Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Tilsyn med de frie grundskoler med udfordringer i relation til op-
fyldelse af frihed og folkestyre-kravet
Under 1. behandlingen af L 36 (forslag til lov om ændring af lov om fri-
skoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagsko-
ler) den 13. oktober 2016 blev det nævnt af flere ordførere, at der var to
frie grundskoler, som havde været under tilsyn med hensyn til opfyldelse
af frihed og folkestyre-kravet, jf. § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om friskoler og
private grundskoler m.v.
I svar af 21. juni 2016 på udvalgets spørgsmål 259 (Alm. del) fremgår
det, at der er tre frie grundskoler i perioden 2006-2016, som ministeriet
har haft under skærpet tilsyn med udfordringer i relation til opfyldelse af
frihed og folkestyre-kravet.
Svaret er imidlertid ikke tilstrækkeligt præcist, og jeg skal derfor i det
nedenstående præcisere oplysningerne om tilsyn med frie grundskoler,
som har haft udfordringer i relation til frihed og folkestyre-kravet.
Ministeriet har i perioden 2006-2016 haft to frie grundskoler under
skærpet tilsyn, hvor udfordringer med frihed og folkestyre-kravet har
indgået som en del af begrundelsen for indstillingen om, at skolerne ikke
længere kunne omfattes af friskolelovens regler om frie grundskoler og
ikke længere kunne modtage tilskud efter friskoleloven. De to frie grund-
skoler er Calamus Privatskole (2011) og Bentes Miniskole (2012).
Derudover har ministeriet i 2014 ført et almindeligt tilsyn med Lykkesko-
len, som førte til påbud og tilbagebetaling af tilskud på baggrund af
manglende opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet. Problemstillingen
var her, at det alene var muligt for drenge at deltage i skolens ture til
Mekka, og at turene samtidig indgik i skolens undervisning. Drenge og
piger var dermed stillet forskelligt med hensyn til undervisningen.
04-11-2016