BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 21
Offentligt

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

FORMAND-

SKABET

NY DAGSORDEN

FOR DANMARKS

DAGTILBUD

SÅDAN STYRKER VI KVALITETEN

FOR DE 0-6-ÅRIGE

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

INDHOLD

FORORD/SIDE

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN

FOR DANMARKS DAGTILBUD/SIDE

STRATEGISK RETNING OG TYDELIG

OPFØLGNING/SIDE

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER

TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER/SIDE

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT BEKÆMPE

LÆRINGSULIGHEDEN /SIDE

INDHOLD

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

FORORD

Formandskabet for Rådet for Børns Læring har gennem tre år sat fokus på kvaliteten i dagtil-

buddene for de 0-6-årige børn i Danmark. Det er sket gennem løbende drøftelser med børne- og

undervisningsministeren, med de professionelle aktører på området og gennem beretninger, kro-

nikker og andre publikationer med Formandskabet som afsender.

Ambitionen med denne publikation er at samle tankerne og trådene – og i én samlet pakke levere

Formandskabets anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke kvaliteten i de dagtilbud, som ikke

bare spiller en helt fundamental rolle for børns opvækst- og udviklingsbetingelser, men også for

deres muligheder resten af livet.

Et sådant kvalitetsløft er bydende nødvendigt – og nødvendigt nu. Som det fremgår af teksten

på de følgende sider, har vi i dag ikke en fælles systematisk viden om, hvilken kvalitet de 0-6-årige

dagligt møder i de dagtilbud, som samfundet hvert år investerer cirka 30 milliarder kroner i. Vi

ved efterhånden en del om, hvad kvalitet er. Vi ved også, at mange dagtilbud arbejder seriøst og

godt med kvalitetsudvikling, men hvor mange de er, og hvor de befinder sig, ved vi ikke, og derfor

kan vi heller ikke lære af dem.

Hvad vi imidlertid ved er, at dagtilbuddene generelt ikke har mindsket

læringsuligheden,

det vil

sige den systematiske ulighed i betingelser for at lære og udvikle sig, som er et resultat af, at

børn fødes ind i familier med forskellig social baggrund. Alene denne konstatering burde være

anledning nok til, at samfundets voksne beslutningstagere skærpede deres fokus og højnede

deres ambitioner på de yngste medborgeres vegne.

Publikationen har derfor også som mål at samle aktørerne på dagtilbudsområdet om en ny, am-

bitiøs og sammenhængende dagsorden for landets dagtilbud. Det er vores håb, at den vil blive

læst og diskuteret i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, blandt Folketingets børne-

og undervisningspolitiske ordførere og kommunalpolitikere, i de kommunale forvaltninger, i de

faglige organisationer på dagtilbudsområdet samt ikke mindst blandt dagtilbudsledere og dagtil-

buddenes fagprofessionelle medarbejdere.

København, oktober 2016

Formandskabet for Rådet for Børns Læring

Agi Csonka (formand), Stefan Hermann, Fie Lademann, Andreas Rasch-Christensen,

Gitte Reimann, Charlotte Ringsmose og Anders-Peter Østergaard

FORORD

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN

FOR DANMARKS DAGTILBUD

Ingen andre af Danmarks vigtigste velfærdsområder er præget af samme paradokser som dag-

tilbudsområdet.

90 procent af landets 1-2-årige og 98 procent af de 3-5-årige er indskrevet i vuggestuer, børne-

haver og dagpleje. Intentionerne bag lovgivningen på området er på mange måder ambitiøse. Vi

bruger hvert år cirka 30 milliarder kroner på området – og al solid forskning viser, at dagtilbud-

dene har fundamental indflydelse på børns trivsel, læring og livsmuligheder. Det burde være et

stærkt afsæt til at sikre landets børn gode og lige muligheder for at udvikle sig.

Men paradokset viser sig, når man ser på, hvordan vi som samfund i praksis prioriterer og håndterer

området: Der er ingen klare mål for dagtilbuddenes indhold og kvalitet, en høj andel af dagtilbud-

denes personale er ufaglært, og vi har ikke noget overblik over den faktiske kvalitet i institutioner

og dagpleje. På trods af de mange skåltaler om vigtigheden af tidlig indsats ser vi ikke denne viden

omsat i reelle prioriteringer og ambitioner på sektorens vegne.

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

Hvis der var vished om, at dagtilbuddene faktisk giver de 0-6-årige

lige

gode

udviklings- og læ-

ringsmuligheder, kunne man relativt uanfægtet acceptere de fraværende ambitioner på området.

Men denne vished har vi ikke.

Reelt har de beslutningstagere, der lægger de politiske, økonomiske og faglige rammer for dag-

tilbuddene – dagtilbudslederne, de kommunale forvaltninger, de folkevalgte i kommuner og Fol-

ketinget samt sektorens minister – ringe muligheder for at træffe præcise beslutninger på et

sobert, oplyst grundlag. Dels fordi dagtilbudsområdet er præget af manglende overblik over og

viden om, hvad der reelt foregår i dagtilbuddene, og debatten derfor ofte kommer til at handle om

normeringer og åbningstider. Dels fordi området gennem flere årtier har været præget af ufrugt-

bare diskussioner om forholdet mellem leg og læring, mellem fri udfoldelse og voksenstrukture-

rede aktiviteter. Diskussioner, som har gravet grøfter, og som på ingen måde har gjort det lettere

for pædagoger, ledere eller forvaltninger at træffe beslutninger om, hvordan dagtilbuddene skal

tilrettelægges.

