Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 43
Offentligt
1697786_0001.png
Hovedresultater i PISA 2015
Notatets opbygning
Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne i PISA 2015.
Notatet er disponeret efter de tre faglige områder i undersøgelsen og består af følgende afsnit:
Danmarks samlede resultater i PISA 2015
De væsentligste danske og nordiske resultater i naturfag
De væsentligste danske og nordiske resultater i matematik
De væsentligste danske og nordiske resultater i læsning
Oversigter over alle deltagerlandes resultater i de tre fagområder
Baggrund om PISA 2015
Danmarks samlede resultater i PISA 2015
PISA har på skift ét af fagområderne læsning, matematik og naturfag som hoveddomæne. Siden den
første PISA-undersøgelse i 2000 har hoveddomænerne i PISA været:
2000: læsning
2003: matematik
2006: naturfag
2009: læsning
2012: matematik
2015: naturfag
Det betyder, at der i PISA 2015 er gennemført en mere omfattende test i naturfag, ligesom elever og
skoleledere har udfyldt en række spørgsmål om naturfag i en spørgeskemaundersøgelse, der kobles med
elevernes resultater.
Den samlede resultatskala for de tre fagområder kan inddeles i kompetenceniveauer, hvor niveau 6 er
det mest avancerede niveau, og niveau 1 (der for naturfag og læsnings vedkommende opdeles i under-
niveauerne 1a og 1b) og derunder repræsenterer det laveste niveau af kompetencer. I PISA har man
fastlagt niveau 2 som det laveste acceptable kompetenceniveau, hvilket betyder, at elever, der har fær-
digheder under niveau 2, vurderes at have utilstrækkelige læse-, naturfags- og/eller matematikkompe-
tencer i forhold til, hvad de forventes at skulle anvende på en ungdomsuddannelse eller i et job.
Sammenligneligheden mellem årene
Ikke alle PISA-resultater kan sammenlignes direkte mellem årene. Sammenligneligheden afhænger af,
hvornår faget var hoveddomæne første gang, da testen i den forbindelse justeres. Når et fagligt domæne
har været hoveddomæne, vil en delmængde af opgaverne (trend-opgaver) blive anvendt i efterfølgende
PISA-runder, så der sikres en mulighed for at se på udviklingen i de faglige færdigheder blandt de en-
kelte landes 15-årige elever. Resultaterne kan med andre ord linkes med tidligere resultater. Det er mu-
ligt at udtale sig om trend i resultaterne i læsning fra 2000 til 2015, da læsning var hoveddomæne allere-
de i den første PISA-runde i 2000. Resultaterne i matematik er sammenlignelige mellem 2003 og 2015,
da matematik var hoveddomæne i PISA 2003, mens sammenligning med 2000 skal tages med forbe-
hold. For resultaterne i naturfag er det muligt at udtale sig om trend fra 2006 til 2015. I forlængelse her-
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0002.png
af angiver de stiplede linjer i figurerne, at udviklingen mellem to runder i undersøgelsen skal tages med
forbehold for justeringer i testen.
Det år, hvor et fagområde var hoveddomæne første gang, blev OECD-gennemsnittet fastsat som 500
point. OECD-gennemsnittet for de enkelte domæner har efterfølgende ændret sig.
De danske resultater i naturfag, læsning og matematik
Figur 1 viser udviklingen i Danmarks resultater i de seks runder af PISA. I naturfag er scoren steget
jævnt siden 2006. Med 502 point ligger Danmark nu for første gang signifikant over OECD-
gennemsnittet. I læsning har de danske resultater ligeledes vist fremgang, og Danmark ligger nu over
OECD-gennemsnittet med en score på 500. I matematik ser vi en markant fremgang i de danske ele-
vers resultat, som med 511 point bringer Danmark væsentligt over OECD-gennemsnittet. Der er såle-
des fremgang i alle tre domæner, og for første gang ligger Danmark signifikant over OECD-
gennemsnittet i både naturfag, læsning og matematik.
