BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 43
Offentligt

PISA 2015-undersøgelsen

En sammenfatning

Vibeke Tornhøj Christensen (red.)

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren

Hvad er PISA?

Evnen til at tilegne sig viden og kunne bruge den rele-

vant er afgørende for unges muligheder i et globalise-

ret videnssamfund. Den er af afgørende betydning for

den enkeltes muligheder i det videre uddannelsessy-

stem efter grundskolen, for jobmuligheder, indtjening

og livskvalitet. Og den er af afgørende betydning for

samfundets fortsatte vækst og velfærd. Samfundsud-

viklingen stiller øgede krav til analytiske og tværfagli-

ge samarbejdskompetencer, og derfor er forståelsen

af de unges færdigheder, og hvordan de kan under-

støttes, afgørende viden.

PISA-programmet (Programme for International Stu-

dent Assessment) er etableret som et samarbejde

mellem OECD-landene. Formålet er at måle, hvor godt

forberedt de elever, der beﬁnder sig i slutningen af de-

res undervisningspligtige alder, er til at møde fremti-

dens udfordringer. PISA-testen vurderer således ikke

elevernes kompetencer ud fra speciﬁkke læseplaner,

men undersøger, hvor godt de unge kan bruge deres

færdigheder i det virkelige liv.

PISA lægger vægt på en vurdering af elevernes evne

til at reﬂektere over deres egne kundskaber og til at

behandle emner i forhold til deres eget liv. Fokus er på

elevernes evne til at analysere, argumentere og kom-

munikere, mens de undersøger, fortolker og løser op-

gaver. Også personlige faktorer som fx motivation,

vedholdenhed og læringsstrategier bliver undersøgt.

PISA-undersøgelserne er blevet gennemført hvert

tredje år siden 2000. PISA 2015 er altså den sjette

PISA-runde, og denne gang deltager i alt 72 lande og

regioner. I hver PISA-runde undersøges de tre faglige

områder naturvidenskab, læsning og matematik, som i

undersøgelsen kaldes for ”domæner”. Hver runde har

særlig fokus på et enkelt af domænerne, der er ”hoved-

domænet”. Eleverne får ﬂere testopgaver inden for ho-

veddomænet, end de gør inden for de to øvrige do-

mæner, kaldet ”bi-domæner”.

Naturvidenskab er hoveddomæne i PISA 2015. Natur-

videnskab var sidst hoveddomæne i 2006. Denne

gang testes eleverne også i deres evne til problemløs-

ning i samarbejde med andre. Disse resultater bliver

offentliggjort i efteråret 2017.

PISA-resultaterne opgøres i point på en skala, der er

designet for hvert fagområde til at vise elevernes ge-

nerelle kompetencer. Gennemsnittet for hver skala er

sat til 500 point med en standardafvigelse på 100

point som gennemsnit for OECD-landene, første gang

det pågældende domæne var hoveddomæne. Det be-

tyder, at ca. to ud tre elever i OECD-landene vil score

mellem 400 og 600 point inden for hvert domæne.

Skalaerne kan efterfølgende opdeles i niveauer fra un-

der niveau 1 til niveau 6, hvor niveau 1 kun kræver de

mest basale færdigheder, og niveau 6 indfanger de

højeste færdighedsgrader.

Elevernes resultater kan herefter sammenholdes med

forskellige baggrundsforhold samt holdninger, ople-

velser og erfaringer med læring, undervisning og sko-

lemiljøet på lande-, skole- og elevniveau, som indsam-

les gennem spørgeskemaer til elever og skoleledere.

PISA kan give en status over det danske uddannelses-

system set i et internationalt perspektiv og give viden

om, hvilke landes uddannelsessystemer der kan inspi-

rere til at videreudvikle det danske. Undersøgelsen

gør det muligt at analysere udviklingen over tid – både

i testresultater, elevernes motivation, læringsstrate-

gier, holdninger og faglige erfaringer.

PISA-undersøgelserne omfatter 15-årige elever. I 2015

deltog 7.161 danske unge. De fordelte sig på 331 ud-

dannelsesinstitutioner, som inkluderer både grundsko-

ler og ungdomsuddannelser. De deltagende elever gik

på klassetrin fra 7. klasse og opefter.

Du kan læse mere om designet af undersøgelsen, data,

metode og udvælgelse af skoler bagest i sammenfat-

ningen.

PISA 2015-undersøgelsen – En sammenfatning

Publikationen kan hentes på www.kora.dk

Mindre uddrag, herunder ﬁgurer, tabeller og citater,

er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser

til nærværende, bedes sendt til KORA.

Udgiver: KORA

ISBN:

Trykt udgave: 978-87-7488-924-3

Elektronisk udgave: 978-87-7488-925-0

Projekt 10599

December 2016

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren

Resultaterne fra PISA 2015

or første gang placerer Danmark sig over OECD-gen-

nemsnittet i alle domæner i PISA-undersøgelsen. De dan-

ske elever scorer i 2015 i gennemsnit 502 point i natur-

fag, 500 point i læsning og 511 point i matematik.

Gennemsnittet for hele OECD er henholdsvis 493 point i

naturfag, 493 point i læsning og 490 point i matematik.

De danske resultater for PISA 2015, herunder sammen-

ligning med resultater fra PISA-undersøgelserne i 2000,

2003, 2006, 2009 og 2012, ses i ﬁgur 1. Resultaterne vi-

ses for hvert domæne med start fra det år, hvor domæ-

net var hoveddomæne.

anden dokumentation på et naturvidenskabeligt grund-

lag. Naturfaglig kompetence indeholder også et affektivt

element, da elevernes interesse, engagement og lyst til

at handle både er påvirket af deres færdigheder på områ-

det og af deres holdninger til naturvidenskab.

Naturfagskompetencen undersøges med en række op-

gaver, hvor eleverne skal anvende viden fra fysik, kemi,

biologi og naturgeograﬁ til at forklare naturfænome-

ner og teknologiske problemer, og de skal anvende vi-

den om naturvidenskabelige arbejdsmåder til at vur-

dere og designe naturvidenskabelige undersøgelser. I

nogle opgaver skal eleverne forholde sig til, hvad natur-

videnskabelig viden er, og hvordan ny viden fremskaf-

fes inden for naturvidenskaberne. Alle opgaver er for-

muleret i en kontekst. Hensigten er, at elevernes

besvarelser skal give indikationer på, hvordan eleverne

ville agere med deres kompetencer i sammenhænge

og situationer i ’det virkelige liv’. PISA-undersøgelsen

måler en stor delmængde af det, eleverne skal lære i

naturfagene i Danmark, og den stiller ikke spørgsmål

om grundlæggende naturfaglige forhold, som eleverne

ikke har haft mulighed for at lære i naturfagsundervis-

ningen.

2012

Matematik

2015

Figur 1.

Danmarks resultater i PISA for hvert domæne, 2000-2015

520

515

510

505

500

495

490

485

480

2000

2003

Naturfag

2006

Læsning

2009

For første gang ligger Danmark med en score på 502

point over OECD-gennemsnittet på 493 point i PISA

2015. De danske elevers gennemsnit var i 2006, hvor

naturvidenskab senest var hoveddomæne, på 496

point, og på 498 point i PISA 2012. Stigningerne er dog

ikke statistisk signiﬁkante. Bortset fra det ﬁnske resul-

tat, som stadig topper i Norden, ligger de danske elever

for første gang over eleverne i de øvrige nordiske lande.

Forskellen er dog ikke statistisk signiﬁkant i forhold til

Norge. De islandske elever ligger signiﬁkant under de

andre nordiske elever i naturfagsscore, se ﬁgur 2.

PISA-opgaverne er konstrueret sådan, at der for den

samlede population af elever ikke er forskel på, hvor-

dan piger og drenge klarer opgaverne. Men i de enkel-

te lande viser der sig kønsforskelle i resultaterne. Dan-

mark har siden PISA-testens begyndelse i 2000 været

blandt de lande, hvor forskellen mellem pigers og

drenges resultater i naturfag har været størst – i dren-

genes favør. I 2015 er danske drenges naturfagsscore

6 point bedre end danske pigers, dog ikke signiﬁkant. I

25 lande og regioner scorer drenge signiﬁkant højere

end piger, mens pigerne i 21 lande og regioner scorer

signiﬁkant højere end drenge.

Figur 2.

Udviklingstendenser i naturvidenskab i de nordiske lande, 2006-2015

I naturfag er Danmark placeret som nummer 21 blandt

alle de 72 deltagende lande og regioner. I de 17 lande,

der topper listen, opnår eleverne signiﬁkant bedre re-

sultater end de danske. I de næste 8 lande på listen,

som Danmark er iblandt, er elevernes resultater ikke

signiﬁkant forskellige fra de danske. 10 af de 17 øver-

ste lande på listen er OECD-lande, mens alle de 8 lande,

som Danmark placerer sig iblandt, er OECD-lande.

I læsning placerer de danske elever sig som nummer

18 af alle 72 lande og regioner. Inden for læsning op-

når eleverne i 12 lande og regioner signiﬁkant bedre

resultater end de danske elever. I de næste 16 lande og

regioner på listen, som Danmark er iblandt, er elever-

nes resultater ikke signiﬁkant forskellige fra de danske.

8 af de øverste 12 lande er OECD-lande, mens 13 af de

16 lande, som Danmark placerer sig iblandt, er OECD-

lande.

Inden for matematik ligger de danske elever placeret

som nummer 12 af alle 72 lande og regioner. Eleverne

i 9 andre lande og regioner opnår signiﬁkant bedre re-

sultater end de danske elever. I de næste 7 lande og

regioner på listen, som Danmark er iblandt, er elever-

nes resultater ikke signiﬁkant forskellige fra de danske.

3 af de øverste 9 lande er OECD-lande, mens alle de 7

lande, som Danmark placerer sig iblandt, er OECD-

lande.

Gennemsnitsresultaterne fra de enkelte lande i hvert

af de tre domæner ﬁndes i tabel 1, tabel 2 og tabel 3

senere i sammenfatningen.

I de følgende afsnit uddyber vi resultaterne for hvert

domæne med start fra det år, hvor domænet var ho-

veddomæne. Det skyldes, at hvert domænes point-

skala med 500 som gennemsnit for testresultaterne i

hele OECD er fastsat, første gang det pågældende do-

mæne var hoveddomæne. Der sammenlignes hoved-

sageligt med det seneste år, hvor domænet var hoved-

domæne, da eleverne løser ﬂere testopgaver inden for

hoveddomænet end for bi-domænerne.

Naturvidenskab

PISA deﬁnerer naturfagskompetence som elevernes

vilje og evne til at engagere sig i en begrundet diskus-

sion om videnskab og teknologi og til at forklare natur-

fænomener ud fra videnskabelig viden. Desuden skal

eleverne være i stand til at vurdere og designe natur-

videnskabelige undersøgelser og til at fortolke data og

580

560

540

520

500

480

460

440

2006

Danmark

2009

Sverige

Norge

2012

Finland

2015

Island

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren

PISA har opstillet en række præstationsniveauer efter

pointopnåelse, hvor det er beskrevet, hvad elever ty-

pisk kan på de forskellige niveauer. Disse præstations-

niveauer går fra under niveau 1 til niveau 6. De elever,

hvis resultat ligger på niveau 5 eller derover, omtales

som højtpræsterende elever. De lavtpræsterende ele-

ver er dem, hvis resultat ligger under niveau 2. Ifølge

PISAs deﬁnition kan 15,9 % af de danske elever karak-

teriseres som lavtpræsterende, mens kun 7,0 % kan

betegnes som højtpræsterende.

