Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 30
Offentligt
1686231_0001.png
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Høring over forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af
arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)
Hermed fremsendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Juste-
ring af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)
i høring.
Lovforslaget er første opfølgning på ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og
kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser” på Ministeriet
for Børn, Undervisning og Ligestillings område. Med lovforslaget søges
gennemført de initiativer på praktikpladsområdet, som efter trepartsafta-
len skal have virkning i eller for 2017.
Nedenfor følger en kort redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget:
Med forslaget vil uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag sættes op, og VEU-bidraget i lo-
vens § 18, stk. 2, sættes ned. Dette foreslås med henblik på finansie-
ring af en forhøjet lønrefusion. Det samlede arbejdsgiverbidrag til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag påvirkes ikke af nærværende
forslag.
Det foreslås desuden, at der indføres en bonus på maksimalt 5.000
kr. til arbejdsgivere pr. praktikårselev på de såkaldte fordelsuddan-
nelser i 2017. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil ef-
ter en afgrænsnings- og ansøgningsproces, som involverer de faglige
udvalg samt relevante arbejdsgiver- og brancheorganisationer, of-
fentliggøre en liste over godkendte forventede fordelsuddannelser
for 2017 på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings
hjemmeside. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag foretager i 2018 en
opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for
2017.
10. november 2016
Sags nr.:16/12289
BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Høringsliste og brev ad forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1686231_0002.png
Det foreslås endvidere, at der indføres en bonus på maksimalt
15.000 kr. til arbejdsgivere for merbeskæftigelse i praktikårselever,
som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. ja-
nuar 2017 til og med den 31. december 2017, der overstiger gen-
nemsnittet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktik-
årselever i 2014-2016.
Samtidig foreslås en ændring af § 66 a, stk. 1, i lov om erhvervsud-
dannelser, således at den eksisterende pligt, som elever under er-
hvervsuddannelse har til at påbegynde skolepraktik en måned efter
grundforløbets afslutning, ændres til en mere fleksibel ordning for
elever på de nye fordelsuddannelser. Herefter vil elever på uddan-
nelser, der på tidspunktet for grundforløbets afslutning er optaget
på listen over fordelsuddannelser, kunne vente med at begynde på
praktikcentret indtil tre måneder efter grundforløbets afslutning.
Der tages forbehold for evt. lovtekniske ændringer.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling skal anmode om at
modtage eventuelle bemærkninger, som lovudkastet måtte give anledning
til. Eventuelle bemærkninger skal være ministeriet i hænde senest
man-
dag den 21. november 2016, kl. 12.00.
Bemærkninger bedes sendt til følgende e-mailadresse med angivelsen
”Høringssvar – lovforslag om opfølgning på trepartsaftalen” i emnefel-
tet:
[email protected].
Spørgsmål vedrørende lovudkastet kan rettes til fuldmægtig Nanna
Hvass Jacobsen på tlf.nr.: 33 92 55 19 eller på e-mailadressen:
[email protected].
Spørgsmål vedrørende § 2 kan rettes til chefkonsulent Henrik Linde-
gaard på tlf.nr.: 33 92 54 08 eller på e-mailadressen:
[email protected].
Lovforslaget forventes fremsat torsdag den 17. november 2016 med
henblik på ikrafttræden den 1. januar 2017.
Alle høringssvar, herunder høringssvar modtaget efter høringsfristens
udløb, vil blive sendt til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.
2
BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 30: Høringsliste og brev ad forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Med venlig hilsen
Nanna Hvass Jacobsen
Fuldmægtig
Direkte tlf. +45 33 92 55 19
[email protected]
3