EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Grundnotat og nærhedsnotat om den anden rapport om status over Energiunionen

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 156
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

1. marts 2017

Kommissionens meddelelse om den anden rapport om status

over Energiunionen

KOM(2017) 53

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 1. februar 2017 fremsat en meddelelse med Kommissio-

nens anden rapport om status over Energiunionen. Meddelelsen redegør for frem-

driften i perioden efter den første statusrapport og mulige udfordringer i den kom-

mende periode. Kommissionen fremhæver, at fokus fremadrettet vil være på im-

plementering af de forslag, der er blevet fremsat siden lanceringen af strategien for

Energiunionen. Derudover skal der arbejdes for at opnå enighed mellem Rådet og

Europa-Parlamentet omkring en række initiativer for at kunne opfylde målet om, at

2017 skal være ”implementeringsåret”. I meddelelsen lancerer Kommissionen sin

anden Energiunionstur, som skal finde sted i løbet af 2017. Statusrapporten ledsa-

ges af en række fremskridtsrapporter om bl.a. vedvarende energi og energieffektivi-

tet.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens anden status over Energiunionen velkommen.

2. Baggrund

På mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 blev det besluttet at etablere

en ”modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik”, som en del

af fem strategiske prioriteter for den nuværende Kommission.

Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen en strategi for Energiunionen,

KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem gensidigt afhængige dimensioner: 1)

Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et fuldt integreret indre energimarked, 3)

reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af CO2-udledninger

og 5) forskning, innovation og konkurrence. Herudover indeholder strategien et

afsnit om et forvaltningssystem for Energiunionen, hvori denne årlige status over

Energiunionen indgår som et centralt element.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/6

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Grundnotat og nærhedsnotat om den anden rapport om status over Energiunionen

Den 18. november 2015 fremsatte Kommissionen en meddelelse med den første

status over Energiunionen, KOM(2015) 572. Den første statusrapport gennemgik

den fremdrift, der var sket i perioden efter lanceringen af strategien for Energiunio-

nen. Derudover udpegede Kommissionen centrale udfordringer og kommende,

forventede initiativer til implementering af Energiunionen.

Kommissionen lancerede den 30. november 2016 som led i udmøntningen af

Energiunionen en større lovgivningspakke, der formelt er navngivet ”Clean Energy

for all Europeans” (vinterpakken). Vinterpakken indeholder en lang række lovgiv-

ningsforslag på energiområdet om henholdsvis energieffektivitet samt energieffekti-

vitet i bygninger, vedvarende energi, et nyt el-markedsdesign og et forvaltningssy-

stem for Energiunionen.

Kommissionen har den 1. februar 2017 fremsat en meddelelse med Kommissio-

nens anden rapport om status over Energiunionen, KOM(2017) 53. Meddelelsen er

den 2. februar 2017 oversendt til Rådet i dansk sprogversion.

Det maltesiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for energirådsmødet

den 27. februar 2017 til præsentation fra Kommissionen.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at gennemgå den fremdrift, der er sket i løbet af

2016, som Kommissionen har valgt at kalde ”leveringsåret”, og fremhæve udfor-

dringer, der fremadrettet kræver opmærksomhed. Meddelelsen indeholder følgen-

de elementer: et overblik over udviklingen siden den første statusrapport, en vurde-

ring af fremgang og udfordringer og lanceringen af den anden Energiunionstur.

Kommissionen understreger i statusrapporten, at der har været fremskridt inden for

samtlige af de fem gensidigt afhængige dimensioner i Energiunionen. I statusrap-

porten fremhæver Kommissionen, at der bl.a. har været fremgang angående driv-

husgasemissioner, der i 2015 var faldet til 22 pct. under 1990-niveauet. Der er lige-

ledes opnået en stigende andel af vedvarende energi i energimikset.

Kommissionen fremhæver, at Energiunionen ikke udelukkende omhandler energi

og klima, men også har til formål at accelerere moderniseringen af EU’s økonomi,

så den fremadrettet er ressource- og energieffektiv. Kommissionen understreger, at

det overordnede fokus i forhold til Energiunionen fremadrettet vil være på imple-

mentering, opnåelse af enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet omkring

fremsatte lovgivningsinitiativer og effektiv håndhævelse af traktatens konkurrence-

og støtteordningsregler. I forlængelse heraf nævner statusrapporten en række til-

tag, som er blevet iværksat, eller hvor der har været fremskridt siden den første

statusrapport, herunder bl.a. forslag til revision af kvotehandelssystemet, forslag til

ny byrdefordelingsaftale for ikke-kvotesektorerne (non-ETS), en revideret fælles

forsknings- og innovationsstrategi (SET-planen – Strategic Energy Technology

Plan), etablering og finansiering af nye gasforbindelser og nye terminaler for fly-

dende naturgas (LNG) samt tiltagene i Kommissionens Vinterpakke. Kommissionen

fremhæver desuden, at der i 2017 skal være en øget indsats for at optimere infra-

Side 2/6

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Grundnotat og nærhedsnotat om den anden rapport om status over Energiunionen

strukturen, bl.a. ved at identificere, hvilke PCI-projekter (”projects of common inte-

rest”) der kan bidrage til øget markedsintegration, bæredygtighed, forsyningssik-

kerhed og konkurrence. Derudover nævner statusrapporten, at EU fremadrettet

skal udvise globalt lederskab i overgangen til ”ren” energi ved at udvikle stærke

partnerskaber med andre lande og regioner.

