BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Til

BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Dokumenttype

Rapport

Dato

Oktober 2016

BØRN I PÆDAGOGISKE FRITIDS-

TILBUD - FØR OG EFTER SKOLE-

REFORMEN

EN STATISTISK ANALYSE

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

INDHOLD

1.1

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

INDLEDNING

Resumé af analysens resultater

BAGGRUND FOR ANALYSEN

Analysens målgruppe

Datagrundlag

ANALYSER

Børn uden for fritidstilbud – før og efter skolereformen

Udsatte børn uden for fritidstilbud – før og efter

skolereformen

Særligt om tosprogede børn

BILAG

Bilag 1

Kommuner som har eller har haft SFO-lignende tilbud til de 10-14-årige efter

ungdomsskoleloven

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

1 af 3

INDLEDNING

Denne rapport beskriver resultaterne af en statistisk analyse af børn i pædagogiske fritidstilbud

før og efter

Aftale om et Fagligt Løft af Folkeskolen (herefter

skolereformen), som trådte i kraft

ved skoleårets begyndelse i 2014.

Analysen er finansieret af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) og foretaget

af Rambøll Management Consulting (Rambøll).

Analysens primære formål er at afdække, hvordan børns deltagelse i pædagogiske fritidstilbud

har udviklet sig efter skolereformen med særligt fokus på socialt udsatte børn sammenlignet med

andre børn. Derfor består analysen af to dele.

Første

del er en analyse af, hvordan andelen af

børn i og uden for fritidstilbud har ændret sig fra før til efter skolereformen for henholdsvis børn i

0. til 3. klasse og børn i 4. til 7 klasse i folkeskolen.

Anden

del af analysen har specifikt fokus på

gruppen af socialt udsatte børn uden for fritidstilbud før og efter skolereformen.

I analysen anvendes

fritidstilbud

som samlebetegnelse for DAGI-koderne: 153 (fritidshjem), 154

(aldersintegreret institution), 224 (SFO folkeskole), 226 (fritids-/ungdomsklub, social pædagogisk

fritidstilbud). Afsættet for analysen er børn i grundskolens indskoling og mellemtrin, da de for

analysen relevante fritidstilbud ikke er udbredte blandt børn i udskolingen. Populationen afgræn-

ses endvidere til børn i kommunale skoler (skoler med ejerforhold i kategori 2) og herunder til

børn i grundskoler (institutionstype 121). Det betyder, at de ca. 15. pct. af landets skolebørn,

som ikke går i en kommunal grundskole (herefter ’folkeskolen’), ikke er en del af populationen

for analysen. Det skyldes først og fremmest, at skolereformen primært forventes at påvirke møn-

stret for deltagelse i fritidstilbud hos børn i folkeskolen. Derudover skyldes det, at børn som går i

private skoler ofte benytter sig af et tilhørende privat fritidstilbud. Private fritidstilbud er mindre

tilbøjelige til at anvende det forældrebetalingssystem, som kommunale og selvejende fritidstilbud

typisk anvender, og det er på baggrund af data fra det betalingssystem, at Danmarks Statistik

(DST) registrerer børns deltagelse i fritidstilbud. Det vil sige, at børn som går i et fritidstilbud,

som ikke anvender betalingssystemet, vil i data se ud til at være uden for fritidstilbud, hvilket vil

føre til underestimering af den reelle dækningsgrad både før og efter skolereformen.

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

2 af 3

1.1

Resumé af analysens resultater

Boksen herunder opsummerer analysens resultater.

Boks 1: Resumé af analysens resultater

Fra før til efter skolereformen er der sket et generelt fald i andelen af børn i fritidstilbud

(SFO, fritidshjem og klubtilbud).

Alle børn:

Fra året før til året efter skolereformen (2013 til 2014) er andelen af børn i 0. til

3. klasse i folkeskolen, som går i fritidstilbud faldet fra 88 pct. til 82 pct.

For børn i 4. til 7. klasse er der sket et fald fra 42 pct. til 35 pct.

Efter reformen er det godt en femtedel af indskolingsbørnene, der ikke går i fri-

tidstilbud. Samlet set står 39.707 børn i 0. til 3. klasse uden for fritidstilbud i

2014.

Udsatte børn:

Fra året før til året efter skolereformen er andelen af udsatte børn i 0. til 3. klas-

se, som går i fritidstilbud faldet fra 78 pct. til 73 pct.

For udsatte børn i 4. til 7. klasse er der sket et fald fra 37 pct. til 32 pct. i samme

periode.

Efter reformen er det 1 ud af 4 udsatte børn i indskolingen, der ikke går i fritids-

tilbud. Samlet set står 4.659 socialt udsatte børn i 0. til 3. klasse uden for fritids-

tilbud i 2014.

Andelen af børn i indskolingen, som ikke går i fritidstilbud er altså større blandt de udsat-

te børn. Det gælder både før og efter skolereformen. Også tosprogede børn står oftere

uden for fritidstilbud end andre børn, idet hvert tredje tosprogede barn i indskolingen

ikke går i fritidstilbud efter reformen.

Figurerne herunder opsummerer de beskrevne ændringer i dækningsgraden for fritidstilbud fra

før til efter skolereformen for de børnegrupper, der indgår i analysen.

Figur 1: Ændringer i dækningsgrad for fritidstilbud, børn i 0. til 3. klasse

Note: Bemærk, at udsatte børn, ikke-udsatte børn og tosprogede børn er delkategorier af kategorien ’alle børn’, men også i

et vist omfang delkategorier af hinanden.

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

3 af 3

Figur 2: Ændringer i dækningsgrad for fritidstilbud, børn i 4. til 7. klasse

Note: Bemærk, at udsatte børn, ikke-udsatte børn og tosprogede børn er delkategorier af kategorien ’alle børn’, men også i

et vist omfang delkategorier af hinanden.

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

1 af 7

BAGGRUND FOR ANALYSEN

Studier foretaget af økonomer tilknyttet Aarhus Universitet har sandsynliggjort, at socialt udsatte

børn

, som har været i daglig kontakt med pædagoger tidligt i deres liv, klarer sig relativt bedre i

bl.a. uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end socialt udsatte børn, som ikke har været i

kontakt med pædagoger tidligt i livet

For børn i skolealderen viser en analyse, som Rambøll har lavet for BUPL i 2013, at der er en

positiv effekt af en intensiveret pædagog-indsats i indskolingen målt på børnenes tilbøjelighed til

at påbegynde en ungdomsuddannelse. Effekten forstærkes, hvis eleverne samtidigt er indskrevet

i SFO/fritidshjem. Analysen fra 2013 beskæftiger sig dog ikke med effekten af SFO/fritidshjem

isoleret set, og er gennemført inden skolereformen.

Med skolereformen, som trådte i kraft 1. august 2014, er skoledagene for børn i folkeskolen ble-

vet længere på grund af øget minimumstimetal for den samlede undervisning i fagene for hvert

klassetrin. I de fleste kommuner er timer i fritidstilbud dermed omlagt til/erstattet af flere skole-

timer for alle børn. Det betyder alt andet lige, at behovet for fritidshjem og lignende pasningstil-

bud til børn efter skole falder, fordi forskellen mellem børnenes skoletid og forældrenes arbejds-

tid mindskes. Det har givet anledning til debat om, hvilken rolle fritidstilbud skal spille i samfun-

det, herunder om der er grupper af børn, der har særligt brug for tilbuddene, men som ikke bli-

ver tilgodeset i forbindelse med omstillingen

2.1

Analysens målgruppe

For at kunne vurdere skolereformens konsekvenser for børn i socialt udsatte positioner, må vi

først vælge en metode til at definere hvilke børn, der kan siges at være i socialt udsatte positio-

ner og hvilke børn, der ikke er. Det indebærer et ’valg’, fordi gruppen af børn i socialt udsatte

positioner defineres på forskellig vis i forskningsmæssig praksis, hvor ’social udsathed’ ofte bru-

ges som en samlet betegnelse for en bred vifte af risikofaktorer, som i forskellig grad ses at på-

virke et barns livsvilkår.

Overordnet set er der en række forhold, som ser ud til at optræde i særlig høj grad i familier,

hvor børnene klarer sig dårligere senere i livet, fx i skolen og på arbejdsmarkedet. Disse anven-

des derfor ofte, som indikatorer for ’social udsathed’:

Familier som modtager sociale ydelser, forebyggende foranstaltninger og/eller har børn med

anbringelse uden for hjemmet

Forældre med svag tilknytning til arbejdsmarkedet

Forældre som modtager overførselsindkomster (førtidspension, kontanthjælp)

Forældre uden uddannelse

Forældre med sundhedsmæssige vanskeligheder (langtidssygdom, hyppige sygehusbesøg)

Enlige forældre

Forældre med ikke-vestlig baggrund

Forældre med bopæl i særligt udsatte områder

Ovenstående er udelukkende

indikatorer,

og ingen af dem er deterministiske. Børn af enlige for-

sørgere på overførselsindkomst behøver selvsagt ikke at være socialt udsatte. Men jo flere af

Socialt udsatte børn defineres i studierne som børn, der har været anbragt uden for hjemmet eller modtaget forebyggende foran-

1) Datta Gupta, N. & M. Simonsen (2010): Non-cognitive Child Outcomes and Universal High Quality Child Care. Journal of Public

staltninger i regi af Serviceloven

Economics 94, 30-43.

2) Datta Gupta, N. & M. Simonsen (2012): Where to put the kids? – The Effects of Type of Non-parental Child Care on Pre-teen Skills

and Risky Behavior. Economics Letters 116, 622-625.

3) Datta Gupta, N. & M. Simonsen (2013): Effekter af Daginstitutionstilbud. Finansieret af BUPL.

4) Datta Gupta & Simonsen (2014). Academic Performance and type of Early Childhood Care. Mimeo, Aarhus University.

Se fx: https://www.foa.dk/home/forbund/presse?newsid=9A2B3954-DB94-4D95-A7B2-1DE192454876

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

2 af 7

ovenstående risikofaktorer, som et barn oplever, jo flere ressourcer kræver det af familien at ’stå

imod’

Fra SFI’s børneundersøgelse ved vi, at ca. 10-15 pct. af en børneårgang er påvirket af en eller

flere af ovenstående risikofaktorer. At netop disse familiekarakteristika øger risikoen for at børn

klarer sig dårligere i livet end deres jævnaldrende er veldokumenteret i dansk såvel som i uden-

landsk forskning

. KORA har i 2009

undersøgt omkostningerne forbundet med udsatte børn i

kommunerne, og fandt at en række baggrundsfaktorer har betydning for omkostningen ved et

udsat barn. Nogen af de væsentlige faktorer er forældrenes socioøkonomiske forhold, hvor de

forventede udgifter er store, hvis forældrene ikke bor sammen, hvis de er lavt-uddannede, hvis

de har en lav indkomst, hvis de er på førtidspension eller kontanthjælp, eller hvis de er tidligere

straffet for kriminalitet.

Afgrænsning af populationen

socialt udsatte børn

til brug for denne analyse, tager afsæt i den

viden, der allerede eksisterer om betydningsfulde risikofaktorer. For ikke at definere børn i socialt

udsatte positioner for smalt, anvender vi et fattigdomsbegreb som primær indikator ud fra en

antagelse om, at økonomisk fattigdom i familien er forbundet med minimum 1-2 af de ovenfor

listede risikofaktorer. Antagelsen er i høj grad velunderbygget af forskningen i fattigdom som

økonomisk og socialt problem. Økonomisk fattigdom øger risikoen for social eksklusion forstået

som ikke-deltagelse på forskellige centrale levevilkårsområder i samfundet, fx faglige/politiske

aktiviteter og fritidsaktiviteter, eller mangel på sociale relationer i det hele taget. Samtidigt er

økonomisk fattigdom forbundet med en række materielle afsavn, som ligeledes kan have store

sociale- og sundhedsmæssige konsekvenser for familien som helhed, fx sundhedsydelser med

brugerbetaling

. Børnefattigdom er samtidig overrepræsenteret blandt i forvejen udsatte grupper,

herunder børn af enlige forældre, børn af arbejdsløse forældre og børn af etniske minoriteter.

Økonomisk fattigdom er ikke en nødvendig årsag til social udsathed og er ej heller en fuldstæn-

dig tilstrækkelig årsag til social udsathed, men det er en væsentlig faktor, som optræder i ufor-

holdsmæssig høj grad i familier, som relativt set har svært ved at klare sig i samfundet.

I fastlæggelsen af en fattigdomsgrænse og dermed definition af inklusionskriterier for analysens

målgruppe, læner vi os op ad EU’s fattigdomsgrænse, som definerer personer i

risiko for fattig-

dom,

som personer, der har en ækvivaleret disponibel indkomst svarende til under 60 pct. af

medianindkomsten. Med EU’s fattigdomsgrænse er gruppen, som falder indenfor, således større

end hvis fattigdom defineres ud fra den nyligt afskaffede

danske fattigdomsgrænse, hvor fattig-

dom defineres ved en disponibel indkomst svarende til mindre end 50 pct. af medianindkomsten.

Ifølge 2013-tal fra Danmarks Statistik er det 7,3 pct. af befolkningen, som har en indkomst lave-

re end 50 pct. af medianindkomsten, mens 12,4 pct. af befolkningen har en indkomst lavere end

60 pct. af medianindkomsten

For dog ikke at definere fattigdom for bredt i analysen, suppleres EU’s målestok for fattigdom af

et tre-års-kriterium og yderligere to indikatorer, som stammer fra Ekspertudvalget for Fattigdoms

anbefalinger

HM Government (2014). An evidence review of the drivers of child poverty for families in poverty now and for poor children growing

up to be poor adults. (Tilgængelig online:

https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/285389/Cm_8781_Child_Poverty_Evidence_Review_P

rint.pdf )

HM Government (2010): The Foundation Years: preventing poor children becoming poor adults. The report of the Independent Re-

view on Poverty and Life Chances. (Tilgængelig online:

http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20110120090128/http://povertyreview.independent.gov.uk/media/20254/poverty-

report.pdf)

Jill Mehlbye (2009): Socialt udsatte børn i dagtilbud – indsats og effekt. Sammenfattende rapport, AKF.

SFI, 2005: Fattigdom og Social Eksklusion

The European Commission, 2013: Investing in children: Breaking the cycle of disadvantage – Denmark.

http://www.politiko.dk/nyheder/regeringen-afskaffer-den-officielle-fattigdomsgraense

http://www.statistikbanken.dk/10518

Ekspertudvalg om Fattigdom (2013): En dansk fattigdomsgrænse – analyser og forslag til opgørelsesmetoder

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

3 af 7

1. Den disponible indkomst (ækvivaleret) er i tre år i træk under 60 pct. af medianindkom-

sten. (For en enlig svarer det til 103.200 kr. i 2013–niveau).

2. Familiens formue er tre år i træk under 100.000 kr. pr. voksen (i 2010-niveau)

3. Personen er ikke studerende og deler ikke husstand med studerende over 17 år.

Et barn indgår i målgruppen, hvis den forældremyndighedshavende opfylder de tre kriterier på et

tidspunkt mellem barnets 0. og 5. leveår.

