Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 31
Offentligt
1686688_0001.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
2016
Den 10. november
Samlenotat for Rådsmødet (uddannelse og ungdom) den 21.-22. november 2016
Ungdom
Punkt 1: Rådskonklusioner om fremme af nye tilgange inden for ungdomsarbejde med henblik
på at afdække og udvikle unges potentiale
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 2)
Punkt 2: Unge europæere i centrum af et moderne EU
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 5)
Uddannelse
Punkt 3: Rådsresolution om en ny dagsorden for færdigheder og kompetencer i et inklusivt og
konkurrencedygtigt Europa
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 7)
Punkt 4: Rådshenstilling om etablering af en færdigheds- og kompetencegaranti
(Titel på formandskabets kompromisforslag: ”Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for
voksne”)
-
KOM(2016)382
- politisk enighed
(s. 11)
Punkt 5: Rådskonklusioner om forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
(s. 19)
Punkt 6: Opdyrkning og udvikling af talent: Politikker for at opdage og drage det bedste ud af
unge mennesker
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
(s. 23)
1
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Punkt 1: Rådskonklusioner om fremme af nye tilgange inden for ungdomsarbejde med
henblik på at afdække og udvikle unges potentiale
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Formandskabet ønsker at sætte fokus på nye tendenser og udviklinger i form og indhold i unges frivillige arbejde,
ikke mindst via den stigende digitalisering, for at medlemsstaterne kan være i stand til at tage ungdomspolitiske
initiativer, der afspejler unges livsvilkår og udfordringer. Derfor har det slovakiske formandskab fremlagt
udkast til rådskonklusioner. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Det slovakiske formandskab ønsker at sætte fokus på medlemsstaternes indsats med at fremme
nye og innovative tendenser i ungdomsarbejdet for på den måde at medvirke til at forbedre
unges livsvilkår og udvikle deres evner og sætte dem i stand til bedre at udnytte deres
færdigheder til gavn for både dem selv og samfundet i øvrigt.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sætte fokus på, at unges frivillige arbejde spiller en
vigtig rolle i processen med at sætte de unge i stand til at imødegå livets udfordringer så som
ved overgangen fra skole til beskæftigelse, perioder med
arbejdsløshed
samt forskellige trusler
som radikalisering via internettet. Det hjælper også unge i deres søgen efter at skabe egen
identitet, selvudvikling og tilhørsfølelse. På den måde er det en væsentlig delkomponent i
læringsprocessen for mange, ikke mindst svage, unge, og medvirker til deres aktive deltagelse i
samfundslivet og til at skabe en følelse af social inklusion.
På den baggrund opfordrer rådskonklusionerne medlemsstaterne og Kommissionen til inden
for deres respektive kompetenceområder at:
Fremme, støtte og evaluere udvikling og design af nye værktøjer og tilgange til
ungdomsarbejdet og herunder at invitere de unge selv, deres organisationer, praktikere og
ungdomsforskere til at tage aktivt del i processen
Øge ungdomsarbejdernes kvalifikationer og kompetencer, herunder digitale kompetencer,
og heri inkludere de nyeste tendenser i ungdomsarbejdet i tæt samarbejde med de unge selv
Opmuntre til at yde støtte, herunder finansiel, til ungdomsorganisationerne og deres
arbejde, hvor det er relevant
Udvikle et tæt og tværsektorielt samarbejde med repræsentanter for lokale og regionale
myndigheder, ungdomsråd og organisationer for ungdomsarbejdere og andre relevante
aktører på ungdomsområdet for på den måde at øge kvaliteten og brugen af innovativt
ungdomsarbejde
2
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1686688_0003.png
Overveje mulighederne for at etablere faciliteter for eksperimenteren og at prøve sig frem
for at give de unge og ungdomsarbejderne muligheder for at udvikle sig og reagere på de
hurtigt skiftende tendenser og livsvilkår
Se på mulighederne for regelmæssig indsamling og analyse af tilgængelig information om
nye livsstilsmønstre blandt unge og sørge for spredning heraf til forskellige ungdoms-
aktører, hvor det findes relevant
Identificere nye tilgange til unges frivillige arbejde ved at skabe, overvåge og evaluere
ungdomspolitiske tiltag og strategier på nationalt, regionalt og lokalt niveau for på den måde
at medvirke til at afdække og udvikle alle unges potentialer og talent
Gøre bedst mulig brug af eksisterende EU-programmer så som Erasmus+, støtte
udveksling af informationer og arrangere ekspertmøder for på den måde at fremme
implementeringen af nye tilgange til praktisk ungdomsarbejde.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud i rådskonklusionerne.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 28. oktober
2016.
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger, som gengives
i fuld længde:
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”Det er overordnet set et godt papir med nogle gode ambitioner i, som vi håber bliver fulgt op
af handling. Det er meget positivt, at der lægges op til inddragelse af ungdomsorganisationerne,
praktikere og forskere, samt støtte (også finansiel) til ungdomsorganisationernes arbejde, da
dette er helt essentielt for at opnå gode resultater på området. Derfor havde vi naturligvis også
gerne set under punkt 7, at der fulgte en forventning med om at afsætte en eller anden form for
ressourcer til beslutninger i forlængelse af rådskonklusionen, eksempelvis en øget bevilling til
DUF, som er oplagte aktører i den type arbejde, der beskrives i papiret. Vi har en enkelt
bemærkning til det formuleringsmæssige: Under punkt 3 nævnes “en følelse af social
3
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
inklusion”, her ville det være godt, hvis ambitionen ikke kun var at skabe en følelse men at
skabe en reel inklusion. Vi ser meget positivt på anerkendelsen af, at frivilligt arbejde skaber
selvudvikling og er en væsentlig delkomponent i læringsprocessen, og at dette ikke mindst er
vigtigt for svage unge. I den forbindelse kunne vi godt ønske os, at der i den førte
uddannelsespolitik fra regeringens side var en større opmærksomhed om at skabe gode rammer
for frivilligt arbejde. Fremdriftsreformen, Studietidsmodellen og trusler om at fjerne det 6. SU-
år skaber barrierer for studerende, særligt dem fra mindre privilegerede baggrunde, og gør det
sværere for dem at have tid til at deltage i frivilligt arbejde. Samtidig skader nedskæringerne på
vores uddannelsesinstitutioner også studiemiljøet og de rammer, institutionerne kan stille til
rådighed for de studerendes frivillige engagement. Oplagte konkrete handlinger man ville kunne
tage for at leve op til de gode ambitioner i papiret, ville derfor være justeringer i den nævnte
uddannelsespolitik.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen lægger vægt på, at
medlemsstaternes ungdomspolitiske initiativer afspejler nye tendenser inden for unges frivillige
arbejde.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Punkt 2: Unge europæere i centrum af et moderne EU
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
På baggrund af den seneste tids udfordringer med tegn på en stigende radikalisering af en del
unge og vanskeligheder ved at forstå unges situation på tværs af generationerne ønsker
formandskabet en drøftelse af, hvordan de nyeste tendenser inden for innovativt
ungdomsarbejde kan understøtte medlemsstaternes arbejde med at forbedre unges livsvilkår og
aktive medborgerskab.
2. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er ud over den alvorlige udfordring med at øge unges
beskæftigelsesfrekvens og mindske ungdomsarbejdsløsheden at sætte øget fokus på unges
livsvilkår mere generelt. Det fremgår også af den såkaldte Bratislava- deklaration, der blev
vedtaget på stats- og regeringschefernes topmøde i september måned. Her er et af hovedmålene
at "skabe en lovende økonomisk fremtid for alle, sikre vores måde at leve på og sørge for bedre
livsmuligheder for unge." En af måderne at gøre det på er bl.a. at arbejde for, at vores fælles
europæiske værdier om demokrati, aktivt medborgerskab og ligestilling også bliver overført til
og accepteret af de nye generationer af unge, der vokser op i langt mere multikulturelle
samfund med deraf følgende behov for en intensiveret interkulturel dialog end deres forældre.
Formandskabet afholdt i september måned i Košice den halvårlige formandskabskonference på
ungdomsområdet, hvor de deltagende ungdomsrepræsentanter og embedsmænd fra
medlemslandene i fælleskab vedtog i alt 16 anbefalinger til medlemsstaterne og Kommissionen
inden for følgende otte områder:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
Adgang til kvalificeret og kritisk information
"Unge under pres": Opbygning af modstandskraft og selvtillid
Uden frygt og intolerance: oplev forskellighed
Frem mod et uddannelsessystem, der realiserer unges potentiale
Fremme unges engagement i samfundslivet, især for så vidt angår sårbare grupper
Genopbygge unges tillid til "det europæiske projekt"
Mobilitetsprogram: Uddannelse og beskæftigelse til alle
Betydningen af unges og ungdomsorganisationernes frivillige arbejde for alle.
Formandskabet stiller herefter følgende spørgsmål til ministrenes drøftelse:
1. Hvad kan der gøres på europæisk og nationalt niveau for at forny forbindelserne mellem
de unge og beslutningstagerne for at få de unge i tale i et passende sprog og ved brug af
moderne metoder?
5
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2. Hvordan kan vi som opfølgning på Bratislava-topmødet genskabe forbindelsen mellem
unge og de europæiske værdier, og hvordan kan EU og medlemsstaterne være
behjælpelige i denne proces?
3. Finder ministrene det i denne proces nyttigt med de fælles anbefalinger, som blev
vedtaget på ungdomskonferencen i Košice i oktober måned, og hvilke af disse
anbefalinger vil ministrene overveje at tage i anvendelse nationalt og hvordan?
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
ungdomsområdet, jf. TEUF art. 165, respekteres fuldt ud.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og det forventes heller ikke at lede til
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 28. oktober
2016.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemsstater forventes at slutte op om formandskabets ønske om at sætte fokus på
arbejdet med at forny forbindelserne mellem de unge og beslutningstagere for derigennem at få
de unge i tale om betydningen af at dele de fælles europæiske værdier.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen lægger vægt på, at unge kan identificere sig
med de europæiske værdier som demokrati og aktivt medborgerskab og via deres indsats i
frivilligt arbejde selv bidrager hertil. Regeringen vil desuden studere de fremsatte anbefalinger
nærmere for at se, hvordan de passer ind i en dansk kontekst.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Punkt 3: Rådsresolution om en ny dagsorden for færdigheder og kompetencer i et
inklusivt og konkurrencedygtigt Europa
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Rådsresolutionen er Rådets svar på Kommissionens meddelelse af 10. juni 2016 om en ny
dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa. I rådsresolutionen noterer Rådet sig meddelelsen og glæder
sig over de fælles bestræbelser på at opbygge kompetencer inden for EU og for at bringe uddannelse og arbejdsliv
tættere sammen. Endvidere fremhæves følgende aspekter bl.a. med henblik på det videre arbejde: Formålet med
uddannelse er bredere end at forberede til arbejdsmarkedet, uddannelse handler også om personlig udvikling og
livslang læring for at blive en aktiv samfundsborger, behovet for fremragende undervisere, tættere forbindelser
mellem uddannelsesverdenen og arbejdslivet og behovet for digitale kompetencer. Regeringen støtter vedtagelsen af
rådsresolutionen.
2. Baggrund
Den 10. juni 2016 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse om en ny dagsorden for
færdigheder og kompetencer i Europa, som indeholder en række EU-tiltag, som skal
understøtte de nationale indsatser, og som er eller forventes fremlagt i løbet af 2016 og 2017.
Med udspillet ønsker Kommissionen at understøtte et fælles engagement og arbejde mod en
fælles vision for den strategiske betydning, som færdigheder har i forhold til at fastholde
arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne. Udspillet skal styrke og strømline eksisterende og
nye initiativer og dermed understøtte medlemsstaterne i deres nationale reformer. Endvidere er
formålet at opbygge og udvikle et højere niveau for færdigheder og kompetencer for at sikre
velfungerende arbejdsmarkeder, vækst og tilstedeværelsen af de nødvendige kompetencer hos
arbejdsstyrken i fremtiden.
3. Formål og indhold
Rådsresolutionen er Rådets svar på Kommissionens meddelelse om en ny dagsorden for
færdigheder og kompetencer i Europa og understreger en række politiske budskaber, som
Rådet finder vigtige i forhold til de udfordringer, der skildres i Kommissionens meddelelse.
I rådsresolutionen noterer Rådet sig Kommissionens meddelelse om en ny dagsorden for
færdigheder i Europa og hilser dens værdifulde bidrag velkommen til en fælles forpligtelse i
forhold til udvikling af færdigheder og kompetencer i EU og til at bringe arbejds- og
uddannelsesverdenen sammen. Endelig mindes der om, at de enkelte forslag, som indgår i
færdighedsdagsordenen, vil blive behandlet i de respektive rådsorganer.
Rådsresolutionen understreger betydningen af følgende emner:
a) Formålet med uddannelse er ikke kun at forberede til arbejdsmarkedet, men også at
bidrage til social inklusion og sammenhæng gennem en bredere personlig udvikling af
det enkelte menneske og livslang læring, så man bliver en kritisk og selvstændig
medborger, der er i stand til at forstå kompleksiteten i det moderne samfund, og som
kan leve med dets omskiftelighed.
7
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
b) Elever og studerende i alle aldre har brug for fremragende undervisere for at kunne
udvikle et bredt sæt af færdigheder og attituder, som de har behov for i livet og i deres
fremtidige beskæftigelse. Lærere og undervisere kan inspirere og hjælpe studerende til at
opnå højere og mere relevante færdigheder, og de kan spille en nøglerolle ved at
introducere nye undervisningsmetoder.
c) Tættere forbindelser mellem uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet med involvering
af alle relevante interessenter spiller en vigtig rolle i at sikre, at ethvert individs potentiale
og talent forløses og bidrager til bedre beskæftigelsesegnethed. Sådanne forbindelser
hjælper også til at sikre, at uddannelsessystemerne forbliver fleksible og åbne over for
ændringer i samfundet og på arbejdsmarkedet.
d) Opnåelsen af digitale kompetencer fra en tidlig alder er afgørende, men
uddannelsesområdet skal ikke blot imødekomme nuværende behov på arbejdsmarkedet
for specifikke tekniske færdigheder, men også målet på længere sigt om at udvikle den
fleksible tankegang og nysgerrighed, der vil være brug for, for at tilpasse sig de nye og
endnu ukendte færdigheder og kompetencer, som vil være nødvendige i forhold til den
fremtidige teknologiske udvikling.
e) Tiltagene, som indgår i færdigheds- og kompetencedagsordenen, bør gennemføres i
overensstemmelse med den strategiske ramme for EU’s uddannelsessamarbejde (ET
2020), da den rummer alle former for læring, fuldt ud respekterer nærhedsprincippet og
tilbyder en brugbar platform til at understøtte medlemsstaternes politikker og fostre
samarbejde på EU-niveau.
f) For at sikre gennemførligheden af de tiltag i færdigheds- og kompetencedagsordenen,
der er skabt enighed om, bør muligheden for tilstrækkelig EU-finansiering overvejes.
Endelig anmodes Kommissionen om at tage denne resolution i betragtning ved fremlæggelsen
af de videre tiltag i færdigheds- og kompetencedagsordenen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres fuldt ud i rådsresolutionen.
6. Gældende dansk ret
Rådsresolutionen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådsresolutionen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller
ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 28. oktober
2016.
8
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1686688_0009.png
Kommissionens meddelelse om en ny dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa har
været i høring i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom og i EU-specialudvalget for
arbejdsmarkedet og sociale forhold.
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger, som gengives
i fuld længde:
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”Vi glæder os over, at det fremhæves, at der er mange forskellige formål med uddannelse, som
alle skal imødekommes. Derudover glæder vi os over fremhævelsen af vigtigheden af
undervisernes rolle. Vi er af den opfattelse, at høj uddannelseskvalitet forudsætter en
tilstrækkelig kontakt med dygtige undervisere, som har tilstrækkelig tid til at forberede sig samt
til at vejlede de studerende. Derfor er vi også kritiske overfor, at der p.t. er nedskæringer bredt i
den danske uddannelsessektor, som fører til afskedigelser af undervisere med heraf følgende
mindre tid til kontakt med de studerende. Hvis medlemslandene ønsker at anerkende
undervisernes vigtige rolle, bør de også afsætte tilstrækkelige midler til, at denne rolle kan blive
udført. Under punkt c, samt i regeringens generelle holdning, nævnes vigtigheden af en tæt
forbindelse mellem uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. I den forbindelse vil DSF gerne
understrege, at det er vigtigt at overveje, på hvilken måde forbindelsen skal foregå. Det er
vigtigt, at der med “forbindelse” er tale om dialog og sparring frem for styring af uddannelserne
efter arbejdsmarkedet. I sidstnævnte tilfælde opstår nemlig en risiko for at komme i modstrid
med de gode ambitioner under punkt a, b og d. At kunne tænke langsigtet og bredt i forhold til
formålene med uddannelse og styringen af disse, forudsætter en høj grad af frihed til
uddannelsesinstitutionerne og dem, der i praksis tilrettelægger uddannelserne. Naturligvis skal
dialog med omverdenen tænkes ind i uddannelserne, som vi i forvejen har stærk tradition for i
Danmark, men hvis der bliver tale om direkte styring efter arbejdsmarkedshensyn, bliver det
hurtigt for snævert og kortsigtet og får utilsigtede konsekvenser, som vi allerede har set af
eksempelvis dimensioneringerne på både medicin og mere nyligt på humaniora.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådsresolutionen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådsresolutionen. Regeringen finder det vigtigt også på
europæisk plan at styrke samspillet mellem uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet, som vi
har en stærk tradition for i Danmark, så arbejdsstyrken også i fremtiden har de nødvendige
kompetencer. Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at demokratisk dannelse og
medborgerskab indgår i uddannelserne, hvilket rådsresolutionen også understreger betydningen
af.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
En ny dagsorden for færdigheder og kompetencer indgik dog i samlenotatet til rådsmødet for
beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik den 13. oktober 2016, idet der på
beskæftigelsesministrenes rådsmøde var en politisk drøftelse med udgangspunkt i meddelelsen,
samt en godkendelse af Beskæftigelseskomiteens udtalelse om færdigheds- og
kompetencedagsordenen.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om en ny
dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa den 11. juli 2016.
10
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Punkt 4: Rådshenstilling om etablering af en færdigheds- og kompetencegaranti
(Titel på formandskabets kompromisforslag: ”Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder
for voksne”)
- KOM(2016)382
- politisk enighed
- nyt notat
1. Resumé:
Som en del af Kommissionens pakke under betegnelsen ”En ny dagsorden for færdigheder og
kompetencer i Europa”, offentliggjort den 10. juni 2016, fremlagde Kommissionen et forslag til rådshenstilling
om etablering af en færdigheds- og kompetencegaranti, der skal sikre lavtuddannede europæere mulighed for
opkvalificering. I formandskabets kompromisforslag, som Danmark støtter, og som forventes vedtaget med
kvalificeret flertal, hedder forslaget nu en rådshenstilling om opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne.
Det henstilles i kompromisforslaget til medlemsstaterne, at de i overensstemmelse med national lovgivning,
nationale omstændigheder, ressourcer til rådighed og i tæt samarbejde med de sociale parter og
uddannelsesudbydere bør opstille muligheden for opkvalificeringsforløb, der tilbyder lavt-kvalificerede voksne, dvs.
f.eks. dem der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller tilsvarende, og som ikke kan få støtte under
Ungegarantien, adgang til opkvalificering, som – set i forhold til deres individuelle behov – vil give dem (a) et
minimumsniveau for læse-, skrive- regnefærdigheder og digitale kompetencer, og/eller (b) et bredere sæt af viden,
færdigheder og kompetencer, relevante for arbejdsmarkedet og deltagelse i samfundet, som fører frem mod et
kvalifikationsniveau på EQF 3 eller 4 afhængigt af nationale omstændigheder. Det vurderes, at forslaget ligger
inden for eksisterende dansk lovgivning, og det vurderes derfor ikke at have hverken at have lovgivningsmæssige
eller økonomiske konsekvenser i Danmark.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 10. juni 2016 meddelelsen
En ny dagsorden for færdigheder og
kompetencer i Europa
sammen med bl.a. forslaget om en rådshenstilling om oprettelse af en
færdigheds- og kompetencegaranti. Baggrunden for initiativet er, at 70 mio. europæere mangler
tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder, endnu flere har dårlige regnefærdigheder og digitale
kompetencer, hvilket gør dem særligt udsatte for arbejdsløshed, fattigdom og social eksklusion.
Ligeledes har 40 pct. af europæiske arbejdsgivere svært ved at finde medarbejdere, der har de
nødvendige færdigheder til at sikre vækst og innovation.
På baggrund af forslaget har formandskabet forelagt et kompromisforslag, hvor
rådshenstillingen bl.a. har skiftet navn til ”Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne”.
3. Formål og indhold
Kompromisforslaget om en rådshenstilling om en færdigheds- og kompetencegaranti
(”Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne”) har til formål at give personer med et
lavt kvalifikationsniveau mulighed for at virkeliggøre deres potentiale og deltage på
arbejdsmarkedet. Dette vil også bidrage til at Europa kan udnytte den menneskelige kapital
bedre, samtidig med at det fremmer Europas konkurrenceevne, økonomiske vækst og
opadgående sociale konvergens.
11
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Set i dansk kontekst flugter forslaget med nationale prioriteringer og eksisterende tilbud på
voksen- og efteruddannelsesområdet. Koruddannede voksne har allerede i dag adgang til en
række opkvalificeringstilbud, som fx forbedrende voksenundervisning, almen
voksenuddannelse, erhvervsuddannelser på EQF niveau 3 og 4 samt
arbejdsmarkedsuddannelser, der kan tilrettelægges som målrettede
brancheopkvalificeringsforløb for både ledige og beskæftigede. Herudover er
erhvervsgrunduddannelsen og den nye integrationsuddannelse for voksne ligeledes relevante
tilbud i sammenhæng med dette nye initiativ.
