Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 15
Offentligt
1676117_0001.png
Side
1
af
47
Forslag til
Lov om Stedbestemt Information
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Loven fastsætter regler for
1) etablering, drift og anvendelse af de nationale geodætiske infrastrukturer for Danmark,
Færøerne og Grønland,
2) etablering, drift og anvendelse af landkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland,
3) etablering, drift og anvendelse af søkortlægningen af Danmark, Færøerne og Grønland,
4) etablering, drift og anvendelse af infrastrukturen for stedbestemt information i Danmark og
5) samordning og koordination af stedbestemt information samt tilhørende infrastruktur.
stk. 2.
Lovens kapitel 6 og 7 gælder også for lov om udstykning og anden registrering i matriklen
samt registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Stedbestemt information: Informationer om fænomener, der er relateret til en lokalitet i forhold
til jorden.
2) De nationale geodætiske infrastrukturer: Definitioner og implementeringer af geografiske
referencesystemer med tilhørende transformationer, registre, fikspunkter og øvrige fysiske
installationer
3) Kortlægning: En systematisk indsamling, bearbejdning og lagring af stedbestemt information i
registre.
4) Kortværk: En samling af stedbestemte informationer med henblik på præsentation heraf.
5) Infrastruktur for stedbestemt information: Standarder, teknologier, politikker og aftaler, der er
relevante for at indsamle, bearbejde, lagre og distribuere stedbestemt information, og som
fremmer interoperabilitet og nyttiggørelse af data.
Kapitel 2
De nationale geodætiske infrastrukturer
§ 3.
Som grundlag for opmåling, sø- og landkortlægningen samt infrastrukturen for stedbestemt
information skal energi-, forsynings- og klimaministeren etablere og drive de nationale geodætiske
infrastrukturer for Danmark, Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Ministeren kan efter forhandling med offentlige myndigheder og private organisationer
fastsætte regler om registrerede positioneringstjenester.
§ 4.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan erhverve arealer til fikspunkter og installationer,
som er nødvendige for den nationale geodætiske infrastruktur i Danmark. Erhvervelsen kan ske
enten til ejendom eller til brugsret.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0002.png
Side
2
af
47
Stk. 2.
Hvis erhvervelsen sker som en brugsret, skal arealets beliggenhed og omfang samt eventuelle
forpligtelser for ejendommes ejer fastlægges i en tinglyst servitut.
Stk. 3.
Servitutten skal respekteres af ejendommens ejer, brugere, panthavere og andre indehavere af
begrænsede rettigheder i ejendommen, uanset hvornår sådan ret over ejendommen er erhvervet.
Kapitel 3
Landkortlægning
§ 5.
Energi-, forsynings- og klimaministeren varetager landkortlægningen af Danmark, Færøerne og
Grønland samt etablering og drift af de til kortlægningen hørende data, registre og kortværk.
Stk. 2.
Ministeren kan efter forhandling med berørte myndigheder fastsætte regler om registrene,
herunder myndigheders indberetning til registrene, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket
format data skal have.
Kapitel 4
Søkortlægning, opmåling og eneret til fremstilling af søkort
§ 6.
Energi-, forsynings- og klimaministeren varetager kortlægningen af farvandene omkring
Danmark, Færøerne og Grønland samt etablering og drift af de til kortlægningen hørende data,
registre og kortværk.
Stk. 2.
Ministeren har eneret til fremstilling af søkort.
Stk. 3.
Ministeren kan efter forhandling med berørte myndigheder fastsætte regler om registrene,
herunder myndigheders indberetning til registrene, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket
format data skal have.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der udfører aktiviteter i farvandene omkring
Danmark, Færøerne og Grønland, skal indberette informationer og tegninger af området, der er
omfattet af aktiviteten, til ministeren, herunder hvordan indberetningen skal finde sted, og hvilket
format informationerne skal have.
§ 7.
Energi-, forsynings- og klimaministeren gennemfører i samarbejde med Forsvarsministeriet
søopmåling af farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland med henblik på kortlægning
heraf.
Stk. 2.
Ministeren kan efter udtalelse fra Forsvarsministeriet bemyndige andre til på ministerens
vegne at gennemføre søopmåling med henblik på fremstilling af søkort.
§ 8.
Søopmåling i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland må alene foretages med
energi-, forsynings- og klimaministerens tilladelse efter indhentning af udtalelse fra
Forsvarsministeriet. Efter at opmålingen er afsluttet, skal kopi af alle opmålingsdata indberettes til
ministeren.
Stk. 2.
Afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om ansøgningens udformning og om vilkår, der knytter sig til
tilladelsen. Ministeren kan tillige fastsætte regler om, hvordan indberetning skal finde sted, og
hvilket format opmålingsdata skal have.
Kapitel 5
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0003.png
Side
3
af
47
Infrastruktur for stedbestemt information
§ 9.
Energi-, forsynings- og klimaministeren forestår og varetager koordinationen af infrastrukturen
for stedbestemt information i Danmark.
Stk.
2. Ministeren nedsætter et rådgivende udvalg, som har til formål at bistå ministeren i
overvågningen, udviklingen og koordinationen af infrastrukturen for stedbestemt information.
Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3.
Ministeren kan nedsætte eller indgå i andre udvalg og samarbejder om etablering og drift af
sektor- og temaspecifikke infrastrukturer for stedbestemt information.
§ 10.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan som led i udviklingen af infrastrukturen for
stedbestemt information fastsætte regler for udformningen og anvendelsen af stedbestemte
informationer, som indgår i fællesoffentlige administrationsgrundlag. Regler herom fastsættes efter
forhandling med berørte myndigheder.
§ 11.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan som led i udviklingen af infrastrukturen for
stedbestemt information oprette, vedligeholde og distribuere registre, herunder Danmarks
Administrative Geografiske Inddelinger, Danske Stednavne samt faste ejendommes ejere og
beliggenhedsadresse.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tildeling af beliggenhedsadresser
og regler for, hvilke oplysninger som skal indberettes og ajourføres til registret for faste
ejendommes ejere.
Stk.
3.
Ministeren kan efter forhandling med berørte myndigheder fastsætte regler om andre registre
i stk. 1, herunder myndigheders indberetning til registrene, hvordan indberetning skal finde sted, og
hvilket format data skal have.
Kapitel 6
Samordning og koordination
§ 12.
Energi-, forsynings- og klimaministeren har ansvaret for koordinationen af offentlige opgaver
omfattet af kapitel 2, 3, 4 og 5, herunder af offentlig opmåling og kortlægning og af anden offentlig
registrering af stedbestemte informationer. Ministeren kan indgå i tværoffentlige samarbejder til
varetagelsen af disse opgaver.
Stk. 2.
Ministeren kan efter forhandling med berørte myndigheder samt internationale og private
organisationer fastsætte regler om standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling
og kortlægning og af anden offentlig registrering af stedbestemte informationer.
Stk. 3.
Offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber skal efter
anmodning give ministeren oplysning om igangværende og påtænkte aktiviteter inden for de
arbejdsopgaver, som er nævnt i stk. 2.
Kapitel 7
Distribution af og adgang til data samt betalingsregler
§ 13.
Energi-, forsynings- og klimaministeren beslutter, hvilke af de data, registre, kortværk og
ydelser, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, der kan udbydes til salg og fastsætter
reglerne for betaling herfor.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0004.png
Side
4
af
47
§ 14.
Energi-, forsynings- og klimaministeren beslutter, hvilke af de data, som er omfattet af § 1,
stk. 2, § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og § 11, der kan anvendes frit af andre offentlige
myndigheder, virksomheder og borgere, og beslutter hvorledes disse data gøres tilgængelige.
Stk. 2.
Kommuner, der er i besiddelse af data, der er etableret i samarbejde mellem kommuner og
ministeren, og som ministeren har truffet beslutning om efter stk. 1, kan stille disse data frit til
rådighed på tilsvarende måde.
§ 15.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forhandling med andre myndigheder
opbevare og distribuere deres data, registre og kortværk.
Kapitel 8
Generelle bestemmelser
§ 16.
Personer, der af energi-, forsynings- og klimaministeren er bemyndiget hertil, har til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre
opgaver efter loven.
§ 17.
Med bøde straffes den, som overtræder § 8, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 18.
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt udgraver eller beplanter, ødelægger
eller fjerner et geodætisk fikspunkt eller en installation, der er opstillet i henhold til § 4, stk. 1.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 19.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig
myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Kapitel 9
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 20.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Følgende love ophæves:
1) Lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1210 af 9. oktober 2013.
2) Lov nr. 318 af 16. december 1931 angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer m.v.
Stk. 3.
De administrative regler, der er fastsat i medfør af lov om Geodatastyrelsen, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1210 af 9. oktober 2013, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt efter denne lov.
§ 21.
I lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur for geografisk information, foretages
følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)«
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0005.png
Side
5
af
47
§ 22.
I lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af bygninger på
forstranden eller søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013, som ændret ved lov
nr. X af XX. MM 2016, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 47 b indsættes:
Ȥ
47 c.
Kapitel 6 og 7 i lov om stedbestemt information gælder for lov om udstykning og anden
registrering i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet.«
§ 23.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0006.png
Side
6
af
47
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovens anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.2. Den nationale geodætiske infrastruktur
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.3. Landkortlægning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.4. Opmåling og fremstilling af søkort samt tilladelse til at opmåle i farvandene omkring Danmark,
Færøerne og Grønland
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.5. Infrastrukturen for stedbestemt information
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.6. Samordningsbeføjelsen
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.7. Adgang til og betaling for data m.m.
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.8. Distribution af data
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.9. Adgang til ejendomme
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
2.10. Færøerne og Grønland
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0007.png
Side
7
af
47
1. Indledning
Lovforslagets formål er at samle, modernisere og regelforenkle lovgrundlaget for forvaltningen af
stedbestemt information i lyset af den markant øgede betydning, som stedbestemt information har i
effektiviseringen af den offentlige forvaltning og som grundlag for vækst i den private sektor.
Stedbestemt information bidrager til at fremme effektivitet og kvalitet i offentlige myndigheders
beredskabs-, forsynings- og forvaltningsopgaver, innovation og vækst i private virksomheder samt
gode og sikre rammer for borgernes udfoldelsesmuligheder.
Den centrale nugældende lov på området, lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1210
af 9. oktober 2013, som ændret ved lov nr. X af xx.mm 2016, er oprindelig fra 1988, lov nr. 749 af
7. december 1988 om Kort- og Matrikelstyrelsen, og er siden kun revideret i nødvendigt omfang på
enkeltstående områder. Loven er ikke fuldt tidsvarende i forhold til den udvikling, der er sket i
anvendelsen af stedbestemt information. Initiativerne under den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi 2011-2015 og herunder aftalen om grunddata (grunddataprogrammet) fra
2012 har særlig understreget den basale betydning stedbestemte informationer har som fælles
forvaltningsgrundlag for de offentlige myndigheder, hvor stedbestemte informationer anvendes i en
lang række sammenhænge.
Også i den private sektor indgår stedbestemte informationer både i den daglige forretningsdrift og
som basis for forretningsudvikling. Med stadig flere fællesoffentlige administrationssystemer og
borger- og virksomhedsrettede tjenester betyder det, at der er et stigende behov for en systematisk
og koordineret tilgang til indsamling, ajourføring, distribution og anvendelse af offentlige
stedbestemte informationer.
En væsentlig forudsætning for at stedbestemt information kan bidrage til effektivisering og
forretningsudvikling både i den offentlige og private sektor er, at der udvikles en infrastruktur, hvor
der mellem de involverede parter er klare aftaler om, hvordan data bliver indsamlet, bearbejdet,
ajourført og distribueret ud fra aftalte standarder og normer. Det samme gælder både for
forvaltningssystemer og for borger- og virksomhedsrettede tjenester, der anvender stedbestemt
information.
Disse overvejelser indgik i EU’s direktiv fra 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk
information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire) og blev gennemført i dansk lovgivning i 2008 og
indeholdt følgende principper:
- Data skal kun indsamles én gang.
- Data skal vedligeholdes, hvor det gøres mest effektivt.
- Det skal være let at få overblik over, hvilke data og tjenester der findes.
- Data skal kunne anvendes sammen, uanset hvor de kommer fra.
-
Der skal være gode betingelser, der sikrer, at data kan blive brugt af mange i flere
sammenhænge.
Med direktivet blev grundlaget lagt for opbygningen af den del af den danske infrastruktur for
stedbestemt information, som tager udgangspunkt i miljø- og naturområdet, men infrastrukturen har
udviklet sig med samarbejder og initiativer på en lang række andre områder, som alle bidrager til
udviklingen af infrastrukturen og tager udgangspunkt i de ovennævnte principper.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0008.png
Side
8
af
47
Organisatorisk blev myndighedsopgaverne for geodætisk opmåling, landkortlægning,
søkortlægning og matrikel- og landinspektørvæsenet i 1988 placeret i Kort- og Matrikelstyrelsen,
der blev oprettet som en statsvirksomhed og derfor skulle tage brugerbetaling for styrelsens
produkter og ydelser. Opgaverne omfatter også opgaver i relation til fastlæggelse af
Rigsfællesskabets territoriale grænser, herunder vedligeholdelsen af grænseafmærkningen mellem
Danmark og Tyskland og indførelse af indre og ydre territorialgrænser i søkortene. Styrelsens
myndighedsopgaver er blevet justeret enkelte gange, senest i 2008, hvor styrelsen fik ansvaret for
infrastrukturen for stedbestemte informationer. I 2012 blev en række af styrelsens data stillet frit til
rådighed for alle og dermed undtaget for brugerbetaling. Ved samme lejlighed skiftede styrelsen
navn til Geodatastyrelsen. Siden den 1. januar 2016 har myndighedsopgaverne været delt mellem to
styrelser, Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering ved bekendtgørelse
nr. 1622 af 12. december 2015 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Geodatastyrelsen og
bekendtgørelse nr. 1623 af 12. december 2015 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Formålet med lovforslaget er at skabe en tidssvarende lovgivning. Med loven foreslås
forvaltningsopgaverne henlagt til energi-, forsynings- og klimaministeren med mulighed for
delegation til en statslig styrelse, fremfor i dag, hvor forvaltningsopgaverne i loven er henlagt til en
navngivet styrelse. Det vil betyde, at der kan foretages organisatoriske ændringer på området, uden
at loven af den grund skal ændres. Som konsekvens af den nye lov foreslås det i § 20, stk. 2, at lov
om Geodatastyrelsen og lov nr. 318 af 16. december 1931, som ændret ved lov nr. 213 af 4. juni
1965, angaaende Geodætisk Instituts trigonometrisk Stationer m.v. ophæves, da den nye lov vil
indeholde de relevante bestemmelser fra disse love.
Det gælder generelt for hele lovforslaget, at opgaver og bemyndigelser henlægges til energi-,
forsynings- og klimaministeren. Denne ændring i forhold til gældende ret vil ikke blive omtalt eller
gentaget i de almindelige bemærkninger eller særlige bemærkninger til bestemmelserne.
Området for stedbestemt information er i en rivende udvikling i takt med den øgede digitalisering af
samfundet. Det giver sig bl.a. udslag i, at ”stedbestemt information” nu anvendes i stedet for
”geografisk information”, der ses anvendt ved ændringen af lovgrundlaget i 2008, hvor EU
direktivet skulle gennemføres i dansk lovgivning. I nærværende lov og bemærkningerne hertil er det
tilstræbt, at fagordene anvendes ensartet, herunder at ”data” har betydningen ”ustrukturerede data”
(også kaldet rådata) og ”informationer” betyder ”data, der er struktureret med et eller flere formål
for øje”. Udtrykkene ”Geo” og ”geografisk” er søgt undgået og i stedet anvendes ”stedbestemt”. I
visse sammenhænge, f.eks. i sammenhæng med lov nr. 1331 af 19. december 2008 om infrastruktur
for geografisk information, der gennemfører dele af Europaparlamentets og Rådets direktiv
2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det
Europæiske Fællesskab (Inspire) (EU-Tidende 2007 L 108, side 1), anvendes de her nævnte ord dog
i en bredere og generel forstand.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Lovens anvendelsesområde
2.1.1 Gældende ret
Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering deler myndighedsopgaverne for
opmåling og kortlægning i Danmark, Færøerne og Grønland. De to styrelsers myndighedsopgaver
er fastlagt i lov om Geodatastyrelsen: geodæsi, landkortlægning og søkortlægning, matrikel- og
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0009.png
Side
9
af
47
landinspektørvæsen, infrastrukturen for geografisk information samt samordning af disse områder
og hjemmel til at fastsætte regler om adgang til og betaling for styrelsernes produkter, data og
ydelser. Styrelserne har i loven hjemmel til indenfor deres respektive ansvarsområder at fastlægge
standarder og normer for offentlig kortlægning og anden offentlig registrering af stedbestemte
oplysninger.
Der findes også materiel regulering af en række af styrelsernes ansvarsområder i lov om udstykning
og anden registrering i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013, som ændret ved lov nr. X af XX.MM 2016, lov om
registrering af ledningsejere, jf. lovbekendtgørelse nr. 578 af 6. juni 2011, adresseloven, jf. lov nr.
X af XX.MM. 2016, lov angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer samt lov om
infrastruktur for geografisk information. Hovedformålet med sidstnævnte lov er at gennemføre
direktivet om infrastruktur for geografisk infrastruktur i EU, men indeholder tillige supplerende
bestemmelser, som understøtter opbygningen af infrastrukturen for stedbestemt information i
Danmark.
Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har i kraft af rollen som
myndigheder for kortlægning i Danmark, Færøerne og Grønland en række særlige forpligtelser i
forhold til Forsvarsministeriet og det koordinerede myndighedsberedskab, og skal sørge for
sammenhæng mellem den civile og forsvarsmæssige kortlægning af landet. Styrelserne skal således
sikre, at forsvaret og det koordinerede myndighedsberedskab har de kort, som de skal bruge i deres
opgaver, og at der er etableret et tæt samarbejde om løsningen af en række opgaver. Styrelserne skal
endvidere sikre medarbejderressourcer, som kan arbejde med klassificeret kortmateriale for
forsvaret, også internationalt. Styrelserne og Forsvarsministeriet har derfor en samarbejdsaftale om
de mange opgaver, som løses for forsvaret.
Fra den 1. januar 2016 har myndighedsopgaverne i lov om Geodatastyrelsen været fordelt på de to
styrelser i to delegationsbekendtgørelser. Geodatastyrelsen har ansvaret for matrikel- og
landinspektørvæsenet samt søkortlægningen og søopmålingen. Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering har ansvaret for den geodætiske opmåling og kortlægning, landkortlægningen og
infrastrukturen for geografisk information. Samordningen og koordinationen af den offentlige
kortlægning forestås af begge styrelser på hver deres områder, mens Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering har ansvaret for distributionssystemet Kortforsyningen og på baggrund af en
fællesoffentlig aftale også ansvaret for udvikling og drift af distributionssystemet Datafordeleren.
2.1.2 Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Lovforlagets § 1 er ny i forhold til gældende ret. Lov om stedbestemt information vil ikke blive
udformet som en lov om en styrelse, og det foreslås derfor, at der i lovens § 1 indsættes en
bestemmelse om anvendelsesområdet for at afgrænse de opgaver, som energi-, forsynings- og
klimaministeren skal varetage i henhold til loven. Som en konsekvens af, at der udfærdiges en ny
lov, foreslås det i lovens § 20, at lov om Geodatastyrelsen samt lov angaaende Geodætisk Instituts
trigonometriske Stationer m.v. ophæves. Endelig foreslås der i lovens § 23 indsat en bestemmelse
om, at loven ikke gælder på Færøerne og i Grønland, men kan sættes i kraft ved kongelig anordning
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger, jf. under pkt. 2.10.
Formålet med at indsætte en bestemmelse om lovens anvendelsesområde er, at en sådan
bestemmelse vil afgrænse lovens anvendelsesområde over for andre love, der også indeholder
bestemmelser om stedbestemt information, f.eks. bestemmelser om matriklen, veje og bygninger,
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0010.png
Side
10
af
47
henholdsvis lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af bygninger på
forstranden eller søterritoriet, vejlovgivningen og lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013, som ændret ved lov nr. X af XX.MM.
2016.
Lovforslagets anvendelsesområde foreslås at være etablering, drift og anvendelse af den geodætiske
infrastruktur og land- og søkortlægningen over Danmark, Færøerne og Grønland, etablering, drift
og anvendelse af infrastrukturen for stedbestemt information i Danmark samt samordning og
koordination af stedbestemt information og den tilhørende infrastruktur. Dette er en videreførelse af
gældende ret.
Som følge af at den nye lov om stedbestemt information ikke skal være en lov om en styrelse,
indeholder loven ikke bestemmelser om matriklen eller landinspektørvæsenet. Da en del af lovens
bestemmelser stadig har betydning for matrikelmyndigheden og for de data, som findes i matriklen,
foreslås det i § 1, stk. 2, at lovens kapitel 6 og 7 skal gælde for lov om udstykning og anden
registrering i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet. Ved at
indsætte en sådan henvisning i lovens § 1, stk. 2 og en tilsvarende henvisning i lov om udstykning
og anden registrering i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet kan
det sikres, at de bestemmelser, der gælder for matriklen og matrikelmyndigheden i lov om
Geodatastyrelsen, fortsat kan gælde. Dette gælder for bestemmelserne om samordning og
koordination (kapitel 6) samt bestemmelserne om distribution af og adgang til data samt
betalingsbestemmelser (kapitel 7). Matrikelkortet vil således stadig kunne stilles frit til rådighed for
alle i overensstemmelse med grunddataprogrammet, der kan fortsat opkræves betaling for adgang til
matrikulære måloplysninger, jf. pkt. 2.7., og energi-, forsynings- og klimaministeren har fortsat et
ansvar for at koordinere offentlige kortlægningsaktiviteter m.v. i relation til fast ejendom, jf. pkt.
2.6.
”Etablering, drift og anvendelse” skal forstås i bred forstand og dækker alle aspekterne af
opgaverne, herunder både de nødvendige ressourcer, ledelsesopgaver og beslutningsfora, men også
systemer, tjenester og data, Hertil hører udvikling, vedligeholdelse, videreudvikling, løbende
tilpasning og nyudvikling i forbindelse med udskiftning af systemer og tjenester. Det omfatter også
indgåelse af aftaler om samt indsamling, ajourføring, bearbejdning og distribution af data samt
betalingssystemer herfor.
I lovforslagets § 2 defineres 5 centrale begreber: Stedbestemt information, de nationale geodætiske
infrastrukturer, kortlægning, kortværk samt infrastruktur for stedbestemt information.
Definitionerne er dels inspireret af de internationale standarder på området og dels fra det faglige
miljø i den offentlige forvaltning.
Der henvises til lovforslagets §§ 1 og 2 og § 22, nr. 1 og bemærkningerne hertil.
2.2. Den nationale geodætiske infrastruktur
2.2.1. Gældende ret
De gældende bestemmelser om geodætisk opmåling og referencenettet følger af lov om
Geodatastyrelsen § 2, stk. 1, nr. 1, første del, samt lov angaaende Geodætisk Instituts
trigonometriske Stationer m.v.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0011.png
Side
11
af
47
Den geodætiske infrastruktur er en forudsætning for nøjagtig og stabil stedbestemmelse over tid og
udgør grundlaget for al opmåling og sø- og landkortlægning samt for infrastrukturen for
stedbestemt information. Opgaven indebærer etablering, vedligeholdelse og udvikling af den
geodætiske infrastruktur på baggrund af geodætisk dataindsamling og databehandling. Den
geodætiske infrastruktur består af referencenettene for plan, højde og tyngde samt af tilhørende
registre til lagring af fikspunktsdata. Endelig består den geodætiske infrastruktur af definitioner af
referencesystemer, herunder definitioner af transformationer mellem forskellige referencesystemer.
Trigonometriske stationer og andre fikspunkter, som er en del af referencenettet, reguleres i dag af
lov angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer m.v. fra 1931, der gælder for
Danmark. Loven giver mulighed for at erhverve arealer til brug for trigonometriske stationer eller
fikspunkter igennem en brugsret eller ved erhvervelse af fuld ejendomsret. Erhvervelsen af brugsret
eller ejendomsret kan ske ved indgåelse af en frivillig aftale eller ved ekspropriation. Beføjelsen til
at erhverve arealer ved ekspropriation har aldrig været anvendt.
Loven fastsætter endvidere bestemmelser for tinglysning af deklarationer på ejendommen, når
erhvervelsen sker som en brugsret, og bestemmer, at deklarationen skal respekteres af enhver, selv
om deres rettighed er ældre end deklarationen.
Endelig er der i loven en bestemmelse om, at den, der udgraver, beplanter, beskadiger eller fjerner
en trigonometrisk station eller et fikspunkt, kan straffes med bøde.
Derudover er der udstedt en vejledning nr. 63 af 11. november 2008 om positioneringstjenester
(Vejledning om RTK-tjenester). En positioneringstjeneste er en tjeneste, der gør brugeren i stand til
at bestemme sin nøjagtige geografiske position. Positioneringstjenesten tilbyder brugere, f.eks.
landinspektører, landmænd og entreprenører, nøjagtige GPS målinger til at understøtte dennes
udførelse af deres erhverv. F.eks. kan landmænd anvende tjenesten til stedbestemmelse af deres
landbrugskøretøjer, såkaldt maskinstyring, eller landinspektører kan anvende den til at afsætte skel.
På nuværende tidspunkt benytter de fleste positioneringstjenester sig af den såkaldte RTK-
satellitpositioneringsteknologi (Real Time Kinematic), hvorfor den udstedte vejledning omhandler
positioneringstjenester, der gør brug af denne teknologi. Vejledningen fastsætter ikke-bindende
normer for positioneringstjenester, men såfremt en positioneringstjeneste overholder disse normer
kan denne efter anmodning blive registreret.
Bekendtgørelse nr. 1676 af 20. december 2013 om matrikulære arbejder indeholder en bestemmelse
om, at ejendomsskel, der registreres i matriklen, kun må stedfæstes ved hjælp af en RTK-tjeneste,
hvis denne overholder normer fastlagt af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, dvs.
normerne, der er fastsat i vejledning om RTK-tjenester. Virksomheder, som ønsker at tilbyde en
sådan tjeneste, skal derfor have deres RTK-tjeneste registreret og skal dermed overholde normen.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Lovforslagets § 3, stk. 1, viderefører med enkelte ændringer de eksisterende regler om geodætisk
opmåling og de nationale geodætiske infrastrukturer. Der er således ikke forudsat nogen ændring i
myndighedsopgaven for så vidt angår indsamling og databehandling til brug for den geodætiske
infrastruktur.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0012.png
Side
12
af
47
Med lovforslagets § 3, stk. 2, foreslås indført en ny hjemmel til, at energi-, forsynings- og
klimaministeren efter forhandling med offentlige myndigheder og private organisationer kan
fastsætte regler for registrerede positioneringstjenester.
Positioneringsteknologien finder i dag anvendelse i stadig flere sammenhænge og udgør
efterhånden en vital del af hverdagen for mange virksomheder og privatpersoner. Denne udvikling
forventes at fortsætte fremover, bl.a. drevet af den teknologiske udvikling inden for droner og
selvkørende biler, og derfor er det i samfundets interesse, at der kan fastsættes regler for de
positioneringstjenester, der skal registreres. Det vil være frivilligt for virksomheder, om de vil
overholde de bestemmelser, der fastsættes i bekendtgørelsen, men bestemmelserne vil skulle
overholdes, hvis virksomhedens positioneringstjeneste skal registreres, så denne kan blive en del af
referencenettet, som anvendes til offentlig kortlægning, registrering af ejendom m.m.
Hjemlen vil blive anvendt til f.eks. at fastsætte regler om, at positioneringstjenester på en
standardiseret måde skal give brugerne oplysninger om eksempelvis positioneringstjenestens
nøjagtighed og pålidelighed. Udmøntningen af hjemlen kan potentielt betyde øget anvendelse af
positioneringsteknologi, fordi større gennemsigtighed vedrørende vigtige kvalitetsparametre kan
nedbryde barrierer for nye anvendelser af positioneringsteknologi. Endvidere kan en sådan
udmøntningen af hjemlen være med til at fremme konkurrence på lige vilkår, fordi alle
virksomheder, som ønsker, at deres positioneringstjeneste skal være en del af referencenettet, skal
opfylde de samme krav og derfor konkurrerer på lige vilkår. Dette skyldes, at virksomhederne
lettere vil kunne vurdere, hvilke bestemmelser de skal efterleve, og hvilke betingelser de skal
opfylde for at søge dispensation fra bestemmelserne.
I lovforslagets § 4 foreslås, at enkelte af de gældende bestemmelser i lov angaaende Geodætisk
Instituts trigonometriske Stationer m.v. videreføres. Det foreslås, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan erhverve arealer til fikspunkter og installationer, som er nødvendige for den
nationale geodætiske infrastruktur. Det foreslås, at ministeren kan erhverve arealerne til ejendom
eller som en brugsret til arealet. Ekspropriationsbestemmelsen i loven har aldrig været anvendt, og
bestemmelsen om ekspropriation, som der henvises til, blev ophævet i 1957. Denne mulighed
foreslås derfor ikke videreført i den nye lov.
Med § 4, stk. 3 foreslås endvidere, at gældende ret videreføres, således at en tinglyst brugsret til
arealet i form af en servitut skal respekteres af ejendommens ejere, brugere og panthavere, uanset
hvornår retten over ejendommen er erhvervet. Begrundelsen er, at den geodætiske infrastruktur,
herunder fikspunkter og installationer, udgør grundlaget for kortlægning samt infrastrukturen for
stedbestemt information. Det er således forbundet med betydelige samfundsinteresser, at den
geodætiske infrastruktur så vidt muligt ikke udsættes for driftsforstyrrelser, hvorfor det er
væsentligt, at den i servitutten stiftede brugsret beskyttes bedst muligt eksempelvis i tilfælde af, at
ejendommen går på tvangsauktion.
Gældende ret, om at den, der udgraver, beplanter, beskadiger eller fjerner en installation eller et
fikspunkt, straffes med bøde, foreslås af samme grund videreført i lovforslagets § 18. Bestemmelsen
er ikke blevet anvendt, men foreslås videreført af hensyn til den præventive effekt bestemmelsen
har i forhold til ejere og brugere af ejendommene, hvor installationerne eller fikspunkterne er
placeret. Fikspunkter placeres i øvrigt, så de er til mindst mulig gene for ejeren af ejendommen,
f.eks. på en husgavl.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0013.png
Side
13
af
47
Forsætlig udsendelse af radiostøj med det formål at blokere et navigationssignal fra eksempelvis en
GPS-satellit (jamming) samt udsendelse af falske navigationssignaler med det formål at vildlede
(spoofing) kan udgøre en alvorlig trussel mod driften af den geodætiske infrastruktur. Imidlertid er
disse forhold allerede reguleret i eksisterende lovgivning i lov om radiofrekvenser, hvorfor
lovforslagets § 18 ikke indeholder bestemmelser herom.
Der henvises til lovforslagets §§ 3-4 og § 18 og bemærkningerne hertil.
2.3. Landkortlægning
2.3.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse om landkortlægning findes i lov om Geodatastyrelsen § 2, stk. 1, nr. 1.
Landkortlægningen er en geografisk stedfæstelse af fysiske objekter på landterritoriet, som opfylder
en lang række formål fra at kunne afgrænse og forsvare landets territoriale rettigheder, orientere sig
i landskabet, bevæge sig fra et sted til et andet, planlægge og beslutte byudvikling, infrastruktur og
forsyningsnet, til at kunne undersøge og reagere på forandringer i det naturlige miljø, etablere et
beredskab til at forebygge skader på liv og ejendom, fremme en effektiv offentlig forvaltning,
optimere vækstvilkårene for private virksomheder og forbedre befolkningens
udfoldelsesmuligheder.
En retvisende landkortlægning udgør sammen med søkortlægningen en af de grundlæggende
byggesten i et moderne samfund, og geografiske data indgår overalt i de beslutninger, som træffes
af myndigheder, virksomheder, organisationer og borgere, og i den videnopbygning, som finder
sted på landets universiteter og læreanstalter.
Landkortlægningen omfatter opmåling, indsamling, bearbejdning, lagring og distribution af data. På
grund af de stadige ændringer i bl.a. landets topografi, udviklingen i såvel private virksomheders og
den offentlig forvaltnings behov samt nye teknologiske muligheder, er landkortlægningen en
stedsevarende opgave med løbende behov for ajourføring og justering af kravene til kvaliteten,
organiseringen og præsentationen af data.
Udviklingen er i de senere år gået fra et fokus på kortlægning med henblik på udgivelse af
traditionelle papirkort og digitale kort til fokus på indsamling, bearbejdning og distribution af
stedbestemt information med it-systemer, som understøtter den offentlige forvaltning. Det har
sammen med ønsket om en effektivisering af selve kortlægningen bl.a. været drivkraften i
GeoDanmark samarbejdet mellem staten og kommunerne om ajourføring og distribution af en stor
samling af datasæt, som tilsammen udgør de grundlæggende landkortdata.
GeoDanmark er et samarbejde mellem staten og kommunerne om en grundlæggende
landkortlægning af hele landet. Samarbejdet er forankret i en forening, der ledes af en bestyrelse og
et repræsentantskab. Foreningens medlemmer er alle kommunerne samt Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering. Den daglige drift varetages af et fællessekretariat delt mellem KL
og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. For at sikre den ensartede kortlægning af landet
aftales bl.a. dataspecifikationer, udvikling og drift af systemunderstøttelse samt ajourføring og
distribution af data og den tilhørende finansiering heraf. Samarbejdet skal sikre, at der ligger klare
aftaler om kvalitet, aktualitet og adgang til data til grund for forvaltningen i kommunerne og staten
og for de stedbestemte informationer, der indgår i borger- og virksomhedsrettede tjenester.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0014.png
Side
14
af
47
Landkortlægningen består ud over de grundlæggende landkortdata også af de historiske
baggrundskort, ortofotos (særlige luftfoto), Danmarks Højdemodel, m.m. De historiske
baggrundskort, der er scannet og stilles digitalt til rådighed, anvendes sammen med ortofotos og
Danmarks Højdemodel til en lang række myndighedsopgaver især i relation til arealforvaltning,
naturbeskyttelse, fysisk planlægning, skatteforvaltning og vandløbsadministration. Højdemodellen
har sammen med de afledte hydrologiske højdemodeller vist sig uundværlig i arbejdet med
beredskab mod og forebyggelse af oversvømmelser i forbindelse med ekstreme vejrsituationer.
Højdemodellen anvendes også i forbindelse med planlægningen og udførelsen af bygge- og
anlægsarbejder og ved arkæologiske forundersøgelser.
Registrene understøtter på denne måde hver for sig eller i forskellige kombinationer en lang række
opgaver, som løses af andre offentlige myndigheder, f.eks. vandløbsadministration eller kommune-
og lokalplanlægning.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering udfører kortlægningsopgaver for forsvaret og det
koordinerede myndighedsberedskab og varetager opgaver i relation til fastlæggelse af
Rigsfællesskabets territoriale grænser samt vedligehold af grænserne i samarbejde med de tyske
myndigheder
Landkortlægningen indgår som et centralt element i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og i
Grunddataprogrammet. Der er derfor med hjemmel i lov om Geodatastyrelsen udstedt en
bekendtgørelse for at stille disse data frit til rådighed, jf. bekendtgørelse nr. nr. 1430 af 23.
december 2012 om fri anvendelse af data. Ligeledes er der udstedt en bekendtgørelse, der stiller
statslige landkortdata om Grønland frit til rådighed, jf. bekendtgørelse nr. 1796 af 18. december
2015 om fri anvendelse af data om Grønland.
De stedbestemte informationer, der er resultatet af kortlægningen, og de bagved liggende registre
stilles offentligt til rådighed gennem Styrelsens for Dataforsynings og Effektiviserings
distributionssystemer, f.eks. Kortforsyningen, jf. også nedenfor under pkt. 2.7.1. om adgang til data
og 2.8.1. om distribution af data. Visse af registrene kan indeholde personoplysninger, hvorfor
bestemmelserne i persondataloven skal overholdes både ved styrelsens første behandling af data og
ved efterfølgende behandlinger af data, jf. nedenfor under pkt. 2.7.1.
Til understøttelse af de mange og meget forskellige behov samles data i kortværk, der visualiserer
eller præsenterer informationerne digitalt målrettet bestemt formål.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Lovforslagets § 5 vil videreføre gældende ret om varetagelsen af landkortlægning. Det foreslås
således, at energi-, forsynings- og klimaministeren får ansvaret for myndighedsopgaven med at
varetage landkortlægningen til de mange formål, som denne anvendes til.
I lovforslagets § 5, stk. 2, foreslås indsat en ny hjemmel til energi-, forsynings- og klimaministeren
til efter forhandling med berørte myndigheder at fastsætte regler for de registre, som ministeren har
ansvaret for, herunder Danmarks Højdemodel, ortofotos eller Danske Stednavne. Ministeren kan
fastsætte regler om bl.a. indberetningen til registrene eller ajourføring af de indberettede data, eller
hvilket format data skal have. Hjemlen vil især blive anvendt i forbindelse med
grunddataprogrammet for at sikre bedre data og større aktualitet af disse data, sådan at det kan
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0015.png
Side
15
af
47
sikres, at data kan sammenstilles. Dette vil øge nytteværdien af data og gøre dem mere aktuelle at
anvende.
Hjemlen kan efter aftale med kommunerne også udnyttes til at fastsætte regler for de registre, som
er omfattet af GeoDanmark samarbejdet.
Der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
2.4. Opmåling og fremstilling af søkort samt tilladelse til at opmåle i farvandene omkring
Danmark, Færøerne og Grønland
2.4.1. Gældende ret
De gældende bestemmelser om søopmåling og fremstilling af søkort samt tilladelse til at opmåle i
farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland findes i lov om Geodatastyrelsen § 2, stk. 1,
nr. 1, og §§ 4 og 4 a og § 7 a.
Opgaven med at fremstille søkort over farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland
(kortlægge farvandene) blev ved kongelig resolution af 10. september 1987 overført til det
daværende Boligministerium, da Søkortarkivet blev flyttet til Kort- og Matrikelstyrelsen ved
dannelsen af denne i 1989. Myndighedsopgaven omfatter fremstilling og vedligeholdelse af søkort,
beregnet til at sejle efter, over farvandene. Opgaven med at opmåle farvandene blev overført ved
kongelig resolution af 3. oktober 2011, hvor Farvandsvæsenet blev nedlagt, og dets opgaver blev
overført til andre myndigheder. Indtil oktober 2011 leverede Farvandsvæsenet de opmålte
dybdedata til styrelsen, hvorefter styrelsen fremstillede de officielle søkort med dybder (lodskud) og
dybdekurver m.m.
Ifølge kapitel V, regel 2, i SOLAS-konventionen (Safety of Life at Sea Convention), som Danmark
har tiltrådt, defineres et søkort eller nautisk publikation som et specielt fremstillet kort eller bog
eller en specielt udarbejdet database, hvorfra et sådant kort eller bog kan uddrages, som er udstedt
officielt af eller efter bemyndigelse fra en regering, et autoriseret hydrografisk kontor eller en anden
relevant regeringsinstitution, og som er udarbejdet med henblik på at opfylde kravene til maritim
navigation. Et søkort kan være et papirsøkort eller et elektronisk søkort.
I samme kapitels regel 9 er det fastsat, at myndighederne skal opmåle statens søterritorium,
fremstille og udgive søkort og andre nautiske publikationer, udgive søkortrettelser eller
Efterretninger for Søfarende, så søkort og nautiske publikationer kan ajourføres, og levere
datahåndteringssystemer, der kan understøtte opgaverne. Efter havretskonventionen artikel 22 er
kyststaten forpligtet til at offentliggøre sejlruter og trafiksepareringer i behørigt offentliggjorte
søkort. Endelig er det i henhold til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 242 af 21. april 1999 om
afgrænsning af Danmarks søterritorium Geodatastyrelsens opgave at indføre basislinjer og
ydergrænser for det ydre territorialfarvand i søkortene.
Efter lov om Geodatastyrelsen § 4, stk. 1, har Geodatastyrelsen som led i ansvaret for fremstilling af
søkort over farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland eneret til denne opgave.
Eneretten er i sin tid givet til Søkortarkivet.
Baggrunden for eneretten til at fremstille søkort er først og fremmest sejladssikkerheden. Formålet
er at sikre, at farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland opmåles, og der fremstilles
søkort, og at søkortene ajourføres med hjælp fra relevante myndigheder, der skal indberette
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0016.png
Side
16
af
47
oplysninger til brug for ajourføringen. Eneretten vil samtidig sikre, at alle fartøjer sejler på
ensartede, officielle og ajourførte søkort. Søkortmyndigheden, som i Danmark er Geodatastyrelsen,
skal kortlægge alle dele af kyststatens farvande. Søkortmyndigheden kan dog prioritere sin indsats
der, hvor det er vigtigst, at der bliver målt op og fremstillet ajourførte søkort, eller hvor
søkortmyndighederne er forpligtet til at måle op og ajourføre søkortene. Helcom deklarationen, der
gælder for Østersøen, er et eksempel på en sådan forpligtelse.
Geodatastyrelsens søkort er beskyttet af ophavsret og er endvidere beskyttet af en stedsevarende
beskyttelse i plakat ang. efterstikning af søkort fra 1816, jf. ophavsretslovens § 92. Dette er blevet
fastslået i U2014.1396H af 6. februar 2014.
Geodatastyrelsen indgår i en række internationale samarbejder på området for at sikre, at arbejdet
med at fremstille søkort bliver standardiseret, så det bliver lettere at anvende søkort på skibe og
sikre større sikkerhed under sejladsen. For eksempel vedtager International Hydrographic
Organization (IHO) internationale symboler og standarder til søkort, som derved kan gøre det
lettere at forstå og anvende et søkort, fordi symbolet bruges i alle internationale søkort, uanset
hvilken kyststat det internationale søkort er udgivet af.
Geodatastyrelsen har ansvaret for at offentliggøre Søkortrettelser og andre nautiske publikationer.
Søkortrettelser udgives regelmæssigt og indeholder de vigtigste rettelser, som brugere af søkort selv
kan indføre i deres søkort, og de bruges til at opdatere de elektroniske søkort regelmæssigt. Når
rettelserne er blevet for omfattende eller mange eller en enkelt rettelse er så omfattende, at det ikke
er forsvarligt at udsende den som en rettelse, udgives der en ny udgave af søkortet, og den tidligere
udgave bliver annulleret. De nautiske publikationer skal hjælpe de sejlende med at sejle sikkert,
f.eks. Den danske Havnelods.
For at sikre, at Geodatastyrelsen til brug for fremstillingen og opdateringen af søkort kan få
oplysninger om aktiviteter i farvandene er det i bekendtgørelse nr. 1351 af 29. november 2013 om
sejladssikkerhed ved entreprenørarbejder og andre aktiviteter mv. i danske farvande en bestemmelse
om, at den ansvarlige for en aktivitet skal indberette informationer og tegningsmateriale til
styrelsen, når en aktivitet medfører, at officielle søkort, havneplaner eller beskrivelser i nautiske
publikationer må opdateres. Ligeledes er der i vejledning nr. 6 af 23. januar 2002 om inddæmning
og opfyldning på søterritoriet en bestemmelsen om, at der skal indsendes materiale til styrelsen, når
arbejdet er færdigt.
I overensstemmelse med SOLAS konventionens kapitel 5, regel 9 og havretskonventionen er det
tillige i lov om Geodatastyrelsen § 4, stk. 1, fastsat, at Geodatastyrelsen kan gennemføre
søopmåling, der er en systematisk indsamling af dybder og informationer om havbunden, til brug
for produktionen af søkort over farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland. Farvandene
omfatter søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone, ved Færøerne indtil videre dog kun
søterritoriet. Den praktiske del i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af
søopmålingen bliver udført i samarbejde med Forsvarsministeriet i henhold til den gældende
driftsaftale mellem parterne, hvoraf det fremgår, at styrelsen har ansvaret for søopmåling og
kortlægning, og at Forsvarsministeriet stiller opmålingsskibe og personale til rådighed for
søopmålingen.
Ifølge den gældende lov om Geodatastyrelsens § 4, stk. 2, kan Geodatastyrelsen efter udtalelse fra
Forsvarsministeriet bemyndige andre til på styrelsens vegne at gennemføre søopmåling med henblik
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0017.png
Side
17
af
47
på fremstilling af søkort. Hjemlen er blevet anvendt til at tillade et firma på Færøerne at søopmåle
farvandene omkring Færøerne til brug for styrelsens fremstilling af søkort.
Geodatastyrelsen har siden 2011 haft opgaven med at give skibe tilladelse til søopmåling i
farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland til andre formål end kortlægning. Dette kan
for eksempel være opmåling i forbindelse med anlæg af havne, brobyggeri eller opførelse af
vindmøller på havet. Skibe, der ønsker at opmåle i farvandene omkring Danmark, Færøerne og
Grønland skal derfor ansøge om dette. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om formålet med
opmålingen. Loven indeholder en hjemmel til energi-, forsynings- og klimaministeren til at
fastsætte regler om ansøgningens udformning og vilkår, der kan knyttes til tilladelser. Hjemlen er
ikke blevet anvendt. I stedet har styrelsen fastsat retningslinjer for ansøgningen. Styrelsen indhenter
en udtalelse fra Forsvarsministeriet, før den enkelte tilladelse gives. Dette er en videreførelse af
praksis, der stammer tilbage fra Farvandsvæsenet.
Havnemyndigheder, der selv varetager opmålingen af havnens områder, kan gøre dette uden særlig
tilladelse. Statslige myndigheder, som foretager søopmåling i forbindelse med deres
myndighedsudøvelse, kan tillige gøre dette uden tilladelse. Opmålingen skal indberettes, hvis det
skal være en del af ajourføringen af søkort. Havnemyndighedernes regelmæssige opmålinger i
forbindelse med oprensning skal derimod ikke indberettes.
Afgørelser om tilladelser til opmåling kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Endelig er der i lov om Geodatastyrelsen § 7 a indsat en bødebestemmelse, hvorefter den, der ikke
indhenter en tilladelse til søopmåling, før en sådan bliver sat i gang, kan straffes med bøde. Dette
skyldes statens højhedsret til søterritoriet samt statens interesse i at vide, hvilke skibe der opmåler i
farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, og hvor søopmålingen finder sted.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Lovforslagets §§ 6-8 samt § 17 indeholder bestemmelser om søopmåling, kortlægning af
farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, samt tilladelse til søopmåling og viderefører
i det væsentligste gældende ret. Der indsættes således to nye hjemler, hvorefter energi-, forsynings-
og klimaministeren kan fastsætte regler om registre, § 6, stk. 3, og indberetning af informationer og
tegninger af områder omfattet af aktiviteter i farvandene, § 6, stk. 4.
Med lovforslagets § 6, stk. 1 foreslås, at gældende ret videreføres i den nye lov. Energi-, forsynings-
og klimaministeren skal fortsat varetage kortlægningen af de danske, færøske og grønlandske
farvande. Energi-, forsynings- og klimaministeren skal således sikre, at der fremstilles søkort over
farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, og at statens forpligtelser om fremstilling af
søkort og indholdet i søkort i henhold til SOLAS konventionen og havretskonventionen overholdes,
jf. oven for under 2.4.1. om gældende ret.
Endvidere foreslås det i § 6, stk. 2, at gældende ret, om at energi-, forsynings- og klimaministeren
har eneret til fremstilling af søkort, videreføres. I henhold til SOLAS-konventionen skal alle skibe
sejle på basis af søkort, der som nævnt oven for i pkt. 2.4.1, er et kort fremstillet af eller på vegne af
søkortmyndigheden. Alle skibe er derfor i henhold til konventionen forpligtet til at sejle på basis af
de søkort, som energi-, forsynings- og klimaministeren fremstiller.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0018.png
Side
18
af
47
Eneretten til at fremstille søkort skyldes først og fremmest hensynet til sejladssikkerheden. Energi-,
forsynings- og klimaministeren skal sikre, at farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland
opmåles, og at der fremstilles søkort, og at søkortene ajourføres. Og det skal endvidere sikres, at
andre myndigheder indberetter oplysninger til brug for ajourføringen af søkort. Eneretten vil
samtidig sikre, at fartøjer sejler på ensartede, officielle og ajourførte søkort. Dette gælder også for
de farvande, der ikke besejles ofte, og hvor der derfor ikke er noget stort indtægtsgrundlag for
fremstillingen af søkort, f.eks. farvandene omkring Færøerne og Grønland. Eneretten bidrager til at
sikre dækning af omkostningerne hertil. Eneretten til fremstilling af søkort er også begrundet i
beskyttelsen af statens højhedsret og interesse i at undgå fremmede magters søopmåling af de
danske farvande.
Energi-, forsynings- og klimaministeren indgår i en række internationale samarbejder på området
for at sikre, at arbejdet med at fremstille søkort forbliver standardiseret, så det bliver lettere at
anvende søkort på skibe over alt i verden og sikre større sejladssikkerhed. For eksempel vedtager
International Hydrographic Organization (IHO) internationale symboler og standarter til søkort,
som derved kan gøre det lettere at forstå og anvende et søkort, fordi symbolet og standarden bruges
i alle internationale søkort, uanset hvilken kyststat søkortet er udgivet af. Det foreslås i lovforslagets
§ 12, stk. 2, at ministeren som led i sin samordningsbeføjelse kan samarbejde med internationale
organisationer om fastlæggelsen af standarder osv. Det forventes, at ministeren vil bruge denne
hjemmel f.eks. i dette arbejde.
I lovforslagets § 6, stk. 3, foreslås indsat en ny hjemmel til energi-, forsynings- og klimaministeren,
hvorefter ministeren kan fastsætte regler om registre efter forhandling med berørte myndigheder.
Bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte regler om f.eks. dybdedatabasen, der er en database
over dybder i farvandene og øvrige søkortrelevante registre.
Bestemmelsen foreslås indsat, fordi der kan være behov for at ensrette de indberetninger, ministeren
skal modtage, for at data kan sammenstilles, og sejladssikkerheden kan øges. Hjemlen forventes at
blive anvendt til at fastsætte regler om dataformat eller lignende for data, der skal registreres i de
berørte registre. Reglerne i bekendtgørelsen vil blive fastsat efter forhandling med de myndigheder,
der kan blive berørt af bestemmelserne.
I lovforslagets § 6, stk. 4, foreslås indført en hjemmel til energi-, forsynings- og klimaministeren,
hvorefter den, der udfører aktiviteter i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland skal
indlevere informationer og tegninger over området, hvor aktiviteten er udført, til ministeren til brug
for fremstillingen af søkort. Forpligtelsen til at indberette disse informationer findes allerede i dag
med henblik på opdatering af søkort af hensyn til sejladssikkerheden. Forslaget sigter alene mod, at
hjemmelsgrundlaget til at sikre offentligheden adgang til nøjagtige informationer om aktiviteter i
farvandene udvides til også at omfatte hensynet til etablering af tværoffentlige
forvaltningsgrundlag.
Med lovforslagets § 7, stk. 1, foreslås gældende ret videreført, således at det er energi-, forsynings-
og klimaministeren, der skal varetage myndighedsopgaven med at foretage søopmåling af
farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland i samarbejde med Forsvarsministeriet.
