Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 2
Offentligt
1672001_0001.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Udkast 4. oktober 2016
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
1
(Opfølgning på folkeskolereformen)
§1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 5,
indsættes efter »stk. 4 nævnte samarbejder«: »eller andre på kontrakt etablerede
samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v.«
2.
Efter § 3 a indsættes:
Ȥ
3 b.
Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens
leder tilbyde, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens
læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og
forældrene, jf. § 54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til
elevens alder og modenhed.
Stk. 2.
Forældre, som finder, at deres barn har læsevanskeligheder som følge af ordblindhed, har én
gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af
deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.«
3.
I
§ 18, stk. 2,
ændres »den rummer udfordringer for alle elever« til: »alle elever udvikler sig
fagligt og socialt og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber«.
4.
§ 19 i, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »og § 3 a« til: », § 3 a og § 3 b«.
5.
Overskriften
til kapitel 4 affattes således:
»Lærere og øvrigt undervisende personale«.
6.
I
§ 28, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§ 29 a og § 30« til: »§ 29 a, § 30 og § 30 c«.
7.
§ 28 a
ophæves.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det
administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-tidende
2013 nr. L 354, side 132.
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
8.
I
§ 29, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »§§ 29 a og 30« til: »§ 29 a, § 30 og § 30 c«.
9.
Efter
§ 30 a
indsættes:
Ȥ
30 b.
Styrelsen for Videregående Uddannelser kan godkende, at lærere, som ikke har gennemført
den danske uddannelse til lærer i folkeskolen og ikke har fået godkendt en tilsvarende uddannelse,
jf. § 28, stk. 1, varetager undervisning i børnehaveklassen, jf. § 29 a, og i 1.-10. klasse, jf. § 28, stk.
1. Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der svarer til
uddannelsen til lærer i folkeskolen.
Stk. 2.
Styrelsen kan endvidere godkende, at pædagoger, som ikke har gennemført den danske
uddannelse til pædagog og ikke har fået godkendt en tilsvarende uddannelse, jf. § 29, 1. pkt.,
varetager undervisning i børnehaveklassen, jf. § 29, og på 1.-3. klassetrin, jf. § 29 a, samt
understøttende undervisningsopgaver, jf. § 30. Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den
pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til pædagog.
Stk. 3.
Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan fastsætte regler om krav til godkendelse
efter stk. 1 og 2, herunder om, hvilke dokumenter der skal medsendes en ansøgning m.v.
§ 30 c.
I helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at ansætte personer som nævnt i § 28, § 29, og
§ 30 b til at varetage undervisningen i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse, kan
kommunalbestyrelsen midlertidigt fravige lovens § 28, stk. 1, 1. pkt., § 29, 1. pkt., § 29 a, 1. pkt., og
§ 30.«
10.
I
§ 31, 1. pkt.,
ændres »lærer« til: »underviser«.
11.
I
§ 31, 2. pkt.,
ændres »lærer« til: »underviser«, »lærerens« til: »underviserens«, og »lærere« til:
»undervisere«.
12.
I
§ 44, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens fællesskaber,«.
Nr. 2-7 bliver herefter nr. 3-8.
13.
I § 45 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
I forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår forelægger skolens leder det
kommende skoleårs skemaer for undervisningen og rammerne for skiftende skemaer for
skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 5-6.
14.
I
§ 54, stk. 1,
indsættes efter »Forældrenes rettigheder efter«: »§ 3 b,«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2017, jf. dog stk. 2.
2
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-12 og nr. 14, træder i kraft den 1. august 2017.
3
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
1.2. Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Opfølgning på inklusionseftersynet
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Øget inddragelse af skolebestyrelsen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Udvidet adgang til inddragelse af eksterne undervisere
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Retskrav på ordblindetest
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Kvalifikationskrav for vikarer m.v.
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Anerkendelse af udenlandske pædagoguddannelser
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet
til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
4
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
Lovforslaget indeholder forslag som opfølgning på regeringens inklusionseftersyn, som har til hensigt at
præcisere, at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever udvikler sig fagligt og socialt og trives i
skolens faglige og sociale fællesskaber. Det foreslås at dette kommer til at fremgå tydeligere af
folkeskoleloven.
Det foreslås, at inddragelsen af skolebestyrelsen styrkes i forhold til fastlæggelsen af skolens skemaer og i
forhold til fastsættelse af principper forskolens arbejde med elevernes udvikling i skolens fællesskaber.
Lovforslaget fastsætter, at skolens leder skal give elever med læsevanskeligheder, der kan skyldes
ordblindhed, et tilbud om en ordblindetest fra den 1. marts på 3. klassetrin. Samtidig får forældre et retskrav
på, at deres barn én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin kan få foretaget en ordblindetest.
Lovforslaget udvider muligheden for at anvende eksterne undervisere fra det omgivende samfund i
folkeskolens undervisning.
Med lovforslaget kodificeres den gældende praksis for brug af vikarer uden lærer- eller
pædagoguddannelse.
Endelig fastsættes der formelt regler om anerkendelse af udenlandske pædagoguddannelser.
1.2. Lovforslagets baggrund
Folkeskoleforligskredsen (Venstre, Dansk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Socialdemokratiet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) nåede den 13. juni 2013 til enighed om en aftale om en reform
af folkeskolen.
De politiske mål for reformen er:
1) En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring.
2) Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere.
3) Få klare mål og regelforenklinger.
Inden for rammerne af de tre indsatsområder, er der gennemført en bred vifte af initiativer.
Derudover indgik den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti)
aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om yderligere en forlængelse af skoledagen, som ud over
undervisning i fagene og en ny tid til understøttende undervisning også skulle indeholde tid til lektiehjælp og
faglig fordybelse.
De nødvendige lovændringer som følge af de indgåede aftaler om en reform af folkeskolen blev
gennemført ved lov nr. 1640 af 26. december 2013, lov nr. 1641 af 26. december 2013 og lov nr. 406 af 28.
april 2014.
Folkeskolereformen har nu haft virkning i de to skoleår 2014/15 og 2015/16, og kommuner og skoler er
godt i gang med at implementere reformens forskellige elementer. Formålet med dette lovforslag er at følge
op på den lovgivning, der blev gennemført som følge af forligskredsens aftale om en reform af folkeskolen.
Det har siden reformens gennemførelse vist sig, at der med fordel kan justeres visse steder i loven, som
opfølgning på reformen. Fx har der i forlængelse af de nye muligheder for den åbne skole vist sig interesse
for, at medarbejdere og frivillige fra ungdomsuddannelser, virksomheder og landsdækkende organisationer
kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolen.
Lovforslaget følger også op på regeringens eftersyn af inklusion i folkeskolen.
I 2012 besluttede den daværende regering sammen med SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, at
der blev sat et mål om, at 96 procent af alle skolebørn i 2015 skal være en del af den almindelige
undervisning i folkeskolen. Formålet var, at alle elever – også elever med særlige behov – skulle have
mulighed for at være en del af folkeskolens sociale og faglige fællesskab.
5
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Med folkeskolereformen er der desuden sat klare mål for folkeskolens udvikling: Alle elever skal blive så
dygtige, de kan, betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold til de faglige resultater, og elevernes
trivsel skal forbedres.
Mediebilledet har været præget af historier om elever, der ikke får den fornødne støtte i
almenundervisningen, og undersøgelser af omstillingen til inklusion har vist, at lærere, pædagoger og
forældre i høj grad oplever inklusion som en udfordring, ligesom der fra flere sider er udtrykt tvivl om,
hvorvidt de nødvendige ressourcer er fulgt med i denne proces.
Det er baggrunden for, at regeringen i sit regeringsgrundlag ”Sammen om Fremtiden” fra juni 2015 har
ønsket et eftersyn af inklusion i folkeskolen.
I november 2015 nedsatte Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en ekspertgruppe, som den
11. maj 2016 overbragte den samlede afrapportering med deres anbefalinger til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling. Det er samlet set ekspertgruppens vurdering, at folkeskolen udgør et godt
fundament for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, bredere fællesskaber og faglig udvikling og trivsel
for eleverne. Ekspertgruppen har dog anbefalet en række indsatser, herunder lovændringer i folkeskoleloven,
for at imødegå de udfordringer, der er blevet identificeret, og for at bidrage til, at så mange elever som
muligt bliver en del af almenmiljøet og udvikles fagligt og trives.
Lovforslaget følger også op på et af initiativerne i satspuljeaftalen for 2016 for social- og
indenrigsområdet.
Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Det Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den 27. oktober 2015 indgået aftale om
udmøntning af satspuljen for 2016 for social- og indenrigsområdet. Et af initiativerne vedrører krav om
udredning af ordblindhed. Det fremgår bl.a. af aftalen, at regeringen vil fremlægge et lovforslag, der fra
skoleåret 2017/18 giver forældre krav på, at der én gang i skoleforløbet bliver foretaget en ordblindetest af
deres barn.
Endelig følger lovforslaget op på en henstilling fra Folketingets Ombudsmand om, at Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling tager initiativ til, at folkeskoleloven søges præciseret, så den eksisterende
praksis vedrørende brug af vikarer uden lærer- eller pædagoguddannelse kommer til at fremgå af loven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Opfølgning på inklusionseftersynet
2.1.1. Gældende ret
Ved lov nr. 379 af 28. april 2012 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private
grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie
kostskoler) blev det vedtaget, at flere elever i folkeskolen skal inkluderes i den almindelige undervisning
med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer - og ikke udskilles til specialundervisning.
Loven trådte i kraft den 1. maj 2012 og har virket fra skoleåret 2012/13.
Det fremgår flere steder i folkeskoleloven, at alle elever skal udvikle sig fagligt. Efter folkeskolelovens
formålsparagraf skal skolen bl.a. give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre
uddannelse. At eleverne skal udvikle sig fagligt følger også af folkeskolelovens § 13 b om elevplaner, hvoraf
det fremgår, at elevplanen skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring og en beskrivelse af,
hvordan der skal følges op herpå. Elevernes faglige udvikling er også et vigtigt element i folkeskolelovens
regler om undervisningens tilrettelæggelse og mål for elevernes læring. Af disse regler fremgår det bl.a., at
det påhviler skolens leder at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og
tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle, jf. lovens § 18, stk. 2. Det fremgår videre
af § 18, stk. 4, at lærere og pædagoger løbende skal samarbejde med den enkelte elev om fastlæggelse af de
mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 1, fastsætter ministeren for børn, undervisning og ligestilling regler om
formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. Ministeren fastsætter desuden regler
6
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
om kompetencemål for bestemte klassetrin samt færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner, herunder
regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 663 af 18. maj 2015 om formål, kompetencemål og
færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). Det følger således også af reglerne
om Fælles Mål, at der skal ske en faglig progression hos eleverne.
Der er ikke i bekendtgørelsen om Fælles Mål fastsat udtrykkelige mål for elevernes personlige og sociale
kompetencer. Personlige og sociale kompetencer indgår i arbejdet med elevernes alsidige udvikling, som er
en del af folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1, stk. 1, og indgår på forskellige måder i
formålsbestemmelserne for folkeskolens fag og emner. Arbejdet med elevernes personlige og sociale
kompetencer vil således skulle indgå som en integreret del af arbejdet med de faglige mål i Fælles Mål, jf.
også lovens § 10, stk. 3, hvoraf det fremgår, at undervisningen i fag og emner skal fremme elevernes alsidige
udvikling, samt § 40, stk. 3, hvorefter kommunalbestyrelsen skal sikre, at det er tilgodeset gennem
beskrivelser i læseplanen eller på anden hensigtsmæssig måde. Mål vedrørende elevernes personlige og
sociale kompetencer vil i forlængelse heraf indgå i de mål, som søges opfyldt for eleverne, jf. § 18, stk. 4, 1.
pkt.
Det fremgår også af folkeskoleloven, at skolen skal arbejde med elevernes trivsel. Det ligger bl.a. i
formålsbestemmelsens formuleringer om, at skolen skal give eleverne lyst til at lære mere, at den skal
fremme elevernes alsidige udvikling, og at skolen skal skabe rammer for virkelyst, så eleverne udvikler
erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder, jf. lovens § 1.
Endelig ligger der i kravet om, at skolerne hvert år skal gennemføre en måling af elevernes trivsel, en
forventning om, at skolerne løbende arbejder med elevernes trivsel, jf. folkeskolelovens § 56.
Efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, fastsætter skolebestyrelsen principper for skolens virksomhed, herunder
principper om undervisningens organisering, om understøttende undervisning og holddannelse, samarbejdet
mellem skole og hjem og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, underretning af hjemmene om
elevernes udbytte af undervisningen og om fællesarrangementer for eleverne i skoletiden. Skolebestyrelsen
vil som led heri bl.a. kunne fastsætte principper om skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Sammen for Fremtiden” fra juni 2015, at regeringen for at sikre den
bedst mulige gennemførelse af folkeskolereformen vil foretage et eftersyn af inklusionsindsatsen i
folkeskolen.
På den baggrund blev der i november 2015 nedsat en ekspertgruppe, der blandt andet skulle identificere
problemerne i forbindelse med inklusionsindsatsen og komme med anbefalinger til den praktiske
implementering af inklusion i folkeskolen.
I rapporten ”Afrapportering af inklusionseftersynet” fra maj 2016 har ekspertgruppen foreslået, at
folkeskolelovens formålsparagraf ændres, således at det tydeliggøres, at folkeskolen har ansvaret for at
tilvejebringe inkluderende læringsmiljøer. Endvidere foreslår ekspertgruppen, at skolebestyrelserne skal
udarbejde principper for inkluderende læringsmiljøer og skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens
fællesskaber.
Ekspertgruppen har henvist til, at folkeskolen grundlæggende består af læringsfællesskaber, der skal
rumme alle elever. Det gælder både de fagligt svage og de fagligt stærke elever og elever med særlige behov.
Alle elever skal mødes af læringsmiljøer, der fremmer faglig udvikling og trivsel, uanset om eleverne går i et
alment tilbud eller i et specialtilbud.
Ekspertgruppen har også peget på, at elevernes personlige og sociale kompetencer har stor betydning for
deres senere muligheder for uddannelse, job og tilfredshed med livet som voksne. Ekspertgruppen finder
ikke, at der har været meget fokus på sådanne kompetencer i folkeskolen i sammenligning med fx de faglige
resultater. Ekspertgruppen finder derfor, at der er behov for, at folkeskolen arbejder mere systematisk med at
styrke disse kompetencer.
Det er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings vurdering, at der er et behov for at sætte ind på
en række områder, hvis inklusionen skal lykkes og fungere alle steder. Anbefalingerne fra ekspertgruppen er
7
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
et skridt i den rigtige retning og kan være med til at styrkeskolernes fokus på, at alle børn lærer og trives i
skolen. Af samme årsag har regeringen valgt at droppe målsætningen om, at 96 pct. af eleverne skal gå i en
almindelig folkeskole eller klasse.
Selv om det allerede følger af folkeskoleloven, at folkeskolen skal være et sted, der er præget af et
inkluderende læringsmiljø - forstået som faglige og sociale fællesskaber – hvor eleverne udvikler sig fagligt
og socialt og trives, vurderes det at være hensigtsmæssigt ved lovændring at understege over for hele
folkeskolen – kommunalbestyrelserne, kommunernes skoleforvaltning, skoleledere, skolebestyrelser,
medarbejdere, elever og forældre samt det omgivende samfund – at folkeskolen skal være et sted, hvor alle
elever udvikler sig fagligt og socialt og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.
Begrebet ”inkluderende læringsmiljø”, som inklusionseftersynets ekspertgruppe bruger i sine anbefalinger
dækker over både fysisk tilstedeværelse samt social og faglig deltagelse. Den sociale inklusion finder sted,
når eleven deltager i fællesskabet både fagligt, socialt og kulturelt. Der er tale om inklusion, når eleven er en
del af fællesskabet og både har samarbejdsmæssige og venskabelige relationer til andre elever og føler sig
som en del af fællesskabet. Det handler om at kunne deltage aktivt og kunne påvirke fællesskabet.
Inkluderende læringsmiljøer forstås dermed som et læringsmiljø, der sikrer deltagelse i fællesskabet.
Det foreslås på den baggrund, at det tydeliggøres i folkeskoleloven, at folkeskolens undervisning skal
tilrettelægges på en måde, så alle elever udvikler sig fagligt og socialt og trives i skolens faglige og sociale
fællesskaber.
Med henblik på at understøtte, at der skabes faglige og sociale fællesskaber og dermed et inkluderende
læringsmiljø i skolerne foreslås det, at skolebestyrelserne forpligtes til at udarbejde principper for skolens
arbejde med elevernes udvikling i skolens fællesskaber.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 12.
2.2. Øget inddragelse af skolebestyrelsen
2.2.1. Gældende ret
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den enkelte skole og kommunens samlede skolevæsen og har
kompetencen til at træffe enhver beslutning om folkeskolen inden for lovens rammer, med mindre der er tale
om beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed fx skolebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed og træffer bl.a. beslutning om
antallet af skoledage, elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde.
Den enkelte folkeskoles ledelse består af skolebestyrelsen og skolelederen.
Skolebestyrelsen skal udøve sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen
fastsætter, j f. lovens § 44, stk. 1. Skolebestyrelsen fastsætter bl.a. principper for skolens virksomhed,
godkender skolens budget, fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt og afgiver udtalelser om diverse
forhold, herunder bl.a. om ansættelse af leder og lærere, jf. lovens § 44, stk. 2-10.
Skolebestyrelsen fastsætter principper om undervisningens organisering herunder om skoledagens længde.
Skolebestyrelsen har ikke efter de gældende regler nogen kompetence i forhold til beslutningen om, inden
for hvilket tidsrum skoledagen skal afvikles, men kan alene fastsætte principper herom.
Skolens leder refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i den kommunale organisation som andre
kommunale ledere. Skolelederen har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for
skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 45, stk. 1. Skolelederen
leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens
elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen
har fastsat, jf. lovens § 45, stk. 2.
Skolebestyrelsens kompetenceområde ligger mellem kommunalbestyrelsens mål- og rammefastsættelse og
skolelederens kompetence til at træffe beslutninger i konkrete enkeltsager. Det betyder, at skolebestyrelsen
skal udøve sine kompetencer inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og med
8
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
respekt for det råderum og de kompetencer, som folkeskoleloven giver skolens leder. Skolebestyrelsen kan
afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører
skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som
kommunalbestyrelsen forelægger den.
Kommunalbestyrelsen kan med visse undtagelser helt eller delvist delegere sine beføjelser efter
folkeskoleloven til skolebestyrelsen. Hvor stort et råderum, den enkelte skolebestyrelse har, afhænger derfor
af, hvor vide eller snævre mål og rammer kommunalbestyrelsen har fastsat, og i hvilket omfang
kommunalbestyrelsen har delegeret sine beføjelser efter folkeskoleloven til skolebestyrelsen. Det bemærkes,
at folkeskolelovens opregning af, hvilke beslutninger der ikke kan delegeres fra kommunalbestyrelsen til en
skolebestyrelse, ikke er udtømmende. Kommunalbestyrelsens delegationsbeslutning skal tillige opfylde de
retlige krav, som almindelige forvaltningsretlige regler om ulovbestemt delegation i kommunestyret opstiller
herfor. I vurderingen af, om en delegationsbeslutning har fornøden hjemmel, indgår en vurdering af behov
for delegation, forsvarlighed heraf, kvalifikationer hos modtageren, kontrol og tilsynsforanstaltninger m.v.
Kommunalbestyrelsen vil fx kunne delegere beslutningen om, inden for hvilket tidsrum skoledagen normalt
skal afvikles, til skolens leder eller til skolebestyrelsen.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med folkeskolereformen blev antallet af undervisningstimer øget. En forældretilfredshedsundersøgelse fra
Skole og Forældre fra maj 2015 viser, at forældretilfredsheden med skoledagenes længde og en række af
reformens øvrige elementer er faldende.
Det er vurderingen, at det i høj grad skyldes lokale problemer med udmøntningen af reformen, og at
forældre og skolebestyrelser ikke i tilstrækkelig grad informeres og inddrages i beslutninger på skolen om
implementering af reformen, herunder særligt i forhold til at skoledagene er blevet længere for de fleste
elever i folkeskolen.
Det foreslås derfor, at skolebestyrelsen fremover i højere grad skal inddrages i fastlæggelsen af elevernes
skemaer, herunder inden for hvilket tidsrum skoledagen normalt skal afvikles på de enkelte klassetrin.
Skolens leder skal efter forslaget forelægge skolens skemaer og rammerne for evt. skiftende skemaer for
skolebestyrelsen i forbindelse med det kommende skoleårs planlægning med henblik på, at skolebestyrelsen
kan afgive en udtalelse herom. Dette kan efter lokale prioriteringer, ønsker og behov øge skolebestyrelsens
medindflydelse i forhold til tilrettelæggelse af skoledagen ud over den mulighed, som skolebestyrelsen
allerede har for at fastsætte principper om undervisningens organisering, herunder om elevernes
undervisningstimetal på hvert klassetrin og skoledagens længde. Formålet med at styrke inddragelsen af
skolebestyrelsen er at øge forældrenes lokale medindflydelse på deres børns skoledag og ansvar for
udviklingen af den enkelte folkeskole.
Kommunalbestyrelsen og skolens leder er ikke forpligtet til at følge skolebestyrelsens udtalelse, men af
hensyn til forældrenes lokale medindflydelse vil det være hensigtsmæssigt, hvis elevernes skemaer
tilrettelægges på en måde, som i videst muligt omfang har opbakning fra skolebestyrelsen. Da der alene er
tale om, at skolebestyrelsen skal høres, vil det i sidste ende være skolelederen, der under ansvar over for
kommunalbestyrelsen har ansvaret for skemaerne.
Som opfølgning på den foreslåede ændring om øget inddragelse af skolebestyrelsen vil reglerne for at yde
vederlag og diæter til elever og forældre i skolebestyrelsen blive ændret ved en ændring af bekendtgørelse nr.
28 af 14. januar 2014 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser i folkeskolen og om vederlag til
forældre- og elevrepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen. Det er hensigten, at størrelsen på de
vederlag m.v., som kommunalbestyrelsen kan vælge at tildele, forhøjes, og at der gives mulighed for at give
formanden et større beløb end de øvrige medlemmer, også i tilfælde hvor de andre medlemmer ikke
modtager vederlag m.v. Der henvises til folkeskolelovens § 43, stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan
yde forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med
varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen, og ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter nærmere regler herom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13.
9
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2.3. Udvidet adgang til inddragelse af eksterne undervisere
2.3.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan skolens leder som led i de i folkeskolelovens § 3, stk. 4, nævnte
samarbejder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan
varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i den understøttende
undervisning. Det er en betingelse, at vedkommende har de relevante kvalifikationer til at varetage de
pågældende undervisningsopgaver.
De i folkeskolelovens § 3, stk. 4, nævnte samarbejder, er samarbejder, som kommunens folkeskoler skal
søge at indgå i med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og
kulturskoler, med lokale fritidshjem og klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler, der
kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og emner. Det er udtømmende opregnet,
hvilke foreninger, skoler m.v., der er omfattet af bestemmelsen.
Der er ikke noget til hinder for indgåelse af sådanne samarbejder med øvrige aktører, som ikke er nævnt i
opregningen, men det forhold, at opregningen er udtømmende, betyder, at fx et samarbejde mellem en
folkeskole og en ungdomsuddannelse, en landsdækkende organisation eller en virksomhed ikke er omfattet
af bestemmelsen, og dermed kan medarbejdere og frivillige fra sådanne aktører ikke varetage
undervisningsopgaver i folkeskolen. Sådanne medarbejdere og frivillige kan alene undervise i folkeskolen
efter almindelig gæstelærerordning, hvor det fortsat er skolens undervisende personale, der varetager
undervisningen, og som dermed har ansvaret for undervisningen i forhold til planlægning, tilrettelæggelse,
tilsyn med eleverne m.v.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter ikrafttrædelsen af folkeskolereformen og dermed reglerne om samarbejder mellem folkeskolen og det
omkringliggende samfund har der vist sig interesse for, at også medarbejdere og frivillige fra andre
organisationer m.v. end dem, der er nævnt i folkeskolelovens § 3, stk. 4, kan varetage undervisningsopgaver
i folkeskolen. Den interesse ønsker regeringen at imødekomme med henblik på, at folkeskolen kan åbne sig
endnu mere imod det omgivende samfund.
Det foreslås på den baggrund, at adgangen til at lade andre end skolens undervisende personale varetage
undervisningsopgaver på skolen udvides til også at omfatte medarbejdere og frivillige fra
uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder m.v., som folkeskolen har etableret et
samarbejde med om et afgrænset læringsforløb i undervisningen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
2.4. Retskrav på ordblindetest
2.4.1. Gældende ret
Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 1, at skolens leder har den pædagogiske ledelse af skolen. Dermed
har skolens leder et ansvar for, at alle elever på skolen får et undervisningstilbud, der svarer til deres
undervisningsmæssige behov. I de tilfælde, hvor det er relevant, skal skolens leder derfor sørge for, at det
bliver afdækket, om en elev er ordblind, så eleven kan få den fornødne støtte. Det er op til skolens leder at
vurdere, om og i givet fald hvordan, det skal afdækkes, om en elev er ordblind.
Der er i dag ikke fastsat krav til, hvornår eller hvordan det skal afdækkes om en elev er ordblind. Der er
således heller ikke fastsat regler om, at ordblindhed skal afdækkes ved brug af en ordblindetest, eller at
forældre og elever har krav på, at der gennemføres en ordblindetest.
10
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
I 2015 lancerede Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en national ordblindetest, der skulle
være med til at identificere elever og studerende med ordblindhed på tværs af uddannelser lige fra 3. klasse
til de videregående uddannelser. Den nationale ordblindetest er udviklet til test af elever og studerende, hvor
der er tegn på ordblindhed.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at skolens leder skal forpligtes til at tilbyde elever med læsevanskeligheder og tegn på
ordblindhed, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække, om elevens læsevanskeligheder
kan skyldes ordblindhed. Skolens leder skal i sin vurdering af, om en elev skal tilbydes en ordblindetest bl.a.
sikre sig, at eleven har modtaget direkte undervisning i skriftens lydprincip, og at elevens vanskeligheder
ikke skyldes manglende eller utilstrækkelig undervisning i skriftens lydprincip. Det vil i øvrigt være
naturligt, at skolens leder lægger vægt på, om der er andre åbenlyse forklaringer på elevens
læsevanskeligheder end ordblindhed, fx sprogforståelsesvanskeligheder, nedsat hørelse, synsvanskeligheder
eller generel langsom evne hos eleven til problemløsning. Sådanne andre vanskeligheder må afdækkes på
anden vis.
Det foreslås, at tilbuddet om ordblindetest skal gives fra den 1. marts på 3. klassetrin, og at skolelederens
tilbud skal gives efter samråd med eleven og forældrene.
Det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune og på den enkelte skole, hvem der i praksis skal
forestå gennemførelsen af ordblindetesten. Det kan fx være en lærer eller læsevejleder på den pågældende
skole.
Som noget nyt foreslås det også, at der indføres et retskrav på en ordblindetest. Det foreslås, at forældre,
som finder, at deres barn har læsevanskeligheder som følge af ordblindhed, én gang i skoleforløbet fra den 1.
marts på 4. klassetrin har krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn. Hvis forældrene gør kravet
gældende, vil det efter forslaget være kommunalbestyrelsen, der foretager ordblindetesten efter forældrenes
anmodning. Kommunalbestyrelsen vil i henhold til de almindelige kommunalretlige regler om intern
delegation kunne delegere beføjelsen til fx skolens leder.
Retskravet på en ordblindetest foreslås at gælde fra den 1. marts på 4. klassetrin, da der først fra dette
tidspunkt, vurderes at være tilstrækkelig sikkerhed for, at resultatet af ordblindetesten giver et retvisende
billede af, om eleven er ordblind, hvis der ikke foreligger en samstemmende vurdering fra skolens leder af, at
der er tegn på ordblindhed.
At ordblindetesten skal tilbydes i 3. klasse, og at retskravet først gælder i 4. klasse betyder ikke, at skolens
leder ikke skal eller kan foretage sig noget i forhold til en elev med læsevanskeligheder indtil 3. henholdsvis
4. klasse.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling offentliggør i efteråret 2016 en ny test af elever i
slutningen af børnehaveklassen, i midten af 1. klasse og i slutningen af 1. klasse. Testen vil ikke være
obligatorisk, men kan anvendes tidligt i en elevs skoleforløb, så der kan sættes ind med de nødvendige
ressourcer og værktøjer, der skal til for at afhjælpe elevens vanskeligheder.
I børnehaveklassen og 1. klasse kan man således anvende ministeriets ”Test til tidlig identifikation af
elever i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder, herunder ordblindhed”.
Fra 2. klasse kan man anvende Socialstyrelsens ”Procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi”.
Denne test kan gentages i 3. klasse.
Elever, som scorer lavt på disse eller lignende testmaterialer, skal have særlig opmærksomhed i
undervisningen med bl.a. direkte og systematisk undervisning i skriftens principper, særligt skriftens
lydprincip.
Hvis man herefter i 3. eller 4. klasse tester med en ordblindetest, vil man have større sikkerhed for, at disse
elever ikke scorer lavt i ordblindetesten på grund af manglende eller utilstrækkelig undervisning i skriftens
lydprincip, men fordi de reelt er ordblinde.
11
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Der stilles ikke krav om, at der skal anvendes en bestemt ordblindetest. Det er op til en lokal beslutning i
den enkelte kommune eller på den enkelte skole, om det er den af ministeriet udviklede ordblindetest, der
skal anvendes, eller en anden ordblindetest.
I de tilfælde, hvor en elev bliver identificeret som ordblind, træffer skolens leder som hidtil efter samråd
med forældrene og eleven beslutning om, hvilken støtte der skal iværksættes for at imødegå elevens
læsevanskeligheder.
Det foreslås, at elever med læsevanskeligheder i 10. klasse også skal tilbydes en ordblindetest og har krav
på at få foretaget en ordblindetest mindst én gang i deres skoleforløb. På samme måde som elever på 3.-9.
klassetrin, skal tilbuddet gives til elever i 10. klasse efter samråd med eleven og dennes forældre. Retskravet
på en ordblindetest én gang i skoleforløbet fra 4. klassetrin gælder også tilsvarende i 10. klasse.
Elever med læsevanskeligheder skal fortsat tilbydes yderligere målrettet læseundervisning i 10. klasse, jf.
folkeskolelovens § 19 c, stk. 3.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 4.
2.5. Kvalifikationskrav for vikarer m.v.
2.5.1. Gældende ret
Bestemmelsen i folkeskolelovens § 28, stk. 1, indeholder efter sin ordlyd krav om, at undervisere for at
kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse (generel undervisningskompetence) skal have
gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en anden læreruddannelse, der er godkendt af ministeren
for børn, undervisning og ligestilling.
Disse kvalifikationskrav relaterer sig til undervisningen i fagene i folkeskolens fagrække, jf.
folkeskolelovens § 5.
Bestemmelsen i folkeskolelovens § 28, stk. 2, giver efter sin ordlyd mulighed for at ansætte personer med
særlige kvalifikationer til at undervise i et eller flere fag (såkaldt faglærere). De pågældende faglærere får
ikke en generel undervisningskompetence, men alene undervisningskompetence til at undervise i et eller
flere fag alt efter deres særlige kvalifikationer.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere, i hvilket omfang en person har særlige kvalifikationer til
at undervise i de(t) pågældende fag. Hvorvidt en persons påbegyndelse af en læreruddannelse er
tilstrækkeligt til, at den pågældende herefter kan antages at have særlige kvalifikationer til at undervise i
enkelte fag, jf. lovens § 28, stk. 2, beror på kommunalbestyrelsens konkrete vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Påbegyndelsen af læreruddannelsen kan ikke i sig selv anses for at falde ind under ordlyden af
bestemmelsen i lovens § 28, stk. 2.
Tidligere var bestemmelsen om ansættelse af faglærere formuleret således, at der kun kunne ansættes
faglærere med særlig uddannelse ved skoler, hvor de tjenestemandsansatte lærere eller timelærere ikke kunne
påtage sig undervisningen i alle de fag, undervisningsplanen omfatter (lov nr. 313 af 26. juni 1975).
Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 435 af 13. juni 1990 med det formål at sikre eleverne kvalificeret
undervisning. Med ændringen fik bestemmelsen sin nuværende ordlyd.
Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 203, fremsat den 14. marts 1990), at
”Den nuværende bestemmelse i folkeskoleloven, hvorefter der kan ansættes faglærere med særlig
uddannelse, såfremt de tjenestemandsansatte lærere eller timelærere ikke kan påtage sig undervisning i alle
skolens fag foreslås ændret, således at kommunen, uden at der foreligger særlige betingelser, kan ansætte
personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.”
Den daværende undervisningsminister tilkendegav i betænkningen over lovforslaget (betænkning afgivet
af Uddannelsesudvalget den 22. maj 1990), at det ikke var tanken, at der skulle ansættes ikke-
læreruddannede til at undervise i et fag, hvor en af skolens allerede ansatte lærere med linjefag eller
tilsvarende kvalifikationer i faget både kunne og ville undervise i faget.
Det følger således af den gældende § 28, stk. 2, at kommunen, uden at der foreligger særlige betingelser,
kan ansætte personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag, men det er ikke tanken, at der
12
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
skal ansættes ikke-læreruddannede til at undervise i et fag, hvor en af skolens eller kommunens allerede
ansatte lærere med fornøden undervisningskompetence (tidligere linjefagskompetence) eller tilsvarende
kvalifikationer i faget kan undervise i faget.
Kvalifikationskravene til underviserne i folkeskolen i henhold til folkeskolelovens § 28 indebærer, at
undervisningen i fagene i folkeskolens fagrække, jf. lovens § 5, skal varetages af en uddannet lærer eller en
person med særlige kvalifikationer til at undervise i de(t) enkelte fag. Folkeskoleloven indeholder ikke
særskilte bestemmelser om brug af vikarer m.v. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der bliver udfoldet
tilstrækkelige anstrengelser for at besætte ledige stillinger, herunder vikariater m.v., med personer, som har
en læreruddannelse eller særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. Det er kommunalbestyrelsens
ansvar at vurdere, om en person har tilstrækkelige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag og i givet fald
i hvilke fag.
I nogle tilfælde viser det sig at være umuligt eller meget vanskeligt at skaffe fornøden arbejdskraft i form
af læreruddannede eller faglærere. Kommunerne har pligt til at sørge for, at eleverne i folkeskolen får den
fornødne undervisning, hvorfor kommunalbestyrelsen kan være nødsaget til at ansætte personer, der ikke
opfylder kvalifikationskravene, hvis det ikke viser sig muligt at skaffe lærer- eller pædagoguddannede (eller
faglærere) til at varetage den fornødne undervisning.
På den baggrund har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling igennem en lang årrække lagt til
grund, at bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 4 ikke er til hinder for, at en kommunalbestyrelse – efter
omstændighederne – ansætter undervisere, der ikke opfylder kvalifikationskravene i folkeskolelovens kapitel
4, til at varetage undervisningen i børnehaveklassens kompetenceområder og folkeskolens fag og emner på
1.-10. klassetrin. Det vil sige undervisere, der hverken er lærer- eller pædagoguddannede og heller ikke har
kvalifikationerne til at blive ansat som faglærere. Dette gælder også vikarer i folkeskolen.
Denne udfyldende og praktiske fortolkning af folkeskolelovens bestemmelser om kvalifikationskrav, som
bl.a. har fundet udtryk i forbindelse med den såkaldte vikarundersøgelse fra 2011 (”Undersøgelse af planlagt,
gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011”), bygger på det forhold, at det i nogle
tilfælde viser sig at være umuligt eller meget vanskeligt at skaffe fornøden arbejdskraft i form af
læreruddannede eller faglærere. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for, at eleverne i folkeskolen får
den fornødne undervisning, hvorfor kommunalbestyrelsen kan være nødsaget til at ansætte personer, der ikke
opfylder kvalifikationskravene, hvis det ikke viser sig muligt at skaffe lærer- eller pædagoguddannede til at
varetage undervisningen.
Ovenstående gør sig tilsvarende gældende for så vidt angår kravene om pædagoguddannelse, jf.
bestemmelserne herom i lovens § 29 og § 29 a.
Det er efter den gældende praksis en forudsætning, at kommunalbestyrelserne, hvor det er praktisk muligt,
iværksætter evt. opslag eller på anden vis afsøger mulighederne for at ansætte en person, der lever op til
kvalifikationskravene, før en person uden de relevante uddannelsesmæssige kvalifikationer ansættes. En
kommune er både ved fastansættelse og besættelse af vikariater forpligtet til at foretrække uddannede lærere,
personer med særlige kvalifikationer og pædagoger frem for personer uden en lærer- eller pædagog
uddannelse.
Det bemærkes, at det ikke altid ved pludselig opstået forfald hos en lærer eller pædagog vil være praktisk
muligt at iværksætte tiltag for at afsøge mulighederne for at skaffe uddannede lærere eller pædagoger til at
varetage en vikaropgave, særligt ikke ved meget kortvarige vikariater som fx nogle få undervisningstimer en
enkelt dag.
Er der derimod tale om, at en kommunalbestyrelse fx i forbindelse med (forårets) planlægning af det
kommende skoleår eller som følge af, at en lærer eller pædagog har varslet barsel, må konstatere, at der
mangler en underviser til et længerevarende vikariat, bør kommunalbestyrelsen iværksætte tiltag for at
afsøge mulighederne for at besætte stillingen med personer, som har en lærer- eller pædagoguddannelse eller
særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.
Der er tale om en meget snæver undtagelse ved siden af de udtrykkelige kvalifikationskrav i
folkeskolelovens kapitel 4. Det tilføjes, at bestemmelsen i lovens § 30 giver mulighed for, at understøttende
undervisning også kan varetages af pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer i denne
henseende. Understøttende undervisning, som er nærmere beskrevet i lovens § 16 a, er en anden opgave end
13
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
varetagelse af undervisning i folkeskolens fagrække i henhold til folkeskolelovens § 5, og i
børnehaveklassens obligatoriske kompetencemål, jf. lovens § 11, og bestemmelsen i § 30 er derfor ikke
relevant for den her rejste problemstilling.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Folketingets Ombudsmand har i brev af 7. september 2015 til Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling henstillet til, at ministeriet tager initiativ til, at folkeskoleloven søges præciseret, så den
eksisterende praksis vedrørende brug af vikarer uden lærer- eller pædagog uddannelse kommer til at fremgå
af folkeskoleloven eller af en bekendtgørelse med hjemmel i loven.
Det foreslås derfor, at det fastsættes udtrykkeligt i loven, at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde,
hvor det ikke er muligt at ansætte personer som nævnt i §§ 28, 29 og 30 b til at varetage undervisning i
kompetenceområderne i børnehaveklassen og i fagene i 1.-10. klasse, midlertidigt kan fravige
kvalifikationskravene om lærer- eller pædagoguddannelse. Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i
disse helt særlige tilfælde kan ansætte en vikar m.v. til at varetage undervisningen i kompetenceområderne i
børnehaveklassen hhv. i fagene i 1.-10. klasse.
Ændringerne ændrer ikke på den gældende retstilstand, men præcisere alene en allerede gældende
mangeårig praksis. Ændringerne har derfor ikke betydning for, i hvilket omfang der kan bruges vikarer uden
lærer- eller pædagoguddannelse i folkeskolen. Der er tale om en meget snæver undtagelse ved siden af de
udtrykkelige kvalifikationskrav i folkeskolelovens kapitel 4.
Det betyder, at den alt overvejende hovedregel fortsat er, at man for at kunne varetage undervisningen i
børnehaveklassen skal være pædagoguddannet, jf. folkeskolelovens § 29, og for at varetage undervisningen i
1.-10. klasse skal være læreruddannet, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 1. Herudover kan der ansættes personer
med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag (såkaldte faglærere), jf. lovens § 28, stk. 2. Brugen
af vikarer uden de rette kvalifikationer vil i øvrigt også kunne reduceres via hensigtsmæssig skemalægning.
Skolerne forudsættes så vidt muligt at sikre en organisering, så planlagt fravær i forbindelse med
efteruddannelse, ekskursioner m.v. ikke afstedkommer behov for ansættelse af personale, som ikke lever op
til kvalifikationskravene i kapitel 4.
Hvis en lærer er syg, kan der fx gives understøttende undervisning i de timer, læreren skulle have undervist
i et fag. Når læreren kommer tilbage, kan de aflyste timer i faget erstattes inden for den samlede
undervisningstid. Der kan imidlertid opstå situationer, hvor en skole, på grund af mangel på fornøden
arbejdskraft efter omstændighederme kan være nødsaget til at ansætte vikarer uden de krævede
kvalifikationer, for at kunne opfylde sin forpligtelse til at give eleverne undervisning.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil følge tæt, i hvilket omfang skolerne bruger vikarer
uden de i lovens kapitel 4 krævede kvalifikationer.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
2.6. Anerkendelse af udenlandske pædagoguddannelser
2.6.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 28, stk. 1, skal en lærer i folkeskolen have en dansk læreruddannelse. Efter
folkeskolelovens § 28 a, stk. 1, kan Styrelsen for Videregående Uddannelser tillige godkende, at personer
med udenlandske lærerkvalifikationer opfylder kvalifikationskravene til lærere i folkeskolen.
Det følger af folkeskolelovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at underviseren for at kunne varetage undervisningen i
børnehaveklassen skal have gennemført uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der er
godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til dette formål.
Efter folkeskolelovens §§ 29 a og 30 kan pædagoger, jf. folkeskolelovens § 29, endvidere varetage såvel
afgrænsede undervisningsopgaver på 1.-3. klassetrin og understøttende undervisningsopgaver.
14
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Med folkeskolereformen er pædagogerne tiltænkt en langt større rolle i folkeskolens undervisning, og med
lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af folkeskolen (Indførelse af en længere og mere varieret
skoledag), fik pædagoger tillagt yderligere kompetence i forhold til at varetage undervisning i folkeskolen.
Det fremgår af § 29, 3. pkt., at ministeren for børn, undervisning og ligestilling i særlige tilfælde kan
fravige bestemmelsen i 1. pkt. I praksis sikres det med hjemmel i den gældende § 29, 3. pkt., at personer med
udenlandske lærerkvalifikationer i overensstemmelse med internationale regler og aftaler ligestilles med
personer med godkendte danske lærerkvalifikationer.
Personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til
udøvelse af lovregulerede erhverv, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark på samme
vilkår, som gælder for personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis de opfylder betingelserne
i anerkendelsesdirektivet, jf. § 3, stk. 1, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige
kvalifikationer.
Erhvervene lærer i folkeskolen og pædagog i folkeskolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse er lovregulerede
erhverv i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (herefter anerkendelsesdirektivet). Disse erhverv er dermed
omfattet af samme direktivs bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.
Reguleringen af erhvervene som lærer og pædagog i folkeskolen er ikke-diskriminerende og nødvendig og
sker med henblik på sikring af kvaliteten af de uddannelser, som udøverne af disse erhverv underviser i. Det
er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings vurdering, at reguleringen endvidere er proportional
og begrundet i tvingende almene hensyn (kvaliteten af uddannelserne).
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at det fastsættes udtrykkeligt i folkeskoleloven, at det henhører under Styrelsen for
Videregående Uddannelsers kompetence at godkende, at pædagoger, som ikke har gennemført den danske
uddannelse til pædagog eller har fået godkendt en tilsvarende dansk uddannelse, varetager undervisning i
børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin samt understøttende undervisningsopgaver på alle klassetrin.
Det foreslås på denne baggrund, at kompetencen til at træffe afgørelse om godkendelse af udenlandske
erhvervsmæssige kvalifikationer i relation til erhvervet pædagog i folkeskolens børnehaveklasse, på 1.-3.
klassetrin og i forbindelse med understøttende undervisningsopgaver udtrykkeligt henlægges til Styrelsen for
Videregående Uddannelser.
Med den foreslåede ændring skrives det ind i folkeskoleloven, at det er Styrelsen for Videregående
Uddannelsers kompetence at træffe afgørelse om godkendelse af pædagoger, som ikke har gennemført den
danske uddannelse til pædagog, og som ikke har fået godkendt en tilsvarende uddannelse af ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, jf. folkeskolelovens § 29.
Styrelsen bliver dermed formelt kompetent myndighed i henhold til anerkendelsesdirektivet, for så vidt
angår anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på udøvelse af det
lovregulerede erhverv på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område som pædagog i
folkeskolens børnehaveklasse, på 1.-3. klassetrin og i forbindelse med understøttende undervisningsopgaver.
Med den foreslåede ændring lovfæstes det endvidere, at styrelsen skal sikre, at ansøgere med udenlandske
kvalifikationer som pædagog opfylder betingelserne for at arbejde som pædagog i folkeskolen. Styrelsen kan
endvidere forlange oplysninger, som er nødvendige for at træffe afgørelse. Hvis styrelsen vurderer, at en
ansøger ikke besidder tilstrækkelige kvalifikationer, kan styrelsen kræve, at ansøgeren består prøver i
pædagogiske fag eller gennemgår en prøvetid for at opnå kompetence som pædagog i folkeskolen.
Styrelsens kompetence efter den foreslåede bestemmelse
§ 30 b
vil omfatte behandling af ansøgninger fra
statsborgere i EU, i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i et land som EU har indgået aftale
med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og i tredjelande. Der vil både kunne blive tale om
behandling af ansøgninger vedrørende erhvervs- og uddannelsesmæssige kvalifikationer erhvervet i EU, i
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i et land som EU har indgået aftale med om adgang til
15
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
udøvelse af lovregulerede erhverv, og i tredjelande. Der vil blive fastsat nærmere regler om styrelsens
behandling af disse ansøgninger. Reglerne i bekendtgørelse om anerkendelse af visse uddannelses- og
erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. vil finde tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af ministeren for børn, undervisning og ligestillings og
uddannelses- og forskningsministerens respektive ressortområder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
[Udestår]
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter. Lovforslaget vedrører behandling af ansøgninger om
anerkendelse bl.a. af kvalifikationer opnået i et andet medlemsland. Reglerne herom findes i EU’s
anerkendelsesdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved
hjælp af informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”).
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i høring hos:
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet,
Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskole-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk Center
for Undervisningsmiljø, Danske Handicaporganisationer, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske
Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske Regioner, Danske
Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk
Industri, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und
Sprachverein für Nordschleswig, DGI, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie
Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie
Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Institut for Menneskerettigheder,
Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen
af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne –
en sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for
Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund,
Studievalg Danmark, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning,
Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.
16
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1672001_0017.png
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Udestår
Udestår
Ingen.
Ingen.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Udestår
Udestår
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
Ingen.
Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
(X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 3, stk. 5)
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan skolens leder som led i de i folkeskolelovens § 3, stk. 4, nævnte
samarbejder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan
varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i den understøttende
undervisning. Det er en betingelse, at vedkommende har de relevante kvalifikationer til at varetage de
pågældende undervisningsopgaver.
De i folkeskolelovens § 3, stk. 4, nævnte samarbejder, er samarbejder, som kommunens folkeskoler skal
søge at indgå i med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og
kulturskoler, med lokale fritidshjem og klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musikskoler, der
kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og emner. Det er udtømmende opregnet,
hvilke foreninger, skoler m.v., der er omfattet af bestemmelsen.
Der er ikke noget til hinder for, at en folkeskole kan indgå frivillige samarbejder med andre aktører, end
dem, der er nævnt i folkeskolelovens § 3, stk. 4. Men det forhold, at opregningen i § 3, stk. 4, er
udtømmende, betyder, at fx et samarbejde mellem en folkeskole og en ungdomsuddannelse, en
landsdækkende organisation eller en virksomhed, ikke er omfattet af bestemmelsen, og dermed kan
medarbejdere og frivillige fra sådanne aktører ikke varetage undervisningsopgaver i folkeskolen på
tilsvarende måde som de aktører, der fremgår af lovens § 3, stk. 4, jf. § 3, stk. 5, som alene indeholder
henvisning til samarbejdsformer- og aktører efter § 3, stk. 4. Efter gældende regler kan sådanne
medarbejdere og frivillige alene undervise i folkeskolen efter almindelig gæstelærerordning, hvor det fortsat
er skolens undervisende personale, der varetager undervisningen, og som dermed har ansvaret for
undervisningen i forhold til planlægning, tilrettelæggelse, tilsyn med eleverne m.v.
17
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Det foreslås, at det tilføjes i
§ 3, stk. 5,
at skolens leder kan beslutte, at personer, der ikke er ansat ved
kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens fag og
obligatoriske emner og understøttende undervisning i forbindelse med andre end de i folkeskolelovens § 3,
stk. 4, nævnte etablerede samarbejder som fx uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder
m.v.
Det betyder en udvidelse af den personkreds, som kan varetage undervisningsopgaver i begrænset omfang i
folkeskolen, således at det ikke nødvendigvis skal foregå i forbindelse med de samarbejder, som skolen efter
folkeskolelovens § 3, stk. 4, er forpligtet til at søge at indgå. Dermed vil også fx en underviser fra en
ungdomsuddannelse, en konsulent eller frivillig fra en landsdækkende organisation eller en medarbejder på
en virksomhed kunne varetage undervisningsopgaver i folkeskolen inden for deres kompetencer og
kvalifikationer i øvrigt.
Uddannelseskvalifikationskravene i folkeskolelovens kapitel 4 finder ikke anvendelse i forhold til eksterne
undervisere.
Det findes i den forbindelse afgørende, at der står en organisation, virksomhed, uddannelsesinstitution e.l.
bag de eksterne medarbejdere og frivillige, som sættes til at varetage undervisningsopgaver i folkeskolen.
Det skal bl.a. sikre, at der er tale om veletablerede samarbejder, hvor vilkårene for samarbejdet er nærmere
aftalt, og hvor det sikres, at de eksterne undervisere kun varetager de undervisningsopgaver, som de er
kvalificeret til.
Ved på kontrakt etablerede samarbejder forstås, at der er indgået kontrakt mellem folkeskolen og den
aktør, hvis ansatte eller frivillige skal varetage undervisning i skolen. I en sådan kontrakt fastsættes de
nærmere vilkår for undervisningen. Heri vil skolelederen bl.a. kunne angive krav til undervisningens mål og
formål, til de eksterne underviseres kvalifikationer og til tilsynet med eleverne. Det er dog fortsat
skolelederen, som over for kommunalbestyrelsen er ansvarlig for undervisningen, herunder dens indhold i
forhold til folkeskolens formål og målene for fagene (Fælles Mål) og tilsynet med eleverne. Dertil kommer,
at formålet med at lade andre end ansatte ved kommunens skolevæsen varetage undervisningsopgaver i
folkeskolen er at bringe andre kompetencer og specialer ind i folkeskolens undervisningstilbud. Det er
således intentionen, at de eksterne undervisere skal undervise i lige præcis det – og kun det – som de har en
særlig ekspertise inden for.
Det betyder, at fx en underviser på en uddannelsesinstitution, som en folkeskole har etableret et samarbejde
med, vil kunne undervise eleverne inden for den nævnte ramme. Det kan fx være i afgrænsede forløb i den
understøttende undervisning eller i dele af fx faget håndværk og design og i de værkstedsorienterede valgfag,
så eleverne kan stifte bekendtskab med undervisningen på den pågældende uddannelsesinstitution med
henblik på evt. senere uddannelse. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne vil kunne bruge muligheden til at øge
kendskabet til deres uddannelser blandt elever i folkeskolen.
Der kan også være tale om, at en medarbejder fra en lokal bankfilial underviser i privatøkonomi, eller at
ansatte og frivillige fra landsdækkende organisationer kan undervise i afgrænsede forløb i forbindelse med
faguger, i samfundsfag eller lignende. Det bemærkes, at undervisning i denne sammenhæng ikke må
forveksles eller på anden måde være et markedsføringsmiddel rettet mod børn og unge.
Det afhænger af den aftale, der indgås mellem folkeskolen og uddannelsesinstitutionen, organisationen
eller virksomheden m.v. hvem der skal afholde udgiften for den eksterne underviser i det tidsrum
vedkommende underviser på folkeskolen.
Opregningen af aktører, der skal stå bag eksterne undervisere, er ikke udtømmende. Det betyder, at der
også kan være andre aktører, hvis medarbejdere eller frivillige kan varetage undervisningsopgaver i
folkeskolen. Her tænkes først og fremmest på andre offentlige aktører, som vil kunne bidrage til
undervisningen inden for deres ekspertise. Det kunne være inden for sundhedssektoren eller den sociale
sektor, hvor det kan være relevant at etablere et samarbejde, så visse elever fx i en periode kan modtage
deres idrætsundervisning i form af indsigt i genoptræning hos en fysioterapeut.
Formålet med at bringe andre kompetencer og specialer ind i folkeskolen kommer også til udtryk ved, at
eksterne undervisere alene kan undervise i begrænset omfang. Der skal foretages en konkret vurdering af,
hvad der kan betegnes som varetagelse af undervisningsopgaver i begrænset omfang.
18
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Afgørende for, om varetagelse af undervisningsopgaver kan anses for værende i begrænset omfang, er, at
der er tale om afgrænsede læringsforløb i undervisningen. Afgrænsede forløb vil normalt kun omfatte dele af
et fags stofområder og kun i form af kortere kurser, fx til træning af specifikke færdigheder eller med henblik
på at give særlige udfordringer til en gruppe af elever. Et afgrænset forløb kan således aldrig omhandle
undervisning i et helt fag gennem et helt skoleår.
Kravene til afgrænsning af omfanget er større i forhold til varetagelse af undervisningsopgaver i
folkeskolens fag og obligatoriske emner end varetagelse af undervisningsopgaver i den understøttende
undervisning. Det hænger sammen med, at eksterne undervisere normalt ikke besidder de samme faglige og
didaktiske kompetencer i forhold til fag og emner, som lærere på skoler gør. Kravene til afgræsning af
omfanget af forløbene afhænger dog også af de pågældende underviseres kvalifikationer. Behovet for
afgrænsningen af omfanget af forløbende vil fx være mindre, hvis der er tale om en lærer fra en
ungdomsuddannelsesinstitution, da disse som udgangspunkt må forventes, at have en
undervisningskompetence som gør dem i stand til at varetage undervisning i folkeskolen.
Skolelederens beslutning om at lade andre end ansatte ved kommunens skolevæsen varetage
undervisningsopgaver i folkeskolen skal ligge inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer, og de
af skolebestyrelsen fastsatte principper. For yderligere beskrivelse af afgrænsning af anvendelsesområdet for
folkeskolelovens § 3, stk. 5, henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4, i lovforslag nr. L 51 af 31. oktober
2013, som vedtaget ved lov nr. 1640 af 26. december 2013.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 2 (§ 3 b)
Skolens leder har den pædagogiske ledelse af skolen, og har som led heri ansvaret for, at alle elever på
skolen får et undervisningstilbud, der svarer til deres undervisningsmæssige behov. I de tilfælde, hvor det er
relevant, skal skolens leder derfor sørge for, at det bliver afdækket om, en elev er ordblind, så eleven kan få
den fornødne støtte. Det er op til skolens ledelse at vurdere, om og i givet fald hvordan, det skal afdækkes,
om en elev er ordblind.
Der er i dag ikke fastsat krav til, hvornår eller hvordan det skal afdækkes, om en elev er ordblind. Der er
således heller ikke fastsat regler om, at ordblindhed skal afdækkes ved brug af en ordblindetest, eller at
forældre og elever har krav på, at der gennemføres en ordblindetest.
Som en ny ordning foreslås det i
§ 3 b, stk. 1, 1. pkt.,
at skolens leder forpligtes til at tilbyde elever i
grundskolen med læsevanskeligheder, at der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække elevens
læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed. Skolens leder skal i sin vurdering af, om en elev skal
tilbydes en ordblindetest sikre sig, at eleven har modtaget direkte undervisning i skriftens lydprincip, og at
elevens vanskeligheder ikke skyldes manglende eller utilstrækkelig undervisning i skriftens lydprincip.
I sin vurdering af, om der er grundlag for, at en elev tilbydes en ordblindetest, vil det i øvrigt være naturligt,
at skolens leder lægger vægt på, om der er andre åbenlyse forklaringer på elevens læsevanskeligheder end
ordblindhed, fx sprogforståelsesvanskeligheder, nedsat hørelse, synsvanskeligheder eller generel langsom
evne til problemløsning. Sådanne andre vanskeligheder må afdækkes på anden vis.
Det fastsættes i
§ 3 b, stk. 1, 2. pkt.,
at tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin, og at skolelederens
tilbud skal gives efter samråd med eleven og forældrene.
Det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune og på den enkelte skole, hvem der i praksis skal
forestå afviklingen af ordblindetesten. Det kan fx være en lærer eller læsevejleder på den pågældende
skole.Grunden til, at tilbuddet om en ordblindetest foreslås at gælde fra den 1. marts på 3. klassetrin, er, at
der først fra dette tidspunkt vurderes at være tilstrækkelig sikkerhed for, at resultatet af ordblindetesten giver
et retvisende billede af, om eleven er ordblind. Jo tidligere man forsøger at afdække ordblindhed, jo mere
upræcis vil afdækningen være. En usikkerhed i afdækningen kan betyde, at man identificerer nogle elever
som værende ordblinde, uden at de reelt er det, fx fordi de blot endnu ikke har fået tilstrækkelig megen og
tilstrækkelig effektiv undervisning i skriftens lydprincip. 3. klassetrin vurderes derfor at være det mest
hensigtsmæssige klassetrin at begynde at teste for ordblindhed, hvis skolelederen vurderer, at der er tegn
herpå.
19
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Der stilles ikke krav om, at der skal anvendes en bestemt ordblindetest. Det er op til en lokal beslutning i
den enkelte kommune eller på den enkelte skole, om det er den af ministeriet udviklede ordblindetest, der
skal anvendes, eller en anden ordblindetest, jf. i den forbindelse afsnit 2.5.2 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 3 b, stk. 1, 3. pkt.,
at elevens synspunkter skal tillægges passende vægt inder hensyntagen
til elevens alder og modenhed. Det betyder, at skolens leder skal være lydhør over for, om eleven selv ønsker
at gennemføre en ordblindetest, men i sidste ende er det skolens leder, der beslutter, om ordblindetesten skal
gennemføres.
Det foreslås, at der i
§ 3 b, stk. 2,
indføres et retskrav for forældre på en ordblindetest, Det foreslås i
§ 3 b,
stk. 2, 1. pkt.,
at forældre, som finder, at deres barn har læsevanskeligheder som følge af ordblindhed, én
gang i skoleforløbet fra 1. marts på 4. klassetrin har krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn.
Bestemmelsen medfører, at forældre, som oplever, at deres barn har læsevanskeligheder, og som mener, at
disse læsevanskeligheder skyldes ordblindhed, har krav på, at der gennemføres en ordblindetest for barnet.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de tilfælde, hvor skolens leder ikke i henhold til den foreslåede § 3 b, stk.
1, har fundet anledning til at gennemføre en ordblindetest. Det kan fx være tilfælde, hvor skolens leder
vurderer, at det ikke er relevant at gennemføre en ordblindetest, fx fordi barnet efter skolelederens vurdering
ikke har særligt store læsevanskeligheder, eller fordi der efter skolelederens vurdering er andre åbenlyse
forklaringer på elevens læsevanskeligheder end ordblindhed. I sådanne tilfælde, vil forældrene kunne kræve,
at der alligevel gennemføres en ordblindetest, hvis forældrene mener, at deres barn har læsevanskeligheder
som følge af ordblindhed.
Retskravet på en ordblindetest foreslås at gælde fra den 1. marts på 4. klassetrin, da der først fra dette
tidspunkt, vurderes at være tilstrækkelig sikkerhed for, at resultatet af ordblindetesten giver et retvisende
billede af, om eleven er ordblind, hvis der ikke foreligger en samstemmende vurdering fra skolens leder af, at
der er tegn på ordblindhed.
I
§ 3 b, stk. 2, 2. pkt.,
foreslås det, at det er kommunalbestyrelsen, der foretager ordblindetesten efter
forældrenes anmodning. Det betyder, at i de tilfælde, hvor skolens leder ikke vurderer, at der er behov for at
tilbyde en elev en ordblindetest, jf. stk. 1, kan forældre, som finder, at deres barn har læsevanskeligheder
som følge af ordblindhed, anmode kommunalbestyrelsen om, at der alligevel foretages en ordblindetest af
deres barn. Kommunalbestyrelsen vil i så fald være forpligtet til at sørge for, at der foretages en ordblindetest
af barnet.
Kommunalbestyrelsen vil i henhold til de almindelige kommunalretlige regler om intern delegation kunne
delegere beføjelsen i § 3 b, stk. 2, 2. pkt., til fx skolens leder. Det vil i så fald betyde, at forældrene kan gøre
deres retskrav på en ordblindetest gældende over for skolens leder, der så vil være forpligtet til at sørge for at
testen gennemføres. Det vil fx kunne være en lærer eller læsevejleder på skolen, der i praksis står for at
afholde ordblindetesten.
Når der skal tages stilling til, hvorvidt en elev er ordblind, kan en ordblindetest ikke stå alene. Der vil være
tale om en skønsmæssig vurdering, og resultaterne fra en ordblindetest skal derfor indgå i en
helhedsvurdering af eleven, hvor alle relevante kriterier inddrages. Eksempelvis bør en helhedsvurdering
også indeholde informationer om tale- og skriftsprogsfærdigheder på dansk og relevante diagnoser, der kan
bidrage til at forklare elevens vanskeligheder i læsning.
I de tilfælde, hvor en elev bliver identificeret som ordblind, træffer skolens leder efter samråd med
forældrene og eleven beslutning om, hvilken støtte der skal iværksættes for at imødegå elevens
læsevanskeligheder
For at understøtte, at elevernes udvikling og læring i videst muligt omfang kan finde sted i den almindelige
undervisning, kan der blandt andet anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering og supplerende
undervisning. Elever, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig
støtte, jf. § 3 a og § 5, stk. 5, i folkeskoleloven.
Der kan også anvendes tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte
elev og klassen som helhed. Der er også mulighed for, at der kan tildeles eleven kompenserende læse- og
skriveteknologi, fx en it-rygsæk, der er nødvendig i forbindelse med undervisningen af eleven.
20
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Elevers specifikke læsevanskeligheder kan skyldes andet end ordblindhed. I sådanne tilfælde må
skolelederen overveje, om eleven skal henvises til pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på at
afdække elevens læsevanskeligheder. Henvisning til pædagogisk-psykologisk rådgivning kan efter de
gældende regler både ske i de tilfælde, hvor det vurderes, at eleven skal henvises til specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand, og i de tilfælde, hvor elevens skolesituation giver anledning til alvorlig
bekymring, selv om eleven ikke kan anses for at have behov for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, jf. § 12, stk. 2, i folkeskoleloven, og § 15 i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni
2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 3 (§ 18, stk. 2)
I lovens § 18 er samlet de bestemmelser, der vedrører kravene til undervisningens tilrettelæggelse og
samarbejdet mellem det undervisende personale og elever om fastlæggelse af mål. I § 18, stk. 1, er der lagt
vægt på, at folkeskolen gennem undervisningens tilrettelæggelse i alle fag tager udgangspunkt i den enkelte
elevs forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte mod det, den enkelte elev kan nå. Samtidig
understreger bestemmelsen, at denne tilpasning af undervisningen til forskelle i elevforudsætninger skal
respektere skolens overordnede formål. Alle elever skal således have mulighed for at arbejde med væsentlige
sider af det planlagte indhold, og underviseren skal sikre, at alle elever gennem de valgte undervisnings- og
arbejdsformer til stadighed stilles over for nye udfordringer – intellektuelt, følelsesmæssigt, socialt og med
hensyn til opbygning af værdier og holdninger, jf. bemærkningerne til § 18, stk. 1, i lovforslag nr. L 270
fremsat den 22. april 1993, hvortil der henvises for så vidt angår en nærmere beskrivelse af princippet om
undervisningsdifferentiering.
Det er fastsat i lovens § 18, stk. 2, at det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der
er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle
elever. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 18, stk. 1, og har til hensigt at fastslå, at det er skolens
leder, der skal sikre, at undervisningen planlægges og tilrettelægges i overensstemmelse med princippet om
undervisningsdifferentiering. Princippet om undervisningsdifferentiering, er et bærende princip for
folkeskolens undervisning og skal være med til at sikre, at alle elever udvikler sig fagligt ved at den enkelte
elev får en undervisning, der rummer passende udfordringer svarerende til elevens behov og forudsætninger.
Der er i rapporten ”Afrapportering af inklusionseftersynet” fra maj 2016 identificeret områder, hvor der er
behov for, at skolen arbejder mere systematisk med at styrke elevernes personlige og sociale kompetencer,
som har stor betydning for deres senere muligheder for uddannelse, job og tilfredshed med livet som voksne.
I rapporten anbefales det, at folkeskoleloven ændres, så det fremgår, at alle elever skal udvikle sig fagligt og
trives.
I rapporten har ekspertgruppen også foreslået, at folkeskolelovens formålsparagraf ændres, således at det
tydeliggøres, at folkeskolen har ansvaret for at tilvejebringe inkluderende læringsmiljøer. Endvidere foreslår
ekspertgruppen, at skolebestyrelserne skal udarbejde principper for inkluderende læringsmiljøer og skolens
arbejde med elevernes udvikling i skolens fællesskaber.
Ekspertgruppen har henvist til, at folkeskolen grundlæggende består af læringsfællesskaber, der skal
rumme alle elever. Det gælder både de fagligt svage og de fagligt stærke elever og elever med særlige behov.
Alle elever skal mødes af læringsmiljøer, der fremmer faglig udvikling og trivsel, uanset om eleverne går i et
alment tilbud eller i et specialtilbud.
Det følger allerede af folkeskoleloven, herunder af formålsbestemmelsen, at folkeskolen skal være præget
af et inkluderende læringsmiljø, hvor eleverne udvikler sig fagligt og trives, jf. nærmere herom i afsnit 2.1.1.
Ekspertgruppens anbefaling om at ændre i folkeskolelovens formålsbestemmelse følges derfor ikke.
Det foreslås i stedet, at det præciseres i § 18, stk. 2, at det påhviler skolens leder at sikre, at det
undervisende personale planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den ikke blot rummer udfordringer
for alle, men således at eleverne udvikler sig fagligt og socialt og trives i skolens faglige og sociale
fællesskaber. Ændringen understreger således, at alle elever i folkeskolen har ret til at udvikle sig fagligt og
socialt og trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.
21
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Begrebet ”inkluderende læringsmiljø”, som inklusionseftersynets ekspertgruppe bruger i sine anbefalinger
dækker over både fysisk tilstedeværelse samt social og faglig deltagelse. Den sociale inklusion finder sted,
når eleven deltager i fællesskabet både fagligt, socialt og kulturelt. Der er tale om inklusion, når eleven er en
del af fællesskabet og både har samarbejdsmæssige og venskabelige relationer til andre elever og føler sig
som en del af fællesskabet. Det handler om at kunne deltage aktivt og kunne påvirke fællesskabet.
Inkluderende læringsmiljøer forstås dermed som et læringsmiljø, der sikrer deltagelse i fællesskabet. Et
inkluderende læringsmiljø forudsætter således faglige og sociale fællesskaber. Det foreslås derfor, at det
fastsættes i § 18, stk. 2, at undervisningen tilrettelægges så elevernes faglige og sociale udvikling samt trivsel
sker i faglige og sociale fællesskaber.
Formuleringen ”udvikler sig fagligt og socialt og trives” skal forstås bredt og rummer således både det
faglige indhold i fag og obligatoriske emner, som det fremgår af Fælles Mål samt elevernes alsidige
udvikling (herunder personlige og sociale kompetencer og målene for arbejdet hermed, jf. § 10, stk. 1, 3.
pkt., og § 11, stk. 3, og elevernes trivsel). Den foreslåede formulering af § 18, stk. 2, skal således ses i
sammenhæng med den gældende § 18, stk. 4, hvorefter det undervisende personale løbende samarbejder med
den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. De mål, som det undervisende personale og
eleven i samarbejde fastlægger, jf. § 18, stk. 4, er mål i bred forstand. Der er således tale om mål for
elevernes faglige og alsidige udvikling, herunder mål for elevernes personlige og sociale kompetencer og
trivsel. Arbejdet med elevernes personlige og sociale kompetencer samt trivsel vil derfor som hidtil indgå
som en integreret del af arbejdet med de faglige mål i Fælles Mål. Da det, jf. § 18, stk. 2, er det undervisende
personale, der – under ansvar over for skolelederen – er ansvarlig for planlægning og tilrettelæggelse af
undervisningen, er det det undervisende personales professionelle vurdering, der er omdrejningspunktet for
arbejdet med tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder fastlæggelse af målene.
Forslaget ændrer ikke på, at folkeskolens undervisning skal planlægges og tilrettelægges med
udgangspunkt i undervisningsdifferentiering, så den rummer udfordringer for alle elever, hvilket fortsat
følger af § 18, stk. 1.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med lovens § 56, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 1167 af 12.
oktober 2015 om måling af elevernes trivsel i folkeskolen, hvorefter elevernes trivsel skal måles hvert år
samt lovens § 56 a, hvorefter oplysninger om elevers trivsel skal indgå i skolernes
undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Det er dog væsentligt
at være opmærksom på, at data fra trivselsundersøgelsen indsamles til statistisk brug, hvorfor det
undervisende personale ikke får adgang til data på individniveau. Der kan derfor ikke på baggrund af
resultater fra trivselsmålingen opstilles mål for den enkelte elevs trivsel og følges op herpå. Det vil derimod
være naturligt, at det som led i lærerens dialog med eleven på baggrund af den løbende evaluering besluttes
at opstille mål, der relaterer sig til arbejdet med elevens og klassens trivsel, særligt hvis der er indikationer
på, at der er udfordringer med klassens eller den konkrete elevs trivsel.
Skolelederens forpligtelse til at sikre, at alle elever udvikler sig fagligt og socialt, så de trives, indebærer
som hidtil en forpligtelse til at følge op på, om dette rent faktisk sker og sikre sig, at det sker. Hvis en elev
ikke udvikler sig fagligt og socialt og ikke trives, er skolens leder således som hidtil forpligtet til at
iværksætte de nødvendige tiltag. For at understøtte, at elevens udvikling og læring i videst mulig omfang kan
finde sted i den almindelige undervisning, kan der blandt andet anvendes holddannelse,
undervisningsdifferentiering og supplerende undervisning. Elever, der har brug for støtte, og som ikke alene
kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende
undervisning eller anden faglig støtte, jf. § 3 a og § 5, stk. 5, i folkeskoleloven. Der kan også anvendes
tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og klassen som helhed.
Det kan efter omstændighederne være hensigtsmæssigt, at der - evt. i samarbejde med forældrene - laves en
handlingsplan for den pågældende elev med kortsigtede mål for elevens faglige og trivselsmæssige
udvikling.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1
Til nr. 4 (§ 19 i, stk. 1)
22
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Det fremgår af folkeskolelovens § 19 i, stk. 1, 1. pkt., at § 3, stk. 2-6, 8 og 9 og § 3 a gælder tilsvarende for
undervisningen i 10. klasse.
Det foreslås, at § 19 i, stk. 1, 1. pkt., også kommer til at omfatte den forslåede § 3 b, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Det betyder, at tilbuddet om en ordblindetest fra 3. klassetrin og retskravet på en ordblindetest én gang i
skoleforløbet fra 4. klassetrin også gælder for elever i 10. klasse. på samme måde som elever på 3.-9.
klassetrin. En elev, som allerede har fået foretaget en test i grundskolen har ikke krav på endnu en test i 10.
klasse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.4.
Til nr. 5-8 (Kapitel 4 samt §§ 28, 28 a og § 29)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 12, om anerkendelse af
udenlandske pædagoguddannelser og indførelse af kvalifikationskrav til vikarer i folkeskolen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5. og 2.6., samt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 9 (§ 30 b og § 30 c)
Til § 30 b
Folkeskoleloven rummer alene udtrykkelig bestemmelse i forhold til anerkendelse af udenlandske
læreruddannelser, om end Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling lægger til grund, at Styrelsen
for Videregående Uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet allerede har kompetence til at
anerkende udenlandske pædagoguddannelser i medfør af folkeskolelovens § 28 a.
Erhvervene lærer i folkeskolen og pædagog i folkeskolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse er lovregulerede
erhverv i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som senest ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (herefter anerkendelsesdirektivet). Disse erhverv er dermed
omfattet af samme direktivs bestemmelser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.
Reguleringen af erhvervene som lærer og pædagog i folkeskolen er ikke-diskriminerende og nødvendig og
sker med henblik på sikring af kvaliteten af de uddannelser, som udøverne af disse erhverv underviser i. Det
er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings vurdering, at reguleringen endvidere er proportional
og begrundet i tvingende almene hensyn (kvaliteten af uddannelserne).
Med forslaget i § 1, nr. 12, samles reglerne om lærere og pædagoger i indskolingen i én fælles
bestemmelse, ligesom det lovfæstes, at erhvervet som pædagog i folkeskolen anerkendes på samme måde
som erhvervet som lærer og således, at kompetencen til at anerkende udenlandske lærer. Og
pædagogkvalifikationer ligger hos samme myndighed, dvs. Styrelsen for Videregående Uddannelser. Med
ændringen tydeliggøres det i folkeskoleloven, at, at der ikke er forskel på anerkendelse af de to erhverv i
relation til anerkendelsesdirektivet.
Styrelsens kompetence efter den foreslåede bestemmelse
§ 30 b
vil omfatte behandling af ansøgninger fra
alle med udenlandske kvalifikationer, dvs. både fra statsborgere i EU, i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, i et land som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede
erhverv, og i tredjelande. Der vil således både kunne blive tale om behandling af ansøgninger vedrørende
erhvervs- og uddannelsesmæssige kvalifikationer erhvervet i EU, i Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, i et land som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede
erhverv, og i tredjelande. Der vil blive fastsat nærmere regler om styrelsens behandling af disse ansøgninger,
herunder om hvilke dokumenter der skal medsendes en ansøgning m.v. Reglerne i bekendtgørelse om
anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. vil finde tilsvarende anvendelse.
Erhvervet som folkeskolelærer i folkeskolen
23
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Efter folkeskolelovens § 28, stk. 1, skal en lærer i folkeskolen have en dansk læreruddannelse. Efter
folkeskolelovens § 28 a, stk. 1, kan Styrelsen for Videregående Uddannelser tillige godkende, at personer
med udenlandske lærerkvalifikationer kan opfylde kvalifikationskravene til lærere i folkeskolen. Personer,
der er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv, har adgang til at udøve et lovreguleret erhverv i Danmark på samme vilkår, som
gælder for personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis de opfylder betingelserne i
anerkendelsesdirektivet, jf. § 3, stk. 1, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige
kvalifikationer.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 30 b, stk. 1, 1. pkt.,
flyttes den gældende bestemmelse vedrørende
godkendelse af udenlandske lærerkvalifikationer fra § 28 a, stk. 1, 1. pkt., til den nye bestemmelse i § 30 b,
stk. 1, 1. pkt. Derudover tilføjes lærerens mulige opgaver i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens § 29 a,
således at disse opgaver (også) er omfattet af Styrelsen for Videregående Uddannelsers kompetence. Det
bemærkes i den forbindelse, at understøttende undervisningsopgaver allerede er omfattet af den gældende
bestemmelse i folkeskolelovens § 28 a, stk. 1, da det følger af § 28, stk. 1, at personer med læreruddannelse
kan varetage undervisning, herunder understøttende undervisning i 1.-10 klasse.
Den foreslåede
§ 30 b, stk. 1, 2. pkt.,
er en videreførelse af den gældende § 28 a, stk. 1, 2. pkt. Det fremgår
af bestemmelsen, at godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der svarer
til uddannelsen til lærer i folkeskolen.
Erhvervet pædagog i folkeskolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse
Det følger af folkeskolelovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at underviseren for at kunne varetage undervisningen i
børnehaveklassen skal have gennemført uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der er
godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling til dette formål.
Efter folkeskolelovens § 29 a og § 30 kan pædagoger, jf. folkeskolelovens § 29, endvidere varetage såvel
afgrænsede undervisningsopgaver på 1.-3. klassetrin og understøttende undervisningsopgaver.
Med folkeskolereformen er pædagogerne tiltænkt en langt større rolle i folkeskolens undervisning, og med
lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af folkeskolen (Indførelse af en længere og mere varieret
skoledag), fik pædagoger tillagt yderligere kompetence til at varetage undervisning i folkeskolen.
Folkeskolelovens § 28 a blev indført ved § 2 i lov nr. 1569 af 21. december 2010 (L 42/2010). Af de
almindelige bemærkninger (hhv. afsnit 2.2.1.1 og 2.2.2.1) fremgår det, at undervisningsministeren ved aftale
af 10. april 2008 mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om
overførsel af Styrelsen for International Uddannelse og Den Koordinerede Tilmelding (KOT) til Ministeriet
for Videnskab, Teknologi og Udvikling bemyndigede Styrelsen for International Uddannelse til at tildele
undervisningskompetence til udenlandske lærere i den danske gymnasieskole og hf-kursus.
Det fremgår af aftalen af 10. april 2008, at konsekvensændringer som følge af ressortomlægningen af
relevant lovgivning skulle gennemføres ved lejlighed efter nærmere aftale mellem Undervisningsministeriet
og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Ved aftale af 10. april 2008 mellem
Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, fik Styrelsen for
International Uddannelse endvidere bemyndigelse til at anerkende udenlandske læreres kompetencer til at
undervise i den danske folkeskole.
Baggrunden for folkeskolelovens § 28 a var ifølge de almindelige bemærkninger (afsnit 2.2.2.2), at det
”lovfæstes, at kompetencen til at godkende, at personer med udenlandske lærerkvalifikationer varetager
undervisningen i 1.-10. klasse, henhører under Styrelsen for International Uddannelse. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets afsnit 2.2.1.1 om ressortansvaret. Det foreslås, at det fremgår udtrykkeligt
af folkeskoleloven, at Styrelsen for International Uddannelse kan godkende, at lærere, som ikke har
gennemført den danske uddannelse til lærer i folkeskolen og ikke har fået godkendt en anden dansk
læreruddannelse, kan varetage undervisning i 1.-10. klasse.”
Inden indførelsen af folkeskolelovens § 28 a var der i folkeskolelovens dagældende § 28, stk. 1, 3. pkt., en
bestemmelse om adgang til i særlige tilfælde at fravige kravet om, at en lærer har gennemført den danske
læreruddannelse eller anden læreruddannelse, der er godkendt i denne henseende. Af L 42/2010’s specielle
24
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
bemærkninger til § 2, nr. 1 og 2, (ophævelse af § 28, stk. 1, 3. pkt., og indførelsen af § 28 a) fremgår
følgende:
”Den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 1, er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende
bestemmelse i § 28, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkeskolen, som i særlige tilfælde giver undervisningsministeren
bemyndigelse til at fravige kravet om, at for at kunne varetage undervisning i 1.-10. klasse skal den
pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, eller anden læreruddannelse, der er
godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede
består en prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere
i folkeskolen. Med den foreslåede § 28 a, stk. 1, placeres bestemmelsen om Styrelsen for International
Uddannelses kompetence om godkendelse af udenlandske folkeskolelærerkvalifikationer i en bestemmelse
for sig, og de eksisterende bestemmelser i lovens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., forbeholdes udgangspunktet om,
at varetagelse af undervisning i 1.-10. klasse kræver gennemførelse af den danske folkeskolelæreruddannelse
eller godkendelse af anden dansk læreruddannelse.”
Med hensyn til pædagoger er der i folkeskolelovens gældende § 29, 3. pkt., en bestemmelse lig den
dagældende § 28, stk. 1, 3. pkt. Anvendelsesområdet for den dagældende § 28, stk. 1, 3. pkt., var bl.a. i
praksis at sikre, at personer med udenlandske lærerkvalifikationer i overensstemmelse med internationale
regler og aftaler var ligestillet med personer med godkendte danske lærerkvalifikationer. Den gældende § 29,
3. pkt., har samme anvendelsesområde.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 30 b, stk. 2, 1. pkt.,
skrives det ind i folkeskoleloven, at det henhører
under Styrelsen for Videregående Uddannelsers kompetence at godkende, at pædagoger, som ikke har
gennemført den danske uddannelse til pædagog eller har fået godkendt en tilsvarende uddannelse, jf. § 29, 1.
pkt., varetager undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin samt understøttende
undervisningsopgaver på alle klassetrin.
Det skrives således med den foreslåede ændring ind i folkeskoleloven, at det er Styrelsen for Videregående
Uddannelsers kompetence i henhold til anerkendelsesdirektivet at anerkende erhvervsmæssige
kvalifikationer med henblik på adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv på Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestillings område, herunder erhverv som pædagog i folkeskolens børnehaveklasse, på 1.-
3. klassetrin og i forbindelse med understøttende undervisningsopgaver.
Den foreslåede
§ 30 b, stk. 2, 2. pkt.,
svarer til den gældende bestemmelse i § 28 a, stk. 1, 2. pkt., om
godkendelse af lærerkvalifikationer. Det fremgår således af den foreslåede bestemmelse, at godkendelse efter
1. pkt. forudsætter at den pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til pædagog.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes det endvidere, at styrelsen skal sikre, at ansøgere med
udenlandske kvalifikationer som pædagog opfylder betingelserne for at arbejde som pædagog i folkeskolen.
Hvis styrelsen vurderer, at en ansøger ikke besidder tilstrækkelige kvalifikationer, kan styrelsen kræve, at
ansøgeren består prøver i pædagogiske fag eller gennemgår en prøvetid for at opnå kompetence som
pædagog i folkeskolen.
De foreslåede bestemmelser i
§ 30 b, stk. 3 og 4,
svarer til de gældende bestemmelser i folkeskolelovens §
28 a, stk. 2 og 3. Det fremgår således af den foreslåede
§ 30 b stk. 3,
at Styrelsen for Videregående
Uddannelsers afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Klageadgangen foreslås dermed fortsat afskåret ved lov med hensyn til både realitets- og legalitetsprøvelsen
af styrelsens afgørelser. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vurderer, at styrelsen besidder
den fornødne faglige sagkundskab og erfaring til at træffe den endelige afgørelse vedrørende sådan
godkendelse. Afskæringen af klageadgang indebærer, således at der ikke kan klages til Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling over styrelsens konkrete afgørelser i henhold til stk. 1 og 2, hverken i forhold til
realitets- eller legalitetsspørgsmål. Idet ministeren for børn, undervisning og ligestilling har det
lovgivningsmæssige ansvar for styrelsens afgørelser på dette område, kan de konkrete afgørelser, som
styrelsen træffer i henhold til stk. 1 og 2, heller ikke påklages til Uddannelses- og Forskningsministeriet
uanset styrelsens ressortmæssige tilknytning hertil.
I
§ 30 b, stk. 4,
videreføres den gældende bemyndigelse om, at ministeren for børn, undervisning og
ligestilling kan fastsætte regler om krav til styrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2. Der vil blive fastsat
nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om godkendelse af lærer- og pædagogkvalifikationer opnået i
25
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
udlandet i overensstemmelse med de krav, der fremgår af anerkendelsesdirektivet. Godkendelse forudsætter,
at den pågældende har kvalifikationer, der svarer til hhv. uddannelsen til lærer i folkeskolen og uddannelsen
til pædagog. For at der kan foretages en konkret vurdering af den pågældendes udenlandske uddannelse
sammenholdt med kravene til uddannelsen til lærer i folkeskolen eller uddannelsen til pædagog, vil der
derfor blandt andet blive fastsat regler om, hvilke dokumenter der skal medsendes en ansøgning om
godkendelse.
Den foreslåede ændring af folkeskoleloven indebærer ikke en ændring af ministeren for børn, undervisning
og ligestillings og uddannelses- og forskningsministerens respektive ressortområder.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.
Til § 30 c
Det følger af folkeskolelovens § 28, stk. 1, at en underviser i folkeskolen for at kunne varetage
undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller
anden læreruddannelse, der er godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestilling i denne
henseende.
Folkeskolelovens § 28, stk. 2, giver efter sin ordlyd mulighed for at ansætte personer med særlige
kvalifikationer til at undervise i et eller flere fag (såkaldt faglærere). De pågældende faglærere får ikke en
generel undervisningskompetence, men alene undervisningskompetence til at undervise i et eller flere fag alt
efter deres særlige kvalifikationer.
Med hensyn til klasselærerfunktionen fremgår det af folkeskolelovens § 18, stk. 5, at det undervisende
personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til
klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af
klassens lærere eller pædagoger. Der er efter ordlyden af bestemmelsen i § 18, stk. 5, ikke mulighed for, at
personer med andre kvalifikationer end lærer- og pædagoguddannelserne kan varetage
klasselærerfunktionen.
Kvalifikationskravene til underviserne i folkeskolen i henhold til folkeskolelovens § 28 indebærer, at
undervisningen i fagene i folkeskolens fagrække, jf. lovens § 5, skal varetages af en uddannet lærer eller en
person med særlige kvalifikationer til at undervise i de(t) enkelte fag. Lovens § 18, stk. 5, indebærer
desuden, at personer, der varetager klasselærerfunktionen, skal være uddannede lærere eller pædagoger.
Det fremgår af folkeskolelovens § 29, at for at kunne varetage undervisningen i børnehaveklassen skal
underviseren have gennemført uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af
ministeren for børn, undervisning og ligestilling til dette formål, jf. dog §§ 29 a og 30. Godkendelsen kan
betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af ministeren for børn,
undervisning og ligestilling er godkendt til at uddanne pædagoger. Ministeren for børn, undervisning og
ligestilling kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen.
Efter lovens § 29 a kan personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. §§ 28 og 29, varetage
undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en betingelse, at pædagogen på 1.-3. klassetrin
varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.
Tilsvarende er det en betingelse, at læreren i børnehaveklassen varetager afgrænsede undervisningsopgaver
inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.
Endelig fastsætter lovens § 30, at ud over læreruddannede, kan personale med pædagoguddannelse, jf. §
29, og andet personale med relevante kvalifikationer varetage understøttende undervisningsopgaver.
Understøttende undervisning, som er nærmere beskrevet i lovens § 16 a, er en anden opgave end varetagelse
af undervisning i folkeskolens fagrække i henhold til folkeskolelovens § 5.
Folkeskoleloven indeholder ikke særskilte bestemmelser om brug af vikarer m.v. Det betyder, at en vikar,
som skal stå for undervisningen eller varetage klasselærerfunktionen, skal opfylde de samme
kvalifikationskrav, som gælder for de fastansatte undervisere.
Det foreslås, at det i en ny bestemmelse i
§ 30 c,
fastsættes, at kommunalbestyrelsen midlertidigt kan
fravige lovens § 28, stk. 1, 1. pkt., § 29, 1. pkt., § 29 a, 1. pkt., og 30 a i helt særlige tilfælde, hvor det ikke er
muligt at ansætte personer med kvalifikationer som nævnt i §§ 28 og 29 til at varetage undervisningen i
26
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
kompetenceområderne i børnehaveklassen hhv. i fagene i 1.-10. klasse. Forslaget indebærer, at
kommunalbestyrelsen i disse helt særlige tilfælde, kan ansætte en vikar m.v. til at varetage undervisningen i
kompetenceområderne i børnehaveklassen hhv. i fagene i 1.-10. klasse.
Forslaget i § 30 c indeholder i overensstemmelse med den hidtidige praksis en meget snæver undtagelse
ved siden af de udtrykkelige kvalifikationskrav i folkeskolelovens kapitel 4.
Den alt overvejende hovedregel er fortsat, at man for at kunne varetage undervisningen i børnehaveklassen
skal være pædagoguddannet, jf. lovens § 29, og for at kunne varetage undervisningen i 1.-10. klasse, skal
man være læreruddannet, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 1. Herudover kan der ansættes personer med særlige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag (såkaldte faglærere), jf. lovens § 28, stk. 2. Brugen af vikarer
uden de rette kvalifikationer vil også kunne reduceres via hensigtsmæssig skemalægning. Hvis en lærer er
syg, kan der fx gives understøttende undervisning i de timer læreren skulle have undervist i et fag. Når
læreren kommer tilbage, kan de aflyste timer i faget erstattes inden for den samlede undervisningstid.
Der kan imidlertid opstå situationer, hvor en skole, på grund af mangel på fornøden arbejdskraft kan være
nødsaget til at ansætte vikarer uden de krævede kvalifikationer, for at kunne opfylde sin forpligtelse til at
give eleverne undervisning.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på den gældende retstilstand. Med bestemmelsen præciseres
loven, så den allerede gældende mangeårig praksis som er nærmere beskrevet i de almindelige
bemærkninger, jf. afsnit 2.6, fremgår udtrykkeligt af loven. Ændringerne har derfor ikke betydning for, i
hvilket omfang der kan bruges vikarer uden lærer- eller pædagoguddannelse i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der bliver udfoldet tilstrækkelige anstrengelser for at besætte
ledige stillinger, herunder vikariater, med personer, som har en læreruddannelse eller særlige kvalifikationer
til at undervise i enkelte fag. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere, om en person har tilstrækkelige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag og i givet fald i hvilke fag.
I nogle tilfælde kan det vise sig at være umuligt eller meget vanskeligt at skaffe fornøden arbejdskraft i
form af lærer- eller pædagog uddannede eller faglærere. Kommunerne har imidlertid pligt til at sørge for, at
eleverne i folkeskolen får den fornødne undervisning, hvorfor kommunalbestyrelsen kan være nødsaget til at
ansætte personer, der ikke opfylder kvalifikationskravene, hvis det ikke viser sig muligt at skaffe lærer- eller
pædagoguddannede (eller faglærere) til at varetage den fornødne undervisning.
Kommunalbestyrelse vil i sådanne tilfælde som efter den hidtil gældende praksis – efter omstændighederne
– kunne ansætte undervisere, der ikke opfylder kvalifikationskravene i folkeskolelovens kapitel 4, til
midlertidigt at varetage undervisningen i kompetenceområderne i børnehaveklassen hhv. i fagene i 1.-10.
klasse.
Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelserne, hvor det er praktisk muligt, iværksætter evt. opslag
eller på anden vis afsøger mulighederne for at ansætte en person, der lever op til kvalifikationskravene, før
en person uden de relevante uddannelsesmæssige kvalifikationer ansættes. En kommune er både ved
fastansættelse og besættelse af vikariater m.v. forpligtet til at foretrække uddannede lærere, personer med
særlige kvalifikationer eller pædagoger frem for personer uden en lærer- eller pædagoguddannelse.
Det vil dog ikke altid ved pludselig opstået forfald hos en lærer eller pædagog være praktisk muligt at
iværksætte tiltag for at afsøge mulighederne for at skaffe uddannede lærere eller pædagoger til at varetage en
vikaropgave; særligt ikke ved meget kortvarige vikariater som fx nogle få undervisningstimer en enkelt dag.
Er der derimod tale om, at en kommunalbestyrelse fx i forbindelse med (forårets) planlægning af det
kommende skoleår eller som følge af, at en lærer eller pædagog har varslet barsel, må konstatere, at der
mangler en underviser til et længerevarende vikariat, bør kommunalbestyrelsen iværksætte tiltag for at
afsøge mulighederne for at besætte stillingen med personer, som har en læreruddannelse eller særlige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.5.
Til nr. 10 og 11 (§ 31)
Efter den gældende § 31 kan lærere efter anmodning fritages for at undervise i faget kristendom.
27
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Med de foreslåede ændringer i § 31 udvides den gældende bestemmelse til at omfatte andre faggrupper end
lærere, herunder pædagoger, som har kvalifikationer til at undervise i faget kristendom i folkeskolen.
Pædagoger kan i begrænset omfang undervise i faget kristendom på 1.-3. klassetrin, jf. den gældende § 29 a.
Til nr. 12 (§ 44, stk. 2)
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og kommunalbestyrelsen har ansvaret herfor, jf.
folkeskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den enkelte skole og kommunens
samlede skolevæsen og har kompetencen til at træffe enhver beslutning om folkeskolen inden for lovens
rammer, med mindre der er tale om beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed fx
skolebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed og træffer bl.a. beslutning om
antallet af skoledage, elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde, jf. folkeskolelovens § 40.
Den enkelte folkeskoles ledelse består af skolebestyrelsen og skolelederen.
Skolebestyrelsen skal udøve sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen
fastsætter og fører tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, j f. lovens § 44, stk. 1. Skolebestyrelsen
fastsætter principper for skolens virksomhed, godkender skolens budget, fastsætter skolens ordensregler og
værdiregelsæt og afgiver udtalelser om diverse forhold, herunder bl.a. om ansættelse af leder og lærere, jf.
lovens § 44, stk. 2-10.
Skolebestyrelsen fastsætter efter lovens § 44, stk. 2, bl.a. principper om undervisningens organisering,
herunder bl.a. om understøttende undervisning og holddannelse, samarbejdet mellem skole og hjem og om
skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, underretning af hjemmene om elevernes udbytte af
undervisningen og om fællesarrangementer for eleverne i skoletiden. Skolebestyrelsen vil som led heri bl.a.
kunne fastsætte principper om skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer og skolens arbejde med
elevernes udvikling i skolens fællesskaber. Et princip er en grundtanke, der rummer en forestilling om, i
hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig. Et princip må ikke formuleres som et diktat, men skal
give skolelederen plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til
praksis.
Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens
virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 45, stk. 1.
Der er i rapporten ”Afrapportering af inklusionseftersynet” fra maj 2016 identificeret områder, hvor der er
behov for, at skolen arbejder mere systematisk med at styrke elevernes personlige og sociale kompetencer,
som har stor betydning for deres senere muligheder for uddannelse, job og tilfredshed med livet som voksne.
Der er i rapporten en anbefaling om, at skolebestyrelserne skal udarbejde principper for inkluderende
læringsmiljøer og skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens fællesskaber. Der henvises til, at
folkeskolen grundlæggende består af læringsfællesskaber, der skal rumme alle elever. Det gælder både de
fagligt svage og de fagligt stærke elever og elever med særlige behov. Alle elever skal mødes af
læringsmiljøer, der fremmer faglig udvikling og trivsel, uanset om eleverne går i et alment tilbud eller i et
specialtilbud.
Det foreslås derfor, at § 44, stk. 2, ændres, således at skolebestyrelsen forpligtes til at fastsætte principper
for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens fællesskaber.
Skolebestyrelsens principper for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens fællesskaber skal, som
de øvrige principper skolebestyrelsen fastsætter, holde sig inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer,
og skal give skolens leder råderum til at varetage den pædagogiske ledelse af skolen, jf. lovens § 45 herunder
mulighed for at vælge mellem flere løsninger, når princippet skal føres ud i virkeligheden. Principperne vil
fx kunne handle om:
- At skabe en fælles forståelse af inkluderende fællesskaber, herunder en fælles sprogbrug m.m.
- Hvordan forældrene kan støtte op om fællesskaber for alle elever på skolen.
- Hvordan eleverne kan inddrages i at skabe og vedligeholde inkluderende fællesskaber.
- Hvordan der i forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole kan arbejdes for, at alle elever bliver en
del af fællesskabet i skolen.
28
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Hvad der forventes af skolens ledelse, medarbejdere, forældre og elever i forhold til at skabe et
inkluderende læringsmiljø på skolen.
- Hvordan der kan arbejdes med viden og kompetencer i forhold til elevernes forskellige behov.
Skolebestyrelsen fører som led i sit tilsyn med skolen, jf. § 44, stk. 1, bl.a. tilsyn med undervisningens
omfang indhold og kvalitet, herunder at skolen har faglige og sociale fællesskaber, der kan understøtte et
inkluderende læringsmiljø, og at de principper, som skolebestyrelsen har fastsat om skolens fællesskaber
følges. Skolebestyrelsen vil også som led i sin godkendelse af skolens budget, jf. lovens § 44, stk. 3, kunne
have fokus på, om de økonomiske rammer for skolen understøtter arbejdet med faglige og sociale
fællesskaber, herunder et inkluderende læringsmiljø.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.
Til nr. 13 (§ 45, stk. 4)
Undervisningstidens længde er fastsat som en årsnorm i folkeskolelovens § 14 b, stk. 1. Det fremgår af
bestemmelsen, at undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af
1) mindst 1.200 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og
3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.
Der er ikke fastsat en norm for antallet af skoledage eller for hvor lang den enkelte skoledag eller skoleuge
skal være, men det forudsættes, at undervisningen normalt foregår inden for tidsrummet mellem ca. kl. 8.00
og kl. 16.00.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1. Kommunalbestyrelsen
har som følge heraf kompetencen til at træffe enhver beslutning om folkeskolen inden for det gældende
lovgrundlag, med mindre der er tale om beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed fx
skolebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk.
2. Kommunalbestyrelsen træffer bl.a. beslutning om antallet af skoledage, elevernes undervisningstimetal og
skoledagens længde, jf. lovens § 40, stk. 2, nr. 5. Det fremgår af bestemmelsen, at disse beslutninger skal
træffes af kommunalbestyrelsen på et møde. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan delegere
beslutningerne til skolens leder eller til skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsen fastsætter principper om undervisningens organisering, herunder om skoledagens længde,
jf. lovens § 44, stk. 2, nr. 1. Et princip er en grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning
skolens virksomhed skal bevæge sig. Et princip må ikke formuleres som et diktat, men skal give
skolelederen plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis.
Skolebestyrelsen kan dermed ikke efter de gældende regler beslutte, inden for hvilket tidstum skoledagen
skal afvikles, men kan alene fastsætte principper herom.
Skolebestyrelsen kan efter lovens § 44, stk. 10, afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og
kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal
afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.
Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens
virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 45, stk. 1, 2. pkt. Skolelederen
leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens
elever, jf. § 45, stk. 2, 1. pkt. Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner,
forslag vedrørende principper for skolens virksomhed m.v. og forslag til skolens budget, jf. § 45, stk. 3.
Det vil i praksis normalt være skolens leder, der – inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og
skolebestyrelsens principper - fastlægger skolens skemaer for undervisningen. På flere skoler er der allerede
en praksis med, at skolebestyrelsen forelægges skolens skemaer forud for skolestart.
Det foreslås i et nyt
§ 45, stk. 4,
at skolens leder i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår
skal forelægge skolens skemaer for undervisningen og principper for skiftende skemaer for skolebestyrelsen
med henblik på at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom. Skolebestyrelsen inddrages dermed i
29
-
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
højere grad i skoledagens tilrettelæggelse, herunder i inden for hvilket tidsrum skoledagen normalt skal
afvikles på de enkelte klassetrin. Dette kan efter lokale prioriteringer, ønsker og behov øge skolebestyrelsens
medindflydelse i forhold til tilrettelæggelse af skoledagen ud over den mulighed, som skolebestyrelsen
allerede har for at fastsætte principper om undervisningens organisering, herunder om elevernes
undervisningstimetal på hvert klassetrin og skoledagens længde. Formålet med at styrke inddragelsen af
skolebestyrelsen er at øge forældrenes lokale medindflydelse på deres børns skoledag og sikre ansvar for
udviklingen af den enkelte folkeskole.
Forslaget ændrer ikke på, at det er kommunalbestyrelsen, der på et møde træffer beslutning om
skoledagens længde, jf. lovens § 40, stk. 2, nr. 5. Kommunalbestyrelsen kan - som en del af fastsættelsen af
mål og rammer for skolen – fastsætte en ramme for, i hvilket tidsrum skoledagen normalt skal afvikles.
Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere beslutningen om, inden for hvilket tidsrum skoledagen normalt
skal afvikles, til skolens leder eller til skolebestyrelsen.
Skolens leder forpligtes med den nye bestemmelse til at forelægge skolens skemaer for skolebestyrelsen i
forbindelse med det kommende skoleårs planlægning. I de tilfælde, hvor en skole har skiftende skemaer, som
fastlægges løbende i løbet af skoleåret, og det derfor ikke er muligt at forelægge skemaerne i forbindelse
med det kommende skoleårs planlægning, skal skolens leder forelægge rammerne for hvordan de skiftende
skemaer fastlægges for skolebestyrelsen. Det kan fx være rammer for, inden for hvilket tidsrum
undervisningen vil blive placeret, rammer for hvordan undervisning og pauser placeres og rammer for hvor
ofte skemaerne skifter.
Efter den foreslåede bestemmelse skal skemaerne forelægges for skolebestyrelsen i forbindelse med
planlægningen af det kommende skoleår. Der er ikke fastsat noget nærmere tidspunkt for, hvornår
forelæggelsen skal ske, da det kan være forskelligt, hvornår de enkelte kommuner og skoler planlægger det
kommende skoleår. Det er hensigten med forslaget, at skolebestyrelsen udtalelse om skemaerne indgår i
planlægningen og fastlæggelsen af skemaerne. Skolebestyrelsens inddragelse bør derfor ske på et
hensigtsmæssigt tidspunkt under hensyntagen hertil. Skolens leder vil kunne fastsætte en frist for
skolebestyrelsens udtalelse. Skolebestyrelsens manglende udtalelse vil ikke kunne sætte en stopper for
planlægningen af det kommende skoleår og fastlæggelsen af elevernes skemaer.
Skolebestyrelsen får med den nye bestemmelse i § 45, stk. 4, alene kompetence til at afgive en udtalelse
om skolens skemaer og rammerne for skiftende skemaer. Kommunalbestyrelsen og skolens leder er ikke
forpligtet til at følge skolebestyrelsens udtalelse, men af hensyn til forældrenes lokale medindflydelse vil det
være hensigtsmæssigt, hvis elevernes skemaer tilrettelægges på en måde, som i videst muligt omfang har
opbakning fra skolebestyrelsen. Da der alene er tale om, at skolebestyrelsen skal høres, vil det i sidste ende
være skolelederen, der under ansvar over for kommunalbestyrelsen har ansvaret for skemaerne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.
Til nr. 14 (§ 54, stk. 1)
Folkeskolelovens § 54 oplister de bestemmelser i folkeskoleloven, som giver forældre rettigheder i forhold
til afgørelser, der træffes efter folkeskoleloven i relation til deres børn. Det er i bestemmelsen anført, at
forældrenes rettigheder tilkommer den eller de personer, der har forældremyndigheden over eleven.
Det foreslås, at der i folkeskolelovens § 54, stk. 1, indsættes en henvisning til den ny bestemmelse i lovens
§ 3 b, der foreslås indført med forslagets § 1, nr. 2, om indførelse af retskrav på en ordblindetest.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. marts 2017.
Det foreslås, i
§ 2, stk. 2,
at lovforslagets § 1, nr. 1-12, og nr. 14, først træder i kraft den 1. august 2017.
Det betyder, at det alene er lovforslagets § 1, nr. 13, der træder i kraft den 1. marts 2017.
Det forslag, der foreslås at træde i kraft den 1. marts 2017, er den ny bestemmelse i den foreslåede § 45,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 om at skolebestyrelserne skal have mulighed for at udtale sig om det
kommende skoleårs skemaer. Det foreslås, at denne bestemmelse skal træde i kraft den 1. marts 2017, så den
30
 BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 2: Lovudkast til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolereformen), fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
vil skulle finde anvendelse i forbindelse med kommuners og skolers planlægning af skoleåret 2017/18. Den
nye bestemmelse omfatter skemaer for undervisningen og rammerne for skiftende skemaer, der udarbejdes
efter den 1. marts 2017. Skolerne planlægger typisk næste skoleårs skemaer for undervisningen og rammerne
for skiftende skemaer i april-maj, så mange kommuner og skoler vil - alt efter hvor fremskreden
planlægningen af skoleåret 2017/18 er - kunne nå at forelægge skemaer og rammer for skiftende skemaer for
skolebestyrelsen i overensstemmelse med den ny bestemmelse i forbindelse med skemalægningen for
skoleåret 2017/18.
31