Styrkede gymnasiale uddannelser?
Der skal gennemføres en ny reform af gymnasieskolen fra 2017 og frem. Det er vi vant til. Den sidste
reform, fra 2005, havde samme gode hensigt. Den har vi nu tumlet med ude på gymnasierne i over 10 år,
med varierende held og udbytte. Der er dog nok ikke nogen, som vil påstå at det ikke har kostet mange
ressourcer – menneskeligt såvel som økonomisk – at implementere f.eks. de mange tværfaglige tiltag
såsom, Almen Studieforberedelse (AT), Studieretningsprojektet (SRP), Kultur- og samfundsfagsgruppen (KS)
osv. Det tages der også højde for ift. denne nye reform, når man på Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestillings hjemmeside kan læse:
”Reformen af de gymnasiale uddannelser kræver omstilling på skolerne og udvikling af den pædagogiske
praksis. Det er den enkelte skole, bestyrelse, ledelse og lærer, der skal realisere intentionerne i
gymnasiereformen. Og den lokale indsats skal understøttes, så skolerne kan nå reformens mål.”
Der er dog et par kæmpestore forskelle på situationen ude på gymnasierne i 2005 og så i dag. Forskelle, der
maner til alvorlig bekymring.
I 2013 fik gymnasielærerne ny overenskomst, eller rettere, dén vi havde blev sløjfet af vores arbejdsgiver.
Et resultat af dette er, at overarbejde ikke automatisk honoreres mere. Det er nu op til de enkelte
gymnasiers ledelse at afgøre, hvordan man vil definere overarbejde. Et andet resultat er, at den almindelige
undervisnings normer nu også kan reguleres af gymnasiets ledelse. De fleste steder har det, inden for de
sidste 2-3 år, betydet at gymnasielærerne arbejder mere end nogensinde. Det veksler fra institution til
institution, men på min skole, som ikke er en af de værste, ligger de fleste med en øget arbejdsbelastning
på mellem 10 og 20 procent. Dette skyldes naturligvis OK 13, men nok så meget også de besparelser som er
vedtaget. I 2016 skal der spares 2%. Det har allerede resulteret i omkring 1000 færre lærere på landsplan.
Desværre er det kun begyndelsen, fordi en kombination af omprioritering og yderligere besparelser lægger
op til en 5% besparelse i 2017. Faktisk er der spareplaner langt ud i fremtiden.
Derfor er der en udpræget dårlig stemning på min arbejdsplads, og sikkert også i resten af landet. Flere af
mine kolleger, mig selv inkluderet, sover dårligt om natten. Vi ser naturligvis også fremad med bekymring.
Når man er presset, leder man efter et lys for enden af tunnellen. Der er bare ikke noget lys. Tværtimod, så
ligger der fyringsrunder og endnu højere arbejdsbelastning til de tilbageværende og venter i 2017 - året
hvor vi skal i gang med at implementere en ny reform. Så vidt jeg ved, er det tilnærmelsesvis den samme
udvikling, der er foregået i folkeskolen.
Der er kun tabere i dette spil: lærerne, af ovennævnte grunde; eleverne (særligt de svage!), fordi de vil
modtage en ringere undervisning i op til 13 år; og mon ikke også samfundet som helhed vil komme til at
mærke disse konsekvenser?
Det må være op til de ansvarlige på Christiansborg at forklare, hvordan denne styrkelse af de gymnasiale
uddannelser skal foregå set i lyset af ovenstående. Jeg kan ikke se det. Det er ikke noget efteruddannelse til
”… udvikling af den pædagogiske praksis. ” kan råde bod på. Man snakker om manglen på ’varme hænder’ i
sundhedsvæsenet. I uddannelsessektoren kan man passende sige, at der kommer til at mangle ’kolde
hoveder’. Hvis udviklingen fortsætter, så bliver et af disse hoveder mit, for jeg er træt af et job, hvor min
arbejdsgiver tydeligvis ikke sætter pris på min indsats.
Mvh.
Alexander Strand