Figur 1:
Danmarks resultater i PISA 2000-2015
520
510
500
490
480
470
2000
2003
2006
2009
2012
2015
PISA læs
PISA mat
PISA nat
2
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0003.png
De væsentligste danske og nordiske resultater i naturfag
Figur 2:
Nordiske resultater i naturfag i PISA 2000-2015
Finland
Danmark
Norge
Sverige
Island
OECD
2000
2003
2006
2009
2012
2015
Danske resultater i naturfag ligger over OECD-gennemsnittet
De danske elever har med 502 point opnået det højeste resultat i naturfag, siden PISA-undersøgelsen
startede, og Danmark er for første gang over OECD-gennemsnittet, som er på 493 point. Siden PISA
2006, hvor naturfag sidst var hoveddomæne, er der sket en stigning i de danske resultater fra 496 point i
2006, 498 point i 2012 til 502 point i 2015. Stigningen er dog ikke statistisk sikker. Blandt OECD-
landene er Danmark placeret som nummer 15.
Danmark ligger næsthøjest i naturfag blandt de nordiske lande
Det fremgår af figur 2, at de danske elevers resultater i naturfag er højere end elevernes resultater i de
andre nordiske lande, med undtagelse af Finland, der ligesom tidligere scorer signifikant højere end
resten af Norden. De finske elevers resultater har dog været nedadgående siden 2006, og Finland har,
som det eneste nordiske land, oplevet en tilbagegang fra 2012. Danske elevers testscore i naturfag er
ikke signifikant forskellig fra de norske elevers resultater i PISA 2015. Til gengæld klarer både islandske
og svenske elever sig signifikant dårligere end de danske elever.
Andelen af elever, der klarer sig meget godt og dårligt er uændret
Andelen af danske elever med manglende naturfagskompetencer (niveau 1a, 1b og derunder) er i PISA
2015 reduceret til 15,9 procent. I PISA 2006 var der 18,4 procent med manglende naturfagskompeten-
cer, og i PISA 2012 var andelen 16,7 procent. Udviklingen er dog ikke signifikant.
Udviklingen blandt de bedste danske elever er stort set uændret. Andelen af danske elever i toppen
(niveau 5 og 6) er ændret en anelse fra 6,8 procent i 2006 og 2012 til 7,0 procent i 2015, hvilket er tæt
på OECD-gennemsnittet på 7,7 procent.
3
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0004.png
Blandt de nordiske lande skiller Finland sig ud, idet der er færre elever med manglende kompetencer,
og flere elever med særdeles gode kompetencer. Udviklingen blandt de finske elever har dog været ne-
gativ, idet andelen af finske elever, der klarer sig dårligt, er steget fra 7,7 procent i 2012 til 11,5 procent i
2015, samtidig med at andelen af elever i toppen er faldet fra 17,1 procent til 14,3 procent.
Tabel 1:
Naturfag– kompetenceniveauer i de nordiske lande
Point
Andel med særdeles
gode kompetencer
(niveau 5 og 6)
Danmark
Norge
Sverige
Finland
Island
OECD-gennemsnit
502
498
493
531
473
493
7%
8%
8,5 %
14,3 %
3,8 %
7,7 %
Andel med manglende
kompetencer
(niveau 1a, 1b og der-
under)
15,9 %
18,7 %
21,6 %
11,5 %
25,3 %
21,2 %
Danske elever klarer sig bedst på de vidensområder, der indgår i fysik/kemi og geografi
Opgaverne i PISA har et fagligt indhold, som kan relateres til tre områder: fysiske/kemiske systemer,
levende systemer og jordens og universets systemer. Danske elever scorer i gennemsnit 508 point i op-
gaver relateret til fysiske/kemiske systemer, som er det vidensområde, der i den danske grundskole ind-
går i faget fysik/kemi. De danske elever scorer i gennemsnit 505 point i jordens og universets systemer,
som indgår i faget geografi. Disse resultater er signifikant bedre end scoren på 496 point i levende sy-
stemer, som indgår i faget biologi.
Elever med anden etnisk baggrund klarer sig dårligere end etnisk danske elever
I Danmark klarer elever med anden etnisk baggrund sig signifikant dårligere i naturfag end etnisk dan-
ske elever. Elever med førstegenerationsindvandrerbaggrund scorer i gennemsnit 70 point lavere i na-
turfag end etnisk danske elever. For andengenerationsindvandrere er forskellen 69 point. Forskellen for
andengenerationsindvandrere er betydeligt større end i Sverige, Norge, Island og OECD-
gennemsnittet, hvor forskellene ligger på mellem 31 og 54 point. I Finland er forskellen hhv. 92 for
førstegenerationsindvandrere og 71 point for andengenerationsindvandrere. I Danmark offentliggøres
der i foråret 2017 en temarapport om resultaterne i PISA 2015 blandt elever med anden etnisk bag-
grund end dansk.
Betydningen af socioøkonomisk baggrund er blevet mindre
I Danmark har elevernes socioøkonomiske baggrund tidligere spillet en forholdsvis stor rolle for ele-
vernes naturfagsfærdigheder. Den socioøkonomiske baggrund forklarede således i 2006 14 procent af
variationen i elevernes naturfagsresultater. I 2015 er andelen faldet signifikant til 10,4 procent, hvilket er
lidt under gennemsnittet på 12,9 procent for OECD-landene, som er faldet signifikant fra 14,4 procent
i 2006.
I de øvrige nordiske lande er betydningen af social baggrund i 2015 også mindre end OECD-
gennemsnittet. I PISA 2006 var Danmark det nordiske land, hvor socioøkonomisk baggrund havde
størst betydning for elevernes naturfagsscore. I 2015 er betydningen størst i Sverige, hvor socioøkono-
misk baggrund forklarer 12,2 procent af variationen. I Norge og Island er andelen, som kan forklare
4
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0005.png
naturfagsresultaterne, under 9 procent, hvilket tyder på, at den sociale arv betyder mindre i disse lande,
end den gør i Danmark, Sverige og Finland.
Tabel 2:
Andel af variation i naturfagsresultater forklaret af socioøkonomisk baggrund
Andel forklaret
Danmark
10,4 %
Norge
8,2 %
Sverige
12,2 %
Finland
10 %
Island
4,9 %
OECD-gennemsnit
12,9 %
Forskellen mellem danske drenge og piger er blevet mindre
Danmark har tidligere været blandt de lande, hvor forskellen mellem drenge og pigers resultater i natur-
fag var størst, i drengenes favør. I PISA 2006 fik drengene i gennemsnit 500 point og pigerne 491 po-
int. I 2015 fik drengene i gennemsnit 505 point og pigerne 499 point. Med en forskel på 6 point scorer
drenge i PISA 2015 for første gang ikke signifikant højere end piger, og forskellen er den mindste, der
har været siden PISA-undersøgelserne startede. Som det ses i tabel 3 er kønsforskellen i naturfagsfær-
digheder væsentligt større i Finland end i de øvrige nordiske lande, hvor forskellene mellem drenge og
piger ikke er signifikante. Der er ingen af de nordiske lande, hvor drenge præsterer signifikant bedre
end pigerne, men de finske piger scorer signifikant højere end drenge i naturfag.
Tabel 3:
Forskel i naturfagsfærdigheder (samlet naturfagsscore) blandt drenge og piger i norden i PISA 2015
Alle elever
Drenge
Piger
Forskel i score
Danmark
502
505
499
6
Island
473
472
475
3
Sverige
493
491
496
5
Norge
498
500
497
3
Finland
531
521
541
20
OECD-
493
495
491
4
gennemsnit
Danmark har forholdsvis få elever, som ønsker at beskæftige sig med naturvidenskab som voksne
14,9 procent af de danske elever ønsker at få en karriere som voksne, der involverer naturvidenskab,
mod 24,5 procent i gennemsnit for OECD-landene. En fjerdedel af de danske elever har slet ikke sva-
ret på spørgsmålet om, hvilket job de forestiller sig at have, når de bliver 30 år. Af de elever, der har
svaret, ved halvdelen endnu ikke, hvad de ønsker. Til sammenligning besvarer i gennemsnit 81 procent
af eleverne i OECD-landene spørgsmålet med et specifikt job.
Siden 2006 er andelen af danske elever, der forestiller sig at beskæftige sig med naturvidenskab som
voksne, faldet signifikant fra 16,2 procent, mens der i Norge, Island og for OECD-gennemsnittet er
sket en signifikant stigning.
Danske elever er blevet gladere for naturfag
Siden PISA 2006, hvor der senest var fokus på naturfag, er danske elever blevet gladere for naturfag.
De danske elever svarer generelt mere positivt eller på niveau med gennemsnittet af elever i OECD-
landene. Drenge er i gennemsnit lidt gladere for naturfag end piger. Forskellen er signifikant. Der er en
5
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0006.png
positiv, signifikant sammenhæng mellem elevernes glæde ved at beskæftige sig med naturfag og natur-
fagsresultater.
Danske elever har fået større tro på egne evner
I PISA stilles eleverne spørgsmål om deres tro på, at de kan lykkes med en opgave eller udfordring in-
den for naturfag. Siden 2006 er danske elevers såkaldte self-efficacy steget signifikant. Der er en signifi-
kant positiv sammenhæng mellem elevernes tro på egne evner inden for naturfag og deres naturfags-
score. Både for OECD-gennemsnittet og i de nordiske lande har piger signifikant lavere naturvidenska-
belig self-efficacy end drenge. Kønsforskellen er særligt stor i Danmark, Island og Sverige.
Stigning i elevernes fravær har betydning for naturfagspræstationer
Af de danske elevers besvarelser af spørgeskemaet i PISA 2015 fremgår det, at cirka 17 procent har
pjækket en hel dag inden for de seneste to uger. Det er en stigning på 7 procentpoint siden 2012. Der
ser ligeledes ud til at være sket en stigning i andelen af elever, der er kommet for sent, og som har pjæk-
ket fra nogle timer. At komme for sent, og særligt at udeblive fra undervisning, hænger negativt sam-
men med elevernes naturfagsscore, både for den enkelte elev og for skolen som helhed. Sammenhæn-
gen gælder også, selv om der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund.
De væsentligste danske og nordiske resultater i matematik
Figur 3:
Nordiske resultater i matematik i PISA 2000-2015
Finland
Danmark
Norge
Sverige
Island
OECD
2000
2003
2006
2009
2012
2015
Danmark har opnået en klar forbedring i matematik
Danmark ligger med et gennemsnit på 511 point markant over OECD-gennemsnittet på 490 point.
Denne fremgang fra 500 point i PISA 2012 er signifikant. Blandt OECD-landene er Danmark placeret
som nummer 7.
6
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0007.png
Danmark og Finland ligger øverst blandt de nordiske lande
I PISA 2015 er gennemsnittet i matematik for både danske og finske elever på 511 point, og de deler
dermed en nordisk 1. plads. I tidligere runder af PISA har de finske elever klaret sig signifikant bedre
end eleverne i de øvrige nordiske lande. Denne gang er dette tilfældet for både Finland og Danmark.
Finland og Islands resultater er faldet siden 2012, mens Danmark, Sverige og Norge er gået frem. Nor-
ge ligger nu også over OECD-gennemsnittet, mens Sverige og Island klarer sig på niveau med OECD-
gennemsnittet.
Tendens til, at flere elever klarer sig godt, og færre elever klarer sig dårligt
Flere danske elever har særdeles gode matematikkompetencer (niveau 5 og 6). Fra 2012 til 2015 er an-
delen af danske elever i toppen steget med 1,7 procentpoint til 11,7 procent i 2015 mod et OECD-
gennemsnit på 10,7 procent. Samtidig har 13,6 procent af danske 15-årige manglende matematikkom-
petencer (niveau 1 eller derunder) mod 23,4 i gennemsnit for alle OECD-lande. Det er en forbedring
på 3,2 procentpoint siden PISA 2012. Ændringerne er dog ikke statistisk signifikante.
Som det ses af tabel 4 er tallene for Finland også her lig de danske. I Sverige og Island ses de største
andele af elever med manglende kompetencer. Sverige har reduceret andelen af elever i denne gruppe
siden 2012, mens andelen af islandske elever, der klarer sig dårligt er steget.
Tabel 4:
Matematik – kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2015
Point
Andel med særdeles
Andel med manglende
gode kompetencer
kompetencer
(niveau 5 og 6)
(niveau 1 og derunder)
Danmark
511
11,7 %
13,6 %
Norge
502
10,6 %
17,1 %
Sverige
494
10,4 %
20,8 %
Finland
511
11,7 %
13,6 %
Island
488
10,3 %
23,6 %
OECD-gennemsnit
490
10,7 %
23,4 %
Drenge er fortsat bedre end piger i matematik
Danske drenges gennemsnit på 516 point er signifikant bedre end danske pigers gennemsnit på 506
point. Det er ikke tilfældet i noget andet nordisk land. Finske pigers gennemsnit er signifikant højere
end de finske drenges, og i de øvrige nordiske lande er der ikke signifikante kønsforskelle i matematik. I
OECD-landene scorer drenge i gennemsnit 8 point højere end pigerne, hvilket er en signifikant forskel.
Kønsforskellen i de danske elevers matematikresultater ses især i toppen, idet andelen af drenge, der
klarer sig rigtig godt i matematik, er signifikant større end andelen af piger, mens der ikke er forskel på
andelen, der klarer sig dårligt. Andelen af danske piger med manglende funktionel matematikkompe-
tence er signifikant mindre end i 2012.