I statusrapporten lancerer Kommissionen sin anden Energiunionstur rundt i med-

lemsstaterne, hvor Kommissionens næstformand med ansvar for Energiunionen

særligt vil drøfte implementeringsdagsordenen samt udviklingen af nationale ener-

gi- og klimaplaner med medlemsstaterne, således de første udkast kan leveres den

1. januar 2018. Kommissionen understreger, at udkastene til de nationale energi-

og klimaplaner bør baseres på konsultationer med investorer, sociale partnere,

lokale og regionale myndigheder og andre relevante interessenter. Derudover

fremhæves det, at formålet med turen er at bringe Energiunionen tættere på de

europæiske borgere, særligt gennem dialoger på lokalt plan. Der er ikke på nuvæ-

rende tidspunkt offentliggjort en plan for hvornår de forskellige medlemsstater vil

modtage besøg.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

5. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-

le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

7. Høring

Notatet er sendt i høring i Energi-, Forsynings- og Klimapolitisk Specialudvalg. Føl-

gende høringssvar er modtaget:

Side 3/6

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Grundnotat og nærhedsnotat om den anden rapport om status over Energiunionen

Dansk Byggeri støtter i høj grad op om Kommissionens princip om ”energieffektivi-

tet først”, som fremhæves i meddelelsen.

Dansk Industri (DI) finder, at en ambitiøs og omkostningseffektiv energipolitisk

ramme på EU-niveau skal understøtte styrkelse og modernisering af EU’s industri-

base. DI bifalder Kommissionens fokus på implementering af konkret lovgivning,

herunder forslagene i vinterpakken.

DI mener, at den anden rapport om status over Energiunionen viser, at EU er på

rette vej med at opfylde sine 2020-mål for klima, vedvarende energi og energieffek-

tivitet. DI hæfter sig positivt ved, at Kommissionen forventer, at EU når 2020-målet

for energieffektivitet. DI er desuden åben over for at hæve målet for energieffektivi-

tet til et bindende 30 pct. mål i 2030 på EU-niveau, såfremt det understøtter EU’s

samlede energi- og klimapolitik på en omkostningseffektiv og markedsbaseret må-

de.

DI fremhæver, at en god reform af kvotehandelssystemet er nødvendigt, da det kan

være med til at sikre investeringer i energisektoren og industrien. DI støtter over-

ordnet en klar EU-markedsbaseret ramme som fundament for EU’s grønne omstil-

ling, hvor der også kan gives fleksibilitet til medlemsstaterne. DI fremhæver, at

regionalt samarbejde i EU-landene er afgørende for videreudvikling af et marked

for vedvarende energi.

Det Økologiske Råd (DØR) finder det nyttigt, at Kommissionen jævnligt og syste-

matisk præsenterer den løbende udvikling indenfor politikker, der ligger under

Energiunionen, samt at der præsenteres væsentlige trends inden for medlemslan-

denes præstation og udvikling i forhold til EU’s mål. DØR bifalder, at Kommissionen

påtænker en gennemgående analyse af medlemsstaternes politikker i 2017.

DØR anfører, at Danmark ikke som forventet blev fremhævet blandt medlemslan-

de, der ville være nødsaget til at igangsætte yderligere tiltag for at nå deres 2020-

mål i non-ETS sektorer.

DØR bakker op om Kommissionens italesættelse af energieffektivitet som en selv-

stændig energikilde og fremhæver, at der er et stort potentiale for energieffektivitet

på tværs af sektorer, som kan bidrage positivt til samfundet i form af vækst og be-

skæftigelse. Desuden fremhæves det, at energieffektivitet også har en positiv effekt

i forhold til forsyningssikkerhed.

DØR deler Kommissionens synspunkt om, at renovering af bygninger er et område,

der kræver særligt fokus. Det øgede fokus på forbrugernes rolle og rettigheder

bifaldes ligeledes. DØR mener, at forbrugerinformation ikke kun bør fokusere på

prisaspekter, men også oplyse om energiprodukters klima- og miljøprofil.

Fsva. infrastruktur hæfter DØR sig ved Kommissionens formaning om, at med-

lemsstaterne skal sikre sig, at udbygning af infrastruktur harmonerer med Energi-

Side 4/6

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Grundnotat og nærhedsnotat om den anden rapport om status over Energiunionen

unionens principper. DØR hæfter sig endvidere ved Kommissionens konklusion

om, at der er behov for en større indsats i transportsektoren.

