BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Bekæmpelse af udbredelse af terrorpropaganda, blokering af hjemmesider, stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere m.v.), fra justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 93
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Strafferetskontoret

Kaare Linde

2016-731-0069

2180656

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre

love

(Bekæmpelse af udbredelse af terrorpropaganda, blokering af hjemmesi-

der, stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere m.v.)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret

ved lov nr. 1723 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 1728 af 27. decem-

ber 2016, foretages følgende ændringer:

§ 38

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

”Stk.

Løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse

af en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og

som ikke er udvist ved dom, forudsætter desuden, hvis ikke særlige om-

stændigheder taler herimod, at den dømte har deltaget i et af kriminal-

forsorgen fastsat program med henblik på at forebygge ny ligeartet krimi-

nalitet.”

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

§ 39

indsættes som

stk. 4:

”Stk.

Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtræ-

delse af en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,

og som ikke er udvist ved dom, fastsættes, hvis ikke særlige omstændighe-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 93: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Bekæmpelse af udbredelse af terrorpropaganda, blokering af hjemmesider, stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere m.v.), fra justitsministeren

der taler herimod, vilkår om, at den dømte skal deltage i et af kriminal-

forsorgen fastsat program med henblik på at forebygge ny ligeartet krimi-

nalitet.

§ 40 a, stk. 3, 2. pkt.,

§ 40 a, stk. 4, 3. pkt.,

ændres ”§ 39, stk. 3,” til:

”§ 39, stk. 3 og 4,”.

§ 40 a, stk. 7,

ændres ”§ 38, stk. 3 og 5” til: ”§ 38, stk. 3, 5 og 6”.

§ 41, stk. 2,

ændres ”stk. 4, 3. pkt., og stk. 5” til: ”stk. 5, 3. pkt., og stk.

6 og 7”.

§ 41

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

”Stk.

Løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse

af en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og

som ikke er udvist ved dom, forudsætter, hvis ikke særlige omstændighe-

der taler herimod, at den dømte har deltaget i et af kriminalforsorgen fast-

sat program med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.”

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 41

indsættes som

stk. 7:

”Stk.

Ved løsladelse af en person, som er dømt for overtrædelse af en

af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som

ikke er udvist ved dom, fastsættes, hvis ikke særlige omstændigheder taler

herimod, vilkår om, at den dømte skal deltage i et af kriminalforsorgen

fastsat program med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.

§ 42, stk. 2,

ændres ”§ 41, stk. 4 og 5” til: ”§ 41, stk. 5-7”.

§ 114 e, 1. pkt.,

indsættes efter ”handlinger omfattet af §§ 114, 114 a,

114 b, 114 c eller 114 d”: ”, herunder ved udbredelse af propaganda til

fordel for en sådan person, gruppe eller sammenslutning«.

§2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. oktober 2016, som

ændret ved lov nr. 1725 af 27. december 2016 og § 2 i lov nr. 1721 af 27.

december 2016, foretages følgende ændring:

Overskriften til

kapitel 71

affattes således:

”Kapitel 71

Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning, for-

styrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation og blokering af

hjemmesider”

Efter § 791 c indsættes i

kapitel 71:

”§

791 d.

Der kan ske blokering af hjemmesider, hvis der er grund til at

antage, at der fra hjemmesiden foretages overtrædelse af straffeloven.

Stk. 2.

Afgørelse om blokering af en hjemmeside træffes af retten ved ken-

delse efter politiets begæring. I kendelsen anføres de konkrete omstændig-

heder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.

Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

Stk. 3.

Blokering må ikke foretages, såfremt indgrebet står i misforhold til

sagens betydning og den ulempe, som indgrebet må antages at medføre.

Stk. 4.

Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at bistå politiet

ved gennemførslen af kendelser efter stk. 2. Afviser den pågældende uden

lovlig grund at bistå politiet, finder bestemmelsen i § 178 tilsvarende an-

vendelse.”

§3

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11.

november 2015, som ændret ved lov nr. 169 af 27. februar 2016, § 1 i lov

nr. 641 af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 1726 af 27. december 2016 og § 2 i lov

nr. 1728 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:

§ 81, 1. pkt.

ændres ”§ 39, stk. 2 eller 3, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk.

4 eller 5,” til: ”§ 39, stk. 2-4, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 5 eller 6,”.

§4

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 13. oktober

2016, foretages følgende ændringer:

§ 34

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Hvis udbetaling af pension er ophørt, jf. § 46 b, genoptages udbe-

talingen med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har dokumenteret

sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.«

§ 46 b ophæves og i stedet indsættes:

»§

46 b.

Udbetaling af pension ophører, hvis politiet træffer afgørelse om

inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter,

hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre

staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Stk. 2.

Udbetaling af pension ophører efter stk. 1 med virkning fra poli-

tiets afgørelse. Hvis personen inden pasinddragelsen fik sin pension udbe-

talt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor politiet

traf afgørelsen.

Stk. 3.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf.

stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pension var opfyldt i

perioden.

§ 46 c.

En pensionist har ikke ret til pension i en periode, hvor personen

ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §

114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114

j, stk. 1, eller i en periode, personen ved endelig dom findes at have været i

udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b,

stk. 1. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af

social pension for den periode, hvor pensionisten er dømt for overtrædelse

af de nævnte bestemmelser.

§ 46 d.

Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Dan-

mark og kommunen om unddragelsen, når myndigheden får formodning

om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 46 a, stk.

1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For

personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Danmark underrettes.

Stk. 2.

Politiet skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis

politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2,

stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politi-

et får formodning om samtidig modtager pension. Politiet skal endvidere

underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgørelsen efter paslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.

Stk. 3.

Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark og

kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person,

der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1,

§ 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, § 114 j, stk. 1,

eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager

eller har modtaget pension.«

§5

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspen-

sion m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1240 af 13. oktober 2016, foretages

følgende ændringer:

§ 34

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Hvis udbetaling af pension er ophørt, jf. § 45 b, genoptages udbe-

talingen med virkning fra det tidspunkt, hvor borgeren har dokumenteret

sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.«

§ 45 b

ophæves og i stedet indsættes:

»§

45 b.

Udbetaling af pension ophører, hvis politiet træffer afgørelse om

inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter,

hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre

staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Stk. 2.

Udbetaling af pension ophører efter stk. 1, med virkning fra poli-

tiets afgørelse. Hvis personen inden pasinddragelsen fik sin pension udbe-

talt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned, hvor politiet

traf afgørelsen.