Farvandene omfatter søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone, ved Færøerne indtil videre
dog kun søterritoriet. Planlægningen og gennemførelsen af søopmålingen vil fortsat blive udført i
samarbejde med Forsvarsministeriet i henhold til den gældende driftsaftale mellem parterne. Det
foreslås endvidere, at den gældende retsstilling om, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0019.png
Side
19
af
47
udtalelse fra Forsvarsministeriet kan bemyndige andre til at gennemføre søopmåling med henblik på
fremstilling af søkort, videreføres. Bestemmelsen er hidtil kun blevet anvendt til at tillade et færøsk
firma at måle op til brug for Geodatastyrelsens kortlægning af farvandene omkring Færøerne.
Det foreslås endvidere, at lovforslagets § 8, stk. 1 viderefører gældende ret om, at et skib, der
ønsker at opmåle i danske, færøske og grønlandske farvande, skal ansøge om dette hos energi-,
forsynings- og klimaministeren. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om formålet med
opmålingen. Det foreslås derfor, at der i stk. 3 indsættes en bemyndigelse til ministeren til at
fastsætte regler om ansøgningernes udformning og om vilkår, der kan knyttes til tilladelser. Der vil
fortsat skulle indhentes en udtalelse fra Forsvarsministeriet, før den enkelte tilladelse gives. Dette er
en videreførelse af praksis.
Hjemlen kan anvendes til at fastsætte regler, der svarer til de retningslinjer, der i dag er gældende
og var gældende, da Farvandsvæsenet gav tilladelse til søopmåling til andre formål end
kortlægning. Hjemlen er indtil nu kun blevet anvendt til at fastsætte retningslinjer for
ansøgningerne. Hvis hjemlen bliver udmøntet, forventes det, at det er de gældende retningslinjer,
der bliver indsat i en bekendtgørelse.
Havnemyndigheder, der selv varetager opmålingen af havnens områder, kan fortsat gøre dette uden
særlig tilladelse. Statslige myndigheder, som foretager søopmåling i forbindelse med deres
myndighedsopgaver, vil endvidere fortsat kunne gøre dette uden tilladelse. Opmålingen vil fortsat
skulle indberettes til energi-, forsynings- og klimaministeren efter endt opmåling.
Havnemyndigheden vil dog fortsat kunne opmåle til brug for oprensning i havneområdet, uden at
dette skal indberettes til ministeren.
Baggrunden for, at der kræves tilladelse til at opmåle i farvandene omkring Danmark, Færøerne og
Grønland, er sikkerhedsmæssige hensyn, idet der er områder i farvandene, hvor særlige nationale
beskyttelsesinteresser gør sig gældende. Hertil kommer statens højhedsret til søterritoriet, statens
forpligtelse til og eneret til at fremstille søkort, samt statens interesse i at vide, hvilke skibe der
opmåler i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, og hvor opmålingerne finder sted.
Det foreslås i stk. 2, at gældende ret, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelser
om tilladelser til opmåling ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, videreføres.
Begrundelsen for den manglende klageadgang er, at en tilladelse kun vil blive givet, hvis
opmålingen eller formålet med opmålingen ikke er i strid med nationale beskyttelsesinteresser,
hvorfor der indhentes en udtalelse fra Forsvarsministeriet.
Endelig foreslås det, at lovforslagets § 17 viderefører gældende ret om, at enhver, der foretager
søopmåling uden en tilladelse, kan straffes med bøde. Bestemmelsen har endnu ikke været anvendt,
men foreslås videreført uændret, for at sikre, at virksomheder, der ønsker at opmåle i danske
farvande, ansøger om tilladelse, før de opmåler i farvandene. De kan straffes med bøde, hvis de
undlader at ansøge om tilladelsen. Dette vil være med til at sikre, at myndighederne bliver
orienteret, før skibe begynder på en søopmåling, så staten kan beskytte sine nationale
beskyttelsesinteresser og vil få viden om, hvilke skibe der opmåler i farvandene omkring Danmark,
Færøerne og Grønland, og hvor de opmåler.
Der henvises til lovforslagets §§ 6-8 og § 17 og bemærkningerne hertil.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0020.png
Side
20
af
47
2.5. Infrastrukturen for stedbestemt information
2.5.1. Gældende ret
Infrastrukturen for stedbestemt information defineres som ”de standarder, teknologier, politikker og
aftaler, der er relevante for at indsamle, bearbejde, lagre og distribuere stedbestemt information, og
som fremmer interoperabilitet og nyttiggørelse af data”. Infrastrukturen udgør således
rammebetingelserne for håndteringen af stedbestemte data.
Målet for det tværoffentlige samarbejde om udvikling af infrastrukturen er at nyttiggøre
stedbestemte informationer, ved at data bringes til at kunne bidrage til en sammenhængende
digitalisering på tværs af den offentlige sektor, højne kvalitet og effektivitet i den offentlige
opgavevaretagelse, bedre beslutningsgrundlag og forbedrede rammevilkår og
innovationsmuligheder for virksomhederne og borgerne.
Indførelsen i 2009 af generelle bestemmelser i lov om infrastruktur for geografisk information, som
gennemfører direktivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det
Europæiske Fællesskab (Inspire), imødekom de efterfølgende års markant øgede politiske fokus på
digitale løsningers potentiale for økonomisk vækst og effektiv offentlig forvaltning. En
forudsætning for en vellykket digitalisering af den offentlige sektor er pålidelige data og af en
sammenhængende infrastruktur for geografisk information.
Loven giver energi-, forsynings- og klimaministeren hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke
geodatasæt der er omfattet af loven, om tekniske ordninger for interoperabilitet og harmonisering af
geodatasæt og tjenester samt hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke geodatasæt der kan anvendes
af den offentlige forvaltning som fælles grundlag for fællesoffentlige administrationsgrundlag.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har ansvaret for infrastrukturen for geografisk
information.
Både Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Geodatastyrelsen deltager aktivt i
forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af en række fællesoffentlige initiativer både med
henblik på at indsamle, bearbejde og distribuere stedbestemt information i infrastrukturen, men også
på at udvikle de it-systemer, tjenester, aftaler og beslutningsstrukturer, som er helt nødvendige for
at kunne stille velfungerende, effektive, kvalitetssikrede og pålidelige digitale tjenester til rådighed
for den tværoffentlige opgavevaretagelse, herunder også tjenester, der er målrettet virksomheder og
borgere.
Udviklingen af infrastrukturen for stedbestemt information sker bl.a. som en integreret del af
- det tætte samarbejde med landets kommuner om tilvejebringelse af grundlæggende landkortdata
organiseret i ”GeoDanmark”,
- grunddataprogrammet, som bl.a. omfatter fri adgang til geografiske data, modernisering af
ejendomsdata, adresser, stednavne og administrative grænser, en ny højdemodel,
vandforvaltningsdata, nye hydrologiske højdemodeller og fælles distribution af offentlige
grunddata.
- den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som for perioden 2016-2020 bl.a. omfatter
infrastruktur for positionerings- og navigationsdata, fælles data om terræn, klima og vand samt
udveksling af data om nedgravet infrastruktur.
- samarbejdet mellem de maritime myndigheder om etablering af en infrastruktur for marine
stedbestemte informationer (Marin SDI).
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0021.png
Side
21
af
47
-
opbygningen af den nationale infrastruktur for stedbestemt information, som Danmark er
forpligtet til i henhold til direktivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk information
i Det Europæiske Fællesskab (Inspire-direktivet).
Der er også etableret samarbejder om temaspecifikke infrastrukturer, som understøtter
tværoffentlige opgaver, herunder et samarbejde mellem forsvaret, Politiet, Geodatastyrelsen og
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering om anvendelse af geodata i det koordinerede
myndighedsberedskab og det ovennævnte samarbejde mellem de 12 myndigheder, som har opgaver
på det marine område, og hvor formålet med en Marin SDI er at sikre, at myndighederne anvender
de samme data og i øvrigt distribuerer deres data, så man kan få adgang hertil og på en sådan måde,
at data kan sammenstilles alt efter behovet.
I EU danner INSPIRE-direktivet rammen for opbygningen af en fælles europæisk infrastruktur for
stedbestemt information til gavn for både den offentlige og private sektor. Direktivet er et
miljødirektiv, og det er afgrænset til at omfatte de i direktivets bilag nævnte datasæt, der har
betydning for miljøpolitikken i EU.
Danmark deltager også i andre internationale samarbejder om udvikling af infrastrukturer for
stedbestemt information bl.a.:
- Arctic Spatial Data Infrastructure (Arctic SDI), som bl.a. understøtter arbejdet i Arktisk Råd
- United Nations Global Geospatial Information Management (UN-GGIM), som skal
understøtte FN’s globale operationer og initiativer, herunder 2030 Dagsordenen for
Bæredygtig Udvikling
- International Organization for Standardization (ISO) og Open Geospatial Consortium
(OGC), der som standardiseringsorganisationer fremmer mulighederne for udveksling og
anvendelse af data til anvendelse af land og marine data.
- International Hydrographic Organization (IHO), der har nedsat en række arbejdsgrupper
vedr. harmonisering, standardisering og infrastruktur for marine data.
For at fremme en dialog om centrale problemstillinger for udviklingen af infrastrukturen for
stedbestemt information i overensstemmelse med INSPIRE-direktivet har energi-, forsynings- og
klimaministeren efter § 10 i lov om infrastruktur for geografisk information nedsat et udvalg, der
kan afgive indstillinger om tiltag til fremme af infrastrukturen og bistår ved gennemførelsen og
anvendelsen heraf. Udvalget bistår samtidig ministeren ved kontakten med Kommissionen om
opbygningen af en infrastruktur for geografisk information i EU. Udvalget består af repræsentanter
for virksomheder, universiteterne, kommunerne, regionerne og statslige styrelser.
Til infrastrukturen hører endvidere de registre, der bidrager til, at data kan sammenstilles. Disse
registre skal gøre det muligt at sammenstille data på tværs af myndigheder og dermed øge datas
nytteværdi. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har bl.a. ansvaret for registrene
Danmarks Administrative Geografiske Inddelinger (DAGI) og Danske Stednavne. DAGI er et
register, hvori forskellige grænser og inddelinger i landet registreres, f.eks. sogne, kommuner, valg
og postnumre. Inddelingerne sker i samarbejde med andre offentlige myndigheder. Danske
Stednavne er et register over stednavne i landet og afgrænsningen af området. Indmeldingen af
navne til registret sker oftest i et samarbejde med andre myndigheder.
Bestemmelserne om stedbestemt infrastruktur skal ses i sammenhæng med samordningsbeføjelsen i
§ 3 i lov om Geodatastyrelsen, som omfatter ansvaret for og bemyndigelsen til at koordinere og
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0022.png
Side
22
af
47
fastlægge standarder og normer for offentlig opmåling og kortlægning og af anden offentlig
registrering af stedbestemte oplysninger i Danmark, jf. pkt. 2.6.1.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
De gældende bestemmelser om den overordnede infrastruktur for stedbestemt information blev
indført i 2009 i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om opbygning af en geografisk
infrastruktur i Det Europæiske Fællesskab (Inspire). Bestemmelserne om infrastruktur for
stedbestemt information findes i lov om infrastruktur for geografisk information § 1, stk. 2, § 3, stk.
3 og § 9 samt i lov om Geodatastyrelsen § 2, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren har ansvaret for at forestå og
varetage koordinationen af infrastrukturen for stedbestemt information, således forstået at
ministeren har ansvaret for at forestå udviklingen af rammerne for infrastrukturen i et samarbejde
med de mange aktører, der bidrager til infrastrukturen med data, tjenester og værktøjer samt
anvenderne.
I § 9, stk. 2 foreslås det, at et rådgivende udvalg vil skulle bistå energi-, forsynings- og
klimaministeren i overvågningen, udviklingen og koordinationen af infrastrukturen. Det rådgivende
udvalg vil blive nedsat, så det som minimum opfylder betingelserne for det samordningsudvalg, der
er nedsat efter § 10 i lov om infrastruktur for geografisk information, herunder også i dets
sammensætning af medlemmer. Formålet er, at udvalget kan varetage opgaverne også efter denne
lov, herunder bistå ministeren ved kontakten til Kommissionen i forbindelse med opbygningen af
Det Europæiske Fællesskabs’ infrastruktur for geografisk information. Det rådgivende udvalgs
arbejdsopgaver og sammensætning vil fremgå af dets forretningsorden.
Det foreslås endvidere i § 9, stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan nedsætte og
indgå i andre udvalg og samarbejder om etablering og drift af sektor- og temaspecifikke
infrastrukturer for stedbestemt information. Det vil bl.a. dreje sig om de udvalg og samarbejder, der
udspringer af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, samarbejder om f.eks. det koordinerede
myndighedsberedskab, en infrastruktur for marin stedbestemt information og GeoDanmark
samarbejdet med kommunerne. Baggrunden for bestemmelsen er, at infrastrukturen eller dele heraf
kun kan opbygges i et tæt samarbejde med en bestemt kreds af myndigheder.
I lovforslagets § 10 foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren som led i udviklingen af
infrastrukturen for stedbestemt information kan fastsætte regler for udformningen og anvendelsen af
stedbestemte informationer, som indgår i fællesoffentlige administrationsgrundlag. Den foreslåede
bestemmelse er en præcisering af en eksisterende bestemmelse i lov om geografisk infrastruktur §
9, hvorefter ministeren efter forhandling med relevante ministre, kan fastsætte regler om, hvilke
geodatasæt der kan anvendes af den offentlige forvaltning som grundlag for digital forvaltning,
samt lov om Geodatastyrelsen § 3, stk. 2, hvorefter der – efter forhandling med berørte offentlige
myndigheder og private organisationer – kan fastlægge standarder og normer for gennemførelsen af
offentlig opmåling og kortlægning og af anden offentlige registrering af stedbestemte informationer.
Den foreslåede § 10 vil medvirke til, at aftaler i forbindelse med den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi, herunder om grunddata og tværoffentlige forvaltningssystemer, kan
udmøntes i bestemmelser. Dette kan bl.a. være bestemmelser om obligatorisk anvendelse af
datasæt, fastsættelse af standarder for data, herunder metadata, og tjenester, datakvalitet eller -
ajourføring, om adgang til data og informationer samt serviceniveau for distribution. Formålet er at
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0023.png
Side
23
af
47
sikre troværdighed og pålidelighed omkring de data og systemer, som danner fundamentet for
fællesoffentlige administrationsgrundlag, og en effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer samt
at sikre, at data og informationer kan sammenstilles og dermed øge nytteværdien af disse.
I lovforslagets § 11 samles reglerne om registre, som er af væsentlig betydning for infrastrukturen
for stedbestemt information. Lovforslagets § 11, stk. 1, præciserer, at de registre, som er omfattet af
kortlægningsopgaverne i henhold til loven, også omfatter registre, der gør det muligt at
sammenstille forskellige datasæt som f.eks. Danmark Administrative Geografiske Inddeling
(DAGI), Danske Stednavne, register over faste ejendommes ejere (Ejerfortegnelsen) og register
over faste ejendommes beliggenhedsadresse. Bestemmelsen giver ministeren hjemmel til at oprette,
vedligeholde og distribuere disse registre.
I stk. 2 foreslås det at indsætte bestemmelserne fra lov om Geodatastyrelsen §§ 4 b og 4 c om
registrene for faste ejendommes ejere (Ejerfortegnelsen) og beliggenhedsadresse. Bestemmelserne
forventes indsat i lov om Geodatastyrelsen i forbindelse med Folketingets behandling af lov om
ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om
tinglysning og forskellige andre love (effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.) i
efterårssamlingen 2016. Bestemmelserne omfatter en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
validering, ajourføring og indberetning til registret for faste ejendommes ejere og hjemmel til at
fastsætte regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at tildele en fast ejendom en anden
beliggenhedsadresse end den, der fremgår af energi-, forsynings- og klimaministerens register.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ophævelsen af lov om Geodatastyrelsen.
Efter lovforslagets § 11, stk. 3 kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med
berørte myndigheder fastsætte regler om de andre særlige registre, herunder myndigheders
indberetning til registrene, hvordan indberetning skal finde sted, og f.eks. hvilket format data skal
have. Formålet med bestemmelsen er at kunne udmønte politiske og fællesoffentlige aftaler om
grunddata og fælles administrationsgrundlag og fastsætte regler, hvor specifikke krav til et registers
datakvalitet og ajourføring, er afgørende for en eller flere fællesoffentlige løsninger. Som led i
udviklingen af infrastrukturen for stedbestemte informationer kan det f.eks. dreje sig om nye
registre for vejdata, vanddata eller marine data, og konkret kan det betyde, at der fastsættes regler
om, at myndighederne skal indberette data i et bestemt format eller lignende, så dataene kan
sammenstilles og dermed anvendes med data i andre registre.
Lovforslagets kapitel 5 skal kun gælde for Danmark, idet Færøerne og Grønland selv har ansvaret
for deres infrastruktur for stedbestemt information. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil dog
fortsat varetage internationale samarbejder på vegne af Rigsfællesskabet.
For at understrege, at det med lovforslaget er hensigten at samle bestemmelserne for Danmark om
stedbestemt information i denne nye ”Lov om stedbestemt information” foreslås det i lovforslagets
§ 21 som en konsekvens heraf, at titlen på ”Lov om infrastruktur for geografisk information”
ændres til ”Lov om infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)”.
Dette skal gøre det tydeligere, at der er forskel på de regler, der gælder for den infrastruktur, der
fastsættes regler om i lovforslaget i forhold til den infrastruktur, der opbygges efter INSPIRE-
direktivet.