Andelen af danske elever under niveau 2 er faldet fra

18,4 % i 2006 til 16,7 % i 2012 og altså til 15,9 % i

2015. Faldene fra både 2006 og 2012 er dog ikke stati-

stisk signiﬁkante. Andelen af piger under niveau 2 er

faldet mest, så der nu er lige mange piger og drenge

under niveau 2. Andelen på niveau 5 og 6 er med 7,0 %

i 2015 som i 2006 og 2012, hvor den begge gange var

på 6,8 %. Der er færre piger end drenge blandt de højt-

præsterende elever.

I Finland er der forholdsvis færre elever under niveau

2, mens ﬂere opnår niveau 5 og 6. 11,5 % ﬁnske elever

ligger i bunden og 14,3 % i toppen. For Sverige og

Norge er andelene af lavt- og højtpræsterende elever

nogenlunde på niveau med OECD-gennemsnittet på

21,2 % under niveau 2 og 7,7 % på niveau 5 og 6.

I PISA deﬁneres naturfagskompetence inden for tre

delkompetencer: elevernes færdigheder til at

vurdere

og designe naturvidenskabelige undersøgelser,

til at

forklare naturfaglige fænomener

og til at

tolke natur-

videnskabelige data og kendsgerninger.

Der er ikke sig-

niﬁkant forskel på, hvordan de danske elever klarer sig

inden for de tre delkompetencer. Danske drenge er

signiﬁkant bedre end piger til delkompetencen at

for-

klare naturfaglige fænomener.

Eleverne skal have viden om naturfænomener og na-

turvidenskab for at kunne forklare videnskabelige og

teknologiske fænomener. I PISA er viden om naturvi-

denskab opdelt i to forskellige kategorier:

Viden om

naturfagligt indhold og Viden om naturvidenskabelige

arbejdsmåder og naturvidenskabelig erkendelse.

OECD-landene er der forskel på pigers og drenges

præstationer på skalaen

Viden om naturfagligt ind-

hold

i drengenes favør (12 point), mens pigerne scorer

3 point højere på

Viden om naturvidenskabelige ar-

bejdsmåder og om naturvidenskabelig erkendelse.

Danmark scorer drengene henholdsvis 14 point høje-

re og på samme niveau som pigerne.

Hver opgave i PISA har et fagligt indhold, som kan re-

lateres til et af tre områder:

• Fysiske/kemiske systemer, fx kemiske reaktioner

• Levende systemer, fx celler og cellestrukturer

• Jordens og Universets systemer, fx atmosfæren

Hvert delområde repræsenterer en tredjedel af opga-

verne i PISA 2015. I Danmark klarer eleverne sig signi-

ﬁkant bedre i fysisk/kemiske systemer end i levende

systemer. Der er kønsforskelle inden for de tre faglige

systemer. Danske drenge præsterer signiﬁkant bedre

end piger i delområderne fysiske/kemiske systemer

(10 point) og Jordens og Universets systemer (8

point). Et tilsvarende mønster ses for OECD-landenes

gennemsnit (henholdsvis 9 og 4 point).

Læsning

I et moderne informationssamfund er læsning en for-

udsætning for at tilegne sig viden, dele viden og del-

tage i samfundet. PISA-testen i læsning undersøger

læsekompetencer i forskellige hverdagssammenhæn-

ge. Helt speciﬁkt undersøges kompetencer i at ﬁnde

og uddrage informationer, at sammenkæde og for-

tolke informationer og at reﬂektere over og vurdere

informationer. I PISA anvendes endvidere begrebet

funktionel læsekompetence. Det deﬁneres ved, at en

person kan forstå, anvende, reﬂektere over og enga-

gere sig i indholdet af skrevne tekster, så vedkommen-

de kan nå sine mål, udvikle sin viden og sine mulighe-

der og kan deltage aktivt i samfundslivet. Læsning er

bi-domæne i PISA 2015.

I gennemsnit opnår danske elever 500 point på PISA-

læseskalaen. Det placerer Danmark over OECD-gen-

nemsnittet i 2015, som er på 493 point. I forhold til de

tidligere PISA-undersøgelser viser de danske resulta-

ter beskedne fremgange fra 495 point i 2009, hvor

læsning sidst var hoveddomæne, og fra 496 point i

PISA 2012. Disse fremgange er dog ikke statistisk sig-

niﬁkante. En sammenligning med de øvrige nordiske

lande viser, at Finland og Island er blevet signiﬁkant

dårligere i forhold til 2009, mens Norge viser en stabil

fremgang. Sverige er gået signiﬁkant frem fra 2012 til

2015 og ligger nu på samme niveau som i 2009.

Piger scorer i gennemsnit 22 point mere end drenge-

ne i læsetesten. Det er en markant kønsforskel, der

dog er mindre end i både OECD-gennemsnittet og i

de andre nordiske lande. Kønsforskellen i Danmark er

blevet mindre fra 2009 til 2015.

Figur 3.

Udviklingstendenser i læsning i de nordiske lande, 2000-2015

560

540

520

500

480

460

440

2000

2003

Danmark

2006

Sverige

2009

Norge

Finland

2012

Island

2015

Andelen af danske elever med meget svage læsefærdig-

heder (under niveau 2) er på 15,0 % i PISA 2015. Det er

den samme andel som i PISA 2009 i Danmark, hvor ande-

len var på 15,2 %. I PISA 2012 var andelen på 14,6 %. Det

er således ikke lykkedes at reducere andelen af meget

svage læsere i Danmark. Læsefærdighederne i denne

gruppe er endda blevet ringere, da gennemsnitsscoren

inden for gruppen er faldet siden 2009. For andelen af

højtpræsterende læsere er der derimod sket en lille, men

signiﬁkant stigning siden 2009. Gruppen af meget dyg-

tige læsere (niveau 5 og 6) er 6,5 % i 2015, mens den var

4,7 % i 2009. I PISA 2012 lå andelen på 5,4 %, hvilket ikke

er signiﬁkant forskelligt fra andelen i 2015. Derudover er

der sket en lille, men signiﬁkant stigning i læsekompeten-

cerne for de højtpræsterende elever siden 2009, da den

gennemsnitlige score inden for gruppen er steget en

smule.

Kønsforskellen gør sig stadig gældende både i bund og

i top af læseskalaen. Der er stadig væsentligt ﬂere

drenge end piger blandt de svage læsere og ﬂere piger

end drenge blandt de dygtige læsere. Dog er ﬂere dren-

ge er blevet dygtige læsere siden 2009.

Matematik

Inden for matematik undersøger PISA 2015 elevers

mathematical literacy.

Det vil sige deres evne til at

være matematisk forberedte og parate til nutidens og

fremtidens udfordringer som konstruktive, engagere-

de og reﬂekterende borgere. Dette felt undersøges

med en række opgaver, hvor eleverne skal anvende ma-

tematiske tilgange, begreber og procedurer, der om-

handler størrelser, usikkerhed, data, forandringer, sam-

menhænge, rum og form. Alle opgaver er formuleret i

en kontekst og fordrer, at eleven er en aktiv problembe-

handler. Det vil sige, at eleven formulerer, udfører og

fortolker/evaluerer ud fra sine såkaldte ’capabilities’, der

svarer til de matematiske kompetencer, man har opstil-

let i Fælles Mål, som udstikker nationale mål, der beskri-

ver, hvad eleverne skal lære (Ministeriet for Børn, Un-

dervisning og Ligestilling). Elevernes besvarelser kan

give indikationer på, hvordan de ville agere med deres

kompetencer i sammenhænge og situationer i ’det vir-

kelige liv’.

Gennemsnittet for danske elever på 511 point i PISA

2015 ligger signiﬁkant over OECD-gennemsnittet på

490 point. Det er en signiﬁkant fremgang i forhold til

2012, hvor de danske elevers gennemsnit var på 500

point. I forhold til 2003, hvor matematik første gang

var hoveddomæne, er der tale om et ikke-signiﬁkant

fald fra 514 point. Danske elevers gennemsnit er i PISA

2015 det samme som de ﬁnske elevers på 511 point.

Det er højere end norske elevers på 502 point, svenske

elevers på 494 point og islandske elevers på 488 point.

Danske drenges gennemsnit er 516 point og ligger sig-

niﬁkant over danske pigers gennemsnit på 506 point.

En sådan kønsforskel ses ikke i Sverige, Norge og på Is-

land. I Finland scorer piger 8 point højere end drenge.

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren

Andelen af højtpræsterende danske elever på niveau

5 og 6 er målt til 11,7 % i PISA 2015. I PISA 2012 var

andelen 10,0 %. Andelen af svagt præsterende elever

under niveau 2 er målt til 13,6 % i 2015. I PISA 2012

var den andel 16,8 %. Der er dermed sket en lille stig-

ning i andelen af højtpræsterende elever og et lille

fald i andelen af lavtpræsterende elever siden 2012.

Ændringerne er dog ikke statistisk signiﬁkante. Dan-

mark har en mindre andel af lavtpræsterende elever

og en anelse højere andel af højtpræsterende elever

end OECD-landene som gennemsnit. Der er ﬂere højt-

præsterende drenge end piger, og der er i 2015 ikke

signiﬁkant forskel på andelen piger og drenge, der er

lavtpræsterende.

undersøge henholdsvis elevernes lyst til at lære, deres

instrumentelle motivation og deres generelle interes-

se for naturfag og naturvidenskab.

Nordiske elever svarer generelt positivt på spørgsmå-

lene, om de kan lide naturfagene. For eksempel er 70 %

af de danske elever interesserede i at lære noget om

naturfaglige emner. De danske elever svarer mere posi-

tivt eller på niveau med gennemsnittet af elever i

OECD. Andelen af danske elever, som er interesserede i

at lære om naturvidenskab, er samlet set øget med

over 7 procentpoint siden 2006. OECD-gennemsnittet

dækker over betydelige forskelle på tværs af lande og

regioner. Der ses en lille kønsforskel i danske elevers

lyst til at lære naturfag. Drengene ligger 3-5 procent-

point højere end pigerne for hvert spørgsmål – undta-

gen for spørgsmålet

”Jeg er interesseret i at lære noget

om naturfaglige emner”,

hvor der ikke er signiﬁkant

forskel på pigers og drenges svar.

Det måles som nævnt også, om eleverne føler, at na-

turvidenskaben er relevant for deres studie- og karrie-

remuligheder (instrumentel motivation). Et ﬂertal af

eleverne anerkender den instrumentale værdi af at

studere naturvidenskab som en måde til at forbedre

deres karrieremuligheder og arbejde inden for det øn-

skede felt. Værdierne for danske elever er dog lavere

end for både OECD og de øvrige nordiske lande.