Samtidig er der en stigende opmærksomhed på, at

læringsuligheden

– forskellen mellem,

hvordan børn med forskellig social baggrund klarer sig i skolen – begynder tidligt og bider

sig fast. Den mindskes ikke i dagtilbuddene. Og i skolen er det på mange punkter for sent at

rette op på det kompetenceunderskud, som de ikke-privilegerede børn har udviklet i løbet af

deres første leveår.

Der er således mange indlysende grunde til, at der bør sættes en ny og langt mere ambitiøs dags-

orden for dagtilbuddene i Danmark. En dagsorden, der har til formål at styrke kvaliteten i den leg,

læring og omsorg, de 0-6-årige skal møde i vuggestuer, dagpleje og børnehaver.

Dagtilbudssektoren i Danmark er stor og kompleks. Og skal man styrke og sikre kvaliteten i den

helt almindelige hverdag, der møder børnene på Tudsestuen, skal der skrues på mange håndtag

og foretages mange justeringer – i alle hjørner af sektoren. Fra præciseringer af loven om dagtil-

bud, justering af pædagoguddannelsen over bedre redskaber til kvalitetsudvikling i landets kom-

muner til efteruddannelse af dagtilbuddenes pædagogiske personale og nye samarbejdsformer

mellem forskellige fagprofessionelle grupper på børneområdet. Blandt andet.

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

Vi peger i denne publikation på tre områder, der skal sættes fokus på. Det er områder, der

har særlig betydning for udvikling af stærke læringsmiljøer. Kvalitet er imidlertid andet og

mere end de elementer, vi her peger på.

Kvalitet i dagtilbud er – i følge dagtilbudsloven – når alle børn oplever et omsorgsfuldt

og trygt udviklingsmiljø, hvor de trives og deltager aktivt i stimulerende læringsmiljøer og

fællesskaber. For at opnå dette er der en række forhold, der skal være til stede, herunder

blandt andet:

•

En tilstrækkelig normering

Et veluddannet personale

Mindre børnegrupper ledet af uddannet personale

Gode fysiske rammer

Gode, inkluderende fællesskaber i børnegruppen

Et udviklende og empatisk samspil mellem børn og voksne

Et godt forældresamarbejde

Stimulerende læringsmiljøer.

Et kvalitetsløft er således ingen enkel opgave. Den kræver, at alle sektorens politiske, administra-

tive og fagprofessionelle aktører løfter deres opgaver på delvist nye måder – og at de bevæger

sig i samme overordnede retning, med samme pædagogiske kompas og samme overordnede

mål for øje. Helhedstænkning med andre ord.

Der er heldigvis meget godt at bygge på. Den decentrale og borgernære måde at organisere vel-

færden på er essentiel – også på dagtilbudsområdet. Og Danmark har en række styrker på områ-

det og dermed også gode forudsætninger for at øge kvaliteten i de dagtilbud, der er hverdagen for

langt hovedparten af 0-6-årige børn. Folk fra hele verden valfarter til Danmark for at studere den

unikke danske dagtilbudstradition, hvor udvikling i fællesskabet er i højsædet. Men ambitionerne

er steget; vi ved, at det er her, de første og vigtigste skridt i det enkelte menneskes historie tages,

og at det kræver et stærkere fokus på, hvordan leg, læring, omsorg og udvikling spiller sammen.

Og derfor må og bør alle dele af dagtilbudssektorens arkitektur – alle fagprofessionelle og alle

led i styringskæden – være indstillet på at bidrage til en ny dagsorden, hvis kvaliteten i landets

dagtilbud skal højnes.

Formandskabet for Rådet for Børns Læring har udpeget tre overordnede punkter til en ny dagsor-

den for Danmarks dagtilbud. De tre punkter, der uddybes i denne publikation, er:

1. Strategisk retning og tydelig opfølgning

– gennem klare mål, indikatorer, der kan følges op på,

og en sikker og brugbar viden om den faktiske kvalitet i de danske dagtilbud

2. Et løft af de fagprofessionelles kompetencer

– gennem fokus på læring i grunduddannelse,

efteruddannelse og styrkelse af professionsfagligheden

3. Bekæmpelse af læringsulighed

– gennem en målrettet og tidlig indsats, som skal sikre alle

børn lige muligheder.

TRE PUNKTER TIL EN NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

STRATEGISK RETNING

OG TYDELIG OPFØLGNING

OMSÆT DAGTILBUDSLOVENS GODE FORMÅL TIL KLARE MÅL

Den danske dagtilbudsdiskussion er præget af en misforstået modstilling mellem læring og om-

sorg, mellem leg og læring. Denne modstilling har intet på sig – hverken i den virkelige verden på Gul

Stue eller i dagtilbudslovens beskrivelse af formålet med dagtilbuddene.

Formålsbeskrivelsen har fokus på

helheden:

på fællesskaber, trivsel, leg, læring, omsorg og tryg-

hed. Det er et rigtig godt formål, og det udtrykker de helt centrale værdier i den danske dagtilbud-

stradition om fællesskaber og medbestemmelse, om et sammenhængende hele præget af leg,

læring, omsorg og tryghed.

Men formålet har for længe fået lov til at stå som en uforpligtende programerklæring. Det vil sige

intentioner, som ikke giver konkret retning eller præcise forpligtelser for aktørerne på området.

Arbejdet med formålet skal styrkes og skal kunne genfindes i alt i dagtilbuddene – i kulturen, den

fysiske indretning, personalet, arbejdsformerne osv. Og med udgangspunkt i formålet skal der

sættes nogle klare mål, der på en og samme gang afspejler formålets bredde og giver retning for

den måde, hvorpå forvaltninger og dagtilbud kan håndtere hverdagens konkrete arbejde, proble-

mer og udfordringer. Formål og mål skal gå hånd i hånd – og mærkes som noget, der betyder

og flytter noget for børnenes hverdag i dagtilbuddene. Formålet giver os inspiration til at sikre

bredden i vores dagtilbud, mens målene kan hjælpe os med at give udviklingen retning. Det er

derfor vigtigt hele tiden at pendulere mellem formål og mål – på alle de mange elementer, der

gør danske dagtilbud til noget helt unikt, og på at give dagtilbuddene retning, så de kan udvikle

sig og blive endnu bedre.

STRATEGISK RETNING OG TYDELIG OPFØLGNING

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

ANBEFALING: FIRE OVERORDNEDE MÅL

Børn skal være, børn skal lære, børn skal gøre, og børn skal høre til

Så enkelt er det egentlig. Og det er i bund og grund dét, dagtilbuddenes formål handler om.

Formandskabet foreslår en fokusering på fire overordnede mål, som er direkte udledt af

intentionerne i dagtilbudsloven. Disse mål bør være udgangspunktet for det kvalitets-

løft, som skal styrke alle børns muligheder for at udvikle sig og lære i dagtilbuddene:

Mål 1:

Mål 2:

Mål 3:

Alle børn oplever et omsorgsfuldt og trygt udviklingsmiljø (§ 7, stk. 2)

Alle børn deltager i et stimulerende læringsmiljø (§ 7, stk. 3)

Alle børn lærer og udvikler sig alderssvarende – læringsuligheden skal mind-

skes (§ 1, stk. 3)

Alle børn trives og er aktive i meningsfulde fællesskaber (§ 7, stk. 4)

Mål 4:

OMSÆT MÅLENE TIL BRUGBARE KVALITETSINDIKATORER

For at disse mål skal være retningsgivende i hverdagen, skal de operationaliseres og omsættes til

nogle

få

indikatorer – eller tegn – som der kan følges op på både nationalt og lokalt.

Mål og indikatorer må aldrig blive fjender af det overordnede formål, de skal fremme. Indikatorer

skal først og fremmest give os et grundlag for en meningsfuld dialog om, hvor og hvordan res-

sourcer kan prioriteres, for at få den bedste trivsel, udvikling og læring for børnene.

En operationalisering og udvikling af indikatorer for den kvalitet, vi bør stræbe efter for vores

dagtilbud, bør derfor gennemføres med inddragelse af de væsentligste aktører på området. Kun

på den måde kan indikatorerne blive relevante og praktiske redskaber i hverdagen – for det pæ-

dagogiske personale, for dagtilbudslederne og for de kommunale forvaltninger.

At opstille meningsfulde indikatorer eller tegn, der indfanger dét, vi gerne vil opnå i hverdagen,

er ikke let. Der er en risiko for, at indikatorerne stjæler al opmærksomheden og bliver betragtet

som dét vigtigste i udviklingen af dagtilbuddene. Det er de ikke. De er netop indikationer på, om

vi er på rette vej. Om der sker en udvikling. Der er endvidere en risiko for, at indikatorerne bliver

verdensfjerne uden forbindelse med hverdagen. Og der er en risiko for »teaching to the test«, hvor

man blindt forfølger de mål, der kan måles og vejes, og glemmer at gøre det, der skal til, for at

udvikle kvaliteten.

STRATEGISK RETNING OG TYDELIG OPFØLGNING

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

Men svaret på disse grundlæggende udfordringer er ikke at undlade at sætte mål eller måle på

udviklingen. Svaret er at udvikle nogle få og relevante indikatorer – og ikke mindst: at bruge dem

klogt og reflekteret.

Ministeren og Folketinget skal have mulighed for at følge, om målene for landets dagtilbud reelt

omsættes i praksis i sektoren som helhed. Og kommunalbestyrelserne skal have mulighed for at

lokalisere, hvor i kommunen det går godt og mindre godt med at implementere de overordnede

mål. Men at give indikatorerne den plads, de skal have – som et af flere redskaber, der kan danne

grundlag for en frugtbar drøftelse af, om vi er på rette vej – er et fælles ansvar.

ANBEFALING: INDIKATORER FOR KVALITET

Formandskabet foreslår, at der med udgangspunkt i formålet udvikles nogle overord-

nede mål, og at der udvikles nogle indikatorer for målene, som der kan følges op på

både nationalt og lokalt. Indikatorerne udvikles sammen med de væsentligste aktører

på området.

SKAB SIKKER OG BRUGBAR VIDEN

OM DEN FAKTISKE KVALITET I LANDETS DAGTILBUD

Danmark bruger hvert år 30 milliarder kroner på dagtilbudsområdet, men vi aner ret beset ikke,

om pengene bruges på at skabe høj kvalitet. Og det er svært at sætte retning for kvalitetsud-

viklingen, når vi ikke ved, hvor vi står.

Danmark er et af de lande i verden, der bruger flest økonomiske ressourcer på dagtilbudsområ-

det. Men bruges de bedst muligt? Det kan vi ikke vide, hvis ikke vi har et overblik over, hvor kvali-

teten er høj eller lav i den virkelige verdens dagtilbud: Hvad er dagtilbud gode og mindre gode til?

Er der den nødvendige adgang til specialkompetencer? Har ledelsen fokus på faglig udvikling og

sparring? Har pædagogerne tilstrækkeligt fokus på alle børns udvikling og læring? Er der en varm

og omsorgsfuld relation mellem voksne og børn?

Der er behov for en »tilstandsvurdering« af de danske dagtilbud. En national kvalitetsundersø-

gelse, som både kan afdække, på hvilke områder vi har de største kvalitetsudfordringer, og som

kan bruges som redskab til lokalt at identificere og følge op på de kvalitetsudfordringer, der viser

sig. Ministeren og Folketinget skal have et nationalt overblik over, hvor kvalitetsudfordringerne er.

Er det især at skabe gode læringsmiljøer, der er problemet? Er problemet, at der ikke er tilstræk-

keligt fokus på børnenes udvikling? Osv.

En god national kvalitetsundersøgelse kan sige noget om, hvilke typer af kvalitetsudfordringer

der er mest udbredt i Danmark. Hvad danske dagtilbud er gode til og mindre gode til. Men den lo-

kale forvaltning har brug for en mere præcis lokalisering af, hvilke dagtilbud i kommunen der har

STRATEGISK RETNING OG TYDELIG OPFØLGNING

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

hvilke problemer. Undersøgelsen bør gennemføres, så den samtidig kan være et

redskab,

som

kommunerne kan bruge direkte til at undersøge kvaliteten i deres egne dagtilbud. Forvaltningen

skal – uden de store omkostninger – kunne gennemføre sin egen kvalitetsmåling og dels se,

hvor skoen trykker i de enkelte dagtilbud, dels sammenligne kommunen i forhold til et nationalt

gennemsnit.

Grisen bliver ikke federe af at blive vejet. En undersøgelse af kvaliteten gør det ikke i sig selv.

Men skal vi give kvalitetsudviklingen retning og bruge pengene klogt, så er det en god ide at

vide, hvor kvaliteten halter. Ikke for at slå hinanden oven i hovedet, men for at få øje på, hvor

ressourcerne skal kanaliseres hen.

Det, vi anbefaler, er således en repræsentativ undersøgelse, der helt konkret belyser rammer og

indhold, herunder blandt andet:

•

Hvordan ser det ud med ressourcer, normeringer og personalets uddannelse?

Hvordan er adgangen til specielle kompetencer og ressourcepersoner?

Hvordan arbejdes der med læring i dagtilbuddene?

Hvordan er relationen mellem voksne og børn?

Hvordan sikrer ledelsen høj faglighed i den pædagogiske praksis – og hvordan rammesættes,

organiseres og tilrettelægges praksis?

For yderligere uddybning af kvalitetsundersøgelsen se i øvrigt Formandskabets beretninger fra

2015 og 2016.

Med den nationale undersøgelse får vi hurtigt et klarere billede af kvalitetens tilstand i danske

dagtilbud, og vi får et redskab, som kommunerne kan bruge til at afdække kvaliteten af dagtilbud-

dene i kommunen.

Dette redskab kan imidlertid ikke stå alene, når forvaltningerne og kommunalbestyrelserne

skal have et godt grundlag for at udvikle kvaliteten i kommunens dagtilbud. Her vil Formand-

skabet anbefale, at kommunerne arbejder med flere forskellige indfaldsvinkler til kvalitetsar-

bejdet. Kvalitetsundersøgelsen bør således kombineres med indsamling og analyse af alle

»hårde« data, som kommunen råder over, et styrket systematisk fagligt og pædagogisk tilsyn

og en dialog med dagtilbuddene om deres egne refleksioner og analyser af udfordringer og

indsatser.

ANBEFALING: NATIONAL KVALITETSUNDERSØGELSE

OG KVALITETSVURDERINGSVÆRKTØJ

Formandskabet foreslår, at

ministeren

iværksætter en national og repræsentativ under-

søgelse af kvaliteten i danske dagtilbud, som både afdækker, hvor de største kvalitets-

udfordringer er, og som kan bruges lokalt som et redskab i kommunen til at identificere

udfordringer og følge op på kvalitetsudviklingen.

STRATEGISK RETNING OG TYDELIG OPFØLGNING

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES

KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE

LÆRINGSMILJØER

De voksne i dagtilbud – og kvaliteten af interaktionen mellem den voksne og barnet – er den

enkeltfaktor, der betyder allermest for børnenes udvikling, læring og trivsel i dagtilbuddet. Derfor

kan et kvalitetsløft for dagtilbudsområdet kun ske, hvis vi målrettet løfter kompetencerne hos de

voksne, som børnene er sammen med i løbet af dagen.

Vi bryster os ofte af, at vi har nogle af de bedst uddannede pædagoger i verden, og at vi i forhold

til normeringer, dagtilbudsdækning mv. er blandt verdens førende. Mange andre lande valfarter

hertil for at lære om, hvordan man skaber varme og trygge fællesskaber i dagtilbuddene. Men

ambitionerne er steget: Vi skal blive bedre til at modvirke læringsuligheden. Og her er gode, sti-

mulerende læringsmiljøer helt afgørende.

GODE PÆDAGOGISKE LÆRINGSMILJØER

Læring i dagtilbud er ikke en skolificering. Læring er et integreret element i leg, i hverdagens

gøremål og i den omsorg, den voksne yder barnet. Læring er indlejret i udforskningen af en

myretue, i spisesituationen, i sang- og rytmiklege og i de forløb, det pædagogiske personale

tilrettelægger med særlige temaer, ture osv. Læring skal forstås bredt som børns kognitive,

sociale og emotionelle udvikling, men også bredt i forhold til en dagligdag præget af spontan

leg, rutiner omkring middagsmaden og planlagte aktiviteter.

Læringsmiljøer af høj kvalitet kalder i høj grad på et fagligt dygtigt, kompetent og empatisk

personale og ledelse, der evner at have blik for, hvordan praksis kan udvikle sig, således at

børnene får de bedste muligheder for at lære og udvikle sig.

En del af ledelsens og personalets arbejde med at facilitere læringsmiljøer af høj kvali-

tet er blandt andet at have pædagogisk didaktiske overvejelser om et læringsmiljø, der

understøtter børnegruppens kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring og ud-

vikling. Pædagogisk didaktiske overvejelser handler i den sammenhæng om viden om

børnefællesskabets og børnenes perspektiver. De didaktiske overvejelser handler også

om tilrettelæggelse af læringsmiljøer, som er mangfoldige, aktive og kreative, og som

udvikler børnenes mulighed for at skabe og udtrykke sig. Endelig handler didaktiske

overvejelser om en systematisk evaluering af den pædagogiske praksis, der spiller ind i

de faglige refleksioner over børnenes læring og udvikling.

Kilder: Formandskabets beretning 2016 og Mastergruppen for en styrket pædagogisk

læreplan 2016

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

Læringsmiljøer af høj kvalitet kalder i høj grad på et fagligt dygtigt, kompetent og empatisk personale

og på en ledelse, der fortløbende har blik for, hvordan praksis kan organiseres og tilrettelægges, så-

ledes at børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig. Derfor bliver vi nødt til at spørge:

Er de fagprofessionelle dygtige nok til netop dette – at arbejde med de 0-6-årige børns læring?

Manglen på nationalt overblik over de faktiske kvalitetsforhold i dagtilbudssektoren efterlader os

med mange ubesvarede spørgsmål – også på dette specifikke område. Men vi har forskellige

indicier, der peger i retning af, at det en udfordring for pædagogerne at skabe rum for arbejdet

med et bredt læringsbegreb, hvor der både er fokus på børns kognitive, sociale og emotionelle

udvikling (se blandt andet Formandskabets beretning fra 2016).

Hvis børnene skal klare sig godt videre i livet, så skal

alle

færdigheder og kompetencer udvikles.

Det kræver læringsmiljøer af høj kvalitet, hvor personalet igangsætter aktiviteter i form af udfor-

drende lege, som understøtter og udvikler barnets socio-emotionelle og kognitive læring. Og hvor

barnet er aktiv initiativtager, og personalet faciliterer børnenes interessefelter, deltager i aktivite-

terne og stiller relevante spørgsmål samt hjælper dem til at udvikle aktiviteterne.

Der skal sættes bredt ind, hvis vi skal løfte kompetencerne hos det pædagogiske personale og

lederne: Grunduddannelsen for pædagoger skal styrkes, og ledernes kompetencer til at lede fag-

professionelle og understøtte udvikling af læringsmiljøer skal styrkes. Både ledere og medarbej-

dere skal tilbydes den rigtige efteruddannelse, som spiller klogt sammen med kompetenceudvik-

ling i den daglige praksis.

Og ikke mindst skal professionen styrkes. Vi skal have en stærk analytisk kultur i dagtilbuddene,

hvor dygtige fagprofessionelle analyserer egen praksis, lærer af hinanden og forstår at bruge og

omsætte andres erfaringer og forskningsviden til udvikling af den daglige praksis. Det er først og

fremmest fagligt dygtige og udviklingsorienterede pædagoger med en fælles tilgang til kvalitet

og en vilje til at stå på mål for den, som kan løfte kvaliteten i vores dagtilbud.

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

ANBEFALINGER

Formandskabet foreslår følgende tiltag for at styrke de fagprofessionelles kompetencer

og forbedre kvaliteten af læringsmiljøerne:

•

Det pædagogiske personales efteruddannelse bør have fokus på læring.

Det er ikke

tilstrækkeligt at se på den pædagogiske grunduddannelse, hvis vi skal styrke den

faglige udvikling i dagtilbuddene.

Ministeren

opfordres også til i samarbejde med

uddannelses- og forskningsministeren

at indgå i et strategisk samarbejde med

pro-

fessionshøjskolerne, KL og andre aktører

om at sikre gode efteruddannelsestilbud,

som målrettes kompetencer til at udvikle gode, alderssvarende læringsmiljøer. Den

foreslåede kvalitetsundersøgelse kan også her være et vigtigt redskab til at identifi-

cere, hvor der er behov for at sætte ind med efteruddannelse og kompetenceudvik-

ling lokalt i kommunerne.

•

En ny pædagogisk læreplan bør følges op af fokuseret efteruddannelse.

I forbindelse

med eventuel vedtagelse og implementering af en ny, styrket pædagogisk læreplan

i 2017 er det afgørende, at

ministeren

sikrer, at der gennemføres en landsdækkende

efteruddannelsesindsats af det pædagogiske personale og ledelseslag. Kun på den

måde kan vi sikre, at den nye læreplan bliver omsat, anvendt og oplevet som me-

ningsfuld i det pædagogiske arbejde med at styrke børnenes læring.

•

En national uddannelse for dagtilbudsledere.

Gode læringsmiljøer kræver også, at

ledelsen i dagtilbuddene tager ansvar for og er i stand til at understøtte, sætte ret-

ning for og udvikle fagligheden i dagtilbuddenes dagligdag. Derfor bør

ministeren

i samarbejde med

KL og andre aktører på området

undersøge, om man kan styrke

ledelsen tæt på fagligheden ved at etablere en national dagtilbudslederuddannelse.

Dette initiativ skal også ses i sammenhæng med udviklingen af en eventuel national

skolelederuddannelse.

•

Massiv opkvalificering af ufaglært personale i dagtilbud.

Det er et reelt problem for

kvaliteten i den danske dagtilbudssektor, at fordelingen mellem faglært og ufaglært

personale i daginstitutionerne er cirka 60/40, og at vi har dagplejere og private bør-

nepassere, som stort set ikke er pædagogisk uddannet. Derfor opfordres både

re-

geringen og kommunalpolitikere

til at prioritere midler til en massiv opkvalificering

af ikke-uddannet personale, og at de retter et særligt fokus på kompetenceudvikling

af dagplejere og private børnepassere. Samtidig bør der stilles skarpere krav om, at

dagplejere og private børnepassere skal have en tilknytning til et professionsfagligt

miljø i et dagtilbud.

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

ANBEFALINGER

Formandskabet foreslår også følgende tiltag for at styrke de fagprofessionelles kompe-

tencer og forbedre kvaliteten af læringsmiljøerne:

•

Evaluering af læringsaspektet på pædagoguddannelsen.

Hvis pædagoger skal blive

bedre til at arbejde systematisk og vidensbaseret, så de understøtter barnets udvik-

ling af kognitive såvel som non-kognitive kompetencer, bliver vi nødt til at se nær-

mere på, om pædagogerne lærer det på grunduddannelsen. Understøtter den nye

pædagoguddannelse i tilstrækkelig grad pædagogernes arbejde med læring, herun-

der også arbejdet med den pædagogiske læreplan? Det bør være et prioriteret fokus-

område i den evaluering, som

Uddannelses- og Forskningsministeriet

har igangsat

af pædagoguddannelsen.

•

Der bør etableres et fagligt selskab for pædagoger.

Læringsmiljøer og dagtilbud af

høj kvalitet, der løfter og udvikler alle børn, kræver også en stærk professionsfag-

lighed hos pædagogerne. De skal være faglige fyrtårne og vise, at de udgør en

pro-

fession,

der kan sit kram og gør en forskel, fordi de har den faglige viden om, hvad

der skal til. For at styrke professionsfagligheden opfordres

professionshøjskolerne,

BUPL og FOA

derfor til at tage initiativ til at etablere faglige selskaber på dagtilbuds-

området, i lighed med faglige selskaber for sygeplejersker og sundhedsplejersker.

Formålet med disse faglige selskaber er at styrke en fælles professionsbevidsthed

om, hvad kvalitet er, hvordan man udvikler den – og hvad pædagoger skal kunne for

at udvikle kvaliteten – og hvordan man bruger forskning og anden viden til altid at

være på forkant med den pædagogiske udvikling.

STYRK DE FAGPROFESSIONELLES KOMPETENCER TIL AT UDVIKLE LÆRINGSMILJØER

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT

BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

Danmarks børn har ikke lige muligheder for at lære, blive kloge, nysgerrige og ambitiøse. De fødes

ind i familier med meget forskellige forudsætninger for at give deres børn de bedste lærings- og

udviklingsmuligheder. Og uligheden fastholdes eller forstærkes ligefrem, fra barnet begynder i

dagtilbud, til det går ud af skolen og videre i uddannelsessystemet.

Politikere, kommuner, uddannelsesinstitutioner, ledere og pædagogisk personale bør sætte

bekæmpelsen af denne læringsulighed øverst på dagsordenen. Det indebærer et målrettet

fokus på læringen i dagtilbuddene. For allerede i vuggestuealderen ses der markante for-

skelle i børns kognitive og socio-emotionelle kompetencer. Undersøgelser har vist, at socialt

udsatte børn ikke mødes med samme positive ambitioner, krav, udfordringer og stimuli fra

dagtilbuddet som deres jævnaldrende. De vokser op i en form for lærings- og forventnings-

fattigdom. Dermed går enorme potentialer tabt. Både for det enkelte barn og for samfundet

som helhed.

I Danmark er der bred enighed om, at alle børn skal have lige muligheder, fra de starter i dagtilbud

og i resten af deres opvækst. Men på trods af års ambitioner, skåltaler og målsætninger om, at

både dagtilbud og skole skal styrke den sociale mobilitet og mindske betydningen af den sociale

baggrund, er netop den sociale baggrund stadig afgørende for, hvad børn kan lære – og være. Og

der er desværre ikke mange tegn på, at det ændrer sig.

Danmark halter bagefter de øvrige nordiske lande, når det gælder om at mindske betydningen

af social baggrund. PISA-undersøgelser viser, at Danmark ganske enkelt er dårligst i Norden til

at udligne læringsuligheden i løbet af folkeskoletiden. Og læringsuligheden er tilmed skævt for-

delt geografisk, så en stor andel af børn med svag hjemmebaggrund er indskrevet i de samme

dagtilbud. En kortlægning fra KORA viser, at de kommuner, der har flest udsatte børn, også har

de dårligste personalenormeringer i dagtilbuddene. Det kommer der ikke megen læringslighed

ud af.

En effektiv indsats mod den læringsulighed, som eksisterer i Danmark anno 2016, kræver et

målrettet fokus på den del af barndommen, som kommer før børnehaveklassen. Det er for

sent at rette op på læringsuligheden i folkeskolen, da børns kognitive og socio-emotionelle

færdigheder – og dermed læringspotentialet – er grundlagt længe før skolestart. Derfor skal

der i indsatsen fokus på:

•

En tidlig og tværprofessionel indsats, herunder identifikation og opsporing af børn

Involvering og samarbejde med forældrene, særligt i forhold til at styrke læringsmiljøet i

hjemmet

En oprustning af personalets kompetencer, hvor en systematisk tilgang til det pædagogiske

arbejde med læring skal stå helt centralt.

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

ANBEFALINGER

For at mindske den socioøkonomisk betingede læringsulighed

skal der rettes et særligt

fokus på at skabe differentierede og stimulerende læringsmiljøer i dagtilbuddet. Det

pædagogiske personale skal have fokus på de enkelte børns behov og potentialer og

tilrettelægge gode læringsforløb for disse børn i fællesskabet.

For at det pædagogiske personale kan løfte opgaven foreslår Formandskabet, at:

•

Professionshøjskolerne sikrer, at de pædagogstuderende uddannes i redskaber og

metoder,

som kan styrke læringen og udviklingen for børn med en socioøkonomisk

svag baggrund.

•

De kommunale forvaltninger stiller specialkompetencer til rådighed

for den daglige

pædagogiske praksis i de geografiske områder, hvor der er mange socioøkonomisk

svage børn og/eller mange etniske minoritetsbørn.

•

Kommunerne

har særlig opmærksomhed på de mest udsatte områder og dagtilbud

med mange sociale udfordringer:

•

Kommunerne gennemfører en bevidst rekrutteringsstrategi

af pædagoger og le-

dere for at sikre høj faglighed i de mest udsatte områder.

•

Kommunerne indfører sociale normeringer,

sådan at der tilføres mere personale

til dagtilbud med særlige sociale udfordringer.

•

Kommunerne øger deres pædagogiske støtte til og opfølgning på kvalitet

i de

mest udsatte områder.

Det pædagogisk personale skal også være dygtigere til at samarbejde med forældrene

om at styrke læringsmiljøet i hjemmet. Potentialet er til stede. Vi ved, at forældrene øn-

sker mere vejledning fra det pædagogiske personale i, hvordan de selv kan styrke deres

barns læring. Dette ønske kommer især fra de kortuddannede og tosprogede forældre.

For at styrke det pædagogiske personales samarbejde med forældre foreslår Formand-

skabet, at:

•

Professionshøjskolerne

udbydere af efter- og videreuddannelse

styrker det pæ-

dagogiske personale i at

vejlede

samarbejde

med forældre om at udvikle stimule-

rende læringsmiljøer i hjemmet.

•

Ministeren tager initiativ til en opsamling og formidling af

eksisterende kommunale

indsatser med fokus på at styrke læringsmiljøet i hjemmet. Endvidere bør ministeren

iværksætte, at konkrete lovende metoder og indsatser afprøves og evalueres.

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

Der er vigtigt at skelne mellem på den ene side den socioøkonomiske ulighed, der fører til et

kontinuum af læringsulighed, hvor børn af ufaglærte og nogle grupper af etniske minoritetsbørn

befinder sig i den ene ende og børn af højtuddannede i den anden ende. Og på den anden side

de særligt socialt udsatte børn, der kommer fra familier med ringe forældreevne. Her er der tale

om langt mere massive problemer med for eksempel psykisk sygdom, misbrug eller ekstrem

fattigdom, og her er barnets muligheder for at udvikle sig og lære helt anderledes begrænsede.

Den socioøkonomisk betingede læringsulighed imødegås bedst med en særlig opmærksomhed

på sprogstimulering mv. af de børn, der må forventes at være i risikogruppen, adgang til special-

kompetencer og et massivt fokus på at udvikle læringsmiljøer både i dagtilbuddet og i hjemmet.

En sådan indsats vil også gavne de mest udsatte børn, men her kræves mere end det. Her er der

brug for en MEGET tidlig indsats (allerede mens mødrene er gravide), et fokus på læringsdimen-

sionen hos alle ressourcepersoner, der har kontakt med de sårbare familier, et samarbejde på

tværs af forvaltningerne og en dyb faglig viden om læring og udvikling hos de mest udsatte børn.

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

ANBEFALINGER

For de særligt udsatte børn

er der – ud over styrkelsen af læringsmiljøerne i dagtilbud-

dene – behov for en koordineret, tværfaglig og tværsektoriel indsats. I mange af disse

familier er der mange kontaktpersoner inde i billedet: jobkonsulenter, familieterapeuter,

sundhedsplejersker, misbrugskonsulenter, psykiatere mfl. Her er det vigtigt, at alle kon-

taktpersoner har fokus på hjemmets læringsmiljø og på barnets læring, udvikling og

trivsel. Desuden skal samarbejdet mellem de mange sociale kontaktpersoner og dag-

tilbuddene styrkes – og samarbejdet mellem de sociale myndigheder og dagtilbudsfor-

valtningerne skal ligeledes styrkes.

Formandskabet foreslår derfor, at:

• Både de studerende på

pædagoguddannelsen

og det pædagogiske personale i deres

efteruddannelse

får

viden

om og

metoder

til samarbejdet med de mest udsatte fami-

lier, og at de får en viden om, hvilken rolle de kan spille i tværfaglige indsatser.

•

Kommunerne forpligtes til at arbejde på tværs af sektorer og forvaltninger

– på tværs

af sundhed, social, beskæftigelse og uddannelse – for at styrke familiens samlede

ressourcer og dermed også barnets udvikling, trivsel og læring. De strukturelle og

kulturelle barrierer for dette samarbejde skal identificeres og elimineres.

•

Ministeren

sammen med

kommuner

Sundhedsstyrelsen

tager initiativ til at un-

dersøge og

udvikle forsøg med, hvordan sundhedsplejen i barnets første leveår,

samarbejde med forældrene og dagtilbud, kan have et større og mere målrettet fokus

på barnets læring – også i overgangen fra hjem til dagtilbud.

•

Ministeren

sammen med

kommunerne, Social- og Indenrigsministeriet

Sund-

heds- og Ældreministeriet

tager initiativ til at gennemføre forsøg med konkrete

samarbejder på tværs af de sociale myndigheder, sundhedsforvaltningerne og dag-

tilbudsforvaltningerne

om at styrke læringsmiljøet i hjemmet for de mest ressour-

cesvage familier.

SÆT MÅLRETTET IND FOR AT BEKÆMPE LÆRINGSULIGHEDEN

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 21: Publikation af 25/10-2016 fra Rådet for Børns Læring: Ny dagsorden for Danmarks dagtilbud - sådan styrker vi kvaliteten for de 0-6-årige

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING

NY DAGSORDEN FOR DANMARKS DAGTILBUD

FORMANDSKABET FOR

RÅDET FOR BØRNS LÆRING

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammen-

sætning er fastsat i folkeskoleloven. Rådet ledes af et Formandskab,

der består af Agi Csonka (formand), Stefan Hermann, Fie Lademann,

Andreas Rasch-Christensen, Gitte Reimann, Charlotte Ringsmose og

Anders-Peter Østergaard.

Rådet for Børns Læring skal blandt andet følge, vurdere og rådgive

ministeren for børn, undervisning og ligestilling om det faglige niveau,

den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i

folkeskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle

børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud.

Rådet har også til opgave at vurdere skolers og dagtilbuds evne til

at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn

med anden etnisk baggrund end dansk og at inkludere børn, hvis ud-

vikling kræver et særligt hensyn.

www.børns-læring.dk

FORMANDSKABET FOR RÅDET FOR BØRNS LÆRING