Der henvises til lovforslagets §§ 9-11 og bemærkningerne hertil.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0024.png
Side
24
af
47
2.6. Samordningsbeføjelsen
2.6.1. Gældende ret
De gældende bestemmelser om samordning og koordination følger af lov om Geodatastyrelsen § 3.
Bestemmelserne er indført i 1988, hvor der blev lagt vægt på et akut behov for gennem
tværoffentligt og offentligt/privat samarbejde at øge samordningen af den offentlige kortproduktion
både praktisk og teknisk, bl.a. for at undgå dobbeltarbejde og udnytte mulighederne for i fællesskab
at kunne løse opgaverne og anvende resultaterne, herunder i offentlige digitale løsninger.
Bestemmelserne om samordning skal ses i sammenhæng med ansvaret for at forestå og udvikle
infrastrukturen for stedbestemt information, som indgår i ændringen af loven i 2008, der
gennemfører direktivet om infrastruktur for geografisk information (Inspire-direktivet), jf. ovenfor
under 2.5.1.
Der kan efter forhandling med de berørte offentlige myndigheder og private organisationer
fastlægges standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og af
anden offentlig registrering af stedbestemte oplysninger. Som en forudsætning for at kunne
samordne og koordinere dette område kan offentlige myndigheder og institutioner samt
koncessionerede selskaber anmodes om oplysninger om igangværende og påtænkte aktiviteter.
Samordningen foregår i praksis dels gennem samordningsudvalget, der er nedsat i henhold til § 10 i
lov om infrastruktur for geografisk information, dels gennem en række tværoffentlige samarbejder
og udvalg, hvoraf særligt bør fremhæves GeoDanmark samarbejdet med kommunerne, den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, herunder grunddataprogrammet, Marin SDI samarbejdet
med 11 styrelser, som har marine opgaver, og samarbejdet med Forsvaret, Beredskabet og Politiet.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med lovforslaget foreslås de gældende regler videreført. I den foreslåede § 12, stk. 1 præciseres
samordningsopgaven til at omfatte den geodætiske infrastruktur, landkortlægning, søkortlægning,
matriklen og infrastruktur for stedbestemt information samt anden offentlig registrering af
stedbestemte informationer.
Lovforslagets § 12, stk. 1, 2. punktum vil videreføre gældende praksis om udøvelsen af
samordningsbeføjelsen. Med disse års øgede fokus på offentlige digitale tjenester er deltagelse i
tværoffentlige samarbejder afgørende for at kunne forstå andres databehov og identificere, hvor
bedre brug af offentlige stedbestemte informationer kan komme samfundet til gode, og samarbejde
om etablering af løsningerne nødvendigt for at kunne opnå et resultat og høste effekterne.
Lovforslagets § 12, stk. 2 bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler
om standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden
offentlige registrering af stedbestemte informationer. Hjemlen har hidtil kun været anvendt
vejledende. Beføjelsen er endvidere anvendt som grundlag for det samarbejde, Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering indgår i sammen med kommunerne om etablering af
grundlæggende landkortdata i GeoDanmark samarbejdet.
Fastsættelse af regler kan kun finde sted efter forudgående forhandling, og det foreslås, at det
udover berørte myndigheder og private organisationer også omfatter internationale organisationer,
idet mange standarder og normer i dag fastlægges i internationale organisationer som f.eks. den
internationale standardiseringsorganisation ISO, Open Geospatial Consortium (OGC) og
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0025.png
Side
25
af
47
International Hydrographic Organization (IHO). Hjemlen forslås videreført af hensyn til
muligheden for at kunne realisere tværoffentlige aftaler om digitalisering.
Af hensyn til at energi-, forsynings- og klimaministeren kan varetage sin samordningsopgave,
foreslås der i § 12, stk. 3 en videreførelse af muligheden for, at offentlige myndigheder og
institutioner samt koncessionerede selskaber efter anmodning skal give ministeren oplysning om
igangværende og påtænkte opmålings-, kortlægnings- og registreringsaktiviteter.
For at sikre, at lovens bestemmelse om samordning og koordination fortsat kan anvendes for det
matrikulære område er der i § 1, stk. 2 og § 22, nr. 1 indsat en bestemmelse om, at lovens kapitel 6
gælder for lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af bygninger på
forstranden og søterritoriet.
2.7. Adgang til og betaling for data m.m.
2.7.1. Gældende ret
Efter de gældende bestemmelser om adgang til og betaling for data kan energi-, forsynings- og
klimaministeren i henhold til lov om Geodatastyrelsen §§ 5 og 5 a beslutte, hvilke produkter der
kan udbydes til salg, og hvilke data der kan stilles frit til rådighed.
Ved fastsættelsen af priserne på de produkter, der tages brugerbetaling for, skal budgetvejledningen
og prisvejledningen følges. Endvidere skal bestemmelserne i lov om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer, lov om infrastruktur for geografisk information samt
persondataloven overholdes, når data stilles til rådighed for andre offentlige myndigheder og for
virksomheder og borgere. De tre love fastsætter regler for de offentlige myndigheders informationer
og opstiller grænser for, hvad offentlige myndigheder kan gøre med sine data og stedbestemte
informationer.
Lov nr. 596 af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 553 af 2. juni 2014, om videreanvendelse af
den offentlige sektors informationer fastsætter regler for behandling af anmodninger om
videreanvendelsen af offentlige myndigheders informationer, herunder begrænsning for de vilkår,
der kan stilles af offentlige myndigheder. Derudover fastsættes der regler om hvor meget en
offentlig myndighed kan opkræve i betaling for de informationer, der videreanvendes, uden at der
dog er et krav om, at der skal tages betaling for videreanvendelsen. Eventuelle fastsatte vilkår må
ikke unødigt begrænse mulighederne for videreanvendelse og må ikke benyttes til at begrænse
konkurrencen, jf. lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer § 4, stk. 2.
Stedbestemte informationer omfattet af lov om infrastruktur for geografisk information, der
gennemfører Inspire-direktivet, skal stilles til rådighed via den infrastruktur, som loven foreskriver,
og på de vilkår, der gælder for disse data, jf. også pkt. 2.5.1.
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder for
enhver form for oplysninger om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Stedbestemt
information kan ved sammenkobling med andre registre, f.eks. matriklen sammen med tingbogen
for fast ejendom, medføre identifikation af en person og kan derfor være personhenførbare.
Tilsvarende kan oplysninger om ejendomme, f.eks. oplysninger om bygningen på ejendommen,
være personoplysninger, jf. Datatilsynets afgørelse om videregivelse af ejendomsoplysninger til
Energi Randers, j.nr. 2003-323-0101. Nogle af Geodatastyrelsens og Styrelsen for Dataforsyning og
Effektiviserings data og stedbestemte informationer er almindelige ikke-følsomme oplysninger, som
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0026.png
Side
26
af
47
er omfattet af behandlingsreglerne i persondatalovens § 6. Styrelserne stiller deres stedbestemte
information til rådighed for alle i henhold til persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3, 5 og 6, hvorefter det
er styrelsernes myndighedsopgave at kortlægge Danmark både på land og til søs og stille
kortlægningen (data, registre og kortværk) til rådighed for andre offentlige myndigheder, private
virksomheder og borgere. Opgaverne er reguleret i lov om Geodatastyrelsen. Styrelserne skal derfor
sikre, at de overholder bestemmelserne i persondataloven, ligesom myndigheder, virksomheder og
borgere, der videreanvender de personoplysninger, som styrelserne stiller til rådighed, skal
overholde persondatalovens bestemmelser.
På den baggrund beslutter energi-, forsynings- og klimaministeren, hvilke produkter der kan
udbydes til salg, og hvilke der stilles frit til rådighed, jf. § 5 a, stk. 1. Bekendtgørelse nr. 118 af 4.
februar 2015 om salg af Geodatastyrelsens produkter og ydelser m.m. og om betaling herfor, der er
udstedt i medfør af lovens § 5, fastsætter bestemmelser om salg af produkter og ydelser m.m. og om
betaling herfor.
Af bemærkningerne til lov om Kort- og Matrikelstyrelsen fra 1988 fremgår det, at brugerbetaling i
en så udstrakt grad som muligt indgår som led i opgaven at fremme en effektiv og rationel statslig
virksomhed på kort- og geodataområdet, også selv om produktfremstillingen er en
myndighedsopgave. Brugerbetalingen kan dog nedsættes af hensyn til udførelsen af myndigheds-,
forsknings- og uddannelsesopgaver, og der kan f.eks. leveres søkort til nedsat betaling af hensyn til
sejladssikkerheden.
I september 2012 indgik regeringen og KL som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
2011-2015 en aftale om grunddata, hvorefter en stor del af disse data - de topografiske kort,
grundlæggende landkortdata, matrikelkortet, Danmarks Højdemodel, historiske kort og
fikspunktsdata – stilles frit til rådighed for alle. Aftalen er bl.a. udmøntet i lov nr. 1392 af 23.
december 2012 om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen og forskellige andre love (fri
anvendelse af visse data, varetagelse af søopmåling samt ændring af styrelsens navn) og en
bekendtgørelse om fri anvendelse af data. I aftalen og implementeringen heraf indgår de
grundlæggende landkortdata, som er omfattet af GeoDanmark samarbejdet mellem staten og
kommunerne.
Efter 1. januar 2013 kan disse data anvendes frit af alle, såvel offentlige myndigheder,
virksomheder og borgere. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er derfor i gang med at
udvikle og etablere et fællesoffentligt distributionssystem (Datafordeleren), som vil omfatte
distribution af de frie stedbestemte data. Her vil uden yderligere omkostninger være adgang til de
frie grunddata. Formålet er at skabe rammerne omkring digitalisering og dermed mulighederne for
at yde bedre service og effektivisere den offentlige sektor. Borgere og virksomheder kan anvende
disse data til både ikke-kommercielle og kommercielle formål, og data kan i overensstemmelse med
de almindelige bestemmelser i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
genanvendes til nye formål og til udvikling af nye produkter. Formålet er at forbedre rammerne for
innovation i den private sektor og dermed skabe samfundsøkonomisk vækst. Data kan som
udgangspunkt behandles og ændres på en hvilken som helst måde.
Som følge af lovændringen er en stor del af Geodatastyrelsens og Styrelsen for Dataforsyning og
Effektiviserings data stillet frit til rådighed for alle, og samtidig er brugerbetalingen tilsvarende
reduceret. Søkort og andre marine data er ikke omfattet af aftalen om frie data, og der skal derfor
fortsat tages brugerbetaling for søkort og data til brug for søkortlægning m.v. over de danske,
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0027.png
Side
27
af
47
færøske og grønlandske farvande, ligesom der er andre betalingsbelagte data, f.eks. adgang til
matrikulære måloplysninger.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med lovforslagets §§ 13 og 14 tilsigtes en videreførelse af gældende ret om, at energi-, forsynings-
og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvilke data, registre, kortværk og ydelser omfattet af
lovens anvendelsesområde der kan udbydes til salg, og hvilke data, omfattet af lovens § 1, stk. 2, §
3, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1 og § 11, der kan anvendes frit. Med lovens § 1, stk. 2 omfatter
bestemmelserne også lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af
bygninger på forstranden eller søterritoriet. Ministeren skal overholde reglerne i lov om
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, lov om infrastruktur for geografisk
information og persondataloven, jf. ovenfor under pkt. 2.7.1., når ministeren fastsætter regler i
henhold til §§ 13 og 14.
I lovforslagets § 13 foreslås, at den gældende bestemmelses ”produkter og ydelser”, ændres til data,
registre, kortværk og ydelser indenfor lovens anvendelsesområde. Formålet er at præcisere, at
produkter omfatter data, registre og kortværk. Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet en
ændring i praksis i energi-, forsynings- og klimaministerens fastsættelse af regler om betaling.
Det foreslås i § 14, stk. 1, at gældende ret om, at energi-, forsynings- og klimaministeren beslutter,
hvilke data der kan stilles frit til rådighed for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere,
videreføres uændret.
Ligeledes foreslås i lovforslagets § 14, stk. 2, at gældende ret, om at kommuner, der er i besiddelse
af data, der er etableret i samarbejde mellem kommuner og energi-, forsynings- og klimaministeren,
kan stille disse data frit til rådighed på tilsvarende måde som i § 14, stk. 1, videreføres uændret.
Bestemmelserne er indført i lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen (Fri anvendelse
af visse data, varetagelse af søopmåling samt ændring af styrelsens navn). Formålet med stk. 2 er at
sikre fortsat hjemmelsgrundlag for at stille kommunernes data frit til rådighed.
Der påtænkes ingen ændring i forhold til gældende ret. Det vil således stadig være data, der stilles
frit til rådighed efter bestemmelsen, dvs. topografiske kort, grundlæggende landkortdata,
matrikelkortet, Danmarks Højdemodel, historiske kort og fikspunktsdata. Der kan også fremover
stilles andre data frit til rådighed for offentlige myndigheder, virksomheder eller borgere med det
formål at fremme anvendelsen og dermed nytteværdien af de pågældende data.
For at sikre, at lovens bestemmelser om betaling for data og frie data fortsat kan anvendes for
matrikulære data, foreslås det, at der i lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt
registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet indsættes en bestemmelse om, at lov om
stedbestemt information kapitel 7 gælder for loven.
Der henvises til lovforslagets §§ 13 og 14 og § 22, nr. 1 og bemærkningerne hertil.
2.8. Distribution af data
2.8.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse om distribution af andre myndigheders data findes i lov om
Geodatastyrelsen § 2, stk. 3.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0028.png
Side
28
af
47
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har ansvaret for distributionssystemet
Kortforsyningen samt på baggrund af en fællesoffentlig aftale operatøransvaret for Datafordeleren.
Hjemlen anvendes således i dag til at stille data til rådighed på vegne af andre myndigheder.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med lovforslagets § 15 foreslås det, at den gældende bestemmelse videreføres, således at energi-,
forsynings- og klimaministeren vil kunne opbevare og distribuere andre myndigheders data, registre
og kortværk. Ministeren vil endvidere efter bestemmelsen i § 13 kunne opkræve betaling for at
distribuere andre myndigheders data for at dække omkostningerne hertil.
Baggrunden for videreførelsen af bestemmelsen er, at det kan medføre fordele, at mange data kan
findes det samme sted og distribueres fra samme platform, herunder mindre omkostninger til
udvikling og sikringen af et stabilt driftsmiljø, der er mindre sårbart over for driftsforstyrrelser, som
i givet fald ville påvirke de mange tjenester, som anvender disse data.
Der henvises til lovforslagets § 15 og bemærkningerne hertil.
2.9. Adgang til ejendomme
2.9.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse om adgang til ejendomme følger af lov om Geodatastyrelsen § 6,
hvorefter medarbejdere, der som led i udøvelsen af deres myndighedsopgaver efter loven har behov
for det, har adgang til at færdes alle steder uden retskendelse. Medarbejderne skal kunne fremvise
særlig legitimation. Bestemmelsen anvendes til at sikre adgang til installationer eller fikspunkter i
forbindelse med opmåling, etablering og vedligehold af referencenettene eller til inspektion,
reparation og reetablering af grænseafmærkninger ved grænsen mod Tyskland.
Bestemmelsen giver ret til færdsel og ophold på en måde, som er normal for det pågældende areal.
Den giver således ikke ret til uden videre at standse og foretage opmålinger på motorveje eller til at
færdes på arealer uden for befæstede veje eller stier m.v. på anden måde end til fods.
Medarbejderne har heller ikke ret til at gå ind i boliger, men har kun ret til at gå ind i haver, hvis der
f.eks. i haven er et fikspunkt, der skal kontrolleres.
Etablering af installationer og afmærkninger sker altid efter aftale med ejendommens ejer, fordi
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har indgået en aftale med ejeren om en brugsret til eller
køb af et areal på ejendommen til at kunne opsætte et fikspunkt eller anden afmærkning på
ejendommen. Ved inspektion af grænsen mod Tyskland, eller ved kontrol af et fikspunkt eller en
installation på en privat ejendom, kontaktes ejeren sjældent. Hvis inspektionen fordrer reetablering
eller reparation af afmærkninger, eller reparation af en installation kontaktes ejeren ofte.
2.9.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med lovforslagets § 16 foreslås det, at gældende ret om adgang til ejendomme videreføres uændret.
Den foreslåede bestemmelse vil fortsat give ret til færdsel og ophold på en måde, som er normal for
det pågældende areal. Medarbejderne vil fortsat ikke uden videre kunne standse og foretage
opmålinger på motorveje eller færdes på arealer uden for befæstede veje eller stier m.v. på anden
måde end til fods. Medarbejderne vil heller ikke have ret til at gå ind i boliger, men vil kun have ret
til at gå ind i haver, hvis der f.eks. i haven er et fikspunkt, der skal kontrolleres.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0029.png
Side
29
af
47
Etablering af installationer og afmærkninger vil fortsat altid ske efter aftale med ejendommens ejer,
fordi der vil blive indgået en aftale om et køb af eller en brugsret til et areal på ejendommen til at
kunne opsætte en installation, før installationen vil blive opført. Når Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets medarbejdere skal kontrollere eller måle eller ved inspektion af grænsen mod
Tyskland, vil ejeren fortsat sjældent blive kontaktet, medmindre måleudstyr vil skulle stå på
ejendommen i flere dage, eller en større grænseafmærkning skal repareres.
Bestemmelsen er en fravigelse fra hovedreglen, om at det altid kræver retskendelse at gå ind på en
privat ejendom, og skyldes, at det er nødvendigt for nogle af Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets medarbejdere at kunne gå ind på private ejendomme for at kunne udføre de
opgaver, de har i henhold til loven, f.eks. for at kontrollere grænseafmærkninger eller installationer
eller reparere sådanne uden først at skulle have en retskendelse. Grænseafmærkningen skal holdes
ved lige, så statens suverænitet kan håndhæves. Det er derfor nødvendigt at kunne gå ind på en
ejendom, der ligger ved grænsen mod Tyskland, for at kunne kontrollere grænseafmærkningen og
reparere beskadigede grænsemærker. Og de opsatte installationer og fikspunkter er med til at gøre
opmåling og kortlægningen mere nøjagtig. Stedbestemt information bruges i stadig flere opgaver i
det offentlige og det private, og det er derfor vigtigt, at opmålingen og kortlægningen er så nøjagtig
som muligt. Til dette er der behov for fikspunkter og installationer, der bl.a. bruges til at stedfæste
brugerens geografiske position, f.eks. når et skel fastlægges. Medarbejderne skal kunne fremvise
særlig legitimation for at kunne fravige kravet om en retskendelse.
Der henvises til lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil.
2.10. Færøerne og Grønland
2.10.1. Gældende ret
Færøerne
På Færøerne gælder lov om Geodætisk Institut fra 1928 for den topografiske opmåling. Loven er
ophævet i Danmark ved lov om Kort- og Matrikelstyrelsen, der afløste denne lov. Heller ikke
lovændringen fra 2012, hvor Geodatastyrelsen overtog ansvaret for søopmålingen, visse data blev
stillet frit til rådighed for alle, og Kort- og Matrikelstyrelsens navn blev ændret til Geodatastyrelsen,
er sat i kraft på Færøerne.
Færøerne har ikke hjemtaget opgaverne, der er fastlagt regler om i lov om Geodatastyrelsen.
Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har derfor som myndigheder på
området for geodætisk opmåling og land- og søkortlægning ansvaret for kortlægningen af Færøerne,
selv om loven ikke er trådt i kraft på Færøerne.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har derimod ikke ansvaret for infrastrukturen på
Færøerne, idet lov om infrastruktur for geografisk information, der gennemfører et EU-direktiv,
ikke gælder på Færøerne.
Grønland
I Grønland gælder hele lov om Geodatastyrelsen, idet hovedloven fra 1988 gælder direkte og
lovændringen i 2012 er sat i kraft ved en kongelig anordning om ikrafttræden for Grønland af § 1 i
lov om ændring af lov om Kort- og Matrikelstyrelsen og forskellige andre love (Fri anvendelse af
visse data, varetagelse af søopmåling og ændring af styrelsens navn). Samtidig fik Grønland frie
data i bekendtgørelse om frie data om Grønland.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0030.png
Side
30
af
47
Grønland har ikke hjemtaget opgaven, og Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og
Effektivisering har derfor som myndigheder på området for geodætisk opmåling og land- og
søkortlægning ansvaret for kortlægningen i Grønland.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har derimod ikke ansvaret for infrastrukturen i
Grønland, idet lov om infrastruktur for geografisk information, der gennemfører et EU-direktiv,
ikke gælder i Grønland.
2.10.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Det foreslås, at gældende ret videreføres. Opgaverne er ikke hjemtaget, og energi-, forsynings- og
klimaministeren har derfor ansvaret for kortlægningen af Færøerne og Grønland.
Det foreslås i § 23, at den nye lov ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de vil kunne
sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland ved en kongelig anordning med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Baggrunden for, at loven ikke vil blive sat i kraft direkte, er, at det ikke er hele loven, som skal
gælde for Færøerne og Grønland. F.eks. skal ændringen af lov om udstykning og anden registrering
i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet i § 22, ikke gælde for
Færøerne og Grønland, fordi loven ikke gælder på Færøerne og Grønland. Derudover skal § 4, §§ 9-
11, § 18 og § 21 heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Lov om Geodatastyrelsen § 3
om samordning og koordination kunne sættes i kraft for Færøerne, men blev aldrig sat i kraft, og
der vil derfor også blive overvejet, om lovforslagets § 12 vil skulle sættes i kraft på Færøerne, når
det i øvrigt undersøges, om loven skal sættes i kraft for Færøerne.
Det foreslås derfor, at loven kan sættes i kraft efterfølgende. Hvis loven bliver sat i kraft på
Færøerne, vil lov om Geodætisk Institut fra 1928 samtidig skulle ophæves for Færøerne, og
Færøerne vil endvidere kunne få stillet visse data om Færøerne frit til rådighed i henhold til den nye
lovs § 14 på samme måde, som der i dag stilles visse data om Grønland frit til rådighed.
For Grønland vil gældende ret blive videreført, hvis lov om stedbestemt information sættes i kraft
og lov om Geodatastyrelsen ophæves. Der vil være visse bestemmelser i lov om stedbestemt
information, som ikke skal sættes i kraft, men Grønland vil ikke opleve, at gældende ret ændrer sig i
forhold til, hvad der gælder i Grønland i dag.
Der henvises til lovforslagets § 23 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Udmøntningen af hjemlerne til at fastsætte regler om f.eks. indberetning til registre kan medføre
administrative konsekvenser for de myndigheder, der berøres af bestemmelserne, f.eks. fordi
myndigheden bliver pålagt en pligt til at indberette eller ajourføre informationer til et register. En
sådan pligt vil først kunne pålægges efter forhandling med de berørte myndigheder.
Det forventes dog, at en pålagt pligt til indberetning til et register vil føre til tilsvarende lettelser for
myndighederne, fordi de ikke selv længere behøver holde et register ajour, og fordi data i registret
vil blive gjort tilgængelig for myndigheden og vil sikre, at data lettere kan sammenstilles og bliver
mere aktuelle. Data vil dermed have en større nytteværdi for myndighederne, og myndighedernes
forvaltning vil blive tilsvarende lettere.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0031.png
Side
31
af
47
Inden hjemlerne bliver udmøntet i bestemmelser, vil eventuelle økonomiske konsekvenser blive
afklaret gennem forhandling med de berørte myndigheder.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede bestemmelse vil give Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets medarbejdere, der
som led i udøvelsen af ministeriets myndighedsopgaver efter loven har behov for dette, adgang til
private ejendomme uden retskendelse, men ikke adgang til boligen på ejendommen. Medarbejderne
skal kunne fremvise særlig legitimation for at kunne fravige kravet om en retskendelse. Etablering
af installationer og afmærkninger sker altid efter aftale med ejendommens ejer, fordi ministeriet har
indgået en aftale med ejendommens ejer om en brugsret til eller køb af et areal på ejendommen til at
kunne opsætte en installation. Når ministeriets medarbejdere efterfølgende skal kontrollere en
installation eller et fikspunkt eller opmåle eller ved inspektion af grænsen, kontaktes ejeren
sjældent, medmindre det er en større opgave.
Bestemmelsen er en fravigelse fra hovedreglen, om at det altid kræver retskendelse at gå ind på en
privat ejendom, og skyldes, at det er nødvendigt for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
medarbejdere at kunne gå ind på private ejendomme for at kunne udføre de opgaver, de har i
henhold til loven, f.eks. for at kontrollere grænseafmærkninger eller installationer eller reparere
sådanne uden først at skulle have en retskendelse. Grænseafmærkningen skal holdes ved lige, så
statens suverænitet kan håndhæves. Det er derfor nødvendigt at kunne gå ind på en ejendom, der
ligger ved grænsen mod Tyskland, for at kunne kontrollere grænseafmærkningen og reparere
beskadigede grænsemærker. Og fordi stedbestemt information bruges i stadig flere opgaver i det
offentlige og det private, er det vigtigt, at opmålingen og kortlægningen er så nøjagtig som muligt.
Til dette er der behov for fikspunkter og installationer, der bl.a. bruges til at stedfæste brugerens
geografiske position, f.eks. når et skel fastlægges.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ændring af navnet på lov om infrastruktur for geografisk information, jf. lovforslagets § 21, vil af
registerårsager blive meddelt til EU-Kommissionen, men ændringen af navnet har i øvrigt ingen
retlige konsekvenser i forhold til EU-retten.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra 14. oktober til 11. november 2016 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Negative konsekvenser/ merudgifter
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0032.png
Side
32
af
47
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Administrative
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
mindreudgifter (Hvis ja, angiv
omfanget)
En udmøntning af hjemlen om
indberetning af data,
ajourføring af data og datas
format vil betyde bedre data,
herunder større aktualitet, der
vil gøre myndighedernes
grundlag for afgørelser bedre.
En udmøntning af hjemlen om
indberetning af data,
ajourføring af data og datas
format, vil betyde bedre data,
herunder større aktualitet, der
vil gøre myndighedernes
grundlag for afgørelser bedre.
(hvis ja, angiv omfanget)
En udmøntning af hjemlen kan
betyde lidt flere udgifter for de
myndigheder, der skal inddatere eller
ajourføre data, men disse forventes
opvejet af tilsvarende besparelser.
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen
En udmøntning af hjemlen kan
betyde, at myndighederne skal
indberette data på en anden måde,
end de gør i dag, og der vil blive
stillet krav til datas format og
ajourføringen af data. Dette kan
betyde ekstra arbejde for
myndighederne, der bliver omfattet
af de nye bestemmelser.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Bemyndigelsen, der er en
videreførelse af gældende ret, til at
gå ind på en privat ejendom gælder
kun for de af Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriets medarbejdere, der
som led i udøvelsen af ministeriets
myndighedsopgaver efter loven har
behov for det. Medarbejderne har
ikke adgang til boligen, og
medarbejderne skal have særlig
legitimation for at kunne fravige
kravet om retskendelse. Etablering af
installationer og fikspunkter sker
altid efter aftale med ejendommens
ejer, fordi ministeriet har indgået en
aftale med ejeren af ejendommen om
en brugsret til eller køb af et areal på
ejendommen til at kunne opsætte en
installation. Når ministeriets
medarbejdere skal kontrollere en
installation eller et fikspunkt eller
opmåle eller ved inspektion af
grænsen, kontaktes ejeren sjældent,
medmindre det er en større opgave,
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0033.png
Side
33
af
47
Miljømæssige
Ingen
konsekvenser
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
retten
Overimplementer
ing af EU-retlige
JA
NEJ
minimumsforplig
X
telser (sæt X)
f.eks. en større reparation.
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse er ny. Lov om stedbestemt information vil ikke blive udformet som en
lov om en styrelse, og det foreslås derfor, at der i lovforslaget indsættes en bestemmelse om
anvendelsesområdet for at afgrænse de opgaver, som energi-, forsynings- og klimaministeren skal
varetage i henhold til loven.
Formålet med bestemmelsen er at afgrænse lovens anvendelsesområde over for andre love, der også
har bestemmelser om stedbestemt information, f.eks. bestemmelser om matriklen, veje og
bygninger, henholdsvis lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af
bygninger på forstranden eller søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 7. oktober 2013, som
ændret ved lov nr. X af XX.MM. 2016, vejlovgivningen og BBR-loven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1080 af 5. september 2013, som ændret ved lov nr. X af XX.MM. 2016.
I det foreslåede
stk. 1
fastsættes derfor, at lovens anvendelsesområde er etablering, drift og
anvendelse af den geodætiske infrastruktur og land- og søkortlægningen over Danmark, Færøerne
og Grønland, etablering, drift og anvendelse af infrastrukturen for stedbestemt information i
Danmark samt samordning og koordination af stedbestemt information og den tilhørende
infrastruktur. Dette er en videreførelse af gældende ret.
”Etablering, drift og anvendelse” skal forstås i bred forstand og dækker alle aspekterne af
opgaverne, herunder både de nødvendige ressourcer, ledelsesopgaver og beslutningsfora, men også
systermer, tjenester og data, Hertil hører udvikling, vedligeholdelse, videreudvikling, løbende
tilpasning og nyudvikling i forbindelse med udskiftning af systemer og tjenester. Det omfatter også
indgåelse af aftaler om samt indsamling, ajourføring, bearbejdning og distribution af data samt
betalingssystemer herfor.
Det foreslåede
stk. 2
indeholder en bestemmelse om, at lovens kapitel 6 og 7 skal gælde for lov om
udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller
søterritoriet. Som følge af at den nye lov om stedbestemt information ikke skal være en lov om en
styrelse, indeholder loven ikke bestemmelser om matriklen eller landinspektørvæsenet. Da en del af
lovens bestemmelser stadig har betydning for matrikelmyndigheden og for de data, som findes i
matriklen, er stk. 2 indsat. Ved at indsætte en henvisning til lov om udstykning og anden
registrering i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet i stk. 2 og en
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0034.png
Side
34
af
47
tilsvarende henvisning i lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af
bygninger på forstranden eller søterritoriet sikres det, at de bestemmelser, der i dag gælder for
matriklen og matrikelmyndigheden, fortsat kan gælde. Dette gælder for bestemmelserne om
samordning og koordination (kapitel 6) og bestemmelserne om distribution af og adgang til data
samt betalingsbestemmelser (kapitel 7). Matrikelkortet vil således stadig kunne stilles frit til
rådighed for alle i overensstemmelse med grunddataprogrammet, og der kan fortsat opkræves
betaling for adgang til matrikulære måloplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
I lovforslagets
§ 2
defineres en række vigtige begreber. Bestemmelsen er ny i forhold til gældende
ret. Definitionerne foreslås indsat for at forklare de mere overordnede begrebet, som anvendes i
loven.
I
nr. 1
defineres ”stedbestemt information” som ”informationer om fænomener, der implicit eller
eksplicit er relateret til en lokalitet i forhold til jorden”. Definitionen tager udgangspunkt i ISO
standarden 19101, afsnit 4.1.18:
Geographic information is information concerning phenomena
implicitly or explicitly associated with a location relative to the Earth.
I
nr. 2
defineres ”de nationale geodætiske infrastrukturer” som ”definitioner og implementeringer af
geografiske referencesystemer med tilhørende transformationer, registre, fikspunkter og øvrige
fysiske installationer”.
I
nr. 3
defineres ”kortlægning” som ”en systematisk indsamling, bearbejdning og lagring af
stedbestemt information i registre”.
I
nr. 4
defineres et ”kortværk” som ”en samling af stedbestemte informationer med henblik på
præsentation heraf”. Definitionen skal forstås i overensstemmelse med ophavsretsloven, hvor der i §
1, stk. 2, står, at kort samt tegninger og andre i grafiske eller plastisk form udførte værker af
beskrivende art henregnes til litterære værker. Et kortværk er således en præsentation af stedbestemt
information i en visuel form, f.eks. et søkort. Præsentationen kan f.eks. som i et søkort have til
formål at gøre sejlads mere sikker, ved at søkortet viser, hvor det er sikkert at sejle.
I
nr. 5
defineres ”infrastruktur for stedbestemt information” som ”standarder, teknologier, politikker
og aftaler, der er relevante for at indsamle, bearbejde, lagre og distribuere stedbestemt information,
og som fremmer interoperabilitet og nyttiggørelse af data”. Definitionen tager udgangspunk i
Global Spatial Data Infrastructure Association Cookbook (GSDI 2009):
de teknologier, politikker,
standarder og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at indsamle, forarbejde, lagre,
distribuere og øge nytten af geografiske data.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0035.png
Side
35
af
47
Bestemmelsens
stk. 1
viderefører gældende ret om geodætisk opmåling. Energi-, forsynings- og
klimaministeren varetager således myndighedsopgaven med indsamling og databehandling til brug
for den geodætiske infrastruktur og som grundlag for opmålingen og kortlægningen af land- og sø.
Ministeren skal endvidere etablere og drive de nationale geodætiske infrastrukturer i Danmark,
Færøerne og Grønland.
Den geodætiske infrastruktur består af referencenettene for plan, højde og tyngde samt af tilhørende
registre til lagring af fikspunktsdata. Endelig består den geodætiske infrastruktur af definitioner af
referencesystemer, herunder definitioner af transformationer mellem forskellige referencesystemer.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med
offentlige myndigheder og private organisationer fastsætte regler for registrerede
positioneringstjenester.
En positioneringstjeneste er en tjeneste, der gør brugeren i stand til at bestemme sin nøjagtige
geografiske position. F.eks. kan landmænd anvende tjenesten til stedbestemmelse af deres
landbrugskøretøjer, såkaldt maskinstyring, eller landinspektører kan anvende den til at afsætte skel.
Positioneringsteknologien finder i dag anvendelse i stadig flere sammenhænge og udgør
efterhånden en vital del af hverdagen for mange virksomheder og privatpersoner. Denne udvikling
forventes at fortsætte fremover, bl.a. drevet af den teknologiske udvikling inden for droner og
selvkørende biler, og derfor er det i samfundets interesse, at der kan fastsættes regler for de
positioneringstjenester, der skal registreres.
Hjemlen vil kunne anvendes til f.eks. at fastsætte regler om, at positioneringstjenester skal give
brugerne oplysninger om positioneringstjenestens nøjagtighed og pålidelighed. Bestemmelserne vil
kun skulle overholdes af de virksomheder, der anmoder om at få en positioneringstjeneste
registreret, så denne kan blive en del af referencenettet, som anvendes til offentlig kortlægning,
registrering af ejendom m.m.
Udmøntningen af hjemlen kan være med til at fremme konkurrence på lige vilkår, fordi alle
virksomheder, der tilbyder positioneringstjeneste, som er en del af referencenettet, vil have lige
forudsætninger for at vurdere, hvilke bestemmelser de skal efterleve, og hvilke betingelser de skal
opfylde for at søge dispensation fra bestemmelserne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 4
Forslaget er en følge af, at lov nr. 318 af 16. december 1931 angaaende Geodætisk Instituts
trigonometriske Stationer m.v., som ændret ved lov nr. 213 af 4. juni 1965, foreslås ophævet. De
bestemmelser, der stadig skal gælde, foreslås derfor flyttet til denne bestemmelse. Bestemmelsen
foreslås kun at skulle gælde i Danmark.
Efter det foreslåede
stk. 1
kan energi-, forsynings- og klimaministeren erhverve arealer til
fikspunkter og installationer, som er nødvendige for den nationale geodætiske infrastruktur. Det
foreslås, at ministeren kan erhverve arealerne til ejendom eller som en brugsret til arealet.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0036.png
Side
36
af
47
Bestemmelsen i
stk. 2
foreslås indsat for at sikre, at brugsrettigheder, der skal sikres mod
ejendommens ejere, brugere, panthavere og andre indehavere af begrænsede rettigheder, skal
tinglyses på ejendommen. Eventuelle forpligtelser for ejendommens ejer, f.eks. at denne ikke må
beplante arealet, der er blevet givet en brugsret til, vil skulle oplyses i servitutten. Dette vil gøre det
muligt for en fremtidig erhverver af ejendommen eller panthavere at vurdere omfanget af
forpligtelsen.
Det foreslåede
stk. 3
viderefører gældende ret om, at en tinglyst brugsret til arealet i form af en
servitut skal respekteres af ejendommens ejere, brugere, panthavere og andre indehavere af
begrænsede rettigheder, uanset hvornår retten over ejendommen er erhvervet. Begrundelsen for
dette er, at den geodætiske infrastruktur, herunder fikspunkter og installationer, udgør grundlaget
for kortlægning samt infrastrukturen for stedbestemt information. Det er således forbundet med
betydelige samfundsinteresser, at den geodætiske infrastruktur så vidt muligt ikke udsættes for
driftsforstyrrelser, hvorfor det er væsentligt, at den i servitutten stiftede brugsret beskyttes bedst
muligt eksempelvis i tilfælde af, at ejendommen går på tvangsauktion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 5
Efter det foreslåede
stk. 1
videreføres gældende ret om varetagelsen af landkortlægning. Energi-,
forsynings- og klimaministeren vil således få myndighedsopgaven med at varetage
landkortlægningen. Landkortlægningen er en geografisk stedfæstelse af fysiske objekter på
landterritoriet, som opfylder en lang række formål.
Landkortlægningen af de grundlæggende landkortdata (GeoDanmark data) sker i et samarbejde
mellem staten og kommunerne. Ud over de grundlæggende landkortdata består landkortlægningen
bl.a. af de historiske baggrundskort, ortofotos og Danmarks Højdemodel. Registrene understøtter
hver for sig eller i forskellige kombinationer en lang række opgaver, som løses af andre offentlige
myndigheder.
Energi-, forsynings- og klimaministeren udfører kortlægningsopgaver for forsvaret og det
koordinerede myndighedsberedskab og varetager opgaver i relation til fastlæggelse af
Rigsfællesskabets territoriale grænser samt vedligehold af grænserne i samarbejde med de tyske
myndigheder. Landkortlægningen indgår samtidig som et centralt element i den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi og i Grunddataprogrammet.
I bestemmelsens
stk. 2
foreslås der indsat en ny hjemmel til energi-, forsynings- og klimaministeren
til efter forhandling med berørte myndigheder at fastsætte regler for de registre, som ministeren har
ansvaret for, herunder Danmarks Højdemodel, ortofotos eller Danske Stednavne.
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om bl.a. indberetningen til registrene,
ajourføring af de indberettede data, eller hvilket format data skal have. Hjemlen vil især blive
anvendt i forbindelse med grunddataprogrammet for at sikre bedre data og større aktualitet af disse
data, sådan at det kan sikres, at data kan sammenstilles. Dette vil øge nytteværdien af data og gøre
dem mere aktuelle at anvende.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0037.png
Side
37
af
47
Hjemlen kan efter aftale med kommunerne også udnyttes til at fastsætte regler for de registre, som
er omfattet af GeoDanmark samarbejdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 6
Med forslagets
stk. 1
videreføres gældende ret om, at energi-, forsynings- og klimaministeren
varetager søkortlægningen af de danske, færøske og grønlandske farvande. Ministeren skal således
sikre, at der fremstilles søkort over farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, og at
statens forpligtelser om fremstilling af og indholdet i søkort i henhold til SOLAS konventionen og
havretskonventionen overholdes.
I
stk. 2
foreslås det, at gældende ret i lov om Geodatastyrelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1210 af 9.
oktober 2013, som ændret ved lov nr. X af XX.MM. 2016, § 4, stk. 1, om at energi-, forsynings- og
klimaministeren har eneret til fremstilling af søkort, videreføres. I henhold til SOLAS-konventionen
skal alle skibe sejle på basis af søkort, der som nævnt oven for i pkt. 2.4.1., er et kort fremstillet af
eller på vegne af søkortmyndigheden. Eneretten til at fremstille søkort skyldes først og fremmest
hensynet til sejladssikkerheden. Ministeren skal sikre, at farvandene omkring Danmark, Færøerne
og Grønland opmåles, og at der fremstilles søkort, og at søkortene ajourføres. Og det skal endvidere
sikres, at andre myndigheder indberetter oplysninger til brug for ajourføringen af søkort. Eneretten
sikrer samtidig, at alle fartøjer sejler på ensartede, officielle og ajourførte søkort. Dette gælder også
for de farvande, der ikke besejles ofte, og hvor der derfor ikke er noget stort indtægtsgrundlag for
fremstillingen af søkort, f.eks. farvandene omkring Færøerne og Grønland. Eneretten til fremstilling
af søkort er også begrundet i beskyttelsen af statens højhedsret og interesse i at undgå fremmede
magters søopmåling af de danske farvande.
Efter det foreslåede
stk. 3
kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om registre
efter forhandling med berørte myndigheder. Bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte regler om
f.eks. dybdedatabasen, der er en database over dybder i farvandene, eller øvrige søkortrelevante
registre. Bestemmelsen foreslås indsat, fordi der kan være behov for at ensrette de indberetninger,
ministeren skal modtage, for at data kan sammenstilles, og sejladssikkerheden kan øges. Hjemlen
forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilket format data, der skal registreres i de
berørte registre, skal have. Bekendtgørelsen vil blive udstedt efter forhandling med de
myndigheder, der kan blive berørt af de regler, der fastsættes i den. De berørte myndigheder vil
således få mulighed for at udtale sig om reglerne, før disse udstedes.
I
stk. 4
foreslås en ny hjemmel til energi-, forsynings- og klimaministeren, hvorefter den, der
udfører aktiviteter i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland skal indberette
informationer og tegninger over området, hvor aktiviteten er udført, til ministeren til brug for
fremstillingen af søkort.
Forpligtelsen til at indberette disse informationer findes allerede i dag med henblik på opdatering af
søkort af hensyn til søfartssikkerheden. Forslaget sigter alene mod, at hjemmelsgrundlaget til at
sikre offentligheden adgang til nøjagtige data om aktiviteter i farvandene udvides til også at omfatte
hensynet til etablering af tværoffentlige forvaltningsgrundlag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0038.png
Side
38
af
47
Til § 7
Efter det foreslåede
stk. 1
viderefører gældende ret, hvorefter energi-, forsynings- og
klimaministeren skal varetage myndighedsopgaven med at foretage søopmåling af farvandene
omkring Danmark, Færøerne og Grønland i samarbejde med Forsvarsministeriet. Farvandene
omfatter søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone, ved Færøerne indtil videre dog kun
søterritoriet. Planlægningen og gennemførelsen af søopmålingen vil fortsat blive udført i
samarbejde med Forsvarsministeriet i henhold til en driftsaftale mellem parterne.
I det foreslåede
stk. 2
videreføres gældende ret om, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter
udtalelse fra Forsvarsministeriet kan bemyndige andre til at gennemføre søopmåling med henblik på
fremstilling af søkort, videreføres. Bestemmelsen er hidtil kun blevet anvendt til at tillade et færøsk
firma at måle op til brug for Geodatastyrelsens kortlægning af farvandene omkring Færøerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 8
Efter bestemmelsens
stk. 1
kræves der tilladelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren til
søopmåling i danske, færøske og grønlandske farvande. Om tilladelse vil blive givet, afhænger af
formålet med opmålingen, og om den vil være i strid med nationale beskyttelsesinteresser.
Ministeren indhenter en udtalelse fra Forsvarsministeriet i hvert enkelt tilfælde, før tilladelsen gives.
Tilladelser vil ikke blive givet til opmåling af større områder med henblik på fremstilling af søkort,
da dette strider mod hensyn til, at opmåling og fremstilling af søkort udføres af staten. Tilladelser
vil derimod kunne gives til opmåling af mindre områder med et konkret formål, for eksempel
opmåling i forbindelse med forskning, opførelse af broer, havvindmølleparker eller lignende.
Havnemyndigheder, der selv varetager opmålingen af havnens områder, kan fortsat gøre dette uden
særlig tilladelse. Statslige myndigheder, som varetager søopmåling i forbindelse med deres
myndighedsudøvelse, kan tillige fortsat gøre det uden tilladelse. Opmålingen skal indberettes til
energi-, forsynings- og klimaministeren, hvis det skal være en del af ajourføringen.
Havnemyndighedernes regelmæssige opmålinger i forbindelse med oprensning skal derimod ikke
indberettes.
Skibe, der ønsker tilladelse til at opmåle i danske farvande, skal indsende ansøgning til energi-,
forsynings- og klimaministeren. Ministeren vil også i forbindelse med behandling af ansøgninger
fra udenlandske skibe høre Forsvarsministeriet. Hvis et udenlandsk statsskib skal forestå
søopmålingen, skal ansøgningen om tilladelse fremsendes via diplomatiske kanaler af flagstaten til
Udenrigsministeriet.
Bestemmelsen i
stk. 2
afskærer den administrative klageadgang. Begrundelsen for den manglende
klageadgang er, at en tilladelse kun vil blive givet, hvis søopmålingen eller formålet med
søopmålingen ikke er i strid med nationale beskyttelsesinteresser, hvorfor der hentes en udtalelse fra
Forsvarsministeriet.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0039.png
Side
39
af
47
Efter det foreslåede
stk. 3
kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, hvilke
oplysninger en ansøgning om opmålingstilladelse skal indeholde, og på hvilke vilkår tilladelsen
gives. Der vil således kunne fastsættes regler om, at det nærmere formål med opmålingen skal
oplyses. Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, hvorledes kopier af opmålingsresultaterne
skal indberettes til ministeren efter endt opmåling, eller om hvilken standard opmålingen skal
opfylde. Ministeren vil så kunne anvende opmålingen i ajourføringen af søkort. Der vil også kunne
fastsættes regler om, hvordan andre landes statsskibe skal ansøge om tilladelse til at opmåle i de
danske farvande, og hvilken offentlig myndighed ansøgningen skal indgives til.
Lovforslaget vil videreføre denne praksis uændret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 9
Bestemmelsen i
stk. 1
giver energi-, forsynings- og klimaministeren ansvaret for at forestå og
varetage koordinationen af infrastrukturen for stedbestemt information, således forstået at
ministeren har ansvaret for at forestå udviklingen af rammerne for infrastrukturen i et samarbejde
med de mange aktører, der bidrager til infrastrukturen med data, tjenester og værktøjer samt
anvenderne.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan energi-, forsynings- og klimaministeren nedsætte et rådgivende
udvalg, der kan bistå ministeren i overvågningen, udviklingen og koordinationen af infrastrukturen.
Det rådgivende udvalg vil som minimum skulle opfylde de betingelser, der er til
samordningsudvalget, der er nedsat i henhold til § 10 i lov nr. 1331 af 19. december 2008 om
infrastruktur for geografisk information, herunder også i dets sammensætning af medlemmer.
Formålet med udvalget er, at det kan varetage opgaverne efter både denne lov og lov om
infrastruktur for geografisk information, herunder bistå ministeren ved kontakten til Kommissionen
i forbindelse med opbygningen af Det Europæiske Fællesskabs’ infrastruktur for geografisk
information. Det rådgivende udvalgs arbejdsopgaver og sammensætning vil fremgå af dets
forretningsorden.
Efter det foreslåede
stk. 3
kan energi-, forsynings- og klimaministeren nedsætte og indgå i andre
udvalg og samarbejder om etablering og drift af sektor- og temaspecifikke infrastrukturer for
stedbestemt information. Baggrunden for bestemmelsen er, at der kan være et behov for at opbygge
en del af infrastrukturen i samarbejde med andre myndigheder. Dette gør sig specielt gældende, hvis
der er behov for specifik viden om et bestemt område af infrastrukturen, som det rådgivende udvalg
ikke besidder.
Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at nedsætte udvalg eller samarbejder, der udspringer af
den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, samarbejder om f.eks. det koordinerede
myndighedsberedskab, en infrastruktur for marin stedbestemt information eller GeoDanmark
samarbejdet med kommunerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 10
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0040.png
Side
40
af
47
Efter den foreslåede bestemmelse kan energi-, forsynings- og klimaministeren som led i
udviklingen af infrastrukturen for stedbestemt information fastsætte regler for udformningen og
anvendelsen af stedbestemte informationer, som indgår i fællesoffentlige administrationsgrundlag.
Udmøntningen af bestemmelsen sker efter forhandling med de myndigheder, der vil blive berørt af
bestemmelserne.
Bestemmelsen vil medvirke til, at aftaler i forbindelse med den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi, herunder om grunddata og tværoffentlige forvaltningssystemer, kan
udmøntes i bestemmelser. Dette kan være bestemmelser om obligatorisk anvendelse af datasæt,
fastsættelse af standarder for data, herunder metadata, og tjenester, datakvalitet eller -ajourføring
samt om adgang til data og informationer og serviceniveau for distribution. Formålet er at sikre
bedre og mere ajourførte data og systemer, som danner fundamentet for fællesoffentlige
administrationsgrundlag, og en effektiv udnyttelse af de offentlige ressourcer samt at sikre, at data
og informationer kan sammenstilles og dermed øge nytteværdien af disse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 11
Den foreslåede bestemmelse samler reglerne om registre, som er af væsentlig betydning for
infrastrukturen for stedbestemt information.
Efter det foreslåede
stk. 1
kan energi-, forsynings- og klimaministeren som led i udviklingen af
infrastrukturen for stedbestemt information oprette, vedligeholde og distribuere registre, der gør det
muligt at sammenstille forskellige datasæt, f.eks. Danmark Administrative Geografiske Inddeling
(DAGI), Danske Stednavne, register over faste ejendommes ejere (Ejerfortegnelsen) og register
over faste ejendommes beliggenhedsadresse.
Det foreslåede
stk. 2
viderefører §§ 4 b og 4 c i lov om Geodatastyrelsen om registrene for faste
ejendommes ejere (Ejerfortegnelsen) og beliggenhedsadresse. Bestemmelserne forventes indsat i
lov om Geodatastyrelsen i forbindelse med Folketingets behandling af lov om ændring af lov om
udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og
forskellige andre love (effektivisering af ejendomsregistrering og -forvaltning m.v.) i
efterårssamlingen. Bestemmelserne omfatter en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
validering, ajourføring og indberetning til registret for faste ejendommes ejere og hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at tildele en fast ejendom en
anden beliggenhedsadresse end den, der fremgår af energi-, forsynings- og klimaministerens
register.
Efter bestemmelsen i
stk. 3
kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forhandling med
berørte myndigheder fastsætte bestemmelser om de andre særlige registre, herunder myndigheders
indberetning til registrene, hvordan indberetning skal finde sted, og hvilket format data skal have.
Formålet med bestemmelse er at kunne udmønte politiske og fællesoffentlige aftaler om grunddata
og fælles administrationsgrundlag, f.eks. stille krav til datakvalitet eller ajourføring af data i et
register. Som led i udviklingen af infrastrukturen for stedbestemte informationer kan det f.eks. dreje
sig om nye registre for vejdata, vanddata eller marine data, og konkret kan det betyde, at der
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0041.png
Side
41
af
47
fastsættes regler om, at myndighederne skal indberette data i et bestemt format eller lignende, så
dataene kan sammenstilles og dermed anvendes med data i andre registre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 12
Forslaget viderefører gældende ret. Bestemmelsen skal være med til at øge samordningen af den
offentlige kortproduktion både praktisk og teknisk.
I det foreslåede
stk. 1
præciserer energi-, forsynings- og klimaministerens samordningsopgave til at
omfatte den geodætiske infrastruktur, landkortlægning, søkortlægning, matriklen og infrastruktur
for stedbestemt information samt anden offentlig registrering af stedbestemte informationer.
Bestemmelsen kan anvendes til, at energi-, forsyning- og klimaministeren på egne og andres
initiativ deltager i tværoffentlige samarbejder for at varetage samordningsopgaven. Med disse års
øgede fokus på offentlige digitale tjenester er forståelsen af andres databehov afgørende for at
kunne identificere, hvor bedre brug af offentlige stedbestemte informationer kan komme samfundet
til gode. Samarbejde om etablering af løsningerne er derfor nødvendigt for at kunne opnå et resultat
og høste effekterne.
Efter det foreslåede
stk. 2
kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om
standarder og normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning og af anden
offentlige registrering af stedbestemte informationer. Hjemlen har hidtil kun været anvendt
vejledende. Beføjelsen er endvidere anvendt som grundlag for det samarbejde, Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering indgår i sammen med kommunerne om etablering af
grundlæggende landkortdata i GeoDanmark samarbejdet.
Fastsættelse af regler kan først udstedes efter forudgående forhandling med berørte parter, og det
foreslås, at det udover berørte myndigheder og private organisationer også omfatter internationale
organisationer, idet mange standarder og normer i dag fastlægges i internationale organisationer
som f.eks. den internationale standardiseringsorganisation ISO, Open Geospatial Consortium
(OGC) og International Hydrographic Organization (IHO). Hjemlen forslås videreført af hensyn til
muligheden for at kunne realisere tværoffentlige aftaler om digitalisering.
Bestemmelsen i
stk. 3
videreføres, for at energi-, forsynings- og klimaministeren kan varetage sin
samordningsopgave. Bestemmelsen betyder, at offentlige myndigheder og institutioner samt
koncessionerede selskaber efter anmodning skal give ministeren oplysning om igangværende og
påtænkte opmålings-, kortlægnings- og registreringsaktiviteter. Dette vil give ministeren mulighed
for at samordne f.eks. kortlægningsopgaver.
For at sikre, at lovens bestemmelse om samordning og koordination fortsat kan anvendes for det
matrikulære område er der i § 1, stk. 2 og § 22, nr. 1 indsat en bestemmelse om, at lovens kapitel 6
gælder for lov om udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af bygninger på
forstranden og søterritoriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0042.png
Side
42
af
47
Til § 13
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre gældende ret om, at energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte regler om, hvilke data, registre, kortværk og ydelser omfattet af
lovens anvendelsesområde, der skal betales brugerbetaling for.
Ordlyden foreslås dog ændret, så der nu tales om data, registre, kortværk og ydelser i stedet for
produkter og ydelser. Formålet er at præcisere, at produkter omfatter data, registre og kortværk.
Ændringen af ordlyden forventes ikke at have nogen betydning for fortolkningen af bestemmelsen.
Det forventes således, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om betaling,
der ligner de bestemmelser, der gælder efter lov om Geodatastyrelsen og bekendtgørelse nr. 118 af
4. februar 2015 om salg af Geodatastyrelsens produkter og ydelser m.m. og om betaling herfor.
Bestemmelsen kan anvendes til at fastsætte brugerbetaling for de data og stedbestemte
informationer, der udleveres. Det skal tilsigtes, at der opkræves fuld brugerbetaling for de data,
registre, kortværk og ydelser, som er omfattet af bestemmelsen, men energi-, forsynings- og
klimaministeren kan fastsætte en lavere brugerbetaling for data, f.eks. af hensyn til udførelsen af
myndigheds-, forsknings- og uddannelsesopgaver, eller fordi internationale aftaler og hensynet til
sejladssikkerheden betyder, at der skal opkræves en lavere brugerbetaling. Dette gælder f.eks. for
søkort.
Derudover udfører energi-, forsynings- og klimaministeren opgaver for både myndigheder og
private. Der vil efter bestemmelsen kunne opkræves betaling for disse ydelser. Hvis der løses
opgaver for private virksomheder, skal det sikres, at der opkræves fuld brugerbetaling af hensyn til
konkurrencen.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal overholde budgetvejledningen og prisvejledningen ved
fastsættelsen af priserne på de data, registre, kortværk og ydelser, som der tages brugerbetaling for.
Derudover vil bestemmelserne i Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
og Lov om infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab også skulle
overholdes ved fastsættelse af betaling for data, registre, kortværk og ydelser. Lovene fastsætter
grænser for, hvad offentlige myndigheder kan gøre med sine data, og hvor meget offentlige
myndigheder kan opkræve for deres data, jf. nærmere under pkt. 2.7.1.
Energi-, forsynings- og klimaministeren skal som følge af de særlige forpligtelser, ministeren har
over for forsvar og beredskab, fremstille særlige produkter, data og kort, og ydelser til forsvaret.
Disse ydelser bliver reguleret af aftaler mellem parterne.
For at sikre, at lovens bestemmelse om betaling for data, registre, kortværk og ydelser fortsat kan
anvendes for matrikulære data og de ydelser efter loven er der i § 1, stk. 2 og § 22, nr. 1 indsat en
bestemmelse om, at lovens kapitel 7 gælder for lov om lov om udstykning og anden registrering i
matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 14
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0043.png
Side
43
af
47
Efter det foreslåede
stk. 1
kan energi-, forsynings- og klimaministeren beslutte, hvilke af lovens
data der skal stilles frit til rådighed for andre offentlige myndigheder, virksomheder og borgere.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.
Ordlyden i bestemmelsen foreslås videreført næsten ordret i den nye lov. Dog ændres ordlyden, så
bestemmelsen er afgrænset af, at det kun er data, der er omfattet af lovens § 1, stk. 2, § 3, stk. 1, § 5,
stk. 1, § 6, stk. 1 og § 11, der kan anvendes frit af andre offentlige myndigheder, virksomheder og
borgere.
Der påtænkes ingen ændring i forhold til gældende ret.
Data, der stilles frit til rådighed efter bestemmelsen i stk. 1vil kunne anvendes af alle både i
kommunikation mellem offentlige myndigheder og mellem myndigheder og virksomheder eller
borgere. De fritstillede data vil dermed være med til at medføre administrative lettelser for
offentlige myndigheder ved, at alle offentlige myndigheder kan anvende samme data som
administrationsgrundlag. De data, der stilles til rådighed efter stk. 1, er de såkaldte grunddata, som
er topografiske kort, grundlæggende landkortdata, matrikelkortet og Danmarks Højdemodel. Dette
blev aftalt i en politisk aftale fra september 2012 mellem regeringen og KL om grunddata. Aftalen
blev udmøntet i lov nr. 1392 af 23. december 2012 om ændring af lov om Kort- og
Matrikelstyrelsen og forskellige andre love (fri anvendelse af visse data, varetagelse af søopmåling
samt ændring af styrelsens navn) og en efterfølgende bekendtgørelse om fri anvendelse af data.
Aftalen og den efterfølgende lov og bekendtgørelse er en del af gennemførelsen af den
fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015.
Der kan senere stilles andre data til rådighed efter stk. 1, hvis samfundsudviklingen medfører, at
disse data bliver grunddata eller får en sådan offentlig betydning, at de udgør en del af
infrastrukturen, og at det derfor ønskes at stille disse data frit til rådighed for offentlige
myndigheder, virksomheder eller borgere.
Borgere og virksomheder vil kunne anvende data, der stilles frit til rådighed, til både ikke-
kommercielle og kommercielle formål, og data kan i overensstemmelse med de almindelige
bestemmelser i lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer genanvendes til nye
formål og til udvikling af nye produkter og dermed skabe samfundsøkonomisk vækst. Data kan som
udgangspunkt behandles og ændres på en hvilken som helst måde.
Efter
stk. 2
vil kommuner, der er i besiddelse af data, der er etableres i samarbejde mellem
kommunerne og energi-, forsynings- og klimaministeren, og som ministeren har besluttet skal være
frie data efter stk. 1, kunne stille deres data frit til rådighed. De grundlæggende landkortdata, som
produceres i samarbejde med kommunerne blev i den 1. januar 2013 stillet frit til rådighed.
Bestemmelsen vil videreføre denne tilstand og videreføres for at sikre, at der er en klar hjemmel for
kommunerne til at stille disse data frit til rådighed.
For at sikre, at lovens bestemmelse om fri anvendelse af data fortsat kan anvendes for matriklen er
der i § 1, stk. 2 og § 22, nr. 1 indsat en bestemmelse om, at lovens kapitel 7 gælder for lov om lov
om udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller
søterritoriet.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0044.png
Side
44
af
47
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 15
Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil
således kunne stille andre myndigheders data til rådighed. Ministeren vil endvidere efter
bestemmelsen i § 13 kunne opkræve betaling for at distribuere andre myndigheders data. Dette vil
kunne gøres for at dække de omkostninger, som ministeren vil få ved at skulle behandle andre
myndigheders data og gøre disse klar til at kunne blive distribueret, f.eks. via Kortforsyningen.
Baggrunden for videreførelsen af bestemmelsen er, at det kan medføre fordele, at mange data kan
findes det samme sted og distribueres fra samme platform.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse vil give de af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets medarbejdere,
der som led i udøvelsen af ministeriets myndighedsopgaver efter loven har behov for det, adgang til
at færdes alle steder uden retskendelse. Medarbejderne skal kunne fremvise særlig legitimation.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til opmålingsopgaver, f.eks. til at kontrollere installationer eller
fikspunkter rundt om i landet eller til at kontrollere og udbedre skader på grænseafmærkning.
Bestemmelsen viderefører gældende ret, fordi Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
medarbejdere fortsat har behov for f.eks. at kunne opmåle eller kontrollere grænseafmærkninger.
Bestemmelsen er en fravigelse fra hovedreglen, om at det altid kræver retskendelse at gå ind på en
privat ejendom, og skyldes, at det er nødvendigt for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets
medarbejdere at kunne gå ind på private ejendomme for at kunne udføre de opgaver, de har i
henhold til loven. Medarbejderne skal således håndhæve statens suverænitet ved at vedligeholde og
besigtige grænseafmærkningen, og det vil være en umulig opgave, hvis medarbejderne skal have fat
i alle ejere i området, inden de kan udføre deres opgave. Det samme gør sig gældende i forhold til
den almindelige opmåling i hele landet, som er til gavn for både offentlig og privat opmåling.
Medarbejderne skal kunne fremvise særlig legitimation for at kunne fravige kravet om retskendelse.
Den foreslåede bestemmelse giver ret til færdsel og ophold på en måde, som er normal for det
pågældende areal. Den giver således ikke ret til uden videre at standse og foretage opmålinger på
motorveje eller til at færdes på arealer uden for befæstede veje eller stier m.v. på anden måde end til
fods. Medarbejderne har heller ikke adgang til boliger, men vil kun have ret til at gå ind i haver,
hvis der f.eks. i haven er et fikspunkt, der skal kontrolleres.
Etablering af installationer og fikspunkter vil fortsat altid ske efter aftale med ejendommens ejer,
fordi der vil blive indgået en aftale om et køb af eller en brugsret til et areal på ejendommen til at
kunne opsætte en installation, før installationen vil blive opført. Ved inspektion af grænsen mod
Tyskland, kontaktes ejeren sjældent. Hvis inspektionen fordrer reetablering eller reparation af
afmærkninger, kontaktes ejeren ofte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0045.png
Side
45
af
47
Til § 17
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for med bødestraf at sanktionere overtrædelse af
bestemmelsen om, at søopmåling ikke må foretages uden energi-, forsynings- og klimaministerens
tilladelse.
Bestemmelsen har endnu ikke været anvendt, men foreslås videreført uændret, for at sikre, at
virksomheder, der ønsker at opmåle i danske farvande, ansøger om tilladelse, før de opmåler i
farvandene, og at de kan straffes med bøde, hvis de undlader at ansøge om tilladelsen. Dette vil
være med til at sikre, at myndighederne bliver orienteret, før skibe begynder på søopmålingen og vil
derfor betyde, at staten kan beskytte de særlige nationale beskyttelsesinteresser og få viden om,
hvilke skibe der opmåler i farvandene omkring Danmark, Færøerne og Grønland, og hvor de
opmåler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 18
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at enhver, som forsætligt eller groft uagtsomt
udgraver eller beplanter, ødelægger eller fjerner et geodætisk fikspunkt eller en installation kan
straffes med bøde. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret i lov angaaende Geodætisk
Instituts trigonometriske Stationer § 10.
Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at især en installation kan være vigtig for
referencenettet, som installationen er en del af. De er derfor vigtigt, at installationen bliver stående,
hvor den er blevet sat op. Installationen bliver sat op efter en aftale med den ejer, der ejer
ejendommen på tidspunktet for opsætningen, og der tinglyses en servitut på ejendommen for at
sikre, at også nye ejere og andre rettighedshavere på ejendommen kender til servituttens eksistens.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 19
Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan
bemyndige en styrelse under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til at udøve de beføjelser,
der efter loven er tillagt ministeren.
Energi-, forsynings- og klimaministeren har efter almindelige forvaltningsretlige regler en
ulovbestemt adgang til at delegere sine beføjelser efter den foreslåede lov til myndigheder under
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, f.eks. til Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Det følger imidlertid af Justitsministeriets vejledning nr. 153 af 22. september 1987 om
udarbejdelse af administrative forskrifter (pkt. 4), at beslutningen om, at en kompetence overlades
mere permanent f.eks. af en minister til en styrelse, af hensyn til borgernes mulighed for at kunne
vide, hvem der er rette myndighed, altid bør angives i en bekendtgørelse.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0046.png
Side
46
af
47
Bemyndigelseshjemlen er formuleret, så den kan rumme Geodatastyrelsen, Styrelsen for
Dataforsyning og Effektivisering og andre statslige myndigheder, som organisatorisk er placeret
direkte under ministeriet. Ministeren kan således efter den foreslåede bestemmelse delegere sine
beføjelser efter loven til enhver myndighed inden for ministeriets administrative hierarki.
Der er alene adgang til at delegere til statslige myndigheder. Der kan således ikke i medfør af den
foreslåede bestemmelse ske delegation til private virksomheder eller delegationer.
Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministerens beføjelser efter loven delegeres til
Geodatastyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Til § 20
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Som en konsekvens af, at der udfærdiges en ny hovedlov foreslås det i
stk. 2,
at lov om
Geodatastyrelsen og lov angaaende Geodætisk Instituts trigonometriske Stationer ophæves.
I bestemmelsens
stk. 3
sikres det, at bekendtgørelser udstedt i henhold til lov om Geodatastyrelsen
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye bekendtgørelser.
Til § 21
Til nr. 1
Bestemmelsen er en konsekvens af, at der er behov for, at den nye lov om stedbestemt information
kan adskilles fra den gældende lov om infrastruktur for geografisk information.
Det foreslås derfor, at titlen på lov om infrastruktur for geografisk information ændres til Lov om
infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire). Dette skal gøre det
tydeligere, at der er forskel på de regler, der gælder for den infrastruktur, der fastsættes regler om i
lovforslaget i forhold til de regler, som følger af forpligtelsen til at gennemføre INSPIRE-direktivet
i dansk ret.
Til § 22
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at lov om Geodatastyrelsen ophæves. Nogle af
lovforslagets bestemmelser bør stadig gælde for de data og opgaver, som udføres i henhold til lov
om udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller
søterritoriet. Bestemmelsen skal derfor sikre, at bestemmelserne i forslagets kapitel 6 om
samordning og koordination og bestemmelserne i forslagets kapitel 7 om distribution af og adgang
til data samt betalingsbestemmelser gælder for denne lov.
Begrundelsen for dette er, at der stadig er behov for, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal
kunne beslutte, hvilke data, registre, kortværk og ydelser der skal opkræves brugerbetaling for, og
hvilke data der skal stilles frit til rådighed for alle. Matriklen vil derfor, som det er tilfældet i dag,
kunne stilles frit til rådighed af ministeren. Der tilsigtes således ingen ændring af den gældende
retstilstand for data, registre og informationer i tilknytning til matriklen.
 EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Lovudkast til forslag til lov om Stedbestemt Information
1676117_0047.png
Side
47
af
47
Tilsvarende er der fortsat behov for, at energi-, forsynings- og klimaministeren koordinerer den
offentlige opmåling og kortlægning samt registrering af stedbestemte informationer også
vedrørende fast ejendom og efter forhandling kan fastsætte nærmere regler om standarder og
normer for gennemførelsen af offentlig opmåling og kortlægning m.v. i tilknytning hertil.
I lovforslagets § 1, stk. 2 er der indsat samme bestemmelse som i § 22, nr. 1. Bestemmelsen er
indsat her for at gøre det lettere at finde ud af, at visse af lovens regler også gælder for lov om
udstykning og anden registrering i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller
søterritoriet.
Til § 23
Lovforslagets § 23 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Baggrunden for, at loven ikke vil blive sat i kraft direkte, er, at det ikke er hele loven, som skal
gælde for Færøerne og Grønland. F.eks. skal ændringen af lov om udstykning og anden registrering
i matriklen samt registrering af bygninger på forstranden eller søterritoriet i § 22 ikke gælde for
Færøerne og Grønland, fordi loven ikke gælder på Færøerne og Grønland. Derudover skal § 4, §§9-
11, § 18 og § 21 heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Lov om Geodatastyrelsen § 3 om samordning og koordination kan sættes i kraft for Færøerne, men
dette er aldrig blevet gjort, og det vil derfor blive overvejet, om lovforslagets § 12 vil skulle sættes i
kraft på Færøerne, når det i øvrigt undersøges, om loven skal sættes i kraft for Færøerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger.