EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Orientering om evaluering af Bedre-Bolig-ordningen

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 172
Offentligt

Bilag 3 -

Baggrund og status for BedreBolig-ordningen

Kontor/afdeling

Center for Systemanalyse,

Energieffektivitet og Global

Rådgivning

Dato

13. marts 2017

J nr.

2017-345

Nærværende notat omhandler BedreBolig-ordningens overordnede rammer, større

aktiviteter, der har været iværksat ifm. ordningen samt den aktuelle status.

BedreBolig-ordningen er reguleret i ”lov om fremme af energibesparelser i byg-

ninger”, og sætter rammerne for en rådgivningsordning, hvor bygningsejere kan få

helhedsorienteret rådgivning fra start til slut i et renoveringsprojekt (one-stop-shop).

Bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter og håndværkere kan blive uddannet til

BedreBolig-rådgivere, og deres virksomhed godkendt som BedreBolig-virksomhed.

Virksomhederne kan tilbyde forskellige ydelser i et renoveringsforløb:

Ydelser i BedreBolig-ordningen

Den mindre

BedreBolig-screening,

hvor potentialet for energibesparelses- og

renoveringsmuligheder vurderes, og der sker en afklaring af bygningejerens ønsker.

Den mere omfattende

BedreBolig-plan,

hvor der med afsæt i et beregningsprogram

tilvejebringes en samlet oversigt over ønskede renoveringer, forventede omkostninger,

besparelser samt betydning for indeklima mv..

Proces- og bygherrerådgivning

under selve renoveringen samt 1 års-opfølgning.

/hlm

Ordningen har hidtil været målrettet private en-familiehuse. Fra 2017 er det også

muligt at blive godkendt BedreBolig-virksomhed til store bygninger, herunder etage-

byggeri. Det skal bemærkes, at ca. 30 procent af de nuværende godkendte 133

BedreBolig-virksomheder også er godkendt til energimærkningsordningen.

Kompetenceopbygning

I øjeblikket er der uddannet mere end 400 i BedreBolig-rådgiveruddannelsen, heraf

knap 60 efter uddannelsen fra efteråret 2015 er udbudt på erhvervsakademierne

med brugerbetaling. Indtil da var uddannelsen et gratistilbud som led i initiativet. En

stor del anvender deres uddannelse i virksomheder, som har valgt ikke at være

godkendt som BedreBolig-virksomhed, herunder få et godkendt kvalitetsstyrings-

system, der er et krav i ordningen. Med henblik på fortsat at kvalificere BedreBolig-

rådgiverne er der i 2016 afholdt gratis brush-up kurser.

Forankring og partnerskaber

BedreBolig-ordningen har været landsdækkende siden oktober 2014, og er i dag

repræsenteret i 59 kommuner. Inden da blev ordningen afprøvet i en række

pilotkommuner. For at understøtte den lokale forankring har der været etableret et

BedreBolig-rejsehold, som har haft fokus på kommuner og lokale forsynings-

selskaber, banker, ejendomsmæglere m.m. Det skal bemærkes, at en række

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/2

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Orientering om evaluering af Bedre-Bolig-ordningen

kommuner har valgt at give tilskud eller tilbyde gratis BedreBolig-planer eller

screeninger. Endelig er der etableret partnerskaber med en række byggecentre,

BedreBolig-partnere,

hvor medarbejderne har fået en særlig online-uddannelse om

BedreBolig og energirenovering. Endvidere har ejendomsmæglerbranchen vist

interesse for et BedreBolig-partnerskab.

Markedsføring og formidling

For at styrke kendskabet til BedreBolig er der gennemført en landsdækkende

markedsføringsindsats, som bl.a. har omfattet TV og digital annoncering, udvikling

af oplysningsmaterialer, case-kataloger mm. Indsatsen har spillet sammen med

udviklingen af hjemmesiden BedreBolig.dk, der ultimo 2016 har haft ca. 180.000

unikke besøg. På hjemmesiden kan BedreBolig-rådgivere kontaktes, der er enkle

redskaber som ”tjek-dit hus”, præsentation af ordningen, cases, fakta om energi-

renoveringer samt vejledninger til rådgiverne. Endvidere har der været etableret et

BedreBolig-sekretariat, hvor rådgivere, private og kommuner kunne henvende sig

om ordningen, herunder har der været udsendt service- og nyhedsmails til

forskellige målgrupper, og været gennemført konferencer mv.

Redskaber til rådgiverne

Som led i ordningen er der udviklet en række redskaber og vejledninger til

rådgiverne. Det omfatter bl.a. et BedreBolig-beregningsprogram, en BedreBolig-

håndbogen og tjeklister til de forskellige ydelser. Herudover er der udviklet et

BedreBolig-kvalitetsstyringssystem, og afholdt workshops om udarbejdelsen.

Endelig har rådgiverne fået stillet en række markedsføringsmaterialer til rådighed.

Aktivitet og effekt

Der har ikke været den aktivitet, som var forventet i ordningen. Det er dog svært at

få data på den reelle aktivitet i ordningen, da der ikke er krav om indberetning af

BedreBolig-ydelserne. Mht. BedreBolig-planerne, kan det dog oplyses, at der er

indberettet knap 700 planer i et frivilligt register. En spørgeskemaundersøgelse

Energistyrelsen har gennemført blandt BedreBolig-virksomhederne understøtter

indtrykket af en forholdsvis begrænset aktivitet. Blandt andet opleves det som en

barriere, at boligejerne ikke er vant til at betale for energirådgiverydelser, og at

markedet er præget af mange tilskud og gratisydelser.

Energistyrelsen har set på forslag til renoveringer i 342 af de registrerede

BedreBolig-planer. Her fremgår det, at der foreslås

store projekter

med forslag til

energiforbedringer på i gennemsnit 238.000 kr., og i en tredjedel af planerne også

forslag til andre former for renoveringer på i gennemsnit 110.000 kr. Endvidere har

nogle af kommunerne foretaget interviewundersøgelser blandt de husholdninger,

der har fået tilskud. Et overordnet indtryk er, at mange af tilskudsmodtagerne

oplever, at BedreBolig-rådgivningen har haft effekt, men også at det ofte tager tid

før bygningsejeren kommer i gang med renoveringen. Evalueringen fra NIRAS

indikerer bl.a., at BedreBolig kan bidrage til mere hensigtsmæssige renoveringer

herunder større og mere kvalificerede (se mere i bilag 1 og 2).

Side 2/2