BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 10: Regeringens handlingsplaner for henholdsvis forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme samt forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del Bilag 10
Offentligt

OKTOBER 2016

FOREBYGGELSE OG

BEKÆMPELSE AF

EKSTREMISME OG

RADIKALISERING

NATIONAL HANDLINGSPLAN

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

Forord

Danmark er et af de mest trygge lande

i verden. Et demokratisk velfærdssam-

fund, hvor den enkelte har frihed og

muligheder – og hvor vi passer godt

på hinanden. Men negative kræfter fra

ekstremistiske miljøer, både i og udenfor

landet, udfordrer sikkerheden og sam-

menhængskraften i det danske samfund.

Derfor er det vigtigere end nogensinde,

at vi værner om de grundlæggende

værdier og det fundament af frihedsret-

tigheder, som vores samfund er baseret

på. Værdier som frihed, demokrati, tryg-

hed og selvbestemmelse for det enkelte

menneske. Vi skal målrettet bekæmpe

de kræfter, der ønsker vold, had og

undertrykkelse.

Vi skal insistere på retten til at leve et

frit liv, men vi må erkende, at frihed og

sikkerhed ikke kommer af sig selv. Det

er noget, vi skal kæmpe for og beskytte.

Meget gøres allerede, men det er nød-

vendigt at gøre en ekstra indsats på en

række områder, hvis vi skal forebygge og

bekæmpe den radikalisering, som er en

af de største trusler mod vores frihed og

sikkerhed.

Gennem de senere år er der sket en be-

tydelig styrkelse af myndighedernes ind-

sats mod terror med en række anti-ter-

rorpakker. Senest er der sket en markant

styrkelse af indsatsen mod terror i for-

bindelse med flerårsaftalen for politiet og

anklagemyndigheden i 2016-2019.

Men at forhindre ekstremisme og radi-

kalisering kræver andet og mere end

dygtigt politiarbejde. Det kræver en om-

fattende forebyggende indsats af natio-

nale myndigheder, lokale myndigheder

og civilsamfundet. Først og fremmest

skal vi gennem gode dagtilbud, skoler og

uddannelser sikre os, at børn og unge

udvikler demokratiske, kritiske og so-

ciale kompetencer, så de kan bidrage til

samfundets fortsatte positive udvikling.

Uddannelse og beskæftigelse fremmer

medborgerskab og er det allerbedste

værn mod, at unge lader sig besnære af

ekstremistiske budskaber.

Viser en person alligevel tegn på radi-

kalisering, skal der være et solidt be-

redskab på plads. Et beredskab som er

baseret på et tæt samarbejde mellem

alle myndigheder. Fagfolk skal kunne

identificere tegn på radikalisering og

risikoadfærd så tidligt som muligt, så der

hurtigt iværksættes de nødvendige tiltag

for at dæmme op for en uhensigtsmæs-

sig udvikling og adfærd. Vi skal sætte

hårdt ind over for ulovlige handlinger fra

personer i ekstremistiske miljøer, men

vi skal også sætte ind med målrettede

exit-indsatser og resocialiserende tiltag,

hvor der er vilje til forandring.

Intern og ekstern sikkerhed hænger tæt

sammen, og forebyggelse af ekstremis-

me er også centralt i dansk udenrigs-,

sikkerheds- og udviklingspolitik samt i in-

ternationale fora, hvor Danmark deltager.

Alle gode kræfter kan være med til at til at

fremme en positiv udvikling – myndighe-

der, forældre, familier og civilsamfundet.

Vi har alle et ansvar for at vise, at der er

et alternativ til ekstremistiske miljøers

ødelæggende livssyn og handlinger.

Regeringen – oktober 2016

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 10: Regeringens handlingsplaner for henholdsvis forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme samt forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling BUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 10: Regeringens handlingsplaner for henholdsvis forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme samt forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Indhold

1. Indledning

.................................................................................................................. 6

Oversigt over handlingsplanens nye initiativer ........................................................8

2. Håndtering af terrortruslen

.................................................................................... 10

3. Den danske forebyggelsesmodel

......................................................................... 12

Tværgående myndighedssamarbejde og centrale aktører ...................................12

Væsentligste myndighedsaktører i indsatsen til forebyggelse af

ekstremisme og radikalisering...............................................................................14

Helhedsorienteret forebyggelsesindsats ...............................................................16

Indgribende indsatser – personer i ekstremistiske miljøer ....................................16

Foregribende indsatser – personer i risiko for radikalisering ................................16

Opbyggende indsatser – alle børn og unge ..........................................................16

4. Eksisterende indsats til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

...... 18

Rådgivning til kommuner og kriminalpræventive samarbejder .............................18

Opkvalificering af fagpersoner ..............................................................................18

Ekstremistiske miljøer og personer i risiko for radikalisering ................................19

Fremmedkrigere ....................................................................................................19

Fængsler og kriminelle miljøer ..............................................................................20

Asylsystemet .........................................................................................................20

Skole og undervisning ...........................................................................................21

Unge, foreningsliv og civilsamfundsaktører ..........................................................21

Udsatte boligområder ............................................................................................22

Internettet og de sociale medier ............................................................................22

Forskning, evaluering og analyse .........................................................................23

Internationale indsatser .........................................................................................24

Aftale om en styrket indsats over for religiøse forkyndere ....................................25

5. Nye indsatser

........................................................................................................... 26

Mere koordineret og vidensbaseret forebyggelsesindsats ....................................27

Styrket indsats i politikredse og kommuner...........................................................28

Bekæmpelse af ekstremistisk propaganda og forebyggelse af

online-radikalisering ..............................................................................................29

Hård kurs mod fremmedkrigere ............................................................................30

Målrettet indsats i kriminelle miljøer ......................................................................30

Styrket indsats mod radikalisering i fængsler........................................................31

Systematisk indsats i dagtilbud, grundskolen og ungdomsuddannelser ...............32

Aktivering og inddragelse af lokalsamfund............................................................32

Styrket internationalt arbejde ................................................................................33

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

Indledning

Et stærkt beredskab mod terror er nød-

vendigt for at bevare sikkerhed, stabili-

tet og tryghed i Danmark, og som led i

indsatsen mod terror er bekæmpelse af

ekstremisme og forebyggelse af radikali-

sering et højt prioriteret fokusområde.

Men forebyggelse af ekstremisme og ra-

dikalisering handler ikke kun om at forhin-

dre terror, det har også et bredere sam-

fundsmæssigt sigte. Vi skal dæmme op

for ekstremistiske miljøers negative ind-

flydelse i lokalmiljøer og på sociale medi-

er for at værne om vores trivsel, tryghed

og velfærd. Vi skal fremme børn og un-

ges selvstændighed, demokratiske dan-

nelse og kritiske kompetencer, fordi det

kan medvirke til at øge modstandskraften

over for radikalisering. Men også fordi det

er et mål i sig selv at sikre børn og unges

udvikling og aktive medborgerskab i et

levende demokratisk samfund.

Den indsats og de initiativer, der beskri-

ves i denne handlingsplan, skal derfor

ses i sammenhæng med en række andre

indsatser, herunder indsatsen mod terror,

men også kriminalitetsforebyggende og

sociale indsatser, herunder integrations-

indsatsen i Danmark.

I et demokratisk samfund har borgerne

ret til at ytre sig kritisk og vælge deres

egen tilværelse indenfor rammerne af lov-

givningen. Ekstremistiske gruppers aktivi-

teter kan være fuldt lovlige. Der kan være

tale om foreninger, klubber eller religiøse

samfund, som anvender demokratiske

midler til at få indflydelse og påvirke an-

dre grupper og individer i det omkringlig-

gende samfund. Men når ekstremistiske

personer eller grupper benytter eller legi-

timerer trusler, pres, chikane, hærværk,

vold eller terror for at fremme et politisk

mål, udgør det en klar trussel for vores

sikkerhed, samfundsform og levevis.

Ekstremistiske miljøer, der aktivt mod-

arbejder grundlæggende demokrati-

ske værdier om frihed og folkestyre,

medvirker også til at undergrave sam-

menhængskraften i samfundet. Det er

skadeligt, når der opstår parallelsamfund

med egne normer og regler, som ikke er

forenelige med vores fælles værdier. Og

det bidrager til splittelse, polarisering og

utryghed, når ekstremistiske miljøer spre-

der had mod demokratiet eller bestemte

befolkningsgrupper.

Det er en særlig udfordring, at ekstremi-

stiske miljøer medvirker til radikalisering.

Det skaber utryghed og konflikter, når

ekstremistiske grupper eller personer

søger at rekruttere tilhængere eller påvir-

ke identitet og adfærd, særligt hvor børn

og unge færdes, fx i skoler, boligområder

og via sociale medier. Det er skadeligt for

samfundet og for den enkelte, når radi-

kalisering fører til, at et ungt menneske

vender samfundet ryggen og tilslutter

sig et ekstremistisk miljø. Som samfund

har vi en forpligtelse til at forebygge, at

børn og unges trivsel, udvikling og frem-

tidsmuligheder bringes i fare som følge af

radikalisering eller berøring med ekstre-

mistiske miljøer.

Den danske indsats for at forebygge eks-

tremisme og radikalisering er opbygget

over en årrække. Indsatsen er baseret

på et tæt tværgående myndighedssam-

arbejde og på en forståelse af, at fore-

byggelse kan ske på forskellige niveauer

med forskellige typer af indsatser. I 2009

kom den første danske handlingsplan for

forebyggelse af ekstremisme og radika-

lisering, og den blev fulgt op med en ny

handlingsplan i 2014.

De konkrete udfordringer med ekstremis-

me og radikalisering ændrer sig imidlertid

over tid. Derfor er der behov for, at vi

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

løbende udvikler og tilpasser den fore-

byggende indsats.

I kommuner, skoler, fængsler og asyl-

centre er der et stigende antal sager om

bekymring for radikalisering. Samtidig

opleves sagerne ofte som mere kom-

plekse og mere alvorlige end tidligere.

Der er derfor behov for at styrke den

forebyggende indsats og sikre, at alle

relevante aktører i forebyggelsesindsat-

sen har den nødvendige viden og de ret-

te redskaber til at håndtere udfordringer-

ne med ekstremisme og radikalisering.

Samtidig skal det tværgående myndig-

hedssamarbejde styrkes. Ikke mindst

ved overgange fra ét myndighedsom-

råde til et andet er det afgørende at

sikre den nødvendige koordinering,

opfølgning og indsats over for personer

i risiko for radikalisering. Det gælder fx

ved udslusning fra fængsler eller sikrede

institutioner til kommunalt regi og ved

udflytning fra asylcentre til kommuner.

Behovet for et styrket myndighedssam-

arbejde omfatter også koblingen mellem

de nationale og internationale indsatser,

fordi den interne og eksterne sikkerhed

i takt med globaliseringen og den tekno-

logiske udvikling kommer til at hænge

stadig tættere sammen.

Vi skal sætte hårdt ind over for frem-

medkrigere, der potentielt udgør en trus-

sel for vores sikkerhed, og vi skal be-

skytte børn og unge mod radikalisering

som følge af påvirkning fra hjemvendte

fremmedkrigere og terrordømte. Der er

ligeledes behov for et skærpet fokus

på risikoen for radikalisering i kriminelle

miljøer og fængsler, så der hurtigt kan

gribes ind over for personer, der viser

tegn på radikalisering.

For at imødegå ekstremistiske miljøers

massive online tilstedeværelse og radika-

lisering via internettet og sociale medier

er der behov for en flerstrenget indsats.

Vi skal blandt andet aktivere civilsamfun-

det, som gennem aktiv tilstedeværelse

på digitale medier og i lokalmiljøer kan

fremme positive fællesskaber og herigen-

nem bidrage til at svække ekstremistiske

miljøers appel og tiltrækningskraft. Vi skal

sætte ind med en systematisk indsats

i dagtilbud, grundskoler og ungdoms-

uddannelser, så vi styrker alle børn og

unges modstandskraft over for ekstre-

mistisk propaganda og manipulation.

Internettets grænseoverskridende natur

betyder, at udfordringen kræver internati-

onalt samarbejde.

Behovet for internationalt samarbejde

omfatter også andre områder. Der er et

generelt behov for at styrke Danmarks

arbejde for at bidrage til at bekæmpe

ekstremisme og forebygge radikalise-

ring i tredjelande, hvor der er særlige

udfordringer med stabilitet og tryghed.

Det internationale arbejde skal sammen-

tænkes med den nationale forebyggel-

sesindsats, da udviklingen og tendenser

internationalt blandt ekstremistiske

bevægelser kan have en indflydelse på

udsatte miljøer i Danmark.

Vi skal fastholde den eksisterende ind-

sats for at forebygge ekstremisme og

radikalisering. Regeringen vil derudover

tilføre forebyggelsesindsatsen et mar-

kant løft med en række nye initiativer,

der skal styrke det strategiske fokus og

intensivere indsatsen på en række cen-

trale indsatsområder.

Begreberne ekstremisme

og radikalisering

I forbindelse med den danske indsats til

forebyggelse af ekstremisme og radika-

lisering forstås ekstremisme og radikali-

sering således:

Ekstremisme

betegner personer eller

grupper, som begår eller søger at legti-

mere vold eller andre ulovlige handlinger

med henvisning til samfundsforhold, de

er utilfredse med.

Betegnelsen omfatter bl.a. venstreeks-

tremisme, højreekstremisme og militant

islamisme.

Radikalisering

betegner en kortere eller

længerevarende proces, hvor en person

tilslutter sig ekstremistiske synspunkter

eller legitimerer sine handlinger efter

ekstremistisk ideologi.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

OVERSIGT OVER HANDLINGSPLANENS NYE INITIATIVER

•

MERE KOORDINERET OG VIDENSBASERET FOREBYGGELSESINDSATS

Nationalt videns- og rådgivningscenter om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Fælles værktøj til vurdering og visitering af sager om radikalisering

Kortlægning af indsats og samarbejde i kommuner og info-huse

Styrkelse af de regionale info-huse

2. STYRKET INDSATS I POLITIKREDSE OG KOMMUNER

•

Vejledning til politikredsene om sagsbehandling og risikovurdering

Exituddannelse for udvalgte medarbejdere i politikredsene

Vejledning til kommunerne om foranstaltninger i konkrete sager

Vejledning til kommunerne om samarbejde med foreninger

Kommunale handlingsplaner for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Øget fokus på særlige risikogrupper

Nationalt korps af mentorer og forældrecoaches

3. BEKÆMPELSE AF EKSTREMISTISK PROPAGANDA

OG FOREBYGGELSE AF ONLINE-RADIKALISERING

•

Kortlægning af ekstremisters brug af sociale medier

Styrket retsforfølgning af spredning af ekstremistisk materiale

Særlig enhed for bortfjernelse og nyt blokeringsfilter

National alliance mod online-radikalisering

Korps af digitale fornuftsstemmer

Mobilisering af unge stemmer i forebyggelse af online-radikalisering

Undervisnings- og informationsmaterialer om kritisk tænkning

4. HÅRD KURS MOD FREMMEDKRIGERE

•

Stop for offentlige ydelser til fremmedkrigere

Beskyttelse af børn og unge mod hjemvendte fremmedkrigere og andre terrordømte

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

5. MÅLRETTET INDSATS I KRIMINELLE MILJØER

•

Konsekvent indgriben overfor ekstremistiske udtalelser

Målrettet og konsekvent indsats mod ”almindelig” kriminalitet i radikaliserede miljøer

Styrkede metoder til forebyggelse af cross-over rekruttering

6. STYRKET INDSATS MOD RADIKALISERING I FÆNGSLER

•

Ny radikaliseringsenhed og styrket IT-platform i Kriminalforsorgen

Nye exit-værktøjer og opkvalificering af medarbejdere

Skærpet screening og tilsyn med religiøse forkyndere i fængsler

Undersøgelse af modeller for sektionering i fængsler

Deltagelse i exit-program som krav for prøveløsladelse

7. SYSTEMATISK INDSATS I DAGTILBUD, GRUNDSKOLEN OG UNGDOMSUDDANNELSER

•

Øget fokus på tidlig forebyggelse i dagtilbud, grundskolen og ungdomsuddannelser

Nye metoder og opkvalificering af fagprofessionelle

Mønsterskoleprojekt for at forebygge hadforbrydelser

8. AKTIVERING OG INDDRAGELSE AF LOKALSAMFUND

•

Forbedret indsats i ghettoområder og udsatte boligområder

Styrkede metoder til forebyggelse i boligområder

Udvidelse af PET’s outreach-indsats

STYRKET INTERNATIONALT ARBEJDE

•

Styrkelse af samtænkningen mellem nationale og internationale indsatser

Styrke Danmarks bidrag til den globale koalition til bekæmpelse af ISIL

Bygge videre på lovende initiativer i Mellemøsten

Styrket international informationsudveksling om fremmedkrigere

Fortsætte og videreudvikle projekter på Afrikas Horn

Fokus på udviklingspolitikkens relevans for forebyggelsen

Opbygning og udbygning af projekter i udsatte lande

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

Håndtering af terrortruslen

SIKKERHEDSTRUSLEN FRA VOLDELIG EKSTREMISME

OG RADIKALISERING

Danmark står over for en alvorlig terrortrussel fra radikaliserede og voldsparate personer

og miljøer. Dette kom på tragisk vis til udtryk ved angrebene i København den 14. og 15.

februar 2015, hvor to civile blev dræbt, og flere betjente blev såret. Angrebene i Køben-

havn viste os den trussel, der kan udgå fra radikaliserede unge, der griber til vold. Den

trussel er fortsat til stede, og simple angreb gennemført af mindre grupper eller enkelt-

personer er ifølge PET den mest sandsynlige form for terrorangreb mod Danmark.

Center for Terroranalyse (CTA), som er en del af Politiets Efterretningstjeneste (PET),

vurderer, at navnlig Islamisk Stat og andre militante islamistiske gruppers propagan-

da bidrager til at radikalisere personer og miljøer i Danmark. CTA vurderer, at propa-

gandaen kan have en radikaliserende effekt på især socialt marginaliserede og andre

sårbare unge. Endvidere kan virtuelle fællesskaber på sociale medier samt gruppe-

fællesskaber som dem, man finder i kriminelle miljøer, fængsler og islamistiske miljø-

er, virke fremmende for radikalisering.

CTA peger på, at militant islamistiske budskaber i stigende grad finder klangbund hos

voldsparate unge, der føler sig socialt marginaliserede og søger identitet og status.

Disse budskaber bæres i høj grad frem af lettilgængelig, eksplicit propaganda på

sociale medier, som taler direkte til de unge. Islamisk Stats udråbelse af et kalifat i

Syrien og Irak har i den forbindelse fungeret som en accelerator for militant islami-

stisk radikalisering. Kalifatets tiltrækningskraft understøttes af propaganda på sociale

medier, hvor Islamisk Stat målrettet og med visuel omhu taler direkte til sit publikum.

Radikaliserede personer i Danmark udrejser fortsat til konfliktzonen i Syrien og Irak.

CTA vurderer, at der fra Danmark er udrejst mindst 135 personer til Syrien og Irak si-

den sommeren 2012. Tallet kan være højere. CTA vurderer, at ophold i konfliktzonen

hos militante islamister kan føre til radikalisering, brutalisering og voldsparathed. Om-

kring 10 procent af de udrejste vurderes at være kvinder. Kvindernes relative andel er

steget siden sommeren 2014 sammenlignet med de foregående år. CTA vurderer, at

lige under halvdelen af dem, der har været udrejst, nu befinder sig i Danmark. Knap

en fjerdedel er stadig i konfliktzonen, og en tilsvarende andel formodes dræbt.

Den sikkerhedsmæssige trussel fra radikalisering og ekstremisme udspringer ikke kun

fra militant islamisme. CTA vurderer, at der også findes politisk ekstremistiske miljøer

i Danmark, som er parate til at anvende vold for at fremme deres dagsorden. Volden

kan være rettet mod politiske modstandere, minoritetsgrupper, herunder flygtninge og

migranter, samt mod organisationer og virksomheder, som man vurderer, har symbolsk

værdi. Terrortruslen fra politisk ekstremistiske miljøer i Danmark er dog begrænset.

CTA’s vurdering af terrortruslen mod Danmark er tilgængelig på www.pet.dk.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

I lyset af trusselsbilledet mod Danmark er

indsatsen mod ekstremisme og radikali-

sering et højt prioriteret fokusområde i det

danske samfunds indsats mod terror.

Der er siden 2001 sket en betydelig styr-

kelse af den samlede myndighedsindsats

mod terror. Som led heri er der iværksat

en række initiativer for at styrke både

den tidlige terrorforebyggende indsats og

den konkrete operative indsats i forhold

til radikaliserede personer og miljøer.

Det er sket i form af anti-terrorpakker fra

2002, 2006 og 2015 samt en markant

styrket indsats mod terror i forbindelse

med flerårsaftalen for politiet og anklage-

myndigheden i 2016-2019.

Håndteringen af terrortruslen fra radika-

liserede personer og miljøer i Danmark

varetages først og fremmest af Politiets

Efterretningstjeneste (PET), der som

Danmarks nationale efterretnings- og

sikkerhedsmyndighed har til opgave at

identificere, forebygge, efterforske og

imødegå trusler mod friheden, demo-

kratiet og sikkerheden i det danske

samfund. Indsatsen involverer dog også

andre myndigheder, bl.a. Forsvarets Ef-

terretningstjeneste (FE), politiet, ankla-

gemyndigheden og Kriminalforsorgen.

Målet med PET’s indsats mod terror er

først og fremmest at forhindre, at der

planlægges og udføres terrorhandlinger

i Danmark. En central opgave for PET i

den forbindelse består i løbende at følge

de miljøer, hvor der kan være grobund

for terrorisme, herunder radikaliserede

miljøer. Herudover har PET også til op-

gave at overvåge og søge at forhindre,

at f.eks. grupperinger på den yderste

højre- eller venstrefløj benytter ekstreme

og udemokratiske metoder.

Som en konsekvens af udviklingen i

trusselbilledet er tidlig forebyggelse af

radikalisering og voldelig ekstremisme

en højt prioriteret opgave for PET. Den

radikaliseringsforebyggende indsats er

således et særskilt strategisk fokusom-

råde for PET og et centralt supplement

til det operative arbejde.

PET’s tidlige forebyggelsesindsats ind-

går som en del af den samlede danske

forebyggelsesmodel, jf. kapitel 3.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

Den danske

forebyggelsesmodel

Den danske tilgang til forebyggelse

af ekstremisme og radikalisering er

organisatorisk baseret på et bredt tvær-

sektorielt myndighedssamarbejde, som

involverer både lokale og nationale

myndigheder, og forskellige typer af ind-

satser adresserer forskellige målgrupper.

Denne tilgang til forebyggelse kendes fra

det kriminalpræventive område, og fore-

byggelsen af ekstremisme bygger også

i stort omfang videre på de strukturer,

som kendes fra dette område.

Den tværgående og helhedsorienterede

tilgang afspejler samtidig, at ekstremis-

me og radikalisering ikke kun udgør et

problem ud fra et sikkerhedsmæssigt

perspektiv (risiko for terror mv.), men

også har et bredere velfærdsmæssigt

perspektiv (samfundets sammenhængs-

kraft og den enkeltes trivsel, udvikling og

aktive medborgerskab). Der er således

flere rationaler bag indsatsen for at fore-

bygge ekstremisme og radikalisering.

et samarbejde mellem den enkelte kom-

mune og politiet. Samarbejdet baserer

sig på retsplejelovens § 115 om deling af

oplysninger for at forebygge kriminalitet.

Andre kriminalpræventive samarbejder,

PSP-samarbejdet mellem psykiatrien,

de sociale myndigheder og politiet og

KSP-samarbejdet mellem Kriminalfor-

sorgen, de sociale myndigheder og

politiet indgår også i forebyggelsesind-

satsen med særligt fokus på borgere,

som er i berøring med psykiatrien eller

Kriminalforsorgens institutioner. Det

betyder, at SSP-, PSP- og KSP-medar-

bejderne, som har tæt borgerkontakt,

er opmærksomme på risiko for radika-

lisering på lige fod med andre typer af

risikoadfærd, der kan føre til kriminalitet.

I nogle kommuner er andre aktører fra fx

beskæftigelsesindsatsen, bande-exit og

sundhedsmyndigheder også engageret i

samarbejdet omkring info-husene.

Udvalgte medarbejdere i kommuner og

politikredse er opkvalificeret med særlig vi-

den om ekstremisme og radikalisering, så

de er i stand til at gribe ind, hvis en borger

viser tegn på radikalisering eller har be-

hov for hjælp til at forlade et ekstremistisk

miljø. Samtidig kan de opkvalificerede

medarbejdere fungere som ressource- og

videnspersoner i forhold til andre aktører i

forebyggelsesarbejdet, herunder en bred

vifte af medarbejdere med borgerkontakt

i fx skoler, klubber, sundhedssektoren og

udsatte boligområder.

Fra nationalt hold er der fokus på at un-

derstøtte det lokale forebyggelsesarbejde

gennem vidensformidling, rådgivning,

opkvalificering, udvikling af konkrete me-

toder og indsatser samt lovgivning. For-

målet er at sikre, at lokale myndigheder

og tværgående myndighedssamarbejder

har tilstrækkelig viden om ekstremisme og

radikalisering og adgang til effektive red-

skaber til brug i forebyggelsesarbejdet.

Tværgående myndigheds-

samarbejde og centrale aktører

Siden midten af 00’erne er forebyggelse

af ekstremisme og radikalisering udviklet

som et særskilt fokusområde i regi af al-

lerede eksisterende kriminalpræventive

samarbejder på tværs af myndigheder.

Forebyggelse af ekstremisme og radika-

lisering blandt børn og unge løftes først

og fremmest i et samarbejde mellem

kommuner og politikredse. Det sker i

regi af det kriminalitetsforebyggende

SSP-samarbejde mellem skole, sociale

myndigheder og politi. Samarbejdet er

forankret i de såkaldte info-huse, som

er etableret i landets 12 politikredse, og

som har særlig viden om ekstremisme

og radikalisering. I info-husene drøftes

både generelle udfordringer og erfaringer

fra konkrete sager om radikalisering, og

det aftales, hvordan sagerne håndteres i

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

Myndighedssamarbejder i indsatsen til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Sikkerhed og tryghed

Nationalt

Justitsministeriet

Samfund og social trivsel

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Uddannelse

Ministeriet for Børn,

Undervisning og Ligestilling

NFC

PET

SIRI

STUK

Regionalt

Info-huse

Politikredse

SSP, PSP, KSP

Kommuner

Dagtilbud,

grundskoler,

ungdomsuddannelser

Lokalt

En lang række myndigheder er involveret i indsatsen til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Styrelsen

for International Rekruttering og Integration (SIRI), PET, Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC), og

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) understøtter indsatsen i landets kommuner og politikredse samt i

dagtilbud, grundskoler og på ungdomsuddannelser, som vist på figuren ovenfor. På de næste sider beskrives de

enkelte myndigheders ansvarsområder.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

VÆSENTLIGSTE MYNDIGHEDER I INDSATSEN TIL FOREBYGGELSE

AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

LOKALE OG

REGIONALE MYNDIGHEDER

98 kommuner

Kommunerne arbejder med den bor-

gernære forebyggelse af ekstremisme.

Kommunerne kan for eksempel iværk-

sætte foranstaltninger over for unge i

risiko efter lov om social service eller

andre lovgivninger. Kommunerne har

også ansvaret for den brede, opbyg-

gende indsats i blandt andet dagtilbud

og skoler. Det sker med udgangspunkt i

blandt andet folke- og friskolelovgivnin-

gens krav om, at skolen skal forberede

eleverne til et samfund med frihed og

folkestyre.

12 politikredse

Politiets forebyggende arbejde har til

formål at iværksætte tiltag for at for-

hindre kriminalitet samt at forhindre

begyndende kriminel adfærd hos særligt

børn og unge. Når politiet får kendskab

til, at personer har begået eller er i risiko

for at begå kriminalitet, har politiet et

ansvar for at gribe ind og iværksætte

egnede tiltag. Radikalisering indgår i det

kriminalpræventive arbejde som bekym-

ringsparameter for risikoadfærd på linje

med andre adfærdsparametre så som

skoleforsømmelser, butikstyveri, udadre-

agerende adfærd og lignende.

5 regioner

– navnlig behandlingspsykiatrien

Regionerne har ansvaret for sygehus-

væsenet og praksissektoren. Sundheds-

faglige institutioner har som alle andre

institutioner med borgerkontakt et an-

svar for at være opmærksom på bekym-

ringstegn i forbindelse med ekstremisme

og radikalisering samt kende til de hand-

lemuligheder og meldeveje, der knytter

sig hertil. Blandt andet behandlingspsy-

kiatrien og traumebehandling er områ-

der, hvor der kan være særlig grund til at

være opmærksom på bekymringstegn.

Kriminalpræventive

myndighedssamarbejder

En central del af forebyggelsesindsatsen

løftes af kommunale fagpersoner og po-

litiet som led i det generelle kriminalitets-

forebyggende arbejde i regi af de særli-

ge kriminalpræventive samarbejder:

NATIONALE MYNDIGHEDER

Styrelsen for International Rekruttering

og Integration - SIRI

Styrelsen for International Rekruttering

og Integration under Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet un-

derstøtter og rådgiver kommunerne i

forhold til tilrettelæggelse og organi-

sering af indsatser til forebyggelse af

ekstremisme og radikalisering samt

udarbejdelse af lokale handleplaner og

strategisk samarbejde mellem kommu-

ner og info-huse. Styrelsen gennem-

fører længerevarende rådgivnings- og

samarbejdsforløb med udvalgte kom-

muner, der oplever særlige problemer

med ekstremisme. Derudover rådgiver

styrelsen kommunerne om strategisk

samarbejde med civilsamfundet og bi-

drager til at understøtte kompetence- og

kapacitetsopbygning af foreninger. SIRI

er desuden ansvarlig for den løbende

udvikling af nye tiltag og metoder i fore-

byggelsesindsatsen over for borgere,

som er i risiko for radikalisering eller har

tilknytning til ekstremistiske miljøer.

I samarbejde med PET varetager SIRI

ansvaret for opkvalificering af fagper-

soner med viden om radikalisering og

ekstremisme og håndtering af konkrete

udfordringer.

Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet - STUK

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

under Ministeriet for Børn, Undervisning

og Ligestilling understøtter og vejleder

kommuner samt dagtilbud, grundskoler,

ungdomsuddannelser og voksenuddan-

nelser i, hvordan de i deres undervisning

og anden pædagogiske praksis kan

arbejde med demokrati, medborgerskab

og fællesskab samt styrke alle børn og

unges kritiske kompetencer.

• SSP – et samarbejde mellem skoler,

sociale myndigheder og politi

• PSP – et samarbejde mellem psykia-

trien, sociale myndigheder og politi

• KSP – et samarbejde mellem

Kriminalforsorgen, sociale

myndigheder og politi

Det betyder, at SSP-, PSP- og

KSP-medarbejderne er opmærksomme

på unges risiko for radikalisering på lige

fod med andre typer af risikoadfærd, der

kan føre til kriminalitet. Medarbejderne

benytter i vid udstrækning eksisterende

social- og sundhedsfaglige metoder til

også at forebygge radikalisering. Ud-

valgte medarbejdere fra kommuner og

politi, navnlig fra SSP-samarbejdet, er

opkvalificeret med særlig viden om eks-

tremisme og radikalisering

Regionale info-huse

Info-husene er et politikredsbaseret

samarbejde mellem kommune og politi.

Info-husene har til formål dels at fungere

som et videndelingsforum, hvor udfor-

dringer og metoder vedrørende forebyg-

gelse af radikalisering drøftes, dels som

en samarbejdsform, hvor enkeltsager

udredes og håndteres i samarbejde

mellem politi og kommune.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

Politiets Efterretningstjeneste - PET

Som en konsekvens af udviklingen i

trusselbilledet er tidlig forebyggelse af

radikalisering og voldelig ekstremisme

en højt prioriteret opgave for PET. Den

radikaliseringsforebyggende indsats

er således et særskilt strategisk fokus-

område for efterretningstjenesten og

et centralt supplement til det operative

arbejde.

PET har siden 2007 haft et forebyg-

gelsescenter, som er ansvarlig for at

iværksætte og gennemføre initiativer

og projekter, der i samarbejde med

relevante aktører, sigter efter, så tidligt

som muligt, at forebygge voldelig ekstre-

misme og radikalisering., Indsatserne er

efterretningsdrevne, trusselsbaserede

og inddrager efterretningstjenestens

viden og erfaringer fra terrorsager, efter-

forskninger mv. PET’s tidligt forebyggen-

de arbejde har tre hovedspor: outreach

og dialog med civilsamfund, opbygning

af kapacitet og viden hos professionelle

faggrupper og exit-programmer målrettet

personer, der allerede er en del af et

ekstremistisk miljø.

PET’s forebyggelsesindsats er karakteri-

seret ved at være efterretningsdrevet og

have fokus på den sikkerhedsmæssige

trussel fra radikalisering. Indsatsen er

således baseret på erfaringer fra danske

terrorsager og inddrager efterretningstje-

nestens viden, jf. kapitel 2 ovenfor.

Rigspolitiets Nationale

Forebyggelsescenter - NFC

Rigspolitiets Nationale Forebyggelse-

scenter sætter retning for, understøtter

og koordinerer politiets kriminalitetsfore-

byggende indsats, herunder indsatser

i forhold SSP-, PSP- og KSP-samar-

bejdet. Centeret har bl.a. til opgave

at fremme samarbejdet med eksterne

aktører samt at udvikle nye metoder og

tilgange i politiets forebyggelsesarbejde.

NFC indsamler bl.a. forskningsbaseret

viden og best practice og har desuden

ansvaret for borgernære politiopgaver,

herunder indsatsen i særligt udsatte

boligområder og opgaver relateret til

politikredsenes lokalpoliti. Det Nationale

Exitkontaktpunkt er endvidere forankret i

NFC. Kontaktpunktet er et myndigheds-

samarbejde mellem Kriminalforsorgen,

Kommunernes Landsforening og politiet

i forhold til exitindsatsen for personer,

der ønsker at forlade rocker- og bande-

miljøet.

Kriminalforsorgen - KF

Kriminalforsorgen arbejder med fore-

byggelse af radikalisering i de danske

fængsler og Kriminalforsorgens øvrige

institutioner bl.a. gennem mentorpro-

grammer, opdagelse af tegn på eks-

tremisme og radikalisering gennem

uddannelse af personalet, håndtering

af indberetninger og iværksættelse af

socialfaglige og/eller sikkerhedsmæs-

sige tiltag. Her er der særligt fokus på

myndighedssamarbejde, herunder ud-

veksling af oplysninger ved indsættelse

og løsladelse

Den nationale Videns- og Specialråd-

givningsorganisation på det sociale

område og i specialundervisningen

- VISO

I konkrete enkelt- og gruppesager - hvor

der er en bekymring for borgere, som

udviser tegn på radikalisering - tilbyder

VISO under Social- og Indenrigsministe-

riet rådgivning og udredning af borge-

rens situation og behov for støtte.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

HELHEDSORIENTERET FOREBYGGELSESINDSATS

Radikalisering betragtes som risikoad-

færd på lige fod med andre former for

risikoadfærd, der kan føre til kriminalitet.

I forebyggelsesindsatsen benyttes ofte

samme metoder og redskaber som ved

andre typer af risikoadfærd, der kendes

fra kriminalpræventivt og socialt arbej-

de. Derudover er der udviklet metoder

og initiativer, som specifikt adresserer

udfordringerne med ekstremisme og

radikalisering.

Forebyggelsen af ekstremisme og radi-

kalisering er baseret på en helhedsori-

enteret tilgang, hvor der arbejdes med

forskellige typer af indsatser afhængig af

målgruppen. Det er illustreret ved fore-

byggelsestrekanten, som også benyttes

på det kriminalpræventive område.

overhængende risiko for at gøre det. Ind-

satser over for denne målgruppe har til

formål at forebygge (yderligere) kriminel-

le ekstremistiske handlinger og at støtte

frigørelse fra ekstremistiske miljøer.

Indgribende indsatser over for perso-

ner i ekstremistiske miljøer skal ses i

sammenhæng med strafferetlige tiltag,

hvor kriminelle handlinger behandles af

domstolene.

Indgribende indsatser varetages fortrins-

vis af PET, politiet, Kriminalforsorgen og

via kommunernes sociale foranstaltnin-

ger og mentorindsatser.

Foregribende indsatser, der specifikt

adresserer udfordringer med ekstre-

misme og radikalisering, skal ses i

sammenhæng med andre sociale og

kriminalpræventive indsatser, fx bo-

ligsociale indsatser i udsatte områder,

der mere generelt søger at dæmme op

for risikoadfærd.

Foregribende indsatser løftes eksem-

pelvis via kommunale sociale indsatser

og mentorindsatser og i regi af det

relationsarbejde, der varetages af fag-

personer i institutioner, skoler, i SSP-,

PSP- og KSP-samarbejdet og i gade-

plansindsatser i udsatte boligområder.

Foregribende indsatser –

personer i risiko for radikalisering

Det midterste felt i trekanten omfatter

personer og grupper, som udviser risi-

koadfærd eller tegn på radikalisering.

Indsatser på dette niveau har til formål

at dæmme op for risikoadfærd, inden

den udvikler sig i mere alvorlig retning

og at fremme positiv udvikling.

Opbyggende indsatser

– alle børn og unge

Det nederste felt omfatter i princippet

alle borgere, men har særligt fokus på

børn og unge. Indsatser på dette niveau

har til formål at fremme trivsel, udvikling

og aktivt medborgerskab samt at fore-

bygge udvikling af risikoadfærd.

Indgribende indsatser –

personer i ekstremistiske miljøer

Det øverste felt i forebyggelsestrekanten

omfatter personer, som er en del af et

ekstremistisk miljø og har begået krimi-

nelle handlinger eller vurderes at være i

Personer i

ekstremistiske

miljøer

◄

Indgribende indsats

Personer i risiko

for radikalisering

◄

Foregribende indsats

Alle

◄

Opbyggende indsats

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

De brede opbyggende indsatser adres-

serer ofte ikke udfordringerne med eks-

tremisme og radikalisering eksplicit, men

de medvirker til at ruste børn og unge

med demokratiske, kritiske og sociale

kompetencer og dermed modstandskraft

over for udvikling af risikoadfærd, der

kan føre til radikalisering.

Opbyggende indsatser finder blandt

andet sted i dagtilbud, skoler og på ung-

domsuddannelser, men også i familien

og blandt andre civilsamfundsaktører

som foreninger og klubber.

Den helhedsorienterede tilgang til fore-

byggelse af ekstremisme og radikali-

sering indebærer således, at en lang

række aktører bidrager til forebyggelses-

indsatsen, og indsatsen omfatter forskel-

lige typer af indsatser afhængig af mål-

gruppen. I praksis kan der være overlap

mellem de forskellige forebyggelsesni-

veauer – og nogle indsatser omfatter

personer fra forskellige målgrupper.

Tidligere handlingsplaner om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Forebyggelsesindsatsen er opbygget og

udbygget i takt med nye udfordringer. Der

er over et årti gennemført en professio-

nalisering og formalisering af indsatsen.

Den første samlede handlingsplan om

forebyggelse af ekstremisme og radika-

lisering blev offentliggjort i 2009. Hand-

lingsplanen introducerede en model for

det tværgående myndighedssamarbejde

med afsæt i det eksisterende SSP-sam-

arbejde. Det var en del af en flerstrenget

indsats, hvor der også var fokus på at

styrke demokratisk dannelse og medbor-

gerskab blandt unge samt iværksætte

særlige indsatser i udsatte boligområder

og fængsler.

I 2014 byggede en ny handlingsplan vi-

dere på den model for tværgående myn-

dighedssamarbejde om forebyggelse,

som blev lanceret i den første handlings-

plan. Derudover sætter handlingsplanen

fra 2014 fokus på en række nye udfor-

dringer: det stigende antal udrejsende til

væbnede konflikter, online-radikalisering

og ekstremistiske gruppers brug af

sociale medier og internettet, de tætte

forbindelser mellem kriminelle og ekstre-

mistiske miljøer samt et øget behov for

at inddrage civilsamfundet. Ved en bred

politisk aftale blev det i 2015 vedtaget

at afsætte satspuljemidler til en række

initiativer i handlingsplanen fra 2014.

Den nuværende indsats for at forebygge

ekstremisme og radikalisering har i vid

udstrækning afsæt i udmøntningen af

disse initiativer, som bygger videre på

erfaringerne fra den første handlingsplan

og samtidig sætter fokus på de nye ind-

satsområder.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

Eksisterende indsats til forebyggelse

af ekstremisme og radikalisering

i risiko for radikalisering, fx i kriminelle

miljøer, asylsystemet og udsatte bolig-

områder. Derudover er der indsatser i

undervisningssystemet og i forhold til

online-radikalisering og inddragelse af

civilsamfund, som har til formål at fore-

bygge risikoadfærd – særligt blandt børn

og unge – for at øge modstandskraften

over for radikalisering. Endelig under-

støtter nationale myndigheder forebyg-

gelsesindsatsen gennem rådgivning af

lokale myndigheder og opkvalificering af

fagpersoner.

Væsentlige nuværende indsatsområder

og nylige initiativer omfatter:

Den eksisterende indsats til forebyg-

gelse af ekstremisme og radikalisering

omfatter en bred vifte af initiativer, som

målrettet adresserer de konkrete ud-

fordringer indenfor en lang række ind-

satsområder. Der er tiltag over for frem-

medkrigere og personer i ekstremistiske

miljøer og indsatser over for personer

RÅDGIVNING TIL KOMMUNER OG KRIMINALPRÆVENTIVE SAMARBEJDER

Strategisk rådgivning til lokale myndigheder om forebyggelse og exit

Styrelsen for international Rekruttering og Integration (SIRI) har styrket sin rådgivning af landets kommuner på strategisk

niveau i forhold til at udarbejde forebyggelsesstrategier, beredskabsplaner og tværsektorielle samarbejder i forbindelse med

forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Landets info-huse er blevet udbygget og styrkes løbende i et samarbejde

mellem styrelsen og PET, som også rådgiver de kriminalpræventive samarbejder, SSP, PSP og KSP. Særlige fokusområder

i rådgivningen er håndtering af udfordringerne med unges rekruttering til og deltagelse i konflikter i udlandet, samt hvordan

exit på ekstremisme-området kan styrkes, og herunder i relevant omfang koordineres med indsatsen for bande-exit.

Nationalt udrykningsteam

Der er etableret et nationalt udrykningsteam bestående af medarbejdere fra SIRI og PET, der kan tilkaldes, hvis en kommune

eller politikreds retter henvendelse med et ønske om rådgivning i forhold til håndtering af en akut situation, fx udrejse til kon-

fliktzoner eller opildnede situationer efter (terror)anholdelser, ildspåsættelser, demonstrationer eller lignende. Udrykningsteam-

et har mulighed for hurtigt at iværksætte ekstraordinære og målrettede tiltag i de kommuner, som har akutte udfordringer.

OPKVALIFICERING AF FAGPERSONER

Opkvalificering af fagpersoner i kriminalpræventive samarbejder, SSP, PSP og KSP

SIRI og PET opkvalificerer og rådgiver fagpersoner fra SSP-, PSP- og KSP-samarbejderne, så de opnår viden om

forebyggelse af radikalisering og ekstremisme på et niveau, hvor de kan fungere som ressource- og videnspersoner i

forhold til andre aktører i forebyggelsesarbejdet og i forhold til medarbejdere med tæt borgerkontakt i skoler, klubber,

sundhedssektoren, gadeplansindsatser mv.

Opkvalificering af andre medarbejdere med borgerkontakt

SIRI opkvalificerer, i samarbejde med PET, en bred vifte af fagpersoner med tæt borgerkontakt, fx i socialforvaltninger,

på skoler og ungdomsuddannelser, Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre, asylcentre, sikrede institutioner,

psykiatrien, det boligsociale arbejde mv., så de kan opfange og håndtere tegn på radikalisering.

Undervisningspakke og håndbøger

SIRI har udarbejdet en undervisningspakke, som har til formål at nå ud til en bredere gruppe af medarbejdere med

borgerkontakt for at øge den generelle viden om radikaliseringsprocesser, ekstremisme, bekymringstegn og handle-

muligheder. Der er endvidere udviklet håndbogsserien ”Ekstremisme og forebyggelse”, som går i dybden med disse

emner, og som kan anvendes af kommuner og andre aktører i forebyggelsesindsatsen.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

EKSTREMISTISKE MILJØER OG PERSONER I RISIKO FOR RADIKALISERING

National Hotline

Der er etableret en national telefonlinje, hvor forældre, pårørende og andre kan få råd og vejledning, hvis de er bekym-

rede for, at deres barn eller nogen i deres omgangskreds er i risiko for radikalisering, har tilknytning til et ekstremistisk

miljø eller påtænker udrejse til en konfliktzone i udlandet.

Korps af mentorer og forældrecoaches

Der er etableret et landsdækkende korps af professionelle mentorer og forældrecoaches, der skal arbejde med perso-

ner, der er i risiko for radikalisering eller har tilknytning til et ekstremistisk miljø samt deres pårørende. Der er udviklet

en metodemanual og et system for progressionsmåling i forbindelse med indsatsen, og der udbydes kurser og gen-

nemføres netværksaktiviteter for de deltagende mentorer og forældrecoaches. Kommuner, der ikke selv råder over

mentorer og forældrecoaches, har via mellemkommunale aftaler mulighed for at låne disse, hvis behovet opstår.

Ændring af serviceloven

En ændring af serviceloven har styrket kommunernes muligheder for at iværksætte en indsats over for personer over

18 år, som er i risiko for radikalisering, eller som ønsker at forlade ekstremistiske miljøer.

NGO-drevet center

Der er etableret et NGO-drevet center som et åbent tilbud til borgere, der er i risiko for radikalisering. Centeret tilbyder

individuel rådgivning og støtte til at undgå uhensigtsmæssig adfærd og igangsætte en positiv personlig udvikling og

bistår fx med at afsøge mulighederne for beskæftigelse, uddannelse, bolig osv.

Styrkelse af PET’s exit-indsats

PET’s exit-indsats er målrettet personer, som er radikaliserede og involveret i voldelige militant islamistiske miljøer og

inkluderer også personer fra politisk ekstremistiske miljøer. Exit-indsatsen tilkobles politiets kriminalpræventive indsats

og kommunernes resocialiserende og socialfaglige indsats.

FREMMEDKRIGERE

Indsatsgruppe mod fremmedkrigere

Der er etableret en særlig indsatsgruppe mod fremmedkrigere bestående af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns

Politi, Statsadvokaten i København og PET. Indsatsgruppen skal sikre de bedst mulig rammer for indsatsen over for

personer, som gennem deltagelse i den væbnede konflikt i Syrien og Irak udgør en trussel mod Danmark.

Styrket strafferetligt værn mod fremmedkrigere

Der er bl.a. blevet indsat en ny bestemmelse i straffeloven om landsforræderi, som særskilt kriminaliserer, at en dansk

statsborger eller herboende udlænding er tilsluttet en fjendtlig væbnet styrke, som kæmper mod den danske stat, eller hver-

ver andre til en sådan fjendtlig væbnet styrke. Der er også foretaget en lovændring, der bl.a. styrker det strafferetlige værn

mod deltagelse i væbnede konflikter i udlandet for terrorgrupper, dels gennem en strafforhøjelse, dels gennem en ny mu-

lighed for at forbyde indrejse og ophold i visse konfliktområder uden forudgående tilladelse. Regeringen har i medfør heraf

fastsat regler, der forbyder indrejse eller ophold i visse områder i Syrien og Irak uden forudgående tilladelse fra politiet.

Inddragelse af pas mv.

Ændring af pasloven indebærer bl.a., at politiet har beføjelse til at nægte at udstede pas eller inddrage et allerede

udstedt pas og meddele udrejseforbud til danske statsborgere, der har til hensigt at udrejse for at deltage i en væbnet

konflikt i udlandet. Det vil samtidig kunne få opholdsretslige konsekvenser for herboende udlændinge, hvis de deltager

i en væbnet konflikt i udlandet. Derudover er der blevet foretaget en mindre ændring i retsplejeloven i relation til ind-

greb i meddelelseshemmeligheden i sager om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Øget mulighed for indhentning af oplysninger om danske ekstremister i udlandet

En lovændring har styrket Forsvarets Efterretningstjenestes indsats over for terrortruslen fra danske ekstremister i

udlandet, herunder navnlig danske fremmedkrigere, ved at give tjenesten mulighed for i en tidlig efterretningsmæssig

fase at indhente oplysninger om danske ekstremister, når de opholder sig i udlandet.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

Adgang til relevante oplysninger om flypassagerer

Der er etableret lovhjemmel til, at PET via SKAT kan få adgang til relevante oplysninger, som luftfartsselskaberne har

om deres passagerer, med henblik på at styrke PET’s mulighed for overvågning af, om personer med mulig tilknytning

til terrorvirksomhed, herunder fremmedkrigere, er på vej til og fra Danmark.

Forældrepjece

Der er udarbejdet en pjece på seks sprog til forældre, som har et barn, der er eller har været udrejst til konfliktzoner som

fremmedkriger eller som kunne være i risiko for at udrejse. Formålet med pjecen er at øge forældrenes viden om risici forbun-

det med at rejse til udenlandske kampzoner samt oplyse om, hvor de kan henvende sig for at få hjælp fra myndighederne.

FÆNGSLER OG KRIMINELLE MILJØER

Mulighed for sektionering af radikaliserede indsatte

Der er gennemført en ændring af straffuldbyrdelseslovens regler om placering af radikaliserede og ekstremistiske ind-

satte i fængsler mv. med henblik på at begrænse de indsattes adgang til at påvirke andre til ekstremistiske handlinger

mest muligt (bl.a. ved at åbne mulighed for anvendelse af sektionering, så ekstremistiske indsatte ikke kan medvirke til

radikalisering af andre).

Styrket udveksling af oplysninger

Der er gennemført en ændring af retsplejeloven med henblik på at styrke myndighedssamarbejdet om udveksling af

oplysninger om personer, der udviser tegn på radikalisering inden for KSP-samarbejdet (Kriminalforsorgen, de sociale

myndigheder og politiet). Der er desuden sikret mere systematiske procedurer for videregivelse af oplysninger fra

Kriminalforsorgen til PET.

Indskærpelse af religiøse forkynderes anmeldelsespligt

Der er fra Kriminalforsorgens side sket en indskærpelse over for religiøse forkyndere af deres anmeldelsespligt for at

tydeliggøre, at religiøse forkyndere til trods for deres tavshedspligt har pligt til at afværge terrorisme og andre alvorlige

forbrydelser, om nødvendigt gennem politianmeldelse.

Forskningsprojekt om cross-over mellem kriminelle og ekstremistiske miljøer

Der er igangsat et forskningsprojekt om den stigende kontakt mellem kriminelle bandemiljøer og ekstremistiske miljøer

med henblik på at kunne forbedre forebyggelsesindsatsen i forhold til den såkaldte cross-over problematik. Forsknings-

projektet skal bidrage til udviklingen af bedre og mere målrettede metoder til det konkrete forebyggelsesarbejde.

Koordinering af indsatsen rettet mod bandeexit i et nationalt exitkontaktpunkt

Der er etableret et nationalt exitkontaktpunkt, som er forankret i Rigspolitiet (NFC). Det Nationale Exitkontaktpunkt har

en koordinerende rolle i forhold til orientering af PET om kandidater, der søger eller er i exitforløb, med henblik på iden-

tificering af personer, der er under mistanke for cross-over.

ASYLSYSTEMET

Styrket identifikation og håndtering af radikalisering blandt asylansøgere

Der er gennemført uddannelse og opkvalificering af medarbejdere i Udlændingestyrelsen og hos indkvarteringsope-

ratørerne med henblik på, at de i videst muligt omfang er i stand til at identificere, indberette og adressere tegn på

radikalisering blandt asylansøgere. Undervisningen, der varetages af PET, er særligt rettet mod de medarbejdere, der

gennemfører asylsamtaler hos Udlændingestyrelsen, samt medarbejdere i indkvarteringssystemet.

Indsats for uledsagede mindreårige, der viser tegn på radikalisering

SIRI opkvalificerer medarbejdere i asylsystemet, der er i kontakt med uledsagede mindreårige, som kan udgøre en

særlig risikogruppe i forhold til radikalisering.

Udstationering af forbindelsesofficer fra PET til Center Sandholm

Med henblik på at styrke grundlaget for at få eventuelle oplysninger af sikkerheds- og efterretningsmæssig interesse

frem i forbindelse med asylsagsbehandlingen er der udstationeret en medarbejder fra PET til Udlændingestyrelsens

asylafdeling. Medarbejderen fra PET skal bl.a. medvirke under relevante asylsamtaler og vil desuden bidrage til den

løbende opkvalificering af Udlændingestyrelsens medarbejdere.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

SKOLE OG UNDERVISNING

Styrket fokus på elevernes medborgerskab og kritiske kompetencer i forenklede Fælles Mål for folkeskolen

I de forenklede Fælles Mål for folkeskolen, som trådte i kraft fra skoleåret 2015/16, er der indført et øget fokus på at

styrke elevernes kritiske kompetencer og demokratiske beredskab gennem, at:

menneskerettigheder er skrevet ind i de forpligtende mål for samfundsfag og det obligatoriske emne sundheds-

og seksualundervisning og familiekundskab.

der i de forpligtende mål for dansk og historie er et styrket fokus på kritisk anvendelse af kilder, herunder digitale

kilder, samt i dansk yderligere styrket fokus på tilegnelse af kommunikationskritiske kompetencer.

Temauge om fællesskab, demokrati og medborgerskab i uddannelsessystemet

I efteråret 2017 sætter Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fokus på demokrati i praksis ved en landsdæk-

kende temauge og kampagne med fokus på fællesskab, demokrati og medborgerskab.

Materiale til læringsportal om forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udvikler og formidler materialer, som giver lærere, pædagogisk personale og

ledere konkrete redskaber til at arbejde med indsatser i deres pædagogiske praksis og i undervisningen, som bidrager

til at forebygge marginalisering og radikalisering. Herudover udvikles materialer med vejledning til, hvor lærere, pæda-

gogisk personale og ledere kan hente hjælp og rådgivning ved konkret bekymring om radikalisering.

Opdatering af beredskabs- og sikkerhedsplan

Den eksisterende vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner om ”Sikkerhed og kriseberedskab” opdateres.

Materialet formidles via læringsportalen www.emu.dk.

Rådgivning om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering i skoler

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ansat læringskonsulenter med kompetencer i forhold til at rådgive skoler

og skoleforvaltninger om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Læringskonsulenterne tilbyder skoler og

kommuner at deltage i forskellige landsdækkende arrangementer om demokrati, medborgerskab og forebyggelse af

radikalisering i skoleregi.

Rådgivnings- og vejledningshotline

Læringskonsulenterne har en rådgivnings- og vejledningshotline, hvor skoler og skoleforvaltninger blandt andet kan få telefo-

nisk og skriftlig vejledning om, hvordan de kan arbejde med en bred og tidlig forebyggelse af radikalisering igennem opbyg-

gende indsatser på skolerne. De opbyggende indsatser omhandler eksempelvis et styrket arbejde med demokrati, medbor-

gerskab og fællesskab samt et styrket fokus på børn og unges kritiske kompetencer. Læringskonsulenterne vejleder også

om, hvor lærere, pædagogisk personale og ledere kan hente hjælp og rådgivning ved konkret bekymring om radikalisering.

Rådgivning til uddannelsesinstitutioner

SIRI understøtter uddannelsesinstitutioner i at udarbejde indsatser og handleplaner til brug ved håndtering af sager ved-

rørende radikalisering, rekrutteringsforsøg i og omkring et uddannelsessted eller andre udfordringer med ekstremisme.

Litteraturstudie

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har fået gennemført ”Litteraturstudie om forebyggelse af radikalisering

i skoleregi”, som undersøger hvilke tiltag, strategier, programmer og indsatser i grundskolen og på ungdomsuddannel-

serne, der har vist sig virkningsfulde i forhold til at forebygge og foregribe radikalisering og ekstremisme.

UNGE, FORENINGSLIV OG CIVILSAMFUNDSAKTØRER

Styrkelse af PETs outreach-indsats

PET’s outreach-indsats er blevet styrket bl.a. gennem bredere inddragelse af nye interessenter i dialogindsatsen, her-

under interesseorganisationer, foreninger, religiøse forkyndere og boligsociale netværk.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

Ung-til-ung dialog

SIRI etablerer et landsdækkende dialogkorps af unge i alderen 18 til 35 år, som skal skabe debat bestående blandt

unge om emner af betydning for deres udvikling, selvstændighed og tilknytning til samfundets fællesskaber, herunder

emner som identitet, familierelationer, personlige udfoldelsesmuligheder, social kontrol, æresrelaterede konflikter, sam-

fundsdeltagelse, frihed og ansvar, pligter og rettigheder, pro- og antisociale fællesskaber, ligebehandling, diskriminati-

on, venne- og fjendebilleder, intolerance, ekstremisme m.v.

Kompetence- og kapacitetsopbygning af lokale foreninger

SIRI tilbyder lokale foreninger og ressourcepersoner kompetence- og kapacitetsopbygning for at understøtte, at de kan med-

virke til at imødegå og udfordre fjendebilleder, bidrage positivt til lokale fællesskaber og inddrage udsatte grupper som led i

at forebygge ekstremistiske miljøers negative indflydelse. Lokale foreninger og organisationer gennemgår et intensivt uddan-

nelses- og rådgivningsforløb og får rådgivning om aktiviteter, der skal tiltrække og fastholde børn og unge i foreningslivet.

Støtte til kommunernes strategiske samarbejde med civilsamfundsaktører

SIRI understøtter kommunernes bestræbelser på at inddrage og mobilisere lokale ressourcer og civilsamfundsaktører.

Via tilbud om rådgivningsforløb og en metodehåndbog præsenteres de lokale myndigheder for konkrete metoder og

modeller for samarbejde. Formålet er at skabe positive fællesskaber og medvirke til at forebygge, at unge rekrutteres til

destruktive eller ekstremistiske grupperinger.

UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Boligsociale indsatser

I de fleste udsatte boligområder har de ansvarlige boligorganisationer, med støtte fra Landsbyggefonden, udarbejdet

helhedsplaner, som skal udvikle områderne positivt, bl.a. skal sociale aktiviteter og indsatser styrke trygheden og bryde

den negative sociale arv. Aktiviteter og indsatser har bl.a. til formål at tilbyde områdernes børn og unge attraktive alter-

nativer til en gadeorienteret livsstil og kriminel løbebane, som kan øge risikoen for bl.a. radikalisering. Der foregår både

bredt funderede forebyggende aktiviteter og mere målrettede indsatser, hvor boligorganisationer, kommuner og politi i

et samarbejde henvender sig til unge, som er på kant med loven.

Rådgivning om boligsociale indsatser

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) kvalificerer de boligsociale indsatser ved at effektmåle og evaluere indsatserne,

indsamle viden fra nationale og internationale undersøgelser af områdebaserede indsatser og ved at formidle resultater og

rådgive om effektfulde metoder. CFBU er en selvejende institution under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Politikredsenes indsats i de særligt udsatte boligområder

Med baggrund i trusselsvurderinger har politikredsene gennem en længere årrække udpeget de boligområder, som er

mest belastet af kriminalitet og uro (de særligt udsatte boligområder). I disse boligområder har der således gennem en

længere periode været iværksat særlige indsatser, der typisk er kendetegnet ved at være tværsektorielle indsatser.

INTERNETTET OG DE SOCIALE MEDIER

Monitorering af ekstremistiske miljøers brug af internettet

Indsatsen mod online-radikalisering er blevet styrket. PET monitorerer ekstremistiske miljøers brug af internettet og

anvender denne viden til at ruste aktører i det kriminalpræventive netværk til at imødegå udfordringen.

Undervisningsmateriale om kildekritik, propagandateknikker og digital trivsel

En online-undervisningspakke om brug af internet og sociale medier er under udvikling. Undervisningspakken er til

grundskoler, ungdomsuddannelser og fritidsklubber og har til formål at styrke børn og unges kritiske sans, digitale dan-

nelse og evne til at gennemskue og modstå propaganda og ekstremistiske budskaber, som de kan møde på internettet

og sociale medier.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

FORSKNING, EVALUERING OG ANALYSE

Forskernetværk

Der er etableret et forskernetværk, hvor myndigheder og forskere mødes, hvis formål er at bidrage til at kvalificere den

eksisterende forebyggelsesindsats og den rådgivning, der udgår fra nationale aktører.

Forskning i terrorisme og radikalisering ved Dansk Institut for Internationale Studier

Siden 2007 har Dansk Institut for Internationale Studier modtaget en bevilling til forskning i terrorisme og radikalisering

med henblik på at styrke den forskningsmæssige indsats på området i Danmark og bidrage til, at indsatserne mod radi-

kalisering og terrorisme bliver kvalificeret af den nyeste viden på området. Der er til bevillingen nedsat en følgegruppe

med repræsentanter fra Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet samt Udlændinge-,

Integrations- og Boligministeriet.

Evalueringer af forebyggelsesindsatsen

En række af de initiativer, der iværksættes som led i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering, bliver evalueret

ved ekstern evaluator for at opnå viden om resultaterne af initiativerne og få anbefalinger til kvalificering af indsatsen.

Evaluering af indsatsen i fængsler

Justitsministeriet har i slutningen af 2015 gennemført en evaluering af indsatsen mod radikalisering og ekstremisme i

fængsler mv., der anbefalede en række konkrete initiativer til styrkelse af indsatsen inden for myndighedssamarbejdet,

tiltag mod den enkelte indsatte, religiøse forkynderes rolle og modvirkning af subkulturer.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

INTERNATIONALE INDSATSER

Danmark har i en årrække bidraget markant til det internationale arbejde med forebyggelse af radikalisering og bekæmpelse

af ekstremisme. Det sker både i form af målrettede indsatser med det primære formål at forebygge radikalisering og bekæmpe

ekstremisme og mere indirekte, navnlig i form af udviklingspolitiske initiativer, som har fundet sted i lande og regioner, hvor der

er grobund for ekstremisme og radikalisering.

•

Danmark bidrager aktivt til den globale koalition til bekæmpelse af ISIL, ikke kun til det militære spor, men også til

koalitionens omfattende civile indsatser. Danmark er medleder af en undergruppe i koalitionen, som har til opgave at

standse finansielle overførsler til ISIL. Koalitionens arbejde bidrager desuden til at modvirke den verdensomspæn-

dende online-propaganda fra ISIL, som også bidrager til radikalisering i Vesten, herunder i Danmark. Blandt øvrige

internationale samarbejder kan det fremhæves, at Danmark i 2011 var blandt de 29 stiftende lande i Global Counter

Terrorism Forum, GCTF, hvor Danmark fortsat er aktivt medlem af flere arbejdsgrupper.

Danmark gennemfører en række antiradikaliseringsindsatser i Mellemøsten og Nordafrika. I Jordan, Libanon og Tune-

sien gennemføres bl.a. pilotprojektet ’Strong Cities Network’ om fremme af tidlig forebyggelse af voldelig ekstremisme

gennem netværk på kommunalt niveau i samarbejde med danske kommuner og Udlændinge-, Integrations- og Bolig-

ministeriet. I Jordan og Libanon søger Danmark at fremme rollen for forebyggelse i nationale anti-radikaliseringsstrate-

gier. Danmark understøtter en omfattende stabiliseringsindsats i Syrien og Irak, der blandt andet bidrager til at styrke

alternativet til ISIL og mindske tiltrækningskraften til radikale grupper.

Under stabiliseringsprogrammet for Afrikas Horn implementerer PET et projekt rettet mod voldelig ekstremisme i Ken-

ya sammen med det kenyanske nationale anti-terror center (NCTC). Danmark har i en årrække desuden støttet reha-

bilitering af al-Shabab-afhoppere ved bl.a. at tilbyde dem en erhvervsfaglig uddannelse. Endelig bidrager Danmark til

at opbygge de etiopiske myndigheders kapacitet til forebyggelse og bekæmpelse af pengehvidvask og terrorfinansie-

ring, ligesom Danmark under stabiliseringssprogrammet for Sahel støtter Niger, Burkina Faso og Malis regeringer med

at bekæmpe organiseret kriminalitet og voldelig ekstremisme.

I Indonesien støttes indsatser indenfor anti-radikalisering, terrorbekæmpelse og fremme af religiøs tolerance via udvik-

lingsprogrammet for god regeringsførelse. Formålet med programmet er at udbrede demokratiske værdier, menneske-

rettigheder og tolerance bl.a. gennem samarbejde med organisationer, uddannelsesinstitutioner og polititræning, hvor

der blandt andet undervises i terrorbekæmpelse.

•

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

AFTALE OM EN STYRKET INDSATS OVER FOR RELIGIØSE FORKYNDERE

Regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 31. maj 2016 en aftale om

initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfat-

telser. Aftalen omfatter nye tiltag indenfor tre overordnede temaer: 1) fratagelse af offentlig anerkendelse, 2) forhindre indrejse af

hadprædikanter og 3) sanktioner. Aftalen omfatter en række delaftaler indgået mellem regeringen og forskellige partier:

Sanktionsliste vedrørende hadprædikanter

Der fremsættes lovforslag om en national liste med navngivne omrejsende udenlandske religiøse forkyndere, som kan

udelukkes fra at indrejse under henvisning til, at de må anses for en trussel mod den offentlige orden i Danmark. Listen er

offentlig og har karakter af en sanktionsliste, dvs. en forhåndsafgørelse om at nægte visum eller om afvisning på grænsen.

Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring

Der fremsættes lovforslag, som kriminaliserer udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring,

uanset om ytringerne er fremsat i private eller offentlige sammenhænge. Kriminaliseringen vil alene omfatte ytringer, der

fremsættes som led i religiøs oplæring, hvor der er et forkyndende element.

Kortlægning af moskéer

Der eksisterer en undersøgelse fra 2006 af de ca. 115 moskeer, der på daværende tidspunkt eksisterede i Danmark.

Undersøgelsen bygger på empirisk materiale indsamlet maj 2004 til januar 2006 og fremlægger detaljerede oplysninger

om, hvem der kommer i moskéerne, og hvordan moskéerne er organiserede. Der skal gennemføres en opdatereret

undersøgelse af moskéer i Danmark i stil med den kortlægning, der blev udført i 2006, som vil gøre det muligt at få et

videnskabeligt baseret, tidssvarende overblik over, hvordan moskéerne i 2016 er organiserede, samt detaljerede oplys-

ninger om, hvem der kommer i moskéerne.

Decorum-krav

Indførelse af klare og tydelige krav i form af en lovfæstelse af et decorumkrav til præster, imamer, forkyndere eller

tilsvarende embedsindehavere i trossamfund uden for folkekirken, der tildeles vielsesbemyndigelse. Der skal stilles

tydeligt krav til de pågældende om, at vedkommende skal udvise en adfærd, der ikke gør den pågældende uegnet eller

uværdig til at udøve offentlig myndighed.

Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre

Der indføres et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for præster, imamer, forkyndere og tilsvarende em-

bedsindehavere i trossamfund udenfor folkekirken, der ønsker vielsesbemyndigelse, og udenlandske forkyndere, der søger om

forlængelse af ophold i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 f, uanset om de samtidig ansøger om vielsesbemyndigelse.

Ved kursets afslutning skal de pågældende underskrive en løfteerklæring om at ville overholde dansk lovgivning, herunder om

ytrings- og religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene og frihed til seksuel orientering, ikke-diskrimination og kvinderettigheder.

Udenlandske donationer

Regeringen har igangsat en undersøgelse af, i hvilket omfang det er muligt at forhindre visse udenlandske donationer.

Der er igangsat et tværministerielt arbejde, hvor der ses på, om man i praksis kan gøre mere for at skabe større gen-

nemsigtighed i udenlandsk økonomisk støtte til trossamfund i Danmark, og om det er muligt at indføre en godkendelses-

ordning for udenlandske donationer.

Lovændring vedrørende frie grundskoler mv.

Der fremsættes lovforslag, om ændring af friskoleloven, så det tydeliggøres, at de frie grundskoler skal udvikle og styr-

ke den demokratiske dannelse hos eleverne. Derudover styrkes tilsynet med de frie grundskoler, så tilsynet får flere

redskaber til at undersøge, om kravet om, at friskolerne skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det dan-

ske med frihed og folkestyre, er opfyldt. Der vil desuden blive gennemført flere uanmeldte tilsynsbesøg på skolerne,

ligesom Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil ansætte flere medarbejdere til at føre tilsyn med de frie grundskoler.

Lovforslaget fremsættes efter planen i Folketingets åbningsuge.

Skærpelse af folkeoplysningsloven

Aftalen om folkeoplysning betyder, at tilskudskravene til foreninger, der tilbyder folkeoplysende aktiviteter, strammes

op, så foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder, ikke kan modtage tilskud eller få stillet lokaler til rådighed efter loven. Endvidere indskærpes og

styrkes kommunernes tilsynspligt, ligesom der stilles krav om øget gennemsigtighed ved, at kommunerne offentliggør

foreningernes tilskudsregnskab og lister over, hvilket foreninger der får henholdsvis tilsagn og afslag på støtte.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

Nye indsatser

Den eksisterende indsats til forebyggel-

se af ekstremisme og radikalisering skal

videreføres. Og det tværgående myndig-

hedssamarbejde og den helhedsorien-

terede tilgang, som udgør fundamentet

for indsatsen, skal fastholdes. Men set i

lyset af de udfordringer, vi står over for i

dag, er der behov for at tilføre forebyg-

gelsesindsatsen et markant løft.

Der er behov for at sætte hårdere ind

over for fremmedkrigere, kriminelle miljø-

er og indsatte i fængsler for at bekæmpe

radikalisering og imødegå nogle af de

sikkerhedsmæssige udfordringer, der

udspringer fra ekstremistiske miljøer. Der

skal iværksættes en flerstrenget indsats

over for online-radikalisering, så vi både

sætter ind for at begrænse udbuddet af

ekstremistisk online-indhold og sætter

ind for at øge modstandsdygtigheden

over for propagandaen. Og i landets

dagtilbud, grundskoler og ungdomsud-

dannelser skal der arbejdes systematisk

for at styrke børn og unges demokratiske

dannelse og medborgerskab.

Endelig skal der skabes en mere sam-

menhængende og robust forebyggel-

sesindsats gennem et styrket nationalt

strategiske fokus og nye tiltag, der skal

bidrage til at konsolidere og udvikle det

tværgående myndighedssamarbejde na-

tionalt og lokalt. Det lokale tværgående

myndighedssamarbejde i de politikreds-

baserede info-huse skal have et løft og

sagshåndteringen i både politikredse og

kommuner skal styrkes gennem bedre

rådgivning og udbredelse af virksomme

metoder.

De nye initiativer skal således tilføre

forebyggelsesindsatsen et løft på en

række konkrete indsatsområder:

Mere koordineret og vidensbaseret

forebyggelsesindsats

Styrket indsats i politikredse og kommuner

Bekæmpelse af ekstremistisk propaganda og

forebyggelse af online-radikalisering

Hård kurs mod fremmedkrigere

Målrettet indsats i kriminelle miljøer

Styrket indsats mod radikalisering i fængsler

Systematisk indsats i dagtilbud, grundskolen og

ungdomsuddannelser

Aktivering og inddragelse af lokalsamfund

Styrket internationalt arbejde

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

MERE KOORDINERET OG VIDENSBASERET FOREBYGGELSESINDSATS

Det stigende antal sager om radikalisering, og det forhold, at sagerne er mere komplekse og mere alvorlige end tidligere, stiller

krav om en mere koordineret og vidensbaseret forebyggelsesindsats. Der er behov for at styrke myndighedernes strategiske

fokus og for at styrke samarbejde, koordinering og vidensdeling på tværs af sektorer for at sikre sammenhæng i indsatsen

– nationalt og lokalt.

Den nationale koordinering styrkes og rådgivningen til kommunerne og de kriminalpræventive myndighedssamarbejder i regi af

info-husene og de kriminalpræventive samarbejder i SSP, PSP og KSP udbygges markant for at bibringe den lokale indsats for

at forebygge ekstremisme og radikalisering et løft.

• Nationalt videns- og rådgivningscenter om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Der etableres et nationalt videns- og rådgivningscenter om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Centeret

får ansvar for at udføre vidensbaseret rådgivning og opkvalificering af lokale aktører i den brede forebyggelsesindsats,

herunder kommuner, info-huse, uddannelsesinstitutioner, sundhedspersonale, boligorganisationer mv. Det skal ske

med afsæt i systematisk vidensindsamling, erfaringsudvekling og udvikling af forebyggende metoder.

Det nationale videns- og rådgivningscenter får ansvar for at videreføre, udvikle og styrke de indsatser, der i dag vareta-

ges af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). For at skabe et tæt samarbejde mellem centeret og

kommunerne foreslås det, at kommuner får mulighed for at indstationere medarbejdere til centeret.

Centeret skal samtidig virke for en større grad af koordinering mellem indsatser i forskellige sektorer som socialområdet,

undervisningssektoren, sundhedssektoren, den boligsociale indsats og bygge bro til opgaver i regi af Forebyggelsescen-

teret i PET. I tilknytning til centeret etableres derfor en tværgående koordinationsgruppe med deltagelse af PET, repræ-

sentanter fra de væsentligste nationale myndigheder på området og fra kommuner, regioner og forskningsverdenen.

• Fælles værktøj til vurdering og visitering af sager om radikalisering

Det nationale videns- og rådgivningscenter udvikler et nyt screenings-værktøj, som skal danne grundlag for en fælles

systematik for vurdering og visitering af sager i info-husene og blandt de myndigheder, der er involveret i forebyggel-

sesindsatsen, herunder kommuner, politi og de tværgående kriminalpræventive myndighedssamarbejder i SSP, PSP

og KSP. Værktøjet vil også skulle anvendes til progressionsmåling, hvilket både skal styrke de lokale aktørers resultat-

dokumentation og den generelle viden om, hvad der virker.

• Kortlægning af indsats og samarbejde i kommuner og info-huse

Det nationale videns- og rådgivningscenter gennemfører en kortlægning af forebyggelsesindsatsen, som skal sikre viden

om, hvordan sager om radikalisering håndteres i kommuner og info-huse. Kortlægningen skal resultere i anbefalinger til,

hvordan arbejdet med forebyggelse af radikalisering i kommunerne og info-husene yderligere kan understøttes og styrkes

fremadrettet. Justitsministeriet vil i tilknytning hertil gennemføre en evaluering af politiets rolle i det radikaliseringsforebyg-

gende arbejde og PET’s exitindsats.

• Styrkelse af de regionale info-huse

For at understøtte det tværgående myndighedssamarbejde og håndteringen af sager i de regionale info-huse udvikler

det nationale videns- og rådgivningscenter, i samarbejde med PET og Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter,

et koncept, som beskriver organisering, sagsgange og rolle- og ansvarsfordeling i info-husene samt koblingen til de

kriminalpræventive samarbejder i SSP, PSP og KSP. Der vil være særskilt fokus på, hvordan sager, som knytter sig til

personer i overgange fra fængsel, sikret institution eller asylcenter til kommunalt regi, bliver drøftet, vurderet og visite-

ret i info-huset.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

STYRKET INDSATS I POLITIKREDSE OG KOMMUNER

Det stigende antal alvorlige bekymrings- og forebyggelsessager af høj kompleksitet er med til at understrege behovet for at styrke og

understøtte den forebyggende indsats lokalt. I politikredse, kommuner og info-huse modtages bekymringsindberetninger fra vidt for-

skellige aktører. Der er ikke to sager, der ligner hinanden, men tilgangen og proceduren for behandling af en sag er ofte den samme.

Samtidig er der nye udfordringer og fokusområder, som fx bekymringssager relateret til flygtningesituationen eller psykisk sårbare.

Politikredse og kommuner efterspørger viden om kvalificeret og professionel håndtering af sager, der varierer fra bløde trivsels-

sager til alvorlige sikkerhedssager. Og flere kommuner efterspørger klarere retningslinjer for tilrettelæggelse af forebyggelses-

indsatsen, herunder vejledning om foranstaltningsmuligheder og afklaring af retsgrundlaget, blandt andet i forhold til udveksling

af oplysninger mellem myndigheder.

Lokale beredskaber skal være på plads, når behovet opstår. Det er afgørende, at politiet har den nødvendige viden og procedu-

rer for risikovurdering af de meget forskelligartede sager om radikalisering. Og kommunerne skal kunne mobilisere de forskelli-

ge dele af det kommunale apparat for at sikre en god opfølgning på sager, som det påhviler kommunen at håndtere.

Det nye nationale videns- og rådgivningscenter om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering og PET skal i samarbejde

med relevante myndigheder iværksætte en række tiltag, der skal styrke forebyggelsesindsatsen i politikredse og kommuner

både på et strategisk niveau og i forhold til håndteringen af enkeltsager.

• Vejledning til politikredsene om sagsbehandling og risikovurdering

Der udvikles et koncept for enkeltsagsbehandling, som kan udbredes nationalt, men tilpasses lokalt. Konceptet omfat-

ter procedure for behandling af enkeltsager og skal samtidig fungere som et risikostyrings- og vurderingsværktøj, der

kan understøtte en ensartet, hurtig og effektiv sagsbehandling. Det nye koncept skal anvendes i sammenhæng med

det fælles værktøj til vurdering og visitering af sager om radikalisering, som udvikles til brug for det tværgående lokale

myndighedssamarbejde, blandt andet i regi af info-husene.

• Exituddannelse for udvalgte medarbejdere i politikredsene

Der etableres en uddannelse målrettet udvalgte medarbejdere i politikredsene (info-husene). Uddannelsen har til for-

mål, at ruste medarbejderne til at håndtere komplicerede sager, der bevæger sig i spændingsfeltet mellem den ”almin-

delige” bekymringssag og deciderede sikkerhedssager, der koordineres og behandles i samarbejde med PET. Uddan-

nelsen baseres som udgangspunkt på et koncept for forebyggende, anerkendende og tillidsopbyggende samtaler, der

inkluderer øvelser i praksis samt fokus på vigtigheden af en koordineret sideløbende sagsbehandling.

• Vejledning til kommunerne om foranstaltninger i konkrete sager

Som støtte til kommunernes sagshåndtering udarbejdes på tværs af relevante ministerier en generel vejledning til

kommunerne om foranstaltningsmuligheder i konkrete sager om radikalisering, herunder mentorindsatser, sociale ind-

satser, herunder tvangsfjernelse, indsatser i forhold til uddannelse, sundhed, beskæftigelse og bolig. Vejledningen skal

ligeledes understøtte sagsbehandlingen gennem oplysning om regler for registrering af personoplysninger, underret-

ning og tavshedspligt samt udveksling af oplysninger.

• Vejledning til kommunerne om samarbejde med foreninger

Der udarbejdes en vejledning til kommunerne og andre offentlige organisationer om, hvordan de undgår at samarbejde

med foreninger og organisationer, som arbejder for at fremme ekstremistiske budskaber og radikalisering.

• Kommunale handlingsplaner for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

For mange kommuner vil det være relevant at have lokale handlingsplaner for forebyggelse af ekstremisme og radika-

lisering. Derfor tilbydes rådgivning til kommuner om udarbejdelse af handlingsplaner, som skal styrke samarbejdet på

tværs af forvaltninger og sektorer i den enkelte kommune og understøtte en helhedsorienteret forebyggelsesindsats. I

rådgivningen vil også indgå vejledning om, hvordan de kommunale handlingsplaner og strategier kan bygge videre på

kommunernes eksisterende politikker på fx socialområdet, det kriminalpræventive område, undervisningsområdet mv.

• Øget fokus på særlige risikogrupper

Opkvalificering og rådgivning af kommunerne skal udbygges med mere viden og information om forebyggende indsat-

ser over for risikogrupper, som ekstremistiske miljøer målrettet søger at påvirke og rekruttere, fx uledsagede mindreåri-

ge flygtninge og psykisk sårbare, som kan være særligt sårbare over for radikalisering, samt unge kvinder.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

• Nationalt korps af mentorer og forældrecoaches

Det nationale korps af mentorer og forældrecoaches skal videreføres og styrkes. Der skal uddannes flere mentorer,

herunder en større andel kvinder end tidligere, der kan bidrage til en effektiv kommunal indsats over for personer i risi-

ko for radikalisering eller i ekstremistiske miljøer.

BEKÆMPELSE AF EKSTREMISTISK PROPAGANDA OG FOREBYGGELSE AF ONLINE-RADIKALISERING

Ekstremistiske miljøer udnytter systematisk internettet og sociale medier som platform til at sprede propaganda, rekruttere nye

tilhængere og koordinere aktiviteter, og de opnår hurtig spredning af symboler, billeder, film, musik og nyheder med antidemo-

kratiske og voldelige budskaber. Der er behov for en flerstrenget indsats for at bekæmpe ekstremistisk propaganda og forebygge

radikalisering via internettet og sociale medier. Udbredelsen af ekstremistisk online-indhold skal begrænses, ekstremistiske bud-

skabers appel og tiltrækningskraft skal svækkes, og unges modstandsdygtighed over for ekstremistisk propaganda skal styrkes.

• Kortlægning af ekstremisters brug af sociale medier

Et nyt digitalt kortlægningsprojekt forankret i PET og politiet skal sikre en mere systematisk afdækning af ekstremi-

sters aktiviteter på de åbne sociale medier. Det skal sikre myndighederne et bedre og mere fyldestgørende, præcist

og opdateret billede af den rolle, som navnlig de sociale medier spiller i forhold til radikalisering og hadforbrydelser i

Danmark. Den viden, der indsamles, skal blandt andet bruges til at målrette og styrke de forebyggelsesindsatser, som

ministerier, styrelser, kommuner, politi, civile aktører m.fl. gennemfører.

• Styrket retsforfølgning af spredning af ekstremistisk materiale

Et styrket forbud mod udbredelse af terrorpropaganda mv. skal skabe bedre grundlag for strafforfølgelse i sager, hvor

ekstremistisk materiale videreformidles bl.a. på de sociale medier. Forslaget vil blive gennemført gennem en ændring

af straffelovens terrorbestemmelser.

• Særlig enhed for bortfjernelse og nyt blokeringsfilter

Gennem etablering af en ny enhed forankret i PET dedikeres der særlige ressourcer til – i samarbejde med bl.a. inter-

netindustrien – at sikre, at voldeligt ekstremistisk online-materiale hurtigst muligt identificeres og fjernes fra nettet, så

børn og unge i mindre grad eksponeres for det. Desuden indføres et internetblokeringsfilter, som skal begrænse ad-

gangen til udenlandske internetsider, som spreder terrorpropaganda mv.

• National Alliance mod online-radikalisering

PET etablerer en National Alliance mod online-radikalisering, som samler repræsentanter fra myndigheder, organisa-

tioner, og civilsamfundsstemmer om at udvikle initiativer, der forebygger online-radikalisering. Som en del af alliancen

etableres et støtte- og træningsprogram, hvor civilsamfundsaktører blandt andet kan få professionel hjælp til udarbej-

delse af fx effektive online-film eller kampagner mod ekstremisme og radikalisering.

• Digitale fornuftsstemmer

Der etableres i tilknytning til den Nationale Alliance mod online-radikalisering et civilsamfundsdrevet korps af digitale

fornuftsstemmer, som skal opsøge og engagere sig kritisk i relevante fora, indgå i dialog og udfordre ekstremistiske

synspunkter.

• Mobilisering af unge stemmer i forebyggelse af online-radikalisering

Det nationale videns- og rådgivningscenter iværksætter strategisk samarbejde med uddannelsesinstitutioner og mobi-

lisering af unge stemmer som led i indsatsen for at forebygge online-radikalisering skal udbygges. Unge skal rustes til

at benytte digitale medier som platform for at synliggøre positive alternativer til ekstremistiske budskaber, og unge skal

involveres i at udvikle nye målrettede aktiviteter, der forebygger online-radikalisering – særligt blandt unge.

• Undervisnings- og informationsmaterialer om kritisk tænkning

Der udvikles, blandt andet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge, undervisnings- og informationsmateriale til

foreninger, klubber, ungdomsorganisationer og undervisningsinstitutioner, der skal bidrage til at understøtte udvikling af

børn og unges digitale dannelse og kritiske sans, så de kan gennemskue manipulation og blive mere modstandsdygti-

ge over for ekstremistisk propaganda.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

HÅRD KURS MOD FREMMEDKRIGERE

Truslen fra hjemvendte fremmedkrigere er reel. Ophold i konfliktzoner i udlandet kan føre til bl.a. radikalisering, brutalisering og

(øget) voldsparathed, og personer, som kommer til Danmark fra konfliktzonen, kan være motiveret til at gennemføre et angreb

herhjemme. Samtidig kan hjemvendte fremmedkrigere påvirke og radikalisere andre med deres ekstremistiske synspunkter.

Den hårde kurs mod fremmedkrigere skal fastholdes og suppleres med yderligere initiativer, som kan supplere og understøtte

de tiltag, der allerede er iværksat. I den forbindelse skal der sættes fokus på, hvordan vi gør det mindre attraktivt for herboende

at rejse ud som fremmedkrigere, og hvordan vi sørger for at skærme børn og unge, som er sårbare over for ekstremistisk på-

virkning, fra hjemvendte fremmedkrigeres radikalisering.

• Stop for offentlige ydelser til fremmedkrigere

Fremmedkrigere skal ikke kunne finansiere deres ophold i konfliktzoner med offentlige ydelser. Derfor undersøges mu-

ligheden for at udvide den gældende ordning om udbetalingsstop og tilbagebetalingskrav til andre offentlige ydelser, så

den ikke kun omfatter kontanthjælp, integrationsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge, men også ydelser som fx SU,

førtidspension og sygedagpenge.

• Beskyttelse af børn og unge mod hjemvendte fremmedkrigere og andre terrordømte

Der er behov for at skærme børn og unge, der som udgangspunkt ikke besidder den samme modstandskraft som voks-

ne og derfor er sårbare over for ekstremistisk påvirkning, fra hjemvendte fremmedkrigere og (andre) terrordømte. Børne-

attestordningen skal udvides til også at omfatte personer, som er idømt fængsel efter straffelovens terrorbestemmelser.

Børneattestordningen forpligter myndigheder, institutioner, virksomheder og foreninger mv. til at indhente en børneattest,

inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med

børn under 15 år.

MÅLRETTET INDSATS I KRIMINELLE MILJØER

Erfaringer viser, at der i de miljøer, hvor radikalisering og rekruttering til terrorisme finder sted, både begås kriminalitet, der re-

laterer sig direkte til ekstremisme, og andre former for kriminalitet, som fx organiseret bandekriminalitet, skatte- og momssvig,

socialt bedrageri eller anden berigelseskriminalitet.

Der skal sættes mere konsekvent ind over for kriminalitet i de radikaliserede miljøer. En styrket efterforskning og retsforfølgning

skal gøre det mindre attraktivt at tilslutte sig og være del af disse miljøer. Desuden skal det vanskeliggøre og modvirke forbere-

delsen af terrorhandlinger og udrejser til konfliktområder mv.

• Konsekvent indgriben over for ekstremistiske udtalelser

Rigspolitiet og Rigsadvokaten udarbejder nye retningslinjer til politiet og anklagemyndigheden, som skal sikre, at de

retshåndhævende myndigheder reagerer konsekvent i sager om strafbare, ekstremistiske udtalelser. Rettighedsfra-

kendelse vil eksempelvis skulle overvejes, fx hvis en skolelærer udtrykker støtte til en terrorforbrydelse, og der er en

nærliggende fare for, at vedkommende misbruger sin stilling.

• Målrettet og konsekvent indsats mod ”almindelig” kriminalitet i radikaliserede miljøer

Der skal sikres en mere målrettet og konsekvent indsats mod den ”almindelige” kriminalitet, der begås i radikaliserede

miljøer. På grund af myndighedernes fokus på at afdække sikkerhedstrusler kan der være en risiko for, at ”almindelig”

kriminalitet i nogle tilfælde ikke retsforfølges. Indsatsen forudsætter et tæt samarbejde mellem PET, som overvåger de

pågældende miljøer, og det øvrige politi, som forestår efterforskningen af øvrig kriminalitet.

• Styrkede metoder til forebyggelse af cross-over rekruttering

I regi af det nye videns- og rådgivningscenter om forebyggelse af ekstremistisme og radikalisering udvikles i samarbej-

de med PET og Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter nye metoder til forebyggelse af rekruttering af personer

fra kriminelle miljøer til ekstremistiske miljøer, herunder gennem et øget fokus på exitindsatsen for personer, der øn-

sker at forlade rocker- og bandemiljøet. Metodeudviklingen skal tage udgangspunkt i det igangsatte forskningsprojekt

om cross-over radikalisering.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

STYRKET INDSATS MOD RADIKALISERING I FÆNGSLER

Det er væsentligt at sikre, at indsatte med ekstremistiske holdninger ikke påvirker medindsatte i radikaliserende retninger. Derfor

er det vigtigt, at der gribes hurtigt og effektivt ind over for indsatte, så snart de udviser tegn på radikalisering.

Der er allerede iværksat flere tiltag, som skal styrke indsatsen mod radikalisering blandt indsatte i fængslerne. Hvis der i højere

grad skal gribes fat om problemernes rod, er der dog behov for yderligere tiltag.

• Ny radikaliseringsenhed og styrket IT-platform i Kriminalforsorgen

For at styrke Kriminalforsorgens samarbejde med eksterne myndigheder (PET, anklagemyndigheden, politiet og

kommuner mv.) – og samtidig sikre en styrket koordination af antiradikaliseringsarbejdet inden for Kriminalforsorgens

institutioner – etableres en ny radikaliseringsenhed og et centralt kontaktpunkt i Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgens IT-systemer opgraderes, så de i højere grad kan håndtere oplysninger om tegn på radikalisering,

f.eks. oplysninger om den indsattes adfærd, oplysninger fra mentorforløb, sikkerhedsmæssige indgreb eller andre

særlige foranstaltninger.

• Nye exit-værktøjer og opkvalificering af medarbejdere

For at sikre at der gribes tidligere ind, og at exitforløb bliver mere sammenhængende, indføres nye motivationsprogram-

mer og handlingsplaner for indsatte, der udviser tegn på radikalisering og ekstremisme. Det gøres til en betingelse for

prøveløsladelse, at radikaliserede indsatte, der er dømt for terror mv., deltager aktivt og konstruktivt i et exit-forløb. For

at styrke fængselspersonales forudsætninger for at opdage bekymringstegn i forhold til radikalisering og ekstremisme

styrkes deres uddannelse i forhold til sprog, kulturelle normer mv.

• Skærpet screening og tilsyn med religiøse forkyndere i fængsler

Der indføres en skærpet procedure for screening og tilsyn med religiøse forkyndere i fængsler. Der indføres krav om,

at religiøse prædikener i kriminalforsorgens institutioner som udgangspunkt skal foregå på dansk.

• Undersøgelse af modeller for sektionering i fængsler

Justitsministeriet, Kriminalforsorgen og PET gennemfører en undersøgelse af fordele og ulemper med forskellige modeller

for sektionering af radikaliserede indsatte gennem etablering af særlige afdelinger i fængslerne mv. I undersøgelsen

inddrages bl.a. erfaringer fra andre lande.

• Deltagelse i exit-program som krav for prøveløsladelse

Der indføres krav om, at radikaliserede indsatte, der er dømt for terror, skal deltage i et exitprogram for at blive prøve-

løsladt. Det skal styrke motivationen for, at radikaliserede indsatte indgår i exitforløb, som kan påvirke dem til at ændre

adfærd og motivere dem til at forlade det radikale miljø.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

SYSTEMATISK INDSATS I DAGTILBUD, GRUNDSKOLEN OG UNGDOMSUDDANNELSER

Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser spiller en afgørende rolle i forhold til at styrke børn og unges modstandskraft mod

ekstreme holdninger og bevægelser. Der skal derfor igangsættes en systematisk indsats i dagtilbud, grundskolen og på ungdomsud-

dannelser, der skal styrke arbejdet med at fremme børn og unges demokratiske dannelse, medborgerskab og kritiske kompetencer.

• Øget fokus på tidlig forebyggelse i dagtilbud, grundskolen og ungdomsuddannelser

Der igangsættes udviklingsforløb i en række dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser, der skal kvalificere lærere

og pædagogers arbejde med at styrke børn og unges modstandskraft mod ekstremistiske holdninger og bevægelser,

blandt andet gennem et styrket fokus på børn og unges demokratiske kompetencer og erfaringer.

• Nye metoder og opkvalificering af fagprofessionelle

Der udvikles pædagogiske metoder og redskaber til forældreinddragelse og til at fremme børn og unges evner til at del-

tage i sociale fællesskaber og foretage kritisk refleksion. Et større antal fagprofessionelle i dagtilbud, grundskoler og på

ungdomsuddannelser opkvalificeres til at arbejde systematisk med metoderne.

• Mønsterskoleprojekt for at forebygge hadforbrydelser

For yderligere at styrke skolernes forudsætninger for at forebygge polariserende og forulempende adfærd samt hånd-

tere adskilthed, fordomme og stereotyper, gennemføres et udviklingsprojekt på udvalgte skoler. Projektet skal navnlig

sætte fokus på skoleledelsen og lærernes pædagogiske praksis, dialogkompetencer m.v.

AKTIVERING OG INDDRAGELSE AF LOKALSAMFUND

Foreninger, klubber, ressourcepersoner og boligsociale medarbejdere, som er aktivt til stede i lokalmiljøet kan bidrage til at øge

modstandskraften over for ekstremisme og radikalisering – selvom det ikke i sig selv er formålet med deres aktiviteter. Lokale for-

eninger og ressourcepersoner kan medvirke til at sikre, at der er positive og inkluderende alternativer til de ekstremistiske miljø-

ers tilbud om identitet og fællesskab. Samtidig har personer i lokalmiljøet ofte forudsætning for at skabe relationer til personer, der

ikke har tillid til myndighederne og derfor ikke kan nås via myndighedsindsatser. Der er behov for i endnu højere grad at inddrage

civilsamfundet og lokale ressourcepersoner i indsatsen for at forebygge ekstremisme og radikalisering. Samtidig er der behov for

i højere grad at imødegå udvikling af parallelsamfund, som kan danne grobund for radikalisering i udsatte boligområder.

• Forbedret indsats i ghettoområder og udsatte boligområder

Det er uacceptabelt, at der i Danmark findes mennesker, der reelt er isolerede fra det omgivende samfund, og som lever

efter egne normer og regler. Derfor vil regeringen fremlægge en plan til at forbedre indsatsen i ghettoområderne.

• Styrkede metoder til forebyggelse i boligområder

Det nationale center for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering skal i samarbejde med Rigspolitiets Nationale Forebyg-

gelsescenter, kommuner og boligorganisationer udvikle indsatser, som målrettet adresserer udfordringerne med ekstremisme

og radikalisering i udsatte boligområder, som i forvejen har indsatser i regi af de boligsociale helhedsplaner. Indsatserne udvik-

les under inddragelse af politiets igangværende indsatser i de særligt udsatte boligområder og skal med inspiration fra lignen-

de initiativer i udlandet særligt fokuseres på at forebygge rekrutteringen af yngre søskende til personer i ekstremistiske miljøer.

• Udvidelse af PET’s outreach-indsats

PET’s outreach-indsats, der indgår som en del af den tidlige, efterretningsdrevne forebyggelsesindsats, udvides, så det

eksisterende netværk af civile foreninger og ressourcepersoner bruges mere effektivt til at omsætte idéer til konkrete

bæredygtige aktiviteter og projekter. Indsatsen koordineres og afstemmes med politikredsenes indsatser, herunder ind-

satserne i de særligt udsatte boligområder.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

STYRKET INTERNATIONALT ARBEJDE

I en verden, hvor ekstremisme og radikalisering i stigende grad er grænseoverskridende problemer, er der behov for ikke kun

at styrke Danmarks internationale indsatser på området, men også for at integrere lokale, nationale og internationale indsatser i

endnu højere grad end i dag. Følgende initiativer kan umiddelbart igangsættes.

• Styrkelse af samtænkningen mellem nationale og internationale indsatser

Danske myndigheder kan blive endnu bedre til at sikre, at nationale og internationale indsatser spiller sammen eller

supplerer hinanden, hvor der er mulighed for positive synergier – herunder i EU-regi. Den udfordring vil blive adresseret

som en del af arbejdet med regeringens kommende udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

• Styrke Danmarks bidrag til den globale koalition til bekæmpelse af ISIL

Koalitionssamarbejdet har vist sig som et effektivt forum for internationalt samarbejde om bekæmpelse af ekstremisme.

Danmark forventer fremadrettet at styrke de civile aktiviteter i koalitionen med indsatser, hvor Danmark har en interesse

og kan gøre en forskel. Det gælder blandt andet bidrag til at standse terrorfinansiering og øge modstandskraften i lokal-

samfund, især blandt unge, mod voldelig ekstremisme og rekrutteringsforsøg. Koalitionens relevans bliver ikke mindre,

når ISIL’s geografiske kalifat er nedkæmpet, for det ’virtuelle kalifat’ vil bestå.

• Styrket international informationsudveksling om fremmedkrigere

Regeringen ønsker at styrke den internationale udveksling af oplysninger om kendte eller formodede fremmedkrigere,

herunder gennem Europol-systemer og andre EU-databaser, så vi bl.a. gør det europæiske sikkerhedsnet mere fintma-

sket. PET vil i den forbindelse bl.a. udstationere en medarbejder til Europol for at sikre en mere effektiv og smidig deling

af oplysninger.

• Bygge videre på lovende initiativer i Mellemøsten

I fortsættelse af antiradikaliseringsarbejdet i samarbejde med SIRI i Jordan, Libanon og Tunesien kan indsatsen udbre-

des til andre lande i regionen. Givet den mellemøstlige regions uheldige status som primært kampområde for globale

jihadister – herunder med forbindelser til Danmark – vil regionen også fremadrettet være i centrum for danske indsatser

på området, herunder eksempelvis gennem ’Strong Cities Network’.

• Fortsætte og videreudvikle projekter på Afrikas Horn

Danmark er ved at høste sine første erfaringer med projekter, der har til formål at forebygge radikalisering og voldelig

ekstremisme på Afrikas Horn. PET’s samarbejde med de kenyanske myndigheder er et eksempel på et projekt, som

leverer resultater, fordi der på nationalt niveau er stor interesse for at lære af de danske erfaringer på forebyggelses-

området.

• Fokus på udviklingspolitikkens relevans for forebyggelsen

Forebyggelse af voldelig ekstremisme og radikalisering indtænkes i den kommende udviklingspolitiske og humanitære

strategi. Afhængig af den lokale kontekst kan fremme af god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder samt

jobskabelse være effektive og langsigtede midler til at modgå en negativ udvikling. Det samme kan forebyggelsesindsat-

ser med direkte sigte på grupper og navnlig unge, der er i særlig risiko for radikalisering, samt fokus på lokale myndighe-

ders kapacitet til at håndtere sådanne grupper.

• Opbygning og udbygning af projekter i udsatte lande

I Somalia, Kenya, Mali, Burkina Faso og Niger er det hensigten fortsat at undersøge mulighederne for at fokusere på de

områder, hvor Danmark har særlige forudsætninger for at inspirere nationale og lokale partnere til at udvikle og imple-

mentere nye løsningsmodeller. Også steder som Indonesien og Bangladesh er der interesse for danske erfaringer med

anti-radikalisering.

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING

FOREBYGGELSE OG

BEKÆMPELSE AF

EKSTREMISME OG

RADIKALISERING

NATIONAL

HANDLINGSPLAN

2016/17:2

Henvendelse om publikationen

kan i øvrigt ske til

Udlændinge-, Integrations-

og Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf 6198 4000

www.uibm.dk

Omslag

Kontrapunkt

Tryk

Rosendahls a/s

ISBN

978-87-93422-20-9

ISBN elektronisk Publikation

978-87-93422-29-2

Publikationen kan hentes på

www.uibm.dk

FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF EKSTREMISME OG RADIKALISERING