Stk. 3.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf.

stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pension var opfyldt i

perioden.

§ 45 c.

En pensionist har ikke ret til pension i en periode, hvor personen

ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §

114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114

j, stk. 1, eller i en periode, personen ved endelig dom findes at have været i

udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b,

stk. 1. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af

social pension for den periode, hvor pensionisten er dømt for overtrædelse

af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

§ 45 d.

Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Dan-

mark og kommunalbestyrelsen om unddragelsen, når myndigheden får

formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning,

jf. § 45 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 45 a, stk. 2, samtidig modta-

ger pension. For personer med bopæl i udlandet skal Udbetaling Danmark

underrettes.

Stk. 2.

Politiet skal underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis

politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2,

stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politi-

et får formodning om samtidig modtager pension. Politiet skal endvidere

underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgørelsen efter paslo-

vens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.

Stk. 3.

Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark og

kommunen, når anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der

ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §

114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller

et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller

har modtaget pension.«

§6

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7.

juli 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 og senest

ved lov nr. 1718 af 27. december 2016 og lov nr. 1719 af 27. december

2016, foretages følgende ændringer:

§ 62, stk. 1, nr. 4,

ændres »beskæftigelsesindsats, og« til: »beskæftigel-

sesindsats,«

§ 62, stk. 1, nr. 5,

ændres »beskæftigelsesindsats« til: »beskæftigelses-

indsats, og«

§ 62, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) har bopæl og opholder sig i Danmark.«

§ 62

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af pas-

lovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for et medlem, som politiet har formodning

om modtager dagpenge eller feriedagpenge, fordi der er grund til at antage,

at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære

eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en

væsentlig trussel mod den offentlige orden. Politiet skal endvidere under-

rette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter

paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves. Anklagemyn-

digheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved ende-

lig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk.

3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller et udrejse-

forbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har mod-

taget dagpenge eller feriedagpenge.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

§ 62, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 4 og 5,« til: »stk. 4-6,«.

§ 74 n

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Efterløn kan ikke udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om

inddragelse af et medlems pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi

der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktivite-

ter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, an-

dre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Efterløn kan udbetales på ny, når medlemmet har dokumenteret sin tilste-

deværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Stk. 5.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, efterbetales den del af efterlønnen, der ikke er udbetalt, jf. stk. 4, hvis

de øvrige betingelser for udbetaling af efterløn var opfyldt i perioden.

Stk. 6.

Et medlem har ikke ret til at få udbetalt efterløn for en periode,

hvor medlemmet ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §

101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet,

straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, medlemmet ved endelig

dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i

medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgø-

relse om tilbagebetaling af efterløn for den periode, hvor medlemmet er

dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.

Stk. 7.

Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af pas-

lovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for et medlem, som befinder sig i udlandet og

som politiet får formodning om samtidig modtager efterløn. Politiet skal

endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis

afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.

Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem,

der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1,

§ 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e i udlandet, straffelovens §

114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk.

1, modtager eller har modtaget efterløn.«

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 8-16.

§ 75 h

indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk.

Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til fe-

riedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør

af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågæl-

dende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge

en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig

trussel mod den offentlige orden.

Stk. 7.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af medlemmets pas i medfør

af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende

domstolsprøvelse, efterbetales de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af

medlemmet eller ikke er udbetalt, jf. stk. 6, hvis de øvrige betingelser for

udbetaling af feriedagpenge var opfyldt i perioden.

Stk. 8.

Uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 har et medlem ikke ret til feri-

edagpenge for en periode, hvor medlemmet ved endelig dom findes at ha-

ve overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g

eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode,

medlemmet ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et

udrejseforbud fastsat efter paslovens § 2 b, stk. 1. Arbejdsløshedskassen

skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af feriedagpenge for den periode,

hvor medlemmet er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 9.

§7

I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015, som ændret

ved § 6 i lov nr. 624 af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 1413 af 30. november

2016, foretages følgende ændringer:

Efter § 49 indsættes:

»§

49 a.

En person har ikke ret til barselsdagpenge i en periode, hvor per-

sonen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk.

1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e, for forhold begået i udlan-

det, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved

endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud

fastsat i medfør af paslovens § 2 b.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af

barselsdagpenge udbetalt til personen for den periode, hvor personen er

dømt for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.«

Efter § 53 indsættes i kapitel 12:

»§

53 a.

Udbetaling af barselsdagpenge ophører, hvis politiet træffer af-

gørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2,

stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet

deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for sta-

tens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den

offentlige orden.

Stk. 2.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge for den periode, hvor

der ikke er udbetalt barselsdagpenge, mens personens pas var inddraget, jf.

stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af barselsdagpenge var

opfyldt i perioden.

§ 53 b.

Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer

afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formod-

ning om samtidig modtager barselsdagpenge. Politiet skal endvidere un-

derrette Udbetaling Danmark, hvis denne afgørelse senere omgøres eller

ophæves.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis

anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig

dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §

114 d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et

udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har

modtaget barselsdagpenge.«

§8

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 23. juni 2016,

som ændret ved § 5 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-

dringer:

Efter § 71 indsættes:

»§

71 a.

En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en pe-

riode, hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-

lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e, for

forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode,

den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid

med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b.

Stk. 2.

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af sygedag-

penge udbetalt til personen for den periode, hvor personen er dømt for

overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.«

Efter § 76 indsættes i kapitel 27:

»§

76 a.

Udbetaling af sygedagpenge ophører, hvis politiet træffer afgø-

relse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2,

stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet

deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for sta-

tens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den

offentlige orden.

Stk. 2.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, udbetaler kommunen sygedagpenge i den periode, hvor der ikke er ud-

betalt, mens personens pas var inddraget, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betin-

gelser for udbetaling af sygedagpenge var opfyldt i perioden.

§ 76 b.

Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse

om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en

person, som politiet får formodning om samtidig modtager sygedagpenge.

Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis denne afgørelse senere

omgøres eller ophæves.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklage-

myndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes

at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, §

114 g eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejse-

forbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har mod-

taget sygedagpenge.«

§9

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 17. september 2015,

som ændret ved § 7 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-

dring:

§ 22

indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk.

Fleksydelse kan ikke udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om

inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i ak-

tiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed,

andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Udbetaling af fleksydelse genoptages med virkning fra det tidspunkt, hvor

personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde

hos politiet.

Stk. 4.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, efterbetales den del af fleksydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret,

jf. stk. 3, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af fleksydelse var op-

fyldt i perioden.

Stk. 5.

En person har ikke ret til at få udbetalt fleksydelse for en periode,

hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens §

101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet,

straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig

dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i

medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Udbetaling Danmark skal træffe afgørel-

se om tilbagebetaling af fleksydelse for den periode, hvor personen er

dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.

Stk. 6.

Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer

afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formod-

ning om samtidig modtager fleksydelse. Politiet skal endvidere underrette

Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, se-

nere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Udbe-

taling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en per-

son, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,

stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e i udlandet, straffe-

lovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens §

2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget fleksydelse.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 7-12.

§ 10

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 20. maj 2016,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1413 af 30. november 2016, foretages

følgende ændringer:

Efter § 10 a indsættes i kapitel 3:

»§

10 b.

Retten til ydelser efter denne lov ophører, hvis politiet træffer

afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter,

hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre

staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Ret-

ten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.

Stk. 2.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf.

stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af ydelsen var opfyldt i

perioden.

Stk. 3.

Er en ydelse efter denne lov ophørt efter stk. 1, er det en betingelse

for igen at kunne indgive ansøgning om hjælp, at den pågældende har do-

kumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

§ 10 c.

En person har ikke ret til ydelser efter denne lov i en periode,

hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-

lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e i ud-

landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i den periode, den pågældende

ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejsefor-

bud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1.

§ 10 d.

Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse

om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en

person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om

samtidig modtager ydelser efter denne lov. Kommunen skal træffe afgørel-

se om ophør af hjælp straks efter politiets underretning. Politiet skal endvi-

dere underrette kommunen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr.

4, senere omgøres eller ophæves.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklage-

myndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes

at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, §

114 g eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejse-

forbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har mod-

taget ydelser efter denne lov.

§ 10 e.

Opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune

giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c, når en person søger

om integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp. Dette kan ske

uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset

muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få

samtykke til at indhente oplysningerne.«

§ 91, stk. 1,

indsættes som

nr. 5:

»5) når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1,

§ 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e i udlandet, straffelovens §

114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk.

1.«

§ 11

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar

2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 296 af 22. marts 2016, § 3 i lov nr. 628

af 8. juni 2016 og § 9 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-

dringer:

Efter § 5 indsættes:

»§

5 a.

Ansøgeren har ikke ret til boligstøtte, hvis politiet træffer afgørel-

se om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk.

1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at ansøgeren i udlandet deltager i

aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikker-

hed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige

orden. En person medregnes ikke i husstanden, hvis politiet træffer afgø-

relse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2,

stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager

i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikker-

hed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige

orden.

Stk. 2.

Har ansøgeren ikke ret til boligstøtte efter stk. 1, bortfalder bolig-

støtten for hele husstanden, medmindre der er en anden ansøger i husstan-

den.

Stk. 3.

Udbetaling Danmark skal ved afgørelse om bortfald af boligstøtte

vejlede husstandens øvrige medlemmer om muligheden for at søge bolig-

støtte.

Stk. 4.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, efterbetales den del af boligstøtten, der ikke er udbetalt under ophøret,

jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for boligstøtte var opfyldt i perioden.

Stk. 5.

Ved omgørelse efter stk. 4, skal den boligstøtte, der er betalt for

meget til husstanden under ophøret tilbagebetales, hvis betingelserne i øv-

rigt er opfyldt.

Stk. 6.

Er udbetaling af boligstøtte bortfaldet eller er boligstøtten ombe-

regnet, er det en betingelse for fornyet ret til eller omberegning af bolig-

støtten, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved frem-

møde hos politiet. Hvis boligstøtten har været bortfaldet, skal der ansøges

om boligstøtte på ny.

Stk. 7.

Ansøgeren har ikke ret til boligstøtte og ansøgeren og personen

medregnes ikke i husstanden i en periode, hvor ansøgeren eller personen

ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, §

114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114

j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have

været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens

§ 2 b, stk. 1. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling

af boligstøtte for de dage, ansøgeren eller personen er dømt for overtrædel-

se af de nævnte bestemmelser.«

Efter § 52 indsættes:

»Underretning

om inddragelse af pas mv.

§ 53.

Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer

afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formod-

ning om samtidig modtager boligstøtte. Politiet skal endvidere underrette

Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, se-

nere omgøres eller ophæves.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis

anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig

dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §

114 d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller et udrejsefor-

bud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget

boligstøtte.«

§ 12

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1095 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 574

af 10. juni 2014 og § 1 i lov nr. 999 af 30. august 2015, foretages følgende

ændringer:

Efter § 10 g før kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 2 c

Ophør af ret til tilskud efter loven

§ 10 h.

Retten til tilskud efter §§ 2, 3, 4 og 10 a ophører, hvis politiet

træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1,

nr. 4, fordi der er grund til at antage, at det barn, som tilskuddet tilkommer,

i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en

fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel

mod den offentlige orden.

Stk. 2.

Retten til tilskud efter §§ 10 b, 10 c og 10 d ophører, hvis politiet

træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1,

nr. 4, fordi der er grund til at antage, at en forælder, som tilskuddet tilkom-

mer, i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge

en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig

trussel mod den offentlige orden.

Stk. 3.

Retten til tilskud ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det

kvartal, der følger efter det kvartal, hvor politiet traf afgørelse. Hvis til-

skuddet udbetales månedsvis, ophører retten ved udgangen af den måned,

hvor personen har fået inddraget sit pas.

Stk. 4.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er udbetalt under ophøret, jf.

stk. 1 eller 2, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var

opfyldt i perioden.

Stk. 5.

Er børnetilskuddet ophørt efter stk. 1 eller 2, er det en betingelse

for fornyet ret til udbetaling af børnetilskud, at den, som tilskuddet tilkom-

mer, har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos

politiet.

§ 10 i.

Et barn eller forælder har ikke ret til tilskud efter henholdsvis stk.

1 og 2 i perioder, hvor barnet eller forælderen ved endelig dom findes at

have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114

g eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i en periode,

den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid

med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Udbetaling

Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af tilskud for den perio-

de, barnet eller forælderen er dømt for overtrædelse af de nævnte bestem-

melser.

§ 10 j.

Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer

afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

over for et barn eller en forælder, som befinder sig i udlandet, og som poli-

tiet får formodning om samtidig modtager tilskud efter §§ 2, 3, 4, eller 10

a-d. Politiet skal endvidere underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørel-

sen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis

anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig

dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §

114 d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller et udrejsefor-

bud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget

tilskud efter §§ 2, 3, 4 eller 10 a-d.«

Efter § 12 indsættes:

»§ 12 a.

