A
NALYSENOTAT
1. november 2016
14 procent færre lærere i folkeskolen
Antallet af lærere i folkeskolen er faldet med 7.700 fra august 2009 til august
2016. Det viser et udtræk fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor,
KRL. 7.700 færre lærere svarer til et fald på 14 pct. Se tabel 1 og figur 1 neden-
for. I samme periode er elevtallet kun faldet med fem procent.
Fald i antal lærere både før, under og efter skolereformen
Antallet af lærere er faldet både i årene frem til folkeskolereformen og i skole-
årene 2014/15 og 2015/16, hvor reformen blev implementeret. Fra skoleåret
2013/14 til skoleåret 2015/16, hvor eleverne som en del af reformen fik mange
flere timer, faldt antallet af lærere med to procent, og året efter fortsatte faldet
med yderligere én procent. Det procentuelle fald i elevtallet har både før, under
og efter reformen været mindre end faldet i antal lærere, og set over hele perio-
den kan elevtalsudviklingen kun forklare en tredjedel af faldet i antallet af lære-
re.
Figur 1: Fald i antallet af lærere i folkeskolen
Kilde: KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor
http://www.krl.dk/,
Note: Der er tale om ”beregnede fuldtidsansatte”. Tallene dækker lærere i folkeskolen, herunder specialundervisningen
i kommunalt regi. Tallene er eksklusive børnehaveklasseledere, skoleledere, konsulenter o. lign. Timelønnede lærere
(løse vikarer) er ikke medregnet i opgørelsen.
Side 1 af 3