Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 166
Offentligt
1731040_0001.png
Kære udvalgsmedlem i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Solenergi i Danmark: Tre vigtige punkter
På Byggeriets konference om Bygningers rolle i den grønne omstilling den 28.2.2017 havde vi en god debat
med deltagerne i panelet og blev opfordret til at fremsende vores ønsker for solenergi i fremtiden samt en
fremstilling af de konkrete problemstillinger vi har for hele udvalget.
1. Virtuel afregning
For over tre år siden blev der indført en lov (nr. 901), som fastsatte reglerne for virtuel afregning for solceller i
fx almene boliger.
I oktober 2015 sendte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt et brev til direktøren for BL,
Bent Madsen, hvor han udtrykte regeringens velvilje over for at indføre virtuel nettoafregning og henviste til,
at han havde bedt Energistyrelsen om at håndtere opgaven praktisk.
Dette må vi desværre konstatere ikke er sket. Der er igangsat en samarbejdsproces mellem Dansk Energi,
Energinet og BL, men indtil videre har vi ikke fået en afklaring.
Mange konkrete projekter er enten blevet bremset eller sat på hold og for vores virksomhed alene er der tale
om et to-cifret millionbeløb.
Vi har i årevis forsøgt at få en afklaring hos Energistyrelsen og anmoder nu udvalget om at
fremskynde processen eller foretage dispensationsforanstaltninger, så projekterne kan blive
igangsat.
2. Kommunale solcelleanlæg
Kommunale solcelleanlæg er omfattet af Elforsyningsloven og dermed sidestillet med eksempelvis et
kraftvarmeværk. Det betyder, at kommunerne skal oprette selvstændige selskaber for solcelleanlæg.
Samtidig bliver et eventuelt overskud modregnet bloktilskuddet til kommunen.
For kommunerne blev solceller en endnu dårligere forretning, da Folketinget i maj sidste år med øjeblikkelig
virkning ophævede 60/40 støtteordningen. Den garanterede en pris på 60 øre per kwh i de første 10 år og
40 øre i de næste 10.
Solceller spiller en vigtig rolle i kommunernes bidrag til målet om, at Danmark i 2050 skal være fri for fossile
brændstoffer og omstillet til vedvarende energi. Af Byggeriets nyligt udkomne Energianalyse 2017 fremgår
det, at: ”Af den offentlige bygningsmasse udgør de kommunale bygninger knap 74 %, efterfulgt af de
regionale bygninger med godt 13 % og statens med knap 13 %. Potentialerne for besparelser er angiveligt
store, da knap tre fjerdedele af den offentlige bygningsmasse er opført før 1980 og dermed uden
energikrav.”
Det må være i alles interesse, at kommunerne kan opsætte solcelleanlæg på deres bygninger, så de kan
producere miljøvenlig strøm til eget forbrug på skoler, daginstitutioner og ældrecentre og derigennem levere
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 166: Henvendelse af 8/3-17 fra Gaia Solar vedr. solenergi i Danmark
1731040_0002.png
et bidrag til omstillingen til vedvarende energi og reduktionen i CO2-udledningen. Og samtidig vil det betyde
besparelser, som netop kan forbedre økonomien på de selvsamme velfærdsbygninger.
Vi anmoder derfor udvalget om, at se på mulighederne for yderligere at dispensere fra kravet om
selskabsmæssig udskillelse eller helt at ændre på lovgivningen, således at kommunernes etablering
af solcelleanlæg ikke er omfattet af Elforsyningsloven.
3. Generelt om Solenergi og Danmarks position
Danmark har som målsætning at nå en fossilfri energisektor i 2050. For at nå dette mål må det antages, at
der bliver behov for en bred palette af VE-teknologier, herunder solceller.
Mens solcelle-udbygningen i verden eksploderer i disse år, så er det ikke tilfældet i Danmark. Her har
solcelleudbygningen stort set været sat i stå siden udgangen af 2015. I Danmark har vi i dag ifølge
Energinet.dk’s solcellestatistik installeret 800 MW solcelle-effekt, fordelt på 95.305 anlæg. Det svarer til 0,35
pct. af kapaciteten i verden.
Den samfundsmæssige værdi af solcelle el er højere end værdien af vindmølleproduceret el, da solceller
altid producerer om dagen, hvor forbruget er højest. Solcelle el er et nødvendigt supplement til vindmølle el,
da solen typisk skinner på dage hvor der er højtryk og hvor det derfor ikke blæser.
Bygningsintegrerede solceller spås et meget stort potentiale i forbindelse med det europæiske
bygningsreglement og solcellebaserede køleløsninger er ligeledes en mulighed, der næres af de stigende
krav til indeklima. Danmark er internationalt kendt for arkitektur, design, bæredygtighed og for at kunne
sammentænke løsninger på en intelligent måde.Gaia Solar har derfor investeret meget i udviklingen af
bygningsintegrerede solcelleløsninger, som er næste usynlige og som er meget økonomisk attraktive. Vi er
faktisk de førende i verden på dette område. Danmark har en enestående mulighed for at være på forkant
med hele VE området, og de dertil knyttede løsninger og modeller. Dette vil skabe arbejdspladser i
Danmark.
Solcelleteknologi er en miljøvenlig VE-teknologi i høj vækst, som – med den forventede udvikling af dens
økonomiske konkurrenceevne overfor alternativ elforsyning – må påregnes at få en afgørende betydning i
fremtidens elforsyning.
Gældende klima- og energipolitiske mål omfatter ikke solceller. Uden en klar opstilling af kort-, mellem- og
langsigtede pejlemærker for ønsket solcellekapacitet (som eksempelvis for vindenergi), kan en
hensigtsmæssig udvikling af hele solcelleområdet ikke forventes.
Vi opfordrer udvalget til i højere grad at sætte solenergi på dagsordenen og indtænke solenergi i den
fremtidige strategi og Energiaftale med klare målsætninger. Vi stiller os meget gerne til rådighed,
hvis udvalget ønsker at nedsætte et advisory board eller vækstråd indenfor solenergi.
Vi håber, at disse væsentlige punkter vil blive taget med i jeres kommende forhandlinger om en ny
Energiaftale og vi vil samtidig tilbyde en grundigere personlig gennemgang af solenergiområdet på et
udvalgsmøde.
Mange hilsner
Sigurd Leth, Adm. Direktør / Carsten Hoeck, Bestyrelsesformand
Side
2
af
2