I kompromisforslaget om en rådshenstilling om en færdigheds- og kompetencegaranti
(”Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne”) henstilles følgende til medlemsstaterne
– i overensstemmelse med national lovgivning, nationale omstændigheder, tilrådighedværende
ressourcer og i tæt samarbejde med de sociale parter og uddannelsesudbydere – at de bør
opstille muligheden for opkvalificeringsforløb, der tilbyder lavt-kvalificerede voksne, dvs. f.eks.
dem der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller tilsvarende, og som ikke kan få støtte
under Ungegarantien, adgang til opkvalificering, som – set i forhold til deres individuelle behov
– vil give dem:
(a) et minimumsniveau for læse-, skrive- regnekompetencer og digitale kompetencer, og/eller
(b) et bredere sæt af viden, kompetencer og færdigheder, relevante for arbejdsmarkedet og
deltagelse i samfundet, ved at gøre fremskridt hen mod et kvalifikationsniveau på EQF 3 eller 4
afhængigt af nationale omstændigheder. Medlemsstaterne bør med udgangspunkt i nationale
omstændigheder og ressourcer til rådighed identificere prioriterede målgrupper for initiativet på
nationalt niveau.
Hvor det er hensigtsmæssigt, bør udformningen af opkvalificeringsforløbet være baseret på tre
trin:
1) En realkompetencevurdering af voksne inden for de prioriterede målgrupper, der skal
vurdere og anerkende deres eksisterende færdigheder og behovet for opkvalificering.
2) Et skræddersyet uddannelsestilbud baseret på behovet afdækket ved
realkompetencevurderingen, herunder i forhold til immigranter fra tredjelande bør det – om
hensigtsmæssigt – inkludere muligheder for sprogundervisning, som kan struktureres og
valideres i mindre enheder for at kunne dokumentere fremskridt i forskellige stadier, og som
svarer til lokale, regionale og nationale arbejdsmarkedsforhold, leveret i tæt samarbejde med
relevante interessenter, herunder særligt de sociale parter og lokale, regionale og nationale
økonomiske aktører.
3) På baggrund af de eksisterende valideringsmekanismer vurderes og certificeres de opnåede
færdigheder, kompetencer og viden.
I overensstemmelse med national lovgivning, omstændigheder og ressourcer til rådighed bør
medlemsstaterne sikre effektiv koordination af implementeringen af initiativet og, hvor det er
hensigtsmæssigt, understøtte engagementet hos relevante offentlige og private aktører inden for
uddannelse, beskæftigelse, social- og kulturpolitik mv. og iværksætte tiltag til at skabe
opmærksomhed om fordelene ved opkvalificering og vejledning herom. Endvidere bør
medlemsstaterne, hvor det er muligt inden for et år efter vedtagelse af henstillingen og senest i
midten af 2018, definere tiltag for implementeringen på nationalt niveau, og hvor det er muligt
12
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
bygge på eksisterende nationale ordninger og eksisterende finansielle rammer. Endelig bør
medlemsstaterne inden for de eksisterende rammer følge op på og evaluere alle tiltagene under
Opkvalificeringshenstillingen og deres effekt i forhold til fremskridt hos målgruppen i forhold
til læse-, skrive- og regnefærdigheder og digitale kompetencer og fremskridt i forhold til
opnåelse af EQF-niveau 3 eller 4 afhængigt af nationale omstændigheder.
Til Kommissionen henstilles det bl.a., at den med støtte af Den rådgivende komité for
erhvervsrettet uddannelse (ACVT) og relevante arbejdsgrupper på uddannelsesområdet følger
op på implementeringen af henstillingen og fremmer gensidig læring, samt støtter brug af
nuværende og fremtidige europæiske finansieringsprogrammer inden for udvikling af
færdigheder, særligt de europæiske struktur- og investeringsfonde og, hvor det er
hensigtsmæssigt, Erasmus+ i forbindelse med implementeringen af henstillingen. Endelig bør
Kommissionen inden for rammerne af de eksisterende rapporteringsprocedurer gøre status for
medlemsstaternes implementeringstiltag ved udgangen af 2018, samt i samarbejde med
medlemsstaterne evaluere resultaterne af opkvalificeringshenstillingen senest fem år efter
vedtagelsen, herunder rapportere til Rådet om opnåede fremskridt i forhold til at hæve niveauet
for læse-, skrive- og regnekompetencer og digitale kompetencer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
I Kommissionens indledende betragtninger til forslaget redegøres for, at problemstillingerne i
dette forslag alle er af EU-relevans, og deres omfang betyder, at der er brug for en
sammenhængende og koordineret indsats, som vil sikre synergi og samarbejde og maksimere
den positive afsmittende virkning. I arbejdet med at udvikle et højt uddannelsesniveau og
iværksætte en erhvervsuddannelsespolitik har EU beføjelser til at tilskynde medlemsstaterne til
at samarbejde og til at støtte og supplere deres indsats efter behov. Medlemsstaterne har inden
for strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet (ET 2020) pointeret,
at der stadig er for mange personer med ringe færdigheder, og at denne udfordring bør
imødegås på EU-plan. Medlemsstaternes kompetence respekteres i henstillingen, som samtidig
giver konkret indhold til denne ambition ved at tilbyde vejledning om foranstaltninger for at
forbedre opkvalificeringsmulighederne for lavtuddannede personer på grundlag af bedste
praksis gennem gensidig læring og analytisk arbejde. Kommissionen påpeger, at der er mange
udfordringer i forbindelse med tilbud om muligheder for opkvalificering, og dette nye initiativ
vil støtte udviklingen hen mod højere effektivitet og standarder for sådanne muligheder. I
forlængelse heraf påpeger Kommissionen, at initiativet tager udgangspunkt i vellykkede
praksisser på nationalt plan og overfører dem til en konkret indsats, som vil hjælpe
medlemsstaterne med at forbedre kvaliteten og gennemslagskraften af deres politikker målrettet
mod personer med ringe færdigheder.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at medlemsstaternes kompetence på
uddannelsesområdet jf. TEUF art. 165 og art. 166 respekteres.
13
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1686688_0014.png
6. Gældende dansk ret
Kompromisforslaget om en rådshenstilling om en færdigheds- og kompetencegaranti
(”Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne”) vurderes på det foreliggende grundlag
at ligge inden for den nuværende danske lovgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet
samt på beskæftigelsesområdet. Dette omfatter Lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og
i uddannelsen til studentereksamen, Lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv., Lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, Lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv., Lov om
erhvervsuddannelser, Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, Lov om
specialundervisning for voksne, Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse)
mv., Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge, Lov om statens voksenuddannelsesstøtte
og Lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse og Lov om aktiv beskæftigelse.
7. Konsekvenser
Kompromisforslaget til rådshenstilling om en færdigheds- og kompetencegaranti
(”Opkvalificeringsforløb: Nye muligheder for voksne”) medfører i sig selv ingen konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og
den forventes heller ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 28. oktober
2016.