2.2

Datagrundlag

Analyserne baseres på individdata fra Danmarks Statistiks registre. Rambøll har adgang til disse

registre via en opkobling til Danmarks Statistiks Forskerservice. Analysens datagrundlag består af

data for alle børn i folkeskolen, som er født i perioden 2000 til 2009, dvs. børn til og med 7. klas-

se i 2014. Vi har baggrundsdata for alle folkeskolens børn født i perioden 2000-2009 inklusiv

baggrunddata på deres forældre. Vi har baggrundsdata for børnenes forældre fra to år før barnet

blev født og frem til i dag. Tabellen herunder viser de registre, der er til rådighed for analysen.

Tabel 1: Oversigt over tilgængelige registre i Danmarks Statistik

Befolkningsstatistikken

Indkomststatistik

Uddannelse

Kriminalitetsstatistik

Dagtilbud og SFO

Sundhed

Anvendelse

Baggrund (alder, etnicitet, køn, bopæl, familietype, nummer i søskende-

rækken) for børn og forældre

Lønindkomst, bruttoindkomst og socioøkonomisk klassifikation af forældre

Højst fuldførte uddannelse for forældre

Kriminalitet – afgørelser og bødestørrelser

Vuggestue, børnehave, SFO/fritidshjem

Sygehusbenyttelse, sygesikring

Herudover benyttes offentlige registre som

nøgletal.dk

til at bestemme kommunale baggrunds-

faktorer. Med cpr-nummeret som nøgle tilkobles socioøkonomiske karakteristika om børnene og

deres forældre. De koblede registre benyttes til at identificere gruppen af børn i socialt udsatte

positioner.

Tabellerne herunder beskriver analysens målgruppe ved brug af de valgte kriterier for social ud-

sathed.

Tabel 2: Overordnet beskrivelse af populationen

Før reform - Efterår 2013

Alle børn i populationen

Antal

373.867

Socialt udsatte børn i populationen

Antal

Andel af populationen

32.801

8,8 pct.

Ikke-udsatte børn i populationen

Antal

Andel af populationen

341.066

91,2 pct.

Efter reform – Efterår 2014

371.689

31.456

8,5 pct.

340.233

91,5 pct.

Den samlede population udgøres af alle børn, der i årene 2013 og 2014 var indskrevet i 0. til og

med 7. klasse i folkeskolen. Enkelte er sorteret fra på grund af manglende data på analysens

centrale variable, fx forældres indkomst. Derudover er børn i 4. til 7. klasse med bopæl i en af de

33 kommuner, som har SFO-lignende tilbud til 10-14-årige børn efter ungdomsskoleloven taget

ud af analysen (se bilag 1 for en oversigt over kommunerne). Det er gjort, fordi denne type til-

bud ikke kan identificeres i registrene, hvorfor det vil se ud som om, at den berørte gruppe af

børn ikke har været indskrevet i et fritidstilbud.

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

4 af 7

Samlet set giver det en populationsstørrelse på ca. 370.000 børn både før og efter reformen.

Heraf er ca. 30.000 socialt udsatte defineret ud fra ovenfor beskrevne kriterier svarende til ca. 9

pct. af den samlede population. I tabellen nedenfor beskrives populationen inddelt i klassetrin på

centrale parametre.

Tabel 3: Beskrivende statistik for populationen (opgjort i efteråret 2013)

Variabel

Andel drenge

Andel tosprogede

Førstefødte

Gns. antal i familien

Mødrene:

Alder ved fødsel

Indkomst

Antal år uddannet efter

grundskole

Kriminalitet (antal dom-

me)

Sundhed (kr. i sygesik-

ring)

Fædrene:

Alder ved fødsel

Indkomst

Antal år uddannet efter

grundskole

Kriminalitet (antal dom-

me)

Sundhed (kr. i sygesik-

ring)

Bopæl

Andel i land- eller yder-

kommuner

Antal indbyggere

Socioøkonomiske indeks

Antal børn

36,8 pct.