7
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0008.png
De væsentligste danske og nordiske resultater i læsning
Figur 4:
Nordiske resultater i læsning i PISA 2000-2015
550
540
530
520
510
500
490
480
470
2000
2003
2006
2009
2012
2015
Finland
Danmark
Norge
Sverige
Island
OECD
Danske resultater i læsning over OECD-gennemsnittet
De danske elever har med 500 point opnået det højeste resultat i læsning siden PISA-undersøgelsen
startede, og Danmark ligger for første gang over OECD-gennemsnittet, som er på 493 point. Siden
2009, hvor læsning var hoveddomæne, er der sket en stigning i de danske resultater fra 495 point i 2009
til 496 point i 2012 og igen til 500 point i 2015. Stigningen er dog ikke statistisk signifikant. Blandt
OECD-landene er Danmark placeret som nummer 15.
Finland stadig nordisk mester i læsning
Både Sverige og Norge har oplevet en signifikant fremgang i læsning. Finland og Norge fastholder de-
res placeringer i toppen af Norden med resultater, der er signifikant bedre end de øvrige nordiske lan-
des. Både danske og svenske elever scorer 500 point i 2015. De svenske elever har dermed genvundet
deres niveau fra 2009 efter et markant fald i 2012. Islandske elever ligger på samme niveau som i 2012,
hvilket er signifikant under OECD-gennemsnittet.
Flere meget dygtige læsere
Andelen af meget dygtige læsere (niveau 5 og 6) blandt de danske elever er steget siden 2009 og 2012.
Som det fremgår af tabel 4 udgør denne gruppe i 2015 6,5 procent, hvilket er en signifikant stigning på
1,8 procentpoint siden 2009. Stigningen skyldes især, at der er flere dygtige læsere blandt de danske
drenge end tidligere. Andelen af dygtige læsere er dog den laveste blandt de nordiske lande, og under
OECD-gennemsnittet.
8
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0009.png
Det er ikke lykkedes at reducere andelen af meget svage læsere som i 2015 er på 15 procent. I 2009 og
2012 var andelen hhv. 15,2 procent og 14,6 procent. I lighed med tidligere er der signifikant flere dren-
ge end piger, der er meget svage læsere. Fremgangen i den samlede læsescore i Norge hænger sammen
med, at andelen af meget gode læsere her er blevet større, mens andelen af svage læsere er uforandret.
Fremgangen i læsefærdigheder blandt svenske elever ses bredt over hele læseskalaen.
Tabel 5:
Læsning – kompetenceniveauer i de nordiske lande i PISA 2015
Point
Andel med særdeles
Andel med manglende
gode kompetencer
kompetencer
(niveau 5 og 6)
(niveau 1a, 1b og der-
under)
Danmark
6,5 %
15 %
500
Norge
513
12,2 %
15 %
Sverige
10 %
18,5 %
500
Finland
13,7 %
11 %
526
Island
482
6,6 %
22,1 %
OECD-gennemsnit
493
8,3 %
20,1 %
Piger læser stadig bedre end drenge, men forskellen er blevet mindre
Som i både 2009 og 2012 læser danske piger signifikant bedre end drenge. I 2015 fik pigerne i gennem-
snit 511 point, mens drengene fik 489. Til gengæld er kønsforskellen på 22 point mindre end i de sene-
ste to PISA-undersøgelser, og den er stadig den laveste i norden og lavere end OECD-gennemsnittet
på 27 point. I de øvrige nordiske lande er kønsforskellen over OECD-gennemsnittet. Den mindre
kønsforskel i Danmark skyldes især, at danske piger i toppen scorer lavere end pigerne i de andre nordi-
ske lande, og at danske drenge med utilstrækkelige læsefærdigheder scorer højere end drenge i de øvrige
nordiske lande.
9
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0010.png
Samlet oversigt over Danmarks placering
PISA
Naturfag
2000
2003
2006 (hoveddomæne)
2009
2012
2015 (hoveddomæne)
Læsning
2000 (hoveddomæne)
2003
2006
2009 (hoveddomæne)
2012
2015
Matematik
2000
2003 (hoveddomæne)
2006
2009
2012 (hoveddomæne)
2015
Danske elever
OECD-gennemsnit
Danmarks placering
blandt OECD-lande
Nr. 22 af 27 lande
Nr. 26 af 30 lande
Nr. 18 af 30 lande
Nr. 19 af 33 lande
Nr. 19 af 34 lande
Nr. 15 af 35 lande
Nr. 16 af 27 lande
Nr. 16 af 30 lande
Nr. 15 af 30 lande
Nr. 18 af 33 lande
Nr. 18 af 34 lande
Nr. 15 af 35 lande
Nr. 12 af 27 lande
Nr. 12 af 30 lande
Nr. 10 af 30 lande
Nr. 12 af 33 lande
Nr. 15 af 34 lande
Nr. 7 af 35 lande
481
475
496
499
498
502
497
492
494
495
496
500
514
514
513
503
500
511
500
500
500
501
501
493
500
494
492
493
496
493
500
500
498
496
494
490
10
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0011.png
Alle deltagerlandes resultater i de tre fagområder
Statistisk signifikant over OECD-gennemsnittet
Ikke statistisk signifikant forskelligt fra OECD-gennemsnittet
Statistisk signifikant under OECD-gennemsnittet
Tallet til venstre for landet angiver rangorden blandt de deltagende OECD-lande
Naturfag
Singapore
Japan
Estland
Taipei (Kina)
Finland
Macao (Kina)
Canada
Vietnam
Hong Kong-Kina
B-S-J-G (Kina)
Korea
New Zealand
Slovenien
Australien
Storbritannien
Tyskland
Nederlandene
Schweiz
Irland
Belgien
Danmark
Polen
Portugal
Norge
USA
Østrig
Frankrig
Sverige
Tjekkiet
Spanien
Letland
Rusland
Luxembourg
Italien
Ungarn
Litauen
Kroatien
Gns.
score
556
538
534
532
531
529
528
525
523
518
516
513
513
510
509
509
509
506
503
502
502
501
501
498
496
495
495
493
493
493
490
487
483
481
477
475
475
Matematik
Singapore
Hong Kong-Kina
Macao (Kina)
Taipei (Kina)
Japan
B-S-J-G (Kina)
Korea
Schweiz
Estland
Canada
Nederlandene
Danmark
Finland
Slovenien
Belgien
Tyskland
Polen
Irland
Norge
Østrig
New Zealand
Vietnam
Rusland
Sverige
Australien
Frankrig
Storbritannien
Tjekkiet
Portugal
Italien
Island
Spanien
Luxembourg
Letland
Malta
Litauen
Ungarn
Gns.
score
564
548
544
542
532
531
524
521
520
516
512
511
511
510
507
506
504
504
502
497
495
495
494
494
494
493
492
492
492
490
488
486
486
482
479
478
477
Læsning
Singapore
Hong Kong-Kina
Canada
Finland
Irland
Estland
Korea
Japan
Norge
New Zealand
Tyskland
Macao (Kina)
Polen
Slovenien
Nederlandene
Australien
Sverige
Danmark
Frankrig
Belgien
Portugal
Storbritannien
Taipei (Kina)
USA
Spanien
Rusland
B-S-J-G (Kina)
Schweiz
Letland
Tjekkiet
Kroatien
Vietnam
Østrig
Italien
Island
Luxembourg
Israel
Gns.
score
535
527
527
526
521
519
517
516
513
509
509
509
506
505
503
503
500
500
499
499
498
498
497
497
496
495
494
492
488
487
487
487
485
485
482
481
479
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
22
23
24
25
26
27
28
29
28
11
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0012.png
Naturfag
Buenos Aires, Ar-
gentina
Island
Israel
Malta
Slovakiet
Grækenland
Chile
Bulgarien
Forenede Arabiske
Emirater
Uruguay
Rumænien
Cypern
Moldova
Albanien
Gns.
score
29
475
473
467
465
461
455
447
446
437
435
33
435
433
428
427
425
425
421
420
418
416
416
411
411
409
403
401
397
386
386
384
378
376
332
34
30
31
Matematik
Gns.
score
475
470
470
464
456
454
444
441
437
427
423
420
420
418
418
417
415
413
408
404
402
400
396
390
387
386
380
377
371
367
362
360
328
Læsning
Buenos Aires, Ar-
gentina
Litauen
Ungarn
Grækenland
Chile
Slovakiet
Malta
Cypern
Uruguay
Rumænien
Forenede Arabiske
Emirater
Bulgarien
Tyrkiet
Costa Rica
Trinidad og Toba-
go
Montenegro
Colombia
Mexico
Moldova
Thailand
Jordan
Brasilien
Albanien
Qatar
Georgien
Peru
Indonesien
Tunesien
Dominikanske
Republik
Makedonien
Algeriet
Kosovo
Libanon
Gns.
