Hovedresultater i PISA 2015
Notatets opbygning
Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015.
Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:
Danmarks samlede resultater i PISA 2015
De væsentligste danske og nordiske resultater i naturfag
De væsentligste danske og nordiske resultater i matematik
De væsentligste danske og nordiske resultater i læsning
Oversigter over alle deltagerlandes resultater i de tre fagområder
Baggrund om PISA 2015
Danmarks samlede resultater i PISA 2015
PISA har på skift ét af fagområderne læsning, matematik og naturfag som hoveddomæne. Siden den
første PISA-undersøgelse i 2000 har hoveddomænerne i PISA været:
2000: læsning
2003: matematik
2006: naturfag
2009: læsning
2012: matematik
2015: naturfag
Det betyder, at der i PISA 2015 er gennemført en mere omfattende test i naturfag, ligesom elever og
skoleledere har udfyldt en række spørgsmål om naturfag i en spørgeskemaundersøgelse, der kobles med
elevernes resultater.
Den samlede resultatskala for de tre fagområder kan inddeles i kompetenceniveauer, hvor niveau 6 er
det mest avancerede niveau, og niveau 1 (der for naturfag og læsnings vedkommende opdeles i under-
niveauerne 1a og 1b) og derunder repræsenterer det laveste niveau af kompetencer. I PISA har man
fastlagt niveau 2 som det laveste acceptable kompetenceniveau, hvilket betyder, at elever, der har fær-
digheder under niveau 2, vurderes at have utilstrækkelige læse-, naturfags- og/eller matematikkompe-
tencer i forhold til, hvad de forventes at skulle anvende på en ungdomsuddannelse eller i et job.
Sammenligneligheden mellem årene
Ikke alle PISA-resultater kan sammenlignes direkte mellem årene. Sammenligneligheden afhænger af,
hvornår faget var hoveddomæne første gang, da testen i den forbindelse justeres. Når et fagligt domæne
har været hoveddomæne, vil en delmængde af opgaverne (trend-opgaver) blive anvendt i efterfølgende
PISA-runder, så der sikres en mulighed for at se på udviklingen i de faglige færdigheder blandt de en-
kelte landes 15-årige elever. Resultaterne kan med andre ord linkes med tidligere resultater. Det er mu-
ligt at udtale sig om trend i resultaterne i læsning fra 2000 til 2015, da læsning var hoveddomæne allere-
de i den første PISA-runde i 2000. Resultaterne i matematik er sammenlignelige mellem 2003 og 2015,
da matematik var hoveddomæne i PISA 2003, mens sammenligning med 2000 skal tages med forbe-
hold. For resultaterne i naturfag er det muligt at udtale sig om trend fra 2006 til 2015. I forlængelse her-