BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Orientering om opdateret vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner om akutberedskaber i forbindelse med krisesituationer, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 8
Offentligt

Sikkerhed

og kriseberedskab

– vejledning til skoler og

uddannelsesinstitutioner

1 · Titel

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Orientering om opdateret vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner om akutberedskaber i forbindelse med krisesituationer, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Forord

Verden er i hastig forandring, og

med denne forandring følger beho-

vet for en øget opmærksomhed på,

hvordan vi gør de danske skoler og

uddannelsesinstitutioner (herefter

benævnt uddannelsesinstitutio-

ner) til sikre steder at være.

Ministeriet for Børn, Under-

visning og Ligestilling har derfor

valgt at revidere vejledningen

Sikkerhed og Kriseberedskab.

Meningen er at I, der har ansvaret

for sikkerhed og kriseberedskab på

de danske uddannelsesinstitutio-

ner, kan hente råd og anbefalinger

til, hvordan I forebygger og

håndterer en sikkerhedsrisiko ud

fra den seneste viden.

Vejledningen skal give jer viden

om, hvordan jeres beredskab kan

forebygge og håndtere ulykker og

hændelser, der kan forekomme på

skoler og uddannelsesinstitutio-

ner, f.eks. brand, bombetrusler,

skoleskyderier, terror mm.

Og den skal give inspiration og

vejledning til, hvordan jeres

beredskab kan håndtere en

sådan situation, hvis den even-

tuelt skulle opstå. Publikationen

anbefaler, at beredskabet skal

afstemmes til de lokale forhold,

som jeres uddannelsesinstitution

har. Vi er opmærksomme på, at

alle anbefalinger ikke er relevante

alle steder, og at vejledningens

indhold ikke er udtømmende.

Loven om elever og studerendes

undervisningsmiljø siger, at

danske uddannelsesinstitutioner

er forpligtede til at sikre et sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt undervisningsmiljø.

Det gælder også i forhold til terror

og skoleskyderier, der udgør en

risikofaktor på danske skoler og

undervisningsinstitutioner, som

skal tages alvorligt, forebygges og

evt. håndteres gennem et lokalt

beredskab.

For at øge sikkerheden bør I

undgå, at jeres beredskab bliver

tilgængeligt for uvedkommende.

Samtidig bør I veje trusselsbilledet

op imod behovet for at afholde

øvelser, der inddrager eleverne,

for ikke at skabe unødig utryghed

blandt eleverne. Undgå f.eks.

unødig presseomtale, og inddrag

kun eleverne i det omfang trus-

selsbilledet kræver det. Overvej

samtidig om en terrorøvelse, der

inddrager eleverne, evt. kan slås

sammen med en brandøvelse eller

en anden evakueringsøvelse, eller

om beredskabet kan understøttes

ved at tale nogle situationer

igennem med eleverne.

I bør som uddannelsesinstitution

altid være i dialog med politiet

om jeres beredskab, da de også

skal vide, hvordan beredskabet

er indrettet i tilfælde af f.eks. et

skoleskyderi.

Ministeriet for Børn, Undervisning

og Ligestilling har revideret den

eksisterende digitale publikation

med råd og vejledning om sik-

kerhed og kriseberedskab i samar-

bejde med en af ministeriet nedsat

arbejdsgruppe. Ministeriets

arbejdsgruppe består bl.a. af be-

styrelses- og lederforeningerne for

landets grundskoler og selvejende

uddannelsesinstitutioner, KL

(Kommunernes Landsforening),

Rigspolitiet, og Dansk Center for

Undervisningsmiljø

Det er hensigten, at I som ud-

dannelsesinstitution kan hente

inspiration i publikationen og

bruge den som tjekliste, når I

lokalt udmønter egne forebyggel-

sesplaner og kriseberedskaber – og

dermed bidrager til at bevare et

sikkert undervisningsmiljø, sådan

som loven siger.

Vejledningen kan også give

inspiration til daginstitutioner-

nes arbejde med at udvikle et

kriseberedskab og sikre et godt

undervisningsmiljø. Det vil dog

være en konkret afvejning, hvilke

af elementerne i vejledningen der

også er relevante og anvendelige i

kriseberedskabet for en daginsti-

tution.

Med venlig hilsen

Anders Andersen

Kontorchef

Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet

Oktober 2016

1) Justitsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, DCUM, Lederforeningen

for VUC, Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler - og Gymnasier - Lederne, Professionshøjskolerne - University College Metropol,

Danske SOSU-skoler, Produktionsskoleforeningen, Rigspolitiet, Danske Landbrugsskoler, Niels Brock Handelsgymnasium, Kommunernes

Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Skolelederforeningen, Det Kriminalpræventive Råd, Beredskabsstyrelsen,

Politiets Efterretningstjeneste, Kriminalforsorgen, Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening.

2 · Forord

Indhold

Indledning

Resumé

Lovgrundlag

4 Den forebyggende indsats mod udviklingen af voldelig og kriminel adfærd

Prioritér et godt undervisningsmiljø – herunder elevernes og de studerendes trivsel

Identificering af et usundt undervisningsmiljø samt elever og studerende med problemer

Opbygning af en hensigtsmæssig infrastruktur

Indikationer på et usundt undervisningsmiljø, usædvanlig adfærd og andre faresignaler

Reaktioner på mistrivsel, dårligt undervisningsmiljø og andre faresignaler

Udmøntningen af kriseberedskaber og indsatsen efter en ulykke

eller krisesituation

Overordnet for udmøntningen af kriseberedskaber

Anbefalinger

Reagér når en hændelse indtræffer

Alarmering

Sikring af hensigtsmæssig adfærd under en krisesituation

Anbefalinger

Indsatsen efter en ulykke eller krisesituation

6 Oversigt over relevante eksisterende tiltag, myndigheder og organisationer

Samarbejdet mellem den lokale politikreds, de sociale myndigheder og social- og

behandlingspsykiatrien (PSP)

Samarbejdet mellem skole, socialforvaltningen og politi (SSP)

Frivillige og andre relevante organisationer

Tjekliste til brug for kriseberedskaber og håndtering af krisesituationer

Før en krisesituation opstår

Overvejelser i forbindelse med en gennemgang af institutionen

Alarmering og kriseberedskab

Under en ulykke eller et angreb

Flygt/Alarmér

Barrikadér/Gem (Hvis man ikke kan flygte)

Efter en ulykke eller et angreb

8 Bilag: Vejledning om reglerne om tavshedspligt

3 · Indhold

Indledning

Det er helt centralt for jeres uddan-

nelsesinstitution at sikre et godt

og sikkert undervisningsmiljø,

som skal forebygge ulykker og

krisesituationer. Et godt undervis-

ningsmiljø kan hjælpe med til at

forhindre eller begrænse kriser og

konflikter, hvilket undervisnings-

miljøloven

også påpeger.

Denne vejledning har et særligt

fokus på sikkerhedsspørgsmål.

Den indeholder retningslinjer

for og anbefalinger til, hvordan

der kan udvikles et beredskab,

der understøtter, at en uddan-

nelsesinstitution kan forebygge

og håndtere forskellige ulykker og

kriser. Vejledningen kan bruges

som inspiration og tjekliste. Det er

vigtigt at understrege, at anbefa-

lingerne og eksemplerne er udtryk

for nogle generelle retningslinjer,

og at vejledningen er rettet mod

uddannelsesinstitutioner både

i grundskolen og indenfor ung-

domsuddannelserne. Derfor skal I

tilpasse dem, så de passer til netop

jeres uddannelsesinstitution.

Vejledningen giver derfor ikke

en udtømmende beskrivelse af

mulige forebyggelses- og hånd-

teringsmetoder af forskellige

ulykker og krisesituationer. Det

er op til jeres uddannelsesinstitu-

tion at arbejde målrettet med en

forebyggelsesindsats og sikre et

kriseberedskab, som er tilpasset

jeres lokale forhold.

I foråret 2009 tog Undervisnings-

ministeriet initiativ til at drøfte

med uddannelsessektoren,

hvordan der skabes et sikkert

undervisningsmiljø. Ministeriet

ønskede at sikre, at uddannelses-

institutionerne havde de nød-

vendige værktøjer og metoder til

rådighed til at sikre elevernes ret

til et sikkert undervisningsmiljø.

Udviklingen af digitale medier og

for eksempel unges brug af sociale

medier har gjort det tydeligt, at

der er behov for, at denne vejled-

ning er opdateret i forhold til den

nyeste viden om sikkerhed og

kriseberedskab. Arbejdsgruppen,

der har revideret vejledningen,

har mødtes to gange i februar og

april 2016. Vejledningen beskriver

elementer, det er nødvendigt at

medtænke i det lokale beredskab.

Den retter sig dels mod den fore-

byggende indsats over for udviklin-

gen af voldelig og kriminel adfærd,

dels berører den udmøntningen

af kriseberedskab, samt indsatsen

efter at en ulykke eller anden

hændelse har fundet sted. Hvis en

uddannelsesinstitution udsættes

for sikkerhedstrusler såsom

terror og bevæbnet indtrængning,

anbefales det, at alle ansatte er

informerede om, at de hver især

har et ansvar for straks at kontakte

den lokale politikreds (ring 112), og

at de ikke skal forvente, at andre

gør dette.

Bagest i vejledningen er der som

noget nyt indsat en tjekliste,

som kan bidrage til at give et

bedre overblik over relevante

overvejelser, I bør gøre jer, når I

skal udarbejde eller opdatere et

kriseberedskab.

)

Lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

4 · Indledning

Resumé

Første del af vejledningen handler

om, hvordan jeres uddannelsesin-

stitution kan forebygge, at ulykker

sker, eller kriser indtræffer.

Kriser og konflikter kan skyldes at en

gerningsmand har onde hensigter,

men de bunder ofte i, at børn, unge

eller voksne har problemer. Derfor er

det nødvendigt, at en uddannelses-

institution aktivt bestræber sig på

at sikre et godt undervisningsmiljø

på uddannelsesstedet, så alle elever

og studerende føler sig trygge og

trives. En uddannelsesinstitution

skal være bevidst om sit ansvar for

elevernes og de studerendes trivsel

og sørge for, at både undervisere

og andre ansatte er klædt på til den

forebyggende indsats. Alle ansatte

bør kende og være opmærksomme

på, hvilke faresignaler de skal

være på udkig efter hos eleverne

og de studerende. Desuden bør

alle ansatte blive vejledt i, hvordan

de skal reagere, når de opfanger

faresignaler.

Anden del af vejledningen handler

om, hvordan jeres uddannelses-

institution kan skabe et lokalt

kriseberedskab, der kan håndtere

situationen, når en ulykke er sket,

eller en krise er indtrådt, samt

den efterfølgende indsats efter at

en ulykke er sket, eller en krise

er overstået. Kriseberedskabet

skal tage hensyn til de tekniske

installationer og værktøjer, der er

på jeres institution. Ligesom I skal

lave retningslinjer for, hvordan I

skal reagere, når en ulykke eller

krise er indtrådt, f.eks. hvem

skal tilkalde hjælp, hvordan skal

der tilkaldes hjælp, hvordan

skal eleverne og de studerende

alarmeres, og hvordan kan skaden

begrænses mest muligt?

Det er vigtigt, at der er nogle klare

og enkle retningslinjer for alle

ansatte, så de ved, hvilket ansvar

der påhviler dem, og hvordan de

hver især skal handle i en konkret

situation.

Prioritér et godt undervisningsmiljø, herunder elevernes og de studerendes trivsel

5 · Resumé

I skal også have gjort jer nogle

overvejelser om det videre forløb,

efter at en ulykke/krise har fundet

sted. I skal sørge for, at elever,

studerende, forældre og andre

berørte bliver informeret, og at

alle kan modtage den nødvendige

krisehjælp. I skal desuden under-

rette relevante myndigheder og

evaluere kriseberedskabet. Måske

er der processer, der bør ændres.

Prioritér arbejdsprocessen i

forbindelse med udmøntningen,

og benyt anbefalingerne som

tjekliste.

Når I som uddannelsesinstitution

arbejder med det forebyggende

arbejde og opbygning af et kri-

seberedskab, vil det være hen-

sigtsmæssigt at samarbejde med

relevante fagfolk og myndigheder.

Det kan f.eks. være politiet,

andre uddannelsesinstitutioner,

psykiatrien, de sociale myndig-

heder, kommunen og frivillige

hjælpeorganisationer. På den

måde kan I sikre en kvalificeret

og sammenhængende indsats

i arbejdet med sikkerheden på

uddannelsesinstitutionerne.

Overordnet om udmøntningen af lokale kriseberedskaber:

6 · Resumé

Lovgrundlag

Uddannelsesinstitutionerne i

Danmark er i dag forpligtet

til at forebygge og håndtere

ulykker og krisesituationer på

uddannelsesstedet.

Undervisningsmiljøloven udgør

det lovmæssige og forpligtende

grundlag, der skal sikre elevers

ret til et sikkerheds- og sundheds-

mæssigt fuldt forsvarligt miljø.

Dette fremgår af lovens § 1, stk. 1:

at opretholde et godt undervis-

ningsmiljø, hvilket blandt andet

fremgår af lovens § 4, stk. 1, og

stk. 2:

§ 4. Elever, studerende og andre

deltagere har ret til at vælge under-

visningsmiljørepræsentanter til at

varetage deres interesser over for

uddannelsesstedets ledelse med

hensyn til opfyldelse af bestemmel-

serne i § 1. Uddannelsesstedets

ledelse kan tillade, at elever og

studerende m.fl. tillægges mere

vidtgående indflydelse på undervis-

ningsstedets undervisningsmiljø.

Stk. 2. Eleverne m.fl. kan vælge to

repræsentanter til hver sikkerheds-

gruppe, der er dannet på uddan-

nelsesstedet i henhold til lov om

arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig

med spørgsmål af betydning for

undervisningsmiljøet.

Derudover er et uddannelsessted

forpligtet til at udarbejde en

skriftlig undervisningsmiljøvur-

dering af sikkerheds- og sund-

hedsforholdene samt forholdene

vedrørende det psykiske og æste-

tiske miljø på uddannelsesstedet.

Undervisningsmiljøvurderingen

skal revideres, når der sker æn-

dringer af betydning, dog mindst

hvert tredje år. Det følger af lovens

§ 7, at undervisningsmiljøvurde-

ringen skal indeholde følgende

elementer:

1) Kortlægning af uddannelsesstedets

fysiske, psykiske og æstetiske

undervisningsmiljø.

2) Beskrivelse og vurdering af eventu-

elle undervisningsmiljøproblemer.

3) Udarbejdelse af en handlingsplan,

hvor det fremgår, i hvilken takt og

rækkefølge de konstaterede proble-

mer skal løses.

4) Forslag til retningslinjer for

opfølgning på handlingsplanen.

Undervisningsmiljøvurderingen

skal være tilgængelig for elever

og andre interesserede. Dansk

Center for Undervisningsmiljø

stiller værktøjer til rådighed for

uddannelsesstedernes arbejde med

undervisningsmiljøet. Materialet

er tilgængeligt fra www.dcum.dk.

§ 1. Elever, studerende og andre

deltagere i offentlig og privat

undervisning har ret til et godt

undervisningsmiljø, således at

undervisningen kan foregå sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt. Undervisningsmiljøet på

skoler og uddannelsesinstitutioner

(uddannelsessteder) skal fremme

deltagernes muligheder for udvikling

og læring og omfatter derfor også

uddannelsesstedets psykiske og

æstetiske miljø.

Det er ledelsen på den enkelte

uddannelsesinstitution, der har

ansvaret for at sikre et godt

undervisningsmiljø. Elever skal

samarbejde om og medvirke til

)

Lov nr. 166 af 14. marts 2001 om elevers og studerendes undervisningsmiljø

7 · Lovgrundlag

Den forebyggende indsats

og kriminel adfærd

Indsatsen mod hærværk, vold

og anden skade på personer og

bygninger forudsætter en forebyg-

gende indsats, så børn og unge

ikke udvikler voldelig og kriminel

adfærd. Hærværk og vold skyldes

ofte, at barnet og den unge har

problemer, og derfor skal de sikres

gode rammer for deres trivsel.

En forebyggende indsats skal

grundlæggende betragtes som en

generel samfundsmæssig opgave,

som indebærer, at alle væsentlige

aktører og institutioner hjælper til

med at vedligeholde og forbedre de

gode rammer for trivsel.

I har som undervisere på uddan-

nelsesinstitutionerne gennem

jeres daglige omgang med elever

og de studerende mulighed for at

have et særligt indblik i elevers

og studerendes trivsel og sociale

mod udviklingen af voldelig

relationer. Det gør det muligt for

jer at træde til med en tidlig og

effektiv forebyggende indsats over

for de elever og studerende, som

ikke trives eller har andre proble-

mer. Også familie, venner, sociale

myndigheder og andre ansatte på

uddannelsesinstitutionerne f.eks.

sundhedsplejersker skal hjælpe

med en forebyggende indsats.

I det følgende er der opstillet nogle

generelle retningslinjer for og

anbefalinger til, hvordan et godt

undervisningsmiljø kan skabes,

og hvordan I som undervisere kan

identificere og håndtere faresigna-

ler eller anden faretruende adfærd.

Et godt og sikkert undervisnings-

miljø kan begrænse unødvendige

kriser og konflikter f.eks. mobning,

social isolation og eksklusion fra

Prioritér et godt undervisningsmiljø – herunder elevernes og de studerendes trivsel

8 · Den forebyggende indsats mod udviklingen af voldelig og kriminel adfærd

fællesskabet. I har som uddan-

nelsesinstitution et godt udgangs-

punkt for at yde en præventiv

indsats over for udviklingen af

voldelig og kriminel adfærd, da de

fleste børn og unge i Danmark har

haft eller stadig har en tilknytning

til uddannelsessystemet. Desuden

kan et godt undervisningsmiljø

være med til at højne kvaliteten

af undervisningen, motivationen

for at gennemføre en uddannelse,

den generelle trivsel og det faglige

miljø.

Det er op til jer som uddannelses-

institution at vurdere, hvordan I

lokalt vil skabe et godt undervis-

ningsmiljø, som både er sikker-

heds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt.

Anbefalinger:

• Kontinuerligt og systematisk

fokus på det fysiske, psykiske og

æstetiske undervisningsmiljø.

• Demokrati. Forudsætningen for

et godt undervisningsmiljø er en

demokratisk tilgang bestående

af dialog og inddragelse, rettig-

heder og pligter for den enkelte.

• Rummelighed. Der skal være

plads til forskellige typer af

elever og studerende, hvilket

betyder, at de skal opleve, at de

bliver lyttet til, taget alvorligt og

frit kan ytre sig. Eleverne og de

studerende vil således opleve,

at de bliver anerkendt, og at de

er en del af et fællesskab.

• Understøttelse af et godt socialt

miljø, der fremmer gensidig

respekt og dannelse af tætte

sociale relationer.

• Tillidsfuld kontakt med elever:

Der er etableret en relation

mellem lærer og elever og

mellem eleverne præget af tillid

og åbenhed.

• Organisering af et nødvendigt

samarbejde mellem bestyrelse,

ledelse, personale, elever, stu-

derende og eksterne parter

(for eksempel brandvæsen,

den lokale politikreds, social-

rådgivere, psykologer, sund-

hedsinstitutioner mv.).

• De sociale medier er en integre-

ret del af børn og unges liv, og

derfor bør det generelle arbejde

med elevers trivsel også kom-

bineres med arbejdet omkring

netetik og digital dannelse.

Når jeres uddannelsesinstitution

arbejder med at sikre et godt un-

dervisningsmiljø, kan I hente inspi-

ration i de vejledninger, værktøjer

og andet materiale, som Dansk

Center for Undervisningsmiljø har

lagt ud på deres hjemmeside

• Sammenhæng mellem under-

visningsmiljøarbejdet og det

øvrige sikkerhedsarbejde på

uddannelsesstedet.

Eksempel 1

En uddannelsesinstitution har i forbindelse med udarbejdelsen af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering

benyttet sig af en spørgeskemaundersøgelse, der blandt andet skal afdække det psykiske undervisningsmiljø på

uddannelsesstedet. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at nogle af eleverne føler sig mobbet, og at andre

elever har bemærket, at der er nogle elever, som står uden for det sociale fællesskab.

Uddannelsesinstitutionen ønsker at forbedre det psykiske miljø på uddannelsesstedet og udarbejder i forlæn-

gelse heraf en trivsels- og antimobbestrategi.

En folkeskole ville også kunne anvende trivselsmålingerne til dette formål.

)

www.dcum.dk. Læs også mere om DCUM sidst i materialet.

9 · Den forebyggende indsats mod udviklingen af voldelig og kriminel adfærd

Det er vigtigt at forstå, at et godt

undervisningsmiljø ikke er en

garanti for, at der ikke findes

elever på uddannelsesstedet, som

mistrives, eller som kan udgøre

potentielle sikkerhedstrusler. Alle

uddannelsesinstitutionerne bør

derfor være opmærksomme på

eventuelle elever med alvorlige

problemer. Se afsnit om identifice-

ring nedenfor.

Identificering af et usundt

undervisningsmiljø samt elever

og studerende med problemer

Trivsel i undervisningsmiljøet

handler om mange forskellige

faktorer, relationer og komplekse

processer, herunder kulturelle,

sociale, psykologiske og lærings-

mæssige processer. Den sociale

virkelighed er under konstant

forandring, og den kan opleves fra

forskellige individuelle vinkler.

Der kan således være adskillelige

årsager til et socialt og psykisk

usundt undervisningsmiljø.

Mistrivsel og usunde fælles-

skaber kan være vanskelige at

identificere, og det kan være svært

at få øje på elever og studerende

med alvorlige problemer. Det er

derfor vigtigt, at jeres uddan-

nelsesinstitution er opmærksom

på potentielle faresignaler, og

at der gribes ind på et tidligt

tidspunkt. Det vil ofte være den

bedste mulighed for at forebygge

en eventuel fremtidig hændelse.

En uddannelsesinstitution skal

derfor udvikle retningslinjer og

klare regler for, hvordan ansatte

skal identificere og reagere på tegn

på mistrivsel.

I det følgende beskriver vi to til-

gange til, hvordan I som uddannel-

sesinstitution kan øge muligheden

for at opfange tegn på mistrivsel,

elever og studerende med alvorlige

problemer og et usundt undervis-

ningsmiljø i øvrigt. Begge tilgange

bør benyttes for at øge muligheden

for, at I kan spotte og tackle proble-

matiske forhold i god tid.

Opbygning af en hensigtsmæs-

sig infrastruktur

Informationer om, at en elev har

problemer, skal ofte opfattes som

en brik i et større puslespil. For

at “stykke puslespillet sammen”

er det nødvendigt, at der er

opbygget en infrastruktur på jeres

institution, som kan bidrage til at

give et helhedsorienteret billede af

den pågældende elevs situation og

sikre, at eleven modtager rettidig

hjælp. Opbygning af en hensigts-

mæssig infrastruktur kan udover

andre formål (f.eks. formindskelse

af frafald, uddannelsesvejledning

m.m.) opfange og håndtere elever

med alvorlige problemer.

Nedenfor er nogle anbefalinger til,

hvordan en god infrastruktur kan

opbygges og styrkes:

har skærpet underretningspligt

jf. servicelovens § 153 (læs

mere i vejledningens bilag).

• Eksternt netværk: Jeres ud-

dannelsesinstitution kan med

fordel etablere eller udbygge et

eksternt netværk bestående af

den lokale politikreds, sociale

myndigheder, andre skoler og

lokale hjælpeorganisationer.

En række institutioner har des-

uden etableret frivillige abon-

nementsordninger med private

psykologer, som giver mulighed

for en hurtig indsats.

Gør I brug af tv-overvågning finder

I reglerne herfor i TV-overvågnings-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1190 af 11. oktober 2007, der senere

er ændret nogle gange, herunder

ved lov nr. 422 af 10. maj 2011.

I folkeskoleregi vil skolens opgø-

relse over fravær og nationale tests

kunne anvendes til dette formål.

Indikationer på et usundt

undervisningsmiljø, usædvanlig

adfærd og andre faresignaler

Nedenfor er opstillet en række

indikatorer, der med forsigtighed

kan betragtes som mulige tegn på

et usundt socialt fællesskab. Listen

af indikatorer er ikke udtømmende.

Indikatorer på et usundt undervis-

ningsmiljø kan være:

• Organisering af personale og

opgavefordeling: Jeres uddan-

nelsesinstitution skal undersøge

og sikre, at den eksisterende

interne organisering af under-

viserstab, vejledere, mentorer

mv. kan opfange og støtte ele-

ver med alvorlige problemer.

• Værktøjer og metoder: Det er

hensigtsmæssigt, at I anvender

flere forskellige værktøjer og

metoder til at opfange tegn på

et usundt undervisningsmiljø,

faresignaler og anden usæd-

vanlig adfærd. I kan f.eks. bruge

spørgeskemaundersøgelser,

registrering af fremmøde og op-

gaveaflevering, forældremøder,

diskussioner i klassen, undervis-

ningsmiljøvurderingen m.m.

• Dialog: Der skal være mulighed

for, at eleverne og de studeren-

de i fortrolighed kan henvende

sig til en person med deres pro-

blemer. Generelt bør der være

en kontakt og dialog mellem de

enkelte elever/ studerende og

ansatte på uddannelsesinstitu-

tionen, så det er muligt at gribe

ind på et tidligt tidspunkt. Vær

opmærksom på, at fagpersoner

• Unødig meget uro

• Stærke negative relationer

• Uforløste konflikter

• Bekymrende fraværsmønstre

• Manglende respekt, en dår-

lig omgangstone, negativt og

grænseoverskridende sprog,

opførsel og manglende lydhør-

hed. Omvendt kan der også

være tale om elever, der er

tavse, som eventuelt forfølges

og gøres til syndebukke.

10 · Den forebyggende indsats mod udviklingen af voldelig og kriminel adfærd

Her følger nogle indikatorer, der kan

pege i retning af, hvornår elever og

studerende potentielt kan udgøre

en sikkerhedstrussel mod uddan-

nelsesinstitutionen

, (f.eks. i de

tilfælde, hvor nogen har til hensigt

at anvende våben til at skade

andre). Indikatorerne er udarbejdet

med baggrund i tidligere tilfælde

af skoleskyderier i andre lande.

Erfaringerne er, at skoleskyderier

sjældent er impulsive handlinger,

men at der ofte går en planlæg-

ningsproces forud for gerningen.

Eleven vil ofte have udvist et

bekymrende adfærdsmønster op

til handlingen, og i nogle tilfælde

vil andre have haft kendskab til

vedkommendes planer. Det er derfor

helt afgørende, at jeres uddannel-

sesinstitution kan spotte og rea-

gere på kendskab til mistænkelige

ytringer, våbenfund, bekymrende

adfærd m.m. Gerningsmanden

har som hovedregel været en yngre

mand. Kønsaspektet bør dog ikke

mindske opmærksomheden overfor

piger/kvinder, som de følgende

indikatorer også passer på.

Grundlæggende indikator:

Social udstødelse

Andre indikatorer:

• Udtryk for had og foragt for en

eller flere personer, navnlig nu-

værende eller tidligere skolekam-

merater og/eller undervisere,

samt hadefulde udtalelser over-

for bestemte grupper på grund

af f.eks. race, hudfarve, national

eller etnisk oprindelse, tro, poli-

tisk observans eller seksuel ori-

entering. Dette kan for eksempel

finde sted i chatrum, på sociale

medier, i breve, mundtligt mv.

• Vedkommende har tidligere givet

udtryk for at ville begå eller har

forsøgt at begå selvmord. Selv-

mord er særligt bekymrende, hvis

den pågældende har en trang til

udadvendt destruktion og virker

som indestængt aggressiv, jævn-

før ovenstående indikator.

• Et eller flere afbrudte

uddannelsesforløb.

• Direkte trusler mod nuværende

eller tidligere skolekammerater

og/eller undervisere.

Eksempel 2

• Psykiske lidelser, hvor der mulig-

vis foreligger en diagnose. Der

kan være tale om ét eller flere

afbrudte behandlingsforløb.

• En overdreven interesse

for skydevåben eller vold

(computerspil, film mv.).

• En stor interesse for hjemmesi-

der og chatrum for ekstremisti-

ske grupperinger, der f.eks. vi-

deregiver hadefulde holdninger

overfor individer eller grupper.

• Mistanke om våbenbesiddelse el-

ler adgang til ulovlige skydevåben.

• Voldelig adfærd og mangel på

empati eller impulskontrol.

• Påklædning (ændring af

påklædning til for eksempel

militæruniform eller lignende).

• Glorificering af tidligere skole-

skydere, herunder udtryk for at

den pågældende vil gå i samme

fodspor.

• Oplevelsen af manglende aner-

kendelse fra skolekammerater,

undervisere eller familie.

• Den pågældende opleves som

ensom, indelukket, anderledes,

umoden, aggressiv, narcissistisk

eller psykisk uligevægtig.

• Mobning og/eller andre personlige

nederlag på uddannelsesstedet.

• Vedkommende kan have “ven-

ner”, men der er ofte tale om

overfladiske bekendtskaber

uden tætte relationer, eller der

kan være tale om, at “vennerne”

nærmere er at betragte som

medsammensvorne i et bekym-

rende fællesskab isoleret fra det

øvrige sociale fællesskab.

En uddannelsesinstitution har valgt at organisere sine undervisere i

team, således at underviserne for tre-fire klasser jævnligt mødes for at

diskutere det faglige indhold i undervisningen samt eventuelle stude-

rende med sociale eller psykiske problemer. Underviserne har daglig

kontakt med de studerende og følger dem i to år. Til hvert underviser-

team er der tilknyttet to-tre uddannelsesguider/ kontaktundervisere,

som coacher de studerende og forsøger at være tæt på dem, herunder

om forhold der ikke er faglige. Derudover er der tilknyttet en uddan-

nelses- og erhvervsvejleder til hvert underviserteam.

Eksempel 3

En uddannelsesinstitution har en omfattende registrering af frem-

møde og opgaveafleveringspligt. På den måde opfanges elever,

der begynder at falde bagud. Derudover har uddannelsesstedet et

underviserteam og en studievejledningsordning og har frivilligt

tilknyttet en psykologordning, så elever med faglige/sociale/psykiske

problemer sikres en støtte og hjælp svarende til deres behov.

)

Der kan også være tale om tidligere elever, som ikke længere er tilknyttet uddannelsesinstitutionen. Det vigtigste er dog,

at uddannelsesinstitutionen på det tidspunkt, hvor de har kontakt med eleven, yder en præventiv indsats i forhold til eleven.

11 · Den forebyggende indsats mod udviklingen af voldelig og kriminel adfærd

Det vil altid være et skøn, om en

konkret person, der opfylder én

eller flere af ovenstående indika-

torer, udgør en sikkerhedstrussel.

Det generelle råd er dog, at jo flere

indikatorer, der er til stede, jo

større er behovet for at reagere.

Reaktioner på mistrivsel,

dårligt undervisningsmiljø og

andre faresignaler

Hvis jeres uddannelsessted

identificerer udpræget mistrivsel,

et dårligt undervisningsmiljø,

usædvanlig adfærd eller andre

faresignaler, skal I reagere. Er der

tale om, at en elev eller stude-

rende ikke trives eller udviser en

usædvanlig adfærd, er det vigtigt,

at en ansat tager initiativ til at

starte en dialog med den pågæl-

dende elev eller studerende. Det

kan være en fordel, at den daglige

ledelse - eller andre beslutnings-

tagere i dennes fravær - i samråd

med de enkelte faglærere, ud-

dannelses- og erhvervsvejledere

og andre ansatte beslutter, hvem

der i den pågældende situation

er mest kompetent til at føre en

sådan samtale. Også rammen

for samtalen skal fastlægges.

Det vil sige, at det på forhånd

bliver afklaret, hvilken form for

samtale der er tale om, og hvad

eleven eller den studerende skal

konfronteres med.

Hvis elever, studerende eller under-

visere får kendskab til oplysninger,

der tyder på, at en elev eller en

studerende er i alvorlige problemer

eller udgør en potentiel sikkerheds-

trussel, skal ledelsen eller relevante

fagpersoner og myndigheder straks

kontaktes for at få afdækket den

pågældendes behov for professionel

hjælp. Det er vigtigt, at alle, både

ledelse og ansatte, tager eventuelle

indberetninger alvorligt. Hvis der

er tale om kendskab til direkte

trusler om vold eller fund af våben,

skal den lokale politikreds straks

informeres.

Reglerne om tavshedspligt

betyder, at ansatte ikke frit kan

videregive alle oplysninger, som

de gennem deres arbejde får

kendskab til. Der henvises til

bilaget om vejledning om reglerne

om tavshedspligt.

Tavshedspligten brydes af under-

retningspligten. Det fremgår af

lov om social service, at personer,

der udøver offentlig tjeneste eller

offentligt hverv, dvs. ansatte på

jeres uddannelsesinstitution,

har en skærpet underretnings-

pligt. Dette betyder, at de skal

underrette kommunen, hvis de

under udøvelsen af tjenesten

eller hvervet får kendskab til

eller har grund til at antage, at

et barn eller en ung under 18 år

)

Er eleven over 18 år, skal uddannelsesinstitutionen være opmærksom på,

at underretningspligten i serviceloven ikke gælder for unge, der er fyldt 18 år.

Der henvises til bilaget om vejledning om reglerne om tavshedspligt.

12 · Den forebyggende indsats mod udviklingen af voldelig og kriminel adfærd

kan have behov for særlig støtte,

f.eks. som følge af nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne. Det

samme gælder, hvis et barn eller

en ung under 18 år kan have behov

for særlig støtte på grund af barnet

eller den unges ulovlige skolefra-

vær eller undladelse af at opfylde

undervisningspligten, eller hvis et

barn eller en ung under 18 år har

været udsat for overgreb.

Underretningspligten indtræder,

hvis jeres uddannelsesinstitution

ikke har rimelig mulighed for selv at

afhjælpe vanskelighederne, f.eks.

gennem rådgivning og vejledning af

barnet eller den unge og forældrene.

Folkeskoler har mulighed for at

sende børn til en skolepsykolog.

Mange øvrige uddannelsesinsti-

tutioner har frivilligt tilknyttet

en psykologordning for at sikre,

at personer med problemer har

mulighed for umiddelbart at

kunne modtage professionel

støtte. Der findes desuden forskel-

lige hjælpeorganisationer, som

kan yde værdifuld ressourcehjælp,

se kapitel 6.

Eksempel 4

En skoleelev udtaler sig på bekymrende vis om brug af våben, selvmord

eller lignende. Skolen taler med den pågældende elev og kontakter

vedkommendes forældre. Skolen opfordrer til, at forældrene kontakter

egen læge, der kan henvise eleven til psykiatrisk behandling.

Skolen kan også efter aftale med forældrene etablere et samarbejde

med lokale støtteorganisationer, som kan hjælpe eleven med sociale

og personlige problemer. Eller skolen kan efter aftale med forældrene

kontakte den lokale politikreds’ misbrugsgruppe og forebyggelsesgruppe,

hvis elevens problemer har karakter af misbrug eller kriminalitet. For

elever under 18 år skal det overvejes, om der skal ske en underretning til

de sociale myndigheder.

13 · Den forebyggende indsats mod udviklingen af voldelig og kriminel adfærd

Udmøntningen af kriseberedskaber

og indsatsen efter en ulykke

eller krisesituation

Når en ulykke eller krisesituation

pludselig opstår, skal krisesty-

ringen medvirke til at begrænse

skaderne på personer og byg-

ninger. Det er det professionelle

redningspersonel såsom politi,

brandvæsen og ambulancefolk,

der er ansvarlige for krisestyrin-

gen, når de er kommet frem til

ulykkesstedet. Indtil da er det

jeres eget interne beredskab, der

skal håndtere den pågældende

situation.

Det er derfor af afgørende betyd-

ning, at I som uddannelsesinstitu-

tion har et internt beredskab, der

kan håndtere en given ulykke eller

krise, indtil redningspersonellet

når frem.

Krisestyring forudsætter, at der

er ressourcepersoner på jeres

uddannelsesinstitution, som er

forberedte på, hvordan eventuelle

ulykker og sikkerhedstrusler skal

håndteres på en hensigtsmæssig

måde. Ressourcepersonerne skal

vide, hvilken rolle de hver især

skal påtage sig, og hvordan de

bidrager til en koordination af

indsatsen før og under rednings-

personellets tilstedeværelse.

Det vil fremme krisestyringen,

hvis en større kreds ud over res-

sourcepersonerne er bekendt med

de beredskabsplaner, der eksisterer

på jeres uddannelsesinstitution.

Alle ansatte skal være opmærk-

somme på, hvordan de kan

anvende de sociale medier til at

håndtere en krisesituation. Det

kræver blandt andet en skærpet

opmærksomhed og forståelse for,

at eleverne selv bruger de sociale

medier meget aktivt, og at viden

og rygter om en hændelse spredes

meget hurtigt på disse.

I bør som uddannelsesinstitution

desuden tage stilling til, hvordan

omverdenen informeres om

krisen, efter at den er overstået, og

hvordan I sikrer, at de involverede

får den nødvendige krisehjælp

efterfølgende.

De ovenstående faser beskriver et

hændelsesforløb, og anbefalingerne

er struktureret efter disse faser.

14 · Udmøntningen af kriseberedskaber og indsatsen efter en ulykke eller krisesituation

Overordnet for udmøntningen

af kriseberedskaber

Et internt kriseberedskab

indebærer, at jeres uddannelsesin-

stitution lokalt har gjort sig nogle

grundige overvejelser om mulige

ulykkes- og krisescenarier og har

en plan for at håndtere disse.

Dermed minimeres det kaotiske,

som kendetegner en pludselig

opstået krisesituation, og vilkå-

rene for en hensigtsmæssig og

fleksibel krisestyring øges.

Prioritér arbejdsprocessen i

forbindelse med udmøntningen,

og benyt anbefalingerne

som tjekliste.

Hvordan?

Hvem?

• Jeres uddannelsesinstitution

skal have afdækket og visuelt

beskrevet skolens områder,

bygninger, flugtveje m.m., her-

under hvorvidt det er muligt

at dele skolen op i adskilte

sektioner. Der skal tages stilling

til, hvilke muligheder der er for

evakuering (anbefales i tilfælde

af brand) og barrikadering (an-

befales generelt i tilfælde af

skoleskyderi, men det er kon-

tekstafhængigt, hvilken mulig-

hed der foretrækkes).

• Selve processen med at udarbej-

de et internt kriseberedskab skal

prioriteres meget højt. Der skal

udveksles den fornødne infor-

mation, og de involverede parter

skal have lejlighed til at disku-

tere og forberede sig på deres

roller i en given krisesituation.

• Det endelige interne krisebe-

redskab bør udformes som en

handlingsorienteret bered-

skabsplan med klare og enkle

retningslinjer. Beredskabsplanen

skal være lettilgængelig og kort-

fattet, så den er nem at huske.

Det er nødvendigt, at I opda-

terer og evaluerer beredskabs-

planen med jævne mellemrum.

Jeres uddannelsesinstitutions

interne kriseberedskab skal

udmøntes i et samarbejde

med den lokale politikreds,

brandvæsen og andre relevante

samarbejdspartnere for at sikre

en effektiv koordination af en

eventuel redningsindsats. Hvis I

foretager væsentlige ændringer

af jeres kriseberedskab, skal

relevante myndigheder infor-

meres. I det omfang I ønsker

råd og vejledning omkring ind-

retning af de lokale forhold, kan

I få feedback og sparring hos

den lokale politikreds.

• Overvej, om I kan og vil lade

jer inspirere af andre undervis-

ningsinstitutioner i udformnin-

gen af jeres kriseberedskab.

• Alle ansatte skal informeres

om uddannelsesinstitutionens

interne kriseberedskab.

• Det anbefales, at en bred kreds

af personer med daglig gang på

jeres uddannelsessted udgør res-

sourcepersonerne. Det kan f.eks.

være ledelsen, administrativt

personale, underviserstaben og

andet fasttilknyttet personale.

På den måde sikres det, at krise-

styringen ikke er følsom over for,

hvilke personer der er til stede

under selve ulykken eller krisen.

I kan også overveje, om der skal

differentieres mellem ansvar-

spersoner og ressourcepersoner,

sådan at ansvarspersonerne har

en koordinerende rolle, mens

ressourcepersonerne har en

udøvende rolle. Ressource- og

ansvarspersoner kan med fordel

markeres tydeligt, når det interne

kriseberedskab aktiveres, f.eks.

kan de iføre sig gule veste. Det vil

således være synligt for enhver,

hvem der har en aktiv rolle i krise-

styringen. Vær igen opmærksom

på at organisere jer således, at

kriseberedskabet ikke bliver af-

hængigt af enkeltpersoners tilste-

deværelse eksempelvis i tilfælde,

hvor ledelsen ikke er tilgængelig.

• Elever og studerende skal gøres

bekendte med de regler og foran-

staltninger, som gør sig gældende

i en given krisesituation. I bør tage

hensyn til, hvilken aldersgruppe

der er jeres uddannelsesinstitu-

tions primære målgruppe, når I

skal vurdere, hvor meget eleverne

skal inddrages i arbejdet med sik-

kerhed og kriseberedskaber. Udvis

diskretion i arbejdet og overvej,

hvilke informationer der er nød-

vendige at give videre til forældre,

elever, studerende og det omgi-

vende samfund. Involvering og vi-

den kan skabe tryghed. Omvendt

kan for megen omtale af risikoen

for f.eks. skoleskyderier skabe

utryghed og i værste fald inspirere

uligevægtige elever og studerende

til at begå farlige handlinger.

Anbefalinger

Hvilke farer skal der sikres imod?

• Jeres uddannelsesinstitution

skal have et internt krisebered-

skab, der kan håndtere forskel-

lige former for sikkerhedsrisici

og ulykkesscenarier. I bør tænke

forskellige scenarier for krisesi-

tuationer igennem med henblik

på en hensigtsmæssig krisesty-

ring. Der kan f.eks. være tale

om brand, terror, naturkata-

strofer, eksplosioner (herunder

ulykker f.eks. i værksteder og

laboratorier mv.), overfald og

skoleskyderier.

• Jeres uddannelsesinstitution bør

have en differentieret tilgang til

spørgsmålet om det interne kri-

seberedskab, så hver ulykkes- og

sikkerhedsrisiko vurderes sær-

skilt med henblik på den mest

hensigtsmæssige håndtering.

• Der er særegne forhold, når et

skoleskyderi skal håndteres.

Det skal I som uddannelsesin-

stitution tage højde for, når det

interne kriseberedskab udarbej-

des. Se afsnittene

Alarmering

Sikring af hensigtsmæssig

adfærd under en krisesituation.

15 · Udmøntningen af kriseberedskaber og indsatsen efter en ulykke eller krisesituation

Reagér når en hændelse

indtræffer

Når en ansat på uddannelsesstedet

spotter eller får kendskab til en

hændelse, der kan lede til en

ulykke eller krise, er det vigtigt,

at den pågældende reagerer.

Reaktionen kan for eksempel

være, at alle andre omkring en

advares, og at det interne krisebe-

redskab sættes i gang.

Hvis der er sikkerhedstrusler så-

som terror og bevæbnet indtræng-

ning, anbefales det, at alle ansatte

er informerede om, at de hver især

har et ansvar for straks at kontakte

den lokale politikreds (ring 112), og

at de ikke skal forvente, at andre

gør dette. Den lokale politikreds

vil hellere have for mange opkald

end ingen, og det er intet problem

for den lokale politikreds at

håndtere de mange opkald. Ved

et opkald til den lokale politikreds

skal hændelsen kort beskrives, og

det skal oplyses, hvor den finder

sted. Er der tale om bevæbnet

indtrængning, ser den lokale

politikreds gerne, at I informerer

om antallet af gerningsmænd,

og at der gives et signalement af

disse. (Se eksempler på måder at

barrikadere sig på under afsnittet

Sikring af hensigtsmæssig adfærd under

en krisesituation).

Eksempel 5

Ved indtrængen af en bevæbnet person har skolen givet instrukser om, at den lokale politikreds og folk i

nærheden straks skal informeres, og at undervisningslokalerne barrikaderes, hvis dette er muligt.

Alarmering

Enhver uddannelsesinstitution

er indrettet meget forskelligt

i forhold til omgivelser, un-

dervisningslokaler og tekniske

installationer. Det skal I tage

højde for, når I fastlægger jeres

alarmeringsprocedure(r).

indretning og tekniske instal-

lationer for at afklare, hvilke(n)

alarmeringsprocedure(r) der er

mulig(e) at anvende i en given

situation. Eksempler på forskel-

lige alarmeringsmetoder og

installationer er samtaleanlæg,

megafon, mobiltelefon, intra-

net, belysningen m.m.

• Alarmen skal kunne udløses fra

flere lokaliteter.

• I skal som uddannelsesinstitu-

tion afdække skolens områder,

• Optimalt skal der laves to syste-

mer for alarmering. Et for brand

og et til intern evakuering eller

barrikadering. Brandalarmen

bør ikke anvendes til alarmering

af et skoleskyderi, da aktiverin-

gen af brandalarm umiddelbart

vil medvirke til, at folk strøm-

mer ud på gangene, hvilket kan

gøre dem udsatte for skud.

Eksempel 6

Uddannelsesinstitution A er udstyret med et samtaleanlæg. Der meddeles klart over samtaleanlægget, hvilken

krisesituation der er tale om, og hvilket kriseberedskab der sættes i gang. Samtaleanlægget er indrettet

således, at der kan alarmeres fra flere lokaliteter på uddannelsesinstitutionen.

Hvis en uddannelsesinstitution ikke umiddelbart har nogle tekniske muligheder for alarmering ud over aktive-

ringen af en brandalarm, skal det besluttes, om der i stedet kan anvendes en megafon, mobiltelefoner eller

intranet som alarmeringsredskab. Fordele og ulemper ved en bestemt alarmeringsprocedure bør overvejes.

Eksempel 7

En uddannelsesinstitution havde opfordret eleverne til at have deres mobiltelefoner tændt under undervisnin-

gen, dog på lydløs. Uddannelsesinstitutionen sørgede for at have en database med alle elevernes mobilnumre,

så institutionen i krisesituationen havde mulighed for at sende en sms til alle elevernes mobiltelefoner. Øvelser

på uddannelsesstedet viste, at godt 60 procent af eleverne straks reagerede på sms’en, og at det var nok til at

gøre de sidste 40 procent opmærksomme på, at der var noget i gære.

16 · Udmøntningen af kriseberedskaber og indsatsen efter en ulykke eller krisesituation

Sikring af hensigtsmæssig

adfærd under en krisesituation

Når en krise indtræder, og I

alarmerer, er det væsentligt, at de

udpegede ressourcepersoner ved,

hvordan de skal forholde sig, og

at de tager ansvar for styringen

ved at påtage sig de opgaver,

de er blevet tildelt i forhold til

det interne kriseberedskab.

Brandvæsenet, ambulancefolk og

den lokale politikreds er ansvarlige

for selve redningsindsatsen, når

de ankommer, og de vil have gavn

af at kunne koordinere indsatsen

med bestemte ressourcepersoner

fra jeres uddannelsesinstitution.

vante for den lokale politikreds

og brandvæsen, F) fjernadgang

til højtalersystem og infotavler,

G) koder til sms-system til an-

satte og elever.

• I udpeger én person, som står

for kontakten til den lokale po-

litikreds, når de ankommer til

uddannelsesstedet, og hvem

der har ansvaret, hvis vedkom-

mende ikke er til stede. Den

lokale politikreds udpeger et

sikkert mødested, efter at kon-

taktpersonen har oplyst den

lokale politikreds om uddannel-

sesstedets indretning, og hvor

hændelsen finder sted. Mø-

destedet skal ikke udpeges på

forhånd, men først aftales, når

selve hændelsen er indtruffet.

• I undersøger, om jeres uddan-

nelsessteds arkitektoniske ind-

retning tillader, at institutionen

deles op i adskilte sektioner, så I

kan sætte et internt krisebered-

skab i gang, der kan afgrænses til

et bestemt geografisk område.

Et eksempel er, hvis en bom-

betrussel kan afgrænses til en

bestemt bygning, så det kun vil

være nødvendigt at evakuere

denne ene bygning. Det beror

dog på en konkret vurdering af

bl.a. bygningers nærhed, da eks-

plosioner kan spredes via vindu-

esåbninger. Et andet eksempel

er, hvis jeres uddannelsesinstitu-

tion oplever et bevæbnet over-

fald. I sektionen, hvor overfaldet

finder sted, skal der så vidt

muligt barrikaderes, mens andre

sektioner skal evakueres.

