Forslag: Omfordeling af statslig elevstøtte til de
laveste indkomster
NOTAT
FORFATTER
EFTERSKOLEFORENINGEN
16. november 2016
Efterskoleforeningen arbejder for, at alle unge skal have mulighed for at vælge
efterskole. Derfor foreslår vi, at skalaen for statslig elevstøtte strækkes i toppen og
i bunden, så det bliver mere tilgængeligt for familier med lav indkomst at få råd til
et efterskoleophold. Udvidelsen af skalaen skal sikre, at fordelingen fremover i
højere grad afspejler indkomstudviklingen i samfundet.
Mange danske familier har de senere år fået flere penge til rådighed. Fra 2010 til
2014 er andelen af familier med en årlig husstandsindkomst over 600.000 kr.
vokset med 3,5 procentpoint. I 2014 er det over 77% af alle familier med to
forsørgere, der har over 600.000 kr. i indkomst. Modsat er det kun 11% af
familierne med én forsørger, der befinder sig i dette interval. Næsten 60% af disse
familier tjener under 400.000 kr. Enlige forsørgere udgør iflg. Danmarks Statistik
27% af alle familier med børn i Danmark.
Statslig elevstøtte er en indkomstafhængig ydelse, som gives til forældrene som
støtte til egenbetalingen til et efterskoleophold. I dag starter indkomstskalaen ved
330.000 kr. Det betyder, at alle indkomster op til dette niveau får den højeste
støtte, nemlig 1.182 kr. pr. uge. I den modsatte ende stopper skalaen ved 860.000
kr., sådan at alle indkomster over dette niveau får den laveste støttesats på 569 kr.
om ugen.
Efterskoleforeningens forslag i korte træk:
Indkomstskalaen strækkes i toppen fra de nuværende 860.000 kr. til ca. 1,0
mio.kr. og tilsvarende i bunden, så støtten stiger for indkomster helt ned til
230.000 kr.
Forslaget vil flytte ca. 10.000 kr. pr. elev pr. år fra de højeste indkomster
(over 1,0 mio.kr.) til de laveste (under 230.000 kr.).
Forslaget er samlet set udgiftsneutralt.
Der skal fortsat være et støttebeløb også til de højeste indkomster, som skal
udgøre et ikke-uvæsentligt beløb, dvs. mindst 10.000 kr. for et skoleår.
Der røres ikke ved princippet om søskenderabat og husstandsindkomst som
beregningsgrundlag.
Efterskoleforeningen • Vartov • Farvergade 27 H, 2. • 1463 København K • Tlf. 33 12 86 80
Side 1 af 2