Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 172
Offentligt
1732240_0001.png
Bilag 1
-
Orientering om rapporten: ”Evaluering af BedreBolig – Indikatorer
på effekt, virkning og spredning”
Kontor/afdeling
Center for Systemanalyse,
Energieffektivitet og Global
Rådgivning
Dato
13. marts 2017
J nr.
2017-345
NIRAS har undersøgt, hvorvidt BedreBolig-ordningen fremmer energirenoveringer,
herunder om ordningen medfører mere effektive og helhedsorienterede
renoveringer, samt hvordan og hvorfor BedreBolig virker. Undersøgelsen er
begrænset af, at BedreBolig er svær at effektvurdere, idet der ikke er data til
rådighed, som kan give et sikkert grundlag for at vurdere effekten. Derfor kan der i
bedste fald kun findes
indikationer
på en effekt.
Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor husejere, der har
fået BedreBolig-rådgivning gennem en BedreBolig-plan er blevet sammenlignet med
andre husejere, som har fået rådgivning om renovering. NIRAS har suppleret
spørgeskemaundersøgelsen med dybdegående interview med BedreBolig-husejere.
Overordnet indikerer evalueringen, at BedreBolig-rådgivningen bidrager til at
effektivisere energianvendelsen i bygninger, bl.a. ved at føre til større renoveringer
end ellers og mere kvalificerede renoveringer, hvor ”dårlige” renoverings-
overvejelser sorteres fra til fordel for mere energioptimale forbedringer.
Hovedresultater
NIRAS kommer frem til følgende pointer:
- husejere, der har modtaget BedreBolig-rådgivning, udfører flere ”skjulte”
energirenoveringer (isoleret rør, kælder, gulv og hulmure, og i højere grad
installeret varmepumpe og solfanger/solcelleanlæg),
- husejere, der har modtaget BedreBolig-rådgivning, udfører mere omfattende
renoveringer (mere helhedsorienterede og gennemgribende),
- BedreBolig-rådgivning kan være med til at kvalificere og inspirere husejerens
renovering (fravalgt renoveringstiltag, der oprindeligt var overvejet, men tilføjet
nye),
- husejere, der har modtaget BedreBolig-rådgivning oplever ikke en bedre og
mere effektiv gennemførelse af selve renoveringen end andre – størstedelen
har dog heller ikke benyttet BedreBolig-rådgiveren til byggeledelse og
projektstyring mv. i forbindelse med gennemførelsen af renoveringen,
- der er kontrast mellem husejernes renoveringsproces (som en løbende og
iterativ proces) og en BedreBolig-rådgivningsproces (som en mere planlagt
med BedreBolig-plan og så eksekvering),
- husejernes renovering motiveres af ønsket om en ”bedre bolig” (og mindre af et
f.eks. et præcist regnestykke over tilbagebetalingstider),
/hlm/mra
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 172: Orientering om evaluering af Bedre-Bolig-ordningen
1732240_0002.png
-
-
flere rådgivningstyper i samme ordning kan udvande ordningens profil
(bygningskonstruktører, ingeniører, arkitekter, håndværkere),
vellykket renovering og rådgivning spreder sig i husejerens netværk.
Anbefalinger i NIRAS-undersøgelsen
NIRAS har med afsæt i rapportens resultater sammenfattet en række anbefalinger:
1) Overvej, hvad der kan gøre BedreBolig-rådgivningen attraktiv i forlængelse af,
at det er en markedsbaseret ordning med en ydelse som husejere traditionelt
ikke altid er villige til at betale for, herunder ordningens samspil med kommuner
og energiselskaber og eventuelle tilskudsordninger samt hvordan BedreBolig
kan tale til husejernes behov (jf. nedenfor).
2) Målret ordningen eller opdel den i forskellige dele – f.eks. i to typer ”rådgivere”,
en BedreBolig-rådgiver og en BedreBolig-håndværker.
3) Læg vægt på den ”bedre bolig”, som rådgivningen kan bidrage til og
energirenoveringens betydning for komfort, vedligehold, praktik eller boligens
sammenhæng og nedton fokus på tilbagebetalingstider og komplicerede
regnestykker (jf. sloganet ”besparelsen betaler”).
4) Afdæk muligheder og behov for et koncept, hvor husejere kan tilkøbe løbende
rådgivning, og hjælp husejere med at komme i gang med de oplagte renove-
ringer og de lavthængende frugter, der kan motivere til yderligere renovering.
5) Præsenter husejere for BedreBolig i de livssituationer, hvor ordningen passer
ind, når man køber nyt hus (f.eks. i energimærkningsrapporten) eller når
børnene flytter hjemmefra.
6) Afdæk om, og hvordan, ordningen kan tilpasses, så den opleves relevant for en
bredere målgruppe f.eks. til at kvalificere også mindre renoveringer.
7) Udbred ordningen til etageejendomme som f.eks. ejerforeninger, andels-
foreninger eller almene boligselskaber, der har behov for at formulere et fælles
beslutningsgrundlag og foretage en samlet investering over en længere
tidshorisont.
Opfølgning
En række af ovenstående anbefalinger er allerede adresseret i arbejdet med
BedreBolig, både den del som rammerne for ordningen indeholder, og i den
konkrete udmøntning i kommuner og på markedet. Det gælder bl.a. samspillet med
kommuner og energiselskaber og en borgerrettet lokal indsats, at boligejeren kan
trække udgifter fra til en BedreBolig-plan ifm. det grønne BoligJob-fradrag, at
ordningen fra 2017 også omfatter etagebyggeri, og at der i kommunikationen er
fokus på at fremhæve sideeffekterne ved en energirenovering i form af øget
komfort mv. Endelig er der en tendens til at kommunerne i højere grad gør brug af
den mindre BedreBolig-screening i deres tilskudsprogrammer, før den store
BedreBolig-plan introduceres. Anbefalingerne og NIRAS’ rapport samt erfaringerne
med BedreBolig mere generelt vil indgå som en del af videngrundlaget for arbejdet
med at tilrettelægge den fremtidige energieffektiviseringsindsats.
Side 2/2