Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 109
Offentligt
1711181_0001.png
Overhørte advarsler og et system der lukker sig om sig selv
Foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
12. januar 2017
v/adm.dir. Je,e Miller
De Frie Energiselskaber
Energispareordningen
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 109: Materiale fra De Frie Energiselskabers foretræde den 12/1-17
1711181_0002.png
Konklusion
1.  Økonomi: Elnetselskabernes omkostninger er løbet løbsk
2.  Sparemål: Elnetselskaberne har intet problem med at nå sparemål
3.  Opgaveløsning: Elnetselskaberne løser ingen opgaver
4.  Løsning: Fuld stop nu
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 109: Materiale fra De Frie Energiselskabers foretræde den 12/1-17
1711181_0003.png
Økonomi - Eksempel 1: Adm-omkostningernes andel af
samlede omkostninger (2015).
30%
25%
• 
• 
• 
20%
Ingen skalafordele
1 elselskab bruger 1/3 af alle elselskabers adm-omkostninger (11 mio. kr.)
Når selskabernes dømmekraE svigte,r så skal Hlsynet træde Hl i rollen som
vogter pva. forbrugerne og samfundet
15%
10%
5%
0%
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 109: Materiale fra De Frie Energiselskabers foretræde den 12/1-17
1711181_0004.png
Økonomi - Eksempel 2: Alle omkostninger er energibesparelser
– eller er det salg- og markedsføringsak8viteter?
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
• 
Omkostninger Hl gennemførelse af kampagner
Udarbejdelse af arHkler
Brochurer
Eksterne personaleomkostninger
Interne personaleomkostninger
Printmaterialer, demolokaler osv.
Anden informaHonsindsats, der informerer om ordningen.
Gebyrer
KonHngenter …
• 
• 
• 
KonHngenter Hl brancheforeninger er ikke energibesparelser.
KonHngenterne Hl elbranchen er flere millioner dyrere end
for de øvrige brancher.
Hvorfor skal forbrugerne overhovedet finansiere
millionkon>ngenter >l monopolselskabernes
interessevaretagelse?
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 109: Materiale fra De Frie Energiselskabers foretræde den 12/1-17
1711181_0005.png
Sparemål – Eksempel 1. Ingen problemer med sparemål (2015).
— 
3 pct. mere end sparemål (2015).
— 
Syd Energi Net (SE)
Leverer 52 pct. mere end sparemål.
(Opgiver alt >l Energi>lsynet).
— 
SEAS-NVE Net
Leverer 220 pct. mere end sparemål.
(Opgiver kun 49 pct. mere >l Energi>lsynet).
— 
EnergiMidt Net
Leverer 40 pct. mere end sparemål.
(Opgiver kun 11 pct. mere >l Energi>lsynet).
— 
….Alligevel reduceres sparemålene med begrundelsen, at “de lavthængende
frugter er plukket”?
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 109: Materiale fra De Frie Energiselskabers foretræde den 12/1-17
1711181_0006.png
Sparemål. Eksempel 2: Ikke poliTkerne men branchen der bestemmer
”Den 1. marts modtog energi-, forsynings- og klimaministeren et
godt 8lbud fra el-, gas- og Gernvarmebranchen. Et 8lbud som
ministeren kan acceptere eller afslå – ikke et 8lbud 8l
forhandling”.
Dansk Energi, 1. marts 2016
Elnetselskaberne – og ikke poliTkerne – bestemmer,
hvor mange besparelser Danmark skal lave.
• 
Når det eneste spareforslag Tl at få styr på løbske
omkostninger hos poliTkernes modpart
(elnetmonopolerne) er at sænke målet, men
samHdig fastholde samtlige privilegier, så skal
alarmklokkerne ringe for hvis interesse varetages
her?
• 
Elnetmonopolerne har selv været med Tl at skrive
aWalen, de sæXer selv prisen – og bestemmer
konkurrentens, de bestemmer også over kontrol og
sankHoner - herunder, at der ingen sankHoner skal
være for fejl, mangler, huller i regnskaber osv. Det er
her årsagen Tl de dyre besparelser skal findes.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 109: Materiale fra De Frie Energiselskabers foretræde den 12/1-17
1711181_0007.png
Sparemål. Eksempel 3. Kan bruges Tl markedsafskærmning
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 109: Materiale fra De Frie Energiselskabers foretræde den 12/1-17
1711181_0008.png
Opgaveløsning. Eksempel 1. Hvem løser opgaverne i dag?
• 
100 pct. af selskaberne har en koncernintern løsning på energibesparelser:
o 
I 50 pct. af selskaberne løses energibesparelser og elhandel i samme selskab
o 
I 50 pct. af selskaberne løses energibesparelser i koncernforbundet selskab
o 
0 pct. af selskaberne varetages helt af eksterne aktører.
• 
Det er intet problem, at selskaberne handler internt, hvis de sikrer sig som aEalen
foreskriver, at det sker ”bedst og billigst”. Men essensen er, at det gør de ikke:
Deloi^e (2015: 97):
”Resultaterne viser, at gruppe 2, får udført energispareindsatsen af
koncernforbundne, er cirka 5 øre/kWh dyrere end gruppe 3, det vil sige selskaber, der får udført indsatsen af
eksterne. Resultatet er signifikant med over 95 procent sikkerhed”.
=> Det er dokumenteret, at den koncerninterne handel er giW for en billigste løsning
for forbrugerne, og at vi får flest mulige energibesparelser for de øremærkede
midler.
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 109: Materiale fra De Frie Energiselskabers foretræde den 12/1-17
1711181_0009.png
Opgaveløsning: Eksempel 2.
“Elnetselskaberne skriver kun under…”
• 
• 
Elnetselskaberne er ikke længere den garant for energibesparelser, som her hele fundamentet for ordningens
ansvarsplacering hos dem.
Hele opgaven befinder sig i dag udenfor monopolselskabet. Elnetselskabernes engagement er begrænset Hl
at skrive under på en aEale, hvoreEer hele opgaven med dokumentaHon, kvalitetssikring, egenkontrol,
opbevaring og realisering gives væk/outsources Hl søsterselskab eller tredjepart. De^e er i strid med aEalen.
GennemsigTgheden og enhver kontrol for tredjepart er væk
• 
7
d af 1 lyser,
17 u er op
ab
tselsk ke har
elne de ik
n.
at
Tone
nta
kume
do
Mail 3. december 2016 fra Energistyrelsen:
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 109: Materiale fra De Frie Energiselskabers foretræde den 12/1-17
1711181_0010.png
Løsning
Fuld stop nu
• 
Der skal straks lukkes ned for det sorte marked, hvor selskaberne
handler med sig selv.
• 
Det er urimeligt, at forbrugernes milliardindbetalinger fortsat kan
forvaltes så lemfældigt.
• 
Der er behov for fuld stop nu for gennem revision at få styr på
omkostninger, indberetninger, addiHonalitet, Hlsyn og kontrol.
Elementer i fremadreXet løsning
1. 
2. 
3. 
Ansvaret flyXes helt væk fra energikoncernerne.
Tilskudsordningen reguleres på lovsniveau – ikke med en aWale.
En ny model skal være i overensstemmelse med EU-lovgivning;
må ikke skævvride konkurrencen - og den skal opfylde de poliHsk
fastsa^e sparemål på en samfundsefficient måde.