BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 89
Offentligt

BERETNING

DEN 105. INTERNATIONALE

ARBEJDSKONFERENCE

Genève 2016

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

ISSN: 2446-2381

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Den 105. Internationale Arbejdskonference i Genève 2016

Indholdsfortegnelse

1. Den 105. Internationale Arbejdskonference 2016 ............................................................................................. 2

2. Arbejdskonferencens åbning, sammensætning og dagsorden .......................................................................... 3

3. Topmøde om fremtidens arbejdsmarked for unge ............................................................................................ 4

4. Komitéen til prøvelse af fuldmagter ................................................................................................................... 4

5. Komitéen for finansielle og administrative spørgsmål...................................................................................... 5

6. Applikationskomitéen.......................................................................................................................................... 5

a) Generel debat

............................................................................................................................... 6

b) General Survey – Ekspertkomiteens særlige rapport om at fremme fair migration

.................... 8

c) Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapportere

............................. 9

d) De individuelle landesager

.......................................................................................................... 9

7. Komité om evaluering af ILO’s deklaration fra 2008 om social retfærdighed for en fair globalisering ..... 19

8. Komité om anstændigt arbejde i leverandørkæden ......................................................................................... 22

9. Komité om revision af ILO’s henstilling nr. 71 om beskæftigelse i overgangen fra krig til fred................. 24

10. Maritime spørgsmål: Ændringer til ILO’s konventioner om søfarende ...................................................... 26

a) Ændringer til kodekset for konventionen om søfarendes arbejdsforhold, MLC 2006.

.............. 26

b) Ændringer til bilaget i konventionen om søfarendes identitetsdokumentation..........................

11. Udvælgelseskomitéen...................................................................................................................................... 27

Bilag 1: Den Internationale Arbejdsorganisations formål og struktur................................................................ 28

Bilag 2: Fortegnelse over ILO’s 187 medlemslande ........................................................................................... 31

Bilag 3: Den danske delegation 2016 ................................................................................................................... 32

Bilag 4: Oversigt over ILO konventioner, der er ratificeret af Danmark ........................................................... 34

Bilag 5: Generaldirektørens rapport til Arbejdskonferencen 2016..................................................................... 38

Bilag 6: Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdskonferencen 2016............................................................... 40

Bilag 7: LO-repræsentant Jens Erik Ohrts tale til Arbejdskonferencen 2016.................................................... 41

Bilag 8: Ændringer til ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold........................................................... 43

Bilag 9: Mandatnotits (Forkortet udgave) ............................................................................................................ 45

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

1. Den 105. Internationale Arbejdskonference 2016

Om ILO og Arbejdskonferencen

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er FN’s faglige organisation for arbejdsmarkeds-

spørgsmål og social sikring. ILO har i dag 187 medlemslande, og arbejdsgiver- og arbejdstageror-

ganisationer er medlemmer på lige fod med medlemslandenes regeringer. Trepartsmodellen er

ILO’s unikke særpræg og adskiller ILO fra de øvrige FN-organer og andre mellemstatslige organi-

sationer.

Hvert år deltager Danmark med en trepartsdelegation ved ILO’s Internationale Arbejdskonference i

Genève. Den 105. Internationale Arbejdskonference blev afholdt i Genève fra den 30. maj til den

10. juni 2016 under overskriften ”At bygge en fremtid med anstændigt arbejde”. I år var der nærved

6.000 tilmeldte deltagere. Også den danske beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen aflagde

konferencen besøg sammen med LO’s formand Lizette Risgaard og DA’s direktør Jacob Holbraad.

Arbejdskonferencens temaer

Arbejdskonferencens drøftelser var særligt fokuseret om tre temaer:



Hvordan anstændigt arbejde sikres i globale leverandørkæder,



hvordan arbejdsmarkedet bringes på fode i krigs- og konfliktlignende situationer, ved naturkata-

strofer mv. og



Opfølgning på ILO’s Deklaration fra 2008 om social retfærdighed og fair globalisering.

ILO’s årlige topmøde på Arbejdskonferencen fandt sted den 9. juni og omhandlede indsatsen rettet

mod unge. I Applikationskomitéen var der en temadiskussion om at fremme fair migration, mens

temaet for generaldirektør Guy Ryders rapport til Arbejdskonferencen i år var ”At bekæmpe fattig-

dom”. Rapporten er i hovedpunkter gengivet i Beskæftigelsesministeriets mandatnotits, jf. nedenfor.

Konferencen vedtog også visse mindre ændringer i ILO’s maritime konventioner om søfarendes

arbejdsforhold.

Læsevejledning til denne beretning

Denne beretning gengiver de væsentligste temaer og diskussioner fra konferencens plenar og fra

komitéerne, baseret på rapporter fra de deltagende regeringsdeltagere. Beretningen er et resumé og

ikke en udtømmende beskrivelse af konferencens forløb. Mere detaljerede oplysninger (referater

m.v.) kan hentes på ILO’s hjemmeside: www.ilo.org

Som bilag er vedhæftet baggrundsmateriale, taler fra danske delegerede til plenarforsamlingen, ved-

tagne ændringer til ILO’s maritime konvention (dansk version) (MLC).

Som det er fast praksis, havde regeringen udarbejdet en mandatnotits som instruktion til de danske

regeringsrepræsentanter på konferencen. Notitsen beskriver kort konferencens dagsordensemner og

baggrundsinformation om ILO. Notitsen indeholder endvidere danske holdninger til dagsordensem-

nerne (holdninger fra såvel danske parter som den danske regering). Mandatnotitsen var forud for

konferencen godkendt af beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og siden sendt til oriente-

ring til Folketingets EU-udvalg og til arbejdsmarkedets parter i Det faste ILO-Udvalg. Mandatnotits

er vedlagt som bilag 9 til denne beretning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

2. Arbejdskonferencens åbning, sammensætning og dagsorden

Arbejdskonferencens åbning og sammensætning

Den 30. maj kunne Ms. Misako Kaji (siddende formand for ILO’s Styrelsesråd og regeringsrepræ-

sentant fra Japan) åbne Den 105. Internationale Arbejdskonference. Konferencen blev indledt med

valg af formand og næstformænd

for konferencen og med at vedtage dagsordenen.

Nærved 6.000 repræsentanter var tilmeldt - fra regeringer, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisatio-

ner, internationale organisationer samt NGO’er. I alt 171 lande var repræsenteret ud af ILO’s med-

lemskreds på 187 lande

. Ikke mindre end 172 ministre og viceministre besøgte konferencen, her-

under den danske beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen

Arbejdskonferencens dagsoden

På dagsordenen var følgende komitéer:



Fuldmagtskomitéen,

som påser og udarbejder rapport angående medlemsstaternes nomineringer

af delegerede til konferencen og behandler klager herom.

Finanskomitéen,

som behandler spørgsmål i forhold til ILO’s finanser og budget, og som her-

under fastsætter medlemsstaternes finansielle medlemsbidrag til ILO.

Komitéen for gennemførelse af konventioner og henstillinger (Applikationskomitéen),

som be-

handler medlemslandenes gennemførelse af ILO’s konventioner, herunder manglende gennem-

førelse eller manglende afrapporteringer til ILO. Applikationskomitéens arbejde er et fast punkt

på Arbejdskonferencen.

Komité til evaluering af ILO’s Deklaration fra 2008 om social retfærdighed for en fair globali-

sering.

Komitéen havde til opgave at se på effekten af ILO’s erklæring og nå frem til nye tiltag

til fremme til opfølgning herpå.

Komité om anstændigt arbejde i globale leverandørkæder,

som skulle fremme forståelsen for

området og for tiltag, der kan bidrage til bæredygtig udvikling samt til inkluderende økonomisk

vækst, beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.

Komité til revision af ILO’s Henstilling nr. 71 om beskæftigelse i overgangen fra krig til fred.

Komitéen havde til opgave at revidere ILO’s Henstilling nr. 71 fra 1944 med det formål at ved-

tage et opdateret instrument.

Visse maritime spørgsmål vedrørende søfarernes arbejdsforhold

var sat på Arbejdskonferencen

med henblik på at få vedtaget nogle ændringsforslag til ILO’s maritime konventioner. Disse

ændringer var allerede tidligere på året godkendt i trepartsregi.

Udvælgelseskomitéen,

som typisk beskæftiger sig med selve konferencens afvikling.



Her blev Mildred Oliphant, regeringsrepræsentant for Sydafrika, valgt til posten som formand, mens følgende blev

valgt som næstformænd: Ramón Alberto Morales Quijano (regeringsrepræsentant, Panama), Alberto Echavarría (ar-

bejdsgiverrepræsentant, Colombia) og Eric Manzi (arbejdstagerrepræsentant, Rwanda).

Herudover deltog en række observatører fra bl.a. Bhutan, de palæstinensiske selvstyreområder samt en række NGO’er.

Listen over den danske delegation er vedlagt som bilag 3 til denne beretning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

3. Topmøde om fremtidens arbejdsmarked for unge

Tema om ”Fremtidens arbejdsmarked for unge”

Én dag på Arbejdskonferencen er afsat til et topmøde med fokus på det globale arbejdsmarkeds

store udfordringer. Årets ’World of Work Summit’ fandt sted den 9. juni under overskriften: ”Frem-

tidens arbejdsmarked for unge”.

Topmødet havde særligt fokus på beskæftigelsesudfordringer for unge og mulige løsninger, promo-

vering af beskæftigelsestiltag for unge samt FN’s Verdensmål, særligt delmålet om beskæftigelse

og unge

Talere og paneldebat

ILO’s generaldirektør Guy Ryder åbnede topmødet og fremhævede, at der hersker bekymring for, at

millioner af unge rundt om i verden har ekstremt svært ved at komme i beskæftigelse og derfor ofte

ender i den uformelle sektor.

Dernæst blev der videotransmitteret en tale fra FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, hvor han bl.a.

opfordrede ILO til at hjælpe med til at sikre, at målet om anstændigt arbejde anerkendes som et af-

gørende element i kampen mod fattigdom.

Efter de indledende taler fulgte en paneldebat

Som indbudt gæstetaler afsluttede EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker med disse hoved-

budskaber:



at den økonomiske krise ikke er bag os, når millionvis af unge i EU stadig er arbejdsløse,

at social dialog og genopretningen af Europa er en og samme sag,

at samme løn for samme arbejde på samme sted er et afgørende princip i EU, og

at EU vil fortsætte sit tætte samarbejde med ILO for at forbedre menneskerettigheder og ar-

bejdstagerrettigheder globalt og regionalt.

4. Komitéen til prøvelse af fuldmagter

Fuldmagtskomitéens opgave er at efterprøve de delegeredes ret til at deltage i konferencen som re-

præsentanter for regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere

Forstærket opsyn med Djibouti

På FN’s årlige generalforsamling i september 2015 vedtog alle verdens nationer sammen Verdensmålene. Verdensmå-

lene består af i alt 17 mål – og hele 169 delmål – som handler om at løse mange af klodens største problemer inden

2030. Vi skal gøre en ende på ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed, og bekæmpe klimaforandrin-

ger. FN har således sat fælles kurs mod en bæredygtig fremtid for alle.

Panelet bestod af et 3-personers ungdomspanel med unge fra Mexico, Philpinerne og Kenya samt beskæftigelsesmini-

ster fra Portugal - José António Vieira da Silva, generalsekretær fra den internationale arbejdsgiver organisation (IOE) -

Linda Kromjong og generalsekretær for den internationale sammenslutning af fagforeninger (ITUC) - Sharan Burrow.

Debatten blev styret af sydafrikaneren Nozipho Mbanjwa fra CNBC (et afrikansk TV netværk).

Komiteen består af tre valgte medlemmer (én repræsentant for hver af de tre grupper, og hvor regeringsrepræsentanten

fungerer som formand). I år valgtes for regeringsgruppen Thobile Lamati (Sydafrika), for arbejdsgivergruppen Fernan-

do Yllanes Martinez (Mexico) og for arbejdstagergruppen Jens Erik Ohrt (Danmark).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Komitéen besluttede, ligesom ved konferencen i 2014 og 2015, at forstærke sit opsyn med Djibouti.

Ved konferencen i 2015 blev Djiboutis regering pålagt efterfølgende at aflægge rapport om proce-

duren for at udpege uafhængig arbejdstagerrepræsentation og om tiltænkte fremskridt, såsom at

fastlægge åbne og objektive kriterier. Djibouti havde ikke efterkommet dette. Komitéen måtte der-

for med beklagelse konstatere Djiboutis regerings manglende samarbejdsvilje, særligt da der igen i

år var indsigelser til udnævnelsen af landets arbejdstagerrepræsentanter.

Klager mod 20 lande

Komitéen behandlede i alt indsigelser mod 15 lande, der både angik delegerede og rådgivere og

navnlig, hvor visse kandidater ikke var blevet udpeget som delegerede. Indsigelserne angik følgen-

de lande: Afghanistan, Kap Verde, Cameroun, Djibouti, Egypten, Ecuador, Guinea, Maldiverne,

Myanmar, Peru, Sierra Leone, Somalia, Chad, Trinidad/Tobacco og Venezuela. Derudover behand-

lede komitéen klager mod fem lande vedrørende manglende betaling for arbejdsgiver- samt arbejds-

tagerrepræsentanter: Spanien, Gabon, Guatemala, DR Congo og Swaziland.

Mål for Arbejdskonferencens kønsmæssige sammensætning

Komitéen indsamlede ligeledes statistik over tilmeldte til konferencen. I alt var 5982 personer ak-

krediteret til konferencen (mod 5.912 i 2015). Af de akkrediterede var 30,1 pct. kvinder (2015: 30,2

pct.), så målet om en andel af kvinder på minimum 30 pct. blev netop opnået (for anden gang). I

regeringsgruppen udgjorde andelen af kvinder 35,8 pct. (2015: 36,1 pct.), blandt arbejdsgiverne

26,1 pct. (samme niveau som 2015) og blandt arbejdstagerne 24,6 pct. (2015: 23,6 pct.).

5. Komitéen for finansielle og administrative spørgsmål

Komiteen, som udelukkende består af regeringsrepræsentanter

, godkendte i sin rapport årsregnska-

bet for 2015

6. Applikationskomitéen

Komitéens hovedopgave er at gennemgå og drøfte medlemsstaternes implementering af ILO’s kon-

ventioner

ILO’s Ekspertkomité

Et vigtigt led i ILO’s overvågningssystem er den såkaldte Ekspertkomité

. Hvert år udarbejder Ek-

spertkomitéen en generel rapport til grundlag for arbejdet i Applikationskomitéen. Rapporten inde-

Finanskomiteen valgte Hr. Abdulrahman Almarzooqi, fra De Forenede Arabiske Emirater som formand og rapportør.

Rapporten indeholdt desuden diverse økonomiske og administrative sager, som styrelsesrådet allerede havde godkendt

og indstillet til vedtagelse, bl.a. størrelsen på medlemslandenes bidrag. Komiteens rapport blev siden vedtaget i plenar-

forsamlingen.

Som formand for komitéen valgtes Ms. Cecilia Mulindeti-Kamanga (regeringsrepræsentant, Zambia) og som vicefor-

mænd henholdsvis Ms. Sonja Regenbogen (arbejdsgiverrepræsentant, Canada) og Mr. Marc Leemans (arbejdstagerre-

præsentant, Belgium). Som rapportør valgtes Ms. Verónica Diana López Benítez (regeringsrepræsentant, Paraguay). Fra

dansk side deltog som regeringsrepræsentanter: Attaché Stine Svejborg og fuldmægtig Sara Margarite Otmishi. Der var

ingen arbejdstagerrepræsentantion fra Danmark i komiteen, mens ansættelsesretschef Flemming Dreesen (DA) og kon-

sulent Jesper Lykke Christensen (KL) deltog på arbejdsgiversiden.

Ekspertkomitéen består af et kollegium af uafhængige eksperter på arbejdsmarkedsområdet (fortrinsvis højesterets-

dommere), udpeget af ILO’s Styrelsesråd for 3 år ad gangen. Der er i øjeblikket 20 udpegede medlemmer af Ekspert-

komitéen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

holder dels en beskrivelse af det normskabende arbejde i ILO, dels Ekspertkomiteens bemærkninger

til medlemslandenes rapporteringer til ILO om ratificerede konventioner. Endvidere udarbejder

Ekspertkomiteen en særlig rapport (General Survey), som i år handlede om migration (”Promoting

fair migration”).

Uenigheden om strejkeretten

En uenighed mellem arbejdstagere og arbejdsgivere om, hvorvidt strejkeretten kan udledes af ILO’s

konvention nr. 87, har siden 2012 påvirket Applikationskomitéens arbejde:



I 2012 måtte komitéen helt indstille sine møder, uden at det var muligt at gennemføre de indivi-

duelle landesager.



I 2013 lykkedes det for arbejdsmarkedets parter at nå et kompromis, så komitéen kunne vareta-

ge sin funktion.



I 2014 blussede diskussionen om strejkeretten på ny op, så komitéen heller ikke dette år kunne

fuldføre sit arbejde, men kun nå til konklusioner i 6 ud af de 25 behandlede landesager. En pro-

ces blev igangsat med generaldirektør Guy Ryder i spidsen.



I 2015 blev der afholdt i februar afholdt et særligt møde, hvor arbejdsgivere og arbejdstagere

nåede til enighed om en fælleserklæring. Det muliggjorde, at Applikationskomitéen i 2015 kun-

ne fuldføre sit arbejde.

Uenigheden mellem arbejdstagere og arbejdsgivere om strejkeretten lå i år fortsat som et underlig-

gende tema, men det lykkedes for parterne at drøfte selv sager, hvor aspekter om retten til at strejke

indgik.

Dagsorden for Applikationskomitéen

Årets arbejde i Applikationskomitéen havde følgende dagsorden:

a) Generel debat.

b) General Survey – ”Promoting fair migration”.

c) Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelsen til at rapportere til ILO og

d) De individuelle landesager.

Nedenfor gennemgås komitéens behandling af disse punkter.

a) Generel debat

Applikationskomitéen indledte sit arbejde med en generel debat om ILO’s normskabende arbejde,

tilrettelæggelsen af arbejdet i komitéen mv. med indlæg fra arbejdstagerne, arbejdsgiverne, regerin-

ger og ILO (sekretariatet og den uafhængige ekspertkomité):

Arbejdstagerne havde følgende hovedbudskaber:



At der ville være øget tidspres i år, idet konferencen var forkortet med én dag i forhold til sidste

år. Det var vigtigt, at der var tid at drøfte Ekspertkomitéens generelle rapport, som er en vigtig

del af ILO’s overvågningssystem, og at der var tid til at drøfte alle landesagerne grundigt for at

opnå brugbare konklusioner.



At Ekspertkomitéens særlige rapport om migration er mere relevant og aktuel end nogensinde,

og at komitéens drøftelse vil berige den generelle drøftelse om arbejdsrelateret migrati-

on/vandrende arbejdstagere på konferencen i 2017.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren



At der var bemærket en konstruktiv atmosfære mellem parterne, også i forhold til uenigheden

om strejkeretten og ILO’s konvention nr. 87. I Ekspertkomitéens rapport var der omtale af sager

om overtrædelse af retten til at organisere sig, og de var lige så vigtige som sagerne om over-

trædelse af retten til at strejke.

At også andre ILO konventioner var vigtige at se på, fx om diskrimination, om oprindelige folks

rettigheder og om beskæftigelsespolitik, og

At det var vigtigt, at komitéen nåede frem til fælles konklusioner i alle sager. Konklusionerne

skulle være kortfattede og klare og give de pågældende regeringer specifikke og utvetydige hen-

stillinger i forhold til lovgivning og praksis.

Arbejdsgiverne havde følgende hovedbudskaber:



At der allerede mellem parterne var opnået enighed om en foreløbig liste over udvalgte landesa-

ger. Yderligere information ville blive givet til regeringer, som kom på den endelige liste, sær-

ligt om kriterier for, at netop de var blevet udpeget.



At komitéen skulle arbejde mod kortfattede og klare konklusioner, som pegede på konkrete til-

tag og handlinger fra regeringerne. Målet for komitéen var at nå frem til fælles konklusioner i

alle sager, uanset eventuel uenighed, og



At der måtte forventes tidspres. Derfor skulle grænser for maksimal taletid overholdes, og al

øvrig teknisk support, der kunne lette Komitéens arbejde, blev hilst velkomment.

ASPAG (the Asia and Pacific group - ved regeringsrepræsentanten fra Indien) havde følgende ho-

vedbudskaber:



At gruppen støttede parternes uafhængighed, når de udpegede de individuelle landesager, men

ASPAC efterspurgte mere åbenhed i forhold til anvendte kriterier og i processen. ASPAG var

bekymret over den nuværende uklarhed,



At komitéen havde en vigtig rolle og skulle medvirke til effektiv og målrettet teknisk assistance,

hvor lande var udfordret i deres implementering.



At der skulle være større fokus på problemer, som er vanskelige at håndtere inden for den natio-

nale retlige ramme, og



At komitéens konklusioner og observationer bør bygge på troværdige kilder og være konstruk-

tive.

ILO (ved generaldirektørens repræsentant) havde følgende hovedbudskaber:



At komitéen havde en central rolle i ILO’s overvågningssystem.



At der i år var tale om 90 års jubilæum for Applikationskomitéen og Ekspertkomitéen, som

begge blev skabt i 1926. Hun nævnte i den forbindelse den historiske udvikling. Ikke mindst

opnåede komitéen afgørende betydning i slutningen af 2. verdenskrig, hvor ILO’s overvåg-

ningssystem blev styrket, og hvor obligatoriske rapporteringer fra medlemsstaterne blev indført,



At de to komitéer og deres samarbejde havde udviklet sig i takt med tiden og ændrede omstæn-

digheder.

Formanden for Ekspertkomitéen (Mr. Abdul Koroma) havde følgende hovedbudskaber:

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren



At det var vigtigt med gensidig respekt, samarbejde og ansvarsfordeling mellem de to komitéer.

At Ekspertkomitéen havde diskuteret sine arbejdsmetoder og lyttet til synspunkter fra såvel ar-

bejdstagere, arbejdsgivere og regeringer. Ekspertkomitéen var meget opmærksom på at have en

ensartet anvendelse af kriterier, når den sendte observationer og direkte anmodninger til rege-

ringerne. Ekspertkomitéen havde forklaret dette nærmere i indledningen til Ekspertkomitéens

generelle rapport

At Ekspertkomitéens arbejdsbyrde og tidspres var en stadig tiltagende bekymring, også fordi

mange lande ikke overholder rapporteringsfristen til ILO (den 1. september). Ekspertkomitéen

henstillede til, at medlemsstaterne gjorde en ekstra indsats og at rapportere fyldestgørende til ti-

den, og

At en meningsfyldt dialog er helt afgørende for ILO’s overvågningssystem, for internationale

arbejdstagerrettigheder og for social retfærdighed på verdensplan. Det havde Ekspertkomitéen

også i alle årene bestræbt sig på.

b) General Survey – Ekspertkomiteens særlige rapport om at fremme fair migration

Ekspertkomitéens særlige rapport har til formål at give et samlet billede af medlemsstaternes efter-

levelse på et område, der er dækket af ILO’s konventioner og tilhørende henstillinger. Rapporten

trækker overordnede observationer frem og giver vejledning om, hvordan den fulde effekt af ILO’s

konventioner kan opnås, med fokus på de udfordringer, som medlemsstater har mødt.

Årets særlige rapport

handlede om at fremme fair migration og vandrende arbejdstagere

. ILO

har haft fokus på emnet siden sin oprettelse i 1919. Emnet fylder meget, ikke mindst på grund af

den aktuelle udvikling i den globale migration.

Applikationskomitéen vedtog en række konklusioner, som bl.a. skal indgå i de videre drøftelser om

vandrende/migrerende arbejdskraft, herunder på Arbejdskonferencen næste år i 2017:



En effektiv håndtering af international arbejdsmigration og vandrende arbejdstageres rettigheder

er tæt knyttet til andre spørgsmål på ILO’s dagsorden, såsom fair rekruttering, ligebehandling,

økonomisk udvikling, fattigdomsbekæmpelse, anstændigt arbejde ved overgangen fra krig til

fred og grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen.

Instrumenterne om arbejdsmigration lægger særligt op til internationalt samarbejde til fremme

af en rettighedsbaseret tilgang. Her har ILO’s konvention nr. 97 og henstilling nr. 86 til formål

at regulere betingelserne for lovlig migration, fastsætte generelle beskyttelsesforanstaltninger og

forbyde ulig forskelsbehandling af vandrende arbejdstagere, mens ILO’s konvention nr. 143 og



Jf. Ekspertkomitéens generelle beretning, punkt 58 til 61.

Rapporten er mere fyldestgørende beskrevet i mandatnotitsen, se bilag 9.

Ekspertkomiteens General Survey handlede i år om følgende ILO-instrumenter:



Konvention nr. 97, 1949 (revideret) om migration med henblik på lønnet beskæftigelse (ikke ratificeret af Dan-

mark),



Henstilling nr. 86, 1949 (revideret) om migration med henblik på lønnet beskæftigelse,



Konvention nr. 143, 1975 (supplerende forordning) om vandringer af arbejdstagere under utilbørlige forhold samt

fremme af vandrende arbejdstageres lige muligheder og ligebehandling (ikke ratificeret af Danmark), og



Henstilling nr. 151 (1975) om vandringer af arbejdstagere under utilbørlige forhold samt fremme af vandrende ar-

bejdstageres lige muligheder og ligebehandling.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren



henstilling nr. 151 kan ses som et supplement hertil om de grundlæggende menneskerettigheder

for vandrende arbejdstagere.

En effektiv regulering og overvågning er nødvendig som værn mod bedrageri og udnyttelse,

herunder menneskehandel og tvangsarbejde.

Social dialog er særlig vigtig, da en åben og velfungerende social dialog kan understøtte den

politiske beslutningsproces og politikker herom, både nationalt og internationalt.

Potentialet og pligterne i ILO-instrumenterne blev ikke altid forstået fuldt ud, så ILO (sekretari-

atet) burde iværksætte en oplysnings- og implementeringskampagne og tilbyde teknisk assi-

stance til de medlemsstater, der måtte ønske hjælp til implementering eller ratifikation, og

Formålet med instrumenterne var lige så relevant nu, som da de blev vedtaget. Visse bestem-

melser kan anses for at have mistet deres relevans enten ved ikke længere at være nødvendige

eller ved ikke fuldt ud at passe på den nuværende migrationssituation.

Applikationskomitéen fandt herefter, at ILO (sekretariatet) skal:



Fortsætte sit arbejde med at udarbejde statistikker om arbejdsmigration og indsamle data om

indvandring af arbejdskraft for at bidrage til evidensbaseret politikudformning og diskussioner

om migration af arbejdskraft.



Følge op på hidtidig viden og bl.a. gennemgå bilaterale aftaler om migration af lavt uddannede

arbejdstagere for 2014-15.



Støtte erfaringsudveksling mellem regeringer og arbejdsmarkedets parter om god praksis og om

vellykket implementering af ILO-instrumenterne.



Tilbyde tekniske assistance til medlemsstater, når de anmoder om det, og yde rådgivning til ar-

bejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, således at de kan deltage aktivt i den politiske beslut-

ningsproces og den praktiske gennemførelse.

c) Medlemsstaternes manglende overholdelse af forpligtelser til at rapportere

Applikationskomitéen gennemgår hvert år en række forhold, hvor medlemsstater ikke har rapporte-

ret til ILO på konventioner mv. Denne afrapportering er af afgørende betydning for komitéens ar-

bejde, så manglende overholdelse heraf kan i sig selv medføre alvorlig kritik og føre til, at regerin-

gerne må forklare sig. En række lande blev derfor inviteret til at forklare sig. Der var ikke påtaler til

Danmark.

d) De individuelle landesager

På baggrund af Ekspertkomitéens rapport om medlemsstaternes implementering af konventionerne,

udvælger arbejdsmarkedets parter hvert år en række individuelle sager mod medlemslande - også

kaldet ”landelisten”. Sagerne udvælges typisk ud fra deres alvor, men også ud fra en vis geografisk

fordeling. I år forhandlede arbejdsmarkedets parter sig frem til en landeliste på 24 sager. Komitéen

lykkedes med at få behandlet samtlige sager og nå til konklusioner, der blev vedtaget i enighed.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Kort om indholdet i de 24 sager og komitéens konklusioner

1. Konvention nr. 29 om tvangsarbejde

1.1 Hviderusland

Sagen vedrørte national lovgivning, hvorefter myndighederne kan pålægge folk at arbejde under

opsyn, fx som straf eller for at kunne modtage offentlige ydelser. Også EU udtrykte gennem sin

regeringsrepræsentant bekymring og opfordrede regeringen til at ophæve eller ændre den problema-

tiske lovgivning.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At gøre det nødvendige for at afvikle brug af tvangsarbejde, herunder ved lov, og at retsforfølge

alle, der gør sig skyldige heri, gennem civil- og strafferetlige sanktioner.



At sikre, at såvel domme som national lovgivning fuldt ud er i overensstemmelse med ILO’s

konvention nr. 29 om tvangsarbejde.



At acceptere teknisk hjælp fra ILO og at få sagen løst inden næste konference i 2017.

1.2 Mauretanien

Slaveri er fortsat udbredt i Mauretanien på trods af tidligere påtaler. Regeringen har kun retsforfulgt

meget få af dem, som er ansvarlige for slaveri, og sanktionerne har ikke afskrækkende effekt.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At styrke efterforskning og håndhævelse, så ansvarlige for slaveri bliver dømt, og så straffen står

i rimeligt forhold til forbrydelsen.



At styrke myndighederne i kampen mod pengeafpresning og tvangsarbejde, fx ved at sikre rime-

lig sagsbehandlingstid, at de uddannes i at identificere sager, og at der iværksættes oplysnings-

kampagner til offentligheden.



At facilitere social og økonomisk integration af ofre for slaveri, og



At indsamle data om tilfælde af slaveri til brug for overvågning og evaluering af indsatsen.

Komitéen opfordrede regeringen til at benytte sig af ILO’s tekniske støtte. Komitéen var skuffet

over, at regeringen ikke havde givet visa til arbejdstagernes delegerede, så de kunne deltage i komi-

téens arbejde.

2. Konvention nr. 87 om foreningsfrihed og retten til at organisere sig

2.1 Bangladesh

Sagen handlede om regeringens manglende fremskridt med at fremme foreningsfriheden og kollek-

tive aftaler på trods af tidligere kritik og en omfattende teknisk og økonomisk støtte fra en række

donorlande. Også EU opfordrede regeringen til at gøre en ekstra indsats og samarbejde med både

arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer for at fremme et sundt og bæredygtigt arbejdsmarked.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At få gennemført de lovændringer, der er nødvendige for at løse problemerne, som Ekspertkomi-

téen havde påpeget.



At sikre, at lovgivningen, som regulerer ” Export Processing Zones (EPZ)”, sikrer fuld for-

eningsfrihed, herunder frihed til at oprette arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger.



At efterforske alle handlinger af foreningsfjendsk karakter, sikre genansættelse af alle ulovligt

afskedigede medarbejdere og pålægge bøder eller straf i medfør af lov, og



At sikre, at ansøgninger til medlemskab af fagforeninger bliver forsvarligt ekspederet og kun

afvist, hvis de ikke opfylder de fastsatte krav.

2.2 Cambodja

Sagen går tilbage til 2014, hvor flere fagforeningsledere blev dræbt under en strejke/demonstration.

Ifølge regeringen var der tale om optøjer, der var iværksat af politikere som propaganda for mind-

steløn, og ikke en strejke efter internationale arbejdsstandarder. EU savnede flere oplysninger fra

regeringen, fx om egnede tiltag til at sikre rettighederne for offentligt ansatte og lærere i henhold til

konvention nr. 87.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At sikre, at foreningsfriheden kan udøves frit og uden intimidering og vold, og



At sikre, at lovgivningen er fuldt ud i overensstemmelse med konvention nr. 87, bl.a. gennem

social dialog og ved at modtage teknisk støtte fra ILO, fx så offentligt ansatte og lærere nyder

beskyttelse i lovgivningen, så der fuldt og hurtigt sker efterforskning af mord og vold mod fag-

foreningslederne, og så gerningsmænd bag forbrydelser bliver retsforfulgt.

Applikationskomitéen opfordrede regeringen til at modtage en kontaktmission fra ILO før næste

konference med det formål, at den kan vurdere fremskridt og den igangsatte proces.

2.3 El Salvador

Sagen handlede om bl.a. mord og vold mod arbejdstagerrepræsentanter, herunder et uopklaret mord

på Victoriano Abel Vega i 2010 (generelsekretær for Foreningen for Kommunalt Ansatte i Santa

Aba). Sagen handlede også om restriktioner i proceduren for at registrere faglige organisationer. EU

fremhævede, at det er vigtigt, at ILO’s kernekonventioner, fx nr. 87, blev gennemført. EU opfordre-

de regeringen til at respektere parternes selvbestemmelse og uafhængighed, bl.a. i forhold til at ud-

pege egne repræsentanter.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



Uden forsinkelse at tage alle midler i brug for at identificere og straffe gerningsmændene bag

mordet på Victoriano Abel Vega.



Uden forsinkelse at genaktivere social dialog og trepartsforhandlinger, herunder uden indblan-

ding i udpegningen af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, og



At sikre fuldt ud autonomi hos fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Applikationskomitéen bemærkede regeringens manglende bestræbelser på at opfylde konventionen.

Komitéen opfordrede regeringen til at modtage en kontaktmission fra ILO før næste konference

med det formål, at den kan vurdere evt. fremskridt.

2.4 Guatemala

Sagen handlede om landets manglende indsats (gennem de seneste 25 år) mod at gribe ind over for

mord på fagforeningsmedlemmer. Senest i september 2015 blev et fagforeningsmedlem myrdet

efter først at have været igennem en sag om uretmæssig fyring. Yderligere 74 fagforeningsmed-

lemmer og -ledere er meldt myrdet, uden at gerningsmændene er retsforfulgt, typisk under henvis-

ning til det generelle høje antal af mord i landet. EU opfordrede regeringen til at intensivere sin ind-

sats på området med bistand fra ILO og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



I samarbejde med den offentlige anklagemyndighed at efterforske alle voldelige hændelser mod

fagforeningsmedlemmer- og ledere med henblik på at retsforfølge de ansvarlige.



At tilvejebringe hurtig og effektiv beskyttelse til alle fagforeningsfolk, som er udsat for trusler

samt øge budgettet for beskyttelsesprogrammer.



At sikre, at national lovgivning er i overensstemmelse med konvention nr. 87.



At eliminere de lovgivningsmæssige forhindringer, som vanskeliggør den frie etablering af fag-

lige organisationer.



Gennem offentlige kampagner for foreningsfrihed og kollektive forhandlinger at sikre, at stigma-

tisering af kollektive aftaler i den offentlige sektor ophører, og



At udvise større samarbejdsvilje i forhold til ILO’s overvågningsorganer.

2.5 Indonesien

Sagen handlede om vold, der var udført af paramilitære organisationer mod strejkende arbejdstage-

re, og om politiets optræden. Særligt blev to episoder omtalt: Den 31. oktober 2013 udøvede para-

militære organisationer vold mod fredelige strejkende arbejdstagere, mens den 2. juli 2014 blev

uropolitiet tilkaldt, da der var strejke på en større virksomhed, der pakker fødevarer.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At sikre, at folk kan deltage i frie og fredelige aktioner.

At sikre ansvaret placeret, når der sker vold mod fagforeningsmedlemmer, så skyldige straffes.

Regeringen bør herunder undersøge politiets passivitet ved evt. voldelige handlinger og uddanne

politiet, så tilsvarende situationer ikke opstår i fremtiden, og

At ændre eller ophæve i straffelovgivningen, så vilkårlig anholdelse og varetægtsfængsling af

fagforeningsmedlemmer undgås, og så fagforeningsfolk kan få deres sag prøvet.



Applikationskomitéen opfordrede regeringen til at modtage en kontaktmission fra ILO før næste

konference med det formål at få hjælp til en handlingsplan.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

2.6 Kasakhstan

Sagen handlede om restriktioner i foreningsfriheden, hvor visse arbejdstagergrupper (dommere,

brandmænd og fængselspersonale) har begrænset frihed til valg af faglige organisationer. Sagen

handlede også om et forbud mod økonomisk støtte til fagforeninger i strid med konvention nr. 87.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At sikre fuld autonomi og uafhængighed blandt arbejdsmarkedets partsorganisationer uden yder-

ligere forsinkelse.



At ophæve bestemmelser, der begrænser fri dannelse af faglige organisationer, fx så dommere,

brandmænd og fængselspersonale lovligt kan danne og være medlem af en fagforening, og



At ophæve forbuddet mod økonomisk støtte til nationale fagforeninger.

Applikationskomitéen opfordrede regeringen til at modtage teknisk hjælp fra ILO.

2.7 Mexico

Sagen handlede om flere forhold i relation til foreningsfrihed, fx mord på fagforeningsfolk, proble-

mer med at registrere fagforeninger med, at disse frit kan udpege deres repræsentanter, muligheden

for mere end én fagforening for statsligt ansatte, valg af fagforeningsledere samt faglig voldgift.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At engagere sig i social dialog for at få vedtaget de nødvendige reformer snarest muligt samt at

udbrede den sociale dialog til alle fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, selv ved lov, hvis

påkrævet, og



At sikre, at fagforeninger er i stand til at udøve deres ret til foreningsfrihed i praksis.

2.8 Filippinerne

Sagen handlede om vold mod fagforeningsmedlemmer og om manglende efterforskning og retsfor-

følgelse af drab. I sagen indgik omgåelse af fagforeninger, falske ansættelser, manglende lovgiv-

ning og manglende håndhævelse af foreningsfriheden. Generelt er tilstanden kritisk i Filippinerne

og præget af regeringens manglende engagement i at sikre basale menneskerettigheder og et ar-

bejdsliv uden vold, pres, og frygt. Også EU var dybt bekymret over situationen og særligt de mange

beretninger om overtrædelse af foreningsfriheden. EU opfordrede regeringen til at vedtage den for-

nødne lovgivning, som kan sikre især den offentlige sektors foreningsfrihed, og til at inddrage ar-

bejdsmarkedets parter.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



Snarest at iværksætte passende efterforskning i sager, hvor fagforeningsrettigheder er overtrådt,

herunder ved at retsforfølge de ansvarlige, og ved at afsætte de fornødne ressourcer og medar-

bejdere.



At oprette kontrolmyndigheder og gøre det nødvendige for at undgå forbrydelser mod fagfore-

ningsmedlemmer, og



At bringe national lovgivning i overensstemmelse med konventionen og tillade nuværende ude-

lukkede grupper ret til foreningsfrihed.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

2.9 Swaziland

Sagen var en gentagelse af sidste års sag og handlede om begrænsninger i fagforeningers virksom-

hed i landet, hvor bl.a. landets antiterror-lovgivning er til hinder for organisering. Regeringen har i

for ringe grad handlet på tidligere kritik. Der kunne kun spores mindre fremskridt, fx løsladelsen af

et fængslet fagforeningsmedlem, Thulani Maseko, og mindre fremgang i registreringen af fagfor-

eninger og arbejdsgiverorganisationer mv. EU understregede, at EU fortsat vil følge udviklingen, og

håbede, at regeringen vil handle på de resterende forhold, som er kritiseret, så konvention nr. 87

bliver efterlevet.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At fortsætte dialogen med arbejdsmarkedets parter med henblik på at bringe anti-terror-

lovgivningen og lov om offentlig orden i overensstemmelse med konvention nr. 87, og



Fortsat at efterforske intimideringen af fagforeningsmedlemmer under legitime og fredelige fag-

foreningsaktiviteter, så ansvarlige retsforfølges, og så retten til foreningsfrihed kan udøves frit

uden vold og trusler.

Komitéen opfordrede regeringen til at gennemføre de nødvendige lovændringer uden yderligere

forsinkelse og at modtage hjælp fra ILO.

2.10 Storbritannien

En foreslået lovændring i Storbritannien vil give arbejdsgivere muligheden for at benytte sig af vi-

karer under strejke. Det har ellers været forbudt siden 1973. Det kan føre til, at organiserede ar-

bejdstagere bliver begrænsede i at udøve deres ret til at strejke. Mange vikarbureauer, herunder

medlemmer af sammenslutningen af internationale private vikarbureauer, har aftalt ikke at levere

vikarer under strejke, så loven vil åbne op for vikarer under strejke fra mindre professionelle og

ansvarlige vikarbureauer.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At respektere friheden for arbejdstagere og arbejdsgivere til at oprette og være medlem af en

organisation efter eget valg, og



At definere myndighedernes beføjelser, så det ikke vil være i strid med bestemmelserne i kon-

vention nr. 87.

3. Konvention nr. 98 om kollektive forhandlinger

3.1 Ecuador

I Ecuador blev der i 2008 indført et loft for løn til offentligt ansatte, begrænset kompensation ved

afskedigelse og mulighed for, at Arbejdsministeriet ensidigt kan efterse de kollektive aftaler. I det

hele taget er der sket en begrænsning i offentligt ansattes fagforeningsrettigheder, herunder i retten

til at strejke og indgå i overenskomstforhandlinger.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At indlede dialog med de mest repræsentative fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer forud

for enhver lovændring for at bringe al lovgivning i overensstemmelse med konvention nr. 98.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren



At sikre, at alle arbejdstagere nyder godt af rettighederne til frit at etablere fagforeninger og ind-

gå i kollektive forhandlinger, og



At acceptere teknisk hjælp fra ILO, herunder til lovændringer, og at sikre, at kollektive forhand-

linger kan udøves i et miljø, der fremmer dialog og gensidig forståelse.

3.2 Irland

I denne sag om Irlands gennemførelse af konvention nr. 98 og forholdet til erhvervsreguleringen

mente regeringen, at implementeringen af konventionen ikke var berørt. Regeringen fremhævede, at

arbejdstagerne var sikret ret til kollektive forhandlinger i overensstemmelse med de seneste afgørel-

ser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og at lovgivningen tog højde for EU-retten,

herunder forbuddet mod konkurrencebegrænsende prisaftaler. Retten til at indgå i kollektive for-

handlinger og aftaler er alene begrænset for selvstændige erhvervsdrivende som resultat af dette

forbud.

Applikationskomitéen behandlede sagen og havde ingen opfordringer til regeringen.

3.3 Malaysia

I Malaysia er regeringen i gang med at ændre lovgivningen med hjælp og efter anbefalinger fra ILO

for at sikre overensstemmelse med konvention nr. 98 og konvention nr. 87. Regeringen mangler

stadig at rette ind i forhold til at anerkende visse fagforeninger, at fremme kollektive forhandlinger,

særligt i den offentlige sektor og for vandrende arbejdstagere, samt at indføre et forbud mod fagfor-

eningsfjendsk diskrimination.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At fremme den lovgivningsproces, som regeringen allerede havde iværksat, herunder sikre rets-

midler, håndhævelse og sanktioner mod anti-fagforeningsdiskrimination, og



At sikre, at også arbejdstagere i den offentlige sektor og vandrende arbejdstagere har ret til at

indgå i kollektive forhandlinger.

3.4 Mauritius

Mauritius er siden 1995 blevet kritiseret ikke at have gennemført konvention nr. 98, særligt i for-

hold til fagforeningsfjendsk diskrimination, kollektive forhandlinger i Export Processing Zones

(EPZ) og for regeringens indblanding i kollektive forhandlinger. Regeringen har fx pålagt parterne i

sukkerindustrien tvungen voldgift i forbindelse med en strejke, uanset der ikke var hjemmel hertil.

EU opfordrede regeringen til at sikre fuld implementering og særligt styrke myndighederne, så de

har midlerne til at foretage undersøgelser og indlede retlige procedurer hurtigt og upartisk.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At ophøre med at intervenere i frie og frivillige kollektive forhandlinger mellem arbejdstagere og

arbejdsgivere og i stedet fremme en fri og sund forhandlingskultur, herunder i EPZ, beklæd-

ningsgenstandssektoren og sukkerindustrien.



At afstå fra at kræve obligatorisk voldgift, og



At acceptere teknisk støtte fra ILO.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

3.5 Zimbabwe

På trods af tidligere kritik og opfordringer er der fortsat bekymrende forhold i Zimbabwe, særligt

omkring fagforeningsfjendsk diskrimination. Klager beretter om, at regeringen fortsat chikanerer

fagforeninger og anholder fagforeningsledere, hindrer offentligt ansatte i at deltage i kollektive for-

handlinger og får afvist indgåede aftaler af myndighederne som ”urimelige” eller ”unfair”.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At inddrage arbejdsmarkedets parter i lovgivningsprocessen.



At sikre afskrækkende sanktioner mod dem, som engagerer sig i fagforeningsfjendsk diskrimina-

tion, samt adgang til retsmidler for de arbejdstagere, som har været udsat for diskrimination.



At indsamle data om anti-fagforeningsdiskrimination og om situationen i EPZ og



At sikre, at kollektive forhandlinger kan udøves i dialog og gensidig respekt, og at acceptere tek-

nisk støtte fra ILO for fuldt ud at overholde konvention nr. 98.

4. Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde

4.1 Turkmenistan

I Turkmenistan kontrollerer regeringen bomuldsproduktionen bl.a. gennem årlige kvoter for produ-

centerne. Regeringen tvinger i høstsæsonen offentligt ansatte til at plukke bomuld, ligesom private

virksomheder skal bidrage med arbejdskraft mv., hvor også børn er med til at plukke bomuld. EU

udtrykte dyb bekymring over den udbredte brug af tvangsarbejde. EU opfordrede regeringen til at

sikre overholdelse af konvention nr. 105 ved at træffe de fornødne foranstaltninger til helt at fjerne

brugen af tvangsarbejde og styrke håndhævelsen heraf.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At overholde konvention nr. 105 og navnlig at sikre, at fredelig politisk kritik af systemet ikke

mødes med sanktioner, og at ingen, hverken bønder, offentligt eller private ansatte, tvinges til at

arbejde for den statsstøttede bomuldshøst.



At retsforfølge og sanktionere enhver embedsmand, der deltager i at mobilisere tvangsarbejde i

forbindelse med dyrkning eller høstning af bomuld, og



At søge teknisk assistance fra ILO til at bringe lovgivningen i overensstemmelse med konventio-

nen og at inddrage arbejdsmarkedets parter, uden frygt for repressalier.

5. Konvention nr. 111 om diskriminering i beskæftigelse og erhverv

5.1 Tjekkiet

Den tjekkiske regering har iværksat en række tiltag for at integrere udsatte romaer i samfundet, sær-

ligt med henblik på uddannelse og beskæftigelse, men regeringen kritiseres stadig for manglende

lovgivning mod diskrimination, så alle opnår beskyttelse i overensstemmelse med konvention nr.

111.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At genoverveje landets diskriminationslovgivning og redegøre for anvendelsen til ILO, herunder

tilvejebringe statistik og samarbejde med arbejdsmarkedets parter om evt. at ophæve eller ændre

heri og overveje tekniske assistance fra ILO, og



At sikre effektiv anti-diskrimination, bl.a. ved at oprette myndigheder, som analyserer, håndhæ-

ver samt administrerer effektive retsmidler til ofre for diskrimination.

5.2 Qatar

Qatar har trods tidligere kritik store problemer med ligestilling. Det nationale flyselskab kan fx for-

lange, at ændringer i de ansattes civilstatus skal godkendes, for de ikke risikerer fyring, ligesom

ugifte kvinder tvinges til selv at sige op i tilfælde af graviditet uden for ægteskab. Yderligere må

kvindelige ansatte alene bringes til og fra arbejdspladsen af deres far, bror eller ægtefælle. Ansatte

til husligt arbejde er ikke beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, og mange virksomheder ansætter

kun kvinder, hvis de får det godkendt af en mandlig slægtning i familien. En repræsentant fra Belgi-

en holdt indlæg på vegne af de nordiske lande og Belgien om vigtigheden i at have en velfungeren-

de lovgivning mod diskrimination. Qatars regering blev opfordret til at vedtage de nødvendige æn-

dringer, for at Qatar opfylder forpligtelserne i konvention nr. 111.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



at følge tidligere konklusioner vedrørende konvention nr. 111 og sikre, at lovgivningen dækker

alle diskriminationsforhold, så både direkte og indirekte diskrimination på arbejdsmarkedets er

forbudt, i lov og praksis.



At sikre, at hushjælpere er omfattet af forbuddet mod diskrimination og iværksætte effektive og

proaktive foranstaltninger for at slå ned på seksuel chikane på arbejdspladsen, herunder klage-

muligheder, retsmidler og sanktioner, og



At acceptere teknisk støtte fra ILO.