Kommissionens forslag til rådshenstilling om etablering af en færdighedsgaranti blev sendt i
skriftlig høring den 16. juni 2016 sammen med Kommissionens meddelelse om en ny
dagsorden for færdigheder og kompetencer i Europa og forslag til rådshenstilling om en
revision af den europæiske kvalitetsramme for livslang læring (EQF) i EU-specialudvalget for
uddannelse og ungdom og EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der
indkom følgende høringssvar med specifikt fokus på færdighedsgarantien (uddrag af samlede
høringssvar):
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”Skills guarantee
Det ser vi meget positivt på. Dog bør man se på garantien som et led i at skabe muligheder for
livslang læring, hvilket kræver mulighed for at skifte fleksibelt imellem forskellige
uddannelsesniveauer og at få adgang til uddannelse i forskellige livssituationer. I den
forbindelse vil vi gerne pointere, at den nyligt vedtagne afskaffelse af muligheden for såkaldt
"dobbeltuddannelse" er et skridt i den helt forkerte retning. Hvis vi gerne vil have life long
learning i praksis, er det helt centralt at have fleksibilitet i uddannelsessystemet og mulighed for
at skifte spor horisontalt på alle trin, så vi undgår blindgyder. Vi er af den opfattelse, at der altid
er gode begrundelser for, hvis en person gerne vil starte på eksempelvis en ny
professionsbachelor på et andet felt end sit oprindelige. Det giver både værdi for den enkelte
studerende og giver flere muligheder for, at folk kan tilpasse deres kompetencer til et
14
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1686688_0015.png
omskifteligt arbejdsmarked. Af samme årsag vil vi gerne pointere, at nedskæringen i SVU også
er et skridt i den modsatte retning af, hvad der ville være gavnligt for udviklingen af færdigheder
i befolkningen. Det er centralt for, om en person virkelig har mulighed for at videreuddannelse
sig, at vedkommendes økonomiske grundlag hænger nogenlunde sammen. Ved at skære i
SVU'en gør man det således markant sværere for eksempelvis en håndværker at videreuddanne
sig til ingeniør på et senere tidspunkt i livet. Beslutninger som disse skaber tvivl hos os om, i
hvor høj grad beslutningstagerne egentlig er indstillet på at arbejde i en retning, der er i
overensstemmelse med de pæne ord i de her papirer.”
FTF og LO:
”Det er rigtig at have et særligt fokus på udfordringen, at mange voksne ikke har de
tilstrækkelige grundlæggende færdigheder, herunder mangler digitale færdigheder. I den
forbindelse vil FTF og LO gerne understrege, at der er behov for styrke de digitale færdigheder
hos både ufaglærte, faglærte og arbejdstagere med videregående uddannelser. Omend den
foreslåede ”Skills Guarantee” burde indeholde mere forpligtende elementer, bør den støttes
som et relevant tiltag, der kan fremme en bedre anerkendelse af eksisterende færdigheder hos
kortuddannede og udvikling af relevante tilbud om opkvalificering.”
Danske Lærerorganisationer International (DLi):
”Etableringen af en færdighedsgaranti
DLi ser positivt på ønsket om indførelse af en færdighedsgaranti, der skal give alle voksne
mulighed for at nå kvalifikationer svarende til EQF niveau 4, selvom personerne tidligere har
afbrudt deres uddannelsesforløb på et lavere niveau. DLi påpeger dog, at det er afgørende i
forbindelse med ønsket om at tilbyde skræddersyede læringstilbud, at der ikke gås på
kompromis med de faglige krav til viden og kvalifikationer, der karakteriserer niveau 4. De
fleksible tilbud skal tilrettelægges i harmoni med de påkrævede faglige niveauer. Dette kan bl.a.
sikres gennem at anvende kvalificerede undervisere og et system baseret på nationale standarder
til vurdering af elevernes faglige niveau. DLi ser med tilfredshed, at det fremgår af
rådshenstillingen, at det henstilles til medlemsstaterne, at processen skal køre i tæt samarbejde
med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne. Underviserorganisationerne ser
som de professionelle repræsentanter for underviserne på alle niveauer i uddannelsessystemet
særligt frem til at blive inddraget.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”Færdighedsgarantien
DA støtter ikke færdighedsgarantien i den foreliggende form. DA finder, at målgruppen for den
”frivillige” garanti er for firkantet defineret som de personer, der ikke har opnået en uddannelse
på mindst EQF-niveau 4, og som ikke er omfattet af EU’s ungdomsgaranti. Derved fjernes
fokus fra, om målgruppen har relevante erhvervskompetencer, der kan bringes i spil på
arbejdsmarkedet – hen til et fokus på, om disse kvalifikationer kan placeres på et givet niveau.
I Danmark er flere erhvervsuddannelser placeret på et niveau svarende til EQF 3. Disse
personer ville dermed automatisk være omfattet af garantien, uanset om deres kvalifikationer er
fuldt dækkende for deres erhvervsfunktion.
15
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1686688_0016.png
Færdighedsgarantien må tage udgangspunkt i, at flere europæere kommer i beskæftigelse, og
som led heri kan de kompetenceafklares og eventuelt opkvalificeres – ikke til et bestemt EQF-
niveau, men til det niveau, der er efterspurgt på arbejdsmarkedet i forhold til den individuelle
borger. I modsat fald er der risiko for, at mange europæere kommer til at opholde sig i passive
afklarings- og opkvalificeringsforløb på offentlige ydelser, uden at det fører til beskæftigelse.
DA finder, at Danmark i praksis har etableret instrumenter, der gør det muligt for borgerne at
få vurderet deres kompetencer – både som led i voksen- og efteruddannelse, og som led i den
nye Erhvervsuddannelse for Voksne, der trådte i kraft i 2015.”
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS):
”Især finder vi, at færdighedsgarantien er et skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt at have
fokus på voksnes muligheder for læring. Som der ganske rigtigt står i Kommissionens forslag til
Rådets henstilling om oprettelse af en færdighedsgaranti, er størsteparten af Europas
arbejdsstyrke de næste to årtier allerede voksne i dag. Det vil være afgørende, både for den
enkelte borger, det enkelte land og Europa, at de får mulighed for læring og opkvalificering.
DFS er enig i mange ting i initiativet. Herunder nødvendigheden af at øge deltagelsen i den
livslange læring og sikring af muligheden for, at alle kan opnå en ungdomsuddannelse. I den
forbindelse er det vigtigt at vurdere effekten af den Kombinerede Ungdomsuddannelse. Virker
den efter hensigten, eller er der behov for en mere fleksibel og individorienteret tilgang? Vi er
også enig i nødvendigheden af at kunne få anerkendt de færdigheder, man har opnået. Også
dem, der er opnået på mere utraditionel og uformel vis, og dem, der er opnået i andre lande. I
den forbindelse kan der være grund til bl.a. at revurdere organiseringen af realkompetence-
vurderingen i Danmark. I DFS er vi særligt optaget af en god integration af flygtninge og
migranter. Derfor støtter vi særligt ambitionen om en tidlig klarlægning af netop denne
målgruppes færdigheder og kompetencer.
DFS har stor forståelse for det stærke fokus på den arbejdsmarkedsrettede læring, herunder
mere arbejdsbaseret læring og de nævnte basale færdigheder (læsning, skrivning, regning og it),
men vi savner større opmærksomhed på det bredere fokus, der også omtales i meddelelsen fra
Kommissionen om en NY Dagsorden for Færdigheder i Europa. Vi foreslår, at den brede
pallette af basale færdigheder, der også er nødvendige i en bredere sammenhæng, styrkes i den
planlagte revision af rammen for nøglekompetencer i 2017. Det er vigtigt at forstå borgerne
ikke bare som medarbejdere, men også medborgere, forældre, vælgere, forbrugere, osv. Det
betyder, at også færdigheder som medborgerskabskompetence, interkulturelle kompetencer,
demokratisk dannelse, kritisk tænkning, problemløsning og evnen til at lære er væsentlige for
alle borgere. Vi anbefaler derfor, at Ny Dagsorden for Færdigheder i Europa ses i samspil med
Parisdeklarationen fra marts 2015.
Endelig finder vi det væsentligt at være opmærksom på, at en færdighedsgaranti kræver
investeringer, men at det netop er investeringer, der vil vise sig at kunne betale sig på længere
sigt. Ikke bare for den enkelte borgers livskvalitet og økonomi, men at der også vil være en
samfundsøkonomisk gevinst.”
16
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1686688_0017.png
Dansk Industri (DI):
”Færdighedsgaranti:
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne udsteder en færdighedsgaranti, som er rettet mod
voksne (over 25 år), som ikke har opnået en uddannelse på mindst EQF-niveau 4. Garantien
omfatter ret til realkompetencevurdering, vejledning samt adgang til uddannelsesforløb, der kan
bringe dem op på niveau 4.
DI er skeptisk over for ideen om en færdighedsgaranti og kan ikke støtte den i denne
udformning, uanset at Danmark allerede i dag vurderes at opfylde kravene. Det er ikke
ønskeligt at lade målet være opnåelse af et bestemt EQF niveau fremfor at have fokus på
opnåelse af relevant og efterspurgt erhvervskompetence – uanset formelt niveau. I princippet
vil målet være nået blot ved opnåelse af en gymnasial eksamen, uanset at disse uddannelser ikke
indebærer en erhvervskompetence. Dette bevirker, at effekten vil være ufokuseret og ikke i
tilstrækkelig grad bidrage til øget beskæftigelse, konkurrenceevne og vækst.”
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger, som gengives
i fuld længde:
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”Danmark kunne godt være lidt mere ambitiøse på opkvalificeringsområdet, end der lægges op
i forventningerne om konsekvenser. Blot fordi vi har en høj andel af unge, der opnår et vist
EQF-niveau, er den livslange læring ikke sikret. Eksempelvis bør det genovervejes, om
nedskæringen på SVU’en og afskaffelsen af muligheden for at skifte spor ved at tage
eksempelvis en ny bachelor mon var hensigtsmæssige - der er tale om relativt små beløb i
statskassen, som til gengæld var med til at sikre mulighederne for livslang læring og fleksibilitet
på tværs af faggrupper. I regeringens generelle holdning til papiret nævnes, at der skulle lægges
mere vægt på en opkvalificering, der bidrager til at imødekomme arbejdsmarkedets behov, end i
det oprindelige forslag. Det er selvfølgelig i sig selv udmærket at give muligheder for dette, men
vi savner både en anerkendelse af de bredere formål med opkvalificering end det
erhvervsrettede, men også en konsistent politik fra regeringens side, hvor man ikke decideret
skaber dårligere muligheder for opkvalificering. De fleste, der skifter uddannelsesspor eller på
anden vis opsøger opkvalificering i løbet af deres voksenliv, gør det i sagens natur fordi de har
et konkret behov for de kompetencer, en uddannelse kan give dem, ofte i forbindelse med et
skift i deres arbejdsliv. Det vil være gavnligt, hvis man støtter op om mulighederne for dette,
både af hensyn til den enkelte og til fleksibilitet i arbejdsstyrken.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være kvalificeret flertal for det foreliggende kompromisforslag.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende kompromisforslag. Regeringen lægger vægt
på, at en færdigheds- og kompetencegaranti omfatter en opkvalificering af voksne, der bidrager
til at imødekomme arbejdsmarkedets behov og fremme voksnes beskæftigelse, frem for at sigte
mod, at voksne opnår et bestemt formelt uddannelsesniveau. Dette forhold er omfattet af det
foreliggende kompromisforslag.
17
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse og de to forslag til
rådshenstillinger om henholdsvis en færdigheds- og kompetencegaranti og revision af den
europæiske kvalitetsramme for livslang læring (EQF) den 11. juli 2016.
18
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Punkt 5: Rådskonklusioner om forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig
ekstremisme
- KOM-dokument foreligger ikke
- vedtagelse
- nyt notat
1. Resumé:
Rådskonklusionerne er et svar på Kommissionens meddelelse af 14. juni 2016 om forebyggelse af
radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, der blev offentliggjort den 21. juni 2016, hvor der lægges op til
en tværsektoriel tilgang til forebyggelse af radikalisering. Rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer
til medlemsstaterne og til Kommissionen vedrørende den forebyggende rolle inden for uddannelse og
ungdomsarbejde, sikkerhedsdimensionen i forhold til at adressere radikalisering og imødegåelsen af
terrorpropaganda og hatespeech på nettet. Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Den 21. juni 2016 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse om forebyggelse af
radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme. I meddelelsen, som omfatter adskillige
politikområder, opregnes en række prioritetsområder og tiltag, som skal medvirke til at øge
indsatsen mod radikalisering og voldelig ekstremisme både i medlemsstaterne og på europæisk
niveau. Både meddelelsen og rådskonklusionerne skal ses i lyset af den række af terrorangreb,
der har ramt EU-landene i de sidste år. Rådskonklusionerne genkalder således også de politiske
erklæringer, der er kommet fra bl.a. Det Europæiske Råd, EU’s justitsministre og EU’s
undervisningsministre (Paris-erklæringen af 17. marts 2015) som reaktion på terrorangreb.
3. Formål og indhold
Formålet med rådskonklusionerne er at sikre et tværsektorielt samarbejde om forebyggelse af
radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, i samarbejde med de multilaterale
organisationer, der også arbejder herfor, samt at hilse Kommissionens meddelelse om
forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, velkommen.
I forhold til uddannelsesområdets og ungdomsarbejdets forebyggende rolle udtrykkes der i
rådskonklusionerne enighed om, at uddannelse i bred forstand repræsenterer et magtfuldt
middel til at fremme fælles værdier, f.eks. via menneskerettighederne og
medborgerskabsundervisning og et inklusivt læringsmiljø, at skabe deltagelse, social mobilitet
og inklusion og derved styrke fundamenterne for samfundet og det demokratiske liv. Ligeledes
er der enighed om, at ungdomsarbejde, græsrodssport og kulturelle aktiviteter også kan være
effektive i at nå ud til unge mennesker, der er i risiko for radikalisering. Det understreges, at det
er afgørende at opdage alarmerende adfærd og handle på tidlige tegn på radikalisering ved, at
alle relevante aktører kommunikerer og arbejder tæt sammen med forældre, jævnaldrende og
familien i bred forstand. Det understreges ligeledes, at ud over kognitive færdigheder bør også
sociale, medborgerlige og interkulturelle kompetencer, kommunikation- og
konfliktløsningsevner, empati, ansvarlighed, kritisk tænkning og mediekundskab ligeledes
udvikles i læringsprocessen. Der er enighed om, at lærere og andre undervisere bør være bedre
udrustet til at forholde sig til mangfoldighed og videregive fælles værdier gennem positive
fortællinger, livserfaringer og et fredeligt verdenssyn. Endelig bør det overvejes at støtte
19
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
forebyggelse af radikalisering gennem bl.a. Erasmus+, de europæiske struktur- og
investeringsfonde, Horizon 2020, Kreativt Europa og Fonden for Intern Sikkerhed.
Vedrørende sikkerhedsdimensionen ved adressering af radikalisering bemærkes det i
rådskonklusionerne, at radikalisering, der fører til terrorisme og voldelig ekstremisme, rejser
betydelige udfordringer for borgernes sikkerhed, som må adresseres på omfattende vis, primært
af medlemsstaterne, men også med koordineret støtte på EU-niveau i overensstemmelse med
traktaterne. Det bemærkes endvidere, at de seneste terrorangreb og forsøg på terrorangreb i
Europa afspejler, at den globale terrortrussel er blevet mere decentral og kompleks og på
mange måder sværere at opdage delvist på grund af en stadig hurtigere radikaliseringsproces.
Der skal tillige tages hensyn til, at antallet af hjemvendte fremmedkrigere, deres familier og
mindreårige måske vil stige. Endelig anderkendes det, at et robust svar på den
grænseoverskridende radikaliseringstrussel forudsætter hurtig implementering af EU’s eksterne
indsatser for at håndtere dens årsager, særligt med fokus på samarbejde med og støtte til det
vestlige Balkan, Tyrkiet og Nordafrika.
I forhold til at imødegå terrorpropaganda og online-hatespeech bemærker rådskonklusionerne
behovet for at involvere og samarbejde med tjenesteudbyderne i kampen mod ulovlig
hatespeech på nettet i fuld respekt for ytringsfriheden, og vigtigheden af en multi-interessent-
tilgang understreges. Endvidere understreges EU Internet Forums rolle i at udvikle midler til at
reducere adgangen til terroristisk indhold på nettet. Endelig bemærkes behovet for yderligere
evaluering og analyse af effekten af modfortællinger.
I rådskonklusionerne opfordres medlemsstaterne til:
At opfordre til samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, lokalsamfund, lokale og
regionale forvaltninger, forældre og familier, aktører på ungdomsområdet, frivillige og
civilsamfundet for at styrke inklusion og et tilhørsforhold og en positiv identitet.
At udvide kompetencerne hos lærere og andre undervisere, så de bliver i stand til at
genkende tidlige tegn på radikaliseret adfærd og holde ”svære samtaler”, som åbner for
en dialog med studerende og andre unge om følsomme emner relateret til personlige
følelser, principper og overbevisninger.
Hvor det er nødvendigt, at benytte eksisterende eller udvikle nye redskaber og
materialer for lærere og andre undervisere, inklusiv netværk hvor de kan dele råd og
vejledning om håndtering af udfordrende sager, såvel som hjælpelinjer for unge.
At fremme global uddannelse og medborgerskabsundervisning og frivilligt arbejde for
at styrke sociale, medborgerlige og interkulturelle kompetencer.
At styrke inklusiv undervisning for alle børn og unge og samtidig bekæmpe racisme,
fremmedhad, mobning og diskrimination af enhver årsag.
At adressere med støtte fra Kommissionen og de relevante EU-agenturer brugen af
internettet til radikaliserings- og rekrutteringsformål, særligt ved at udvikle samarbejde
med tjenesteudbydere, samarbejde om strategisk kommunikation og, hvor det er
relevant, enheder for indberetning af internetindhold, idet grundlæggende rettigheder
respekteres, og i overensstemmelse med forpligtelser under international lov.
At understøtte arbejdet i EU Internet Forum og i Europols Europæiske Center for
Terrorbekæmpelse (ECTC).
20
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
At støtte organisationer i civilsamfundet for at fremme gensidig respekt og imødegå
hadforbrydelser, hatespeech og terrorpropaganda med positive alternativer til voldelige
ekstremistiske fortællinger og ideologier, såvel som at udvikle modfortællinger til
voldelige ekstremistiske ideologier.
At anvende EU-dækkende netværk til at fortsætte med at udveksle ”bedste praksis” i
forhold til bekæmpelse af radikalisering, såsom RAN Centres of Excellence.
At understøtte overgangen for SSCAT (Syria Strategic Communications Advisory
Team) til det Europæiske Strategiske Kommunikationsnetværk (ESCN) og fortsætte
med at drage nytte af ESCN’s konsulent- og erfaringsdelingstjenester for at forstå og
for bedre at kunne imødegå radikalisering og polarisering i europæiske samfund.
At fortsætte med at udvikle afradikalisering, exitprogrammer og
rehabiliteringsprogrammer for hjemvendte fremmedkrigere.
I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til:
At fortsætte i tæt samarbejde med medlemsstaterne arbejdet med en specifik
værktøjskasse baseret på bedste praksis for ungdomsarbejdere for at hjælpe unge med
at udvikle deres demokratiske modstandskraft, mediekundskab, tolerance, kritisk
tænkning og konfliktløsningsevner.
At fremme og understøtte gensidig læring og forskning for lærere, undervisere,
eksperter, politikudviklere og forskere for at bidrage til deling af bedste praksis og
opnåelse af bedre forståelse af radikalisering gennem Kommissionens arbejdsgrupper
herom.
At organisere en multi-interessentkonference, der skal bringe forskellige sektorer og
relevante interessenter (f.eks. fra områderne for justits, indenrigs, uddannelse, ungdom,
sport, kultur og sociale forhold) sammen med unge mennesker.
At fremme gensidig forståelse og respekt mellem studerende og andre unge fra EU og
tredjelande gennem direkte og virtuelle udvekslinger, såsom udvidelsen af eTwinning
Plus-netværket til visse lande omkring EU og Erasmus+ virtuelle ungeudvekslinger.
At opfordre til direkte kontakter mellem unge med udsat baggrund og positive
rollemodeller, der kan inspirere dem gennem virkelige livsoplevelser, via et
netværksprojekt under Erasmus+.
At styrke samarbejdet med tjenesteudbydere, glæde sig over den stærke involvering af
den digitale industri og civilsamfundet, samt udviklingen af initiativer til yderligere at
styrke effektiv fjernelse af terrorindhold såvel som udbredelsen af alternative
fortællinger særligt gennem det annoncerede program til styrkelse af civilsamfundet.
At bygge på arbejdet i EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder for at fremme
gensidig respekt, ikke-diskrimination, grundlæggende friheder og solidaritet i hele EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
21
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
6. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Rådskonklusionerne medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og de forventes
umiddelbart heller ikke at lede til beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 28. oktober
2016.
Kommissionens meddelelse om forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig
ekstremisme, har tidligere været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for uddannelse og
ungdom. Høringssvarene indgik i grund- og nærhedsnotatet herom.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til vedtagelsen af rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen finder det vigtigt med en
bred og flerspektret tilgang til forebyggelse af radikalisering, hvilket også regeringens
handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, der blev
offentliggjort den 11. oktober 2016, er udtryk for. Indholdet i rådskonklusionerne ligger på linje
med regeringens handlingsplan.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om forebyggelse
af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme den 18. juli 2016.
22
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1686688_0023.png
Punkt 6: Opdyrkning og udvikling af talent: Politikker for at opdage og drage det
bedste ud af unge mennesker
- KOM-dokument foreligger ikke
- politisk drøftelse
- nyt notat
1. Baggrund
Opdyrkning og udvikling af talent er temaet for Slovakiets formandskab på områderne for
uddannelse, forskning, sport og ungdom. Der blev på uddannelsesområdet afholdt en
konference herom den 12.-13. september 2016 i Bratislava. Dette er baggrunden for
formandskabets ønske om en politisk drøftelse af emnet på rådsmødet.
2. Formål og indhold
Det slovakiske formandskab lægger med deres debatoplæg op til en drøftelse med fokus på,
hvordan man kan opdage og udvikle særlige talenter og sikre, at ingen talenter går til spilde,
også hos unge med udsat baggrund.
På den baggrund anmodes ministrene om at forholde sig til ét eller flere af følgende spørgsmål:
1. ”En hjerne er en skrækkelig ting at spilde”: Hvad gør medlemsstaterne for at sikre, at
alle unge mennesker har muligheden for at opdage deres talenter og virkeliggøre deres
fulde potentiale?
2. Sætte folk på rette spor: Hvordan kan talent og uddannelsesforløb (f.eks. læreplaner i
skolen, erhvervsuddannelse, ikke-formel læring, universiteter o.s.v.) bedre tilpasses
markedets behov og personlige passioner/interesser? Hvordan kan vi undgå ”over-
uddannelse” i nogle økonomiske sektorer og ”under-uddannelse” i andre?
3. I det konkurrenceprægede kapløb om at tiltrække og fastholde toptalenter inden for
videnskab og kunst hvad kan EU og medlemsstaterne gøre for at fostre og udvikle deres
egen banebrydende generation af innovatorer og ”path-breakers”?
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Gældende dansk ret
Sagen medfører ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
6. Konsekvenser
Sagen medfører i sig selv ingen konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet, og den forventes heller ikke at lede til
beslutninger, der kan få økonomiske konsekvenser.
23
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1686688_0024.png
7. Høring
Sagen blev drøftet på møde i EU-specialudvalget for uddannelse og ungdom den 28. oktober
2016.
Ved høring af samlenotatet for rådsmødet er indkommet følgende bemærkninger, som gengives
i fuld længde:
Danske Studerendes Fællesråd (DSF):
”Til spørgsmål 1 er det værd at fremhæve vores velfungerende uddannelsesstøttesystem, som
bidrager til, at spørgsmålet om hvorvidt talenter kommer i spil gøres så uafhængigt som muligt
af den enkelte studerendes sociale baggrund. Det er et af de områder, hvor Danmark er foran
og har nogle gode erfaringer at dele med de andre lande, eksempelvis at forskning viser, at
uddannelsesstøtten har en positiv effekt på frafaldet, især for unge fra uddannelsesfremmede
hjem (http://www.ac.dk/politik/uddannelse/kora-hoej-su-mindsker-frafald-og-social-ulighed-
paa-universiteterne.aspx)
Til spørgsmål 2 er det værd at fremhæve, at mens under-uddannelse er en reel trussel for
mange, er “over-uddannelse” ikke på samme måde. Det er rigtigt, at nogle akademikere ender i
andre typer jobs, end man måske umiddelbart skulle tro, at deres uddannelser lagde op til. Men
her er det vigtigt at anerkende betydningen af de transversal skills, der opnås igennem
uddannelserne, som kommer den færdiguddannede til gode både i arbejdslivet og i livet som
aktiv samfundsborger. Vi ser derudover, at ledigheden blandt akademikere ikke er steget nær så
meget som antallet af akademikere er steget i den seneste årrække - efterspørgslen efter brede
akademiske kompetencer er således stigende, og akademikere finder ansættelser i meget mere
diverse jobtyper end tidligere forudset. Hvis man forsøger at undgå “over-uddannelse” skal
man være meget varsom med de utilsigtede konsekvenser det kan få at forsøge at styre unges
uddannelsesvalg efter prognoser for markedets behov. Disse prognoser slår for det første ofte
fejl, eksempelvis da man dimensionerede medicinuddannelsen, og for det andet fjerner de fokus
fra de andre værdier af uddannelse end kortsigtede arbejdsmarkedshensyn. Derimod er det
presserende at se på den store gruppe unge, der ikke får de nødvendige kompetencer. Ifølge
AE’s prognoser kommer vi i Danmark i højere grad til at have for mange ufaglærte end for
mange akademikere. Derfor bør man lægge fokus på, hvordan man får de ufaglærte ind på
uddannelserne frem for på at forsøge at gennemføre en omfordeling imellem de forskellige
uddannelsestyper. Dette vil både svare bedst til arbejdsmarkedets behov og samtidig anerkende
de bredere formål med uddannelse.
Til spørgsmål 3 er vi enige med regeringen i, at det er vigtigt at give de dygtige studerende
mulighed for at bliver så dygtige som muligt i den almindelige undervisning. Faktisk ønsker vi,
at alle studerende uanset forudsætninger skal have mulighed for at blive løftet fagligt derfra,
hvor de står. Dette handler både om at skabe gode levevilkår for studerende, men også om at
skabe et godt studiemiljø og fleksible undervisningsformer, der passer til de studerendes behov.
Det vil være oplagt i den diskussion at komme ind på, hvordan man fremmer Student Centered
Learning, i overensstemmelse med blandt andet European Standards and Guidelines for
Quality Assurance. Hvis der bliver iværksat indsatser på dette område i Danmark, vil DSF
24
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 31: Samlenotat for Rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 21-22/11-2016, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
meget gerne bidrage, vi har nogle ressourcepersoner på området, herunder et medlem af
PASCL Pool of Experts. I forhold til særlige indsatser for talentfulde studerende, er der en
række forhold, man bør tage højde for, når man overvejer sådanne tiltag:
Talentindsatser bør ikke være et mål i sig selv eller iværksættes af hensyn til prestige. De bør
kun iværksættes for at imødekomme et behov for ekstra udfordringer blandt nogle studerende.
Talentindsatser bør ikke tilgodese nogle grupper studerende på bekostning af andre. Når
uddannelseskvaliteten bredt er udfordret, har det højere prioritet at forbedre dette end at bruge
ressourcerne på tiltag, der kun kommer få studerende til gode.
Studerende, der deltager i talentforløb, bør ikke separeres fra andre studerende, hverken på
separate universiteter eller separate studieretninger, men så vidt muligt indgå i de samme
fagmiljøer og gruppesammensætninger som deres medstuderende, således viden og sparring
kommer så bredt ud som muligt. Det er ikke gavnligt at opsplitte studerende på a- og b-hold.
DSF er imod enhver form for elite- og talentforløb, der forløber separat fra de almene
uddannelser, hvor studerende bliver eksklusivt optagede på baggrund af f.eks. karakterer,
anbefalinger eller optagelsesprøver. En sådan opsplitning af uddannelserne risikerer at medføre,
at den nyeste forskning og de bedste undervisere koncentreres hos nogle få studerende og ikke
udbredes til gavn for alle. Samtidig risikeres et tab af diversitet i fagmiljøerne, da
selektionsmekanismerne ofte har tendens til at frasortere studerende fra nogle baggrunde. Dette
er både dårligt for den viden, der skabes i fagmiljøet, og for ligheden i adgangen til den viden.
Studerende bør have fleksible rammer til at tilrettelægge deres uddannelsesforløb, så det
imødekommer den studerendes interesser. Uddannelsesinstitutionerne bør støtte op om dette
ved så vidt muligt at udbyde specialiserede kurser og forløb som valgfag, eller ved at gøre f.eks.
kurser fra ph.d.-forløb tilgængelige for kandidatstuderende. Det er en forudsætning, at sådanne
tilbud er åbne og tilgængelige for alle studerende, samtidig med at de udbydes med respekt for
grundfagligheden på uddannelserne.
Talentforløb bør tilrettelægges så tæt på de studerende som muligt, altså på studienævnsniveau.
Således bliver det bedst tilpasset de lokale behov, og man undgår, at der bliver tale om
prestigeprojekter eller one size fits all.”
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til, at medlemsstaterne også har fokus på at opdyrke talent.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil deltage aktivt i drøftelsen. Regeringen har fokus på, at de dygtigste elever og
studerende får mulighed for at blive så dygtige, som de kan i den almindelige undervisning samt
ved særligt målrettede indsatser, der udfordrer talentfulde og højtmotiverede elever og
studerende. Tilgangen til at håndtere talenter varierer på tværs af Europa. I EU-regi kan vi lære
af denne diversitet ved at tage aktivt del i erfaringsudvekslinger og politiske drøftelser om dette
emne med henblik på at hente inspiration til regeringens kommende indsats.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
25