score
475
472
470
467
459
453
447
443
437
434
434
432
428
427
427
427
425
423
416
409
408
407
405
402
401
398
397
361
358
352
350
347
347
29
30
31
32
33
32
Slovakiet
Israel
USA
Kroatien
Buenos Aires, Ar-
gentina
Grækenland
Rumænien
Bulgarien
Cypern
Forenede Arabiske
Emirater
Chile
Tyrkiet
Moldova
Uruguay
Montenegro
Trinidad og Toba-
go
Thailand
Albanien
Mexico
Georgien
Qatar
Costa Rica
Libanon
Colombia
Peru
Indonesien
Jordan
Brasilien
Makedonien
Tunesien
Kosovo
Algeriet
Dominikanske
Republik
30
31
32
33
34
34
Tyrkiet
Trinidad og Toba-
go
Thailand
Costa Rica
Qatar
Colombia
Mexico
Montenegro
Georgien
Jordan
Indonesien
Brasilien
Peru
Libanon
Tunesien
Makedonien
Kosovo
Algeriet
Dominikanske
Republik
35
35
35
12
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0013.png
OECD-landenes resultater i naturfag
OECD-landenes resultater i matematik
400
*Lande og regioner, hvis resultat ikke er signifikant forskelligt fra det danske er markret med
lyserødt
OECD-gennemsnit
OECD-gennemsnit
420
440
460
480
500
520
540
400
420
440
460
480
500
520
540
560
Japan
Korea
Schweiz
Estland
Canada
Nederlandene
Danmark
Finland
Slovenien
Belgien
Tyskland
Polen
Irland
Norge
Østrig
New Zealand
Sverige
Australien
Frankrig
Storbritannien
Tjekkiet
Portugal
Italien
Island
Spanien
Luxembourg
Letland
Ungarn
Slovakiet
Israel
USA
Grækenland
Chile
Tyrkiet
Mexico
Japan
Estland
Finland
Canada
Korea
New Zealand
Slovenien
Australien
Storbritannien
Tyskland
Nederlandene
Schweiz
Irland
Belgien
Danmark
Polen
Portugal
Norge
USA
Østrig
Frankrig
Sverige
Tjekkiet
Spanien
Letland
Luxembourg
Italien
Ungarn
Island
Israel
Slovakiet
Grækenland
Chile
Tyrkiet
Mexico
13
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
1697786_0014.png
400
420
440
460
480
500
520
540
OECD-landenes resultater i læsning
OECD-gennemsnit
Canada
Finland
Irland
Estland
Korea
Japan
Norge
New Zealand
Tyskland
Polen
Slovenien
Nederlandene
Australien
Sverige
Danmark
Frankrig
Belgien
Portugal
Storbritannien
USA
Spanien
Schweiz
Tjekkiet
Østrig
Italien
Island
Luxembourg
Israel
Ungarn
Grækenland
Chile
Slovakiet
Tyrkiet
Mexico
14
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
Baggrund om PISA 2015
Eleverne i undersøgelsen
I Danmark har 7.161 unge under uddannelse deltaget i PISA 2015. Alle deltagerne er født i 1999, og de
var mellem 15 år og 3 måneder og 16 år og 2 måneder gamle i testperioden. Deltagerne var fordelt på
331 uddannelsesinstitutioner. Elever fra alle typer af uddannelsesinstitutioner kan udtrækkes til at delta-
ge i undersøgelsen, og der deltager elever fra folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler samt få elever
fra ungdomsuddannelser.
Deltagelse er frivillig
Både skoler og enkeltelever deltager frivilligt i undersøgelsen, og de 7.161 elever i undersøgelsen svarer
til 89 % af de oprindeligt udtrukne elever. Dermed lever Danmark op til det internationale krav om, at
mindst 80 % af de udtrukne elever skal deltage.
Den praktiske gennemførelse af testen
PISA-testen gennemføres på skolen og tager ca. 3 timer og 45 minutter. Eleverne anvender 2,5 timer til
at løse testopgaver og 55 minutter til at udfylde et spørgeskema om deres baggrund og holdninger mv.
Den resterende tid går med pauser og introduktion til testen. Et særligt uddannet korps af testadmini-
stratorer har på hver enkelt skole ansvaret for, at testen foregår ens for alle elever.