Bidrag udbetales ikke forskudsvis til den person, der er beretti-

get til at kræve bidraget fastsat, hvis politiet træffer afgørelse om inddra-

gelse af den pågældendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi

der er grund til at antage, at personen deltager i aktiviteter i udlandet, hvor

dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters

sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Stk. 2.

Udbetalingen ophører efter stk. 1 med virkning fra den bidragspe-

riode, som følger efter den periode, hvor personen har fået inddraget sit

pas.

Stk.3.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, efterbetales den del af bidraget, der ikke er udbetalt under ophøret, jf.

stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetalingen var opfyldt i perioden.

Stk. 4.

Hvis udbetaling af bidrag har været ophørt efter stk. 1, genoptages

udbetalingen med virkning fra det tidspunkt, hvor personen har dokumen-

teret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

§ 12 b.

Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer

afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

over for en bidragsmodtager, som befinder sig i udlandet, og som politiet

får formodning om får udbetalt børnebidrag forskudsvis. Politiet skal end-

videre underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens § 2,

stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.«

§ 13

I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, som ændret

ved § 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014, § 1 i lov nr. 633 af 12. maj 2015, §

42 i lov nr. 628 af 8. juni 2016 og § 22 i lov nr. 1746 af 27. december

2016, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, nr. 4,

ændres »§ 2 c og« til: »§ 2 c,«.

§ 2, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 2 d.« til: »§ 2 d, og«.

§ 2, stk. 1,

indsættes som

nr. 6:

»6) ikke har mistet retten til uddannelsesstøtte efter §§ 2 e og 2 f.«.

Efter § 2 d indsættes i kapitel 1:

»§

2 e.

Retten til uddannelsesstøtte ophører, hvis politiet træffer afgørelse

om inddragelse af en uddannelsessøgendes pas i medfør af paslovens § 2,

stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den uddannelsessøgende i

udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare

for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel

mod den offentlige orden. Udbetaling af uddannelsesstøtte ophører fra den

måned, der følger efter måneden, hvor den uddannelsessøgende har fået

inddraget sit pas.

Stk. 2.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, efterbetales den del af uddannelsesstøtten, der ikke er udbetalt under

ophøret, jf. stk. 1, såfremt de øvrige støttebetingelser var opfyldt i perio-

den.

Stk. 3.

Er uddannelsesstøtte ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for

fornyet udbetaling af uddannelsesstøtte, at den uddannelsessøgende har

dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

§ 2 f.

En uddannelsessøgende har ikke ret til uddannelsesstøtte i de måne-

der, hvor den pågældende er dømt for at have overtrådt straffelovens § 101

a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e i udlandet, straffe-

lovens § 114 j, stk. 1, eller i de måneder, den uddannelsessøgende er dømt

for at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af

paslovens § 2 b, stk. 1. Styrelsen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling

af uddannelsesstøtte for den periode, den uddannelsessøgende er dømt for

overtrædelse af de nævnte bestemmelser.«

§ 24, stk. 3, nr. 7,

udgår: »eller«.

§ 24, stk. 3, nr. 8,

ændres »§ 2 d, stk. 1 og 2.« til: »§ 2 d, stk. 1 og 2,

eller«.

§ 24, stk. 3,

indsættes som

nr. 9:

»9) ikke kan få stipendium eller slutlån som følge af bestemmelserne i § 2

e, stk. 1, og § 2 f.«

§ 29, stk. 3,

ændres »§§ 2-2 d,« til: »§§ 2-2 f,«.

§ 39

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk.

Politiet skal underrette styrelsen, hvis politiet træffer afgørelse

om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en

person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om

samtidig modtager uddannelsesstøtte. Politiet skal endvidere underrette

styrelsen, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres

eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette styrelsen, hvis ankla-

gemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom

findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114

d, § 114 g eller § 114 e, i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et

udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har

modtaget uddannelsesstøtte.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 8-11.

§ 14

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af

8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

Efter § 14 a indsættes:

»§

14 b.

Retten til SVU bortfalder for den resterende del af uddannelses-

forløbet, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af en uddannelses-

søgendes pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til

at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette

kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sik-

kerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Bortfald af

SVU sker med udgangen af den kalenderuge, hvor den uddannelsessøgen-

de har fået inddraget sit pas.

Stk. 2.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, kan ansøgeren søge om at blive stillet som om, der ikke var sket bort-

fald af SVU, jf. stk. 1, såfremt betingelserne for tildeling i øvrigt var op-

fyldt i perioden.

Stk. 3.

Er SVU ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for fornyet udbeta-

ling af SVU, at den uddannelsessøgende har dokumenteret sin tilstedevæ-

relse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

§ 14 c.

En uddannelsessøgende har ikke ret til SVU i de uger, hvor den

uddannelsessøgende ved endelig dom findes at have overtrådt straffe-

lovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller § 114 e i ud-

landet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i de uger, den pågældende ved

endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud

fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. Styrelsen skal træffe afgørelse

om tilbagebetaling af SVU for den periode, den uddannelsessøgende er

dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.«

§ 20 a

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Politiet skal underrette styrelsen, hvis politiet træffer afgørelse

om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en

person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om

samtidig modtager SVU. Politiet skal endvidere underrette styrelsen, hvis

afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.

Anklagemyndigheden skal underrette styrelsen, hvis anklagemyndigheden

får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overt-

rådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller §

114 e, i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat

i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget SVU.«

§ 15

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni

2016, foretages følgende ændring:

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Udbetaling af børne- og ungeydelse ophører, hvis politiet træffer

afgørelse om inddragelse af en ydelsesmodtagers pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at ydelsesmodtageren i

udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare

for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel

mod den offentlige orden. Udbetaling af børneydelse ophører fra det kvar-

tal, der følger efter det kvartal, hvor ydelsesmodtageren har fået inddraget

sit pas. Udbetaling af ungeydelse ophører fra den måned, der følger efter

måneden, hvor ydelsesmodtageren har fået inddraget sit pas. 1.-3. pkt. gæl-

der tilsvarende, hvis der træffes afgørelse om pasinddragelse mod barnet,

som børne- og ungeydelsen udbetales for.

Stk. 2.

Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvel-

se, efterbetales den del af børne- og ungeydelsen, der ikke er udbetalt un-

der ophøret, jf. stk. 1, såfremt betingelserne for udbetaling af børne- og un-

geydelse i øvrigt var opfyldt i perioden.

Stk. 3.

Er børne- og ungeydelsen ophørt efter stk. 1, er det en betingelse

for fornyet udbetaling af børne- og ungeydelse, at den person, der er truffet

afgørelse om pasinddragelse mod, har dokumenteret sin tilstedeværelse i

Danmark ved fremmøde hos politiet.

§ 4 b.

Der skal ske tilbagebetaling af børne- og ungeydelse udbetalt i en

periode, for hvilken ydelsesmodtageren ved endelig dom findes at have

overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, § 114 d, § 114 g eller

§ 114 e i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller i den periode, den

pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et

udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1. 1. pkt. gælder

tilsvarende, hvis barnet, som børne- og ungeydelsen udbetales for, døm-

mes efter de nævnte bestemmelser.

Stk. 2.

Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af

børne- og ungeydelse udbetalt til personen i den periode, hvor personen er

dømt for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.

§ 4 c.

Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer

afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4,

over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formod-

ning om modtager eller har modtaget børne- og ungeydelse. Politiet skal

endvidere underrette Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen efter paslovens

§ 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves. 1. og 2. pkt. gælder tilsva-

rende, hvis der træffes afgørelse om pasinddragelse mod barnet, som bør-

ne- og ungeydelsen udbetales for.

Stk. 2.

Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis

anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig

dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §

114 d, § 114 g eller § 114 e i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et

udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har

modtaget børne- og ungeydelse. 1. pkt. gælder tilsvarende, hvis barnet,

som børne- og ungeydelsen udbetales for, dømmes efter de nævnte be-

stemmelser.«

§ 16

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens §§ 4-15 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragel-

se af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme, der vedrører

forhold begået inden lovens ikrafttræden.

§ 17

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Lovens § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Skærpelse af prøveløsladelsesregler for terrordømte m.v.

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Bekæmpelse af udbredelse af terrorpropaganda

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Justitsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Blokering af adgangen til hjemmesider

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Justitsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Stop for udbetaling af offentlige ydelser til fremmedkrigere

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Justitsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Uddannelses-

og Forskningsministeriets og Skatteministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Den tidligere regering fremlagde i oktober måned 2016 en national hand-

lingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalise-

ring. Dette lovforslag har til formål at gennemføre de dele af handlingspla-

nen, hvor lovgivning vurderes at være nødvendig.

Lovforslaget indeholder følgende fire hovedpunkter:

For det første

indeholder lovforslaget et tiltag mod radikalisering i fængs-

ler. Lovforslaget indebærer, at der indføres et krav om, at radikaliserede

indsatte, der er dømt for terror, skal deltage i et af kriminalforsorgen fast-

sat program for at blive prøveløsladt.

Forslaget skal styrke motivationen for radikaliserede indsatte til at indgå i

eksempelvis et afradikaliseringsforløb, som kan påvirke dem til at ændre

adfærd og motivere dem til at forlade det radikale miljø.

For det andet

indeholder lovforslaget en ændring af straffelovens § 114 e,

så det udtrykkeligt fremgår, at udbredelse af propaganda til fordel for terr-

ororganisationer mv. er omfattet af bestemmelsen.

Forslaget er begrundet i, at terrorister i stigende grad bruger propaganda

aktivt til at fremme deres formål, ligesom udbredelsen af propagandaen

har fået lettere vilkår på internettet. Der bør derfor være et klart strafferet-

ligt værn mod propaganda, som fremmer terroristernes sag.

For det tredje

indeholder lovforslaget et forslag om at indføre en ny be-

stemmelse i retsplejeloven om blokering af hjemmesider.

Bestemmelsen vil f.eks. skulle bruges over for hjemmesider, der indehol-

der propaganda til fordel for terrororganisationer mv. Forslaget er begrun-

det i, at ekstremisters og terroristers brug af internet og sociale medier i

rekrutteringsøjemed er steget betydeligt inden for de senere år. Et væsent-

ligt element i indsatsen mod online radikalisering består i at reducere om-

fanget af voldeligt ekstremistisk materiale på internettet.

For det fjerde

indeholder forslaget ændringer af en række love med hen-

blik på at stoppe udbetalingen af offentlige ydelser til fremmedkrigere.

Formålet med forslaget er at forhindre, at fremmedkrigere skal kunne fi-

nansiere deres ophold i konfliktzoner med offentlige ydelser.

2. Baggrund

Den tidligere regering fremlagde i oktober måned 2016 en national hand-

lingsplan om forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalise-

ring. Handlingsplanen indeholder en række initiativer om bl.a. håndtering

af ekstremistisk propaganda og forebyggelse af online-radikalisering, hård

kurs mod fremmedkrigere og styrket indsats mod radikalisering i fængsler.

Håndtering af ekstremistisk propaganda og forebyggelse af online-radika-

lisering

Af handlingsplanen fremgår det bl.a., at Center for Terroranalyse (CTA),

som er en del af Politiets Efterretningstjeneste (PET), vurderer, at navnlig

Islamisk Stat og andre militante islamistiske gruppers propaganda bidrager

til at radikalisere personer og miljøer i Danmark. CTA vurderer, at propa-

gandaen kan have en radikaliserende effekt på især socialt marginaliserede

og andre sårbare unge. Endvidere kan virtuelle fællesskaber på sociale

medier samt gruppefællesskaber som dem, man finder i kriminelle miljøer,

fængsler og islamistiske miljøer, virke fremmende for radikalisering.

CTA peger på, at militant islamistiske budskaber i stigende grad finder

klangbund hos voldsparate unge, der føler sig socialt marginaliserede og

søger identitet og status. Disse budskaber bæres i høj grad frem af lettil-

gængelig, eksplicit propaganda på sociale medier, som taler direkte til de

unge.

Den sikkerhedsmæssige trussel fra radikalisering og ekstremisme udsprin-

ger ikke kun fra militant islamisme. CTA vurderer, at der også findes poli-

tisk ekstremistiske miljøer i Danmark, som er parate til at anvende vold for

at fremme deres dagsorden. Volden kan være rettet mod politiske mod-

standere, minoritetsgrupper, herunder flygtninge og migranter, samt mod

organisationer og virksomheder, som man vurderer, har symbolsk værdi.

Terrortruslen fra politisk ekstremistiske miljøer i Danmark er dog begræn-

set.

I lyset af trusselsbilledet mod Danmark er indsatsen mod ekstremisme og

radikalisering et højt prioriteret fokusområde i det danske samfunds ind-

sats mod terror.

Styrket indsats mod radikalisering i fængsler

Det er væsentligt at sikre, at indsatte med ekstremistiske holdninger ikke

påvirker medindsatte i radikaliserende retninger. Derfor er det vigtigt, at

der gribes hurtigt og effektivt ind over for indsatte, så snart de udviser tegn

på radikalisering.

Der er allerede iværksat flere tiltag, som skal styrke indsatsen mod radika-

lisering blandt indsatte i fængslerne. Hvis der i højere grad skal gribes fat

om problemernes rod, er der dog behov for yderligere tiltag.

Der indføres krav om, at radikaliserede indsatte, der er dømt for terror,

skal deltage i et afradikaliseringsprogram for at blive prøveløsladt. Det

skal styrke motivationen for, at radikaliserede indsatte indgår i afradikali-

seringsforløb, som kan påvirke dem til at ændre adfærd og motivere dem

til at forlade det radikale miljø.

Hård kurs mod fremmedkrigere

Truslen fra hjemvendte fremmedkrigere er reel. Ophold i konfliktzoner i

udlandet kan føre til bl.a. radikalisering, brutalisering og (øget) voldsparat-

hed, og personer, som kommer til Danmark fra konfliktzonen, kan være

motiveret til at gennemføre et angreb herhjemme. Samtidig kan hjemvend-

te fremmedkrigere påvirke og radikalisere andre med deres ekstremistiske

synspunkter.

Den hårde kurs mod fremmedkrigere skal fastholdes og suppleres med

yderligere initiativer, som kan supplere og understøtte de tiltag, der allere-

de er iværksat. I den forbindelse skal der sættes fokus på, hvordan vi gør

det mindre attraktivt for herboende at rejse ud som fremmedkrigere, og

hvordan vi sørger for at skærme børn og unge, som er sårbare over for

ekstremistisk påvirkning, fra hjemvendte fremmedkrigeres radikalisering.

Fremmedkrigere skal ikke kunne finansiere deres ophold i konfliktzoner

med offentlige ydelser. Regeringen finder således, at det i højere grad end

tilfældet er i dag, bør være muligt at standse udbetaling af offentlige ydel-

ser eller at kræve dem tilbagebetalt, hvis den person, der modtager ydelser-

ne, opholder sig i konfliktområder i udlandet uden et anerkendelsesværdigt

formål på det tidspunkt, hvor ydelsen udbetales.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Skærpelse af prøveløsladelsesregler for terrordømte m.v.

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Prøveløsladelse efter § 38

3.1.1.1.1.

Efter straffelovens § 38, stk. 1, afgør justitsministeren eller den,

som ministeren bemyndiger dertil, om den dømte skal løslades på prøve,

når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået. Prøve-

løsladelse efter denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke

gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende

ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at

ville overholde de vilkår, der i medfør af § 39, stk. 2 og 3, fastsættes for

løsladelsen, jf. § 38, stk. 4.

Efter straffelovens § 38, stk. 2, kan løsladelse på prøve ske tidligere, når

særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen

af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af ju-

stitsministeren, eller den, som ministeren bemyndiger dertil.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen i § 38, stk. 2, jf. Folketingstidende

1964-65, tillæg A, sp. 957f, vil bestemmelsen kunne finde anvendelse i de

undtagelsestilfælde, hvor særlige grunde, herunder navnlig mulighed for

en særlig gunstig arbejdsmæssig placering, taler for, at der sker løsladelse

en kortere tid, før to tredjedele af straffetiden er udstået. Bestemmelsen

kan endvidere f.eks. finde anvendelse, hvor prøveløsladelse af hensyn til

alvorlig sygdom hos den indsatte eller dennes pårørende ikke findes at

burde afvente, at den pågældende har afsonet to tredjedele af straffetiden.

Desuden anvendes bestemmelsen over for udenlandske afsonere, der skal

udvises efter løsladelsen.

Prøveløsladelse (efter straffelovens § 38, stk. 1 og 2) kan ifølge straffe-

lovens § 38, stk. 3, ikke ske med hensyn til den ubetingede del af en så-

kaldt kombinationsdom efter § 58, stk. 1. Efter § 58, stk. 1, kan retten, hvis

den skønner det påkrævet at anvende en ubetinget fængselsstraf, men op-

lysningerne om tiltaltes personlige forhold taler for anvendelse af en betin-

get dom, bestemme, at den del af den idømte straf, dog højest 6 måneder,

skal fuldbyrdes, mens den resterende del af straffen gøres betinget.

Efter straffelovens § 38, stk. 5, kan prøveløsladelse ikke ske, hvis den

dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som

er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe

af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den døm-

te skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt

skydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af

deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller

er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.

Straffelovens bestemmelser om prøveløsladelse suppleres af en række ad-

ministrative forskrifter, som findes i bekendtgørelse nr. 354 af 12. april

2016 om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendt-

gørelsen) og vejledning nr. 9476 af 31. maj 2016 om løsladelse af dømte,

der udstår fængselsstraf (løsladelsesvejledningen).

I løsladelsesvejledningens pkt. 6-12 er der fastsat nærmere retningslinjer

for den utilrådelighedsvurdering, som kriminalforsorgen skal foretage i

medfør af straffelovens § 38, stk. 4. Det fremgår i den forbindelse, at prø-

veløsladelse skal nægtes, hvis der foreligger en væsentlig risiko for recidiv

til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne begrænses

ved tilsyn og eventuelle særvilkår.

Prøveløsladelse skal endvidere nægtes, hvis der ikke er sikret den dømte

passende ophold og arbejde eller andet underhold, eller hvis den dømte

nægter at overholde de vilkår, som kriminalforsorgen har fastsat, jf. straf-

felovens § 38, stk. 4.

3.1.1.1.2.

Efter straffelovens § 39, stk. 1, skal prøveløsladelse (efter § 38,

stk. 1 og 2), som fast vilkår betinges af, at den pågældende ikke i prøveti-

den begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den

resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid

indtil 5 år.

Der kan herudover fastsættes som tillægsvilkår for løsladelsen i form af

tilsyn og særvilkår efter straffelovens § 39, stk. 2. Det kan således fastsæt-

tes som vilkår, at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne

undergives tilsyn, jf. straffelovens § 39, stk. 2, 1. pkt. Yderligere vilkår

kan fastsættes efter reglerne i § 57 (om vilkårsfastsættelse ved betingede

domme), jf. § 39, stk. 2, 2. pkt. Henvisningen til § 57 indebærer, at der kan

fastsættes de vilkår, som findes formålstjenstlige, herunder at den dømte

overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddan-

nelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer, tager op-

hold i egnet hjem eller institution, underkaster sig afvænningsbehandling

for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, om fornø-

dent på hospital eller i særlig institution.

Ved prøveløsladelse af personer, som er dømt for overtrædelse af § 191

eller § 192 a (overtrædelse af narkotika- og våbenlovgivningen under sær-

ligt skærpende omstændigheder) eller for en forbrydelse, der har været

forbundet med forsætlig vold eller trusler, som er idømt fængsel i 1 år eller

derover, og som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af

personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og

alvorlig kriminalitet, skal der – medmindre særlige omstændigheder taler

herimod – fastsættes vilkår om, at den pågældende i prøvetiden ikke op-

holder sig sammen med eller på anden måde har kontakt med andre med

tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærtstå-

ende eller der er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et

anerkendelsesværdigt formål, jf. § 39, stk. 3.

3.1.1.1.3.

Afgørelsen om prøveløsladelse træffes i øvrigt ud fra en samlet

afvejning af alle omstændigheder, som taler enten for eller imod prøve-

løsladelse.

Som altovervejende hovedregel er det kriminalforsorgsområdet, der træffer

afgørelse om prøveløsladelse, jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 25, stk. 1. I

løsladelsesbekendtgørelsens §§ 26 og 28 er der dog fastsat en række undta-

gelser til dette udgangspunkt for så vidt angår en række nærmere angivne

tilfælde.

Afgørelse om prøveløsladelse af personer, der er dømt for terror eller an-

den kriminalitet omfattet af en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel om-

handlede forbrydelser, træffes således – uanset straffens længde – af Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra kriminalforsorgsområ-

det og forudgående høring af politidirektøren, jf. løsladelsesbekendtgørel-

sens § 28, stk. 2, nr. 1. Det samme gælder ved afgørelse om løsladelse af

indsatte, der er dømt for politisk motiveret kriminalitet eller er indberettet

af kriminalforsorgen til Rigspolitiet på grund af bekymring for radikalise-

ring eller ekstremisme, jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 28, stk. 2, nr. 2 og

Endvidere træffer Direktoratet for Kriminalforsorgen afgørelse om prøve-

løsladelse efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet i de situationer,

hvor der er uenighed mellem kriminalforsorgsområdet og vedkommende

bopælskommune om vilkårsfastsættelse, eller når der er uenighed mellem

kriminalforsorgsområdet og anklagemyndigheden eller politidirektøren

om, hvorvidt prøveløsladelse skal ske, jf. løsladelsesbekendtgørelsens §

26, stk. 1, jf. stk. 3.

Afgørelser om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1,

som er truffet af kriminalforsorgsområdet, kan påklages til Direktoratet for

Kriminalforsorgen, jf. løsladelsesbekendtgørelsens § 37, stk. 2, jf. § 26.

Afgørelse om nægtelse af prøveløsladelse efter straffelovens § 38, stk. 1,

som er truffet af Direktoratet for Kriminalforsorgen, herunder nægtelse af

prøveløsladelse af terrordømte mv., der udstår en tidsbestemt straf, kan

ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. løsladelsesbe-

kendtgørelsens § 28, stk. 2, jf. § 37, stk. 1.

Afgørelsen om afslag på prøveløsladelse efter § 38, stk. 1, kan inden 4

uger efter, at afgørelsen er meddelt den dømte, kræves indbragt til prøvelse

for retten, jf. lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (straffuldbyrdelsesloven) §

112, nr. 6. Afslag på prøveløsladelse efter § 38, stk. 2, kan ikke indbringes

for domstolene.

3.1.1.2. Prøveløsladelse efter noget for noget-ordningen (§ 40 a)

3.1.1.2.1.

Ved lov nr. 219 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og

lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Tidlig prøveløsladelse af dømte) blev

der indsat en særlig bestemmelse i straffelovens § 40 a om prøveløsladelse

efter udståelse af halvdelen af straffetiden (noget for noget-ordningen).

Formålet med bestemmelsen er at skabe mulighed for i videre omfang at

prøveløslade indsatte, som enten har gjort en særlig indsats for at komme

ud af kriminalitet og kvalificere sig til en kriminalitetsfri tilværelse, eller

hvor det på grundlag af en samlet vurdering af den enkeltes personlige

forhold, den begåede kriminalitet og afsoningsforløbet findes unødvendigt,

at den pågældende afsoner resten af straffen i fængsel, hvis der i stedet

fastsættes vilkår om samfundstjeneste, jf. Folketingstidende 2003-03, til-

læg A, side 4439.

Ordningen er efterfølgende blevet ændret to gange, henholdsvis ved lov nr.

611 af 14. juni 2011 om ændring af straffeloven (Udvidelse af »noget for

noget-ordningen« om tidlig prøveløsladelse af dømte m.v.) og ved lov nr.

628 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte (Udvidet mulighed for prø-

veløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen

til fængselsbetjent m.v.).

3.1.1.2.2.

Noget for noget-ordningen indebærer, at justitsministeren eller

den, ministeren bemyndiger dertil, kan beslutte, at dømte efter en konkret

vurdering kan prøveløslades, når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2

måneder, er udstået, hvis hensynet til retshåndhævelsen ikke skønnes at

tale imod det, og betingelserne i § 40 a, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, er opfyldt,

jf. straks nedenfor.

Efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, kan der for det første ske prøveløsladelse efter

halvdelen af straffetiden af dømte, der har ydet en særlig indsats for ikke

på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb,

uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde i forbindelse med afsonin-

gen. En særlig indsats kan ifølge lovens forarbejder f.eks. bestå i, at den

indsatte under fængselsopholdet gennemfører et relevant uddannelsesfor-

løb eller deltager i afvænningsbehandling for eventuelt alkohol- eller stof-

misbrug eller i et særligt adfærdskorrigerende program. Det beror på en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om den indsatte kan anses for at

have ydet den nævnte særlige indsats. Der henvises til Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 4446.

Efter § 40 a, stk. 1, nr. 2, kan der for det andet ske prøveløsladelse efter

halvdelen af straffetiden, hvis den dømtes forhold taler derfor. Bestemmel-

sen er ifølge lovens forarbejder møntet på indsatte, hvis forhold samlet set

taler for, at det er unødvendigt, at den pågældende afsoner resten af straf-

fen i fængsel, hvis der i stedet fastsættes vilkår om samfundstjeneste. Det

drejer sig om indsatte, som typisk har gode og stabile personlige forhold

og et godt socialt netværk samt er uden misbrugsproblemer, og hvis for-

brydelse ikke er udtryk for et kriminelt mønster. Det er en forudsætning, at

den pågældendes afsoningsforløb har været i det væsentlige problemfrit,

dvs. at den indsatte ikke f.eks. flere gange er udeblevet fra udgang eller har

begået kriminalitet under afsoningen eller alvorligt har chikaneret

fængselspersonale eller andre indsatte. Der henvises til Folketingstidende

2003-04, tillæg A, side 4440ff.

Efter § 40 a, stk. 1, er prøveløsladelse i alle tilfælde betinget af, at hensy-

net til retshåndhævelsen ikke taler imod det. Det bemærkes i den forbin-

delse, at det følger af lovens forarbejder, at ordningen som udgangspunkt

kan anvendes, uanset hvilken kriminalitet den pågældende er dømt for,

men at der skal udvises meget betydelig varsomhed med at anvende be-

stemmelserne om prøveløsladelse efter halv tid i forhold til personer, der

afsoner straf for visse meget alvorlige forbrydelser. For personer, som har

begået grov kriminalitet med fare for personers liv eller helbred, eller som

har deltaget i omfattende organiseret kriminalitet (f.eks. rockerkriminali-

tet), vil hensynet til retshåndhævelsen således normalt tale imod, at der

sker prøveløsladelse efter § 40 a. Der henvises til Folketingstidende 2003-

2004, Tillæg A, side 4442.

Prøveløsladelse efter § 40 a forudsætter endvidere, at den dømtes forhold

ikke gør prøveløsladelsen utilrådelig, at der er sikret den pågældende pas-

sende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende er

egnet til og erklærer sig villig til at overholde de vilkår, der i medfør af §

40 a, stk. 3 og 4, fastsættes for løsladelsen, jf. § 40 a, stk. 6.

Det svarer – bortset fra kravet om, at den dømte også skal være egnet til at

overholde vilkårene for løsladelsen – til, hvad der i medfør af § 38, stk. 4,

gælder for prøveløsladelse efter § 38, stk. 1 og 2.

Efter § 40 a, stk. 7, jf. § 38, stk. 3, kan prøveløsladelse efter § 40 a – lige-

som ved prøveløsladelse efter § 38 – ikke ske, hvis den dømte af politiet

skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt invol-

veret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer,

og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at

have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller

anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farli-

ge karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået

brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.

3.1.1.2.3.

Efter § 40 a, stk. 7, jf. § 39, stk. 1 (om vilkårsfastsættelse i prø-

vetiden), skal prøveløsladelse efter § 40 a – ligesom ved løsladelse efter §

38 – som fast vilkår betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår

strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den resterende

straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.

Herudover skal prøveløsladelse efter § 40 a som fast vilkår betinges af, at

den dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet to

tredjedele af straffetiden, jf. § 40 a, stk. 2, 1. pkt. Efter dette tidspunkt kan

der fastsættes vilkår om, at den pågældende fortsat undergives tilsyn, jf.

bestemmelsens 2. pkt.

Ved prøveløsladelse af en person, som er dømt for overtrædelse af § 191, §

192 a eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold

eller trusler, som er idømt fængsel i 1 år eller derover, og som af politiet

skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende

personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal der

endvidere – medmindre særlige omstændigheder taler herimod – fastsættes

vilkår om, at den pågældende i prøvetiden ikke opholder sig sammen med

eller på anden måde har kontakt med andre med tilknytning til den pågæl-

dende gruppe, medmindre der er tale om nærstående, eller der er tale om

ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt

formål, jf. § 40 a, stk. 3, 2. pkt., jf. § 39, stk. 3.

Endvidere kan der fastsættes tillægsvilkår efter reglerne i straffelovens §

57, jf. § 40 a, stk. 3, 1. led, og stk. 4, 2. pkt.

Desuden kan prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 (om særlig indsats),

betinges af, at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste, jf. § 40 a, stk.

3, 1. led. Prøveløsladelse efter § 40 a, stk. 1, nr. 2 (om den dømtes for-

hold), skal som fast vilkår betinges af, at den dømte udfører ulønnet sam-

fundstjeneste, jf. § 40 a, stk. 4, 1. pkt.

Afgørelse om, hvorvidt indsatte skal løslades på prøve efter straffelovens §

40 a, træffes af kriminalforsorgsområdet, jf. løsladelsesbekendtgørelsens §

25, stk. 1, medmindre der er tale om en af de situationer, hvor Direktoratet

for Kriminalforsorgen træffer afgørelse i medfør af løsladelsesbekendtgø-

relsens §§ 26 og 28. Der henvises til beskrivelsen herom ovenfor under

pkt. 3.1.1.1.3.

Afslag på prøveløsladelse efter straffelovens § 40 a, kan – ligesom ved

afslag på prøveløsladelse efter § 38, stk. 2 – ikke indbringes for domstole-

ne.

3.1.1.3. Prøveløsladelse af livstidsdømte (§ 41)

Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør justitsministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil, i medfør af straffelovens § 41, stk.

1, om den dømte skal prøveløslades.

Prøveløsladelsen forudsætter i medfør af § 41, stk. 2, at den livstidsdømtes

forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende pas-

sende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende er-

klærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter §

41, stk. 4, 3. pkt. og stk. 5.

Prøveløsladelse af livstidsdømte kan dog ikke ske, jf. § 41, stk. 3, hvis den

dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som

er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe

af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den døm-

te skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt

skydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af

deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller

er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.

Efter § 41, stk. 4, 1. pkt., skal løsladelsen som fast vilkår betinges af, at

den livstidsdømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at den på-

gældende overholder de vilkår, som måtte være fastsat. I medfør af § 41,

stk. 4, 2. pkt., kan prøvetiden ikke overstige 5 år.

Af § 41, stk. 4, 3. pkt., fremgår, at straffelovens § 57 om fastsættelse af

vilkår ved betingede domme finder tilsvarende anvendelse ved prøveløsla-

delse af livstidsdømte. Om de pågældende vilkår henvises nærmere til pkt.

3.1.1.1.2 ovenfor.

Ved prøveløsladelse af personer, som er dømt for overtrædelse af § 191, §