BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati ved privat pasning), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 5
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven

(Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati ved privat pasning)

§1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1

, ændres »5« til: »7«.

§ 11

affattes således:

»§

11.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen

omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver

formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen

omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en

sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og

som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-årsalderen eller 2-årsalderen, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fremrykkes til børn i alderen

omkring to år.

Stk. 4

. Såfremt kommunalbestyrelsen har gennemført en sprogvurdering af barnet i alderen omkring 2 år, skal

kommunalbestyrelsen ikke gennemføre en sprogvurdering af barnet i alderen omkring 3 år, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 5

. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at forældre med børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, i

forbindelse med sprogvurderingen efter stk. 2 eller 3 gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan

blive optaget i et dagtilbud.

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 5: Lovudkast til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati ved privat pasning), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Stk. 6

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en

sprogvurdering efter stk. 1-3 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af

sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1-3 fastsættes ud fra det enkelte barns behov

for sprogstimulering, jf. dog stk. 7.

Stk. 7

. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en plads

30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i

dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 eller 3, vurderes at have behov for

sprogunderstøttende aktiviteter, jf. dog stk. 10.

Stk. 8

Sprogvurdering efter stk. 1-3 og sprogstimulering efter stk. 6, 7 og 10 varetages af personer, der har

særlige kvalifikationer til at varetage opgaven.

Stk. 9

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med

sprogvurderingen efter stk. 1-3 og sprogstimuleringen efter stk. 6, 7 og 10, samt at forældrene får vejledning i

selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.

Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud til børn, der har

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2 eller stk. 3, nr. 1 eller 2, og

børn, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 9 c, stk. 1, på baggrund af

familiemæssig tilknytning til en herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller

8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2, når barnet ikke er optaget i et dagtilbud og barnet på baggrund af en

sprogvurdering efter stk. 2 eller 3 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter.

Kommunalbestyrelsen beslutter det tidsmæssige omfang af de sprogunderstøttende aktiviteter, og i hvilket

omfang de sprogunderstøttende aktiviteter for det enkelte barn skal ske via optagelse i et dagtilbud, jf. dog stk.

6.«

§ 11

affattes således:

»§

11.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen

omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver

formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen

omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en

sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og

som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-årsalderen eller 2-årsalderen, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fremrykkes til børn i alderen

omkring to år.

Stk. 4

. Såfremt kommunalbestyrelsen har gennemført en sprogvurdering af barnet i alderen omkring 2 år, skal

kommunalbestyrelsen ikke gennemføre en sprogvurdering af barnet i alderen omkring 3 år, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 5

. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at forældre med børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, i

forbindelse med sprogvurderingen efter stk. 2 og 3 gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan

blive optaget i et dagtilbud.

Stk. 6

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en

sprogvurdering efter stk. 1-3 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af

sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1-3 fastsættes ud fra det enkelte barns behov

for sprogstimulering, jf. dog stk. 7.

Stk. 7

. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en plads

30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i

dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 og 3, vurderes at have behov for

sprogunderstøttende aktiviteter.

Stk. 8

Sprogvurdering efter stk. 1-3 og sprogstimulering efter stk. 6 og 7 varetages af personer, der har

særlige kvalifikationer til at varetage opgaven.

Stk. 9

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med

sprogvurderingen efter stk. 1-3 og sprogstimuleringen efter stk. 6 og 7 samt at forældrene får vejledning i selv at

understøtte deres barns sproglige udvikling.«

§ 12, stk. 1,

ændres »1-2« til: »1-3« og »3-5« til: »6, 7«.

§ 12, stk. 1

, affattes således:

Stk. 1

. Forældre til børn, der skal sprogvurderes efter § 11, stk. 1-3 og eventuelt modtage sprogstimulering

efter § 11, stk. 6 og 7 har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering

eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som

kommunen tilbyder.«

§ 12, stk. 3,

ændres »1 og 2« til: »1-3«, og »3-5« til: »6, 7«.

§ 12, stk. 3

, affattes således:

Stk. 3

. Kommunen skal forud for, at et barn skal modtage en sprogvurdering efter § 11, stk. 1-3 og eventuel

sprogstimulering efter § 11, stk. 6 og 7 oplyse barnets forældre om, at manglende overholdelse af forældrenes

pligt efter stk. 1 kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter stk. 2, træffer en afgørelse om standsning af

børneydelsen.«

§ 43, stk. 1, nr. 5,

ændres »5, eller modtager sprogstimulering, jf. § 11, stk. 9« til: »7, eller modtager

sprogstimulering, jf. § 11, stk. 10«.

§ 43, stk. 1, nr. 5

, affattes således:

5) tilskud, når et barn med behov for sprogstimulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i

et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 7.«

10.

§ 81, stk. 1

, indsættes efter »ordningen«: », herunder om pasningen er tilrettelagt efter stk. 2«.

11.

§ 81

indsættes som nyt

stk. 2

Stk. 2

. Den private pasning skal tilrettelægges, så hovedsproget i ordningen er dansk, ligesom børn skal

sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Den private pasning skal som led heri bidrage til

at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration

i det danske samfund.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen

gennem det løbende tilsyn efter stk. 1, konstaterer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse

med den indgåede pasningsaftale samt kravene i stk. 2.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

12.

§ 87

stk. 1

, indsættes som nyt

nr. 1

»1) har tilstrækkelige danskkundskaber,«.

Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.

13.

§ 87, stk. 2.

ændres »Kravet om ophold efter stk. 1, nr. 3« til: »Kravene om tilstrækkelige danskkundskaber

efter stk. 1, nr. 1 og ophold efter stk. 1, nr. 4«.

§2

I lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at

modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram mv.) foretages følgende

ændringer:

§ 7, nr. 7, 9, 11

, ophæves.

§ 12, stk. 1,

ændres »2-6« til: »2-5«.

§ 12, stk. 5

, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

I § 12, stk. 6

, ændres »4 eller 5« til: »7«.

§3

Stk.1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

. § 1, nr. 3, 5, 7 og 9 træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 3

. § 81, stk. 1-3, og § 87, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse af lov nr. 748 af 20. juni 2016 om dag-, fritids- og

klubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10-13, finder anvendelse

for aftaler om tilskud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn, der er indgået efter den 1. juli 2017.

Stk. 4.

Tosprogede børn

der den 30. juni 2017, er optaget i et 15 timers sprogstimuleringstilbud, jf. § 11, stk. 4, i

bekendtgørelse af lov nr. 748 af 20. juni 2016 om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge

(dagtilbudsloven), skal optages i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf.

den foreslåede § 11, stk. 7, jf. forslagets § 1, nr. 2.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Lovforslagets indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Udvidet obligatorisk dagtilbud

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Den foreslåede ordning

3.2. Krav om dansk som hovedsprog samt fokus på medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati ved

tilskud til privat pasning

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Den foreslåede ordning

3.3. Krav om dansk ved tilskud til pasning af egne børn

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Lovforslagets indledning

Regeringen vil styrke indsatsen mod parallelsamfund og social kontrol. Det er afgørende, at små børn ikke vokser

op i lukkede miljøer isoleret fra det øvrige danske samfund, hvor de ikke har mulighed for at høre og lære dansk,

og hvor der kan være risiko for, at de ikke får forståelse for demokrati og stifter bekendtskab med værdier som

ligestilling, fællesskab, medbestemmelse og medansvar.

