EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-17 om Energispareordningen (samrådsspm. J)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 139
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klima-

udvalg den 9. februar vedr. status for energispareord-

ningen

_____________________________________

Samrådsspørgsmål J

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Jens Joel (S)

stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål J:

Samrådsspørgsmål J:

”Vil ministeren give en status vedrørende Energispareordningen i ly-

set af den omfattende kritik, der har været rejst af forskellige inte-

ressenter i pressen?”

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/10

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-17 om Energispareordningen (samrådsspm. J)

DET TALTE ORD GÆLDER

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet, som sætter fokus

på et emne, der også optager mig meget.

Lad mig også indledningsvist slå fast, at jeg har fuld forståelse for,

at spørger beder om en status for ordningen set i lyset af den sene-

ste tids presseomtale.

Det er kun naturligt, at der er stor fokus på en ordning, som koster

1,5 mia. kr. årligt, og som skal levere et substantielt bidrag til den

danske energieffektiviseringsindsats. Når vi så samtidig gennem

pressen hører om snyd og uhensigtsmæssigheder i ordningen, så

synes jeg faktisk, det er helt på sin plads, at vi som politikere stiller

spørgsmål til, om det her kunne gøres bedre.

Inden jeg giver en status for ordningen, så lad mig kort ridse ram-

merne for den nuværende energispareordning op:

Energispareordningen er en væsentlig del af den danske energief-

fektiviseringsindsats. På baggrund af frivillige aftaler mellem ministe-

ren og brancheorganisationerne for forsyningssektorerne har ener-

giselskaberne siden 2006 haft årlige energisparemål. Aftalerne har

udmøntet de politisk fastsatte mål fra energiaftalerne indgået med

energiforligskredsen. Senest blev der med energiaftalen af 22. marts

2012 fastsat mål for energiselskabernes spareindsats frem til 2020.

Siden 2012 har energispareordningen også udgjort Danmarks im-

plementering af energieffektivitetsdirektivets artikel 7.

Side 2/10

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-17 om Energispareordningen (samrådsspm. J)

I december sidste år underskrev jeg sammen med brancheorganisa-

tionerne en ny energispareaftale for perioden 2016-2020. Denne af-

tale skal sikre, at vi opfylder vores forpligtelse i forhold til Energief-

fektivitetsdirektivet.

Med den nye aftale blev det årlige sparemål nedsat fra 12,2 PJ til

10,1 PJ. Det var en opfølgning på den politiske aftale om at nedsæt-

te energisparemålet, hvilket var ønsket af energibranchen, og som

var en del af regeringens aftale af 17. november 2016 om afskaffel-

se af PSO-afgiften.

Så vidt rammerne.

Som alle forhåbentlig ved, tager jeg det alvorligt, at der igennem

længere tid har været rejst kritik af energispareordningen.

Jeg har været meget opmærksom på de eksempler, der er rejst om

mulig omgåelse af reglerne. Det er f.eks. sager, hvor der i dokumen-

tationen er angivet et større areal, end hvad der kan opmåles på bo-

ligen. Det betyder, at den beregnede energibesparelse af det indbe-

rettede tiltag er for høj.

Jeg er også meget bevidst om kritikken af den manglende kontrol og

tilsyn med ordningen, både generelt og i konkrete sager. Det er

uden tvivl kritikpunkter, som jeg har bedt om, at der følges op på.

Men det er også vigtigt for mig at sige, at vi med den nye aftale, der

blev indgået i december sidste år, faktisk

har

været opmærksomme

på kritikken og har forsøgt at indrette ordningen bedre. Når spørger

Side 3/10

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-17 om Energispareordningen (samrådsspm. J)

har bedt om en status, er der derfor tre instrumenter, jeg gerne vil

fremhæve i dag; for det første særkontrol, for det andet den nye

energispareaftales øgede kontrolkrav og for det tredje den kommen-

de bekendtgørelses fastsættelse af et skærpet tilsyn.

Jeg vil gerne gennemgå instrumenterne hver især for at skabe et

overblik over, hvilke tiltag der allerede er gjort for at imødekomme

kritikken.

Lad os starte med særkontroller og tage afsæt i de konkrete eksem-

pler, hvor der har været mistanke om snyd. Når der modtages indbe-

retninger i den slags sager, vil Energistyrelsen altid gå ind i sagen

og undersøge mistanken. Styrelsen har pligt til at oplyse sagen til et

så tilstrækkeligt niveau, at der kan træffes afgørelse på et sikkert ,

faktuelt grundlag.

Energistyrelsen kan derfor indhente konkret dokumentation til brug

for den enkelte sag. I nogle tilfælde kan det munde ud i en såkaldt

særkontrol af det specifikke sagsområde. Det er blandt andet, hvad

der er sket på området for hulmursisolering. Her har Energistyrelsen

udvalgt 8 af de forpligtede energiselskaber til at indgå i særkontrol-

len. Styrelsen har derefter fået en ekstern og uvildig konsulent til at

udtrække 50-60 sager om hulmursisolering fra disse selskaber. Kon-

sulenten er i gang med at gennemgå dokumentationen for disse sa-

ger samt foretage visuelle kontroller af nogle af de huse, hvor der er

udført isolering af hulmure.

Det forventes, at konsulenten afleverer sin rapport i løbet af februar.

Energistyrelsen skal derefter gennemgå resultaterne af konsulen-

Side 4/10

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-17 om Energispareordningen (samrådsspm. J)

tens undersøgelse, hvilket forventes at være færdigt i slutningen af

denne måned.

Energistyrelsen skal derefter træffe afgørelse om eventuel opfølg-

ning på sagerne, og de overordnede resultater af særkontrollen vil

blive offentliggjort på styrelsens hjemmeside i løbet af foråret 2017.

Jeg kan ikke udtale mig om de enkelte sager eller om en genopfølg-

ning på kritikken, førend de endelige resultater foreligger.

Jeg forventer dog, at særkontrollen vil lede til en større klarhed om

isoleringsbranchen for så vidt angår energiselskabernes energispa-

reindsats samt at den vil afklare behovet for en mulig præcisering af

retningslinjerne i sager om hulmursisolering.

Lad mig dernæst fokusere på det andet instrument, nemlig den nye

energispareaftale.

Med den nye aftale er dokumentationskravene skærpet, så selska-

bernes egenkontrol styrkes. Det betyder bl.a., at:



Der skal være yderligere dokumentation af gennemførte pro-

jekter: fx er det ikke nok at fremsende fakturaer, der skal også

fremsendes fotodokumentation.



Før-situation skal dokumenteres: fx ved at have en dokumente-

ret måling af energiforbruget før gennemførelsen af tiltaget.



Det skal oplyses, hvilket energiselskab energibesparelserne er

overdraget til, så det er nemmere at følge op på eventuelle

klager.

Side 5/10

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-17 om Energispareordningen (samrådsspm. J)

Alt andet lige må det forventes, at en styrket egenkontrol vil medføre

færre fejl og et lavere behov for særkontroller.

Da ordningen ligesom hidtil bygger på en frivillig aftale med bran-

chen, betyder det, at der er et fælles ansvar for, at reglerne ikke

omgås. Energispareaftalen bygger derfor på en stor grad af egen-

kontrol, og det er selskabernes ansvar at sikre, at de besparelser,

de indberetter, lever op til reglerne - også når der anvendes ekster-

ne aktører.

Både myndigheder og energiselskaber har glædeligvis haft fokus på

at styrke tilsynet med energispareindsatsen i forhandlingerne om

den nye energispareaftale, da det er i fælles interesse, at ordningen

har en høj troværdighed.

Men selvom det har været et fælles opmærksomhedspunkt, så må

jeg også være ærlig at sige, at vi af erfaring ved, at det er meget

svært at indrette en ordning mellem branche og myndigheder, som i

den grad bygger på troværdighed og tillid, som det er tilfældet i

energispareordningen.

Det vidste vi selvfølgelig også tilbage i december i forbindelse med

indgåelse af den nye aftale, og det bringer mig til det tredje instru-

ment, nemlig at der i tillæg til aftalen udarbejdes en bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen skal sikre et mere effektivt og pålideligt tilsyn med

energispareindsatsen, hvor der ikke sås tvivl om myndighedskontrol-

len.

Side 6/10

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-17 om Energispareordningen (samrådsspm. J)

Bekendtgørelsen udmøntes i løbet af foråret og vil medføre, at reg-

lerne for tilsynet med ordningen opstrammes. De strammere regler

skal understøtte, at tilsynet i endnu højere grad sikrer en troværdig

energispareindsats.

Det skærpede tilsyn indebærer bl.a., at der skal udføres stikprøve-

kontroller på omkostningerne til ordningen. Derudover kommer der

krav om, at selskaberne skal sende deres såkaldte audits, dvs. kon-

trolrapporter for deres indsats for energibesparelser, til Energistyrel-

sen, som skal gennemgå rapporterne og følge op på eventuelle be-

mærkninger, evt. i form af særkontroller. Andre skærpelser af tils y-

net består i flere særkontroller generelt samt en øget opfølgning hos

de selskaber, hvor der har vist sig at være problemer, fx i form af

besøg.

Der er for mig at se ingen tvivl om, at både særkontroller, den nye

energispareaftale og den nye bekendtgørelse indeholder elementer,

der er nødvendige for at rette op på tingenes tilstand her og nu.

Men jeg må også ærligt sige, at jeg ikke tror på, at vi under den nu-

værende aftale kan sikre en så effektiv kontrol, at vi helt undgår

snyd. Vi står med en meget stor ordning, som hviler på en høj grad

af hvile-i-sig-selv økonomi og tillid, og vi vil aldrig kunne garantere,

at der ikke er brodne kar.

Med over 100.000 individuelle sager, så ville det - selv hvis vi ansat-

te 100 personer ekstra til at kontrollere indberetningerne - ikke være

realistisk, at de kunne gennemgå alt materialet.

Side 7/10

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-17 om Energispareordningen (samrådsspm. J)

Jeg skal være ærlig at sige, at de problemer, vi oplever med ordnin-

gen, og som vi har hørt om gennem adskillige år, får mig til at over-

veje, om tiden er løbet fra ordningen i sin nuværende form.

Energispareordningen er en stor del af den danske indsats for ener-

gieffektivitet som helhed. Men det er min opfattelse, at vi står med

en ordning, der grundlæggende er forkert skruet sammen, og som

giver for let spil for snyd. Og jeg synes, det bør få enhver ansvarlig

politiker til at overveje, om vi kan indrette vores indsats bedre.

Hvis vi kigger lidt længere ud i fremtiden, står det klart, at der de

kommende år sker store ændringer på området for energieffektivitet;

der pågår pt. en revision af EU’s energieffektivitetsdirektiv, herunder

reglerne om energispareordningen, og i 2020 udløber energiaftalen,

og energispareordningen er dermed ikke længere forligsbelagt.

For mig vil det derfor være klogt, at de overvejelser, vi gør os om

energispareordningen netop nu, også tænkes skridtet videre, så vi

kan drage nytte af vores essentielle erfaringer med ordningen, når

den skal indrettes fremadrettet.

Danmark er i front, når det kommer til optimering af vores energifor-

brug. Siden 70’ernes oliekriser har der været politisk fokus og vilje til

at gøre tingene anderledes og ændre vores vaner. Det har tjent os

godt og gjort os til forgangsland på området for energieffektivitet.

Men der er sket store teknologiske udviklinger på energiområdet de

senere år, og vi har også fra politisk hånd ændret på grundvilkårene

Side 8/10

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-17 om Energispareordningen (samrådsspm. J)

for området. Det betyder, at det marked, energispareordningen i dag

er en del af, ser anderledes ud nu, end da ordningen startede.

Derfor er det efter min overbevisning ikke sikkert, at det er den mo-

del, der har bragt os til, hvor vi er i dag, som bedst kan bringe os vi-

dere, og den kommende energiaftale er et oplagt tidspunkt til at gøre

sig overvejelser i den retning.

Regeringen har derfor igangsat en række analyser på området for

energieffektivitet, som skal sikre, at fremtidens indsats bliver tids-

svarende og langtidsholdbar. Analyserne vil blive udført frem mod

efteråret, hvor vi offentliggør udspillet til et nyt energiforlig.

Analyserne indebærer bl.a. evalueringer af forskellige nuværende

ordninger og analyser af potentialerne for energieffektivisering frem-

adrettet. Arbejdet indebærer også analyser af energispareordningen,

som jo er dagens emne, og som er en væsentlig del af både energi-

forliget og Danmarks samlede indsats for energieffektivisering.

Analysearbejdet skal se på hvordan ordningen kan indrettes på sigt.

Jeg går åbent til at se på andre muligheder og indretninger af ord-

ningen, så vi kan vælge den model, der tjener os bedst på den lange

bane.

Det kræver, at vi tænker os godt og grundigt om, og at vi inddrager

alle gode kræfter. Derfor vil jeg også gerne have en åben dialog om

en ny indretning af ordningen. Jeg har på den baggrund indkaldt af-

taleparterne til et møde om spørgsmålet efter vinterferien, hvor jeg

Side 9/10

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 139: Talepapir fra åbent samråd den 9/2-17 om Energispareordningen (samrådsspm. J)

er meget interesseret i at høre, hvilke muligheder og forbedringsfor-

slag, de kan forestille sig.

Jeg er selvfølgelig også meget indstillet på, at vi drøfter sagen i for-

ligskredsen, så vi kan finde ud af, hvordan vi får lavet den bedst mu-

lige fornuftige ordning på lang sigt. I den forbindelse hilser jeg gode

ideer og forslag fra forligskredsen meget velkomne.

Det vigtigste mål for mig er, at vi får sikret en ordning, der er gen-

nemtænkt og langtidsholdbar.

Som opsummering på spørgsmålet om, hvad der er status på ener-

gispareordningen, kan det altså bemærkes, at der er igangsat en

række aktiviteter med henblik på at sikre, at vi har en omkostnings-

effektiv og troværdig ordning. Jeg er glad for den løbende dialog,

både jeg og ministeriet har med aftaleparter såvel som kritikere af

ordningen, og jeg er åben for at lytte til forslag, der kan forbedre

ordningen.

Der bliver ført særkontrol fra Energistyrelsens side, vi har indgået en

ny energispareaftale med branchen med øgede krav til selskabernes

egenkontrol, og der arbejdes pt. på en ny bekendtgørelse, som skal

styrke myndighedstilsynet. Parallelt med det er der tillige igangsat et

større analysearbejde, som skal sikre, at vi på lang sigt får den op-

timale indretning af energispareindsatsen, hvor jeg er åben og lyd-

hør overfor input.

Tak for ordet.

Side 10/10