PISA 2015 er gennemført på computer
I 2015 er PISA for første gang blev gennemført som en fuldt computerbaseret test i Danmark og langt
størstedelen af de øvrige deltagerlande. I pilottesten af PISA 2015 blev eleverne derfor testet på papir
og computer for at sikre, at resultaterne er sammenlignelige. OECD har analyseret alle landenes data fra
pilottesten og konkluderet, at der generelt ikke er forskel på, om testen tages på papir eller computer.
Fritagelse af elever
Hvis elever har særlige undervisningsbehov og efter skolelederens vurdering ikke vil kunne gennemføre
PISA-testen, kan de blive fritaget fra deltagelse. En hel skole kan også blive fritaget, hvis skolen ude-
lukkende har elever, der vil blive fritaget på grund af særlige undervisningsbehov, eller hvis skolen har
et andet undervisningssprog end dansk. I PISA 2015 er i alt 5,04 pct. af eleverne fritaget fra testen, og
Danmark lever op til de internationale krav.
I PISA 2009 var andelen af danske elever, der blev fritaget fra deltagelse noget højere end de tilladte 5
pct. I PISA 2012 blev det derfor besluttet at iværksætte en række initiativer for at mindske antallet af
fritagne elever. Der blev ydet mere vejledning af skolelederne, og elever med særlige behov fik mulig-
hed for at deltage på andre vilkår, eksempelvis med en komprimeret test på en time eller ved at få mu-
lighed for at holde pauser i løbet af testen. Resultatet af disse tiltag er, at andelen af elever, der er blevet
fritaget fra testen, faldt allerede i 2012 og er faldet yderligere i 2015.
Datakvalitet
Der er i alle undersøgelsens praktiske led etableret omfattende procedurer for at sikre tilfredsstillende
data. Hvis kravene i de tekniske standarder er opfyldt, bliver data automatisk godkendt. Hvis nogle krav
ikke er opfyldt, foretager det internationale konsortium og det pågældende land nærmere analyser af
data, og en ekspertgruppe vurderer, om data kan godkendes eller ej, og landene kan også afkræves yder-
ligere dokumentation. Samlet set vurderedes de danske data at være af høj kvalitet, og de er indgået i de
internationale sammenligninger uden forbehold.
15
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Orientering om resultater af PISA 2015, fra undervisningsministeren
Stikprøveudtræk
Danmark har i PISA 2015, som i PISA 2009 og PISA 2012, som noget særligt valgt at teste en ekstra
stor gruppe af elever med anden etnisk baggrund end dansk, for at få et stærkere data- og analysegrund-
lag, der kan understøtte initiativer for disse elevgrupper. Det indebærer, at der er udvalgt flere skoler
med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, og på et udvalg af de deltagende skoler er
udtrukket flere elever med anden etnisk baggrund end dansk. Når de danske PISA-data analyseres, væg-
ter disse ekstra elever tilsvarende mindre, så det sikres, at data er repræsentativt for populationen af
danske 15-årige under uddannelse. Designet er godkendt af OECD og eksperter i det internationale
konsortium. En uddybende beskrivelse af stikprøveudtrækket kan findes i den danske PISA-rapport, i
kapitlet om metode og datakvalitet.
Ændrede modelspecifikationer
I PISA 2015 er der blevet introduceret ændringer af modelspecifikationerne med henblik på at udvikle
modeller, estimater og analyser. Ændringerne er indført i samarbejde mellem OECD og eksperter i det
internationale PISA-konsortium for at udnytte de muligheder, der ligger i de senere års udvikling af
teknisk kapacitet. Uddybende beskrivelser af ændringerne kan findes i en læsevenlig ”Readers Guide”,
udgivet af OECD. En mere teknisk gennemgang kan findes i et bilag til den internationale PISA-
rapport: Annex AT, Vol I.
Et konsortium gennemfører PISA 2015
Resultaterne præsenteres af det danske PISA-konsortium og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det danske PISA-konsortium består af KORA, Aarhus Universitet (v. DPU) og Danmarks Statistik.
PISA-konsortiet præsenterer resultaterne i to publikationer:
En resultatrapport med resultaterne af testene i naturfag, læsning og matematik samt analyser af
forskellige baggrundsfaktorers betydning for elevernes præstationer. I rapporten indgår også en
beskrivelse af, hvordan PISA-undersøgelsen er gennemført, og hvordan testene er konstrueret
med eksempler på opgaver.
En kort udgave af resultatrapporten.
16