Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 3
Offentligt
1672235_0001.png
Implementeringsstrategi
for den åbne skole
Et implementerings- og
forandringsledelsesperspektiv
Foto: Ole Bo Jensen
Chantal Pohl Nielsen
i samarbejde med Søren C. Winter
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Præsentationer fra høringen om kultur i den åbne skole afholdt den 21/9-2016
1672235_0002.png
Forskning: Implementering tager tid og er svært
Over 40 års forskning viser, at implementering af politiske
reformer ikke sker automatisk og er ikke problemfrit
•
Implementering tager tid og varierer
•
Implementeringsbarrierer kan fx være manglende
opbakning, praktiske og organisatoriske vanskeligheder,
knappe ressourcer
•
Særlige implementeringsudfordringer for denne reform
- Kom lige oveni omstillingen til øget inklusion
- Lærerens faglige organisation var kritisk bl.a. pga.
sammenfaldet med ændringer i arbejdstidsreglerne
05-10-2016
2
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Præsentationer fra høringen om kultur i den åbne skole afholdt den 21/9-2016
1672235_0003.png
Mange elementer og med betydelige frihedsgrader
Skolerne har oplevet, at de har haft betydelig handlefrihed
med hensyn til:
•
hvordan
man ville udmønte de reformelementer,
der var obligatoriske fra starten, dvs.
understøttende undervisning, faglig fordybelse
og lektiehjælp samt motion og bevægelse
-
hvilken prioritering,
man ville give forskellige
reformelementer i første omgang som
fx den åbne skole
(Rosdahl & Kjer, 2016 og Bjørnholt m.fl., 2015)
05-10-2016
3
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Præsentationer fra høringen om kultur i den åbne skole afholdt den 21/9-2016
1672235_0004.png
Forventeligt at ”åben skole” går langsommere
Store incitamenter til først at få styr på:
•
Skolens interne organisation
•
Samarbejdet mellem lærere og pædagoger
•
45 min. motion og bevægelse
•
Lektiehjælp og faglig fordybelse
•
Understøttende undervisning
•
Målstyret undervisning
Konsekvensen kunne nemt blive en nedprioritering af:
•
Opbygning af nye samarbejdsrelationer og nye
undervisningstilbud sammen med eksterne lokale
samfundsaktører
05-10-2016
4
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Præsentationer fra høringen om kultur i den åbne skole afholdt den 21/9-2016
1672235_0005.png
SFI’s analyser af skoleledelse ifm. reformen
•
En del skoleledelser
har
prioriteret på denne måde
viser kvalitative analyser fra reformens første år
- Nogle har også prioriteret den åbne skole, men
dog med langt mindre vægt end på de andre dele
•
Generelle billede er at skoleledelsernes samarbejde
med eksterne aktører i lokalsamfundet er begrænset
- Møder på ledelsesniveau hvert halve år i gennemsnit
- MEN vigtigt nuance er at også både vejledere og
kommunale embedsmænd arbejder på at udvikle
netværk mv.
•
En del ledelser
har haft planer om
at opprioritere
arbejdet med den åbne skole (Rosdahl & Kjer 2016)
05-10-2016
5
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Præsentationer fra høringen om kultur i den åbne skole afholdt den 21/9-2016
1672235_0006.png
Hvad kan gøres for at styrke den åbne skole?
•
Klare signaler
om at opprioritere området
•
Nationalt, kommunalt, ledelsesmæssigt og fagpolitisk
•
Klare visioner
for perspektiverne og gevinsterne ved
den åbne skole, inddragelse af og samarbejdet med
kultur- og fritidstilbud ifm. undervisningen
•
Gerne set
både
fra skolernes
og
de lokale aktørers
perspektiver
•
Fx bidraget til en mere varieret skoledag generelt og
den understøttende undervisning mere specifikt
•
Fx relevans gennem praksisrettet anvendelse
•
Vigtigt at begge parter skal udvise ”commitment”
05-10-2016
6
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Præsentationer fra høringen om kultur i den åbne skole afholdt den 21/9-2016
1672235_0007.png
Hvad kan gøres for at styrke den åbne skole?
(fortsat)
•
Information
•
vejledning og gode eksempler på lokale samarbejder
•
Kompetenceudviklingsforløb
•
fx element i den nye skolelederuddannelse
•
Støtte til ildsjæle
•
Social og kollegial opbakning (anerkendelse, øremærke
tid og ressourcer til åben skole aktiviteter)
•
Generelt bør man være varsom med at tro, at flere penge
er løsningen, men der er stort fokus på ressourcemangel
•
Overveje økonomisk kompensation, hvis eksterne parter
skal inddrages i deres arbejdstid
05-10-2016
7
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Præsentationer fra høringen om kultur i den åbne skole afholdt den 21/9-2016
1672235_0008.png
Er grundlaget for forandring til stede?
•
”Den brændende platform” anses som en vigtigt
drivkraft i forandringsledelsesteorien.
•
Men nogle vil spørge om der
er
en sådan, når det
gælder ideerne med den åbne skole?
•
Skolelederundersøgelsen fra 2015 viste en relativ stor
forandringsparathed
blandt både ledere og undervisere
•
Skolelederne har generelt gjort mange tiltag de første
år, som anbefales i forandringsledelseslitteraturen
•
kommunikeret om visioner og handleplaner
•
involveret personalet (”supporting coalition”)
05-10-2016
8
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 3: Præsentationer fra høringen om kultur i den åbne skole afholdt den 21/9-2016
1672235_0009.png
Hvad skal der til nu for at åbne skolen yderligere?
•
Måske handler det nu om at
v
sende signalerne
v
formulere visionerne
v
udarbejde handleplanerne
Vigtigt at respektere, at parterne har og vil fortsat have
forskellige hovedformål, interesser og kerneopgaver.
Det vil resultere i forskellige perspektiver på implementering
og prioritering, som igen udfordrer koordineret opgaveløsning.
Det handler om ”commitment”, strategisk prioritering af
ressourcer og praktisk opbakning til samarbejdet om opgaver
af fælles interesse.
05-10-2016
9