I 41 lande, heriblandt de nordiske, er det gennemsnit-

lige indeks for naturvidenskabelig self-efficacy blandt

drenge signiﬁkant højere end blandt piger. Kønsfor-

skelle i naturvidenskabelig self-efficacy er særligt store

i Island, Sverige, Danmark og til dels Finland. Naturvi-

denskabelig self-efficacy er positivt forbundet med na-

turvidenskabelig præstation i langt de ﬂeste deltagen-

de lande i PISA, herunder også Danmark.

I spørgeskemaet er eleverne blevet bedt om at besvare

spørgsmål om deres overbevisninger i forhold til natur-

videnskab, dvs. om karakteren af viden inden for natur-

videnskab og om naturvidenskabelige eksperimenter

kan bruges som kilde til sikker viden. Over 80 % af de

danske elever erklærer sig meget enige eller enige i ud-

sagn herom. Dette gælder også de andre nordiske lan-

de. Graden af enighed er en anelse lavere for OECD som

gennemsnit. Der er positiv sammenhæng mellem ele-

vernes overbevisninger og deres præstationer i den

kognitive test, og der er en lille, men signiﬁkant forskel

mellem pigers og drenges overbevisninger, således at

piger i de ﬂeste lande er mere enige i udsagnene. Dette

gælder også i Danmark.

Naturfagskompetencer og baggrundsforhold

Socioøkonomisk baggrund – målt ved økonomisk, so-

cial og kulturel status som fx forældrenes uddannelse

og erhvervsmæssige status eller uddannelsesmæssige

ressourcer – spiller en rolle i forhold til elevernes opnå-

ede naturfagskompetencer.

Sammenligner man den fjerdedel af de danske elever, der

har den svageste socioøkonomiske baggrund, med den

fjerdedel af danske elever, der har den stærkeste socio-

økonomiske baggrund, så scorer elever med den stærke-

ste baggrund i gennemsnit 76 point højere i naturfag

end elever med den svageste baggrund. I Danmark for-

klares 10,4 % af variationen i de danske elevers kompe-

tencer inden for naturfag af elevernes socioøkonomiske

baggrund. Dette er lidt under gennemsnittet for OECD-

landene, som ligger på 12,9 %. Niveauet i Danmark ligger

noget under Sveriges med 12,2 %, men lidt over niveau-

erne i de øvrige nordiske lande med henholdsvis 8,2 % i

Norge, 10,0 % i Finland og 4,9 % på Island.

Siden 2006, hvor naturvidenskab sidst var hoveddo-

mæne, er der sket et fald i den andel af variationen i

naturfagsscoren, som forklares af elevens socioøkono-

miske baggrund – både i Danmark og i OECD generelt.

Det tyder på, at eleverne i det danske skolesystem (og i

det gennemsnitlige OECD-land) har fået bedre mulig-

heder for at klare sig godt i naturfag uanset deres so-

cioøkonomiske baggrunde.

Skolens elevsammensætning – målt ved elevernes gen-

nemsnitlige socioøkonomiske baggrund – har også be-

Figur 4.

Udviklingstendenser i matematik i de nordiske lande, 2003-2015

560

540

520

500

480

460

440

2003

Danmark

2006

Sverige

2009

Norge

2012

Finland

Island

2015

Elevernes holdninger og forventninger

til naturvidenskab

I PISA-undersøgelsen i 2015 er naturvidenskab et hoved-

område, og derfor undersøger man også den del af kom-

petencen, der indeholder de holdningsmæssige faktorer.

Eleverne har besvaret et åbent spørgsmål om deres

forestillinger om, hvilket job de har, når de bliver 30 år.

Danske 15-årige har generelt ikke faste forestillinger

om jobmuligheder. Under halvdelen angiver et speci-

ﬁkt område, som de kunne tænke sig at arbejde inden

for. Mange svarer, at de ikke ved det endnu eller tilsva-

rende besvarelser. En fjerdedel af de danske elever sva-

rer slet ikke på spørgsmålet. I OECD-landene skriver i

gennemsnit 81 % af eleverne et speciﬁkt job som svar

på spørgsmålet om deres job som 30-årige. Blandt dan-

ske elever forestiller 9 % sig et arbejde i sundhedssek-

toren. 4 % svarer, at de kommer til at arbejde med na-

turvidenskab eller som ingeniører, og ca. 2 % angiver

informations-/kommunikationsjob eller job som tekni-

ker.

I de nordiske lande er det ikke mange elever, som svarer

ofte eller meget ofte på spørgsmål om, hvorvidt de del-

tager i naturfagsrelaterede fritidsaktiviteter. Af indek-

set fremgår det, at drenge i højere grad end piger søger

oplysninger om naturvidenskab uden for skolen, og det

gælder både generelt i OECD og i de nordiske lande.

For danske elever ser 13 procentpoint ﬂere drenge end

piger fjernsynsudsendelser om naturfaglige emner, 8

procentpoint ﬂere læser om naturfaglige emner, og 9

procentpoint ﬂere besøger websites, der indeholder

oplysninger om naturfaglige emner. Drenge søger altså

i højere grad end piger oplysninger, som kan give dem

baggrund for bedre at forstå det, der foregår i natur-

fagstimerne.

PISA skelner mellem to typer motivation for at lære

naturvidenskab: Den indre motivation, hvor eleverne

kan lære naturvidenskab, fordi de nyder det og ﬁnder

det interessant. Og den instrumentelle motivation,

hvor de mener, at naturvidenskab kan være nyttig for

deres fremtidige planer. Dette er baggrunden for at

PISA måler, i hvilket omfang eleverne er interesserede

i fem naturvidenskabelige emner. Danske elever angi-

ver en noget større interesse for de nævnte emner

end eleverne i Norge, Sverige og især Finland. PISA-

data viser, at drenge er signiﬁkant mere interesserede

i fysik og kemi end piger (emnerne

bevægelse og kræf-

ter

samt

energi og dens transformation).

Det gælder

generelt for de ﬂeste lande. De danske piger er til gen-

gæld signiﬁkant mere interesserede end drenge i,

hvordan naturvidenskab kan hjælpe os med at fore-

bygge sygdomme. En lignede kønsforskel for dette

emne ses i langt de ﬂeste andre lande i PISA. Både når

man betragter svarprocenterne og ser på det tilhø-

rende indeks, er det tydeligt, at ﬁnske elever er mindre

interesserede i naturfagene end de øvrige nordiske

elever, samtidig med at de klarer sig bedst i den kogni-

tive test.

Naturfaglig self-efficacy refererer til troen på, at ens

kompetencer forslår til at gennemføre en naturfaglig

opgave, der kræver naturvidenskabelige kompetencer

som fx at forklare fænomener videnskabeligt, evaluere

og designe en naturvidenskabelig undersøgelse eller

fortolke data. PISA 2015 har i spørgeskemaet spurgt

eleverne, hvor let de tror, at de kan løse nogle bestem-

te opgaver, fx genkende det naturfaglige emne, der lig-

ger til grund for en avisartikel om et sundhedsproblem.

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren

tydning for, hvordan eleverne klarer sig i naturfag. Ele-

ver på skoler, hvor den samlede elevgruppe fortrinsvis

har svag socioøkonomisk baggrund, scorer lavere i na-

turfag sammenlignet med elever på skoler, hvor ele-

verne har blandet socioøkonomisk baggrund – og i sær-

deleshed sammenlignet med skoler, hvor eleverne

fortrinsvis har stærk socioøkonomisk baggrund. Gene-

relt betyder elevsammensætningen på skolerne dog

mindre i Danmark og de øvrige nordiske lande i forhold

til OECD som gennemsnit. Det tyder på, at de nordiske

lande har et mere lige skolesystem end de øvrige lande

i OECD. Sammenlignet med de øvrige nordiske lande er

Danmark sammen med Sverige dog de lande, hvor so-

cioøkonomisk baggrund på skolen betyder mest for,

hvor godt eleverne klarer sig i naturfag.

Den samlede varians – der er et mål for spredningen i

elevernes scorer – i de danske elevers naturfagsscore er

med en værdi på 90,9 noget lavere end OECD-gennem-

snittet med en værdi på 100 og også end gennemsnit-

tet i Norge, Sverige og Finland med værdier på hen-

holdsvis 103,3, 117,1 og 103,2. De danske elever scorer

altså mere ens end elever i de pågældende lande. Stør-

relsen på variansen i elevernes score kan både skyldes

skoleforskelle og elevforskelle. I Danmark skyldes en

relativt lille del af variansen i elevernes score skolefor-

skelle sammenlignet med OECD som gennemsnit med

værdier på henholdsvis 12,4 og 30,1. Skolens karakteri-

stika har altså mindre betydning for elevernes score i

Danmark end i OECD som gennemsnit. Andelen er dog

større i Danmark end i Norge, Finland og Island, mens

den er mindre end i Sverige. Igen peger disse resultater

på, at skolernes karakteristika har mindre betydning for

elevernes færdigheder i Danmark og de ﬂeste nordiske

lande sammenholdt med OECD-landene som gennem-

snit. I Danmark ses generelt mindre forskelle i skolernes

socioøkonomiske elevsammensætning end i mange

andre OECD-lande.

I alle de nordiske lande er der relativt stor forskel på

naturfagskompetencer afhængig af indvandrerstatus

og det sprog, der tales i hjemmet, således at elever med

anden etnisk baggrund og andet sprog end testlandets

klarer sig signiﬁkant dårligere i naturfag. I Danmark

scorer både andengenerationsindvandrere og første-

generationsindvandrere i gennemsnit 69 point lavere

end etnisk danske elever. I OECD er forskellene på hen-

holdsvis 31 og 53 point.

Skole og indlæringsmiljø

Af de danske elevers besvarelser fremgår, at ca. 17 %

har pjækket en hel dag inden for de seneste 2 uger.

Det er en stigning i forhold til elevernes besvarelser i

2012, hvor ca. 10 % af eleverne angav, at de havde

pjækket en hel dag inden for de sidste 2 uger. At ude-

blive fra undervisningen og komme for sent i skole

hænger negativt sammen med elevens naturfagskom-

petencer. Denne sammenhæng gælder ikke kun for

den enkelte elevs mødefrekvens, men også for skolen

som helhed. Det ses således, at når andelen af elever,

som pjækker en hel skoledag inden for en tidsramme

på 2 uger, øges med 10 procentpoint, så reduceres na-

turfagsscoren med ca. 8 point.

Generelt oplever eleverne en del uro i klasserne. Cirka

en ud af tre elever angiver fx, at de i de ﬂeste eller i alle

timer oplever, at eleverne ikke hører efter, hvad lære-

ren siger, og at der er støj og uro. Elever, der aldrig eller

sjældent oplever disciplinære problemer i naturfagsti-

merne, har i gennemsnit en højere naturfagsscore end

elever, der oplever disciplinære problemer.

Eleverne er stillet en række spørgsmål om deres vurde-

ring af relationen mellem lærer og elev. Generelt vur-

derer de danske elever, at de får god støtte, hjælp og

opbakning fra deres lærere, at de bliver fagligt udfor-

dret, og at læreren har forventninger til dem. Når ele-

vens naturfagskompetencer sammenholdes med ele-

vens oplevelse af lærerstøtte, og om læreren har høje

forventninger til elevens formåen, er der en positiv

sammenhæng. Elever, der oplever en højere grad af

støtte og forventninger, opnår således i gennemsnit

en højere naturfagsscore.

Ifølge skoleledernes besvarelser er det hovedsageligt

fravær – både læreres og elevers – der ses som hindrin-

ger for elevernes indlæring. Blandt de danske elever er

der en signiﬁkant sammenhæng mellem, om eleverne

går på en skole, hvor skolelederen ser elevernes fravær

og pjæk som den største hindring for elevernes indlæ-

ring og naturfagsscore. Det gælder også, når der er kor-

rigeret for elevernes demograﬁske og socioøkonomi-

ske baggrund. Der er ingen signiﬁkant sammenhæng

mellem de hindringer, som skolelederen nævner relate-

ret til lærerne, og hvor godt eleverne klarer sig i natur-

fag, når der korrigeres for elevernes demograﬁske og

socioøkonomiske baggrund.

Eleverne er blevet bedt om at vurdere, i hvor høj grad

de oplever forskellige former for undervisning. De dan-

ske elever vurderer, at der forekommer en vis grad af

lærerstyret undervisning. Niveauet for lærerstyret un-

dervisning i Danmark er dog under niveauet blandt ele-

verne i OECD generelt – også en del under niveauet i

lande som fx Island og Finland. Når det gælder under-

visningstilpasning – altså at læreren tilpasser undervis-

ningen til de elever, der indgår i klassen, inkl. elever, som

har svært ved at forstå emnet eller løse opgaverne –

vurderer de danske elever, at denne form for undervis-

ning foregår betydeligt oftere, end eleverne i OECD-

landene generelt og i de nordiske lande gør. Både høje

grader af lærerstyret undervisning og undervisningstil-

pasning hænger signiﬁkant og positivt sammen med

naturfagskompetencerne.

I Danmark har der længe været tradition for undersøgel-

sesbaseret undervisning i naturfag, og ved folkeskolens

afgangsprøve er den afsluttende prøve i fysik og kemi

også praktisk/mundtlig. Derfor er det ikke overraskende,

at de danske elever i høj grad – og i noget højere grad end

eleverne i OECD generelt – vurderer, at de modtager un-

dersøgelsesbaseret undervisning. Der er dog ingen umid-

delbar signiﬁkant sammenhæng mellem en høj grad af

undersøgelsesbaseret undervisning og naturfagskompe-

tencer i Danmark.

Skolerne i Danmark har pligt til at informere forældrene

om resultaterne fra de nationale test. Således svarer de

danske skoleledere, at standardiserede elevevalueringer

fortrinsvis bruges til at informere forældrene om deres

børns fremskridt samt som rettesnor for deres elevers

læring. For eleverne i Danmark og Norden generelt opnår

eleverne de samme resultater i naturfag uafhængigt af,

om skolens leder angiver at benytte elev-evalueringerne

til forskellige formål.

IKT: Adgang brug og færdigheder

I Danmark er der 0,94 computere pr. elev på skolerne, og

næsten alle er koblet til internettet. Stort set alle danske

børn har altså adgang til og mulighed for at benyttet IKT

(Informations-og kommunikationsteknologi) i det dagli-

ge på skolen. I OECD er antallet af computere pr. elev lidt

lavere, nemlig 0,77 computer pr. elev. OECD-gennemsnit-

tet dækker over store forskelle på antal computere pr.

elev på tværs af de lande, der deltager i PISA.

De danske elever bruger i gennemsnit internettet langt

mere i skolen end eleverne i OECD generelt. Mens de dan-

ske elever i gennemsnit bruger minimum 98 minutter på

internettet i løbet af en almindelig hverdag i skolen, bru-

ger eleverne i langt de ﬂeste af de øvrige OECD-lande

under en time. Denne tid bruges dog både på faglige og

ikke-faglige aktiviteter.

Når man ser på adgang til internettet i hjemmet, så er

det noget, alle danske elever har. Det samme gælder

stort set for eleverne i OECD generelt. På hverdage er de

danske elever på internettet i gennemsnit 2 timer og 39

minutter, hvilket er nogenlunde det samme som OECD-

gennemsnittet. På weekenddage er danske elever i gen-

nemsnit 3 timer og 30 minutter på internettet, hvilket til

gengæld ligger lidt over eleverne i OECD som gennem-

snit. De danske skoleelever bruger internettet til skoleak-

tiviteter i hjemmet mere end gennemsnittet for OECD.

Når det gælder elevernes interesse for IKT, er der gene-

relt stor interesse hos både drenge og piger. Sammen-

hængen mellem interesse for IKT og scoren i naturfag,

læsning og matematik er kun signiﬁkant og positiv for

drenge og ikke signiﬁkant for hverken piger eller elever

med forskellig socioøkonomisk baggrund.

Både når der ses på generel brug af og kompetencer in-

den for IKT og elevens selvvurderede autonomi i forhold

til brug heraf, er der betydelige kønsforskelle. Drengene

vurderer således i langt højere grad end pigerne (og end

OECD-gennemsnittet), at de bruger IKT, at de gør det

selvstændigt, og at de har kompetencer inden for IKT.

Oversigt over de deltagende landes

gennemsnitsresultater

Der er én tabel for hvert domæne testet i PISA. Gen-

nemsnitsværdierne for landene er trykt med en bag-

grundsfarve. Lande med gennemsnitsscore signiﬁkant

over OECD-gennemsnittet er markeret med lyseblå

baggrundsfarve. Lande med gennemsnitsscore inden

for OECD-gennemsnittet er markeret med mørkeblå

baggrundsfarve, og lande med gennemsnitsscore sig-

niﬁkant under OECD-gennemsnittet er markeret med

mellemblå baggrundsfarve.

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren

Tabel 1.

Oversigt over resultater i naturfag for samtlige lande og regioner i PISA 2015

Tabel 2.

Oversigt over resultater i læsning for samtlige lande og regioner i PISA 2015

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren

Sådan er PISA-designet

Tabel 3.

Oversigt over resultater i matematik for samtlige lande og regioner i PISA 2015

PISA lægger vægt på en vurdering af elevernes evne

til at reﬂektere over deres egne kundskaber og til at

behandle emner i forhold til deres eget liv. Fokus er

på elevernes evne til at analysere, argumentere og

kommunikere, mens de undersøger, fortolker og løser

opgaver. Også personlige faktorer som fx motivation,

vedholdenhed og læringsstrategier bliver undersøgt.

Mange tror, at PISA udelukkende tester paratviden og

indlærte færdigheder. Som beskrevet er det ikke tilfæl-

det. PISA-testene består både af spørgsmål af multiple

choice-typen og af ”åbne” spørgsmål, hvor eleverne

skal vurdere og beskrive med egne ord og også ofte

begrunde de svar, de kommer frem til. Spørgsmålene

centreres omkring en tekst og indeholder gerne bille-

der, grafer og tabeller, som beskriver situationer i ’det

virkelige liv’, som er relevante for en 15-årig. Med over-

gangen til fuldt computerbaserede test i PISA 2015 er

der rig mulighed for kreative opgavetyper, hvor svar fx

skal afprøves eller illustreres. Hver PISA-runde består af

materiale til ca. 7 timers test. Hver elev besvarer mate-

riale af ca. 2 timers varighed. Alle elever besvarer såle-

des ikke de samme opgaver, men forskellige kombina-

tioner af det 7-timers materiale.

Ud over test af elevernes færdigheder inden for de tre

domæner besvarer eleverne spørgeskemaer om deres

holdninger til, oplevelser af og erfaringer med læring,

undervisning og skolemiljø. Der indgår også oplysnin-

ger om elevernes hjemmeforhold, IT-kompetencer og

karriereforventninger.

Skolelederne besvarer ligeledes en række spørgsmål

om deres skoler samt lærings- og skolemiljø på skolen.

Koblingen af spørgeskemaer og testresultater gør det

muligt at få en dybere forståelse af de læringsmæssige,

skolemæssige og baggrundsmæssige forhold, som ele-

verne er underlagt og kan påvirke deres færdigheder

og videre fremfærd.

Alt i alt er PISA designet som et stærkt værktøj til at få

en status over det danske uddannelsessystem set i et

internationalt perspektiv og til at få viden om, hvilke

andre landes uddannelsessystemer der kan inspirere til

at videreudvikle det danske. Fordi undersøgelsen gen-

tages hvert tredje år, bliver det muligt at analysere ud-

viklingen over tid – ikke blot i testresultater, men også i

elevernes motivation, læringsstrategier, holdninger og

faglige erfaringer.

Data og metode

PISA-resultaterne for hvert domæne opgøres i point

på en skala, der er udviklet for hvert fagområde og

designet til at vise de generelle kompetencer, der er

testet i PISA. Gennemsnittet for hver af disse skalaer

er sat til 500 point og med en standardafvigelse på

+/- 100 point som gennemsnit for OECD-landene,

første gang det pågældende domæne var hoveddo-

mæne. Dette betyder, at ca. to ud tre elever i OECD-

landene vil score mellem 400 og 600 point. Skalaerne

kan efterfølgende opdeles i forskellige niveauer fra

under niveau 1 til niveau 6, hvor niveau 1 kun kræver

de mest basale færdigheder, og niveau 6 indfanger

de højeste færdighedsgrader. Elevernes resultater og

pointscore kan herefter sammenholdes med bag-

grundsforhold på lande-, skole- og elevniveau. Både

de kognitive test og spørgeskemaerne er i PISA 2015

for første gang fuldt computerbaserede.

Skolerne i hvert land bliver tilfældigt udtrukket til at

deltage i PISA. I Danmark deltager elever, der på test-

tidspunktet er i alderen 15 år og 3 måneder til 16 år og

2 måneder. PISA-populationen udvælges således på

baggrund af alder og ikke klassetrin. Gennemsnitsalde-

ren på 15 år er valgt, fordi det er den alder, hvor ﬂest

unge i OECD-landene nærmer sig slutningen af den

undervisningspligtige alder.

For at opnå det mest repræsentative udsnit af skole-

ungdommen i de deltagende lande er der meget klare

regler for udvælgelsen af skoler og elever til PISA-un-

dersøgelserne. I de ﬂeste lande er det frivilligt for sko-

lerne at deltage, men siger mere end 15 % af de ud-

trukne skoler fra, må resultaterne ikke indgå i den

internationale rapport. Det er også sådan, at hvert land

kun må fritage 5 % af de unge på grund af fysiske, psy-

kiske eller sociale handicap. I alt er 5,04 % af de danske

elever fritaget fra testen. Dette er et fald fra PISA 2012,

hvor andelen var på 6,18 %, og fra PISA 2009, hvor den

var på 8,57 %. De danske data er godkendt uden an-

mærkninger.

I forbindelse med dataindsamlingen er der både ind-

draget et ekstra stort antal skoler med elever af anden

etnisk herkomst end dansk og et ekstra stort antal ele-

ver af anden etnisk herkomst end dansk. Det er gjort

for at få en større dækning af disse elevers baggrund

og kompetencer. Ved efterfølgende vægtning af data

er det sikret, at PISA-populationen udgør et repræsen-

tativt udsnit af de danske elever inden for aldersgrup-

pen. I foråret 2017 udkommer PISA Etnisk, der er en

særskilt rapport, som fokuserer på resultaterne analy-

seret i forhold til etnisk baggrund.

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren