Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 26
Offentligt
1683579_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail [email protected]
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Svar på spørgsmål 259 (Alm. del):
I brev af 24. maj 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene
Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 259:
”I lyset af, at der ikke har været gennemført ét eneste skærpet tilsyn på de
frie grundskoler i de seneste to år, bedes ministeren redegøre for, hvilket
belæg der henvises til for at skærpe tilsynet, herunder om det ikke vil
være mere fordelagtigt fortsat at anvende den hidtidige tilsynsordning?”
Svar:
Hele udgangspunktet – hvilket også fremgår af aftalen af 18. marts 2016
om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler er, at langt de fleste frie
grundskoler gør det rigtig godt. Men der er også nogle skoler, som har
udfordringer, og det er vigtigt at sikre, at alle skoler lever op til de gæl-
dende regler.
Det faglige tilsyn med frie grundskoler
For så vidt angår det faglige tilsyn med de frie grundskoler har Styrelsen
for Undervisning og Kvalitet (STUK) aktuelt 21 igangværende tilsynssa-
ger med frie grundskoler, heraf 17 enkeltsagstilsyn og fire tilsyn som led i
et tematisk tilsyn med frie grundskoler uden overbygning. Styrelsen ud-
tager derudover skoler til det risikobaserede tilsyn i efteråret 2016.
Der er for tiden ingen skoler under skærpet tilsyn med, om undervisnin-
gen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, eller om
skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med
frihed og folkestyre.
STUK har de seneste 10 år iværksat et skærpet tilsyn med 10 frie grund-
skoler. I syv af de 10 tilfælde medførte tilsynet, at de pågældende skoler
ikke længere kunne få tilskud efter friskoleloven, og i tre af de syv til-
synssager indgik frihed og folkestyre-kravet som en del af begrundelsen.
21-06-2016
BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Tilsyn med de frie grundskoler med udfordringer i relation til opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet
2
Økonomisk tilsyn med de frie grundskoler
STUK fører herudover et økonomisk tilsyn med de frie grundskoler,
som omfatter institutionernes økonomi, drift og anvendelse af tilskud.
Tilsynet baseres i vidt omfang på afrapporteringer og tilskudserklæringer
fra institutionernes revisorer. Som led i det økonomiske tilsyn er der en
systematisk overvågning af institutionernes økonomiske udvikling, og
styrelsen vil indlede et skærpet økonomisk tilsyn, hvis der er økonomiske
og/eller administrative udfordringer på en skole eller begrundet mistanke
herom.
På nuværende tidspunkt er syv frie grundskoler under skærpet økono-
misk tilsyn. I 2014 havde styrelsen i alt 31 frie skoler (herunder frie
grundskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, produkti-
onsskoler, private gymnasier og studenterkurser.) under skærpet økono-
misk tilsyn, mens antallet i 2015 var 21. Hovedparten af de skærpede
økonomiske tilsyn er iværksat på baggrund af, at skolen har indgået en
afdragsordning med ministeriet.
Det bemærkes, at aftalen af 18. marts 2016 om styrkelse af kvaliteten på
de frie grundskoler og delaftalen af 10. maj 2016 om tilsynet i regi af
aftalen om religiøse forkyndere ikke vedrører det økonomiske tilsyn.
Styrkelse af det faglige tilsyn
Jeg mener sammen med partierne bag både aftalen af 18. marts 2016 og
delaftalen om frie grundskoler af 10. maj, at der er behov for at kunne
sætte ekstra ind over for de skoler, som kan have udfordringer i forhold
til, om skolerne forbereder eleverne til at leve i et samfund som det dan-
ske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker deres kendskab til
og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder
ligestilling mellem kønnene (frihed og folkestyre-kravet).
Tilsynet med frihed og folkestyre-kravet indgår allerede i dag som et
element i det tilsyn, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører
med de frie grundskoler. Med aftalerne af hhv. 18. marts og 10. maj 2016
får tilsynet nye og flere redskaber til at udpege og håndtere de skoler,
som kan have udfordringer med at leve op til frihed og folkestyre-kravet.
Således styrkes det statslige tilsyn både med hensyn til
det risikobaserede tilsyn, hvor skoler udtages til tilsyn på bag-
grund af en indikatorbaseret screening,
enkeltsagstilsynet, som typisk iværksættes på baggrund af hen-
vendelser fra forældre, lærere, elever, presse m.v. og
det skærpede tilsyn, som typisk iværksættes, hvis det som led i til-
synet med en skole konstateres, at der er anledning til tvivl om,
hvorvidt skolen lever op til friskolelovens krav.
BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 26: Tilsyn med de frie grundskoler med udfordringer i relation til opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet
3
Aftalerne betyder bl.a., at der fremover vil være en mere systematisk an-
vendelse af uanmeldte tilsynsbesøg, så skolerne ikke har mulighed for at
forberede sig på tilsynsbesøget.
I de tilfælde, hvor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet indleder et
skærpet tilsyn med en skole, fordi der er anledning til tvivl om, hvorvidt
skolen lever op til frihed og folkestyre-kravet, vil der bl.a. blive indsat en
observatør på skolens bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamling og
forældremøder, ligesom der kan blive afholdt samtaler med elever. Begge
tiltag vil ske med henblik på, at styrelsen kan få et bedre grundlag for at
foretage en helhedsvurdering af skolens virke i forhold til overholdelse af
frihed og folkestyre-kravet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby