Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 174
Offentligt
1733413_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. marts 2017
J nr. 2016-2930
Særkontrol af hulmursisoleringssager
Til udvalgets orientering fremsender jeg hermed et notat udarbejdet af
Energistyrelsen, som opsummerer resultaterne af den uafhængige
konsulentundersøgelse vedr. sager om hulmursisolering under
energispareordningen. Jeg vedlægger tillige bilag, som oplyser om baggrund for
analysens metode og resultater.
Notatet indeholder de faktuelle resultater af den eksterne konsulents
undersøgelse. Energistyrelsen er pt. ved at gennemgå resultaterne af
konsulentens rapport med henblik på at træffe afgørelse om, hvorvidt der er
behov for korrektion af de indberettede energibesparelser, præcisering af
retningslinjer mv. på baggrund heraf. Jeg vil oversende en særskilt orientering til
udvalget, når dette arbejde er afsluttet.
På baggrund af de foreliggende resultater i konsulentens undersøgelse står det
dog allerede nu klart, at antallet af fejl i sager om hulmursisolering ligger for højt,
og at der er behov for handling. Jeg har på den baggrund indgået en aftale med
parterne bag energispareaftalen om, at vi midlertidigt suspenderer indberetning
af nye sager om hulmursisolering, indtil der i fællesskab kan findes en løsning
på de problemer, undersøgelsen peger på.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk