EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 125: EU-note om Energiunionens Vinterpakke

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 125
Offentligt

Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets

EU-konsulenten

…

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

Den 1. februar 2017

Ref.: Christian Willer (5526)

Energiunionens Vinterpakke

Kommissionen har fremlagt Energiunionens Vinterpakke, der skal fremme

energieffektivitet, vedvarende energi og gøre det indre energimarked mere

sammenhængende. Vinterpakken indeholder otte lovgivningsforslag og to

meddelelser. Folketinget skal senest den 8. marts 2017 tage stilling til, om fire

lovforslag om et fremtidigt el-markedsdesign strider mod nærhedsprincippet.

Kommissionens såkaldte Vinterpakke blev offentliggjort den 30. november

2016. Pakken skal fremme energieffektivitet, brugen af vedvarende energi og

gøre det indre energimarked mere sammenhængende.

Med pakken er størstedelen af Kommissionens udspil under Energiunionen

nu præsenteret. Vinterpakken indeholder otte lovgivningsforslag og to medde-

lelser, som vil blive beskrevet enkeltvis i denne note. Disse lovforslag er:

1. En ændring af direktivet om vedvarende energi

2. En ændring af energieffektivitetsdirektivet

3. En ændring af bygningsdirektivet

4. Forslag til el-markedsdesign, der indeholder fire lovforslag

5. Et forslag til et forvaltningssystem for Energiunionen.

1/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 125: EU-note om Energiunionens Vinterpakke

Centrale elementer i pakken

Med pakken foreslår Kommissionen en ændring af direktivet om energieffekti-

vitet. Der er tale om en begrænset ændring af direktivet, men et væsentligt

element er et nyt mål om 30 pct. forbedring af energieffektiviteten i 2030. Det

skal være bindende på EU-niveau, men der foreslås ingen byrdefordeling

mellem EU-landene.

Pakken indeholder også et forslag, der skal fremme energieffektivitet i bygnin-

ger. Bygninger spiller en stor rolle og udgør ifølge Kommissionen ca. 40 pct.

af EU’s samlede energiforbrug. Kommissionen vurderer, at ca. 75 pct. af byg-

ningerne ikke er energieffektive.

Pakken indeholder også en ændring af direktivet om vedvarende energi. Her

foreslås incitamenter, der skal sikre, at det fælles EU-mål om 27 pct. vedva-

rende energi i 2030 kan nås. Det drejer sig om virkemidler, der skal udbrede

vedvarende energi på el-, varme-, køle- og transportområdet. Men forslaget

har også en politik for bæredygtig biomasse, som skal gælde for 2020-2030.

Desuden indeholder pakken et lovgivningsudspil om et fremtidigt el-markeds-

design med i alt fire lovforslag. Målet er at fremme brugen af vedvarende

energi på el-markedet, skabe øget integration af el-markederne og mere regi-

onalt samarbejde.

Kommissionen har også præsenteret en meddelelse om ”smart finansiering af

smarte bygninger”. Den skal fremme et velfungerende finansieringsmarked for

investeringer i energieffektivitet, især med fokus på bygninger.

Til sidst indeholder pakken et udspil til et forvaltningssystem for Energiunio-

nen. Her præsenteres et format for de nationale energi- og klimaplaner, der

skal bidrage til, at landene i fællesskab når målene under Energiunionen.

Nedenfor beskrives lovgivningsforslagene mere detaljeret, mens noten sluttes

af med en beskrivelse af processen for nærhedstjek på forslagene om et el-

markedsdesign. Men først til direktivet om vedvarende energi.

1) En ændring af direktivet om vedvarende energi

Direktivet skal understøtte de bindende mål for andelen af vedvarende energi

i EU på minimum 27 pct. i 2030.

I el-sektoren indeholder forslaget desuden

konkurrenceprincipper for, hvordan der tildeles støtte til vedvarende energi.

Jf. KOM(2016)0767.

2/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 125: EU-note om Energiunionens Vinterpakke

Dertil kommer et krav om åbning af støtte til el fra vedvarende energi for an-

læg i andre medlemslande. Åbningen gælder for 10 pct. af landenes tildelte

støtte i perioden 2021-2025 og 15 pct. i perioden 2026-2030. Der foreslås

også et forbud mod at ændre på støttevilkår til et anlæg, der producerer ved-

varende energi, hvis det påvirker projektet negativt.

På transportområdet skal hvert EU-land sikre, at der anvendes mindst 10 pct.

vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Dette overordnede mål føres

ikke videre efter 2020, men der sættes nye 2030-mål for bestemte typer bio-

brændstoffer og nye grænser for fortrængning af drivhusgasser.

Der foreslås en ændring af strategien for fremme af en bæredygtig biomasse.

Ved beregning af den enkelte medlemsstats forbrug af vedvarende energi kan

bidraget fra biobrændstoffer,

som er produceret af fødevare- eller foderafgrø-

der, maksimalt udgøre 7 pct. af energiforbruget til vej- og jernbanetransport i

EU-landet. Maksimumsgrænsen reduceres til 3,8 pct. i 2030.

2) En ændring af energieffektivitetsdirektivet

Det nuværende direktiv fastlægger kun EU’s mål for energieffektivitet frem til

2020.

Kommissionen foreslår derfor et 2030-mål, hvor det nuværende mål på

27 pct. forbedring af energieffektiviteten forhøjes til 30 pct. Samtidig foreslås

det, at gøre målet bindende på EU-niveau. Kommissionen lægger også op til,

at udvide landenes rapporteringsforpligtelser på energiforbrug i 2020 til også

at inkludere energiforbrug i 2030.

Kommissionen skriver i sin konsekvensanalyse, at EU med de igangsatte til-

tag kun kan opnå en reduktion af energiforbruget på 23,9 pct. i 2030, hvilket

er under det nuværende mål på 27 pct. i 2030. Derfor mener Kommissionen,

at det nødvendigt med nye tiltag. Europa-Parlamentet er i øvrigt fortaler for et

mere ambitiøst mål for energieffektivitet på 40 pct. Dette er også er tilfældet

for en række danske interesseorganisationer.

Et andet væsentligt element i energieffektivitetsdirektivet er den såkaldte

energispareforpligtelse. Her skal EU-landene hvert år opnå nye energibespa-

relser på 1,5 pct. af det endelige energiforbrug. Det nuværende direktiv udlø-

ber ved udgangen af 2020, men i nu foreslås en forlængelse til efter 2020.

Det drejer sig også flydende biobrændsler og biomassebrændstoffer.

Dette sker efter en fastlagt gradvis reducering. Avancerede biobrændstoffer og biogas, der er

baseret på råvarer, skal udgøre mindst 0,5 pct. i 2021 og stige til mindst 3,6 pct. af de 6,8 pct.

brændstoffer med vedvarende energi i 2030 efter en fast gradvis stigning.

Jf. KOM(2016)0761.

Jf. regeringens grund- og nærhedsnotat om energieffektivitet; KOM(2016)0761 Bilag 1.

3/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 125: EU-note om Energiunionens Vinterpakke

3) En ændring af bygningsdirektivet

Formålet med forslaget er at fremme energirenoveringer af eksisterende byg-

ninger. Det skal bidrage til EU’s målsætninger for energieffektivitet i 2030.

Forslaget skal integrere de langsigtede strategier for renovering af bygninger,

som tidligere lå i energieffektivitetsdirektivet. Samtidig ser Kommissionen

gerne, at der mobiliseres finansiering, mens bygningsmassens CO

-udledning

frem til 2050 nedbringes. Mobiliseringen skal primært ske gennem Den Euro-

pæiske Investeringsfond (EFSI).

Kommissionen foreslår desuden, at nye bygninger til beboelse og bygninger

til beboelse, der undergår en større renovering, skal udstyres med kabler til

el-biler.

Som nyt alternativ til en eftersynsordning kan landene stille krav om

såkaldte bygningsautomatisering- og kontrolsystemer (IKT) i erhvervsbygnin-

ger. Det skal bruges til at overvåge og styre bygningernes energiforbrug.

Dette krav vil også gælde for bygninger til beboelse med et større energifor-

brug.

4) Forslag til el-markedsdesign

Med Vinterpakken præsenterede Kommissionen fire lovgivningsforslag, der

alle skal fremme et mere effektivt el-markedsdesign. Disse forslag er:



A) Forordningen for det indre marked for elektricitet

B) Forordningen om beredskab i elsektoren

C) Direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet

D) Forordningen om et EU-agentur og samarbejde mellem myndighe-

derne.

Disse forslag, som er udtaget til såkaldt nærhedstjek af Europaudvalget, bliver

gennemgået nedenfor.

A) Forordningen for det indre marked for elektricitet

Denne forordning skal fremme principper for et indre el-marked, som gør det

muligt i højere grad at integrere vedvarende energi i det europæiske el-sy-

stem. Desuden skal forslaget fastsætte regler for handel med el på tværs af

landegrænserne og højne forsyningssikkerheden for el.

Jf. KOM(2016)0765.

SMV’er og offentlige bygninger kan undtages, hvis de er omfattet af direktivet om alternative

brændstoffer; jf. direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer.

På mere end 100 kW.

KOM(2016)0861.

KOM(2016)0862.

KOM(2016)0864.

KOM(2016)0863

4/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 125: EU-note om Energiunionens Vinterpakke

Markedsreglerne skal sikre, at elektriciteten kan afsættes der, hvor efter-

spørgslen på tværs af grænserne er størst. Det væsentligste indhold er:



Prisregulering på engrosmarkedet fjernes ved at overføre et større

økonomisk ansvar til VE-anlæg for de omkostninger, de påfører el-sy-

stemet, herunder omkostninger til at balancere produktion og forbrug

Fremme en bedre udnyttelse af det europæiske transmissionsnet ved

en priszoneinddeling i el-markedet, tilpasning af regler for grænse-

overskridende handel, håndtering af flaskehalse m.v.

Sikring af kapacitet på tværs af Europa, uden at national produktions-

kapacitet sker på bekostning af markedsaktører i andre EU-lande

Styrket regionalt samarbejde om drift af det europæiske transmissi-

onsnet ved oprettelse af regionale driftscentre (såkaldte ROCs)

Oprettelse af en sammenslutning af distributionsselskaber i EU.



B) Forordning om beredskab i elsektoren

Forslaget skal bidrage til at sikre el-forsyningssikkerheden i krisesituationer,

som ofte har konsekvenser på tværs af landegrænser. Det væsentligste ind-

hold er:



Regional koordinering, fælles regler og standardisering af den natio-

nale beredskabsplanlægning

Regionale risikoanalyser som grundlag for EU-landenes beredskabs-

planlægning, der skal indeholde både en national og en regional del

Udpegning af en myndighed, der skal varetage beredskabsplanerne

Regionale planer for at nedbringe forbruget, når der er el-mangel

C) Direktivet om det indre marked for el

Forslagets skal ifølge Kommissionen sikre, at EU-landene indfører markeds-

regler, der fremmer et fleksibelt indre el-marked, hvor forbrugerne spiller en

større rolle. Det væsentligste indhold i forslaget er, at der stilles krav om:



Regler, som skal fremme markedsbaseret prisdannelse, herunder ved

at udfase regulerede priser for el-forbrugerne

At forbrugere har ret til at skifte el-selskab

At sikre udrulning af fjernaflæste timemålere til alle forbrugere

At definere energifattigdom og rapportere til Kommissionen om dette

Landene kan fastholde eller implementere foranstaltninger, der beskytter særlige udsatte hus-

stande i en begrænset periode efter direktivets ikrafttræden.

5/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 125: EU-note om Energiunionens Vinterpakke



At udarbejde regulering, der tilskynder distributionsselskaber

(DSO’er) til effektiv drift af distributionsnettet

At transmissionsselskaber (TSO’er) skal købe ydelser fra markedsak-

tører, og ikke må eje lagringsfaciliteter, der leverer systemydelser.

D) Forordningen om EU-agenturet ACER

Forslaget vil ifølge Kommissionen centralisere europæiske beslutningsproce-

durer blandt de energiregulerende myndigheder. Det er i Danmark Energitilsy-

net. Desuden styrkes beføjelserne for EU’s Agentur for Samarbejde mellem

Energireguleringsmyndighederne (ACER).

Det væsentligste indhold for

ACER er:



Får direkte kompetence til at godkende vilkår og betingelser, der er

udarbejdet gennem netværksregler og guidelines

Afgørelser skal kunne træffes med absolut flertal i stedet for kvalifice-

ret flertal, som der kræves i dag

Kan udarbejde henstillinger og udtalelser på eget initiativ

Får tilsynskompetence over regionale driftscentre (ROCs), der skal

koordinere drift af el-systemerne på tværs af landegrænser.

5) Et forvaltningssystem for Energiunionen

Det sidste lovgivningsforslag er udspillet til et forvaltningssystem for Energi-

unionen, som indeholder et format for de nationale energi- og klimaplaner.

EU-landene skal udarbejde færdige nationale energi- og klimaplaner for 2021-

2030. Det skal ske senest januar 2019, hvorefter der udarbejdes en opdateret

plan hvert tiende år.

Landene skal udarbejde statusrapporter for implemen-

teringen af de nationale planer, og Kommissionen har også foreslået instru-

menter til at overvåge, at planerne overholdes.

Overholder forslagene nærhedsprincippet?

Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-

der, der behandles i de fire lovforslag, der berører et styrket el-markedsde-

sign, bedst reguleres på EU-niveau eller nationalt.

DSO’er skal udarbejde en netudviklingsplan, der indeholder planlagte investeringer over de

kommende fem til ti år.

Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) blev oprettet i 2011

med det formål at bistå nationale energireguleringsmyndigheder ift. håndtering af grænseover-

skridende problemstillinger på el-markedet. ACER har i dag primært mulighed for at håndtere

grænseoverskridende problemstillinger via juridisk ikke-bindende henstillinger og udtalelser og

har i dag kun begrænsede beslutningsbeføjelser.

Jf. forslag til forordning om det indre marked for elektricitet; KOM(2016)0861.

Jf. KOM(2016)0759.

Et udkast skal ifølge forslaget leveres senest januar 2018.

6/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 125: EU-note om Energiunionens Vinterpakke

Hvis Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på nationalt niveau,

og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal Folketinget sende

en såkaldt begrundet udtalelse til Kommissionen. Fristen udløber

den 8.

marts 2017.

Folketinget har også mulighed for at afgive bemærkninger til forslagets politi-

ske indhold over for Kommissionen. Her gælder ingen tidsfrist.

7/7