EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 170
Offentligt

Evaluering til Energistyrelsen

Evaluering af VE-godkendelses ordningen

December 2016

LauritzenConsulting

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Indholdsfortegnelse

Forord ............................................................................................................................... 4

Kapitel 1 Sammenfatning................................................................................................... 5

Kapitel 2 Baggrunden for ordningerne og deres udbredelse ............................................... 7

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

4.1

4.2

5.1

5.2

5.3

5.4

6.1

6.2

7.1

7.2

7.3

7.4

8.1

8.2

8.3

Formål med og baggrund for ordningerne ................................................................................... 7

Hvor mange er godkendt som VE Installatør eller VE Montør?.................................................... 8

Vurdering ved fremsættelsen af lovforslaget i 2012 .................................................................. 10

Omkostninger til uddannelse ...................................................................................................... 10

Omkostninger til KLS-modul ....................................................................................................... 11

Omkostninger for andre aktører................................................................................................. 11

Virksomhedssurvey ..................................................................................................................... 12

Fordele for forbrugerne - hvilke problemer undgås ved at benytte VE Installatører? ............... 14

Afledte samfundsøkonomiske fordele ........................................................................................ 16

Erhvervsakademiernes VE-uddannelser ..................................................................................... 17

Modulopbygninger ..................................................................................................................... 17

Merit- og privatistordninger ....................................................................................................... 19

Vurdering af VE-uddannelserne og sammenligning med Teknologisk Instituts kurser .............. 19

Bekendtgørelsens krav ................................................................................................................ 20

KLS moduler ................................................................................................................................ 21

Typer af ordninger ...................................................................................................................... 22

VPO ordningen ............................................................................................................................ 22

KSO ordningen ............................................................................................................................ 23

KMO ordningen ........................................................................................................................... 23

Indledning ................................................................................................................................... 25

Er ordningerne obligatoriske?..................................................................................................... 25

Uddannelsesniveauet ................................................................................................................. 25

Kapitel 3 Omkostningerne ved ordningen ........................................................................ 10

Kapitel 4 Privat- og samfundsøkonomiske fordele ved ordningen..................................... 14

Kapitel 5 Erhvervsakademiernes VE-uddannelser ............................................................. 17

Kapitel 6 Kvalitetsstyringssystem ..................................................................................... 20

Kapitel 7 Andre godkendelsesordninger eller kurser på VE-området ................................ 22

Kapitel 8 VE-ordninger i andre EU-lande .......................................................................... 25

Kapitel 9 Mulige ændringer af VE-godkendelses ordningen .............................................. 27

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

9.1

9.2

9.3

9.4

9.5

9.6

9.7

9.8

9.9

Indledning ................................................................................................................................... 27

Valgmuligheder ........................................................................................................................... 27

Hvordan kan ordningen fremmes? ............................................................................................. 28

Solceller ....................................................................................................................................... 30

Luft-luft varmepumper ............................................................................................................... 30

Bør ordningen være obligatorisk ved offentlige udbud? ............................................................ 31

Bør uddannelses forenkles? ........................................................................................................ 31

Andre uddannelseskrav?............................................................................................................. 32

Bør kvalitetsstyringssystemet forenkles eller fjernes? ............................................................... 32

9.10 Markedsføring............................................................................................................................. 33

Bilag 1 Spørgeskemaer anvendt i virksomhedssurveyet ................................................... 34

Interview med VE-Installatørvirksomhed ............................................................................................. 34

Interview med virksomhed, der ikke er VE-Installatør ......................................................................... 35

Bilag 2 Liste over interviewede organisationer og personer .............................................. 36

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Forord

I sommeren 2016 fik vi et opdrag om at evaluere ordningen med VE Installatører og VE Montø-

rer.

Det har været en spændende opgave at tale med mange forskellige aktører og virksomheder

om dette emne og at analysere området.

Det er vores håb, at denne evaluering og vores anbefalinger vil medvirke til, at ordningen

kommer ”på skinner”, så den kan fremme den grønne omstilling.

Lauritzen Consulting, november 2016

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Kapitel 1

Sammenfatning

VE-godkendelses ordningen, som blåstempler VE Installatører og VE Montører, blev gennem-

ført ved en bekendtgørelse i 2013 - baseret på Lov om fremme af energibesparelser i bygnin-

ger fra 2012, der igen udmøntede EU´s VE-direktiv fra 2009. VE-godkendelses ordningen har

fire dele. Man kan som erhvervsvirksomhed godkendes til varmepumper og jordvarmeanlæg,

til solceller, til solvarme og til biomasseanlæg.

Da ordningen blev indført var det tanken, at den skulle medvirke til øget kvalitet i installatio-

nerne af VE-produkter, og dermed færre fejl og større tillid hos forbrugerne til VE-produkter.

Da der altid er administrative byrder forbundet med obligatoriske ordninger blev det besluttet

at lade ordningen være frivillig indtil videre, så der kunne indhøstes erfaringer inden en evt.

beslutning om at gøre ordningen obligatorisk.

Det har betydet, at kun få virksomheder - i alt ca. 70 - siden 2013 er blevet VE Installatører.

På den baggrund er der i dag fundamentalt set to muligheder.

En mulighed er, at man kan acceptere, at ordningen aldrig opnår stor udbredelse. Danmark er

EU-retligt forpligtet til at have en VE-ordning, så den kan næppe afskaffes, men det vil være en

mulighed at lade den fortsætte uændret. Det vil formentlig medføre, at den vil ”dø en lang-

som, men stille død” - hvor der, som det har været tilfældet siden 2015, ikke kan gennemføres

efteruddannelseskurser, fordi der er for få tilmeldte, og hvor forbrugerne ikke kender ordnin-

gen, fordi den ikke er særligt udbredt.

En anden mulighed vil være at fremme ordningen. Vi ser reelt to muligheder for det:



Ændre reglerne for udbetaling af energisparemidler, så de kun udbetales til installation

af VE-udstyr, der udføres af en VE Installatør. Herved skabes der et økonomisk incita-

ment, som efter vores vurdering vil redde ordningen

At ministeren på udvalgte delområder, nemlig varmepumper (undtagen luft-luft pum-

per), biomasseanlæg og solvarme, udnytter hjemmelen i Lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger til at gøre det obligatorisk at have en VE-godkendelse, hvis man

vil opsætte VE udstyr omfattet af bekendtgørelsen. Herved vil ordningen også blive

reddet



Principielt kan den anden vej, dvs. at gøre ordningen obligatorisk, skærpes ved at gennemføre

ny lovgivning, der medfører et direkte erstatningsansvar for den, der uden godkendelse opsæt-

ter VE-udstyr.

Det er vores vurdering, at den første løsning er tilstrækkelig til at redde ordningen, mens den

anden løsning er den mest hensigtsmæssige. Vi vurderer også, at det vil skyde over målet at

gennemføre ny lovgivning.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Samtidig hermed er der en række muligheder for at forsimple ordningen - som vi vil anbefale

at gennemføre under alle omstændigheder, dvs. uanset om ordningen gøres obligatorisk. Flere

af disse muligheder kan udformes på flere mulige måder, som beskrives i denne rapport.

Valget mellem fortsat frivillighed eller at fremme ordningen er basalt set et spørgsmål om at

vurdere fordele og ulemper, eller benefits og omkostninger, ved disse to alternativer.

Det er vores vurdering, at der samlet vil være større fordele end ulemper forbundet ved at

gøre VE-godkendelses ordningen obligatorisk - eller subsidiært fremme den ved at gøre den til

en forudsætning for at få udbetalt energisparemidler.

Det kan tilføjes, at denne vurdering deles af stort set alle de markedsaktører, vi har talt med

under tilblivelsen af denne evaluering. Det gælder ikke blot de erhvervsorganisationer, der har

de udførende virksomheder som medlemmer, men også forbrugernes repræsentanter i form

af Det økologiske Råd og Forbrugerrådet Tænk.

Rapporten består, ud over denne sammenfatning, af kapitel 2-6, som beskriver VE ordninger-

nes baggrund, deres omkostninger, afledte fordele, uddannelser og kvalitetsstyringssystemer.

Kapitel 7 beskriver andre VE-godkendelses ordninger, og kapitel 8 beskriver kort ordninger

svarende til VE-godkendelses ordningen i resten af EU.

I kapitel 9 beskrives en række anbefalinger til at ændre ordningen.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Kapitel 2

Baggrunden for ordningerne og deres udbredelse

2.1

FORMÅL MED OG BAGGRUND FOR ORDNINGERNE

På energiområdet, og herunder på området for vedvarende energi (VE), har der i en årrække

været ordninger, som skal sikre kunderne - forbrugere og virksomheder - en vis garanti for, at

den, der udfører en serviceydelse eller leverer et fysisk produkt, lever op til visse standarder.

Det samme kendes fra en række andre områder i samfundet - fx sundhedsområdet og det fi-

nansielle område. På mange af disse områder diskuteres det med mellemrum, om fordelene

ved sådanne ordninger overstiger ulemperne i form af administrative omkostninger, uddannel-

ser og begrænsninger i retten til erhvervsudøvelse.

Generelt er fordelene ved sådanne ordninger, at forbrugerne kan have tillid til kvaliteten af

ydelserne og derved spare ressourcer på at søge efter kvalificerede udbydere. Omkostningerne

er de ressourcer, udbydere skal bruge på at opnå godkendelse, og den konkurrencebegræns-

ning, der kan være en følge af sådanne ordninger.

På energiområdet kan man overordnet sondre mellem tre typer af autorisationer eller god-

kendelser af energiserviceydelser (herudover findes der godkendelsesordninger til fysiske pro-

dukter eller dele heraf).

Den ene kategori er krav til rådgivning, som kan være ansvarspådragende for den erhvervs-

udøvende, hvis rådgivningen påfører kunden et tab. Et eksempel i denne kategori er

energi-

konsulenter,

som energimærker ejendomme, huse og ejerlejligheder. En anden kategori er

vejledere, som rådgiver forbrugere om energiforhold uden nødvendigvis selv at udføre konkre-

te arbejder efterfølgende. Et eksempel på dette er de såkaldte Energi-experter eller Bedre

Bolig-rådgivere.