I forhold til Kommissionens oversigt over EU’s eksterne aktiviteter med relevans for

Energiunionen stiller DØR sig uforstående over,for rosen til IMO og ICAO.

DØR ser frem til Kommissionens Energy Union Tour og bifalder Kommissionens

intentioner om at inddrage relevante interessenter.

Forbrugerrådet Tænk er overordnet positive overfor Kommissionens fokus på for-

brugerne, men mener, at det kræver en fortsat indsats, hvis forbrugerne skal ople-

ve mærkbare fordele og blive mere involverede i deres forbrug. Det fremhæves, at

faldende engrospriser endnu ikke afspejles i forbrugernes regninger, samt at ande-

len af forbrugere, der skifter el-leverandør ikke er på det ønskede niveau, hvilket

tyder på manglende konkurrence. Manglende oplysning fremhæves også som en

udfordring, og Forbrugerrådet Tænk bifalder Kommissionens planer om oplys-

ningskampagner i 2017. Endvidere fremhæves det, at man gerne havde set, at

Observatory of Energy Poverty allerede nu kunne overvåge markedet og bidrage til

løsningen af den stigende problematik omkring energifattigdom.

Landbrug & Fødevarer noterer, at der i statusrapporten udestår en række hensyn

og forhold, som er centrale i forhold til formålet med Energiunionen såvel som for

den danske landbrugs- og fødevaresektor. Landbrug & Fødevarer anmoder rege-

ringen om at arbejde for, at problematikkerne omkring ”carbon leakage” og generel-

le konkurrencehensyn på tværs af EU og globalt bliver beskrevet og adresseret i

rapporten. Desuden efterspørges en konkretisering af overgangen til europæiske

bioøkonomi fra Kommissionen.

Landbrug & Fødevarer opfordrer regeringen til at arbejde for, at Kommissionen

afsætter midler, der kan bidrage til udvikling og omstilling i landbrugs- og transport-

sektorerne i medlemsstater med de højeste reduktionsmål, eftersom disse sektorer

er de største udledere i de ikke-kvotebelagte sektorer. Derudover ønskes der et

øget fokus på initiativer, der kan øge eksporten af klimavenlig teknologi, som fx

bioenergiudstyr eller avancerede bioraffineringsteknologier.

VedvarendeEnergi er overordnede positive overfor udviklingen og prioriteterne i

Energiunionen, men finder, at udbygning af gasrørsledninger prioriteres for højt,

hvilket ikke er i overensstemmelse med omstillingen til lavemissionsøkonomi. Ved-

varendeEnergi fremhæver, at forsyningssikkerheden fremadrettet skal sikres med

vedvarende energi, energieffektivitet og intelligente energisystemer. Derudover

bifaldes Kommissionens fokus på lokale aktiviteter og vindkraft.

VELUX er overvejende positive over for Kommissionens tilgang til og udførelse af

Energiunionen. VELUX mener dog, at der mangler en række elementer i statusrap-

porten. Det fremhæves blandt andet, at man bør forpligte sig til en mere holistisk

tilgang, samt at ’energieffektivitet først princippet’ bør få ligeså stor politisk op-

mærksomhed som ETS og vedvarende energi. Yderligere mener VELUX, at der

Side 5/6

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 156: Grundnotat og nærhedsnotat om den anden rapport om status over Energiunionen

bør være øget fokus på bygningsmassen med klare visioner og milepæle for 2030,

2040 og 2050.

Verdensnaturfonden (WWF) finder det positivt, at meddelelsen understreger gevin-

sterne ved grøn omstilling og fokuserer på moderniseringen af EU’s økonomi, men

hæfter sig ved, at meddelelsen ikke forholder sig til, hvordan EU vil implementere

Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigninger til under 2 grader. WWF

fremhæver, at EU bør øge ambitionsniveauet for at udvise lederskab, og at det kan

medføre gevinster i form af energiteknologieksport og grønne arbejdspladser.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel opbakning til meddelelsen og Kommissio-

nens intention om at gøre løbende status for udmøntningen af Energiunionen.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens anden statusrapport over Energiunionen vel-

kommen.

Regeringen støtter statusrapportens udformning, som både skaber retning for EU’s

energi- og klimapolitik, sikrer fremdrift i forhold til målsætninger og synliggør områ-

der, hvor indsatsen skal styrkes.

Regeringen lægger stor vægt på, at det indre energimarked bliver kernen i Energi-

unionen. Styrkelse og fuld implementering af det indre energimarked er afgørende

forudsætninger for forsyningssikkerheden, konkurrencedygtige energipriser og en

omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering på mødet

den 24. februar 2017.

Side 6/6