EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Talepapir fra åbent samråd om grøn omstilling den 19/1-17 (samrådsspm. I)

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 114
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg den 19. januar 2017 vedr. 50 pct. VE mål i

2030 (samrådsspørgsmål I)

_____________________________________

Samrådsspørgsmål I

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Jens Joel

(S), Søren Egge Rasmussen (EL), Maria Reumert Gjerding (EL),

Christian Poll (ALT), Andreas Steenberg (RV) og Pia Olsen Dyhr

(SF) stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål:

Samrådsspørgsmål I:

“Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen anser det for at

være et ambitiøst mål for den grønne omstilling, at “Danmark i år

2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af

vedvarende energi”, når Danmark ifølge Energistyrelsen allerede har

opnået en dækningsgrad på 30 pct. i dag og anslås at nå en

dækningsgrad på 40 pct. i 2020?

Energi-,

Forsynings-

Klimaminist

eriet

Stormgade

2-6

1470

København K

T: +45 3392

2800

Side 1/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Talepapir fra åbent samråd om grøn omstilling den 19/1-17 (samrådsspm. I)

Samrådsspørgsmål I:

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt regeringen anser det for at

være et ambitiøst mål for den grønne omstilling, at “Danmark I år

2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af

vedvarende energi”, når Danmark ifølge Energistyrelsen allerede har

opnået en dækningsgrad på 30 pct. i dag og anslås at nå en

dækningsgrad på 40 pct. i 2020?

Ministerens svartale:

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet, som jeg på bedste

vis vil forsøge at besvare i det følgende.

I det nye regeringsgrundlag ”For et friere, rigere og mere trygt

Danmark” fremgår det, at regeringen vil arbejde for, at Danmark i år

2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af

vedvarende energi.

Det nye mål skal sikre, at Danmark bibeholder et højt tempo i den

grønne omstilling, så vi når vores mål for 2050 på en så

omkostningseffektiv måde som muligt.

Det nye 50 pct. mål er et meget ambitiøst mål. Vi er et af de lande i

verden med de mest markante målsætninger. Det er visionært. Det

vil være med til at drive en grøn erhvervsudvikling og sikre, at vi

fortsat er et teknologisk udstillingsvindue, som vi internationalt er

kendte for.

Side 2/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Talepapir fra åbent samråd om grøn omstilling den 19/1-17 (samrådsspm. I)

Regeringens målsætning på 50 pct. vedvarende energi i 2030 kan

sammenlignes med EU’s fælles målsætning for vedvarende energi

på 27 pct. i 2030. I 2030 er den danske målsætning om 50 pct. VE

altså dobbelt så høj som EU’s fælles målsætning. Det synes jeg er

ganske ambitiøst.

Den seneste energistatistik viser, at vi har 30 pct. vedvarende

energi i 2015. Vi har truffet en række beslutninger, som betyder, at

andelen af vedvarende energi vil stige i de kommende år. Det er for

eksempel beslutninger om opstilling af de kystnære møller,

Kriegers Flak, Horns Rev 3 samt en fortsat energispareindsats. Det

indebærer, at vi formentlig kommer op omkring 40 pct. i 2020 med

allerede besluttede tiltag.

Hvis der ikke træffes yderligere beslutninger frem mod 2030, vil

mankoen op mod 50 pct. kunne stige, blandt andet fordi

energiforbruget forventes at stige. Det vil sige, at vi uden ny politik

meget vel kan ligge under 40 pct. i 2030. Energistyrelsen kommer

med en ny basisfremskrivning ultimo februar 2017, som vil vise

mere præcise fremskrivninger frem mod 2030.

Der er lang tid til 2030, og der er stor usikkerhed om

teknologiudviklingen, energipriser og dermed fremskrivningen. Men

alt andet lige taler vi om en manko på i omegnen af formentlig

minimum 10 pct. point.

Side 3/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Talepapir fra åbent samråd om grøn omstilling den 19/1-17 (samrådsspm. I)

For at billedliggøre hvilken enorm opgave vi står overfor, kan man

groft sagt sige, at der er tale om investeringer, der nogenlunde

svarer til at bygge op imod ca. 10 nye havvindmølleparker på

størrelse med Kriegers Flak. Det er ca. en 5-dobling i forhold til,

hvad der står på havet i dag (2015-tal).

Jeg skal understrege, at der udelukkende er tale om et

eksempel,

der skal anskueliggøre udfordringens størrelse,

som ikke på nogen

måde beskriver, hvordan målet vil blive nået. Det er ligeledes et

meget dyrt eksempel.

Jeg vil naturligvis gå meget op i, at vi vælger den mest

omkostningseffektive vej. Målopfyldelsen vil i realiteten i vid

udstrækning skulle drives af markedet og dermed af de teknologier,

der viser sig at være mest konkurrencedygtige.

Og selv om regeringens mål i 2030 er meget ambitiøst, mener jeg

samtidigt, at det er realistisk. Den seneste udvikling på havvind gør

mig optimistisk. Med 37,2 øre per kilowatt er Kriegers Flak det hidtil

billigste havvind udbud i verden. Til sammenligning gennemførte vi

Anholt til lidt over 1 kr. per kilowatt i 2010.

Det er en meget voldsom prisudvikling, der samtidigt også viser, at

vi ikke unødigt skal forcere målopfyldelsen, så omstillingen bliver

for dyr ved at igangsætte en masse tidligt i perioden.

En forcering af VE-udbygningen vil nemlig påføre staten og

energiforbrugerne betydelige omkostninger til skade for bl.a. den

danske vækst og virksomhedernes evne til at konkurrere globalt. Fx

Side 4/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Talepapir fra åbent samråd om grøn omstilling den 19/1-17 (samrådsspm. I)

kan skrappe krav til energieffektiviseringer i virksomhederne lægge

beslag på ressourcer, som virksomhederne i stedet vil kunne bruge

på at innovere og skabe jobs.

Præcist hvordan vi skruer indsatsen sammen, vil regeringen

komme nærmere ind på, når vi i efteråret 2017 kommer med oplæg

til en ny energiaftale for perioden efter 2020 blandt andet på

baggrund af Energikommissionens arbejde.

Vi ved dog allerede nu, at der er nogle afgørende håndtag, som vi

skal dreje på. Blandt andet skal der ske mere udbygning med mere

vedvarende energi såsom vind, sol og biomasse.

Samtidigt – og lige så vigtigt- skal vi blive endnu bedre til at

integrere den vedvarende energi i energisystemet. Regeringens

mål er, at Danmark skal have det mest integrerede, markeds-

baserede og fleksible energisystem i Europa. Det skal ske ved

blandt andet at fremme elektrificeringen og integrationen på tværs

af forsyningssektorerne som gas, varme og el.

I regeringsgrundlaget siger vi klart, at vi skal fremme brugen af

varmepumper og udnytte overskudsvarme bedre, hvilket vil være et

afgørende skridt for at nå vores mål om 50 pct. vedvarende energi i

2030.

Her kan et centralt værktøj være at kigge videre på energiafgifterne

og hele tilskudssystemet, for det har stor betydning for, om man

vælger fossile eller grønne energiformer. Vi er nået et godt stykke

vej med afskaffelsen af PSO-afgiften, men der ser ud til at være lidt

Side 5/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Talepapir fra åbent samråd om grøn omstilling den 19/1-17 (samrådsspm. I)

vej endnu, og derfor arbejder vi på at færdiggøre de resterende to

delanalyser i afgifts- og tilskudsanalysen hurtigst muligt og gøre

noget ved tingene, når anbefalingerne kommer.

I regeringsgrundlaget fremgår det ligeledes, at regeringen vil

evaluere målsætningen for indfasning af vedvarende energi med

passende mellemrum- en såkaldt ”stock-taking”. Evalueringerne vil

blandt andet tage højde for hastigheden i markedsmodningen af

vedvarende energiteknologier og udviklingen i priser på forskellige

former for energi.

I forbindelse med evalueringerne skal der tages stilling til, om

vedvarende energi skal indfases hurtigere og dermed, om vi skal

opjustere målet. Der kan dog også ske det modsatte, hvis

teknologi- og prisudviklingen mod forventning udebliver.

Transportområdet er i dag relativt dyrt, men hvis der sker en hurtig

teknologiudvikling fx indenfor elbiler, kan dette være en grund til at

skrue målet op. Omvendt kan det være med til at nedjustere,

såfremt teknologiudviklingen udebliver.

Samlet set er det min klare holdning, at regeringens 50 pct. VE-mål

er udtryk for både en meget ambitiøs og meget klog politik, hvor vi

sætter en klar, visionær retning for energipolitikken. Samtidig har vi

mulighed for at speede omstillingen op, hvis teknologiudviklingen

peger mod lavere priser. Og omvendt drosle ned hvis udgifterne

bliver unødigt høje.

Side 6/7

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 114: Talepapir fra åbent samråd om grøn omstilling den 19/1-17 (samrådsspm. I)

Det er netop udtryk for klog politik, i stedet for at lægge sig fast på

en lineær sti uden at skele til omkostninger eller udviklingen i

omverdenen omkring os.

Tak for ordet.

Side 7/7