Nogle tosprogede børn i bl.a. udsatte boligområder lever isoleret fra det danske samfund. Det kan være børn, som

ikke går i dagtilbud, og som bliver passet hjemme af en forælder, en bedsteforælder eller lignende. Dette kan

være problematisk, da et veludviklet sprog og kendskab til bl.a. demokratiske normer og værdier styrker barnet i

at indgå i sociale sammenhænge og dermed i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne samt

understøtter barnets senere skolegang.

Forskning peger på, at børn af mødre med korterevarende uddannelse, børn af enlige mødre og børn af mødre

med ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt har svagere socioemotionelle, sproglige og tidlige matematiske

kompetencer end børn af mødre med længerevarende uddannelser, børn af samlevende forældre og børn af

mødre med vestlig baggrund. Især børn af mødre med en ikke-vestlig baggrund har gennemsnitligt hyppigere

forekomst af svage kompetencer uanset kompetenceområde end børn af mødre med vestlig baggrund.

Regeringen ønsker, at alle børn tidligst muligt skal opleve en tilknytning til det danske samfund og gives

forudsætninger for et godt børneliv og senere skolegang. Derfor vil regeringen iværksætte initiativer, som

understøtter, at alle børn så tidligt som muligt hører og lærer dansk og får forståelse for værdier som f.eks.

demokrati, medbestemmelse, dialog, respekt for mangfoldighed samt ligestilling mellem kønnene.

Selvom der gennem de seneste år har været et stigende fokus på at sprogvurdere børn samt at iværksætte

sprogstimulering til de børn, der har sproglige udfordringer, er der stadig børn, der begynder i skole og ikke har et

alderssvarende sprog. Det kan få negative konsekvenser for barnet i dets omgang med bl.a. dets kammerater.

Barnet kan således ikke til fulde give udtryk for tanker og behov og kan have vanskeligt ved at deltage i legen

med andre børn, ligesom der er risiko for, at barnet begynder i skolen uden de nødvendige sproglige kundskaber.

Barnet kan derved opleve, at overgangen til skolen er svær og få en vanskelig skolestart. Et veludviklet og

nuanceret sprog er en af de væsentligste forudsætninger for, at alle børn kan få et positivt og udbytterigt

skoleforløb.

Med lovforslaget lægges der op til, at kommunerne får mulighed for at fremrykke tidspunktet for den lovpligtige

sprogvurdering samt sprogstimulering af børn fra 3-årsalderen til 2-årsalderen.

Det foreslås endvidere at udvide målgruppen for det obligatoriske 30 timers dagtilbud til alle tosprogede børn med

behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud. I dag er det alene tosprogede børn med behov for

sprogstimulering, som ikke er optaget i et dagtilbud, og hvor mindst en af barnets forældre ikke er i

beskæftigelse, som skal optages i et obligatorisk dagtilbud 30 timer om ugen. Forslaget indebærer, at det

nuværende krav om 15 timers sprogstimuleringstilbud om ugen til tosprogede børn med behov for

sprogstimulering, der ikke er optaget i et dagtilbud, ophæves, hvorefter alle tosprogede børn med behov for

sprogstimulering skal optages i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om

ugen. Hvis kommunen har valgt at foretage en sprogvurdering af børn uden for dagtilbud i 2-årsalderen, skal alle

de pågældende 2-årige tosprogede børn med behov for sprogvurdering optages i et sprogstimuleringstilbud i form

af et dagtilbud 30 timer om ugen.

Det foreslås herudover at stille krav om, at dansk skal være hovedsprog i private pasningsordninger, ligesom den

private pasning skal tilrettelægges på en måde, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for

demokrati. Som led heri skal den private pasning bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i

forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Det foreslås videre, at

kommunernes løbende tilsyn med de private pasningsordninger styrkes, så det sikres, at pasningsordningerne

lever op til de foreslåede krav.

Endelig lægges der op til, at de forældre, som modtager tilskud til pasning af egne børn, som en betingelse for

udbetaling af tilskud, skal dokumentere, at de kan tale dansk på et tilstrækkeligt niveau.

2. Lovforslagets baggrund

I 2010 indførte den daværende borgerlige regering bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti krav om,

at alle 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, skal modtage en sprogvurdering, hvis der er formodning om, at

barnet har sproglige vanskeligheder. Alle 3-årige børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, skal ligeledes modtage

en sprogvurdering. Hvis et tosproget barn har behov for sprogstimulering, skal barnet optages i et 15 timers

sprogstimuleringstilbud om ugen.

I 2011 blev der indført krav om, at 3-årige tosprogede børn med behov for sprogstimulering, skal optages i et

obligatorisk dagtilbud 30 timer om ugen, hvis mindst en af forældrene ikke er i beskæftigelse. I 2012 blev der

tillige indført en sanktionsbestemmelse, hvorefter kommunen skal standse børneydelsen til forældre, der ikke

overholder deres pligt til at sørge for, at deres barn deltager i en sprogvurdering samt en eventuel

sprogstimulering.

Med § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016 om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket

virksomhedsrettet integrationsprogram m.v., er der foretaget en midlertidig ændring af dagtilbudsloven. Med

lovændringen har kommunerne i en midlertidig periode på to år fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2018

med udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barns behov for sprogstimulering fået mulighed for selv

at tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen over for børn af flygtninge med opholdstilladelse efter

udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 9. Der ændres med nærværende forslag ikke på den midlertidige

ordning. Dog foreslås det, at kommunerne også får mulighed for at foretage en sprogvurdering af disse børn i 2-

årsalderen.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Sprogvurdering af 2-årige børn og udvidet obligatorisk dagtilbud

3.1.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen er efter de gældende regler i dagtilbudsloven forpligtet til at foretage en sprogvurdering af

alle børn i alderen omkring 3 år, som er optaget i et dagtilbud, jf. lovens § 11, stk. 1. Hvis sprogvurderingen viser,

at barnet har behov for sprogstimulering, skal sprogstimuleringen fastsættes med udgangspunkt i barnets behov,

jf. lovens § 11, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtet til at foretage en sprogvurdering af alle børn i 3-årsalderen, som ikke

er optaget i et dagtilbud (screening), jf. lovens § 11, stk. 2. Kommunalbestyrelsen har videre ansvar for at

gennemføre en sprogvurdering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i et

dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-årsalderen.

Hvis barnet er tosproget, og sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sprogstimulering, er kommunen

forpligtet til at give barnet et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen, jf. lovens § 11, stk. 4. Hvis barnet er

tosproget, og sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sprogstimulering og mindst en af barnets forældre

ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbestyrelsen give barnet et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en

plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. lovens § 11, stk. 5.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at give et 100 pct. tilskud til sprogstimuleringstilbuddet i form af en plads i et

dagtilbud 30 timer om ugen, hvorfor tilbuddet er gratis for forældrene. Reglerne om tilskud til plads i et

sprogstimuleringstilbud 30 timer om ugen er fastsat på bekendtgørelsesniveau, jf. § 43 i bekendtgørelse om

dagtilbud.

Forældre til børn i og uden for dagtilbud har pligt til at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og i en

eventuel efterfølgende sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis

kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder, jf. lovens § 12, stk. 1. Kommunen har pligt til at

standse børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelsen, hvis forældrene ikke overholder deres pligt, og der

ikke forelægger omstændigheder, der kan forklare, at forældrene ikke efterlever deres pligt, jf. lovens § 12, stk. 2.

Jf. § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016 om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket

virksomhedsrettet integrationsprogram m.v. har kommunerne fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2018

mulighed for selv at tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen for børn af flygtninge med nærmere

fastsatte opholdstilladelser efter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 9. De pågældende børn af

flygtninge er i den midlertidige periode på to år således ikke omfattet af dagtilbudslovens regler om henholdsvis

15 og 30 timers sprogstimulering, jf. lovens § 11, stk. 4 og 5. Det nuværende krav om, at kommunen skal standse

børneydelsen til forældre, der ikke overholder deres pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og

eventuel sprogstimulering, er ligeledes gældende for forældre med børn, der modtager sprogstimulering efter

lovens § 11, stk. 9.

3.1.2. Den foreslåede ordning

For at styrke den tidlige indsats og modvirke dannelse af parallelsamfund foreslås det at give kommunerne

mulighed for at foretage en sprogvurdering samt iværksætte sprogstimulering af børn allerede i 2-årsalderen. Med

forslaget får kommunerne således mulighed for at foretage en sprogvurdering af børn i dagtilbud i 2-årsalderen,

hvis der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering, ligesom kommunerne med forslaget gives

mulighed for at foretage den lovpligtige sprogvurdering af alle børn uden for dagtilbud i 2-årsalderen i stedet for i

3-årsalderen.

Hvis sprogvurderingen af barnet i 2-årsalderen viser, at barnet har behov for sprogstimulering, foreslås det, at

kommunen har pligt til at iværksætte sprogstimulering til barnet efter de regler for sprogstimulering, som er

gældende for børn i 3-årsalderen. Dette indebærer f.eks., at kommunen på baggrund af en sprogvurdering af alle

børn uden for dagtilbud i 2-årsalderen har pligt til at iværksætte sprogstimulering til de børn, som har behov for

sprogstimulering, herunder optage 2-årige tosprogede børn i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en

plads i et dagtilbud 30 timer om ugen. Det foreslås videre, at hvis kommunen har foretaget en sprogvurdering af

børn i dagtilbud og uden for dagtilbud i 2-årsalderen, er kommunen ikke forpligtet til at foretage den lovpligtige

sprogvurdering af børn i og uden for dagtilbud i 3-årsalderen.

Herudover foreslås det, at den nuværende pligt for forældre til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og

en eventuel sprogstimulering, jf. dagtilbudslovens § 12, stk. 1, udvides til også at omfatte forældre til børn i 2-

årsalderen. Det foreslås videre, at kommunernes pligt til at standse børneydelsen for de forældre, som ikke

efterlever pligten, jf. lovens § 12, stk. 2, ligeledes udvides til også at omfatte forældre til børn i 2-årsalderen.

Det foreslås videre at udvide målgruppen for det nugældende obligatoriske 30 timers sprogstimuleringstilbud i

form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud. Det foreslås således

at ophæve det nuværende beskæftigelseskriterium, som i dag er bestemmende for, hvorvidt et tosproget barn

skal modtage et 15 timers sprogstimuleringstilbud om ugen eller skal optages i et obligatorisk

sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen.

Forslaget indebærer, at det nuværende krav om 15 timers sprogstimuleringstilbud om ugen ophæves, hvorefter

alle tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, skal optages i et obligatorisk

sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen. Med forslaget vil det således ikke

længere være forældrenes beskæftigelsesstatus, men alene barnets sproglige kompetencer, som er afgørende for,

hvorvidt barnet skal optages i et obligatorisk 30 timers dagtilbud.

Med tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det

omgivende samfund lærer dansk.

Med forslaget videreføres de nuværende regler om, at ikke-tosprogede 3-årige børn, hvor en sprogvurdering af

barnet viser, at barnet har behov for sprogstimulering, skal have tilbudt sprogstimulering med udgangspunkt i

barnets behov.

Forslaget ændrer ikke ved den midlertidige ændring af dagtilbudsloven, som blev indført ved lov nr. 665 af 8. juni

2016 om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram

m.v.. Med denne lov har kommunerne i en midlertidig periode på to år fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni

2018 fået mulighed for selv at tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen over for børn af

flygtningebørn med opholdstilladelse efter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 9 og forslagets § 1, nr.

3, 5, 7 og 9. Dog foreslås det, at kommunerne også får mulighed for at foretage en sprogvurdering af børn af

flygtninge i 2-årsalderen.

3.2. Krav om dansk som hovedsprog samt fokus på medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati ved

tilskud til privat pasning

3.2.1. Gældende ret

Forældre kan, jf. lovens §§ 80-85, som et alternativ til en plads i et dagtilbud vælge at få et tilskud til privat

pasning. Tilskuddet kan f.eks. anvendes til at betale for en plads i en privat pasningsordning, jf. lovens §§ 78 og

79, eller til at ansætte en privat passer til at passe barnet i eget eller passerens hjem. Tilskuddet skal, jf. lovens §

83, stk. 2, udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til

støtte, jf. § lovens § 4, stk. 2, i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre

75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasning. Kommunalbestyrelsen skal som en

forudsætning for udbetalingen af tilskud godkende den pasningsaftale, som indgås mellem forældrene og den

private passer og løbende føre tilsyn med ordningen, jf. lovens § 81, stk. 1.

Ved godkendelse af pasningsaftalen skal kommunalbestyrelsen både godkende de personlige forudsætninger hos

passeren og at de fysiske rammer, hvor pasningen skal foregå, er forsvarlige, samt de økonomiske forhold i

aftalen. Kommunalbestyrelsen kan afvise at godkende aftalen, hvis de fysiske rammer eller den person, som

forældrene ønsker at indgå en aftale med, efter kommunens vurdering ikke er egnet til opgaven.

Private pasningsordninger er ikke dagtilbud og skal efter de gældende regler ikke efterleve det specifikke formål

for dagtilbud, jf. lovens § 7. Det betyder bl.a., at der ikke er krav om, at der skal tales dansk i ordningerne,

ligesom den private pasning ikke skal sikre børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati,

som alle dagtilbud, jf. lovens § 7, stk. 4, er forpligtede til.

Kommunalbestyrelsen skal løbende føre tilsyn med den private pasning, jf. lovens § 81, stk. 1. Tilsynsforpligtelsen

påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, der godkender pasningsaftalen. Tilsynet udøves bl.a. på baggrund

af den konkrete pasningsaftale mellem forældrene og den private passer, som kommunen har godkendt.

Kommunen må i den forbindelse være særligt opmærksom på, om der er forhold, der ændrer sig i relation til,

hvad der er fastsat i pasningsaftalen. I forhold til sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn kan der lægges de

samme retningslinjer til grund for tilsynet med private pasningsordninger, som er gældende for enten den

kommunale dagpleje eller kommunale daginstitutioner, afhængig af hvordan den private pasning er organiseret.

3.2.2. Den foreslåede ordning

Med henblik på at sikre, at alle tilbud til børn indtil skolestart, som drives efter dagtilbudsloven med offentlige

tilskud, bidrager til integrationen af børn i det danske samfund, foreslås det at stille krav til private

pasningsordninger, hvor forældrene modtager tilskud efter dagtilbudslovens §§ 80-85, om, at dansk skal være

hovedsprog, samt at børn skal sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.

Det foreslås således at indføre krav om, at der skal tales dansk i den private pasning. Dette indebærer, at

kommunalbestyrelsen som led i godkendelsen af pasningsaftalen, jf. lovens § 81, stk. 1, skal sikre, at den private

passer har tilstrækkelige danskkundskaber. Det forudsættes i den forbindelse, at den private passer som led i

godkendelsen af de personlige kvalifikationer skal kunne dokumentere, at han/hun har tilstrækkelige

danskkundskaber. Det kan f.eks. være i form af dokumentation for, at han/hun har gennemført 9. klasses

afgangsprøve med karakteren 2, har bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende dokumentation.

Kommunalbestyrelsen kan i konkrete tilfælde beslutte, at der kan tales engelsk, tysk eller fransk i den private

pasning, hvis det vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser.

Det foreslås endvidere, at den private pasning skal tilrettelægges, så børn i ordningerne sikres medbestemmelse,

medansvar og forståelse for demokrati. Dette indebærer, at den private pasning skal bidrage til at udvikle børns

selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske

samfund.

Det foreslås, at kommunerne fremadrettet skal føre tilsyn med, at pasningen er tilrettelagt i overensstemmelse

hermed. Som det er tilfældet i forhold til sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn, kan kommunen i forhold til

spørgsmålet om medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati kunne lægge de samme retningslinjer

til grund for tilsynet, som er gældende for enten den kommunale dagpleje eller kommunale daginstitutioner.

Det følger af de nye foreslåede krav til private pasningsordninger, at kommunalbestyrelsens tilsyn med de private

pasningsordninger fremadrettet skal styrkes. Det forudsættes således, at tilsynet med, om der tales dansk og

pasningen er tilrettelagt, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, kommer

oven i kommunernes eksisterende tilsyn med private pasningsordninger.

Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal kunne tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis

kommunalbestyrelsen som led i det løbende tilsyn konstaterer, at den private pasning ikke lever op til de

foreslåede krav til den private pasning. Det følger således af forslaget, at kommunalbestyrelsen skal kunne

tilbagekalde godkendelsen af en pasningsaftale, hvis der enten ikke tales dansk i den private pasningsordning,

eller hvis pasningen ikke er tilrettelagt, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for

demokrati, der understøtter deres samhørighed i forhold til det danske samfund.

3.3. Krav om dansk ved tilskud til pasning af egne børn

3.3.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen kan, jf. lovens § 86, beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil

skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud.

Tilskuddet kan, jf. lovens § 89, højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme

aldersgruppe i kommunen.

Tilskud til pasning af egne børn kan, jf. lovens § 88, stk. 3, gives for en periode på minimum 8 uger og maksimalt

et år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode. Der

kan, jf. lovens § 88, stk. 1, maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand. Kommunalbestyrelsen kan alene

give ét tilskud pr. barn og kun i et tidsrum, der holder sig inden for de fastsatte minimums- og

maksimumsgrænser. Tilskuddet tildeles til det enkelte barn for en sammenhængende periode, der holder sig

inden for de fastsatte tidsgrænser. Der kan således ikke tildeles flere tilskud til det samme barn. Dette gælder

ligeledes i tilfælde, hvor de enkelte tilskudsperioder tilsammen udgør den maksimale periode på et år. Forældre

kan modtage tilskud til pasning af tre forskellige børn enten samtidigt eller i en forskudt periode, så længe der for

det enkelte barn er tale om et tilskud i én samlet periode på maksimalt et år. Tilskuddet beskattes som A-indkomst

for tilskudsmodtageren. Der indeholdes dog ikke arbejdsmarkedsbidrag, da der ikke er tale om en arbejdsindtægt.

Det samlede tilskud pr. husstand kan, jf. lovens § 88, stk. 2, ikke overstige dagpengemaksimum.

Der er i dagtilbudsloven fastsat tre betingelser, jf. lovens § 87, stk. 1, nr. 1-3, som forældre skal leve op til for at

kunne modtage tilskud til pasning af egne børn.

For det første kan den forælder, der ansøger om tilskud til pasning af eget barn, ikke modtage tilskud samtidig

med, at han/hun modtager offentlig overførselsindkomst (f.eks. barselsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension og

SU) eller har en arbejdsindtægt. Tilskud til pasning af egne børn er dermed et alternativ til at være til rådighed og

have tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er altså ikke hensigten, at tilskuddet til pasning af egne børn skal være

et supplerende forsørgelsesgrundlag til en offentlig overførselsindkomst eller en arbejdsindtægt.

For det andet er det en betingelse, at ansøgeren ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk.

4-10, i lov om aktiv socialpolitik. Dette betyder, at personer, hvis ægtefælle modtager integrationsydelse,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og som enten frivilligt er blevet hjemmegående og derfor ikke får hjælp

efter aktivloven, eller som har mistet retten til hjælp på grund af 225 timers reglen, ikke kan modtage tilskud til

pasning af egne børn efter dagtilbudsloven.

Endelig gælder for det tredje, at ansøgeren skal have opholdt sig her i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år.

Kravet gælder også for danske statsborgere, der i en årrække har opholdt sig uden for Danmark. Opholdskravet

er fastsat under hensyn til at modvirke en svækkelse af integrationen af udlændinge samt integrationen af børn

med anden baggrund end dansk i det danske samfund. Kravet om ophold gælder dog ikke for personer, der er

berettiget til ydelsen efter EU-retten, det vil sige borgere, som er omfattet af EU-forordning nr. 492/2011 af 5.

april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen. Tilskud til pasning af egne børn har ikke

karakter af en social sikringsydelse i EU-rettens forstand og er således ikke omfattet af forordning nr. 883/2004

om koordination af social sikring. Det medfører, at tilskuddet ikke kan tages med til brug for betaling af pasning

under ophold i udlandet. Dette gælder også i forhold til EU-borgere, der arbejder i Danmark, men har bopæl uden

for Danmark i et andet EU-land. Dette skyldes, at tilskuddet gives som et alternativ til en plads i et dagtilbud,

ligesom kommunen efter en konkret vurdering kan beslutte, at forældre ikke kan få tilskud til pasning af eget

barn, hvis hensynet til barnet taler for, at barnet skal optages i dagtilbud med støtte efter dagtilbudslovens § 4,

stk. 2, eller bestemmelserne i servicelovens § 52 om særlig støtte til børn og unge.

Tilskud til pasning af egne børn er ikke omfattet af det specifikke formål for dagtilbud, jf. lovens § 7, stk. 4. Dette

betyder bl.a., at der ikke stilles krav om, at hovedsproget i forbindelse med pasningen skal være dansk.

3.3.2. Den foreslåede ordning

For at sikre, at de børn, som passes hjemme, og hvor forældrene modtager tilskud til pasningen, får kendskab til

det danske sprog, foreslås det at stille krav om, at den ansøgende forælder, udover de eksisterende betingelser,

skal kunne dokumentere, at han/hun har tilstrækkelige danskkundskaber. Det kan f.eks. være i form af

dokumentation for, at han/hun har gennemført 9. klasses afgangsprøve med karakteren 2, bestået Prøve i Dansk

2 eller tilsvarende dokumentation. Den foreslåede ordning med krav om tilstrækkelige danskkundskaber ved

tilskud til pasning af egne børn skal ses i lyset af, at forskning peger på, at et godt hjemmelæringsmiljø har den

største betydning for udviklingen af børns kompetencer – herunder børns sproglige udvikling. Det vurderes derfor,

at et krav om tilstrækkelige danskkundskaber hos den forælder, som passer barnet i hjemmet, vil være et vigtigt

element i forhold til at sikre, at flere børn får et alderssvarende sprog og opnår de nødvendige dansksproglige

kompetencer, når de begynder i børnehaveklassen.

Den foreslåede ændring skal, ligesom kravet om, at man skal have opholdt sig i landet i mindst 7 ud af de seneste

8 år, medvirke til at sikre, at flere børn integreres i det danske samfund.

Det foreslås endvidere, at kravet om tilstrækkelige danskkundskaber ikke skal omfatte borgere, der er omfattet

EU-forordning nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen. Formålet

hermed er at sikre, at borgere fra EU/EØS-lande, som opholder sig her i landet ikke stilles ringere end danske

statsborgere. Efter forslaget gælder kravet heller ikke for danske statsborgere, i det omfang, disse er omfattet af

EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed eller artikel 49.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det samlede forslag skønnes til at medføre årlige merudgifter på 18,1 mio. kr. fra 2018 og følgende år. I 2017

skønnes forslaget samlet at medføre merudgifter på 10,0 mio. kr. De økonomiske konsekvenser er sammensat af

merudgifter for staten og for kommunerne:

Forslaget skønnes at medføre merudgifter for staten på 1,5 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. årligt i 2018 og de

følgende år til udvikling og opdatering af sprogvurderingsmateriale for børn i alderen omkring 2 år. Udvikling af

sprogvurderingsmateriale for børn i alderen omkring 2 år forudsættes igangsat i umiddelbar forlængelse af en

vedtagelse af lovforslaget.

Ændringerne vedr. udvidelse af obligatorisk dagtilbud skønnes at medføre kommunale merudgifter på 6,8 mio. kr.

i 2017 og på 13,7 mio. kr. årligt i 2018 og de følgende år. Ændringerne vedr. tilskud til privat pasning og pasning

af egne børn skønnes at medføre kommunale merudgifter på 1,7 mio. kr. i 2017 og på 3,4 mio. kr. årligt i 2018 og

følgende år. Kommunerne kompenseres for merudgifter via regulering af det kommunale bloktilskud. De

økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles med kommunerne

Det forudsættes, at der kan indgås en politisk aftale om finansieringen af lovforslaget.

Forslaget berører ikke regioner. Der er ingen økonomiske og administrative konsekvenser for regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx. xx 2016 til den xx. xxx 2016 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer (DH), Det Centrale Handicapråd, FOA -

Fag og Arbejde, fobu, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FTF, KL,

Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA) og Socialpædagogernes Landsforbund.

10. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(Hvis ja, angiv omfang)

Ingen.

Negative konsekvenser/ merudgifter

(Hvis ja, angiv omfang)

Merudgifter for kommunerne på 8,5 mio.

kr. i 2017 og 17,1 mio. kr. i 2018 og de

følgende år.

Merudgifter for staten på 1,5 mio. kr. i

2017 og 1,0 mio. kr. i 2018 og de

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Administrative

Ingen.

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser

for

erhvervslivet

Administrative

Ingen.

konsekvenser

for

erhvervslivet

Miljømæssige

Ingen.

konsekvenser

Administrative

Ingen.

konsekvenser

for

borgerne

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

følgende år.

Ingen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af lovens § 4, stk. 1, er en konsekvensændring af den foreslåede ændring af

dagtilbudslovens § 11, stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsen om obligatorisk

sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen til tosprogede børn, som ikke går i dagtilbud,

flyttes fra stk. 5 til stk. 7.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2.

Til nr. 2

Det foreslås at nyaffatte

§ 11

, hvor nyaffattelsen foreslås sat i kraft den 1. juli 2017, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Stk. 1,

er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 1.

Efter

§ 11, stk. 1

, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn omkring

3 år, der er optaget i dagtilbud, når der på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold er en

formodning om, at et barn kan have behov for sprogstimulering.

Med børn i alderen omkring 3 år menes børn i alderen 2 år og 10 mdr. til 3 år og 4 mdr. Afgrænsningen har

udgangspunkt i den nuværende praksis for sprogvurderinger af 3-årige børn, da det sprogvurderingsmateriale,

som hovedparten af kommunerne anvender, tager udgangspunkt i denne aldersmæssige afgrænsning.

Aldersafgrænsningen skal sikre, at sprogvurderingen foretages, når børnene er omkring 3 år samtidig med, at der

tages hensyn til, at kommunerne får fleksibilitet til at organisere og tilrettelægge sprogvurderingerne.

Aldersafgrænsningen skal samtidig medvirke til, at sprogvurderingen foretages umiddelbart omkring barnets

overgang fra f.eks. vuggestue til børnehave. Endvidere har afgrænsningen til formål at bidrage til, at børnenes

eventuelle sproglige udfordringer identificeres tidligt i barnets liv, så den efterfølgende sprogstimulering kan

medvirke til at sikre barnets generelle trivsel her og nu samt styrke barnets overgang til skolen.

Ved dagtilbud forstås daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3.

Med bestemmelsen er det en faglig vurdering af, hvorvidt et barn har behov for sprogstimulering, der er

bestemmende for, om kommunen er forpligtet til at foretage en sprogvurdering af barnet. Hvis der er bekymring

for barnets sproglige udvikling, er der pligt til at foretage en sprogvurdering af barnet med henblik på at afdække

eventuelle sproglige udfordringer samt omfanget heraf. Udgangspunktet er, at der skal være en formodning om,

at barnet kan have behov for sprogstimulering.

Der vil ikke være krav om forudgående accept fra forældrene i forbindelse med sprogvurderingen, jf.

dagtilbudslovens § 12, stk. 1.

Sproglige forhold, der kan give anledning til bekymring for barnets sproglige udvikling, kan være åbenlyse

sproglige udfordringer hos barnet, der umiddelbart kan konstateres, men det kan også være mere skjulte forhold,

som andre ikke umiddelbart lægger mærke til hos barnet.

Adfærdsmæssige forhold, der kan give anledning til formodning om, at et barn kan have behov for

sprogstimulering, kan være kontaktproblemer hos barnet, hvis barnet optræder aggressivt, uroligt, forstyrrende,

tilbagetrukket, eller at der ses koncentrations- og forståelsesproblemer hos barnet. Et højt konfliktniveau og

aggressiv adfærd kan hænge sammen med sproglige udfordringer hos barnet, hvis barnet ikke er i stand til på

tilstrækkelig vis at gøre sig sprogligt forståelig over for andre børn og voksne og derfor benytter andre

kommunikationsformer. Tilbagetrukket adfærd kan ligeledes være udtryk for sproglige udfordringer, som blot

resulterer i manglende kommunikation og deltagelse fra barnets side. Forståelses- og/eller

koncentrationsproblemer kan give sig til udtryk ved, at barnet ikke forstår en kollektiv besked og derved bliver

urolig og forstyrrende eller ikke reagerer på de beskeder, der gives.

Der skal være fokus på, om der kan være andre forhold, der kan give anledning til bekymring for barnets

sproglige udvikling. Viden om forhold i barnets hjemlige miljø, som kan begrænse eller forsinke barnets sproglige

udvikling, kan skabe en formodning om, at barnet har behov for sprogstimulering.

En række af de faktorer, som kan have betydning for barnets sproglige udvikling, tager sit udgangspunkt i

familien. Derfor bør kommunalbestyrelsen sikre, at forældrene inddrages i forbindelse med en afklaring af, om et

barn kan have behov for sprogstimulering. Ved at inddrage forældrenes viden om barnet og familiens baggrund

sikres et mere helhedsorienteret billede af barnet, ligesom inddragelsen af forældrene også kan bidrage til at sikre

et tæt samarbejde omkring den fremadrettede understøttelse af barnets sprogudvikling i dagtilbud og hjem.

Det vil være naturligt, at sprogvurderingen af børn omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, finder sted i

barnets dagtilbud, så barnet oplever sprogvurderingen som en del af de almindelige aktiviteter i dagtilbuddet.

Sprogvurderingen skal bruges som afsæt for at identificere børnenes ressourcer, der også skal være i fokus i

forhold til, hvordan det enkelte barn på bedst mulig vis tilegner sig dansksproglige kompetencer. Tosprogede børn

kan således allerede have opbygget en sproglig viden og ballast på deres modersmål, som barnet anvender i

forbindelse med tilegnelsen af dansksproglige kompetencer, der kan inddrages i forbindelse med sprogvurderingen

og sprogstimuleringen.

Arbejdet med at stimulere og udvikle børnenes sproglige kompetencer er centralt i ethvert dagtilbuds indsats

overfor såvel børnegruppen som det enkelte barn, jf. også den pædagogiske læreplan. Såfremt sprogvurdering og

sprogstimulering finder sted i andet regi end dagtilbuddet, er det derfor en forudsætning, at dagtilbuddene

inddrages i arbejdet med børnenes sproglige udvikling, så der bl.a. sikres en koordineret og samordnet indsats i

forhold til det enkelte barn. Det er hensigten, at sprogvurderingen og sprogstimuleringen indgår i grundlaget for

det daglige pædagogiske arbejde med børnenes sproglige udvikling.

Sprogvurderingen retter sig mod børn, der har behov for at beherske det danske sprog her og nu eller senere i

livet, f.eks. i skoleregi og arbejdsliv. Når det er åbenbart, at et barn ikke har behov for dansksproglige

kompetencer her og nu i et dagtilbud eller senere i livet, er det logisk, at et barn som udgangspunkt ikke skal

modtage en sprogvurdering. Dette vil primært dreje sig om børn af udenlandske forældre, der fungerer som

diplomater eller på anden vis er udstationerede for en kortere periode i Danmark, og hvor barnet samtidig er

optaget i et dagtilbud, hvor kommunalbestyrelsen har fraveget kravet om, at hovedsproget i institutionen er

dansk.

§ 11, stk. 2,

er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 2, hvor der dog sidst i bestemmelsen er indsat

henvisning til nyt stk. 3.

Efter

§ 11, stk. 2,

er kommunalbestyrelsen forpligtet til at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen

omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Forpligtelsen bortfalder dog, hvis kommunalbestyrelsen har

foretaget en sprogvurdering af alle børn uden for dagtilbud i 2-årsalderen, jf. den foreslåede § 11, stk. 3, jf.

forslagets § 1, nr. 2.

Der vil ikke være krav om forudgående accept fra forældrene i forbindelse med sprogvurderingen, jf.

dagtilbudslovens § 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med sprogvurderingen af børn omkring 3 år,

der ikke er optaget i et dagtilbud, gøre familierne opmærksomme på muligheden for en plads i et dagtilbud.

Bestemmelsen om sprogvurdering af alle børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, har oprindeligt været reguleret i

den daværende § 4 a, stk. 1, i folkeskoleloven om støtte til tosprogede børn til fremme af den sproglige udvikling,

der endnu ikke har påbegyndt skolegang, som blev ophævet med lov nr. 630 af 11. juni 2010.

Bestemmelsen skal sikre, at kommunerne foretager en sprogvurdering af alle 3-årige børn, der ikke går i

dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 2-årsalderen, med henblik på at identificere, hvorvidt

barnet har behov for sprogstimulering til udvikling af deres danske sprog.

Efter

§ 11, stk. 2, 2. pkt

., har kommunalbestyrelsen ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i

alderen 3 år og frem til skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, hvis barnet ikke har fået foretaget en

sprogvurdering i 2-årsalderen eller 3-årsalderen, jf. den foreslåede § 11, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Med skolestart forstås det tidspunkt, hvor barnet overgår til skoleregi og dermed begynder i enten fritidshjem eller

SFO (skolefritidsordning) forud for undervisningsstart eller påbegynder hjemmeundervisning eller starter i

børnehaveklasse, jf. § 10 i bekendtgørelse om dagtilbud.

Bestemmelsen retter sig mod de tilfælde, hvor f.eks. et 4�½-årigt barn, der nyligt er kommet til Danmark med sin

familie og har fået opholdstilladelse, ikke har fået foretaget en sprogvurdering i 3-årsalderen, jf. 1. pkt.

Den foreslåede

§ 11, stk. 3

er ny.

Det foreslås i

§ 11, stk. 3

, at kommunerne får mulighed for at foretage en sprogvurdering af børn

allerede i 2-årsalderen. Med forslaget kan kommunerne således styrke den tidlige indsats, idet de får mulighed for

at fremrykke tidpunktet for den lovpligtige sprogvurdering til 2-årsalderen. Formålet med bestemmelsen er at

understøtte kommunernes arbejde i forhold til tidligst muligt at kunne identificere de børn, der har behov for

sprogstimulering, så kommunen kan iværksætte sprogstimulering til barnet med henblik på, at børnenes

dansksproglige udvikling styrkes, og at børnene har de nødvendige dansksproglige forudsætninger, når de

begynder i skole.

Med 2-årsalderen menes børn i alderen fra omkring 22 mdr. til omkring 30 mdr.

Hvis kommunen beslutter at fremrykke tidspunktet for den lovpligtige sprogvurdering til 2-årsalderen omfatter

beslutningen både børn i dagtilbud samt børn, der ikke går i dagtilbud. Kommunen skal således gennemføre en

sprogvurdering af alle børn i 2-årsalderen, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er formodning om, at barnet har

behov for sprogstimulering, ligesom kommunen skal gennemføre en sprogvurdering af alle børn i 2-årsalderen,

der ikke er optaget i et dagtilbud.

Rammer og kriterier for, hvornår et 2-årigt barn i dagtilbud og uden for dagtilbud skal have foretaget en

sprogvurdering følger gældende regler for sprogvurdering af 3-årige børn i og uden for dagtilbud, idet der

henvises til bestemmelser og bemærkninger hertil, jf. den foreslåede § 11, stk. 1 og 2, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Det nuværende it-understøttede sprogvurderingsmateriale, som Socialstyrelsen på vegne af Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling stiller gratis til rådighed for kommunerne, er udviklet med henblik på at kunne vurdere

børns sprog i 3-årsalderen, 5�½-årsalderen og børnehaveklassen. Der vil ligeledes være et

sprogvurderingsmateriale målrettet børn i alderen omkring 2 år, som kommunerne kan anvende til at

sprogvurdere børn i 2-årsalderen.

Materialet vil, som ved det nuværende sprogvurderingsmateriale, lægge op til, at sprogvurderingen af barnet kan

foretages i dagtilbuddet, så barnet oplever sprogvurderingen som en del af de almindelige pædagogiske aktiviteter

i dagtilbuddet. Sprogvurderingen skal fortsat fungere som et redskab, der, ud over det generelle pædagogiske

arbejde med barnets udvikling og trivsel, kan sætte særlig fokus på barnets sproglige udvikling, som kan bidrage

til at kvalificere den pædagogiske indsats og det læringsmiljø, der skal tilrettelægges for, at barnets sprog styrkes.

Den foreslåede

§ 11, stk. 4

er ny.

Det foreslås i

stk. 4

, at såfremt kommunen har gennemført en sprogvurdering af børn i dagtilbud og uden for

dagtilbud i 2-årsalderen, er kommunen ikke forpligtet til at gennemføre en sprogvurdering på ny af børn i

dagtilbud og uden for dagtilbud i 3-årsalderen.

Den foreslåede

§ 11, stk. 5

, er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 2, 3. pkt.

Efter

§ 11, stk. 5

, har kommunalbestyrelsen i forbindelse med en sprogvurdering af et barn i 2-årsalderen eller 3-

årsalderen, der ikke går i dagtilbud, ansvaret for, at familien gøres opmærksomme på muligheden for, at barnet

kan optages i et dagtilbud med de muligheder, dette giver i form af samvær med jævnaldrende børn,

stimulerende læringsmiljøer samt muligheden for yderligere stimulering af det danske sprog.

Den foreslåede

§ 11, stk. 6,

er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 3, hvor der dog er indsat henvisning

til sprogvurdering i 2-årsalderen, som følge af den foreslåede § 11, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Efter

§ 11, stk. 6

, skal børn med behov for sprogstimulering, der er optaget i et dagtilbud, tildeles

sprogstimulering efter behov. Efter bestemmelsen skal børn, der ikke er optaget i et dagtilbud og har behov for

sprogstimulering, tildeles sprogstimulering efter barnets behov. Bestemmelsens 2. pkt., indebærer, at den enkelte

kommune skal vurdere det konkrete omfang af den opfølgende sprogstimuleringsindsats. Det er afgørende, at der

tages udgangspunkt i en konkret vurdering af børnenes behov for sprogstimulering, så børnene modtager

sprogstimulering, der modsvarer deres konkrete behov. Ved vurdering af barnets behov for sprogstimulering skal

der tages udgangspunkt i de udfordringer, som fremkommer på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1-3.

Den foreslåede

§ 11, stk. 7

, er en delvis videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 5, idet det foreslås at ophæve

beskæftigelseskriteriet.

Det foreslås i

§ 11, stk. 7

, at alle tosprogede børn, som ikke går i dagtilbud, og som på baggrund af en

sprogvurdering i 2-årsalderen eller 3-årsalderen, jf. den foreslåede § 11, stk. 2 og 3, jf. forslagets § 1, nr. 2,

vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter, skal have et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i

form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen. Med forslaget fjernes det nuværende beskæftigelseskriterium,

som efter de gældende regler er bestemmende for, hvorvidt et tosproget barn skal modtage 15 timers

sprogstimulering om ugen eller optages i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om

ugen. Med forslaget er det således alene barnets sproglige kompetencer, som er afgørende for, hvorvidt barnet

skal optages i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.

Med tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det

omgivende samfund lærer dansk.

Som en konsekvens af forslaget, ophæves det nuværende 15 timers sprogstimuleringstilbud om ugen til

tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 4.

Det foreslås, at kommunen skal give et tilskud på 100 procent til sprogstimuleringstilbuddet på de 30 timer,

hvorefter sprogstimuleringstilbuddet bliver gratis for de pågældende forældre. Der vil blive fastsat regler om

kommunens tilskud på bekendtgørelsesniveau, jf. forslagets § 1, nr. 8.

Kommunen skal anvise en plads til barnet i et dagtilbud under kommunens forsyning, dvs. i en kommunal,

selvejende eller udliciteret daginstitution eller i en kommunal eller privat dagpleje.

Optagelse i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen er omfattet af de almindelige regler

for optagelse i dagtilbud. Dette indebærer, at forældrene som led i pasningsgarantien efter dagtilbudsloven har

ret til en plads i et dagtilbud senest 3 måneder efter, at forældrene har skrevet deres barn op til et 30 timers

dagtilbud. For at fremme det tidligt forebyggende og integrationsfremmende arbejde kan kommunen i deres

retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud tage hensyn til, at disse børn kan have et behov for hurtigt at få en

plads i et dagtilbud.

Afgørelser om, at et barn skal have et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen

er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om krav til afgørelsen. Afgørelsen kan påklages til

Ankestyrelsen efter de almindelige regler i dagtilbudsloven.

Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen skal opretholdes, indtil formålet er opnået,

dvs. indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende børn med dansk baggrund, så de kan få det

samme ud af undervisningen som øvrige børn, når de begynder i skole.

Den foreslåede

§ 11, stk. 8

er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 6, hvor der dog er foretaget

konsekvensændringer dels som følge af den foreslåede § 11, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 2, dels som følge af

nyaffattelsen af § 11.

Efter

11, stk. 8

, skal sprogvurdering og sprogstimulering af børn i og uden for dagtilbud udføres af personer, der

har særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurderingen og sprogstimuleringen. Det er den enkelte kommune,

der har ansvaret for at sikre, at personalet, der forestår sprogvurderingen og sprogstimuleringen, har de fornødne

kvalifikationer til opgaven.

Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurdering og sprogstimulering, menes personer,

der er uddannet professionsbachelor som pædagog, eller personer, der på anden vis er kvalificeret til opgaven,

som f.eks. pædagogisk personale med en Pædagogisk Grunduddannelse, der har et særligt kendskab til eller

efteruddannelse i børns sprogudvikling.

Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurdering og sprogstimulering i forhold til

tosprogede børn, menes, ud over ovenstående, personer, der har erhvervet sig den nødvendige faglige viden om

andetsprogstilegnelse og tosprogede børns sprogudvikling gennem uddannelse vedrørende tosprogede børn, eller

på anden vis gennem erfaring særligt har erhvervet den nødvendige faglige viden om dansk som andetsprog og

tosprogede børns sprogudvikling. For tosprogede børn indebærer dette, at sprogvurdering f.eks. også kan

foretages af medarbejdere ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som har kendskab til tosprogede børn.

Den foreslåede

§ 11, stk. 9,

er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 7, hvor der dog er foretaget

konsekvensændringer som følge af den foreslåede § 11, stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 2, samt som følge af

nyaffattelsen af § 11.

Efter

§ 11, stk. 9

, har forældrene ret til at blive inddraget i processen omkring sprogvurderingen og den

efterfølgende sprogstimuleringsindsats i tilfælde, hvor barnet har behov for sprogstimulering. Det følger videre af

bestemmelsen, at forældre, hvis barn modtager en sprogvurdering og eventuelt sprogstimulering, har ret til at få

vejledning i, hvordan de i hjemmet selv kan understøtte deres barns sproglige udvikling.

Kommunalbestyrelsen skal således sikre, at barnets forældre inddrages i processen omkring sprogvurderingen og

den opfølgende indsats samt modtager vejledning i, hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling.

Inddragelsen af forældrene har til hensigt at sikre dialog med forældrene om baggrunden for og betydningen af,

at deres barn modtager en sprogvurdering, og en eventuel opfølgning i form af sprogstimulering. Som led i

dialogen med forældrene skal de oplyses om pligten til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en

eventuel sprogstimulering, såfremt sprogvurderingen viser, at der er behov herfor.

§ 11, stk. 10,

er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 9, hvor der dog er foretaget en

konsekvensændring som følge af nyaffattelsen af § 11. Herudover foreslås det, at kommunerne også får mulighed

for at beslutte at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering i 3-årsalderen til 2-årsalderen for børn af flygtninge

med de af bestemmelsen nærmere definerede opholdsgrundlag.

Efter

§ 11, stk. 10

, har kommunalbestyrelsen ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud til børn, der har fået

opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), børn, der er meddelt humanitær opholdstilladelse, jf.

udlændingelovens § 9 b, stk. 1, børn, der er meddelt opholdstilladelse som udsendelseshindret, jf. § 9 c, stk. 2, og

uledsagede udlændinge under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, børn, der er

meddelt familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller § 9 c, stk. 1, med en

herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl), § 9 b, stk. 1

(humanitær opholdstilladelse), eller § 9 c, stk. 2 (udsendelseshindrede), der ikke er optaget i et dagtilbud, og som

på baggrund af en sprogvurdering efter § 11, stk. 2 eller 3, vurderes at have behov for sprogunderstøttende

aktiviteter.

Kommunerne har med bestemmelsen fra og med den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2018 fået mulighed for

selv at tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen for den pågældende gruppe af børn.

Med udgangspunkt i en sprogvurdering af barnet i 3-årsalderen og en konkret vurdering af det enkelte barns

behov beslutter kommunen selv det tidsmæssige omfang af de sprogstimulerende aktiviteter til den i

bestemmelsen definerede gruppe af børn, samt i hvilket omfang sprogstimuleringsindsatsen for det enkelte barn

skal ske via optagelse i et dagtilbud.

Det foreslås, at kommunerne også får mulighed for at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering af disse børn til 2-

årsalderen.

De pågældende børn af flygtninge er således i denne periode ikke omfattet af dagtilbudslovens bestemmelser om

sprogstimulering i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er optaget i et

dagtilbud på tidspunktet for sprogvurderingen, jf. den foreslåede § 11, stk. 7, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Det er en forudsætning, at sprogstimuleringen til den ovenfor definerede gruppe af børn ikke har en anden

kvalitet eller et mindre omfang end det tilbud, som kommunerne i dag er forpligtet til at give til tosprogede børn,

der ikke går i dagtilbud, jf. den foreslåede § 11, stk. 7, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en

sprogvurdering efter den foreslåede § 11, stk. 2 eller 3, vurderes at have behov for sprogunderstøttende

aktiviteter, jf. således den foreslåede § 11, stk. 6, jf. forslagets § 1, nr. 2. Omfanget af sprogstimuleringen skal på

baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra det enkelte barns konkrete behov for sprogstimulering, jf. § 11,

stk. 6, 2. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 2.

Med bestemmelsen kan kommunerne med udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barns behov for

sprogstimulering målrette sprogstimuleringsindsatsen, så barnet modtager sprogstimulering, der modsvarer dets

konkrete behov. Ved vurdering af barnets behov for sprogstimulering skal der tages udgangspunkt i de

udfordringer, som fremkommer på baggrund af sprogvurderingen i 2-årsalderen eller 3-årsalderen.

Sprogstimuleringsindsatsen skal så vidt muligt tilrettelægges, så barnets behov for kontinuitet tilgodeses,

herunder f.eks. hensynet til, at barnet allerede kan være tilknyttet tilbud.

Afgørelse om, at et barn skal have et sprogstimuleringstilbud, jf. den foreslåede § 11, stk. 10, jf. forslagets § 1,

nr. 2, er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om krav til afgørelsen. Afgørelsen kan påklages til

Ankestyrelsen efter reglerne i dagtilbudsloven.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.2.

Til nr. 3

Det foreslås at affatte dagtilbudslovens § 11, som foreslås sat i kraft den 1. juli 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af lov nr. 665 8. juni 2016 om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge

og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram mv., hvor der i en midlertidig periode på to år fra og med den 1.

juli 2016 til og med den 30. juni 2018 gives mulighed for, at kommunerne selv tilrettelægger rammerne for

sprogstimuleringsindsatsen for børn af flygtninge med nærmere specificerede opholdstilladelser efter

udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 9.

Den midlertidige ordning, som beskrevet ovenfor, ophører den 30. juni 2018, hvorefter der med forslagets § 1, nr.

3, genindføres en retstilstand, der svarer til § 11 i dagtilbudsloven med de ændringer, som følger af den

foreslåede ny affattelse af § 11, jf. forslagets § 1, 2.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende retstilstand eller tilsigtet en anden forståelse af

dagtilbudslovens § 11 med undtagelse af de ændringer, som følger af forslagets § 1, nr. 2.