EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 102
Offentligt

Af Chr. Jarby og Søren Dyck-Madsen

3. januar 2017

Overskudsvarme fra erhvervsvirksomheder

– potentialer, barrierer og anbefalinger

Indledning

Mange erhvervsvirksomheder har overskudsvarme, som de sender direkte ud til

omgivelserne. Det kan fx være overskudsvarme fra industrielle processer, varme fra

køleanlæg i supermarkeder og spildvarme fra serverrum m.m.

På baggrund af en større kortlægning

blev der i 2013 opstillet en samlet vurdering af

potentialer for at udnytte overskudsvarme i erhvervslivet med de daværende

rammevilkår.

Det blev således i 2013 vurderet, at der, med en simpel tilbagebetalingstid op til fire år, er

et potentiale for at udnytte overskudsvarme svarende til 9 PJ/år eller svarende til 8 % af

erhvervslivets brændsels- og fjernvarmeforbrug (fraregnet råstofindvinding, raffinaderier

og bygge- og anlægssektoren)

Heraf vurderes de 5 PJ/år at kunne anvendes internt til rumvarmeformål og opvarmning

af varmt brugsvand. Resten

–

4 PJ/år - ville kunne afsættes til fjernvarmenettet, hvor

overskudsvarmen kan dække 70.000 parcelhuses varmebehov.

Af det samlede potentiale vil langt størstedelen (7 PJ/år) skulle udnyttes via

varmepumper, da denne del i dag forefindes ved relativt lave temperaturer.

Erfaringer og misforståelser

I forbindelse med udnyttelsen af denne overskudsvarme hersker der en udbredt opfattelse

i mange virksomheder om,

at ”afgifter ødelægger mulighederne for at udnytte

overskudsvarme”.

Men langt de fleste virksomheder, der udnytter varmen internt i forbindelse med

processer, betaler faktisk færre afgifter, hvis de udnytter overskudsvarmen.

Denne ”vildfarelse”

er kritisk. Dels fordi intern udnyttelse af overskudsvarme rent

økonomisk ikke påvirkes negativt af afgiftslovgivningen. Og dels fordi traditionelle

varmegenvindingsprojekter mellem processer under tiden sammenblandes med projekter,

”Analyse

af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien”,

Viegand Maagøe, august

2013

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme

hvor overskudsvarmeafgiften er i spil (udnyttelse af overskudsvarme fra proces til

rumvarmeformål eller fjernvarme).

Afgift på udnyttelse af overskudsvarme

Afgiften på udnyttelse af overskudsvarme er til for at undgå en skævvridning af

incitamenter i energiafgifterne.

Afgiftsfri udnyttelse af overskudsvarme kunne nemlig gøre det økonomisk attraktivt at

bruge energi med lave afgifter til ineffektive processer, som herved producerer gratis eller

i hvert fald billig overskudsvarme, der kan bruges til fortrængning af afgiftsbelagt

rumvarme eller proces eller sælges videre til f.eks. fjernvarme.

Besparelsen ved enten at optimere processen eller at udnytte overskudsvarme er derfor

sidestillet i den eksisterende afgiftslovgivning.

En yderligere barriere er, at virksomhedernes rådgivere erfaringsmæssigt ikke har den

nødvendige viden om disse afgiftsforhold i forbindelse med udnyttelse af

overskudsvarme. Desuden opfattes reglerne som forholdsvis komplicerede og svære at

forstå

–

også for de teknikere, der passer den daglige drift eller rådgiver virksomhederne.

Endelig er det ofte billigere for fjernvarmeselskabet at investere i en biobrændsel kedel

som følge af, at biobrændsel ikke er pålagt afgifter, i forhold til at udnytte

overskudsvarmen i fjernvarmesystemet.

Nylige ændringer i reglerne om beskatning af overskudsvarme

Hvis overskudsvarmen sælges som fjernvarme til et forsyningsselskab, opgøres

overskudsvarmeafgiften på baggrund af det vederlag, som forsyningsselskabet skal betale

for varmen. Dette vederlag blev nedsat i 2015 som følge af SR-regeringens vækstplan og er

i dag 50,00 kr. pr. GJ i 2015 eller højst 33 % af vederlaget.

Før 2015 skulle der derimod betales 38 % af vederlaget. Hvis der har være anvendt en

varmepumpe til overskudsvarmen, betales den nedsatte afgift (pt. 38,3 øre/kWh) på el til

varme

. Dermed skal der maksimalt betales overskudsvarmeafgift for den del af den

nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen

Det er derfor nu

mere attraktivt at udnytte overskudsvarme internt eller at sælge den som fjernvarme.

Revisionsfirmaet

Price Waterhouse Cooper vurderer situationen således: ”Afgiften på

overskudsvarme er i 2015 faldet og er fortsat mindre end afgiften på alternative fossile

Hvis f.eks. varmepumpen er en del af virksomhedens processer, dvs. den producerer køling og elafgiften

godtgøres ned til minimumssatsen fra EU på 0,4 øre/kWh, betales overskudsvarmeafgift af hele

overskudsvarmemængden

SKAT E.A.4.6.10.3 Beregning og betaling af overskudsvarmeafgift

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme

brændsler. Det skal den være

–

det er lovens hensigt med overskudsvarmeafgiften. Det vil

derfor ofte være en fordel at udnytte overskudsvarmen, dog afhængig af

anlægsinvesteringen og alternative investeringer. Det viser et nærstudie af afgiftsreglerne i

forhold til de konkrete overskudsvarmeprojekter”

Det er endnu for tidligt at vurdere, om denne nylige nedsættelse af

overskudsvarmeafgiften er tilstrækkelig stor til, at den påvirker investeringslysten til

rentabelt at udnytte mere overskudsvarme i praksis.

Afgifter, når der gøres brug af varmepumper

De fleste virksomheder indsætter en varmepumpe i forbindelse med nyttiggørelsen af

overskudsvarmen, fordi overskudsvarmen har en for lav temperatur i forhold til

fremløbstemperaturen i deres varmeanlæg og også i forhold til fjernvarmeværkernes krav

(hvis overskudsvarmen skal sælges). Det gælder både, hvis overskudsvarmen nyttiggøres

i egen virksomhed, og hvis den ledes over i fjernvarmesystemet.

Ved genvinding med en varmepumpe betaler man jf. ovenfor kun afgift af den del af den

nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Den nyttiggjorte

varme måles ved udgangen fra varmepumpen

. Det er her forudsat, at 1 kWh brugt til en

varmepumpe gennemsnitligt genererer omkring 3 kWh energi. Da der er betalt fulde

afgifter på el, skal der således ikke betales overskudsvarmeafgift på den del af varmen, der

kan henføres til elforbruget

–

for at undgå dobbeltbeskatning. De mest energieffektive

varmepumper kan dog levere en varmeydelse, der ligger noget højere, afhængig af

temperaturforholdene.

Det giver den ulempe, at virksomheder, som køber energieffektive varmepumper kommer

til at betale større afgift end virksomheder, der køber mindre energieffektive

varmepumper. Dette svækker incitamentet til, at virksomhederne investerer i de mest

energieffektive varmepumper.

Dette bør ændres så der tages højde for varmepumpens faktiske virkningsgrad. Hvis den

pågældende varmepumpe er testet med en årlig gennemsnitlig COP faktor over 4 eller 5,

skal der kun betales overskudsvarmeafgift af den varmemængde, der ligger ud over 4

eller 5 gange elforbruget til varmepumpen.

http://www.pwc.dk/da/nyt/skat/afgift/overskudsvarmeafgift-myter-og-misforstaaelser.jhtml

Jf. SKATs punktafgiftsvejledning F.6.9.2.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme

Endelig karakteriseres varmepumper som energibesparelser, hvilket muliggør tilskud i

forbindelse med energiselskabernes energispareordning.

Virksomhedernes rentabilitetskrav

Skatteministeriet m.fl. argumenterer for, at virksomhederne allerede i dag opnår en

økonomisk gevinst ved at udnytte overskudsvarmen, fordi der under alle

omstændigheder skulle betales fulde afgifter af energien til en alternativ

opvarmningsform, uanset valg af opvarmningsløsning. Samtidig sparer virksomheden

udgiften til brændsel til opvarmning.

Problemet er, at det er sjældent, at overskudsvarmen kan udnyttes direkte til opvarmning

pga. relativt lave temperaturer. Derfor kræver en nyttiggørelse som hovedregel en

investering (til fx varmevekslere, varmepumpe, rørinstallationer mm).

I praksis kommer investeringen i en udnyttelse af overskudsvarme således til at

konkurrere med investeringer, der måske er mere centrale for kernevirksomheden. Og det

betyder, at forrentningen ved at investere i udnyttelse af overskudsvarme skal leve op til

de samme forrentningskrav, som gælder for andre investeringer. Dette gælder også

selvom energitiltag ofte har en lidt længere levetid end andre investeringer.

Når det drejer sig om energitiltag vil virksomhedens krav til tilbagebetaling stort set altid

være under 5 år og meget ofte på 3 år. Det er ikke givet, at den lange levetid ved

investering i udnyttelse af overskudsvarme altid påskønnes, når der sammenlignes med

mere kortsigtede investeringer.

Hvis de sparede omkostninger til brændsel (uden afgifter) ikke kan forrente denne

investering med det rentekrav, som virksomheden nu engang opererer med, vil de fleste

virksomheder foretrække at prioritere investeringer af mere vital betydning for

kernevirksomheden og lede overskudsvarmen væk frem for at bruge kapital på at

nyttiggøre denne. Og hvis virksomheden på forhånd afviser, at investeringer i udnyttelse

af overskudsvarme kan betale sig, bliver beregningen og sammenligningen ikke engang

foretaget.

Tiltag der kan øge anvendelsen af overskudsvarme

Det økologiske Råd anbefaler, at der igangsættes flere initiativer til udnyttelse af

overskudsvarme. Vi peger særligt på følgende punkter:

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme

1. Italesættelse af økonomiske fordele ved udnyttelse af overskudsvarme, herunder

information om regler og afgifter på området.

2. Indførelse af mulighed for nedsættelse af afgift af overskudsvarme, hvis man

indgår en energispareaftale med Energistyrelsen

3. For energieffektive varmepumper skal der kun betales overskudsvarmeafgift af den

varmemængde, der ligger ud over 4 eller 5 gange elforbruget.

4. Klargøring af at der ikke skal betales overskudsvarmeafgift, hvis en virksomhed

leverer overskudsvarme uden beregning til et fjernvarmenet

5. Nedsættelse af afgiften til den el som bruges i varmepumper, der leverer

overskudsvarme til fjernvarme.

6. Mulighed for finansiering af de nødvendige anlægsinvesteringer til udnyttelse af

overskudsvarme, f.eks. via initiativer som Danmarks Grønne Investeringsfond.

7. Forbedring af mulighederne for at udnytte den køling, som skabes af

varmepumpen ved opgraderingen af den lunkne spildvarme til brugbare

temperaturer

Ad 1.)

Det er vigtigt, at virksomhederne forstår, at det faktisk kan betale sig at udnytte

overskudsvarme. Her er behov for at dokumentere og fremvise en række af de mange

eksempler på økonomisk fornuftig udnyttelse af overskudsvarme enten internt eller ved

eksport til fjernvarmen, som faktisk findes.

Her spiller rådgiverne af virksomhederne (fx kommunernes embedsmænd,

energirådgivere, leverandører m.m.) en central rolle. Rådgiverne skal forstå de

økonomiske og afgiftsmæssige realiteter, og skal desuden kunne bistå virksomhederne

med at søge tilskud fra energiselskaberne.

Det foreslås, at der udarbejdes informationsmaterialer med gode gennemførte eksempler

og om reglerne og afgifterne på området. Disse informationsmaterialer bør distribueres

gennem de relevante brancheorganisationer til virksomheder og rådgivere. Samtidig bør

SKAT udarbejde den lovede udførlige vejledning, som dækker alle tilfælde, frem for at

afgive bindende svar fra sag til sag.

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme

Ad 2.)

Vi har gode erfaringer på energiområdet med tilskudsordninger i kombination med

aftaler om energieffektivisering i Danmark. Et eksempel på dette er tilskudsordningen til

elintensive virksomheder, hvor elintensive virksomheder kan opnå statstilskud til

lempelse af deres PSO-betaling. Tilskudsordningen er kombineret med en aftaleordning,

der indebærer, at de tilskudsberettigede virksomheder gennem aftaler med

Energistyrelsen forpligter sig til at gennemføre energieffektiviseringer.

Det foreslås, at der udvikles en tilsvarende aftaleordning for udnyttelse af

overskudsvarme, hvor man kan opnå tilskud til lempelse af afgiften af overskudsvarmen

mod, at der indgås en aftale med Energistyrelsen om energieffektivisering. Det bør dog

overvejes at forenkle kravene ift. de der gælder for elintensive virksomheder, herunder at

droppe krav om ISO-certificering, så det bliver nemmere for små- og mellemstore

virksomheder at udnytte eventuel spildvarme. Alternativt kunne der indgås aftale om, at

der ikke betales afgift af overskudsvarmen de første 3-5 år, som typisk er virksomhedernes

afskrivningsperiode.

Ad 3.)

Hvis virksomheden vælger en energieffektiv varmepumpe (hvis virksomheden skal

investere i en varmepumpe for at kunne udnytte overskudsvarmen), skal der kun betales

overskudsvarmeafgift af den varmemængde, der ligger ud over 4 eller 5 gange elforbruget

til varmepumpen. Dermed gives, modsat i dag, et incitament til at vælge de mest

energieffektive varmepumper.

Ad 4.)

Der har hersket uklarhed om tolkning af reglerne, bl.a. i forbindelse med overskudsvarme

fra det kommende Apple-datacenter ved Viborg. Derfor bør reglerne præciseres.

Ad 5.)

Det foreslås, at der udvikles en tilskudsordning i kombination med en aftaleordning, hvor

virksomheden kan få tilskud til lempelse af afgiften på el til varmepumper, der leverer

overskudsvarme til fjernvarme. Denne aftaleordning kan eventuelt integreres i den under

punkt 2. nævnte ordning for at lette den samlede administration af aftaleordningen.

Ad 6.)

For at undgå, at investeringer i forbindelse med udnyttelsen af overskudsvarmen

konkurrerer direkte med investeringer i kernevirksomheden, bør det undersøges, om der

kan etableres en alternativ finansiering af de nødvendige anlægsinvesteringer til

udnyttelse af overskudsvarme via Danmarks Grønne Investeringsfond. Formålet er at få

EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 102: Henvendelse af 3/1-17 fra Det Økologiske Råd vedrørende udnyttelse af virksomhedernes overskudsvarme

investeringer i udnyttelse af overskudsvarme

til at ”ligne” investeringer i bygninger, som

oftest tillægges en længere tilbagebetalingstid.

Danmarks Grønne Investeringsfond kan medfinansiere investeringer og tiltag, som er

holdbare både økonomisk og miljømæssigt. I samarbejde med øvrige finansieringskilder

(eksempelvis virksomhedens bank) medfinansierer Danmarks Grønne Investeringsfond

projekter inden for følgende områder:



Energibesparelser

Vedvarende energi

Større ressourceeffektivitet

Det er muligt at låne op til 60 procent af den samlede projektsum hos Danmarks Grønne

Investeringsfond. Lånebeløbet er maksimum 100 mio. kr. og minimum 2 mio. kr., og

løbetiden kan være på op til 30 år.

Ad 7.)

Når den oftest lunkne overskudsvarme skal udnyttes til opvarmningsformål enten internt

eller via fjernvarmenettet, så skal temperaturen løftes ved brug af en varmepumpe. Denne

varmepumpe ”splitter” så at sige den lunkne overskudsvarme i en brugbar varm side, og

en kold side (fx hvor der er tale om nedkølet afkastluft eller spildevand).

I mange tilfælde udnyttes denne kolde side ikke, men dette bør tilstræbes. Der bør i den

sammenhæng ses på økonomi og afgiftsstruktur ved en forstærket udnyttelse af

kuldesiden i varmepumpen.

Vi er klar over, at der politisk kan være en frygt for et provenutab, hvis den eksisterende

varme er frembragt på basis af naturgas. Men som det også fremføres af Dansk

Fjernvarme i bl.a. Politiken-artikel af 2. januar 2017, vil dette provenutab ofte alligevel ske,

fordi varmeselskaberne overgår til biomasse, som er fritaget for afgift.