EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 14/2-2017 fra Det Økologiske Råd om overgangsordning for støtte til dansk landvind

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 141
Offentligt

Retningslinjer for dansk landvind

Notat fra Det Økologiske Råd

Resumé

Der er behov for en akut overgangsordning med regler for dansk landvind, hvis ikke den

danske udbygning med landvind skal gå helt i stå fra nu og en årrække fremad. Og det vil

skade den omkostningseffektive grønne omstilling, da vindmøller på land fortsat er den

billigste el-produktionsteknologi.

Både den eksisterende støtteordning og mulighederne for at bruge ”åben-dør” princippet

udløber den 21.2.2018, uden at der er fastlagt rammebetingelser herefter.

Det giver så stor usikkerhed hos investorer, at det må forventes at landvind-projekter, der

har mulighed for at blive nettilsluttet tidsnok, så vidt muligt forceres frem i 2017, og at al

yderligere planlægning for landvind med nettilslutning efter 21.2.2018 stoppes om kort tid.

Skal dansk landvind derfor snarest op i tempo igen for tilslutning efter 21.2.2018, både med

udskiftning af gamle vindmøller og opførelse af nye til dækning af et øget dansk el-forbrug,

så skal der ske to ting:

For det første skal der snarest vedtages rammebetingelser for støtte og udbud fra senest

2021, så planlægningen kan genstartes.

For det andet skal der etableres en overgangsordning gældende fra 21.2.2018 til 1.1.2021.

Denne overgangsordning skal bygge på en overgang fra nugældende regler og frem mod en

ikrafttræden af nye regler, som følger EU Kommissionens meddelelse om statsstøtteregler

for vedvarende energi.

Det Økologiske Råd, februar 2017

Forfatter: Søren Dyck-Madsen

ISBN: 978-87-92044-96-4

Notatet er udarbejdet med støtte fra

Energifonden

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 14/2-2017 fra Det Økologiske Råd om overgangsordning for støtte til dansk landvind

Retningslinjer for dansk landvind

Status på støtteordninger for dansk landvind

Opførelse af vindmøller på land har i mange år været og er fortsat den billigste el-

produktionsteknologi. Men i lighed med alle andre nye el-produktionsanlæg, så kan heller

ikke landvind klare sig kommercielt uden en støtteordning med de lave el-priser.

Støtteordningen til vindmøller på land bygger på den såkaldte ”åben-dør-politik”, hvor alle

har haft ret til at opstille vedvarende energi på land, at få tilsluttet anlægget og få del i den

gældende støtteordning, hvis alle formaliteter omkring kommunal planlægning, afstandskrav

m.v. var i orden.

Støtten falder bort, når møllen har kørt det antal timer, som grænsen for fuldlasttimer

angiver, hvilket typisk svarer til en tilskudsperiode på 6-8 år for en rimelig god vindmæssig

placering.

For havvind efter udbuddet for Anholt møllerne og frem bortfalder støtten også for kWh,

hvis der produceres til negative priser.

Der er endvidere sat en overkant på støtten, således at den ekstra 25 øre pr kWh reduceres,

når støtte plus el-pris når 58 øre pr kWh.

Denne støtteordning har i princippet været grundlaget for den succesfulde danske opstilling

af vindmøller på land i de seneste mange år. Ordningen har sikret, at vi i Danmark i praksis

har fået installeret lige så meget landvind, som lokaldemokratiet i kommunerne har

godkendt.

Udløb af støtteordning

og ”åben dør” politik for VE på land

den 21.2.2018

Støtteordningen udløber imidlertid den 21. februar 2018. Og det har betydning for den

hidtidige danske praksis med ”åben dør”, som har bygget på en samhørende åben adgang til

planlægning af nye placering for landvind og åben adgang til den gældende støtteordning.

Med udløbet af den åbne adgang til støtteordningen er kun den åbne adgang til

planlægningsprocessen tilbage. Planlægningsprocessen med aftale med lodsejer om

placering og gennemførelse af kommunal godkendelse af placering både kan og vil

formentlig fortsætte.

I princippet er der også fortsat åben adgang til at opstille landvind på godkendte placeringer,

dog uden at få tilskud. Det er der bare ingen forretning i med de nuværende meget lave el-

priser, som endvidere forventes fortsat at være gældende i årene fremover.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 14/2-2017 fra Det Økologiske Råd om overgangsordning for støtte til dansk landvind

Det har branchen længe påpeget og appelleret til hurtigt vedtagelse af nye regler for støtte til

landvind, som kunne træde i kraft umiddelbart efter 21.2.2018.

En del brancheaktører har også vidst det et stykke tid, men bortfaldet af den nuværende

støtteordning er først formelt offentliggjort i en pressemeddelelse fra Energi- forsynings- og

klimaministeriet om indskrivning i VE-loven i november 2016.

For det første kan der være aktører, der ikke havde set dette og derfor kan risikere at komme

i knibe, hvis vindmøllerne ikke er nettilsluttet senest den 21.2.2018.

Endvidere kan landvind-aktørerne formentlig også have en berettiget forventning om, at der

i forlængelse af Energiforliget fra 2012 i god tid inden denne dato var fastlagt nye

rammebetingelser, som kunne træde i stedet for de udløbne. Men det er ikke sket.

Det betyder to ting:

1. Ingen aftale om støtte efter 21.2.2018

Projekter, der nettilsluttes efter denne dato, vil derfor ikke modtage den nuværende støtte.

Hvilken støtte der efter denne dato kan modtages er fuldstændig uklart.

Det skaber stor risiko for, at udbygningen med landvind, både til erstatning for udtjente og

nedtagne vindmøller på land, og som en billig udvidelse af den danske VE-produktion, enten

forceres ganske voldsomt frem til 21.2.2018, eller hvis der er tvivl om man kan nå det, så at

projekter sættes i stå allerede nu.

Dette skyldes, at udvikling af projekter inkl. at få placering af nye landvindmøller på plads

kan tage år og er behæftet med betydelige risici for forsinkende barrierer undervejs i

processen frem mod opstilling og nettilslutning. Endvidere er der ofte knyttet betydelige

økonomiske omkostninger til f.eks. betaling for kommunernes gennemførelse af VVM-

analyser, aftaler om erstatning til nærtboende kommende naboer m.v.

Og selvom projekterne for ny landvind allerede har afholdt disse omkostninger og derved er

nået langt i planlægningsfasen kan der i den sidste fase opstå forsinkelser, som betyder, at

selve nettilslutningen risikerer at blive forsinket og først kan ske efter den 21.2.2018.

Det betyder, at investorer i vindmøller på land allerede nu kan stå i en situation, hvor de ikke

vil vide, om der overhovedet vil være en tilskudsordning klar på det faktiske tidspunkt for

nettilslutningen, hvis man ikke kan nå en nettilslutning inden den 21.2.2017.

Med denne tidsmæssige projektudfordring vil der formentlig ske flere ting:

Projekter, som har en god sandsynlighed for at nå nettilslutning inden den 21.2.2017 vil

sætte fuld fart på for at være sikre på at være klar inden deadline.

Projekter, som er løbet ind i forsinkelser og derfor ikke kan være sikre på at nå nettilslutning

inden 21.2.2018, vil overveje at sætte processen i stå.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 14/2-2017 fra Det Økologiske Råd om overgangsordning for støtte til dansk landvind

Nye projektinitiativer eller igangværende projektinitiativer, som ikke er modnet

tilstrækkeligt, kan risikere at blive sat i stå,, da udviklere vil være meget forsigtige med at

bruge større beløb på udvikling, når det fremtidige støtteregime er ukendt.

Det vil ligeledes tage noget tid for branchen at få hjulene i gang igen, når den fremtidige

støtteordning bliver vedtaget, idet alle parter skal indstille sig på nye betingelser.

2. Nyt udbudsregime skal på plads efter 21.2.2018

EU-Kommissionens nye statsstøtteregler fra 2014 gav mulighed for at fortsætte med

dagældende regler for statsstøtte via aftaler om faste priser eller faste tillæg til energi

produceret fra vedvarende energi i 2015 og 2016.

Fra i princippet 1.1.2017 og i praksis 21.2.2018 gælder nye betingelser, som fjerner den

nuværende støtteordning, som hidtil har været en del af den danske ordning med ”åben dør”.

I stedet skal støtten som hovedregel ydes efter en udbudsprocedure på basis af klare,

gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, som der står i retningslinjerne fra EU

Kommissionen. Denne indledende bestemmelse følges op af en hel række undtagelser og

muligheder, som kan anvendes i samspil med det overordnede princip om udbud.

Der er endnu ikke udviklet en dansk model for tilskud til ny VE efter

statsstøtteretningslinjernes regler om udbud og ikke-diskrimination.

Manglen på nye regler for tilskud til at opføre ny landvind vil i sig selv også medføre en

tidsmæssig forskydning, da udnyttelse af ”åben dør” princippets mulighed for frit af aftale

og opnå kommunal godkendelse af placering skal afvente et udbud, og først i tilfælde af

godkendelse af projektet efter udbud, så kan detailplanlægning og opstilling startes. Dette

kan udskyde nettilslutningen til 1-4 år efter, at de har vundet udbuddet. Og i mellemtiden

kan VVM godkendelsen af projektet ofte være udløbet.

Så hvis ikke der vedtages nye regler for både udbudsprocedure og støtteordning meget,

meget hurtigt, så kan vi risikere, at al vindudbygning på land, både til erstatning af

eksisterende små og udtjente møller og til udbygning for at imødekomme et forventet større

dansk el-forbrug gradvis vil gå i stå frem mod den 21.2.2018, og eventuelt først komme op i

tempo igen hen mod 2020.

Stort behov for klare retningslinjer fremover

Der er således et stort og påtrængende behov for udarbejdelse af nye retningslinjer for støtte

til vedvarende energi på land og for fastlæggelse af, hvorledes udbudskravet i

statsstøttemeddelsen skal indføres i dansk lovgivning.

Men selv om danske politikere beslutter hurtigt at tage fat på at opnå enighed om de nye

regler, så skal disse godkendes af EU for at kunne træde i kraft, ligesom en politisk aftale vil

skulle udmøntes i dansk lovgivning og efterfølgende gennemføres via afholdelse af udbud.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 14/2-2017 fra Det Økologiske Råd om overgangsordning for støtte til dansk landvind

Så selv om der teoretisk kan sættes fuld fart på det politiske system, så vil den nuværende

mangel på politisk handling under alle omstændigheder komme til at berøre

aktivitetsniveauet for opstilling af dansk landvind.

Risikoen er, at der fra regeringens side ikke tages initiativ til en selvstændig proces i 2017

for at afklare rammebetingelserne for ny landvind. Det betyder i så fald, at disse

rammebetingelser vil indgå i den politiske forhandling om indholdet i en ny energiaftale,

som skal træde i kraft den 1.1.2021 og erstatte den nuværende energiaftale fra 2012.

Hvis dette sker, så vil der optræde en periode fra 21.2.2018 og frem til tidligst 1.1.2021,

hvor der så kun findes regler for planlægning og godkendelse af ny opstilling af dansk

landvind, men ikke findes regler for støtte til ny dansk landvind efter 21.2.2018.

Behov for overgangsordning 2018 - 2020

Der er et akut behov for en overgangsordning dækkende som minimum perioden fra

21.2.2018 til mindst 1.1.2021, hvor rammebetingelserne for ny dansk landvind senest må

forventes at blive fastlagt i en ny energiaftale fra 2021.

En overgangsordning må nødvendigvis bygge på en justeret forlængelse af eksisterende

regler, således at der både skabes sikkerhed for investeringsbeslutninger og skabes en

overgang til mulige nye rammebetingelser fra 2021, som gerne skulle være skitseret så langt

som muligt.

EU-Kommissionens statsstøttemeddelse ændrer på den måde, der må gives støtte til

energiproduktion på. Dagens støttesats på 25 øre for en fuldlastproduktion på ca. 25.000

timer, med loft for støtten, som el-pris plus støtte ikke kan nå over 58 øre pr kWh vil ikke

nødvendigvis skulle fortsættes i en overgangsordning.

Den statslige analyse med navnet ”Afgifts og tilskudsanalysen på energiområdet” vurderer

således at der skal ses på to fremtidige modeller: Den nuværende metode med støtte i et

antal fuldlasttimer (svarende til den nuværende 25 øre) eller en ny model, hvor støtten gives

i hele vindmøllens produktionstid på f.eks. 20 år (svarende til den gamle ordning med 10

øres tilskud).

Den nuværende model med 25 øres støtte i et antal fuldlasttimer ”udjævner” økonomien i

landvind i forhold til vindplacering og vil gavne mindre optimale placeringer af

vindmøllerne. Den er dog sårbar over for meget lave markedspriser på el, når

fuldlasteperioden er ovre, og giver risiko for at velfungerende vindmøller nedtages og

genopstilles med henblik på at sikre en ny periode med støtte til fuldlasttimer.

Den gamle ordning med 10 øres tilskud pr. kWh i hele møllens levetid gavner vindmøller,

som placeres optimalt med gode vindforhold, idet der på denne placering kan produceres

flere kWh per år og dermed fås mere tilskud.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 141: Henvendelse af 14/2-2017 fra Det Økologiske Råd om overgangsordning for støtte til dansk landvind

Derudover er der behov for en overgangsordning, som sikrer, at projekter for vindmøller på

land, som allerede er i proces med at få godkendelse af opstillingsret i den kommunale

planlægning, vil få mulighed for at blive opført og få tilskud efter en revideret sats.

En overgangsordning vil under alle omstændigheder skulle godkendes af EU-

Kommissionen, da vi jo allerede har passeret datoen pr. 1.1.2017 for fortsættelse af

eksisterende tilskudsordninger.

Anbefalinger fra Det Økologiske Råd



Arbejdet med at udforme de endelige rammebetingelser for landvind efter 1.1.2021

igangsættes straks, således at notificering og godkendelse i EU-Kommissionen kan

ske tidligst muligt og dermed give tidlig sikkerhed for investorer til udvikling af ny

landvind efter 2021

Der igangsættes endvidere en politisk proces, som skal fastlægge

rammebetingelserne for en overgangsordning for dansk landvind, som bygger bro fra

udløbet af eksisterende støtteordning den 21.2.2018 og frem til ikrafttræden af en ny

endelig ordning fra 1.1.2021

Overgangsordningen bør bygges på to principper:

1. Forlængelse af den danske tilskudsordning med en fast eller variabel præmie

oven i el-prisen, som det sker i dag

2. Omlægning af støtteperioden til levetidsstøtte for vindmøller i f.eks. 20 år for at

sikre, at de vindmæssigt bedst placerede vindmøller vil deltage i

overgangsordningen