Den tredje kategori er godkendelser af erhvervsudøvende, som monterer eller installerer

energiudstyr. Emnet for denne evaluering ligger i denne kategori og omfatter VE Installatører

og VE Montører.

Baggrunden for disse ordninger er EU´s VE-direktiv fra 2009 ”om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder…”. VE-direktivets artikel 14 fastsatte, at der skulle etableres

ordninger i alle medlemslande, så ”certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsord-

ninger” stilles til rådighed for ”installatører af små biomassekedler og -ovne, solcellesystemer

og solvarmesystemer, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi samt varme-

pumper”.

Direktivet blev i Danmark implementeret i 2012 ved Lov om fremme af energibesparelser i

bygninger, hvor § 24b regulerer godkendelsesordninger for virksomheder, der installerer eller

monterer små energianlæg. Loven bemyndiger energiministeren til at udstede en bekendtgø-

relse om disse forhold. Bekendtgørelsen er fra 2013 og fastlægger rammerne for ordningen.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Formålet med VE-godkendelses ordningen fremgår af præamblen til VE-direktivet og bemærk-

ningerne til loven, der implementerede den, samt lovens formålsparagraf. Formålet med loven

er at ”fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygnin-

ger og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder”. I direktivet peges endvidere på for-

delene for erhvervsudvikling og beskæftigelse ved at udvikle markeder for grønne produkter

samt hensynet til forbrugernes tillid til (nye) VE-teknologier.

Ved udarbejdelsen af bekendtgørelsen blev det tilkendegivet, at VE-ordningerne ville blive

evalueret efter 3 år, hvilket sker med denne evaluering.

2.2

HVOR MANGE ER GODKENDT SOM VE INSTALLATØR ELLER VE MONTØR?

Ordningen blev efter politiske sonderinger og drøftelser med organisationerne på energi- og

byggeområdet udformet, så der i princippet blev to kategorier eller betegnelser. VE Installatø-

rer betegner personer, der i forvejen har en autorisation som elinstallatør eller vvs-installatør.

En VE Montør er en håndværker, der ikke har en sådan autorisation, men som alligevel efter at

have gennemgået en efteruddannelse opnår ret til at montere mindre VE-anlæg. Bekendtgø-

relsen og loven tilsidesætter ikke Installatørloven, som fastlægger de arbejder, som kun hhv.

el- og vvs-installatører må udføre.

VE Montørordningen blev indsat i bekendtgørelsen efter ønske fra Dansk Byggeri, der fremfør-

te, at montering af solceller i praksis i høj grad udføres af tømreruddannede og andre hånd-

værkere uden installatørautorisation på et lige så højt (eller højere) kvalifikations- og sikker-

hedsniveau som el- og vvs-installatører (idet det dog kræver en elinstallatør at tilslutte et sol-

celleanlæg til nettet).

Kort efter, at ordningen blev lanceret i 2013, forringedes de økonomiske vilkår for opsætnin-

gen af solceller. Det har medvirket til, at der ikke har været tilstrækkelig interesse blandt ikke-

installationsuddannede håndværkere til at gennemføre efteruddannelsesforløb, der kunne

give dem status som VE Montører.

Der er også blevet uddannet relativt få VE Installatører.

På Energistyrelsens hjemmeside opgør styrelsen en liste over VE Installatører. På denne liste

var der i oktober 2016 i alt 71 virksomheder.

Heraf er 36 godkendt til varmepumper og jordvarmeanlæg, 42 til solceller, 14 til solvarmean-

læg og 13 til biomasseanlæg. Dette er et begrænset antal i betragtning af, at der i Danmark er

knap 4.500 elinstallatører og ca. 2.200 vvs-installatører samt mere end ca. 1.000 kølemontør-

virksomheder

AKB, Autoriserede Kølefirmaers og VP-firmaers Brancheforening, skønner, at ca. 1000 virksomheder er

godkendt til at arbejde med kølemidler, hvoraf 200 er godkendt til at arbejde med store kølesystemer

med over 2,5 kg kølevæske. Disse virksomheder skal have en ISO 9001-certificering. AKB skønner endvi-

dere, at der er ca. 3.000 personer med kølemontøruddannelse.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Ved fremsættelsen af Lov om fremme af energibesparelser i bygninger i 2012 forventedes det,

at det på sigt ville være 70 % af alle elinstallatører og 60 % af alle vvs-installatører, der ville

søge godkendelse til en eller flere af de 4 VE-former, som ordningen omfatter.

En del af forklaringen på dette er, at det ved fremsættelsen af loven i 2012 forventedes, at det

allerede fra 2014 ville blive gjort obligatorisk at have en godkendelse som VE Installatører eller

VE Montør for erhvervsmæssigt at kunne tilbyde forbrugere installation af de omfattede VE-

teknologier.

I stedet blev det besluttet at lade ordningen starte som en frivillig ordning med henblik på at

lade erfaringerne danne grundlag for en senere beslutning om dette spørgsmål.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Kapitel 3

Omkostningerne ved ordningen

3.1

VURDERING VED FREMSÆTTELSEN AF LOVFORSLAGET I 2012

Ved fremsættelsen af loven vurderedes omkostningerne for de erhvervsdrivende, der ville tage

en godkendelse som VE Installatør eller VE Montør, at udgøre 5-7.500 kr. pr erhvervsdrivende.

Et led i denne evaluering har været at vurdere, om dette skøn har holdt stik.

Omkostningerne for de erhvervsdrivende kan opdeles i omkostninger til gebyr for efteruddan-

nelsen, omkostninger ved at undvære medarbejdere eller indehaver i det tidsrum, uddannel-

sen varer, samt omkostninger til det kvalitetssikringsmodul, som godkendelsen kræver.

Disse elementer søges belyst nedenfor. Herefter vurderes omkostningerne for andre aktører,

nemlig uddannelsesinstitutionerne, organisationerne og forbrugerne.

3.2

OMKOSTNINGER TIL UDDANNELSE

En del af de personer, der uddannes til el-installatører, vvs-installatører eller energiteknologer,

tager et eller flere af de eksisterende 4 VE-moduler (varmepumper, solceller, solvarme og

biomasseanlæg) som led i deres uddannelse og tilfører derfor gradvis arbejdsstyrken de nød-

vendige kompetencer. Baseret på oplysninger fra erhvervsakademierne skønnes det, at der

årligt uddannes op mod 100 personer, der har mindst et af de 4 VE-moduler. Der er selvsagt

omkostninger forbundet med disse uddannelser, men ikke meromkostninger for virksomhe-

derne.

Meromkostningen for virksomhederne opstår i forbindelse med efteruddannelsesbehovet for

den nuværende arbejdsstyrke i de virksomheder, der installerer, eller ønsker at installere, VE-

udstyr.

Baseret på det virksomhedssurvey, der er en del af denne evaluering, vurderer vi, at et stort

flertal – 70-75 % - af de ca. 100 VE-uddannede medarbejdere i de ca. 70 virksomheder, der er

VE Installatører, har taget eksamen på et af erhvervsakademierne efter den såkaldte merit-

ordning. Enkelte har taget uddannelsen som privatister.

Privatister er personer, der går op til eksamen - i form af et afleveret projekt og en mundtlig

eksamen - uden at have modtaget undervisning på akademiet. Meritordningen dækker over,

at erhvervsakademierne har gennemført korte kurser på 1-2 dage i samarbejde med Tekniq og

Arbejdsgiverne for personer, der i forvejen havde andre kurser (fortrinsvis Teknologisk Instituts

VPO-bevis eller KSO-bevis, jf. afsnit 6), samt erhvervserfaring. Inklusive forberedelse og hjem-

mearbejde angiver disse personer i gennemsnit at have brugt 3-4 arbejdsdage pr VE-modul, jf.

tabel 3.1 nedenfor.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Det mindretal, der har gennemført et fuldt forløb uden meritordning, har modtaget undervis-

ning i 5 dage (gerne en fast undervisningsdag pr uge, 5 uger i træk). Hertil kommer forberedel-

se, udarbejdelse af projekt, og gennemførsel af eksamen - typisk yderligere 4-6 arbejdsdage.

Kursusafgiften for et VE-modul på erhvervsakademierne udgør pt 3.000 kr.

Hvis der regnes med tabt arbejdsfortjeneste for installatørerne på 2800

kr pr dag i 2016-priser

betyder det, at den samlede omkostning pr VE-modul har udgjort 11.400-14.200 kr for de per-

soner, der har taget merituddannelsen, og 28.200-33.800 kr for de personer, der har taget et

fuldt forløb.

3.3

OMKOSTNINGER TIL KLS-MODUL

Ud over omkostningerne til uddannelse af indehaver selv eller en eller flere medarbejdere er

det også en forudsætning for at blive VE Installatør, at virksomheden får et såkaldt KLS-modul

(Kvalitets-Ledelses-System).

I forvejen er det i henhold til Installatørloven et krav for såvel vvs- som elinstallatører, at de

har et kvalitetssystem

. Der findes flere sådanne systemer. De, der kontrollerer sådanne sy-

stemer, skal med mellemrum (typisk en gang hvert andet år) gennemføre en såkaldt audit i

virksomheden, hvor det kontrolleres, at virksomheden følger de procedurer, som KLS´en inde-

holder. Disse virksomheder skal være akkrediteret af Sikkerhedsstyrelsen. Pt er der 6 virksom-

heder, der er akkrediteret til at certificere kvalitetsstyringssystemer på VE-området.

Hvis en virksomhed i forvejen har et kvalitetsstyringssystem, kan virksomheden blive for-

håndsgodkendt til et ekstra KLS-modul efter en forholdsvist simpel procedure, der koster virk-

somheden ca. 3.000 kr. En sådan forhåndsgodkendelse kræver ikke en audit (med tilhørende

besøg) på virksomheden. Hvis virksomheden ikke i forvejen har et kvalitetssystem, er omkost-

ningen højere, typisk mere end 5.000 kr. Denne omkostning skal lægges til det beløb, der er

nævnt i afsnit 3.2.

En del kølevirksomheder installerer også varmepumper. De fleste af disse har et ISO-

certificeret kvalitetssikringssystem, ISO 9001. Kravene til dette er højere end til de kvalitetssty-

ringssystemer, der indgår i VE-ordningen.

3.4

OMKOSTNINGER FOR ANDRE AKTØRER

Der er også en række andre parter, der har haft omkostninger ved VE ordningerne. 5 ud af

Danmarks 9 erhvervsakademier, nemlig KEA (Københavns Erhvervsakademi, EAL (Erhvervsaka-

Der er regnet med en arbejdsdag på 7,5 timer, et gennemsnit af lønninger for ansatte håndværkere og

for mestre samt et overhead på 25 pct., jf. Erhvervsstyrelsens AMVAB-manual.

Vi vurderer, at flertallet af VE Installatørerne i forvejen er vvs-installatører, et mindretal er el-

installatører, og nogle få er kølevirksomheder. Det fritager imidlertid ingen af disse grupper for at tage

det ekstra KLS-modul, at de i forvejen har et kvalitetssystem.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

demi Lillebælt), Erhvervsakademi Dania i Hadsten, Århus Maskinmesterskole samt UCN (Uni-

versity College Nord) i Ålborg har udbudt eller udbyder uddannelserne.

Akademierne har selvsagt haft omkostninger til at udvikle og forberede disse uddannelser -

omkostninger, som normalt vil blive dækket af de kursusafgifter, der er nævnt ovenfor. Stort

set alle akademier har imidlertid i 2015 og 2016 måttet aflyse planlagte VE-moduler og har

derfor lidt et tab.

Tekniq, som organiserer en stor del af VE Installatørerne, har efter eget udsagn valgt at bruge

mere end 1 mio. kr. til markedsføring af VE-godkendelses ordningen.

3.5

VIRKSOMHEDSSURVEY

Som led i evalueringen er der gennemført et virksomhedssurvey, hvor vi har spurgt 28 virk-

somheder, der er VE Installatører, og 25 virksomheder, der ikke er VE Installatører, om en ræk-

ke forhold. Resultatet fremgår af tabel 3.1. De spørgeguides, der var grundlaget for surveyen,

er vist i bilag 1.

Det begrænsede antal virksomheder, der er udspurgt, betyder selvsagt, at tallene er usikre. På

den anden side giver de en klar indikation af en række forhold. Det drejer fx sig om antallet af

dage brugt på uddannelsen for de virksomheder, der er VE Installatører, jf. ovenfor. Endvidere

angiver et stort flertal af virksomhederne i begge grupper, at konkurrencefordelen for de virk-

somheder, der er VE Installatører, hidtil har været meget begrænsede.

Surveyet blev gennemført som en stratificeret stikprøve. Det indebar, at vi interviewede virk-

somheder med alle 4 former for VE Installatør godkendelse, virksomheder i alle størrelseskate-

gorier (i praksis fra enkeltmandsvirksomheder til en virksomhed med 150 medarbejdere) samt

virksomheder i alle egne af landet.

For VE Installatørerne var der dog en overvægt af sjællandske virksomheder i surveyen, idet en

relativt stor andel af de godkendte VE Installatører befinder sig her. Ved mere dybtgående

interview med flere af virksomhederne fandt vi dog ingen tegn på, at den geografiske skævhed

influerede på resultaterne.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Tabel 3.1 Nøgletal i det gennemførte virksomhedssurvey. Pct af alle besvarelser

VIRKSOMHEDSSURVEY

Virksomheder med godken-

delse som VE Installatør:

3 dage

Hvad var tidsforbruget pr.

29 %

medarbejder?

Hvor god var uddannelsen

14 %

på en skala fra 1 til 5

Hvor relevant er KLS-delen?

32 %

4-7 dage

8-15 dage

Over

dage

10 %

36 %

21 %

10 %

100 %

I alt

43 %

26 %

18 %

33 %

21 %

100 %

I hvilket omfang er VE-

godkendelsen en konkurren- 68 %

cefordel for virksomheden?

I hvilket omfang kender for-

64 %

brugerne ordningen?

Virksomheder

godkendelse:

uden

VE-

18 %

14 %

100 %

26 %

10 %

100 %

I hvilket omfang (1-5) har I

nødvendige

VE- 0 %

kompetencer?

Er det en ulempe i konkur-

rencen, at I ikke er VE Instal- 76 %

latør?

Hvor godt kender I VE-

28 %

ordningen?

36 %

56 %

100 %

24 %

100 %

24 %

28 %

20 %

100 %

Kursus-

Har kom- Har ikke

For travlt

gebyr for

petencerne overvejet

til fravær

højt

i forvejen

at blive VE

Hvad er barrieren for at I får

VE godkendelse?

44 %

32 %

20 %

100 %

I alle svarkategorierne betyder 1 ”meget lidt” og 5 ”meget”, jf. bilag 1

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Kapitel 4

Privat- og samfundsøkonomiske fordele ved ordningen

4.1

FORDELE FOR FORBRUGERNE - HVILKE PROBLEMER UNDGÅS VED AT BENYTTE

VE INSTALLATØRER?

Den afgørende fordel for forbrugerne ved ordninger som VE-godkendelses ordningen er sik-

kerhed for bedre vejledning, sikkerhed for, at det i højere grad er det ”rigtige” udstyr, der in-

stalleres, og sikkerhed for, at udstyret er installeret korrekt.

Der foreligger ikke sikre data for, i hvilket omfang, VE-udstyr installeres på en måde, der giver

problemer, klager eller utryghed. Som led i evalueringen er der imidlertid gennemført dybtgå-

ende interviews med en række nøgleaktører og organisationer, der hver for sig har et godt

billede af forholdene.

For så vidt angår

solcelleanlæg

er det vurderingen hos aktørerne, at en ikke uvæsentlig del af

disse - 10-20 pct. - for år tilbage blev monteret på hustage på en måde, så dette gav problemer

med fugt eller nedsivning af regnvand gennem de huller i tag og undertag, der blev lavet i for-

bindelse med monteringen. I nogle tilfælde var der også problemer med tagenes bæreevne og

konstruktioner. Det er dog vurderingen, at disse problemer er væsentligt mindre i dag i kraft af

den læring, branchen har haft. Reduktionen af disse problemer kan ikke tilskrives VE-

godkendelses ordningen. Dertil kommer, at der i det sidste 1-2 år ikke er sat særligt mange

solcelleanlæg op på hustage som følge af de økonomiske vilkår.

For så vidt angår

solvarmeanlæg

har der tidligere været samme type problemer som med sol-

celleanlæg. Solvarmeforeningen angiver, at der tillige tidligere har været problemer med, at

nogle anlæg er blevet installeret på en måde, så anlæggene ikke kan ”komme af med varmen”

om sommeren, hvilket kræver kontinuerlig cirkulation og en tilstrækkelig ekspansionstank.

Disse problemer angives stadig at forekomme i et vist omfang i forbindelse med, at virksom-

heder uden tilstrækkelig uddannelse og erfaring installerer anlæggene. Foreningen angiver

endvidere, at der årligt monteres i underkanten af 1.000 anlæg i Danmark.

For så vidt angår

varmepumper

bør der ifølge branchen sondres mellem forskellige typer. Der

opsættes pt. ca. 17.000 såkaldte luft-luft varmepumper om året. Disse opstilles ofte af virk-

somheder uden særlig uddannelse, eller af private. Det kan give problemer, men gør det dog

sjældent, fordi denne type varmepumper er den simpleste og normalt ikke er husets eneste

varmekilde. Luft-luft varmepumperne tilsluttes endvidere ikke husets radiator- eller brugs-

vand-system.

Luft-vand varmepumper og jordvarmeanlæg er mere komplicerede, og dem installeres der ca.

5.000 af årligt, heraf de fleste luft-vand varmepumper. Teknologisk Instituts vurdering er, at

der er problemer med mellem 5 og 10 pct. af anlæggene - oftest, når de installeres af virksom-

heder uden tilstrækkelig uddannelse og erfaring. Problemerne knytter sig stort set altid til valg

af pumpe og installationen og ikke til fabrikationsfejl. En type fejl er, når anlægget er for lille i

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

forhold til husets størrelse og isolering eller beboernes varmebehov, eller ikke er tilpasset radi-

atorsystemet. En anden - mindre typisk - fejl er, når anlægget er for stort. Dette gør i sig selv

anlægget dyrere end nødvendigt for forbrugeren, men kan også være teknisk uhensigtsmæs-

sigt, idet anlægget så ofte kører med mange start og stop, hvilket forkorter levetiden. De nye-

ste varmepumper er frekvensstyrede, hvilket reducerer dette problem, men dog ikke hindrer,

at en for stor varmepumpe er dyrere for forbrugeren end nødvendigt.

DEBRA - Dansk Energibranche Forening - og VPF - Varmepumpefabrikanterne i Danmark - har

endnu højere skøn for omkostningerne ved fejlagtigt installerede pumper. DEBRA vurderer, at

der er fejl ved installationerne i ca. 10 pct. af tilfældene. VPF vurderer, at udbyderne af varme-

pumper har egne omkostninger til reparationer mv. på i alt 20-30 mio. kr. årligt, svarende til 7-

8 pct. af den samlede omsætning af luft-vand varmepumper og af jordvarmeanlæg, målt i for-

hold til prisen ab fabrik.

Hvis man hertil lægger forbrugernes omkostninger ved fejlagtige installationer, som ikke korri-

geres, samt installatørernes omkostninger, når man ifølge VPF højere op, i nærheden af 10 pct.

af de samlede omkostninger til levering og installation af varmepumperne.

På baggrund af disse input er det vores vurdering, at det samlede antal installationer af var-

mepumper, som er fejlbehæftede i den forstand, at de medfører en dårligere virkningsfaktor

end forventet, udgør ca. 10 pct. af alle installationerne (excl. luft-luft varmepumper, som der

er set bort fra i det ovenstående). Det svarer til 500 installationer om året. Et konservativt skøn

over omkostningerne herved kan sættes til 10.000 kr pr pumpe - eller i alt 5 mio kr om året.

Det bemærkes, at dette er et yderst konservativt og forsigtigt skøn sammenholdt med udby-

dernes vurdering. Skønnet er endvidere væsentligt højere end skønnet for virksomhedernes

ekstraomkostninger, hvis VE-ordningen gøres obligatorisk, nemlig 840.000 kr årligt, jf. fodnote

11 i kapitel 9.

Biomasseanlæg er den type anlæg, der er dårligst belyst. Langt de fleste biomasseanlæg er

træpillefyr. Træpillefyr er i mange tilfælde ikke husets eneste varmekilde, hvilket reducerer

behovet for gode kapacitetsvurderinger. Dertil kommer, at der i de sidste 10 år er skift en kraf-

tig udvikling i markedet i form af bedre træpillefyr med højere virkningsgrad, som samtidigt er

mere støjsvage og tætte, så de ikke afgiver partikler indendørs.

På grund af den ringe udbredelse af VE -godkendelses ordningen har denne som nævnt næppe

haft nogen mærkbar effekt indtil nu på de nævnte installationsproblemer, når alle 4 VE-former

anskues under et. Det er også vanskeligt at skønne over, hvor meget en væsentlig udbredelse

af ordningen ville kunne betyde. Et usikkert skøn kunne dog være, at såfremt ordningen enten

bliver obligatorisk eller en forudsætning for udbetaling af energisparemidler (jf. kapitel 9), så

vil andelen af fejlbehæftede installationer for solvarmeanlæg samt luft-vand-varmepumper og

jordvarmeanlæg reduceres fra i dag ca. 10 pct. til et ubetydeligt niveau.

Det indgår som en baggrund for denne vurdering, at et klart flertal af installationerne i dag

udføres af virksomheder, der hverken er VE Installatører eller har den uddannelse, der ligger

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

tættest herpå, nemlig Teknologisk Instituts VPO-bevis eller KSO-bevis (jf. afsnit 5)

. Denne vur-

dering er baseret på, at vi i indeværende undersøgelse har spurgt et udsnit på ca. 20 ud af de

36 VE Installatører med godkendelse til varmepumper på Energistyrelsens hjemmeside om

deres omsætning af varmepumper - samt på drøftelser med Teknologisk Institut, der admini-

strerer VPO-ordningen.

4.2

AFLEDTE SAMFUNDSØKONOMISKE FORDELE

En velfungerende ordning til opkvalificering af de medarbejdere og virksomheder, der installe-

rer VE-produkter, kan have afledte fordele for forbrugerne, erhvervslivet og den grønne om-

stilling. Dette underbygges af en række analyser på området.

Flere undersøgelser

viser således, at forbrugernes kendskab til, og tillid til, VE-produkter i en

række tilfælde er begrænset. Det gælder ikke mindst på varmepumpeområdet.

Der er næppe tvivl om, at det på længere sigt har endog meget væsentlig betydning for for-

brugernes tillid til VE-produkter, at andelen af fejlinstallationer reduceres til et helt ubetydeligt

niveau (0-2 %), og at installatører og energirådgivere i øvrigt bliver bedre til at formidle fordele

og forbehold ved VE-produkter til forbrugerne.

En sådan høj grad af tillid vil endvidere have stor, positiv betydning for såvel producenter af

VE-udstyr som installatørleddet. En stor og udbredt forbrugertillid vil endvidere kunne have

stor betydning for tilliden til nye VE-teknologier og dermed den grønne omstilling.

Det har ikke været muligt inden for evalueringens rammer at udarbejde et mere præcist skøn for den-

ne typers virksomheders andel af markedet for installation af VE-produkterne.

Se fx Varmepumper til boligopvarming. Potentialer, muligheder og barrierer. Det økologiske Råd, 2014.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Kapitel 5

Erhvervsakademiernes VE-uddannelser

5.1

ERHVERVSAKADEMIERNES VE-UDDANNELSER

Bekendtgørelsen om godkendelsesordningen fastslår de kompetencekrav og de heraf følgende

uddannelseskrav, som VE Installatørers medarbejdere

skal have. Bekendtgørelsen fastslår, at

uddannelsen skal ske på erhvervsakademierne, maskinmesterskolerne eller fra en anden rele-

vant, videregående uddannelsesinstitution.

Det har i praksis betydet, at VE uddannelserne er blevet udbudt 5 steder, nemlig af erhvervs-

akademierne i København (KEA), Odense (EAL, Erhvervsakademi Lillebælt), Hadsten (Dania),

Ålborg (UCN) samt af Århus Maskinmesterskole. KEA og EAL har uddannet de fleste.

Akademierne har 4 VE-moduler dækkende de 4 VE-områder (varmepumper, solceller, solvar-

me og biomasseanlæg). Nogle af de personer, der uddannes til vvs-installatører, kan have et

eller to af modulerne, ligesom el-installatører fx kan tage solcellemodulet. Både KEA og EAL

skønner, at de hvert år uddanner ca. 40-50 installatører, der har taget et eller flere af modu-

lerne.

Herudover uddanner akademierne energiteknologer, der har alle 4 moduler (KEA og EAL ud-

danner hver ca. 20 om året i denne gruppe). Det er dog få energiteknologer, der efterfølgende

får ansættelse i installatør-virksomheder.

Endelig tilbyder akademierne VE-modulerne som efteruddannelse. Akademierne oplevede en

vis interesse for disse kurser i 2013 og 2014, men interessen er faldet, da ordningen ikke blev

gjort obligatorisk. Flere installatører tilkendegiver, at det også spiller en rolle, at omsætningen

af solceller og solvarmeanlæg er faldet i 2015 og 2016. Akademierne har til sammen efterud-

dannet ca. 50 personer i varmepumpemodulet i de sidste tre år og lidt færre på de andre tre

områder. I 2015 og i 2016 har erhvervsakademierne måttet aflyse en række efteruddannel-

sesmoduler på grund af for få tilmeldte.

5.2

MODULOPBYGNINGER

Akademierne udbyder VE-modulerne på en måde, der lægger sig tæt op ad bekendtgørelsens

kompetencekrav - som igen direkte afspejler VE-direktivets ordlyd. Hvert af de 4 moduler tager

typisk 5 undervisningsdage, gerne fordelt over 5 uger. Der beregnes en vis forberedelsestid

mellem undervisningsdagene. Forløbet slutter med et projekt, hvor den studerende skal angi-

Det er tilstrækkeligt, at en medarbejder i virksomheden har den fornødne uddannelse, såfremt denne

medarbejder udfører det fornødne tilsyn med de ikke-VE-uddannede medarbejdere, der deltager i ar-

bejdet med installationerne. Såfremt denne medarbejder forlader virksomheden, har denne tre måne-

der til at ansætte en ny VE-uddannet medarbejder eller at efteruddanne en medarbejder.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

ve, hvordan den pågældende VE-teknologi skal installeres i en konkret ejendom, hvor der fore-

ligger en række oplysninger i form af BBR-udskrift, tingbogsoplysninger, matrikelkort mv.

Kurserne indeholder både praktiske og teoretiske elementer - med hovedvægten på det sidste.

Varmepumpekurset, der er det mest populære, indeholder således stof om:

Relevant lovgivning, fx bygningsreglement, autorisationslovgivning, planlovgivning og

sikkerhedsbestemmer

Viden om miljø, sikkerhed og støj

Hvordan man rådgiver kunden

Beregninger af energibehov til opvarmning

Beregninger af energibehov til varmt vand

Vejledning i korrekt rør- og kabelføring

Viden om korrekt tilslutning til radiatorsystem

Viden om indregulering af styrings- og reguleringssystem

Desuden undervises i:

Situationen på markedet for varmepumper

Forskellige regioners geotermiske ressourcer

Identifikation af jord- og bjergarter og deres varmeledningsevne

Mulighederne for brug af varmepumper i bygninger

Viden om anlæggenes tekniske krav, sikkerhed, luftfiltrering, tilslutning til varmekilden

og systemdesign

Kendskab til europæiske standarder for varmepumper samt relevant national lovgiv-

ning og fællesskabslovgivning på området

Grundlæggende viden om varmepumpers fysik og driftsprincipper samt bestemmelse

af effektfaktoren (COP eller SCOP)

Viden om varmepumpernes komponenter og deres funktion

Evne til at vælge og dimensionere komponenterne til et typisk anlæg

Det praktiske element indeholder en konkret værkstedsgennemgang af en varmepumpe. EAL

arrangerer en et-dages tur til Danfoss som led i kurset.

En del af undervisningen forudsætter en vis fortrolighed med matematiske begreber.

De tre andre moduler, som ikke er beskrevet her, indeholder lige så detaljerede krav.

Modulet afsluttes med en eksamen, hvor den studerende bedømmes efter 12-skalaen.

Erhvervsakademiernes brugerbetaling udgør pt. typisk 3.000 kr pr kursusforløb excl. moms.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

5.3

MERIT- OG PRIVATISTORDNINGER

De fleste af de personer, der i dag er i virksomheder med en godkendelse som VE Installatør,

har ikke taget kurset på den måde, der er beskrevet i det foregående afsnit. De er, for enkelte

personers vedkommende, gået op som ”privatister” eller har gennemgået et forløb på 1, 2

eller 3 dage efter en såkaldt ”meritordning”.

En ”privatist” er en person, som går op til eksamen på erhvervsakademiet uden at have gen-

nemført nogen undervisning på akademiet, men alene suppleret egne erfaringer med selvstu-

dium. Efter det oplyste er det relativt få personer, der har bestået prøven på denne måde.

Principielt findes der også regler om, at personer med erhvervserfaring kan få en såkaldt real-

kompetencevurdering i stedet for at tage en eksamen.

De fleste personer har gennemført uddannelsen ved en meritordning, der er arrangeret i sam-

arbejde med Tekniq eller Arbejdsgiverne - ofte med en reduceret brugerbetaling. For de fleste

har det væren en forudsætning for adgangen til at gå op efter meritordningen, at kursisterne

har et bestået VPO-kursus fra Teknologisk Institut og / eller betydelig erhvervserfaring med

den pågældende VE-form.

5.4

VURDERING AF VE-UDDANNELSERNE OG SAMMENLIGNING MED TEKNOLOGISK

INSTITUTS KURSER

Undervisningen i VE-modulerne har eksisteret i tre år. Det er nærliggende at sammenligne

disse med de kurser, der udbydes af Teknologisk Institut (TI), og som er beskrevet i afsnit 7.2.

VPO-kurset tager to dage og afsluttes med en godkendelse, ikke en vurdering med karakter.

TI administrerer endvidere en såkaldt KSO-ordning (Kvalitets-Sikrings-Ordningen, jf. afsnit 7.3),

der er yngre end VPO-ordningen og består af separate ordninger og kurser for hhv. solceller,

solvarme og biomasseanlæg.

Vores vurdering baseret på drøftelser med KEA, EAL og TI og en gennemgang af kursusmateria-

le er, at TI´s kurser er mere praktisk anlagt og for VPO-kursernes vedkommende med større

fokus på, hvordan man beregner varmepumpens optimale kapacitet i ft ejendommen (størrel-

se, isoleringsgrad mv), radiatorsystem, brugerbehov mv.

Vi har også i forbindelse med vores virksomhedssurvey (jf. tabel 3.1) spurgt de personer, der

både har gennemført et VE-kursus på erhvervsakademierne og det tilsvarende kursus på TI

om, hvilket kursus, der var bedst. Antallet af udspurgte personer, der har angivet et synspunkt

på dette spørgsmål, er så begrænset (15-20) personer, at validiteten er begrænset - men ca. 60

pct. tilkendegav, at VE-modulet var bedst, og ca. 40 pct., at VPO-modulet var bedst.

Vi har som nævnt under vores evaluering haft adgang til en del af det undervisningsmateriale,

der bruges på hhv. akademierne og TI. Det er vores vurdering, at en ”mellemmodel” - fx et

kursus med 3 undervisningsdage, projekt og eksamen ville være af passende længde i forhold

til behovene i markedet. Det er også vores vurdering, at en sådan forkortelse af VE-modulerne

kan gennemføres uden en ændring af bekendtgørelsen på dette punkt.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Kapitel 6

Kvalitetsstyringssystem

6.1

BEKENDTGØRELSENS KRAV

Bekendtgørelsen af VE Installatører fastsætter, at VE Installatører skal have et kvalitetssty-

ringssystem. Dette er ikke en følge af VE-direktivet og derfor udtryk for en vis ”overimplemen-

tering”. Ofte betegnes dette KLS (Kvalitets-Ledelses-System), hvilket dækker over det samme.

Det er et system, der skal indeholde en række beskrivelser af og procedurer for forskellige dele

af arbejdet, herunder:

Virksomhedens organisationsstruktur

Typiske arbejdsopgaver i forbindelse med VE-udstyr samt begrænsninger i, hvad virk-

somheden udfører

Procedurer, instruktioner og acceptkriterier vedr. kvalitetssikring

Sikring af underleverandørers kvalitet

Kvalitetsdokumentation, herunder beskrivelser af personalets kvalifikationer

Dokumentstyring

Behandling af afvigelser og kundeklager

Herudover skal systemet også indeholde procedurer til, hvordan selve systemet efterprøves og

kvalitetssikres.

Et kvalitetsstyringssystem skal godkendes af en kontrolinstans, som mindst hvert andet år skal

gennemføre en audit af systemet på virksomheden. Kontrolinstansen skal selv godkendes af

Sikkerhedsstyrelsen. Der er pt 6 godkendte kontrolinstanser på VE-området.

Både el-og vvs-installatører skal i forvejen som følge af bestemmelser i installatørlovgivningen

have et kvalitetsstyringssystem for så vidt angår opgaver, der er underlagt installationskrav. De

krav, der følger af VE-bekendtgørelsen, går dog videre, bla. ved at stille krav til vejledning af

forbrugerne og procedurer for kundeklager.

Hvis en virksomhed, der i forvejen er el- eller vvs-installatør, bliver VE Installatør, kan virksom-

heden nøjes med en foreløbig godkendelse af det ekstra KLS-modul. Den foreløbige godken-

delse kræver ingen selvstændig audit og er derfor billigere end en hel systemgodkendelse.

Efterlevelsen af KLS-modulet til VE kontrolleres så ved næste audit.

Som det fremgår af tabel 3.1 er der delte meninger blandt VE Installatørerne om KLS-modulet.

Et mindretal er tilfredse, mens et flertal vurderer, at systemet er helt uden nytte og effekt (32

%) eller med begrænset nytte og effekt (26 %) (vurderingerne 1 og 2 på en skala fra 1 til 5).

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

6.2

KLS MODULER

Der findes en række udbydere af KLS moduler, der lever op til kravene i bekendtgørelsen. Et af

disse udbydes af Tekniq og kontrolleres af Tekniq Kvalitet, som er en selvstændig juridisk en-

hed, der er godkendt som kontrolinstans af Sikkerhedsstyrelsen. Dette system består af en

kontrolhåndbog med 22 forskellige bilag, som virksomheden skal efterleve og anvende ved

brug af kvalitetsstyringssystemet. En gennemgang af systemet efterlader et indtryk af, at en vis

forenkling af dette er mulig (se kapitel 9).

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Kapitel 7

Andre godkendelsesordninger eller kurser på VE-området

7.1

TYPER AF ORDNINGER

Som nævnt i indledningen bør der sondres mellem ordninger for fysiske produkter og ordnin-

ger for energirådgivning (der oftest udføres af ingeniører eller andre med en lang, videregåen-

de, teknisk uddannelse), energivejledning (som Energirådgivere, Energi-experter eller Bedre

Bolig Rådgivere) samt endelig ordninger for personer og virksomheder, der installerer eller

monterer VE-udstyr. Den sidste gruppe af ordninger er i fokus i denne evaluering.

Under alle omstændigheder tilkendegiver stort set alle de aktører og de virksomheder, vi har

talt med som led i denne vurdering, at antallet af ”ordninger” på alle disse områder er så stort,

at ikke blot forbrugerne, men også mange professionelle kunder, og en stor del af de udføren-

de selv, ikke kan overskue dem, og at der hersker en vis forvirring. Dette er i sig selv en barrie-

re for introduktionen af, og markedsføringen af, nye ordninger som VE-godkendelses ordnin-

gen.

I det følgende beskrives de ordninger, der ligger tættest på VE-godkendelses ordningen, nem-

lig Teknologisk Instituts VPO-ordning og KSO-ordning samt Kølemontør-autorisationen.

7.2

VPO ORDNINGEN

Teknologisk Institut (TI) har siden 1980´erne udbudt et såkaldt VPO-kursus (Varme-Pumpe-

Ordningen) og administreret en ordning, hvor virksomheder, der har bestået VPO-kurset, kan

blive medlem. Ejerskabet til VPO-ordningen ligger ikke hos TI, men hos en foreningslignende

ordning, hvor en række af byggeriets og energibranchens parter er repræsenterede.

VPO-kurset koster i dag 7.000 kr, løber over to kursusdage, og slutter med en vurdering (be-

stået / ikke-bestået).

I de senere år har ca. 20 personer taget kurset hvert år. En del heraf er personer med en ud-

dannelse som kølemontør, der kender varmepumpeteknologien fra arbejdet med køleudstyr.

Det mulige, efterfølgende medlemskab af foreningen koster et indmeldelsesgebyr på 1.000 kr.

og et årligt gebyr på 3.000 kr. (samt herudover 1.000 pr år for ekstra tilknyttede medarbejdere

i virksomheden). VPO-foreningen tilbyder videndeling og mulighed for, at medlemmerne kan

tilslutte sig en fælles garantiordning. Foreningen har pt. ca. 125 medlemmer. TI vurderer, at ca.

halvdelen af de, der gennemfører og består kurset, melder sig ind i foreningen.

VPO-ordningen er en forening, der ejer retten til VPO-navnet og står for kurset, som TI er un-

dervisningsleverandør på. VPO-ordningen har en række aktiviteter med videndeling mv.

VPO-ordningen har således eksisteret i mere end 30 år og har et godt ”brand” i branchen.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Vurderingen blandt de virksomheder, vi har interviewet, er relativt samstemmende, at VPO-

kurset er godt og har høj kvalitet. Der er dog delte meninger om, hvilket kursus, der er bedst

eller mest relevant - VPO-kurset eller erhvervsakademiernes VE-moduler, jf. afsnit 5.4. Vi vur-

derer, at dette i vidt omfang afhænger af den enkelte kursists personlige forudsætninger.

7.3

KSO ORDNINGEN

Teknologisk Institut udbyder endvidere en såkaldt KSO-ordning (Kvalitets-sikrings-Ordning).

Ordningen dækker de ”andre” VE-områder end varmepumper, dvs. biomasseanlæg, solvarme

og solceller.

KSO-ordningen har ligesom VPO-ordningen eksisteret i mere end 20 år. Den blev nedlagt i

2012, men er siden ”genoplivet” af TI i samarbejde med en række partnere.

Et KSO-certifikat varer kun tre år, men kan fornys, hvis man dokumenterer aktiv erhvervsudø-

velse inden for området. KSO-kurserne tager to eller tre dage og koster nogenlunde det sam-

me som VPO-kurset.

KSO har endvidere en tilsynsordning, som understøtter kvalitet og forbrugertillid. Der gennem-

føres således en kontrol af ca. 10 pct. af de installationer, som medlemmerne har gennemført,

med krav om opretning af fejl og mangler.

Da KSO ordningen omfatter tre teknologier, er der ikke et enkelt KSO-kursus, der giver adgang

til at udføre alle tre typer VE-installationer. Hver VE-form forudsætter således et særskilt kur-

sus. Gebyret for kurserne er lidt mindre end for VPO-kurserne nævnt ovenfor.

KSO-ordningen har ca. 250 medlemmer, der hver betaler 1.200 kr. excl. moms årligt for med-

lemsskabet. Gebyret dækker bla. en stikprøvekontrol af de installationer, medlemmerne udfø-

rer.

De virksomheder, vi har interviewet, giver generelt KSO-kurserne og ordningen en relativt god

bedømmelse - dog ikke helt så god som VPO-ordningen.

7.4

KMO ORDNINGEN

Personer og virksomheder, der arbejder med kølemidler, skal være autoriserede kølemontører

(KMO). Kravene afhænger af vægten af kølemiddel i den enkelte installation. Installationer af

udstyr med mere end 2,5 kg kølemiddel kræver en virksomhedsgodkendelse på særligt højt

niveau, som bla. også indebærer en ISO-certificering af virksomhedens kvalitetssystemer.

Kølemontører kan være autoriserede på forskellige niveauer efter kompleksiteten og størrel-

sen af det køleudstyr, de arbejder med. Autorisationerne og godkendelserne forestås af Køle-

branchens Miljøordning, der i sin tur er akkrediteret af Miljøstyrelsen, der er myndighed på

området. Arbejdstilsynet er endvidere involveret i området.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Baggrunden for myndighedskontrollen på området er først og fremmest hensynet til at mini-

mere udslippet af kølemidler, der har en stærk drivhuseffekt, mest muligt. Desuden er der et

vigtigt hensyn til arbejdsmiljøet, da kølemidler generelt er giftige ved berøring eller indånding.

Uddannelsen af kølemontører sker på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten eller på Køben-

havns Maskinmesterskole.

Opsætning af varmepumper, der som bekendt virker gennem ”omvendte” køleteknikker, kræ-

ver generelt KMO-autoriseret personale. En del af de varmepumper, der installeres i Danmark,

installeres af kølevirksomheder, der ikke er vvs-installatører. Det er lovligt, så længe varme-

pumpen ikke tilsluttes brugsvand, hvilket kræver autorisation som vvs-installatør.

Ved siden af disse regler findes der miljøregler, der kræver, at varmepumper højst må indehol-

de 10 kg kølemiddel. Reglen er indført for at begrænse anvendelse af miljøfarlige gasser med

drivhuseffekt. VPF - Varmepumpefabrikanterne i Danmark - har i forbindelse med denne eva-

luering fremført, at denne regel bør ændres, fordi den ofte leder til, at forbrugere sætter flere

mindre varmepumper op i serie, hvilket er fordyrende uden at gavne miljøet.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Kapitel 8

VE-ordninger i andre EU-lande

8.1

INDLEDNING

Indførelsen i Danmark af VE ordningerne er ikke sket i det tempo, mange havde håbet på, da

EU-direktivet blev gennemført. Det samme er imidlertid tilfældet i de fleste andre EU-lande.

For EU-Kommissionen har det, ud over hensynet til at fremme den grønne omstilling, været et

særskilt, vigtigt hensyn at sikre, at der er mulighed for grænseoverskridende udbud af tjene-

steydelser også på VE-området. Derfor forudsættes hvert EU-land at opbygge nationale syste-

mer med nationale godkendelses-eller autorisationsordninger. De personer og virksomheder,

der opfylder de nationale krav, der er fastsat i overensstemmelse med direktivet, kan frit ope-

rere i hele EU.

Baggrunden for dette kapitel er en rapport udarbejdet af den østrigske energimyndighed til

brug for drøftelserne i en EU-arbejdsgruppe

8.2

ER ORDNINGERNE OBLIGATORISKE?

Som bekendt er ordningerne stadig frivillige i Danmark. Ifølge rapporten er det på nuværende

tidspunkt to lande, nemlig Belgien og Frankrig, der er på vej til at indfase en obligatorisk ord-

ning.

4 andre lande (Cypern, Ungarn, Portugal og UK) har nationale tilskudsordninger, der forudsæt-

ter opsætning af autoriserede virksomheder for at udløse tilskuddet. I alt har 6 EU-lande såle-

des en regulering, hvorefter en VE-godkendelse er helt eller delvist obligatorisk.

8.3

UDDANNELSESNIVEAUET

Medlemslandene er blevet anmodet om at tilkendegive, hvilket uddannelsesniveau, kravene til

VE-godkendelserne ligger på.

I følge den europæiske uddannelses-taksonomi angiver niveau 5 en uddannelse på erhvervs-

akademi-niveau og en uddannelse på niveau 3 og 4 et niveau svarende til erhvervsskolerne og

maskinmesterskolerne.

Ifølge indmeldingen fra medlemslandene er Danmark det eneste medlemsland, der kræver en

uddannelse på niveau 5. En del lande angiver, at de kræver en uddannelse på niveau 4 (Kroati-

National certification & qualification schemes for RES. Made by the Austrian Energy Agency for the

European Commission, 2014.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

en, Estland, Finland, Frankrig, Portugal og Sverige). Undersøgelsen er dog foreløbig og skal

derfor tages med forbehold.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Kapitel 9

Mulige ændringer af VE-godkendelses ordningen

9.1

INDLEDNING

I det følgende beskrives en række muligheder for at udvikle og justere ordningen. En række af

forslagene kan ikke ses isoleret, men må ses i sammenhæng med hinanden.

9.2

VALGMULIGHEDER

Det grundlæggende spørgsmål for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er, om man skal

fastholde bekendtgørelsen i dens nuværende form - dvs. med fortsat frivillighed - eller gøre en

virkningsfuld indsats for at fremme ordningen Det sidste kan ske gennem økonomiske incita-

menter eller ved at gøre ordningen obligatorisk.

Både med en fortsat frivillig ordning og med en målrettet indsats for at fremme ordningen er

der imidlertid også en række andre muligheder:



at forenkle uddannelsen og at forenkle eller fjerne kvalitetssikringssystemet, så dette

fremstår mindre byrdefuldt og dermed mere attraktivt

at lægge op til et samarbejde mellem erhvervsakademierne og Teknologisk Institut

med henblik på at styrke uddannelserne, eller at samle disse et sted, så de får større

kritisk masse

Det er vores opfattelse, at disse initiativer, som beskrives i det følgende, vil være en god ide

under alle omstændigheder - dvs. både med en fortsat frivillig, og med en obligatorisk ordning.

Vi vurderer dog, at en forenkling af ordningen og forbedrede uddannelser med en fortsat frivil-

lig ordning

ikke

vil være tilstrækkeligt til, at ordningen udbredes.

VE-godkendelses ordningen er reelt i dag i en ”ond cirkel”, hvor frivilligheden betyder, at stort

set ingen tager VE-kurserne som efteruddannelse, og ordningen er derfor ved at ”sande til”.

Vi vurderer derfor, at det reelle valg står mellem på den ene side at lade VE-godkendelses ord-

ningen dø en ”stille død” eller på den anden side at sætte den i gang via økonomiske incita-

menter eller ved at gøre den obligatorisk.

Vi mener, at det vil hæmme den grønne omstilling af lade ordningen lide en ”stille død”. Derfor

bør det besluttes at styrke ordningen - på en måde, så de administrative byrder for virksomhe-

derne minimeres.

Vi vurderer også, at fordelene for virksomhederne herved meget klart vil overstige omkostnin-

gerne, jf. kapitel 4 og bemærkningerne sidst i afsnit 9.3.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

9.3

HVORDAN KAN ORDNINGEN FREMMES?

Det er vores vurdering, at ordningen bør fremmes - enten via økonomiske incitamenter eller

ved at gøre den obligatorisk. Kun derved kan ordningen få en sådan udbredelse og gennem-

slagskraft, at den bliver kendt af såvel branchen som professionelle kunder og forbrugere.

Denne vurdering flugter med vurderingen hos de fleste af de organisationer og virksomheder,

vi har talt med, og som har udtrykt frustration over, at ordningen stadig er frivillig. Principielt

kan ordningen fremmes på flere måder:

1) Den ”mildeste” måde vil være ikke at ændre bekendtgørelsen, men til gengæld at æn-

dre principperne for udbetaling af energisparemidler, således at disse på VE-området

kun kan udbetales, når VE-udstyret er installeret af en VE Installatør

2) En mere konsekvent metode vil være, at ministeren udnytter de hjemler, som Lov om

fremme af energibesparelser i bygninger allerede giver, til at gøre det lovpligtigt for al-

le, der vil installere VE-udstyr omfattet af bekendtgørelsen, at være VE Installatører

3) En variant af ovenstående metode vil være at supplere en udnyttelse af den eksiste-

rende hjemmel til at gøre ordningen obligatorisk med ny lovgivning, der fx indfører er-

statningsansvar for den udførende over for senere købere af en ejendom med ulovligt

installeret VE-udstyr

Den

første

måde kræver som nævnt ikke nogen ændring af bekendtgørelsen og vil heller ikke

gøre det ulovligt at opsætte VE-udstyr - konsekvensen af ændringen vil blot være, at det ikke

kan ske med energisparemidler. En sådan ændring vil dog ikke nødvendigvis forhindre, at in-

stallationen kan udløse andre tilskud, fx det grønne bolig-jobfradrag.

Problemet med en sådan ændring vil være, at energisparemidlerne er udmøntet gennem frivil-

lige aftaler med organisationer og virksomheder på energiområdet og derfor ikke kan ændres

ensidigt. Det er heller ikke givet, at de nuværende ordninger med energisparemidler vil fort-

sætte, når det nuværende energiforlig udløber.

Den

anden

metode vil være mere virkningsfuld - og den vil dække alle de former for installati-

oner, der er omfattet af loven - også fx gør-det-selv arbejde. Lovens § 24c giver ministeren

hjemmel til at udstede bekendtgørelser om godkendelsesordninger på området, og § 32 giver

ministeren hjemmel til at fastsætte bødestraf for overtrædelser.

Man kan overveje, om en obligatorisk ordning vil være nem eller svær at håndhæve. Det vil

imidlertid være en følge af en sådan obligatorisk ordning, at Energi-, Forsynings- og Klimamini-

steriet og Energistyrelsen ikke kan medvirke til ordninger, hvorefter der udbetales energispa-

remidler, når VE-udstyr installeres i strid med bekendtgørelsen. Det vil også, uden ny lovgiv-

ning på skatteområdet, være en følge af en sådan ændring, at ulovlige VE-installationer ikke

kan udløse skattefradrag.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Man kan også overveje en variant af den obligatoriske løsning, hvor denne suppleres af ny

lovgivning, der fx fastsætter erstatningsansvar

for ulovlige installationer. En sådan stramning

vil imidlertid efter vores vurdering skyde over målet og ikke være nødvendig for at opnå den

ønskede virkning.

Både ved løsningen med at ændre vilkårene for udbetaling af energisparemidler (metode 1) og

ved den obligatoriske løsning (metode 2) bliver næste spørgsmål, hvordan der tages hensyn til

de virksomheder, der ikke er VE Installatører, men har gennemført andre uddannelser.

Vores survey har således vist, at der generelt i markedet er en betydelig opbakning bag, og en

positiv vurdering af, VPO- og KSO-ordningerne, der administreres af Teknologisk Institut.

Vi vurderer således, at det også skal være muligt for virksomheder, som har medarbejdere, der

har bestået TI´s VPO- og KSO-kurser, lovligt at udføre VE-installationer - og, som en følge heraf,

at kunne modtage energisparemidler. Vi foreslår dog, at det for disse virksomheder tillige bør

forudsætte medlemskab af VPO- og KSO-ordningerne, idet dette i praksis forudsætter og viser

aktiv erhvervsudøvelse på området efter at kurset er bestået.

For at lette overgangen til et obligatorisk system foreslår vi således, at de virksomheder, der

har bestået VPO- og KSO-kurserne og er medlem af VPO- og KSO-ordningerne, kan fortsætte

deres erhvervsvirksomhed på VE-området også uden at skulle benytte sig af den såkaldte me-

rit-ordning, der er beskrevet i kapitel 5.

På den anden side foreslår vi, at gennemførelsen af et VPO- eller et KSO-kursus ikke

fremadret-

tet,

dvs. efter en given skæringsdato, bør give adgang til at installere VE-udstyr med energispa-

remidler

. Det vil være en forudsætning for at få tilstrækkelig volumen i disse uddannelser.

Denne skæringsdato kan fx være 1/7 2017, således at TI ikke risikerer at skulle aflyse kurser,

som TI i tillid til den gældende bekendtgørelse har planlagt.

Kravet om VE-uddannelse eller alternativt VPO- eller KSO-kursus som forudsætning for lovligt

at kunne installere VE-udstyr, og dermed også for udbetaling af energisparemidler, kan fx træ-

de i kraft 1/1 2018. Der bør være mindst et halvt år fra udmelding til ikafttræden, så interesse-

rede virksomheder kan nå at tage kurset - og omvendt ikke så lang tid, at virksomhederne

”venter og ser”.

Med den foreslåede afgrænsning vil der være et par hundrede installatører, der med energi-

sparemidler kan installere VE-udstyr. Det må forventes at være tilstrækkeligt til at sikre den

nødvendige konkurrence om installatørydelserne.

Uden en sådan stramning vil det ikke være udelukket for tredjeparter at søge erstatning, hvis de fx

overtager en ejendom, hvor der tidligere har været installeret VE-udstyr uden at den, der gjorde det,

havde en VE-godkendelse. Det vil dog skulle ske efter dansk rets alminelige erstatningsregler, hvilket

normalt både kræver, at der kan påvises et tab, og at dette er en følge af den manglende godkendelse,

hvilket ofte vil være svært at dokumentere.

Vi foreslår med andre ord en sondring mellem VPO- og KSO-kurser, der er gennemført inden en given

skæringsdato, og efter denne dato.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Det kan endelig tilføjes, at den bagudrettede (men ikke fremadrettede) anerkendelse af VPO-

og KSO-kurserne formentlig vil kunne indføres i overensstemmelse med VE-direktivets artikel

14, stk. 3, der siger, at medlemsstaterne efter behov kan ”tage hensyn til eksisterende ordnin-

ger” ved implementering af direktivet. Dette bør naturligvis belyses nærmere.

Det er vores vurdering, at de samfundsøkonomiske fordele ved at gøre VE-ordningen obligato-

risk på den beskrevne måde klart vil overstige omkostningerne

- med en faktor 5 eller 6.

9.4

SOLCELLER

Vi anbefaler endvidere, at det

ikke

gøres obligatorisk ved opsætning af solceller, at dette fore-

stås af en VE Installatør.

Vi deler på dette punkt opfattelsen hos Dansk Byggeri om, at det afgørende ved opsætning af

solcelleanlæg på hustage er hensynet til tagenes bæreevne og til at undgå fugtskader - et ar-

bejde, som tømrere og taglæggere normalt er kvalificeret til at udføre.

Det betyder ikke, at vi foreslår at fjerne undervisning i solceller fra erhvervsakademiernes ud-

dannelser, hvilket også ville være i konflikt med EU-direktivet.

En sådan ændring vil endvidere overflødiggøre betegnelsen VE Montør.

9.5

LUFT-LUFT VARMEPUMPER

Vi foreslår endvidere, at bekendtgørelsen rettes til, så luft-luft varmepumper

ikke

bliver omfat-

tet af en obligatorisk ordning.

Bekendtgørelsen dækker i dag alle varmepumper, også luft-luft varmepumper - dog kun når

disse anvendes til opvarmning af helårsboliger (bekendtgørelsens §2, stk. 1, litra 4). En stor del

af luft-luft varmepumperne opsættes imidlertid i sommer- og fritidshuse.

Luft-luft varmepumper i helårsbeboelse er også i mange tilfælde ikke husets eneste varmekil-

de. Desuden er luft-luft varmepumper simplere end andre varmepumper og tilsluttes ikke ra-

diatorsystemet eller brugsvand.

På varmepumpeområdet vil vi vurdere, at forslaget vil medføre, at der årligt i de kommende år skal

efteruddannes ca. 40 personer på varmepumpeområdet (i tillæg til de nyuddannede, der har VP-

modulet, jf. kapitel 5). Baseret på skønnene i kapitel 3 skønnes det at indebære en gennemsnitlig om-

kostning på 21.000 kr pr person eller i alt 840.000 kr årligt. Vi vurderer samtidigt, at kravene vil forbedre

kvaliteten af 10 pct. af 5.000 installationer årligt med en gennemsnitlig besparelse på 10.000 kr, jf. kapi-

tel 5, således at den samlede årlige besparelse for udbydersiden vil udgøre 5 mio kr. og dermed væsent-

ligt mere end omkostningerne.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

9.6

BØR ORDNINGEN VÆRE OBLIGATORISK VED OFFENTLIGE UDBUD?

Nogle organisationer har foreslået, at det også skal være en forudsætning ved offentlige udbud

af byggeopgaver mv., at installering af VE-anlæg skal forudsætte godkendelse som VE Installa-

tør.

Vi foreslår, at VE-godkendelses ordningen målrettes installationer hos private forbrugere, og

derfor ikke skal være obligatorisk ved offentlige udbud af statslige, regionale eller kommunale

opgaver.

9.7

BØR UDDANNELSES FORENKLES?

Som det fremgår af kapitel 8 er der tegn på, at vi i Danmark har lagt os i den ”øvre ende” med

hensyn til implementeringen af VE-direktivets uddannelseskrav.

Det bør også indgå i overvejelserne, at TI´s VPO-kursus, der nyder anerkendelse i branchen,

kun tager to kursusdage mod de 5, det tager på erhvervsakademierne.

Det er vores vurdering, at det vil være rigtigt at holde fast i, at VE-uddannelserne fundamentalt

bør være på niveau 5 og dermed foregå på erhvervsakademierne. Men det bør overvejes at

mindske kravene, så forløbet - også uden en meritordning - kan forkortes med fx to dage – dvs.

til tre dage.

Det vil være vanskeligt at ændre i bekendtgørelsens tekst på dette område, idet denne direkte

reflekterer teksten i VE-direktivet - men det er efter vores vurdering heller ikke nødvendigt for

at forenkle kurserne.

Vi foreslår i stedet, at Energistyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe bestående af alle interesse-

rede erhvervsakademier og af øvrige relevante parter for at drøfte, hvordan forkortede kursus-

forløb kan tilrettelægges. Det vil være naturligt at inddrage TI i et sådant arbejde. Det vil natur-

ligvis fortsat være den enkelte uddannelsesinstitution, der under ansvar for bekendtgørelsens

krav fastlægger sine uddannelsesforløb.

Vi foreslår endvidere, at de tre andre VE-former end varmepumperne slås sammen til et VE-

modul

Markedet for solvarme er næppe tilstrækkeligt stort til, at dette delmarked i sig selv kan bære

et VE-modul. Dertil kommer, at hvis en VE-uddannelse ikke er obligatorisk, og dermed heller

ikke en forudsætning for udbetaling af energisparemidler til at opsætte solceller, så kan under-

visningen i solceller også forkortes væsentligt.

Vi har i den forbindelse også overvejet behovet for et modul til biomassekedler, herunder brændeov-

ne. Bekendtgørelsen fastslår i dag, at installation af brændeovne ikke er omfattet, hvis de kun opvarmer

et rum. Vi vurderer, at dette princip bør fastholdes - og at biomassekedler, der fx via vandbårne syste-

mer opvarmer mere end et rum, bør være omfattet af ordningen. Dermed vil der også være behov for et

uddannelsesmodul på dette område.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Det bør således overvejes både at forenkle uddannelserne og at samle dem i to moduler: Var-

mepumper og Øvrige VE-installationer.

9.8

ANDRE UDDANNELSESKRAV?

I praksis udføres en betydelig del af arbejdet med at installere VE-udstyr af personer med en

håndværkeruddannelse som elektrikere, vvs´ere eller kølemontører. Vi har derfor i forbindelse

med denne evaluering haft drøftelser med TEC (Technical Education Copenhagen), der er

Danmarks største uddannelsesinstitution på dette område. Det er på denne baggrund vores

vurdering, at erhvervsskolerne har god fokus på VE-området.

Det er dog interessant, at personer med en uddannelse fra erhvervsskolerne på andre områder

kan erhverve certifikater som fx køle-, gas- eller oliemontører. Sådanne certifikater kræves i en

række situationer af Miljøstyrelsen eller Arbejdsstyrelsen.

Især installationen af varmepumper kan fordyres af, at denne kan kræve både en vvs-

installatør autorisation (hvis varmepumpen skal tilsluttes brugsvand), en el-installatør autorisa-

tion og et kølemontør-certifikat. Det vil derfor være en god ide, hvis Energistyrelsen drøfter

med erhvervsskolerne, om de kan etablere uddannelsesmoduler, hvorefter udlærte håndvær-

kere opnår mulighed for at kunne gennemføre alle dele af en varmepumpe-installation - under

opsyn af en person, der er VE Installatør.

9.9

BØR KVALITETSSTYRINGSSYSTEMET FORENKLES ELLER FJERNES?

Vurderingerne af det ekstra modul til kvalitetssikring, som VE-godkendelses ordningen forud-

sætter, er stærkt delte mellem de virksomheder, der indgår i surveyen. Et flertal finder, at KLS-

modulet er overflødigt, fordi godkendelsen som vvs- eller el-installatør i forvejen kræver et

kvalitetsledelses-system. Vi har også talt med virksomheder, der ikke er godkendt som VE In-

stallatører, fordi de fandt KLS-systemet for bureaukratisk, og ikke ville ofre ressourcer på et

sådant system.

De virksomheder, der er tilhænger af systemet, understreger, at KLS-systemet går videre end

de kvalitetssystemer, Installatørloven kræver, fordi denne lov kun dækker den del af arbejdet,

der er omfattet af installatørautorisationen, mens VE KLS-modulet dækker en række andre

arbejder. VE KLS-modulet stiller også krav til dokumentation af rådgivning af kunden.

I forvejen er indfasningen af KLS-systemet gjort lempeligt ved, at der i bekendtgørelsens § 15

er beskrevet en procedure til forhåndsgodkendelse, som betyder, at virksomheden ikke skal

betale for en audit for at få VE Installatør godkendelsen.

På denne baggrund er det to sideordnede muligheder på dette område, hvor det er vanskeligt

at vurdere, hvilken løsning, der er den bedste.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Den ene mulighed vil være at fastholde kravet om et KLS-modul. Det bør i så fald overvejes at

forenkle bestemmelserne i bekendtgørelsens § 12, stk. 3-5. Det gælder bla. beskrivelsen af

virksomhedens forretningsgrundlag, procedurer for dokumentstyring og kundeklager.

Den anden mulighed er helt at fjerne kravet om et KLS-modul for alle de virksomheder, hvor

der i forvejen er en kvalitetsansvarlig, der er autoriseret som vvs- eller som el-installatør. Det

vil være en klar forenkling af ordningen.

Vi foreslår i begge tilfælde at undtage virksomheder, der i forvejen har et ISO-certificeret kvali-

tetsstyringssystem, som fx en række kølevirksomheder har, fra kravet om et ekstra KLS-modul.

I praksis er kravene til godkendelse af sådanne ISO-systemer højere end til KS-modulet, og det

vil derfor give god mening at undtage virksomheder, der har en sådan ISO-godkendelse.

9.10 MARKEDSFØRING

Enkelte aktører har påpeget, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis Energistyrelsen i højere grad

medvirker til at udbrede VE-godkendelses ordningen, fx ved at give lister over godkendte in-

stallatører en mere fremtrædende plads på styrelsens hjemmeside. Arbejdsgiverne ønsker

endvidere, at Energistyrelsen tager ejerskab til VE Installatørbetegnelsen i forskellige sammen-

hænge - eller alternativt markedsfører ordningerne under en ny betegnelse, hvor Energistyrel-

sen har rettighederne til internetdomænet. En fremadrettet betegnelse - givet at fossile

brændstoffer alligevel skal udfases - kunne være Energiinstallatør.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Bilag 1

Spørgeskemaer anvendt i virksomhedssurveyen

INTERVIEW MED VE-INSTALLATØRVIRKSOMHED

1. Navn / tlf /interviewdag

2. Kommune/antal medarb.

3. Installerer I hhv. varme- Varmepumper

pumper, solceller, solfangere

og biomasseanlæg hos forbru-

gere - angiv % af omsætningen

Solceller

Solfangere

Biomasseanlæg

4. Hvor mange i virksomhe- Varmepumper Solceller

den har VE Installatør godken-

delse til en af de 4 VE-former?

5. Hvor stor var virksomhe- 1-3 dage (merit)

dens tidsforbrug til VE god-

kendelsen pr medarbejder?

4-7 dage

Solfangere

Biomasseanlæg

8-15 dage

Over 15 dage

6. Hvor god og relevant (1-5)

var uddannelsen?

(1: dårlig og irrelevant, 5: rigtigt god)

7. Havde medarbejderen(ne)

en VE-uddannelse i forvejen?

(Nævn hvilken: VPO, KMO, KSO, andet)

8. Hvor relevant (1-5) er KLS-

modulet?

(1: irrelevant og overflødig, 5: meget relevant)

9. I hvilket omfang (1-5) er

det en konkurrencefordel i (1: stort set ingen fordel, 5: stor fordel)

markedet at være VE Installa-

tør?

10. Kender forbrugerne VE

ordningen, og kan de sondre

mellem denne og andre ord-

(1: slet ikke, 5: rigtigt godt)

ninger?

11. Har virksomhederne spa-

ret omkostninger ved at blive

VE Installatør, fx fordi virk-

somheden ellers skulle have

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

efteruddannet medarbejdere?

12. Andet?

(1: slet ikke, 5: ja i høj grad)

INTERVIEW MED VIRKSOMHED, DER IKKE ER VE-INSTALLATØR

1. Navn / tlf /interviewdag

2. Kommune/antal medarb.

3. Installerer I hhv. varme- Varmepumper Solceller

pumper, solceller, solfangere

og biomasseanlæg hos forbru-

gere - angiv % af omsætningen

Solfangere

Biomasseanlæg

4. Har I - på trods af I ikke har

VE godkendelse - de rigtige

kompetencer til såvel installa-

tion som vejledning af forbru- (1: vi har få kompetencer, 5: vi har i høj grad kompetencer-

ne)

gerne? (1-5)

5. Hænger dette i givet fald VPO

sammen med, at en eller flere

medarbejdere har andre auto-

risationer / certifikater / ud-

dannelser (og hvilke)?

KLS

KMO

ISO-certificering Andet (angiv)

6. I hvilket omfang vurderer

virksomheden, at det er en

konkurrencemæssig ulempe

(1-5, 1: ikke nogen ulempe, 5: Stor ulempe)

ikke at have VE-godkendelse?

7. Hvor godt kender virksom-

heden VE Installatør ordnin- (1: slet ikke, 5: rigtigt godt)

gen? (1-5)

8. Har virksomheden overve-

jet at søge VE godkendelse? (Ja

/ Nej)

9. Hvad er barriererne for, at Gebyret For travlt til at undvære

virksomheden søger VE god- er for højt medarbejdere

kendelse? (gerne flere krydser)

10. Andet?

Har kompetencerne

i forvejen

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Bilag 2

Liste over interviewede organisationer og personer

Organisation

Arbejdsgiverne

Autoriserede Køle- og VP-firmaers Branchefor-

ening - AKB

Blik- og Rørarbejderforbundet

Bosch

Danfoss

Dansk Byggeri

Dansk Solvarmeforening

Debra - Dansk Energi Brancheforening

Det Økologiske Råd

Elforbundet

Forbrugerrådet Tænk

FRI (Foreningen af Rådgivende ingeniører)

KEA (Københavns Erhvervs-Akademi)

Klimadan

TEC (Technical Education Copenhagen)

Erhvervsakademi Lillebælt

Sikkerhedsstyrelsen

Tekniq

Teknisk Landsforbund

Teknologisk Institut, Taastrup

Teknologisk Institut, Aarhus

Kontaktperson

Carsten Helmer

Kim Valbum

Kim Fusager Balle

Niels Pedersen

Preben Eskerod

Torben Kaas

Thomas Egelborg

Kim Beyer-Eskildsen

Christian Jarby

Benny Yssing

Martin Salamon

Henrik Garver og Ulrik Ryssel Albertsen

Jette Mølholm, Lars Thore Jensen og Jens Høj-

mann

Søren Normann Andersen

Morten Emborg, Per Buron og Henrik Mortensen

Hans James McDonald

Morten Vestergaard

Simon O. Rasmussen og Søren Rise

Birgitte Gorm Svendsen

Leon Buhl og Svenn Hansen

Claus Schøn Poulsen og Ole Thygesen

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 170: Orientering om evaluering af VE-godkendelsesordningen

Varmepumpefabrikanterne i Danmark

Vølund

Weishaupt

Lars Abell og Karen Anette-Madsen

Niels Peter Skov

Carsten Cederqvist