135.347

1,05

18.837

32 år

28 år

0.klasse til 3.klasse

Udsatte børn

52,1 pct.

35,7 pct.

41,1 pct.

34,0 pct.

4,2

Andre børn

51,4 pct.

4,2 pct.

21,2 pct.

42,8 pct.

4,0

4.klasse til 7.klasse **

Udsatte børn

51,2 pct.

30,9 pct.

42,4 pct.

31,2 pct.

4,2

Andre børn

50,1 pct.

3,6 pct.

24,3 pct.

43,4 pct.

4,0

Andel med enlig forælder

30 år

156.689 kr.

3,1 år

0,4

73.007 kr.

28 år

93.694 kr.

1,4 år

1,0

87.721 kr.

29 år

136.444 kr.

2,9 år

0,4

85.212 kr.

102.606 kr.

1,6 år

0,9

69.521 kr.

32 år

194.175 kr.

2,9 år

1,7

36.310 kr.

31 år

97.015 kr.

1,7 år

4,6

44.707 kr.

32 år

172.560 kr.

2,8 år

1,6

39.991 kr.

107.195 kr.

1,7 år

5,0

37.684 kr.

36,5 pct.

102.639

0,97

214.355

41,8 pct.

136.083

1,02

13.964

40,4 pct.

92.500

0,95

126.711

Note:* Der er en signifikant forskel i på alle karakteristika på et 1 pct. signifikantniveau. Kun variablene andel drenge er

signifikante på 10 % -niveau for både indskoling og udskoling og variablen andel land og yderkommuner er in-signifikant for

indskolingen. ** antallet af børn for 4. til 7. klasse må forventes at være større på landsplan, da 33 kommuner er sorteret

fra i denne analyse som følge af manglende datagrundlag for tilbud efter ungdomsskoleloven.

Da tildelingen af økonomisk fripladstilskud er beregnet efter hustandens indtægtsgrundlag vil en

stor del af børnene, som i analysen betegnes som værende socialt udsatte, være berettiget til hel

eller mestendels økonomisk friplads. Tilsvarende vil en stor del af børnene i gruppen af ikke-

udsatte børn, hvis forældre tjener under gennemsnittet være delvist berettiget til en økonomisk

friplads. Tilskuddets størrelse varierer i 95 kategorier gående fra 100 pct. af egenbetalingen for

hustandsindkomster under ca. 166.000 kr. og 1 pct. af egenbetalingen for hustandsindtægter

over ca. 517.000 kr. (2016-tal). Dertil kommer fradrag for enlige og antallet af søskende i

hustanden

Tosprogede defineres som indvandrere og efterkommere følgende definitionen anvendt af Danmarks Statistik:

Se evt.: http://uvm.dk/Dagtilbud/Tilskud-og-egenbetaling/Oekonomisk-fripladstilskud

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20703&sid=indv2015

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

5 af 7

3.1

ANALYSER

Børn uden for fritidstilbud – før og efter skolereformen

Første del af analysen er en beskrivende analyse af alle folkeskolebørns deltagelse i pædagogiske

fritidstilbud før og efter reformen.

Overordnet viser analysen, at andelen af børn, som går i fritidstilbud, falder fra før til efter skole-

reformen. Det gælder både børn i indskolingen og børn på mellemtrinnet.

Tabellen viser, at fra efteråret før (2013) til efteråret efter skolereformen (2014) er andelen af

den samlede børnegruppe i 0. til 3. klasse, som går i fritidstilbud faldet fra 88 pct. til 82 pct. For

den samlede børnegruppe i mellemskolen er der sket et fald fra 42 pct. til 35 pct.

Det svarer til et procentuelt fald i andelen af indskrevne på 6,6 pct. i indskolingen og 16,6 pct. på

4. til 7. klassetrin. Udviklingen er således mest markant for de større børn.

Hvis andelen af børn i fritidstilbud var opretholdt efter reformen, så ville 23.232 flere børn have

været omfattet af fritidstilbud fra 0. til 7. klassetrin

I alt står 39.707 børn i 0. til 3. klasse uden for fritidstilbud efter reformen (2014).

Tabel 4: Ændringer i dækningsgrad for alle børn, opdelt i klassetrin

0. klasse til 3. klasse

Før reform

Antal børn i alt

Andel i fritidstilbud

Det procentuelle fald af børn i

fritidstilbud*

Antal børn i fritidstilbud efter

reform

Antal børn i fritidstilbud efter

reform hvis dækningsgrad før

reform var opretholdt

233.192

88,2 pct.

Efter reform

226.079

82,4 pct.

6,6 pct.

186.372

199.402

4. klasse til 7. klasse **

Før reform

140.675

42,2 pct.

Efter reform

145.610

35,2 pct.

16,6 pct.

51.245

61.447

Note: *Det procentuelle fald i fritidstilbud er beregnet ved formlen: procent i fritidstilbud før reform minus procent i fritidstil-

bud efter reform divideret med procent i fritidstilbud før reform.

**antallet af børn for 4. til 7. klasse må forventes at være større på landsplan, da 33 kommuner er sorteret fra i denne

analyse som følge af manglende datagrundlag for tilbud efter ungdomsskoleloven

3.2

Udsatte børn uden for fritidstilbud – før og efter skolereformen

Anden del af analysen belyser, hvordan de socialt udsatte børns deltagelse i fritidstilbud har

ændret sig fra før til efter skolereformen sammenlignet med ikke-udsatte børn.

Tabellen herunder viser, hvordan dækningsgraden for udsatte børn har ændret sig fra før til efter

skolereformen.

Det skal bemærkes, at dette tal er beregnet uden tal 4. til 7. klassetrin for de 33 kommuner som har SFO-lignende tilbud efter

ungdomsskoleloven

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

6 af 7

Tabel 5: Ændringer i dækningsgrad for udsatte børn sammenlignet med ikke-udsatte børn, opdelt i klas-

setrin

0. klasse til 3. klasse

Før reform

Antal udsatte børn i populati-

onen

Andel udsatte børn i popula-

tionen

Andel af udsatte børn i fri-

tidstilbud

Det procentuelle fald af ud-

satte børn i fritidstilbud*

Antal udsatte børn i fritidstil-

bud efter reformen

Antal udsatte børn i fritidstil-

bud efter reform, hvis dæk-

ningsgrad var opretholdt

Antal ikke-udsatte børn i

populationen

Andel ikke-udsatte børn i

populationen

Andel af ikke-udsatte børn i

fritidstilbud

Det procentuelle fald af ikke-

udsatte børn i fritidstilbud*

Antal ikke-udsatte børn i

fritidstilbud efter reformen

Antal ikke-udsatte børn i

fritidstilbud efter reform, hvis

dækningsgrad var opretholdt

214.355

91,9 pct.

89,0 pct.

78,1 pct.

73,3 pct.

6,1 pct.

Efter reform

Udsatte børn

17.461

7,7 pct.

4. klasse til 7. klasse **

Før reform

Efter reform

18.837

8,1 pct.

13.964

9,9 pct.

13.995

9,6 pct.

37,6 pct.

32,0 pct.

14,9 pct.

4.481

12.802

13.637

Ikke-udsatte børn

208.618

92,3 pct.

83,2 pct.

6,5 pct.

173.570

185.670

126.711

90,1 pct.

42,7 pct.

5.262

131.615

90,4 pct.

35,5 pct.

16,9 pct.

46.764

56.200

Note: *Det procentuelle fald i fritidstilbud er beregnet ved formlen: procent i fritidstilbud før reform minus procent i fritidstil-

bud efter reform divideret med procent i fritidstilbud før reform.

**antallet af børn for 4. til 7. klasse må forventes at være større på landsplan, da 33 kommuner er sorteret fra i denne

analyse som følge af manglende datagrundlag for tilbud efter ungdomsskoleloven

For de socialt udsatte børn er andelen af børn i 0. til 3. klasse, som går i fritidstilbud, faldet fra

78 pct. til 73 pct. fra før til efter skolereformen. For udsatte børn i 4. til 7. klasse er der sket et

fald fra 38 pct. til 32 pct. i samme periode.

Det svarer til et procentuelt fald i andelen af udsatte børn indskrevet i fritidstilbud på 6,1 pct. i

indskolingen og 14,9 pct. på 4. til 7. klassetrin. Faldet i andelen af børn i fritidstilbud fra før til

efter reformen er lidt større for de ikke-udsatte børn end for de udsatte børn (6,5 pct. for børn i

indskolingen og 16,9 pct. for børn i mellemskolen).

Sammenlignet med gruppen af ikke-udsatte børn, er der en større andel af de udsatte børn, som

ikke er indskrevet i fritidstilbud. Det gælder både før og efter skolereformen. Efter reformen er

73pct. af de udsatte børn i 0. til 3. klasse indskrevet i fritidstilbud mod 83 pct. af de ikke-udsatte

børn.

Hvis andelen af børn i fritidstilbud var opretholdt efter reformen, så ville 1.616 flere udsatte børn

have været omfattet af fritidstilbud fra 0. til 7. klassetrin

Det skal bemærkes, at dette tal er beregnet uden tal for 4. til 7. klassetrin for de 33 kommuner som har SFO-lignende tilbud efter

ungdomsskolelovgiven

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

7 af 7

I alt står 4.659 udsatte børn i 0. til 3. klasse uden for fritidstilbud efter reformen (2014).

3.3

Særligt om tosprogede børn

Tosprogede børn defineres som børn, som enten er indvandrere eller efterkommere følgende

definitionen, der anvendes af Danmarks Statistik

. At være tosproget er ikke i sig selv en indika-

tor for udsathed. Som det fremgår af populationsbeskrivelsen er de tosprogede børn dog overre-

præsenteret i gruppen af udsatte børn. Hvis der alene ses på tosprogede børns deltagelse i fri-

tidstilbud, så ses der også her et fald fra før til efter skolereformen.

Efter reformen går 65 pct. af de tosprogede børn i 0. til 3. klasse i fritidstilbud. Ca. hvert tredje

tosprogede barn i indskolingen står dermed uden for fritidstilbud.

Tabel 6: Tosprogede i populationen opdelt på klassetrin

Antal tosprogede

Andel tosprogede af den

fulde population

Andel tosprogede i fri-

tidstilbud

0. til 3. klasse

Før reform

Efter reform

(2013)

(2014)

15.624

14.851

6,7 pct.

6,6 pct.

70,2 pct.

65,4 pct.

4. til 7. klasse

Før reform

Efter reform

(2013)

(2014)

8.866

9.721

6,3 pct.

6,7 pct.

34,3 pct.

29,4 pct.

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=20703&sid=indv2015

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 4: Børn i pædagogiske fritidstilbud – før og efter skolereformen (en statistisk analyse)

EN STATISTISK ANALYSE

1-1

BILAG 1

KOMMUNER SOM HAR ELLER HAR HAFT SFO-LIGNENDE TILBUD TIL DE

10-14-ÅRIGE EFTER UNGDOMSSKOLELOVEN

Bornholm

Brønderslev

Favrskov

Frederikssund

Faaborg-Midtfyn

Greve

Hillerød

Holbæk

Horsens

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

Langeland

Lejre

Lolland

Mariagerfjord

Middelfart

Norddjurs

Nordfyn

Nyborg

Odense

Rebild

Slagelse

Solrød

Struer

Syddjurs

Thisted

Tønder

Vallensbæk

Ærø

Aalborg

Aarhus