• I tager stilling til to overordnede

procedurer: evakuering og bar-

rikadering. I skal som uddan-

nelsesinstitution vurdere lokalt,

hvilken af de nævnte procedu-

rer der er mest hensigtsmæssig

at anvende i forskellige krise-

situationer. I bør tilstræbe, at

antallet af procedurer begræn-

ses til et minimum.

• I overvejer, om alle ansatte og

evt. elever på uddannelsesin-

stitutionen skal have installeret

apps på deres arbejdstelefoner til

at understøtte et kriseberedskab,

f.eks. 112 app’en, mobilvarsling.

dk m.fl., samt overvejer brug af

facebook og twitter til at under-

støtte evt. dialog med eleverne.

• Specifikt for bombetrusler: Poli-

tiet opererer med bestemte mi-

nimumsafstande til genstande,

som mistænkes for at indeholde

en bombe. For en rygsæk/kuffert

er det en radius på 200 meter.

Det anbefales, at afstandene

tænkes ind i jeres procedure for

håndtering af en bombetrussel.

• Specifikt for skoleskyderier:

Det anbefales, at I undersøger

mulighederne for barrikade-

ring i afgrænsede lokaler, så en

potentiel skoleskyder kan for-

hindres adgang til lokalet. Det

er vigtigt, at barrikaderingen

er så effektiv som muligt, og

gerningsmanden må derfor ikke

kunne sparke døren ind.

• Det er vigtigt, at al støj undgås,

dels fordi gerningspersonen

muligvis vil bevæge sig væk,

såfremt der er “stille”, dels fordi

den lokale politikreds lettere

vil kunne identificere, hvor ger-

ningsmanden befinder sig.

Anbefalinger

• Man har klare retningslinjer for

hver procedure, som er lette at

huske. De enkle retningslinjer

kan med fordel udmøntes i en

lettilgængelig og enkel adfærd-

sinstruks, som ressourceper-

soner skal have et dybgående

indblik i. I skal tage stilling til,

om elever og studerende også

bør have adgang til en særskilt

adfærdsinstruks.

• Der laves en mappe til den lo-

kale politikreds indeholdende:

A) Gode oversigtskort/plan-

tegninger over bygningerne i

flere eksemplarer, B) kort over

ABA-detektorer (automatisk

brandalarmsanlæg) branddøre,

røglemme og lignende, C) pla-

cering af videoovervågning og

koder til at tilgå dette evt. via

fjernadgang, D) koder, nøgler

eller nøglebrikker til døre (gerne

flere sæt), E) telefonliste til nøg-

lemedarbejdere, som er rele-

Eksempel 8

Uddannelsesinstitution A er inddelt i klasseværelser og har få åbne arealer. Der udarbejdes to overordnede

procedurer for evakuering og barrikadering. Uddannelsesinstitutionen tager stilling til, hvordan der skal

evakueres, og hvilke genstande der i et klasselokale kan benyttes til effektivt at blokere indgangen til klassevæ-

relset. Barrikadering kan for eksempel ske ved, at ryggen af en stol benyttes som stopper for dørhåndtaget, og

ved at borde og kateder er skubbet hen mod døren. Endvidere skal det sikres, at vinduerne er lukkede.

17 · Udmøntningen af kriseberedskaber og indsatsen efter en ulykke eller krisesituation

Eksempel 9

Uddannelsesinstitution B er indrettet med meget åbne undervisningsarealer, og der er få klasseværelser.

Institutionen undersøger, om f.eks. en stor gymnastiksal effektivt kan afskærmes fra indtrængning, eller om

den generelle anbefaling skal være, at der evakueres. Dog skal det overvejes, om en evakuering gennem de åbne

undervisningsarealer gør eleverne sårbare for eksempel over for en eventuel skoleskyder.

Eksempel 10

En uddannelsesinstitution har hængt en adfærdsinstruks op på kontorer og lærerværelser, hvori der står følgende:

Instruks ved indtrængen af personer med skydevåben:

•

Underret alle omkring dig om truslen.

Alarmér den lokale politikreds – ring 112.

Gå ind i nærmeste lokale og lås døren, når dine elever/studerende er kommet ind.

Placér jer, så I ikke er synlige fra gange og lignende.

Forbliv i lokalet, indtil enten den lokale politikreds eller en på uddannelsesstedet ansat person kalder jer ud.

Indsatsen efter en ulykke

eller krisesituation

Når selve faren for skader mod

personer og bygninger er passeret,

skal I tage stilling til, hvordan

pressen, ansatte, elever, stude-

rende og pårørende informeres om

hændelsen. Derudover skal I tage

stilling til, hvordan de implicerede

skal tilbydes krisehjælp, ligesom I

skal evaluere, om kriseberedskabet

har fungeret efter hensigten.

Efter krisen danner uddan-

nelsesinstitutionens ledelse i

samarbejde med ansatte, politiet,

brandvæsenet og andre relevante

myndigheder sig et fuldstændigt

overblik over hændelsesforløbet

og eventuelle tilskadekomne. Der

afsættes én eller flere ansvarsper-

soner til følgende opgaver:

• En kort beskrivelse af hændel-

sesforløbet og den nuværende

status.

• Uddannelsesstedets og myndig-

hedernes reaktion på og hånd-

tering af sagen.

• Alle interesserede inviteres

snarest muligt til et informati-

onsmøde, hvor de modtager

den autoritative udlægning af

handlingsforløbet og får mulig-

hed for at stille spørgsmål.

• Der sørges for, at ansatte, elever

og studerende, som er berørte

af situationen, tilbydes den nød-

vendige krisehjælp efter krisen.

Det regionale sundhedsvæsen

eller Akut Medicinsk Koordina-

tionscenter

skal sørge for, at

denne krisehjælp tilbydes.

• I ugerne efter hændelsesfor-

løbet er ansatte og ledelse

opmærksomme på, om der er

ansatte eller elever, der udviser

tegn på at være meget påvirket

af hændelsen. Er dette tilfæl-

det, skal der tages hånd, f.eks.

ved tilbud om krisehjælp.

• I evaluerer jeres interne krise-

beredskab efter en hændelse

for at optimere det. Orientér

Dansk Center for Undervis-

ningsmiljø om jeres erfaringer

med, hvad der virkede, og hvor

I oplevede udfordringer.

)

Regionerne er i henhold til sundhedsloven forpligtet til at planlægge et kriseterapeutisk beredskab og varetage den

kriseterapeutiske indsats i samarbejde med andre relevante parter. Det kriseterapeutiske beredskab skal forstås som sund-

hedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin evne til at yde psykosocial omsorg, aflastning og krisebehandling ved større

ulykker og tilsvarende hændelser. Hver region har oprettet et Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK), som varetager

den overordnede ledelse og koordination af sundhedsberedskabet – herunder det kriseterapeutiske – ved større ulykker og

enhver form for ekstraordinær hændelse, der inddrager sundhedsvæsenet i regionen. Ved en pludselig opstået ulykke eller

krisesituation skal en uddannelsesinstitution kontakte alarmcentralen på 1-1-2, som ved behov vil kontakte AMK. Uddannel-

sesinstitutionerne bedes henvende sig til regionernes præhospitalleder, hvis der er behov for mere information om AMK.

18 · Udmøntningen af kriseberedskaber og indsatsen efter en ulykke eller krisesituation

Oversigt over relevante eksisterende

tiltag, myndigheder og organisationer

Dette kapitel beskriver, hvilke

statslige og frivillige organisa-

tioner der kan være relevante at

have kendskab til, når I lokalt

skal forebygge ulykker og kriser

og udmønte jeres interne krise-

beredskab. Desuden fortælles der

om nogle af de eksisterende tiltag.

Listen er ikke udtømmende,

og I opfordres til at afdække og

opsøge lokale myndigheder og

organisationer for at modtage

rådgivning og eventuelt indgå i et

mere permanent samarbejde. Læs

anbefalingerne i kapitel 4 og 5.

Samarbejdet mellem den lokale

politikreds, de sociale myndig-

heder og social- og behandlings-

psykiatrien (PSP)

Alle landets politikredse skal have

et samarbejde mellem den lokale

politikreds, de sociale myndighe-

der og social- og behandlingspsy-

kiatrien (PSP-samarbejde). Det er

politidirektøren, der på baggrund

af drøftelser med relevante lokale

aktører beslutter de overordnede

rammer for PSP-samarbejdet

i de enkelte politikredse. PSP-

samarbejdet er tilrettelagt under

hensyntagen til de ønsker og be-

hov, der måtte være i den enkelte

kommune under politikredsen.

Det er de enkelte politistationer i

politikredsen, som varetager det

daglige lokale PSP-samarbejde.

Den lokale politikreds

I det omfang en uddannelsesin-

stitution ønsker råd og vejledning

omkring indretning af de lokale

forhold, kan de få feedback og

sparring hos den lokale politikreds.

Dansk Center for

Undervisningsmiljø, DCUM

DCUM er et uafhængigt, statsligt

videnscenter, som arbejder for at

fremme et sikkert, sundt og godt

undervisningsmiljø på alle uddan-

nelsessteder og et godt børnemiljø

i alle dagtilbud. Centret har til

opgave at vejlede og rådgive elever,

studerende, uddannelsessteder

og myndigheder i alle spørgsmål

om undervisningsmiljø og

børnemiljø. I arbejdet med at

skabe og opretholde et sikkert

undervisningsmiljø bør ud-

dannelsesstederne prioritere

et kontinuerligt forebyggende

arbejde med undervisningsmil-

jøet. DCUM kan hjælpe hertil med

vejledning, inspiration fra praksis

og værktøjer til arbejdet med både

det fysiske, æstetiske og psykiske

undervisningsmiljø, herunder

også den lovpligtige undervis-

ningsmiljøvurdering. Læs mere på

www.dcum.dk.

Samarbejdet mellem skole,

socialforvaltning og politi (SSP)

Det lokale samarbejde mellem

(folke)skole, socialforvaltning og

politi (SSP) fokuserer generelt på

prævention af kriminel adfærd.

Næsten alle kommuner har et

SSP-samarbejde. Målsætningen

for SSP-samarbejdet er at opbygge,

anvende og vedligeholde et lokalt

netværk, der har kriminalpræven-

tiv indvirkning på børn og unges

dagligdag. SSP-netværket bruges

desuden til at opfange faresig-

naler og udviklingstendenser i

kriminaliteten og i børn og unges

levevilkår tidligt nok til, at der kan

gøres en indsats. Endelig anvendes

SSP-samarbejdet til at afklare,

hvilke forebyggelsesmuligheder

der lokalt er til stede.

Frivillige og andre relevante

organisationer

Der findes en række frivillige or-

ganisationer, som yder en indsats

overfor børn og unge, der har

problemer af forskellig karakter.

I det følgende gives der eksempler

på nogle af disse:

19 · Oversigt over relevante eksisterende tiltag, myndigheder og organisationer

Livslinjen

Livslinien yder en forebyggende indsats over for selvmordstruede blandt andet gennem anonym internet- og

telefonrådgivning, ved undervisning af faggrupper i det selvmordsforebyggende arbejde og ved informations-

kampagner. Livslinien er en selvejende organisation under tilsyn af Social- og Indenrigsministeriet. Læs mere på

www.livslinien.dk.

Børns Vilkår

Børns Vilkår er en privat humanitær organisation, der generelt kæmper for børns ret til en god barndom, og de

yder en særlig indsats for udsatte børn. Børns Vilkår giver blandt andet anonym, individuel rådgivning over

internettet og telefonen. De har desuden en fagtelefon for alle, der arbejder med børn og unge, som yder råd og

vejledning om børnefaglige problemstillinger. Derudover har organisationen en skoletjeneste, som tilbyder

skoler oplæg om mobning, mobiltelefon- og chatkultur, puberteten m.m. Læs mere på www.bornsvilkar.dk.

Ungdommens Røde Kors

Ungdommens Røde Kors (URK) gennemfører initiativer med fokus på blandt andet læring, ensomhed og rodløs-

hed blandt udsatte børn og unge over hele landet. Eksempelvis er EnsomUng et tilbud til ensomme unge, der

gennem chat og real life-aktiviteter skaber positive fællesskaber for disse unge. Projektet er gennemtestet i en

række store byer og skal spredes til flere dele af landet gennem lokale EnsomUng-initiativer.

Se mere på http://www.urk.dk/online-raadgivning-griber-ensomme-unge og læs mere om URK’s andre

initiativer på www.urk.dk.

Psykiatrifonden

Psykiatrifondens formål er at udbrede kendskabet til psykiske sygdommes årsager, forebyggelse og behandling

samt skabe en positiv holdning til personer med psykiske sygdomme. Psykiatrifonden har blandt andet en

rullende undervisningsbus, der besøger uddannelsesinstitutioner og sætter fokus på psykisk sundhed, sygdom

og forebyggelse. Derudover yder Psykiatrifonden en anonym internet- og telefonrådgivning for personer med

en psykisk lidelse samt deres pårørende. Læs mere på www.psykiatrifonden.dk .

20 · Oversigt over relevante eksisterende tiltag, myndigheder og organisationer

Tjekliste til brug for kriseberedskaber

og håndtering af krisesituationer

Der kan med fordel reflekte-

res over og udarbejdes forskel-

lige planer rettet mod forskel-

lige scenarier. Tjeklisten er

beregnet for ledelsen af institutio-

nerne. Formålet med tjeklisten er

at tilbyde bistand til at sikre, at en

skole eller uddannelsesinstitution

har overvejet de mest grundlæg-

gende opmærksomhedspunkter

i udarbejdelsen af deres bered-

skabsplan samt under og efter en

krisesituation.

Uddannelsesstederne er blandt

andet kendetegnet ved, at der ikke

er etableret egentlige sikrings-

foranstaltninger mod voldelige

handlinger, og at der er fri adgang

for offentligheden. De trygheds-

skabende foranstaltninger er

opbygget ud fra, hvad der kan gø-

res før, under og efter en hændelse

med henblik på at kunne erkende,

forsinke og begrænse en eventuel

gerningsmands muligheder og

bevægelsesfrihed. Hver situation

er unik. Ingen indsats fungerer i

ALLE situationer. Tiltag, som i én

situation beskytter de implicerede,

virker måske ikke i en anden

situation eller en anden ramme.

Tjeklisten er derfor alene tænkt

som inspiration.

Før en krisesituation opstår

Grundlaget for planlægningen er

en risikoanalyse, der eksempelvis

kan tage udgangspunkt i følgende

fire punkter:

1. Trusler for ulykker eller hæn-

delser: Hvilke trusler skal

kunne håndteres?

2. Svagheder: Hvilke svagheder

har institutionen i relation til

truslen?

3. Modforanstaltninger: Hvilke

ressourcer har institutionen

til at imødegå truslerne?

4. Risikovillighed: Hvilke risici

vil institutionen acceptere?

Overvejelser i forbindelse med

en gennemgang af institutionen:

6. Er der mulighed for at bar-

rikadere sig, hvor er det mu-

ligt og hvordan?

7. Er lokaliteten konstrueret

således, at der kan opnås be-

skyttelse bag døre og vægge?

8. Er der et samarbejde med

andre institutioner i nærom-

rådet – informationsudveks-

ling, sparring, opsamling i

forbindelse med evakuering?

9. Hvem melder man til, hvis

man erkender noget mis-

tænkeligt eller uforsvarligt?

Et angreb vil oftest være

forberedt ved besøg og/eller

observation mod lokaliteten.

10. Taler man om sikkerhed?

Er der enighed om, hvad

truslen er, og hvorledes den

håndteres?

Når institutionen er gennemgået,

udarbejdes en beredskabsplan,

som bør udarbejdes med respekt

for relevante samarbejdspartnere.

Formålet med beredskabsplanen

er at klargøre roller og handle-

muligheder, hvis der opstår en

krisesituation i form af brand,

skoleskyderi, bombetrussel eller

andre overgreb på grund af fysisk

magtanvendelse, således at ulyk-

ken kan begrænses og afhjælpes

hurtigst muligt.

1. Hvordan er institutionen

indrettet?

2. Hvorledes er adgangsforhol-

dene - vinduer, døre og an-

dre åbninger - og kan de ju-

steres i forhold til truslerne?

3. Hvem kommer på institutio-

nen - hvordan ser en dag ud,

kommer/går folk på samme

tid, hvor kommer børn, med-

arbejdere og andre brugere?

4. Hvor er der udgange og nød-

udgange, hvor fører de hen,

og har personale og børn

kendskab til dem?

5. Kan institutionen inddeles i

områder (flere lag/sektorer),

som kan forsinke en angriber?

21 · Tjekliste til brug for kriseberedskaber og håndtering af krisesituationer

Centrale elementer i en beredskabs-

plan kan bl.a. omfatte:

Alarmering og kriseberedskab

7. Alle ansatte har øvet/simu-

leret forskellige tænkelige

krisesituationer.

8. Varslingssystemer og proce-

durer øves en gang årligt.

9. Nøgler, adgangskoder,

tegninger over bygninger mv.

er tilgængelige for politiet.

man komme uset væk,

kan vinduer, porte, kælder-

gange etc. benyttes, er man

allerede nu et sikkert sted?

Ressourcepersoner og Kommuni-

kation (politiet er ankommet)

1. Er ansvaret for planerne

placeret?

2. Hvem har det endelige an-

svar, og hvem kan tage be-

slutningen om en lukning,

evakuering eller lignende?

3. Det er sikret, at alle ansatte

ved, hvorledes de skal rea-

gere, hvis der er sikkerheds-

trusler såsom terror eller

bevæbnet indtrængning.

4. Det er tydeliggjort, hvordan

der alarmeres, og hvordan

kommunikationen i øvrigt

finder sted under en krise-

situation (samtaleanlæg,

mobiltelefoner mv.).

5. Der er således valgt og

afprøvet en alarmerings-

procedure, der kan igang-

sættes fra flere lokaliteter.

6. Ansatte, elever og stude-

rende er bekendt med de

regler og procedurer, der

gør sig gældende i en given

krisesituation.

Under en ulykke eller et angreb

En ulykke eller et angreb vil ske

uvarslet og formodentlig heller

ikke nøjagtigt, som institutionen

forventer det eller har indøvet.

Derfor skal en plan være generel,

så reaktionen kan tilpasses den

aktuelle situation. Grundpillerne

i reaktionen ved en ulykke eller et

angreb mod lokaliteten er:

Der er udpeget faste

ressourcepersoner til at

varetage kontakten/

kommunikation ift.:

• Politi, redningsfolk og

skadestue

• Elever og personale

• Forældre og øvrige

pårørende

• Presse

Det er også fastlagt,

hvem der varetager

kontakten i de primære

kontaktpersoners fravær.

Dele af kommunikationen

kan evt. uddelegeres til an-

dre, således at f.eks. politiet

står for kontakten til pressen.

Det er ligeledes fastlagt,

hvilke personer der sørger

for tegninger over bygninger,

flugtveje, information om

samtalesystemer mv. til

brug for politiets arbejde.

• Flygt/Alarmér

• Barrikadér/Gem

Flygt/Alarmér

Ring 112

Alarmering internt via råb,

telefon, højtaler-/samtale-

anlæg, mail og SMS.

Hvorledes kan man flygte,

hvor er der flugtveje, kan

22 · Tjekliste til brug for kriseberedskaber og håndtering af krisesituationer

Barrikadering og evakuering

Tilsiger den konkrete krisesitua-

tion, at skolen barrikaderes eller

evakueres? Overvej ligeledes, om

det er mest hensigtsmæssigt kun at

barrikadere/evakuere dele af skolen.

Barrikadér/Gem

(Hvis man ikke kan flygte)

Afvent evakuering eller

nærmere instruks fra po-

litiet eller klarmelding fra

ledelse. Giv dig til kende.

Forhold dig roligt, hold dine

hænder synlige, og adlyd

instrukser. Løb ikke frem

mod politiet!

Overvejelser om både eva-

kuering og barrikadering skal

ske under hensyntagen til

det lokale kendskab til byg-

ninger og området omkring

skolen og være afstemt med

politi og brandvæsen.

Er det ikke muligt at gemme

sig eller flygte, skal skolen

overveje, hvilke andre

muligheder der er for at

beskytte/forsvare sig.

Er personalet tilstrækkeligt

uddannet og genopfrisket i

livgivende førstehjælp?

Hvor på skolen findes hjer-

testartere, vandbeholdere,

tæpper og kasser med

førstehjælpsudstyr?

Hvor er man mest sikker

f.eks. kan man barrikadere

og gemme sig?

Bemærk, at skjul og dæk-

ning ikke er det samme.

Skjul er, hvor man ikke kan

ses, hvorimod dækning er,

hvor man ikke kan ram-

mes. Søg dækning bagved

stabile bygningsdele såsom

mursten og beton, ikke de

svage bygningsdele såsom

døre, gipsvægge etc.

Lås døren og barrikadér dø-

ren med så meget inventar

som muligt. Søg væk, så du

ikke er i skudlinje fra døren.

Sæt alt på lydløs/sluk

(mobiltelefon, radio),

sluk lyset og vær stille.

Efter at krisesituationen er

overstået: Psykologisk krise-

hjælp og debriefing

Skolen skal i samarbejde

med relevante myndigheder

(f.eks. kommunen) have

gjort sig klart, til hvem og i

hvilket omfang der leveres

psykologisk krisehjælp.

Der kan evt. afholdes infor-

mationsmøde(r), hvor der

informeres om hændelsen

til berørte og interesserede,

og hvor der svares på

spørgsmål.

Efter en ulykke eller et angreb

Førstehjælp

En beredskabsplan for skolen bør

beskrive ressourcer til førstehjælp,

f.eks.:

Hvordan hjælpes sårede

bedst? Er det bedst at give

eller skaffe førstehjælp?

Vær opmærksom på, om der er

ansatte, elever eller øvrige berørte,

som på længere sigt udviser tegn

på fortsat at være markant påvir-

ket af hændelsen, og som derfor

har behov for yderligere hjælp.

23 · Tjekliste til brug for kriseberedskaber og håndtering af krisesituationer

Bilag:

Vejledning om reglerne om tavshedspligt

I skal som uddannelsesinstitution

være opmærksom på, at der er

visse oplysninger, som ikke frit

kan videregives, når I orienterer

eller underretter relevante

myndigheder, elever, studerende,

forældre, andre pårørende, an-

satte på uddannelsesinstitutionen

eller pressen i forbindelse med en

forebyggende indsats eller efter

en eventuel krise/hændelse. Det

drejer sig om oplysninger, der

enten ved lov eller anden gyldig

bestemmelse er betegnet som

fortrolige eller nødvendige at

hemmeligholde for at varetage

væsentlige hensyn til offentlige

eller private interesser, f.eks.

hensynet til statens sikkerhed

og hensynet til enkeltpersoners

private, herunder økonomiske

forhold.

Tavshedspligten brydes af

underretningspligten.

Ifølge serviceloven

har personer,

der udøver offentlig tjeneste eller

offentligt hverv

, dvs. ansatte

på jeres uddannelsesinstitution,

en skærpet underretningspligt,

som betyder, at de skal underrette

kommunen, hvis de under ud-

øvelsen af tjenesten eller hvervet

får kendskab til eller har grund til

at antage, at et barn eller en ung

under 18 år kan have behov for

særlig støtte, f.eks. som følge af

nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne. Det samme gælder,

hvis et barn eller en ung under

18 år kan have behov for særlig

støtte på grund af barnets eller

den unges ulovlige skolefravær

eller undladelse af at opfylde

undervisningspligten, eller hvis

et barn eller en ung under 18 år

har været udsat for overgreb.

Underretningspligten indtræder,

hvis jeres uddannelsesinstitution

ikke har rimelig mulighed for selv

at afhjælpe vanskelighederne,

f.eks. gennem rådgivning og

vejledning af barnet eller den

unge og forældrene.

Underretningspligten gælder ikke

for unge, der er fyldt 18 år. Disse

unge er omfattet af de alminde-

lige regler i forvaltningsloven og

persondataloven om videregivelse

af personfølsomme oplysninger til

en anden forvaltningsmyndighed,

jf. bemærkningerne nedenfor.

Hvis fortrolige oplysninger skal

videregives

, kan det kun ske,

hvis der er væsentlige modstå-

ende hensyn, der nødvendiggør

videregivelsen.

Hvorvidt dette er

tilfældet afhænger af en afvejning

af hensynet til den person, som

hemmeligholdelsen søger at

beskytte, overfor hensynet til

formålet med at videregive oplys-

ningerne. Ved afvejningen skal

der tages hensyn til oplysningens

karakter, modtageren samt

formålet med videregivelsen.

Hvis der er tale om rent private

forhold såsom helbredsforhold,

væsentlige sociale problemer eller

strafbare forhold, skal der være

offentlige eller private hensyn, der

klart vejer tungere end hensynet

til at beskytte den enkeltes inte-

)

Jf. forvaltningslovens § 27

)

Serviceloven § 153 samt bekendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2010 om underretningspligt over for kommunen

efter lov om social service.

)

Omfatter også frie grundskoler og frie kostskoler.

)

Reglerne gælder både for videregivelse af oplysninger i mundtlig og skriftlig form.

)

Jf. §§ 27-32 i forvaltningsloven og § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lov om behandling af person-

oplysninger (persondataloven). Der henvises særligt til persondatalovens § 8, stk. 2, om videregivelse af oplysninger til en

anden forvaltningsmyndighed.

24 · Bilag: Vejledning om reglerne om tavshedspligt

resse i, at disse særlige følsomme

personoplysninger hemmelig-

holdes. Eksempler på dette kan

være, at uddannelsesinstitutionen

videregiver information til politiet

med henblik på efterforskning,

strafferetlig forfølgning eller

forbyggende samarbejde, f.eks.

SSP-samarbejdet (samarbejdet

mellem skole, socialforvaltning

og politi).

Information af rent privat

karakter kan også videregives, hvis

informationerne er af nødvendig

betydning for en myndigheds

behandling af en sag eller dennes

virksomhed i øvrigt, f.eks. social-

forvaltningen. Brandvæsen, læger

og andre involverede myndigheder

kan også informeres i det omfang,

det er nødvendigt for, at de kan

udføre deres opgaver. Når elever,

forældre og pressen orienteres,

vil der almindeligvis ikke være

vægtige hensyn, der taler for

at videregive særlige følsomme

personoplysninger. Dette gælder

dog ikke i forhold til forældre

og nære pårørende til den, som

oplysningen drejer sig om, f.eks.

en tilskadekommen elev.

I forhold til at videregive fortrolige

oplysninger til ansatte – f.eks.

undervisere – på uddannel-

sesinstitutionen skal der være

et sagligt behov for, at de kan

modtage oplysninger af rent privat

karakter.

Hvis oplysningerne drejer sig

om andre personlige forhold

end rent private, f.eks. sociale

problemer, der ikke kan betegnes

som væsentlige, eller økonomiske

forhold, skal der være en saglig

begrundelse for, at sådanne

almindelige fortrolige oplysninger

videregives. Igen må der foretages

en konkret afvejning af de forskel-

lige modstående hensyn. I forhold

til politi, kommune, andre sociale

myndigheder, læger, sundheds-

personale, brandvæsen mv. vil der

kunne være en saglig begrundelse

for at videregive oplysninger om

personlige forhold. Derimod vil

der normalt ikke være tilstræk-

kelige saglige hensyn, der taler for

at underrette elever og forældre,

medmindre de pågældende er

forældre til den elev/studerende,

som oplysningen drejer sig om.

Hvis den person eller myndighed,

som tavshedsreglerne søger at

beskytte, giver samtykke til, at

fortrolige oplysninger gives

videre, kan disse oplysninger frit

videregives.

Opmærksomheden henledes

på, at beskyttelse af offentlige

interesser vil kunne begrunde

hemmeligholdelse af oplysninger.

F.eks. vil hensynet til statens

sikkerhed i forbindelse med

terrorhandlinger kunne være en

væsentlig årsag til at holde visse

oplysninger hemmelige. Er der

mistanke om kriminalitet, f.eks.

skoleskyderier, vold, brand eller

bombetrusler, kan hensynet til

politiets efterforskning, straffe-

retlig forfølgning og forebyggende

arbejde også begrunde hemmelig-

holdelse af oplysningerne.

25 · Bilag: Vejledning om reglerne om tavshedspligt

KOLOFON

Titel:

Sikkerhed og kriseberedskab, vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner

Noter:

Publikationens indhold er en redigeret udgave af vejledningen Sikkerhed og Kriseberedskab (2009)

Udgiver:

Ministeriet for Børn, Undervisnings og Ligestilling, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Redaktion:

Anders Andersen, Kristoffer Gjerding, Ramus Biering-Sørensen, Jesper Frøling Nielsen, Emilie Biker,

Hong Quang Ha, Helene Bøgvad

Layout og fotos:

Michael Lund, Colourbox, Lars Skaaning

Resumé:

Publikationen indeholder opdaterede råd og vejledning i, hvordan uddannelsesinstitutioner kan

udarbejde kriseberedskab, der forebygger og håndterer forskellige former for ulykker og sikkerhedsrisici,

herunder væbnede overfald

Sprog:

Dansk

URL:

uvm.dk/Sikkerhed-og-kriseberedskab

ISBN:

978-87-603-3113-8

Publikationen findes kun i elektronisk format

Pris:

0 DKK

Version:

1.0

Versionsdato: 05.10.2016

Publikationsstandard nummer:

2,0

Formater:

html, pdf

Eventuelle henvendelser af indholdsmæssig karakter skal rettes til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet,

Emilie Biker 33 92 51

57.

Email: [email protected]

26 · Kolofon