6. Konvention nr. 122 om beskæftigelsespolitik

6.1 Venezuela

Venezuela er præget af social og økonomisk krise. Landet har svært ved at leve op til en beskæfti-

gelsespolitik, som understøtter fuldt produktiv og valgfri beskæftigelse, og der mangler dialog mel-

lem arbejdsmarkedets parter med henblik på at anvende en aktiv beskæftigelsespolitik.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



Uden forsinkelse, med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og med støtte fra ILO, at udvikle

en beskæftigelsespolitik, som fremmer fuldt produktiv og valgfri beskæftigelse.



Uden forsinkelse at implementere konkrete tiltag i beskæftigelsespolitikken med henblik på at

stimulere økonomisk vækst og udvikling, øge levestandarden, møde efterspørgslen på arbejds-

kraft samt modvirke arbejdsløshed og underbeskæftigelse, og



Uden forsinkelse at oprette et organ til trepartsforhandlinger og fremme en kultur med gensidig

respekt mellem arbejdsmarkedets parter af hensyn til et stabilt arbejdsmarked.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Konvention nr. 138 om minimusalder for adgang til beskæftigelse

7.1 Nigeria

Børnearbejde er udbredt i Nigeria, som i lovgivning ikke gør nok for at forhindre det. Det er fx ad-

gang til at ansætte børn under 12 år til husligt arbejde eller lettere landbrugsarbejde. EU fremhæve-

de Cotonou-aftalen, hvor Nigeria over for EU har erklæret at ville respektere grundlæggende prin-

cipper om demokrati, retsstat og menneskerettigheder, herunder at afskaffe børnearbejde. Overhol-

delse af konvention nr. 138 er derfor afgørende, og regeringen blev opfordret til at benytte sig af

teknisk bistand fra ILO.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At styrke indsatsen for at afskaffe børnearbejde, bl.a. gennem revision af lovgivning og i samråd

med arbejdsmarkedets parter, så minimumsalderen for arbejde hæves til 15 år, så børns adgang

til uddannelse ikke hæmmes, og så børn er beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen.



At øge antallet af arbejdsinspektører samt øge ressourcerne til at udføre deres arbejde.



At forbyde soldater at benytte skoler til militære formål for at undgå, at skoler kan blive genstand

for angreb og ødelæggelse, og



At retsforfølge de ansvarlige for børnearbejde, herunder også militser.

8. Konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater

8.1 Honduras

I Honduras verserer der en række sociale og miljømæssige tvister, hvor indfødte forvises fra deres

bosteder, og hvor der sker forfølgelse og kriminalisering. Honduras udviklingspolitik, som tilgode-

ser investeringer i udvindingsindustrien, medvirker til et belastet miljø og til krænkelsen af de ind-

fødte folks rettigheder mv.

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At sikre implementering af konventionen gennem dialog og forståelse, herunder i samarbejde

med arbejdsmarkedets parter og ved inddragelse af de indfødte, for at opnå aftale eller samtykke

til planlagte tiltag, og



At benytte sig af ILO’s tekniske støtte.

9. Konvention nr. 182 om afskaffelse af de værste former for børnearbejde

9.1 Madagaskar

Børnearbejde er udbredt i Madagaskar, navnlig inden for prostitution og i mineindustrien. Sextu-

risme er et stigende problem, særligt i urbane områder, hvor mange børn oplever seksuelle krænkel-

se, misbrug og udnyttelse, tit uden at de tør anmelde det til myndighederne af frygt for repressalier.

Få af disse sager bliver efterforsket. Ligeledes er der et højt antal af ulykker på grund af farligt bør-

nearbejde i miner og stenbrug, hvilket til dels kan tilskrives Arbejdstilsynets manglende kontrol. EU

udtrykte dyb bekymring over den udbredte brug af børnearbejde samt det stigende antal af gade-

børn. EU opfordrede regeringen til hurtigst muligt at handle i kampen mod de værste former for

børnearbejde (bl.a. børneprostitution og sexturisme).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Applikationskomitéen opfordrede bl.a. regeringen til:



At øge indsatsen for at afskaffe de værste former for børnearbejde, navnlig seksuel krænkelse af

børn til kommercielle formål, minearbejde og børnearbejde i den uformelle sektor og landdistrik-

terne, som arbejdsmarkedsadministrationen er ude af stand til at dække.



At forbedre de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer, herunder ved at fastsætte den sko-

lepligtige alder og minimumsalderen for arbejde.



At øge indsatsen mod sexturisme samt øge straffen herfor.



At øge Arbejdstilsynets kapacitet, herunder at tilføre passende ressourcer hertil, og



Øjeblikkeligt at søge teknisk støtte fra ILO.

7. Komité om evaluering af ILO’s

deklaration fra 2008 om social retfærdig-

hed for en fair globalisering

Baggrund

ILO’s styrelsesråd besluttede i marts 2014, at ILO’s 2008-Deklaration (om social retfærdighed for

en fair globalisering) skulle evalueres på Arbejdskonferencen 2016, som foreskrevet i selve deklara-

tionen. Formålet var at se på effekten af erklæringen og at nå frem til nye tiltag til fremme af dens

gennemførelse og til dens opfølgning. Intentionen var, at evalueringen derved kunne føde ind til

ILO’s 100 år i 2019, ILO’s næste strategiske plan (for 2018-21) og ILO’s opfølgning på FN’s 2030-

dagsorden om bæredygtig udvikling.

Komitéens arbejde

tog sit udgangspunkt i rapporten, udarbejdet af ILO’s sekretariat ”Advancing

social justice: Reviewing the impact of the ILO Declaration on Social Justice for a Fair Globali-

zation”, hovedsagligt baseret på indkomne svar til et spørgeskema fra ILO’s medlemmer

Komitéens arbejde

ILO’s styrelsesråd havde besluttet et mere åbent format for komitéen (”Committee of the Whole-

format”). Det betød:



et indlæg ved en gæstetaler, professor Iain Begg fra London School of Economics and Political

Science, og



en interaktiv paneldebat om at sammentænke politik bedre, fx ved koordinere anstændigt arbejde

og bæredygtig udvikling

Komitéen afholdt i alt 9 møder.

Komiteen valgte som formand Mr. Candia Ibarra, regeringsrepræsentant fra Paraguay, og som viceformænd Ms. R.

Hornung-Draus, arbejdsgiverrepræsentant fra Tyskland, og Mr. M. Norddahl, arbejdstagerrepræsentant fra Island. Mr.

A. Bonilla García, regeringsrepræsentant fra Mexico, blev valgt som rapportør.

Fra dansk side deltog Torben Lorentzen som regeringsrepræsentant og Mads Samsing, LO (HK) som arbejdstagerre-

præsentant. Der var ingen dansk deltagelse på arbejdsgiverside.

Rapporten er mere fyldestgørende beskrevet i mandatnotitsen, se bilag 9 til denne beretning.

I paneldebatten deltog repræsentanter fra andre internationale og regionale organisationer, bl.a. UNITAR (UN Institu-

te for training and Research), Verdensbanken, FAO og WTO.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdet i komitéen var præget af stor enighed om erklæringens positive effekt. Den har fx banet

vejen for ILO’s centrale rolle og for optagelsen af anstændigt arbejde i FN’s 2030-dagsorden om

bæredygtig udvikling.

Arbejdsgiverne så fortsat udfordringer med den uformelle økonomi og med ungdoms- og langtids-

ledighed. De så behov for fortsat teknisk assistance fra ILO, men anerkendte erklæringen som et

velegnet styringsredskab, hvor væsentlige skridt allerede var taget, såsom ILO’s henstilling fra 2012

om sociale beskyttelsessystemer, vedtagelsen af en revisionsmekanisme for at opdatere ILO’s stan-

darder og reformarbejdet med at forbedre arbejdsmetoderne i ILO.

Arbejdstagerne betonede, at deklarationen ikke blot skal ses som redskab til styring, men også som

en politisk erklæring, der skal omsættes til konkret politik. De så en stigende ulighed og særligt en

manglende fremme af grundlæggende arbejdstagerrettigheder og af social dialog. ILO’s standarder

er en hjørnesten for ILO’s virke og burde have en stadig mere fremtrædende rolle i forbindelse med

ILO’s tekniske assistance, landeprogrammer og arbejdet med FN’s 2030-dagsorden.

EU-formandskabet talte på vegne af EU og dets medlemstater og placerede sig centralt i

drøftelserne og i de efterfølgnede forhandlinger af konklusioner:



EU ser 2008-Deklarationen som et vigtigt pejlemærke i bestræbelserne på at sikre inkluderende

vækst og social retfærdighed, men også som en vigtig referenceramme såvel inden for EU’s

mange politikkker som i EU’s handelsaftaler og udviklingspolitik udadtil. Herved støtter EU

aktivt op om at fremme ratifikation af ILO’s fundamentale konventioner universielt, og EU

anerkender den centrale placering af anstændigt arbejde i FN’s 2030-dagsorden.

EU ser stort potentiale i ILO’s landeprogrammer, som fortsat må videreudvikles og fokuseres,

ligesom der ligger et vigtigt arbejde for ILO i at udvikle indikatorer for derved at kunne måle,

følge og støtte målet om anstændigt arbejde.

ILO har brug for fortsat at udvikle sig som organisation. Selvom ILO allerede har flyttet sig, er

der stadig brug for reformer, for at ILO arbejder som én organisation, og for at ILO bliver en

mere effektiv og synlig organisation. Særligt ILO’s reforminitiativer om ILO’s standarder og

fremtidens arbejde blev fremhævet som velvalgte, for at ILO kan søge nytænkning og nye

tilgange.



Konklusioner

En række konklusioner er indeholdt i resolutionen, som blev vedtaget i komitéen og siden vedtaget

af hele konferencen.

Indledningsvis anerkender komitéen betydningen af ILO’s 2008-Deklaration, som endog har for-

øget sin relevans i forhold til nutidens udfordringer. Betydelige fremskridt er nået på vejen, men der

er stadig udfordringer med at sammentænke politikker på alle niveauer for at realisere målet om

anstændigt arbejde i alle dets dimensioner. Blandt udfordringerne nævnes at forny de tilbageven-

dende drøftelser på Arbejdskonferencen til opfølgning på 2008-Deklarationen, at udvikle de nød-

vendige indikatorer for anstændigt arbejde, at genoverveje prioriteringerne for ILO’s landepro-

grammer om anstændigt arbejde og at videreudvikle ILO’s samarbejde og partnerskaber med andre

organisationer på området.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

En handlingsplan med konkrete tiltag for ILO og ILO’s medlemmer skal overordnet fremme



beskæftigelse, bæredygtige virksomheder og en levende offentlig sektor med henblik på inklude-

rende vækst og lige beskæftigelses- og indkomstmuligheder,



social sikring,



social dialog og trepartsdialog på alle niveauer,



fundamentale arbejdstagerrettigheder og principper, særligt frihed til at organisere sig og retten

til at føre kollektive forhandlinger,



ligestilling og forbud mod diskrimination,



sammentænkte politikker og tiltag, herunder medansvar for fuldt og helt at gennemføre 2008-

Deklarationen og FN’s 2030-dagsorden og



samarbejde på alle niveauer, fx med henblik på at udveksle bedste praksis og initiativer.

Komitéen opfordrer ILO til at



sikre bedre sammenhæng mellem opfølgningen på 2008-Deklarationen og ILO’s arbejde med at

reformere sit standardsystem,



udvikle og forny de tilbagevendende drøftelser på Arbejdskonferencen til opfølgning på 2008-

Deklarationen,



styrke 2008-Deklarationens gennemførelse gennem ILO’s styringsmekanismer og ILO’s lande-

programmer,



styrke ILO’s institutioner, herunder ILO’s træningscenter i Torino, og bidrage til en kapacitets-

opbygning, også blandt ILO’s medlemmer,



styrke forskning, vidensopbygning og -udveksling, herunder udvikling af statistik og indikatorer

for anstændigt arbejde og



udvikle partnerskaber og sammentænkte politikker for at fremme anstændigt arbejde og tilhøren-

de verdensmål i FN’s 2030 dagsorden, herunder gennem øget engagement med den private sek-

tor og partnerskaber med NGO’er.

Komitéen opfordrer ILO’s medlemmer til at



efterleve ILO’s dagsorden om anstændigt arbejde, fx ved at gennemføre FN’s 2030-dagsorden,



gøre en ekstra indsats i forhold til at ratificere og implementere ILO’s fundamentale og priorite-

rede konventioner,



fremme sammentænkte politikker på tværs af ressortområder og integrere anstændigt arbejde,

herunder i dialog og samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og



fremme bæredygtige virksomheder.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

8. Komité om anstændigt arbejde i leverandørkæden

Baggrund

ILO’s styrelsesråd besluttede i marts 2013, at Arbejdskonferencen i 2016 skulle have en generel

diskussion om anstændigt arbejde i globale leverandørkæder. Formålet var at få en bedre forståelse

for området og for tiltag, der kan bidrage til bæredygtig udvikling, inkluderende økonomisk vækst,

beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.

Komitéens arbejde tog sit udgangspunkt i en rapport, der er udarbejdet af ILO’s sekretariat. Rappor-

ten indeholder bl.a. eksempler på forskellige former for globale leverandørkæder, udviklingen og

tendenser inden for handel, investeringer og produktion, gennemgang af økonomisk og social op-

gradering i leverandørkæden, styring (”governance”) i globale leverandørkæder og mulige pejle-

mærker for en fremtidig indsats, særligt i relation til ILO’s rolle og indsatser

Komitéens arbejde

Forhandlingerne i komiteen

var intense og til tider vanskelige, da der grundlæggende var uenighed

mellem arbejdstager- og arbejdsgivergruppen om konsekvenserne af globale leverandørkæder –

både de positive og negative - samt om forslag til løsninger. Arbejdstagergruppen påpegede, at glo-

bale leverandørkæder overvejende har bidraget til dårlige løn-og arbejdsvilkår i bunden af leveran-

dørkæden, mens leverandørkæder efter arbejdsgivernes opfattelse i høj grand har bidraget til at ska-

be millioner af nye arbejdspladser i udviklingslandene, herunder nye muligheder især for kvinder.

Der var også stor uenighed mellem arbejdsgiver- og arbejdstagergruppen om ansvarsfordelingen af

overholdelse af standarder i kæden. Arbejdsgivergruppen fandt, at virksomhederne alene er ansvar-

lige for at overholde reglerne i det land, hvor de har aktiviteter, mens arbejdstagergruppen ønskede

øget ansvar højere oppe i kæden for manglende håndhævelse længere nede i kæden. Endelig var der

uenighed om behovet for et nyt bindende ILO-instrument i form af en konvention. Enkelte regerin-

ger (Brasilien og Indien) modsatte sig referencer til arbejdstagerrettigheder i handelsaftaler.

EU-formandskabet, der talte på vegne af EU, var en central aktør i forhandlingerne. EU-

formandskabet understregede under forhandlingerne vigtigheden af en multi-stakeholder tilgang,

herunder et såkaldt «smart-mix», hvor de mange aktører sammen og hver for sig har en vigtig rolle i

forhold til at fremme anstændigt arbejde i leverandørkæden. Regeringerne har ansvaret for at sikre

de lovmæssige rammer med udgangspunkt i ILO’s konventioner og sikre overholdelse og

håndhævelsen heraf, bl.a. ved at sikre effektive tilsynsmyndigheder. Regeringerne bør også

opfordre og støtte andre lande til at forbedre arbejdsvilkårene, bl.a. gennem investerings- og

handelsaftalerne og ved at fremme de fundamentale arbejdstagerrettigheder, bruge arbejdsklausuler

og udvise rettidig omhu i forbindelse med offentlige udbud. Regeringerne skal også medvirke til at

sikre transparens, fremme CSR og ansvarlig virksomhedsførelse i overensstemmelse med

Rapporten er nærmere beskrevet i mandatnotitsen, se bilag 9.

Under Arbejdskonferencen afholdt komiteen i alt 10 møder.

Komiteen valgte som formand Ms. J. Pitt, regeringsrepræsentant fra Australien, og som viceformænd Mr. E. Potter,

arbejdsgiverrepræsentant fra USA, og Ms. C. Passchier, arbejdstagerrepræsentant fra Nederlandene. Ms. S. Casado,

regeringsrepræsentant fra Mexico, blev valgt som rapportør.

Fra dansk side deltog Anders Lisborg og Helle Ekmann Jensen som regeringsrepræsentanter, Christine Jøker Lohmann,

DA (DI), som arbejdsgiverrepræsentant og Flemming Overgaard og Karsten Kristensen, LO (3F) som arbejdstagerre-

præsentanter.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

internationale principper og aftaler, herunder FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og

erhverv. Parterne skulle opfordres til en øget social dialog, herunder fremme af internationale

rammeaftaler. Endelig tilkendegav EU-formandskabet, at ILO grundet sit mandat og trepartsstruktur

skal have en ledende rolle på området i samarbejde med OECD, FN’s Global Compact, WTO,

UNCTAD, ITC og UNGP.

Til sidst koncentrerede uenigheden i komiteen sig om formuleringen af konsekvenserne af globale

leverandørkæder og behovet for en ny konvention. Det lykkedes trods uenighederne meget sent på

komiteens sidste dag at nå frem til et kompromis, som alle grupper kunne støtte. I komitéen blev der

således opnået enighed om, at der var ”failures” på alle niveauer i leverandørkæden, og det havde

bidraget til et underskud af anstændigt arbejde. Endvidere blev der opnået enighed om, at der skal

nedsættes en trepartskomité, som skal vurdere de ”failures”, der har ført til underskuddet af anstæn-

digt arbejde, identificere udfordringer ved styring (governance) samt vurdere behovet for, hvilke

programmer, tiltag, initiativer eller standarder der er behov for til at fremme anstændigt arbejde i

leverandørkæden.

Konklusioner

Resolutionen består af en række konklusioner, hvor ILO’s Styrelsesråd og generaldirektør samtidig

opfordres til at tage behørigt hensyn til konklusionerne i det fremtidige arbejde, herunder i ILO’s

program og budget for 2016-2017.

I konklusionerne giver komitéen indledningsvis en generel beskrivelse af muligheder for og udfor-

dringer ved at realisere anstændigt arbejde og udvikling i globale leverandørkæder. Komitéen peger

på de tiltag, der er blevet iværksat for at sikre, at økonomisk udvikling og anstændigt arbejde går

hånd i hånd.

Der er en lang række opfordringer til regeringerne, bl.a.



styrkelse af arbejdsmarkedsadministrationen,

fremme af social dialog og fundamentale principper og rettigheder,

brug af offentlige udbud til at sikre fremme af grundlæggende principper og rettigheder,

anvendelse af ”due diligence” i statsejede virksomheder,

sikring af et ordentligt miljø for, at erhvervslivet kan styrke deres bidrag til bæredygtighed og

anstændigt arbejde,

fremme af transparens,

bekæmpelse af korruption og beskyttelse af whistle-blowers,

brug af klausuler i handelsaftaler om grundlæggende rettigheder og principper i arbejdslivet,

særlig indsats rettet mod små og mellemstore virksomheder (SME) og

hjælp til erhvervslivet med at forebygge tvangsarbejde i deres forsyninger/produkter mv.

Komitéen opfordrer arbejdsmarkedets parter til at sikre anstændigt arbejde gennem kollektive over-

enskomster, transnational social dialog og internationale rammeaftaler. Endvidere skal erhvervslivet

efterleve FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.

Endelig opfordrer komitéen ILO til at udvikle en plan, der skal

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren



fremme ratifikation og implementering af relevante konventioner,

tilbyde øget teknisk bistand til medlemslande,

fremme national og transnational social dialog,

udbrede ILO’s programmer ”Better Work” og ”Score”,

sikre lederskab og sammenhæng mellem alle multi-stakeholder initiativerne som fx inden for

FN, OECD, G7 og G20,

styrke indsatsen med at vejlede virksomhederne,

bane vej for en handlingsplan for at fremme anstændigt arbejde i eksportproduktionszoner

(EPZ), samt

sikre data, statistik og analyser for at sikre en bedre forståelse.

I det kommende arbejde med at revidere ILO’s erklæring for multinationale selskaber skal der tages

behørigt hensyn til resultatet og diskussionerne af anstændigt arbejde i leverandørkæden.

9. Komité om revision af ILO’s

henstilling nr. 71 om beskæftigelse i over-

gangen fra krig til fred

Baggrund

I marts 2014 besluttede ILO’s styrelsesråd at sætte dette punkt på dagsordenen for Arbejdskonfe-

rencen i 2016 med henblik på at revidere ILO’s Henstilling nr. 71 fra 1944 om beskæftigelse i en

overgangstid mellem krig og fred. Målet med en revision af denne henstilling er at etablere et nyt

instrument, som skal bidrage til at hjælpe arbejdsmarkedet på fode. Det skal fx ske ved at fremme

bæredygtige virksomheder og anstændigt arbejde samt øget beskæftigelse gennem social dialog i

situationer som krigs- og postkrigskonflikter samt naturkatastrofer.

Der er tale om et 2-årigt forløb, hvilket betyder, at en revideret henstilling skal færdigbehandles og

vedtages på Arbejdskonferencen i 2017.

Forud for Arbejdskonferencen havde ILO’s sekretariat udarbejdet en rapport på baggrund af et

spørgeskema med svar fra medlemslandene samt foreløbige konklusioner, som udgjorde basis for

forhandlingerne

Udkastet til konklusion handlede om forskellige emner, bl.a. om rettigheder, ligebehandling og ik-

ke-diskrimination, beskæftigelsesstrategi, uddannelse og læring, social beskyttelse, arbejdsret, soci-

al dialog og internationalt samarbejde. Udkastet indeholdt også et kapitel om flygtninge, internt

fordrevne og hjemsendte personer. Det skulle vise sig at blive et meget vanskeligt kapitel.

Komitéens arbejde

Hovedbudskabet fra samtlige delegerede i komitéen

var, at det er et vigtigt og relevant arbejde,

Arbejdskonferencen stod overfor, da beskæftigelse og anstændigt arbejde, social dialog og social

Rapporten er beskrevet i mandatnotitsen, se bilag 9.

Komiteen afholdt i alt 19 møder. Som formand blev valgt Ms. F Kodra, regeringsrepræsentant fra Albanien, og som

viceformænd valgtes hhv. Ms L. Sephomolo, arbejdsgiverrepræsentant fra Lesotho og Mr. M Guireo, arbejdstagerre-

præsentant fra Senegal. Mr. N. Montague, regeringsrepræsentant fra New Zealand blev valgt som rapporteur.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

retfærdighed er væsentlige elementer for at forhindre kriser og for at nå til genopbygning, især i en

tid, hvor flere og flere regioner oplever disse udfordringer.

Der var udbredt tilfredshed med, at ILO med udkastet har udvidet henstillingens rækkevidde. Den

fokuserer således også på inkluderende, bæredygtig vækst og fundamentale principper og rettighe-

der. Henstillingen bør opfordre til hurtig reaktion og implementering af beskæftigelses- og arbejds-

markedspolitiske indsatser for at medvirke til økonomisk opsving, herunder for kvinder, for at gen-

opbygge og udvikle samfundsstrukturer efter krisesituationer.

Komiteen drøftede de enkelte kapitler i konklusionsudkastet. Der var mange drøftelser om flere af

punkterne, tilmed stor uenighed. Det drejede sig især om definitioner af begreber, men også om

proceduren, hvor flere lande stillede gentagne afklarende spørgsmål. Der var visse begreber som

”conflict”, ”disasters” og ”resilience”, hvor man overhovedet ikke kunne blive enige om definitio-

nen.

Et af de store problemer var, at mange begreber knyttede sig til menneskerettighedsområdet. Altså

begreber, der falder uden for kernen af ILO’s mandat, og hvor ILO ikke i tilstrækkelig grad havde

sikret sig nødvendig ekspertise udefra til en afklaring. Det tog derfor lang tid at komme igennem de

enkelte afsnit, og tidligt måtte også aftener tages i brug i håb om at nå teksten igennem inden konfe-

rencens afslutning. Ofte måtte komiteen se sig i en låst situation, hvor arbejdet ikke kom videre.

ILO’s sekretariat og formanden forsøgte at rette op på processen, men kapitlet om flygtninge, in-

ternt fordrevne og hjemsendte førte igen til endeløse drøftelser. Til sidst måtte komitéen enes om at

sætte hele kapitlet i skarp parentes, uden at nå til konklusion eller enighed. Drøftelserne af dette

kapitel blev dermed udsat til næste år.

Konklusioner

Komiteen endte med at blive enige om ændringsforslag til teksten (med undtagelse af kapitlet om

flygtninge etc.). Den vedtagne tekst vil efterfølgende blive sendt i høring til medlemslandene. En

rapport med de evt. modtagne bemærkninger vil foreligge i marts 2017 til brug for næste års arbej-

de.

Komitéen vedtog også en resolution om, at drøftelserne skal fortsætte under Arbejdskonferencen i

2017, så revisionen af Henstilling nr. 71 kan færdiggøres. Afsnittet om flygtninge, internt fordrevne

og hjemsendte vil da skulle gennemarbejdes på ny.

I resolutionen foreslog komitéen, at ILO’s sekretariat inden næste år konsulterer eksperter på men-

neskerettigheds- og flygtningeområdet for at få klarhed over de problemfyldte passager og for at

kunne komme til gennemarbejdede løsningsforslag. ILO var desuden vært for et trepartsmøde i juli

2016 om flygtninge og internt fordrevnes adgang og deres muligheder i forhold til arbejdsmarkedet.

Dette møde kan formentlig medvirke til at kaste lys over nogle af de problemstillinger, som dukke-

de op under komiteens arbejde.

Fra dansk side deltog Lis Witsø-Lund som regeringsrepræsentant, Flemming Dreesen, DA, som arbejdsgiverrepræsen-

tant og Mads Bugge, FTF, som arbejdstagerrepræsentant.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

10. Maritime spørgsmål: Ændringer til

ILO’s

konventioner om søfarende

a) Ændringer til kodekset for konventionen om søfarendes arbejdsforhold, MLC 2006.

Konventionen om Søfarendes Arbejdsforhold (Maritime Labour Convention, MLC) trådte i kraft

internationalt og i Danmark den 20. august 2013. Konventionen er pr. 11. april 2016 ratificeret af 71

lande, hvilket dækker mere end 80 % af verden bruttotonnage.

I henhold til artikel XIII i MLC skal ILO’s Styrelsesråd sikre, at anvendelsen af MLC kontinuerligt

gennemgås med henblik på justeringer om nødvendigt. Dette arbejde sker i Den Særlige MLC-

trepartskomité, som blev nedsat af ILO’s styrelsesråd i juni 2013.

Den Særlige MLC-trepartskomité kan behandle ændringsforslag til MLC’s kodeks. Ændrings-

forslag til MLC skal først behandles på et møde i Den Særlige MLC-trepartskomité og derefter

godkendes eller forkastes af ILO’s Arbejdskonference.

Den Særlige MLC-trepartskomité afholdt sit andet møde den 8.-10. februar 2016 og vedtog to æn-

dringsforslag til Arbejdskonferencens godkendelse:



Det første ændringsforslag indeholder mulighed for at forlænge et allerede eksisterende MLC-

certifikat med op til fem måneder. Et certifikatfornyelsessyn skal dog fortsat finde sted hvert

femte år. Ordlyden svarer til den eksisterende ordlyd i andre internationale instrumenter, fx SO-

LAS (International Convention for the Safety of Life at Sea).

Det andet ændringsforslag indebærer, at det i den vejledende del af MLC tilføjes, at mobning og

chikane bør tages i betragtning i forbindelse med arbejdsulykker – med konsekvens for sundhe-

den og sikkerheden ombord og som undersøgelsesemne i forbindelse med ulykker.



På ILO’s Arbejdskonference 2016 blev ændringsforslagene vedtaget med 389 stemmer for, mens 3

stemte imod, og 14 stemmer var hverken for eller imod.

Ændringerne vil træde i kraft i januar 2019

21, 22

b) Ændringer til bilaget i konventionen om søfarendes identitetsdokumentation

ILO’s konvention nr. 185 om søfarendes identitetsdokumenter (revideret) fra 2003 trådte i kraft den

9. februar 2005. Konventionen er ratificeret af 31 lande, bl.a. Frankrig, Kroatien, Rusland og Spani-

en. Kun Rusland har gennemført konventionen fuldt ud i sin nationale lovgivning og er optaget på

ILO’s liste over lande, som har gennemført konventionen.

Danmark har ikke tiltrådt konventionen og er ikke forpligtet af den. Danmark har imidlertid ratifice-

ret ILO’s konvention nr. 108 om søfarendes identitetsdokumenter fra 1958. Danske søfartsbøger

udstedes i henhold til denne konvention.

På ILO’s Arbejdskonference 2016 blev ændringsforslagene vedtaget med 374 stemmer for, inklusiv

21 af de ratificerende stater. Tre stemmer var imod, mens 28 stemmer var hverken for eller imod.

De vedtagne ændringsforslag

vedrører konventionens bilag I-III og medfører, at et søfarende id,

som udstedes i henhold til konvention nr. 185 skal overholde ICAO’s tekniske retningslinjer for så

Ændringerne er optrykt i dansk oversættelse som bilag 8.

Et ratificerende land kan dog meddele ILO, at man kun vil være bundet af ændringsforslagene efter en udtrykkelig

meddelelse om accept af ændringsforslagene, og/eller at ændringsforslagene ikke vil blive implementeret i en angiven

periode.

Da de vedtagne ændringsforslag alene vedrører bilag til konventionen, er de ikke optrykt i denne beretning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

vidt angår tre mulige størrelser og formater, samt identifikationsoplysningerne på dokumentet og

formatet for biometriske oplysninger. Der er fastsat en overgangsperiode på 5 år.

Ændringerne vil herefter træde i kraft med virkning for fremtidige ratifikationer.

11. Udvælgelseskomitéen

Udvælgelseskomitéen

er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse af konferencens arbejde, her-

under afvikling af drøftelserne i komitéerne og afviklingen af plenardiskussioner, afstemninger mv.

Som en større sag forberedte udvælgelseskomitéen i år godkendelsen af ændringsforslagene til ko-

dekset for konventionen om søfarendes arbejdsforhold, MLC 2006, samt vedtagelse af ændringsfor-

slag til bilaget i konventionen om søfarendes identitetsdokumentation.

Udvælgelseskomitéen ("Selection commitee") valgte regeringsrepræsentant Mr F. Tudorie (Rumænien) som formand

for komitéen. Som næstformænd blev fra arbejdsgiversiden valgt Mr. H. Matsui (Japan) og fra arbejdstagersiden Mr. L.

Cordebeeck (Belgien).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1: Den Internationale Arbejdsorganisations formål og struktur

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO): Vision, mission og tilgang

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO, oprettet i 1919) er grundlagt med visionen om, at

man kun gennem et velfungerende arbejdsmarked kan skabe velstand og fremgang i samfundet.

Derfor arbejder ILO for at fremme social retfærdighed og sikre, at internationale menneske- og ar-

bejderrettigheder overholdes på både det nationale og globale arbejdsmarked. ILO modtog Nobels

Fredspris i 1969.

I 1944 vedtog ILO’s Internationale Arbejdskonference Philadelphia-Deklarationen, som beskriver

de grundlæggende principper i ILO. Deklarationen fastslår, at arbejdskraft ikke er en handelsvare,

og at ethvert individ har ret til social retfærdighed, økonomisk sikkerhed samt foreningsfrihed. De-

klarationen er siden fulgt op af Deklarationen fra 1998 om fundamentale principper og rettigheder

på arbejdspladsen samt Deklarationen fra 2008 om retfærdig globalisering.

I 1999 introducerede ILO et nyt koncept om anstændigt arbejde (”decent work”). Konceptet har

siden da været centralt i ILO’s arbejde og bygger på fire målsætninger, som tilsammen udgør de

faktorer, der er nødvendige for at sikre et værdigt og stabilt arbejdsliv. Målsætningerne er at

skabe

job, sikre rettigheder på jobbet, udvide det sociale beskyttelsesnet

fremme den sociale dialog

mellem arbejdsmarkedets parter.

Bag konceptet ligger en tilgang, der er baseret på samarbejde og social dialog. ILO er opbygget

omkring en unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter fra både regeringer, arbejdstagere og arbejds-

givere er repræsenteret. Alle tre parter er inddraget på lige fod i beslutningsprocessen.

ILO har vedtaget en række konventioner, som fastsætter internationale arbejdsstandarder. Konven-

tionerne har karakter af internationale traktater, som skal ratificeres af medlemslandene for at være

juridisk bindende. Som de mest fundamentale kan nævnes: Konventionerne om

afskaffelse af

tvangsarbejde, om foreningsfrihed og retten til faglig organisering, om retten til frie og kollektive

forhandlinger, om afskaffelse af børnearbejde samt om forbud mod diskriminering på arbejdsmar-

kedet.

Størstedelen af verdens lande har ratificeret disse kernekonventioner, men en del lande mang-

ler stadig at ratificere en række af konventionerne. Det gælder lande med meget høje befolkningstal,

bl.a. Kina og USA.

Opbygning og organisation

ILO har i dag 187 medlemslande, og organisationen består af tre centrale organer: Den Internationa-

le Arbejdskonference, Styrelsesrådet og Det Internationale Arbejdskontor (ILO’s Sekretariat).

Styrelsesrådet (Governing Body, GB) er ILO’s ledende organ og mødes sædvanligvis tre gange

årligt i marts, juni og oktober/november. GB træffer beslutninger om ILO’s politik, fastsætter dags-

orden for Den Internationale Arbejdskonference (The International Labour Conference, ILC), væl-

ger ILO’s generaldirektør og fastlægger budgettet for organisationen. GB består af 28 regeringsre-

præsentanter, 14 arbejdstagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter. Ti af regeringsre-

præsentanterne repræsenterer lande af særlig industriel betydning, og regeringerne vælger de reste-

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

rende 18 medlemmer hvert tredje år på Arbejdskonferencen. Arbejdsmarkedets parter vælger deres

egne repræsentanter.

Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet, hvor Danmark senest har videregivet

”det nordiske styrelsessæde” til Norge for perioden 2014-2017. Danmark er dog stadig repræsente-

ret blandt arbejdsgiverrepræsentanterne ved Jørgen Rønnest fra Dansk Arbejdsgiverforening (tals-

mand for hele arbejdsgivergruppen ’Governing Body Vice Chair’) og blandt arbejdstagerne ved

Jens Erik Ohrt fra LO.

Den Internationale Arbejdskonference (ILC) afholdes hvert år i juni måned. Her vedtager medlems-

landene internationale arbejdsstandarder og diskuterer forskellige sociale og beskæftigelsesrelatere-

de problemstillinger. Hvert medlemsland er repræsenteret af en stemmeberettiget delegation, der

består af to regeringsrepræsentanter, en arbejdsgiverrepræsentant og en arbejdstagerrepræsentant,

som alle er frit stillede i beslutningsprocessen. Derudover deltager en række tekniske rådgivere.

Det Internationale Arbejdskontor er det daglige sekretariat for ILO og ledes af generaldirektøren.

Generaldirektøren vælges hvert femte år og i oktober 2012 tiltrådte briten Guy Ryder på posten som

generaldirektør. Han overtog pladsen fra chilieneren Juan Somavia, som var ILO’s generaldirektør i

perioden 2007-2012.

Danmark og ILO

Danmark har været medlem af ILO siden 1919 og har til dato ratificeret 72 af ILO’s 189 konventio-

ner, herunder samtlige otte kernekonventioner om grundlæggende arbejderrettigheder.

ILO’s generaldirektør Guy Ryder har besøgt Danmark flere gange. Danmark har senest støttet Guy

Ryders nomination og dermed, at han genvælges som generaldirektør for yderligere fem år.

I Danmark er Beskæftigelsesministeriet ressortministerium og rigsmyndighed i forhold til ILO.

Danmark yder et fast årligt medlemsbidrag til ILO på ca. 12 mio. kr. Den danske FN-mission i Ge-

nève følger løbende ILO’s arbejde med særlig vægt på de menneskeretlige aspekter og med henblik

på at bistå Beskæftigelsesministeriet med kontakten til ILO og deltagelse i EU-samarbejde og andre

koordinationsfora i Genève mellem sessionerne i Governing Body og Arbejdskonferencen (ILC).

Missionen varetager desuden i samarbejde med Udenrigsministeriets kontor for Vækst, beskæftigel-

se og erhvervsudvikling (VBE), dialogen med ILO om udmøntningen og forvaltningen af danske

frivillige multilaterale bidrag til organisationens udviklingsprogrammer. Bidraget administreres af

Missionen og består i øjeblikket af et uøremærket kernebidrag på 9,5 mio. kr. i 2016.

Danmark støtter også ILO bilateralt. Det sker primært gennem samarbejde og bevillinger fra danske

ambassader, bl.a. i Bangladesh, Myanmar, Egypten, Etiopien, Nepal og Tunesien.

Danmark har i tråd med ILO’s Konvention nr. 144 om trepartsforhandlinger oprettet Det faste ILO-

udvalg, hvor der udover repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, er repræsentanter fra de for-

skellige hovedorganisationer på det danske arbejdsmarked. Udvalget drøfter Danmarks holdning til

ILO’s arbejde og evt. dansk ratifikation af ILO’s konventioner mv. Udvalget har følgende sammen-

sætning (pr. 1. juli 2016):

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren



Kontorchef Lone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, formand

Direktør for International Affairs Jørgen Rønnest, Dansk Arbejdsgiverforening,

Ansættelsesretschef Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening,

Chefkonsulent, Christiane Mißlbeck-Winberg, Dansk Arbejdsgiverforening,

Konsulent Jesper Gradert, Kommunernes Landsforening,

International konsulent Jens Erik Ohrt, Landsorganisationen i Danmark,

Næstformand Arne Grevsen, Landsorganisationen i Danmark,

International konsulent Simone Heinecke, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Konsulent Käthe Munk Ryom, Akademikernes Centralorganisation,

Chefkonsulent Annemarie Knudsen, Arbejdstilsynet,

Specialkonsulent Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, og

Chefkonsulent, Helle Ekmann Jensen, Beskæftigelsesministeriet

Derudover er en koordination omkring ILO mellem de nordiske lande samt i kredsen af EU-lande. I

forhold til EU er ILO repræsenteret ved et ”Liaison Office” i Bruxelles, og EU er repræsenteret ved

den permanente EU-delegation i Genève, som deltager som observatør i Arbejdskonferencen.

ILO’s Styrelsesrådsvalg 2014

Følgende regeringer blev på ILC i 2014 valgt som medlemmer af Styrelsesrådet for perioden 2014-

2017:

Medlemmer med fast sæde (lande af særlig ”industriel-betydning”)

Brasilien

Japan

England

Kina

Frankrig

Italien

Indien

Rusland

Tyskland

USA

Valgte medlemmer

Afrika

Algeriet

Angola

Ghana

Kenya

Sudan

Zimbabwe

Amerika

Argentina

Mexico

Panama

Trinidad og Tobago Venezuela

Asien

Cambodia

Iran

Korea

De Forenede Emirater

Europa

Bulgarien

Rumænien

Tyrkiet

Stedfortrædende medlemmer (uden stemmeret)

Afrika

Botswana Burkina Faso Chad Etiopien Lesotho Mali Mauretanien Tanzania

Amerika

Canada

Colombia

Cuba

Den Dominikanske Republik

Uruguay

Asien

Australien Bahrain Bangladesh Brunei Indonesien Jordan Pakistan Thailand

Europa

Albanien

Belgien

Litauen

Holland

Norge

Polen

Spanien

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2: Fortegnelse over

ILO’s

187 medlemslande

(Pr. 1. august 2016)

Afghanistan

Albanien

Algeriet

Angola

Antigua og Bar-

buda

Argentina

Armenien

Australien

Aserbajdsjan

Bahamas

Bahrain

Bangladesh

Barbados

Belgien

Belize

Benin

Bolivia

Bosnien-

Herzegovina

Botswana

Brasilien

Brunei Darussa-

lam

Bulgarien

Burkina Faso

Burma (Myan-

mar)

Burundi

Cambodja

Cameroun

Canada

Centralafrikanske

Republik

Chile

Colombia

Comorerne

Congo

Cook-øerne

Costa Rica

Cuba

Cypern

Danmark

Demokratiske

Republik Congo

(Zaire)

Djibouti

Dominica

Dominikanske

Republik

Ecuador

Egypten

Elfenbenskysten

El Salvador

Eritrea

Estland

Etiopien

Fiji

Filippinerne

Finland

Forenede Ara-

biske Emirater

Frankrig

Gabon

Gambia

Georgien

Ghana

Grenada

Grækenland

Guatemala

Guinea

Guinea-Bissau

Guyana

Haiti

Honduras

Hviderusland

Indien

Indonesien

Irak

Iran

Irland

Island

Israel

Italien

Jamaica

Japan

Jordan

Kasakhstan

Kap Verde

Kenya

Kina

Kirgisistan

Kiribati

Kroatien

Kuwait

Laos

Lesotho

Letland

Libanon

Liberia

Libyen

Litauen

Luxembourg

Madagaskar

Makedonien

(Den tidlige-

re Jugoslavi-

ske Repu-

blik)

Malawi

Malaysia

Maldiverne

Mali

Malta

Marokko

Marshall-

øerne

Mauretanien

Mauritius

Mexico

Mozambique

Moldova

Mongoliet

Montenegro

Namibia

Nederlandene

Nepal

New Zea-

land

Nicaragua

Niger

Nigeria

Norge

Oman

Pakistan

Palau

Panama

Papua Ny

Guinea

Paraguay

Peru

Polen

Portugal

Qatar

Rumænien

Rusland

Rwanda

Saint Kitts

og Nevis

Samoa

San Marino

Sao Tomé og

Principe

Saudi-

Arabien

Schweiz

Senegal

Serbien

Seychellerne

Sierra Leone

Singapore

Slovakiet

Slovenien

Solomon

Islands

Somalia

Spanien

Sri Lanka

St. Lucia

St. Vincent og

Grenadines

Storbritannien

Sudan

Surinam

Sverige

Swaziland

Sydafrika

Sydkorea

Sydsudan

Syrien

Tadsjikistan

Tanzania

Tchad

Thailand

Tjekkiet

Togo

Tonga

Trinidad og To-

bago

Tunesien

Turkmenistan

Tuvalu

Tyrkiet

Tyskland

Uganda

Ukraine

Ungarn

Uruguay

USA

Usbekistan

Vanuatu

Venezuela

Vietnam

Yemen

Zambia

Zimbabwe

Ækvatorialguinea

Østrig

Østtimor

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 3: Den danske delegation 2016

a. Regeringsdelegation

Regeringsrepræsentanter og -rådgivere:



Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (7.-8. juni)



Efter særlig aftale er ambassadør Carsten Staur fra FN-Missionen i Genève delegationsleder



Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Beskæftigelsesministeriet (7.-8. juni)



Ministersekretær Anne Birgitte Jonsson, Beskæftigelsesministeriet (7.-8. juni)



Specialkonsulent Torben Lorentzen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant (Komitéen

om evaluering af 2008-Deklaration)



Chefkonsulent Helle Ekmann Jensen, Beskæftigelsesministeriet, regeringsrepræsentant (Komité-

en om anstændigt arbejde i globale leverandørkæder)



Chefkonsulent Anders Lisborg, Center mod Menneskehandel, rådgiver (Komitéen om anstæn-

digt arbejde i globale leverandørkæder),



Fuldmægtig Lis Witsø-Lund, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Komitéen om revision af

ILO’s henstilling nr. 71)



Fuldmægtig Sara Otmishi, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver (Applikationskomitéen)



Afdelingschef Jakob Jensen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver



Kontorchef Lone Henriksen, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver



Kontorchef Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriet, rådgiver



Attaché Stine Svejborg, FN-Missionen, Genève, rådgiver (Applikationskomitéen)



Assistant attaché Martin Bank Nutzhorn Jensen, Genève,

Grønlands Selvstyre deltog i konferencen ved analytiker Henrik Lindberg Hansen

b. Arbejdsgiverdelegation



Adm. direktør Jacob Holbraad, DA, (7.-8. juni)



Ansættelsesretschef Flemming Dreesen, DA, arbejdsgiverrepræsentant (Applikationskomiteen

og Komitéen om revision af ILO’s henstilling nr. 71)



Direktør for International Affairs Jørgen Rønnest, DA, rådgiver og talsmand for arbejdsgiverne i

ILO’s styrelsesråd (’Governing Body Vice Chair’)



Chefkonsulent Christine Jøker Lohmann, rådgiver (Komitéen om anstændigt arbejde i globale

leverandørkæder)



Konsulent Jesper Lykke Christensen, KL, rådgiver (Applikationskomitéen)



Konsulent Jesper Gradert, KL, aflagde konferencen besøg

c. Arbejdstagerdelegation



Formand Lizette Risgaard (7.-8. juni)



International konsulent Jens Erik Ohrt, LO, arbejdstagerrepræsentant (Fuldmagtskomiteen

)



Næstformand Mads Samsing, HK, rådgiver (Komitéen om evaluering af 2008-Deklaration)



Sekretariatsleder Mads Bugge, Ulandssekretariatet/FTF, rådgiver (Komitéen om revision af

ILO’s henstilling nr. 71)



Forhandlingssekretær, Karsten Kristensen, 3F, rådgiver (Komitéen om anstændigt arbejde i glo-

bale leverandørkæder)



Forhandlingssekretær, Flemming Overgaard, 3F, rådgiver (Komitéen om anstændigt arbejde i

globale leverandørkæder)

Fuldmagtskomitéens opgave er at efterprøve de delegeredes ret til at deltage i konferencen som repræsentanter for

regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere. Se afsnit 4 i beretningen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren



Afdelingsleder Stephan Agger, LO (6.-8. juni)



Afdelingsleder Jørgen Assens, Ulandssekretariatet, aflagde konferencen besøg og



Konsulent Kent Jensen, Ulandssekretariatet, aflagde konferencen besøg.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 4: Oversigt over ILO konventioner, der er ratificeret af Danmark

(Pr. 1. august 2016)

Nr.

Konventionens navn

Konvention angående arbejdsløshed

Årstal

1919

Tiltrådt

24. september

1921

27. november

1922

27. november

1922

29. april 1924

25. januar 1938

12. august 1928

8. juni 1930

12. november

1921

14. august 1935

24. april 1924

12. april 1938

Opsagt

Bekendtgjort

Bekendtgørelse

nr. 465 af 2. nov.

1921

Bekendtgørelse

nr. 232 af 19. nov.

1923

Bekendtgørelse

nr. 233 af 19. nov.

1923

5 Konvention, hvorved der fastsættes lavalder for

børns arbejde i industri

Konvention om unge menneskers anvendelse til

nat arbejde i industrien.

Konvention om anvendelsen af hvidt fosfor (Ber-

ner konventionen)

Konvention, hvorved der fastsættes lavalder for

børns arbejde til søs

8 Konvention vedrørende erstatning for arbejdsløs

hed i tilfælde af skibbrud

Konvention om forhyring

13. nov.

1997

1919

1920

1921

11 Konvention angående landarbejdernes forenings-

og organisationsret

12 Konvention angående landarbejdernes forsikring

mod følger af ulykkestilfælde

14 Konvention angående en ugentlig hviledag i indu-

strielle virksomheder

13. nov.

Bekendtgørelse

1997 nr. 200 af 8. juli 1924

Bekendtgørelse*)

nr. 6 af 21. marts

1938

Bekendtgørelse*)

nr. 31 af 4. oktober

1938

Bekendtgørelse

nr. 220 af 12. juli

1930

Bekendtgørelse

nr. 231 af 19. maj

1923

Bekendtgørelse

nr. 269 af 28. sep-

tember 1935

13. nov.

Bekendtgørelse

1997 nr. 199 af 8. juli 1924

Bekendtgørelse*)

nr. 15 af 7. maj 1938

Danmarks traktater.

Udgivet på Udenrigs

ministeriets foranled-

ning: årgang 1934,

nr. 37

Bekendtgørelse

nr. 155 af 27. april

1928

Bekendtgørelse*)

nr. 49 af 5. september

1955

Bekendtgørelse

nr. 45 af 19. februar

1933

Bekendtgørelse

nr. 49 af 1. marts

1932

22. dec.

Bekendtgørelse*)

1989

nr. 90 af 14. oktober

Konvention angående fastsættelse af lavalder for

anvendelse af unge mennesker som kullempere og 1921

fyrbødere

Konvention angående tvungen lægetilsyn med børn

og unge mennesker, beskæftigelse om bord på

1921

skibe

Konvention angående erstatning for erhvervssyg-

domme

1925

19. januar 1934

Konvention angående ligeberettigelse for inden- og

udenlandske arbejdere i henseende til erstatning i

1925

anledning af ulykkestilfælde, indtrufne under ar-

bejdet

1926

1929

1930

1932

20. marts 1928

21 Konvention om indførelse af forenklinger i tilsynet

med udvandrere om bord på skibe

27 Konvention angående vægtangivelse på tungt styk

gods, der transporteres pr. skib

29 Konvention angående tvungent eller pligtmæssigt

arbejde

Konvention om beskyttelsesforanstaltninger mod

ulykkestilfælde, for så vidt angår arbejdere, der er

16. april 1955

30. december

1932

25. januar 1932

11. juli 1970

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Nr.

Konventionens navn

beskæftiget med lastning og losning af skibe

Årstal

Tiltrådt

Opsagt

Bekendtgjort

1971

Bekendtgørelse*)

nr. 4 af 3. februar

1940

Bekendtgørelse*)

nr. 5 af 3. februar

1940

Bekendtgørelse*)

nr. 34 af 9. november

1938

Bekendtgørelse*)

nr. 73 af 19. novem-

ber 1956

Bekendtgørelse*)

nr. 80 af 18. juli 1975

Bekendtgørelse*)

nr. 6 af 3. februar

1940

Bekendtgørelse af 20.

marts 1981

42 Konvention angående erstatning for erhvervssyg-

domme (revideret)

Konvention angående årlig ferie med løn

Konvention angående minimumskrav i henseende

til faglig duelighed hos skibsofficerer i handelsski-

1934

1936

1937

1938

1946

8. juni 1939

30. juni 1938

3. maj 1955

13. oktober 1972

8. juni 1939

19. maj 1980

Ude af

kraft

13. nov.

1997

10. jul.

1995

24. apr.

1988

Ude af

kraft

58 Konvention angående lavalder for børns arbejde til

søs (revideret)

Konvention angående sikkerhedsforskrifter inden

for byggeriet

Konvention angående statistik over løn og arbejds-

tid i de vigtigste mine- og fabriksindustrier (herun-

der bygge- og anlægsvirksomhed) og i landbruget

73 Konvention om lægeundersøgelse (søfarende)

80 Konvention til delvis revision af de af Den Interna-

tionale Arbejdsorganisations generalkonference på

dens første 28 møder vedtagne konventioner med

henblik på den fremtidige udøvelse af de admini-

strative opgaver, som i medfør af nævnte konven-

1946

tioner er overdraget generalsekretæren for Folke-

nes Forbund og med henblik på at indføre visse

yderligere ændringer deri, forårsaget ved opløsning

af Folkenes Forbund og ved ændringen i Den In-

ternationale Arbejdsorganisations statut

81 Konvention angående arbejdstilsyn inden for indu-

stri og handel

87 Konvention angående foreningsfrihed og beskyt-

telse af retten til at organisere sig

88 Konvention angående organisation af arbejdsan-

visningen

92 Konvention angående skibsmandskabets opholds-

rum om bord (revideret)

94 Konvention angående arbejdsklausuler i offentlige

kontrakter

98 Konvention om retten til at organisere sig og føre

kollektive forhandlinger

100 Konvention om lige løn til mandlige og kvindelige

arbejdere for arbejde af samme værdi

102 Konvention angående minimumsnormer for social

tryghed

105 Konvention om afskaffelse af tvangsarbejde

1947

1948

1949

1951

1952

1957

23. maj 1949

Bekendtgørelse*)

nr. 45 af 24. oktober

1949

26. juni 1958

25. maj 1951

3. oktober 1972

9. juli 1950

22. juli 1955

10. juni 1960

22. juli 1955

21. december

1957

Ude af

kraft

Bekendtgørelse

nr. 30 af 11. august

1959

Bekendtgørelse

nr. 16 af 23. april

1952

Bekendtgørelse*)

nr. 100 af 18. sep-

tember 1974

Bekendtgørelse*)

nr. 8 af 28. januar

1953

Bekendtgørelse*)

nr. 1 af 4. januar

1957

Bekendtgørelse*)

nr. 2 af 4. januar

1957

Bekendtgørelse*)

nr. 78 af 20. decem-

ber 1960

Bekendtgørelse*)

nr. 1 af 2. januar

1958

Bekendtgørelse*)

nr. 65 af 7. november

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Nr.

Konventionens navn

Årstal

Tiltrådt

21. december

1957

28. juli 1970

10. juni 1960

17. januar

1962

24. november

1972

Opsagt

Bekendtgjort

1958

Bekendtgørelse*)

nr. 64 af 7. november

1958

Bekendtgørelse*)

nr. 37 af 17. april

1972

Bekendtgørelse*)

nr. 8 af 3. februar

1961

106 Konvention om ugentlig fritid i handels- og kon-

torvirksomheder

108 Konvention angående søfarendes nationale identi-

tetspapirer

111 Konvention om forskelsbehandling med hensyn til

beskæftigelse og erhverv

1957

1958

112 Konvention om lavalder for adgang til beskæftigel-

1959

se om bord på fiskefartøjer

115 Konvention om beskyttelse af arbejdere mod ioni-

serende stråling

116

Konvention om delvis ændring af de af Den Inter-

nationale Arbejdsorganisations generalkonference

på dens første 32 møder vedtagne konventioner

1960

1961

1962

1963

1964

1966

1969

1970

Bekendtgørelse*)

13. nov.

nr. 63 af 23. novem-

1997

ber 1962

118 Konvention om ligestilling af ind- og udlændinge i

henseende til social tryghed

119 Konvention om sikring af maskineri

120 Konvention om hygiejne i handels- og kontorvirk-

somheder

122

Konvention om beskæftigelsespolitik

126 Konvention om opholdsrum i fiskerifartøjer

129

130

Konvention om arbejdstilsyn i landbruget

Konvention om læge- og hospitalsbehandling og

dagpenge under sygdom

133 Konventionen om skibsmandskabets opholdsrum

134

Konvention om forebyggelse af arbejdsulykker

1970

(søfarende)

Konvention om beskyttelse af arbejdstagerrepræ-

135

sentanter i den enkelte virksomhed og om de facili- 1971

teter, som skal ydes dem

138 Konvention om mindstealder for adgang til be-

skæftigelse

139 Konvention om forebyggelse af og kontrol med

sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsa-

get af kræftfremkaldende stoffer og midler

Konvention om landbrugsorganisationer og deres

rolle i den økonomiske og sociale udvikling

Konvention om erhvervsvejledning og erhvervsud-

142

dannelse

141

1973

Bekendtgørelse*)

nr. 113 af 21. oktober

1974

Bekendtgørelse*)

12. maj 1962

nr. 46 af 11. decem-

ber 1963

Bekendtgørelse*)

14. maj 1969

nr. 90 af 24. septem-

ber 1970

Bekendtgørelse af 17.

8. november 1988

januar 1991

Bekendtgørelse*)

10. juni 1970

nr. 91 af 14. oktober

1971

Bekendtgørelse*)

10. juni 1970

nr. 92 af 14. oktober

1971

Bekendtgørelse*)

4. april 1978

nr. 88 af 17. juli 1979

Bekendtgørelse*)

13. oktober 1972

nr. 36 af 27. februar

1975

Bekendtgørelse*)

4. april 1978

nr. 85 af 5. juli 1979

Ude af

Bekendtgørelse nr.

10. juli 2003

kraft

19 af 5. august 2004

Ude af

Bekendtgørelse nr.

19. maj 1980

kraft

37 af 20. marts 1981

Bekendtgørelse*)

4. april 1978

nr. 74 af 1. juli 1979

13. november

1997

Bekendtgørelse nr.

31 af 10. september

1998

Bekendtgørelse*)

nr. 75 af 1. juli 1979

Bekendtgørelse*)

nr. 86 af 5. juli 1979

Bekendtgørelse nr.

55 af 2. juni 1982

1974

4. april 1978

1975

4. april 1978

20. maj 1981

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Nr.

Konventionens navn

Årstal

1976

Tiltrådt

4. april 1978

19. maj 1980

Opsagt

Bekendtgjort

144 Konvention om tresidede forhandlinger til fremme

af gennemførelsen af ILO-standarder

147 Konvention om minimumsnormer i handelsskibe

Protokol ratificeret 10. juli 2003

148 Konvention om luftforurening, støj og vibration

149

150

151

152

155

159

Konvention om sygeplejepersonalets beskæftigelse

samt arbejds- og levevilkår

Konvention om arbejdsmarkedsadministration:

rolle, funktion og organisation

Konvention om beskyttelse af organisationsretten

og metoder til fastsættelse af arbejdsvilkår i den

offentlige sektor

Konvention om sikkerhed og sundhed i forbindelse

med havnearbejde

Konvention om sikkerhed og sundhed på arbejds-

pladsen samt arbejdsmiljø

Konvention om erhvervsmæssig revalidering og

beskæftigelse af handicappede

1977 1. december 1987

1977

1978

20. maj 1981

Bekendtgørelse*)

nr. 116 af 15. oktober

1979

Bekendtgørelse nr.

Ude af

96 af 23. september

kraft

1982

Bekendtgørelse nr.

17 af 2. maj 1996

Bekendtgørelse af 2.

juni 1982

Bekendtgørelse nr.

57 af 2. juni 1982

Bekendtgørelse nr.

58 af 2. juni 1982

Bekendtgørelse nr.

33 af 18. april 1991

Bekendtgørelse nr. 3

af 1. februar 1996

Bekendtgørelse nr.

40 af 20. april 1988

Bekendtgørelse nr.

32 af 18. april 1991

Bekendtgørelse nr. 5

af 22. maj 2008

Bekendtgørelse nr.

60 af 16. juni 1994

Bekendtgørelse nr.

18 af 2. maj 1996

Bekendtgørelse nr.

97 af 9. oktober 1997

Bekendtgørelse nr.

20 af 5. august 2004

Bekendtgørelse nr.

62 af 11. december

2000

Bekendtgørelse nr.

16 af 9. september

2013

Bekendtgørelse nr.

18 af 11. marts 2010

1979 8. november 1988

1981

1983

10. juli 1995

5. februar 1985

160 Konvention om arbejdsmarkedsstatistik

162 Konvention om sikkerhed ved anvendelse af asbest

163

167

169

180

182

MLC

187

Konvention om søfarendes velfærd til søs og i

havn

Konvention om sikkerhed og sundhed inden for

bygge- og anlægssektoren

Konvention vedrørende indfødte folk og stamme-

folk i selvstændige stater

Konvention om søfarendes arbejdstid og beman-

ding af skibe

Konvention om forbud mod og omgående indsats

for afskaffelse af de værste former for børnearbej-

Konvention om søfarernes arbejdsforhold

Konvention om rammer for fremme af sikkerhed

og sundhed på arbejdspladsen

1985 1. december 1987

1986

1987

1988

1989

1996

1999

2006

18. december

2006

16. september

1993

10. juli 1995

18. januar 1996

10. juli 2003

14. august 2000

23. juni 2011

28. januar 2009

Ude af

kraft

Ude af

kraft

I alt ratificeret: 72 stk., heraf 16 opsagte og 56 aktive.

1) De med * mærkede bekendtgørelser er optaget i Lovtidende C.

2) Denne konvention afløser Bernerkonventionen af 1906 om samme spørgsmål, og ratifikationerne af denne medreg-

nes derfor ikke i bureauets opgørelse over antallet af ratifikationer af internationale arbejdskonventioner.

Konventionerne nr. 5, 7, 15, 58 og 112 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 138 om mindste-

alder for adgang til beskæftigelse.

Konvention nr. 32 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 152 om sikkerhed og sundhed i for-

bindelse med havnearbejde.

Konvention nr. 62 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 155 om sikkerhed og sundhed på ar-

bejdspladsen samt arbejdsmiljø.

Konvention nr. 63 blev opsagt i forbindelse med ratifikation af konvention nr. 160 om arbejdsmarkedsstatistik.

Konventionerne nr. 53, 73, 92, 130, 134, 147, 163, og 180 er, efter at Konventionen om søfarernes arbejdsforhold

MLC er trådt i kraft, ude af kraft.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 5: Generaldirektørens rapport til Arbejdskonferencen 2016

Hvert år udarbejder ILO’s generaldirektør en særlig tematisk rapport til Arbejdskonferencen, som

debatteres af talerne i plenum under konferencen. Årets rapport har titlen: Fattigdommens ophør;

ILO og FN’s 2030-mål (for bæredygtig udvikling). Rapporten giver en overordnet gennemgang af

2030-målenes relevans og perspektiver samt navnlig, hvordan ILO som multilateralt organ med sin

unikke trepartsstruktur har en væsentlig relevans og ansvar for at understøtte implementeringen af

2030-dagordenen for bæredygtig udvikling.

Kapitel 1: ILO og 2030-målene

At gøre fattigdom til forhistorie er et centralt mål i 2030-målene. ILO bør med sit mandat og sin

globale trepartsstuktur gøre implementeringen af 2030-målene til et centralt mål for ILO’s aktivite-

ter. Der er fuld overensstemmelse mellem 2030-målene og ILO’s egne målsætninger og aktiviteter.

Det ses blandt andet i ILO’s initiativ ”Fattigdommens ophør” og i FN-målsætningen vedrørende

anstændigt arbejde, hvori delmålene om beskæftigelse, social beskyttelse, rettigheder og internatio-

nale standarder samt social dialog er indeholdt. For ILO er især målsætning nr. 8 i 2030-

dagsordenen central. Målsætning nr. 8 forpligter medlemsstaterne til at promovere vedvarende, in-

kluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde

for alle. For at sikre, at ILO udnytter sin rolle, bør ILO’s samarbejde og partnerskaber på tværs af

det multilaterale system styrkes. Dette er nødvendigt, eftersom 2030-målene også indbyrdes er for-

bundne.

Kapitel 2: Nationalt ejerskab, international støtte

Medlemsstaters samhandel er nødvendig, også for at 2030-målene opnås. Det er centralt, at de nati-

onale handlingsplaner, der skal udarbejdes, understøttes af international handling. ILO’s ansvar er i

den forbindelse at forstå medlemmernes behov, så ILO bedst muligt kan støtte og bistå medlem-

mernes indsatser, herunder gennem partnerskaber med andre multilaterale organisationer.

ILO ønsker at sikre en forankring, hvor arbejdsmarkedets parter er inddraget i gennemførelsen af de

nationale 2030-handlingsplaner. Social dialog vil ikke kun bidrage til, at den nationale handlings-

plan virker, men også hjælpe med at sikre bredere opbakning i befolkningen. Den nationale 2030-

handlingsplan skal være en samlet koordineret regeringsøvelse, hvor finansministerier og andre

relevante aktører aktivt involveres. Derudover skal civilsamfundet involveres.

ILO’s relevans i forbindelse med implementeringen af 2030-målene er primært relateret til mål nr. 8

samt dets 10 delmål, der tilsammen giver en mere detaljeret vejledning i, hvordan målet kan opfyl-

des. Dette kan blandt andet ske ved at fremme vedvarende vækst på mindst 7 pct. pr. år i de mindst

udviklede lande, promovere anstændig jobskabelse og entreprenørskab, fremme formalisering af og

vækst i små og mellemstore virksomheder og sikre lige løn for arbejde af samme værdi. ILO’s an-

svar strækker sig også til de øvrige målsætninger, heriblandt nr. 1 vedrørende fattigdommens ophør,

nr. 4 via delmålet om at sikre teknisk og erhvervsfaglige kompetencer og mål nr. 5 vedrørende be-

kæmpelse af diskrimination og vold mod kvinder og piger.

Bekæmpelse af fattigdom og ulighed er centrale områder i 2030-målene. ILO’s bidrag til implemen-

teringen kan altså ikke begrænses til et enkelt arbejdsområde, men må i stedet ses som en samlet

indsats for hele organisationen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3: Opbygning af globale partnerskaber

Finansieringen af 2030-målene var omdiskuteret helt frem til vedtagelsen. Det resulterede i, at fi-

nansiering blev ét af de 17 mål i sig selv. Målet fremhæver nationalt og internationalt ansvar samt

den offentliges og private sektors rolle i finansieringen. Derudover lægges der vægt på, at internati-

onal finansiering spiller en vigtig rolle, herunder gennem udviklingsbistand.

Hvad angår partnerskaber, er ILO med sin trepartsstruktur et oplagt organ til at gøre nationalt ejer-

skab til en realitet og til at få målsætningen vedrørende anstændigt arbejde placeret i den nationale

2030-handlingsplan, sådan som den er placeret i den globale strategi.

ILO har allerede taget initiativ til at styrke sin kapacitet, så ILO kan modsvare nationale og regiona-

le behov. Dette indebærer blandt andet et skift i ressourcer til nye tekniske stillinger i de teams, som

rundt i verden arbejder med anstændigt arbejde, og som samarbejder med regionale udviklingsban-

ker.

Fokus på partnerskaber i de internationale organisationer er centralt i 2030-målene, men indebærer

også en risiko for opbygning af institutionelle siloer, der er baseret på en overdreven og smal for-

tolkning af hver organisations mandat. To faktorer kan forstærke denne risiko: Den første er relate-

ret til finansiering, da færre midler kan indebære intensiveret dysfunktionel konkurrence mellem

organisationerne som følge af stadig mindre frivillige bidrag. Den anden er relateret til institutionel-

le vanskeligheder, som kan hindre det indbyrdes samarbejde, da organisationer kun står til ansvar

over for sine egne medlemmer og for resultaterne af eget arbejde. Det er på baggrund af denne vur-

dering, den nuværende situation og 2030-målenes indbyrdes sammenhæng, at behovet for stærkere

partnerskaber opstår.

Etableringen af tematiske platforme kunne være én måde at sikre samarbejde i implementeringen af

2030-målene. Desuden er arbejdet med at sikre målbarhed gennem et system af indikatorer ved at

blive færdiggjort. Ansvarlighed gennem en fair bedømmelsesmekanisme vurderes at være yderst

vigtig for 2030-målenes succes.

Kapitel 4: At ændre retningen

Kapitlet fremhæver, at 2030-målene (når de er implementerede) vil ændre udviklingen i retning af

social retfærdighed ved blandt andet at udrydde fattigdom og reducere ulighed. Hvad der er på spil,

gør implementeringen af 2030-målsætningen til et anliggende for alle, ikke mindst for regeringer og

arbejdsmarkedets parter. Det er ligeledes deres ansvar at sætte retningen for ILO’s arbejde.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 6: Beskæftigelsesministerens tale til Arbejdskonferencen 2016

Chair, Your Excellences, Ladies and Gentlemen

Let me thank the Director-General, Mr. Guy Ryder for his report and his “End of Poverty Initia-

tive”.

The 2030 Agenda puts people and planet at its centre. It gives the international community the im-

petus to work together to tackle the challenges that confront humanity - including those in the world

of work. It is estimated that over 600 million new jobs need to be created by 2030 - just to keep

pace with the growth of the global working age population. The 2030 Agenda will require action

from all. And a strong global partnership, where the social partners and civil society do their part.

I congratulate the ILO for its substantive contribution to the 2030 Agenda. Breaking the cycle of

poverty, involves full employment and decent work. With its unique tripartite structure and core

values, the ILO has a clear mandate to take leadership and promote decent work for all. Only

through productive employment, decent jobs and sustainable enterprises, can living standards be

improved for millions of people. Therefore, we must ensure employment opportunities for all –

women and men. And we must make decent work a reality around the world, also in the least de-

veloped countries.

***

Denmark reiterates our support to the “Future of Work” Initiative. Denmark will - in collaboration

with the other Nordic countries - contribute to this pertinent and ambitious initiative. This we will

- through political commitment,

- involvement of our social partners, and

- with research activities to know more on future challenges and solutions.

The Future of Work is of outmost importance for us to identify, prepare for and respond to future

challenges. This initiative should be strategically integrated in all ILO activities and contribute to

the implementation of the 2030 Agenda.

Denmark is challenged, too: in sustaining competitiveness at a global level, while maintaining our

high standards of labour and social protection. However, our flexicurity based labour market model

has shown its sustainability – where tripartism is integral and at the center. The flexicurity model is

the combination of labour market flexibility and income security, of active labour market policies

and welfare programs for reconciling work and family life.

I encourage the ILO to seek inspiration in the flexicurity approach. There is no one-size-fits-all

model. However, the integration of social and economic policies and the role of social dialogue are

instrumental in promoting economic growth and decent work for all.

***

Let me now conclude, chair. Time has come for leadership and direction. We need a firm and joint

commitment. And we need to see real partnerships and show real action in order to eradicate pov-

erty. Together we can ensure decent work everywhere, and our work starts today.

Thank you for the attention.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 7: LO-repræsentant Jens Erik Ohrts tale til Arbejdskonferencen 2016

(Dansk oversættelse)

Kære Forkvinde

I mange lande er decent work og social retfærdighed stadig et stort spørgsmålstegn. Krænkelse af

arbejdstagerrettigheder og især brud på rettigheder, der relaterer sig til ILO's decent work-

dagsorden, og især konvention nr. 87 og 98, er desværre hverdag i mange lande. Derfor er ratifice-

ring og implementering stadig afgørende. De må gå hånd i hånd med medlemslandenes forpligtigel-

ser. Verden har ikke brug for mindre regulering men derimod mere regulering og højere standarder

på arbejdsmarkedet.

Selv i min del af verden står ratificering af konventioner ikke øverst på dagsordenen, og decent

work og social retfærdighed er ikke længere selvskrevne som grundlag for udvikling af samfundet.

Dette skal vi have lavet om på. Vi skal stræbe efter social retfærdighed, og vi mener, at det er det

som ILO handler om.

***

Debatten om globale forsyningskæder er ekstremt vigtig, og denne arbejdskonference vil være en

vigtig prøve på, hvor stort engagement, der er til at regulere den globale økonomi.

Vi ved alle, hvad problemerne består i. Den globale forsyningskæde holder arbejdstagere i fattig-

dom. Hverdagen for mange arbejdstagere er lave lønninger, brud på organisationsfriheden og retten

til kollektive forhandlinger, usikre ansættelsesforhold, farligt og sundhedsskadeligt arbejde, børne-

arbejde og tvangsarbejde. Trods adskillige initiativer såsom UNGP's og OECD's retningslinjer lider

den globale forsyningskæde stadig af en mangel på forpligtende tiltag. Hvorfor? - fordi de nuvæ-

rende værktøjer er for vage og frivillige.

Vi har brug for, at alle parter forpligter sig. Vi har brug for, at landene vedtager love og forordnin-

ger der, i overensstemmelse med ILO's standarder, regulerer virksomhedernes adfærd i alle sam-

menhænge. Vi har brug for, at arbejdsgivere og multinationale selskaber gøres ansvarlige og leverer

decent work. Betingelserne i den globale forsyningskæde vil ikke ændre sig, før vi alle bliver enige

om et nyt ILO-værktøj. Vi fornægter sandheden og lukker øjnene, hvis vi ikke håndterer denne ud-

fordring. Dette års konference bør danne ramme om en ny international standard. Jeg skal derfor

opfordre den danske regering og de danske arbejdsgivere til at støtte denne tilgang.

***

Kære Forkvinde. ILO's erklæring om social retfærdighed fra 2008 blev fra begyndelsen udfordret af

den globale krise, og det er den fortsat.

Det forbliver meget vigtigt at placere social retfærdighed og decent work i hjertet af globaliserin-

gen. Arbejdet er dog langt fra færdigt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

ILO og dens medlemmer skal blive bedre til at sikre, at de fire mål i dagsordenen for decent work

bliver adresseret, navnlig: grundlæggende principper og rettigheder på arbejdsmarkedet, beskæfti-

gelse, social beskyttelse og social dialog. Bestemmelserne om standarder i erklæringen om social

retfærdighed skal implementeres. Det er nødvendigt, at flere konventioner bliver ratificeret, hvis

målet om social retfærdighed skal opnås.

***

Kære Forkvinde. Revisionen af beskæftigelsesanbefaling 71 - Overgangen fra Krig til Fred - giver

mulighed for at genbekræfte ILO-mandatets relevans med henblik på at fremme social retfærdighed

som et middel til at sikre varig fred, forhindre væbnede konflikter og mindske andre former for kri-

ser. Anbefaling 71 er stadig det eneste internationale værktøj, der sigter på at løse kriser ved hjælp

af beskæftigelse og jobskabelse.

Vi har set andre og nye typer af kriser, såsom flygtningekrisen. Arbejdsmarkedets parter og social

dialog i fredsskabende initiativer, forsonings-arbejde og konfliktforebyggelse er afgørende.

***

Kære Formand. Jeg vil gerne slutte med at takke Generaldirektøren for hans rapport om initiativer

til bekæmpelse af fattigdom.

Tak

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 8: Ændringer til

ILO’s

konvention om søfarendes arbejdsforhold

(Dansk oversættelse)

Vedtagne ændringer til kodekset relateret til regel 4.3 i konventionen om søfarendes

arbejdsforhold, 2006 (MLC, 2006)

Vejledning B4.3.1

–

Bestemmelser vedrørende arbejdsulykker, -skader og -sygdomme

I slutningen af stk. 1 tilføjes følgende tekst:

Den seneste udgave af "Guidance on eliminating shipboard harassment and bullying" (Vejledning om

fjernelse af chikaneri og mobning om bord på skibe), som er udgivet i fællesskab af Det Internationale Skibs-

fartskammer (International Chamber of Shipping) og Det Internationale Transportarbejderforbund (Internati-

onal Transport Workers' Federation), bør ligeledes tages i betragtning.

I stk. 4 flyttes "og" fra slutningen af litra (b) til slutningen af litra (c). Tilføj følgende nye litra:

(d)

chikaneri og mobning.

Vejledning B4.3.6

–

Undersøgelser

I stk. 2 flyttes "og" fra slutningen af litra (e) til slutningen af litra (f). Tilføj følgende nye litra:

(g)

problemer som følge af chikaneri og mobning.

Ændringer til kodekset relateret til regel 5.1 i konventionen om søfarendes arbejds-

forhold, 2006 (MLC, 2006)

Forskrift A5.1.3

–

Certifikat vedrørende søfarendes arbejdsforhold og overensstemmelseserklæring

vedrørende søfarendes arbejdsforhold

Teksten i nuværende stk. 4 flyttes til slutningen af stk. 3.

Nuværende stk. 4 erstattes med følgende:

Uanset denne forskrifts stk. 1 kan den kompetente myndighed eller den anerkendte organisation, der er

behørigt bemyndiget hertil, forlænge certifikatets gyldighed i yderligere en periode, der ikke overstiger fem

måneder fra det eksisterende certifikats udløbsdato og påtegne certifikatet i overensstemmelse hermed, når

skibet – efter et fornyelsessyn forud for udløbsdatoen af certifikatet vedrørende søfarendes arbejdsforhold –

anses for fortsat at opfylde nationale love og regler eller andre foranstaltninger til gennemførelse af denne

konventions krav, og det ikke umiddelbart er muligt at udstede et nyt certifikat til skibet og gøre det tilgæn-

geligt om bord. Det nye certifikat skal være gyldigt i en periode på ikke over fem år, der løber fra den i den-

ne forskrifts stk. 3 angivne dato.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Tillæg A5-II

–

Certifikat vedrørende søfarendes arbejdsforhold

Følgende tekst tilføjes i slutningen af modellen for udformningen af certifikatet vedrørende søfarendes

arbejdsforhold:

Forlængelse efter fornyelsessyn (hvis påkrævet)

Hermed bekræftes det, at skibet efter et fornyelsessyn fortsat opfylder nationale love og regler eller

andre foranstaltninger til gennemførelse af denne konventions krav, og at nærværende certifikat hermed for-

længes i overensstemmelse med forskrift A5.1.3, stk. 4, indtil ................................................................. (ikke

mere end fem måneder efter det eksisterende certifikats udløbsdato) med henblik på at gøre det muligt at ud-

stede det nye certifikat til skibet og gøre det tilgængeligt om bord.

Det fornyelsessyn, på baggrund af hvilket denne forlængelse er baseret, blev fuldført den

......................

Underskrevet ...................................................................................

(den bemyndigede embedsmands underskrift)

Sted ..................................................................................................

Dato ..................................................................................................

(myndighedens segl eller stempel, alt efter hvad der måtte være relevant)

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 9: Mandatnotits (Forkortet udgave)

Mandatnotits

for

ILO’s

105. Arbejdskonference

Genève

2016

Instruktion for den danske regeringsdelegation

Beskæftigelsesministeriet

Maj 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

1. Indledning........................................................................................................................................................... 47

2. Regeringsinstruks vedrørende konferencens emner ........................................................................................ 48

Konferencens komitéer med temadiskussioner ................................................................................................... 48

a. Komité om evaluering af ILO’s Deklaration fra 2008 om social retfærdighed for en fair

globalisering ................................................................................................................................... 48

Komité om anstændigt arbejde i globale leverandørkæder ..................................................... 51

c. Komité om revision af ILO’s henstilling nr. 71 om beskæftigelse i overgangen fra krig til fred ........... 56

d. To maritime spørgsmål ............................................................................................................... 59

d.1. Godkendelse af ændringsforslag til kodekset for konventionen om søfarendes

arbejdsforhold, MLC 2006. ............................................................................................................ 59

d.2. Vedtagelse af ændringsforslag til bilaget i konventionen om søfarendes identitets

dokumentation ................................................................................................................................ 61

Faste punkter på dagsordenen ............................................................................................................................... 63

e. Applikationskomitéen ................................................................................................................. 63

f. Ekspertkomitéens særlige rapport: ’Promoting fair migration’ .................................................. 63

g. Udvælgelseskomitéen (Selection Commitee) ............................................................................ 65

h. Finansielle og administrative spørgsmål .................................................................................... 66

i. Generaldirektørens rapporter og rapport fra formanden for Styrelsesrådet ................................ 66

3. Drøftelser omkring arbejdet i Applikationskomitéen ...................................................................................... 67

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

1. INDLEDNING

Mandatnotitsen er udarbejdet til brug for regeringens delegation ved ILO’s 105. Internationale Ar-

bejdskonference, som afholdes fra den 30. maj til den 10. juni 2016 i Genève. Mandatnotitsen dæk-

ker de emner, der på forhånd er sat på Arbejdskonferencens dagsorden. Eventuelle yderligere emner

eller spørgsmål vil blive koordineret i Genève.

Mandatnotitsen er målrettet regeringsrepræsentanternes mødedeltagelse, men har som led i forbere-

delsen været i høring hos partsrepræsentanterne i det faste ILO udvalg. Parternes holdning til de

tematiske diskussioner er indsat.

Dagsordenen for ILO’s Arbejdskonference indeholder traditionelt tre komitéer med tematiske dis-

kussioner, der skifter fra år til år. Der er udover de nævnte temadiskussioner også en række faste

punkter på dagsordenen, særligt den såkaldte Applikationskomité. På konferencen vedtages endvi-

dere ILO’s budget for de kommende to år.

I lighed med sidste år gennemføres et forsøg, hvor konferencens længde er forkortet fra tre til to

uger. Dette forsøg er led i ILO’s igangværende reformarbejde, hvor der ses på Arbejdskonferencens

arbejdsmetoder, struktur, længde mv.

Én dag på Arbejdskonferencen er afsat til et topmøde med fokus på det globale arbejdsmarkeds

udfordringer. Årets ’World of Work Summit’ finder sted den 9. juni under overskriften ’Beskæfti-

gelsesindsatsens over for unge’.

Hvert år udarbejder ILO’s generaldirektør en særlig tematisk rapport til Arbejdskonferencen, som

debatteres af talerne i plenum under konferencen. I år er temaet ’kampen mod fattigdom’. Et resume

fremgår som bilag 5.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER

Konferencens komitéer med temadiskussioner

a. Komité om evaluering af ILO’s Deklaration fra 2008 om social retfærdighed for en fair

globalisering

ILO’s Deklaration om social retfærdighed for en fair globalisering blev vedtaget i 2008 og fast-

lægger rammerne for ILO’s begreb ”anstændigt arbejde”, herunder en integreret tilgang baseret på

de fire indbyrdes forbundne strategiske målsætninger om beskæftigelse, social beskyttelse, social

dialog og fundamentale principper og rettigheder på arbejdsmarkedet. Denne tilgang indebærer også

to tværgående mål om kønsligestilling og forbud mod diskrimination. Med denne deklaration påtog

såvel ILO som medlemmer sig en forpligtelse til at følge den integrerede tilgang og til at give be-

skæftigelse og anstændigt arbejde en central placering i de økonomiske og sociale politikker på alle

niveauer (nationalt, regionalt og multilateralt).

ILO’s styrelsesråd besluttede i marts 2014, at 2008-Deklarationen skal evalueres som tema på Ar-

bejdskonferencen 2016. Formålet er at se på effekten af erklæringen og at nå frem til nye tiltag til

fremme af dens gennemførelse og til dens opfølgning. Det vil indgå i komitéarbejdet at indbyde to

prominente gæstetalere og at afvikle en paneldebat med repræsentanter fra andre internationale og

regionale organisationer.

ILO har til brug for drøftelserne udarbejdet en rapport, særligt baseret på indkomne svar til et spør-

geskema fra ILO’s medlemmer. Rapporten er opbygget som følger:

Kapitel 1 beskriver den skiftende globale økonomiske og sociale kontekst. Da 2008-Deklarationen

blev vedtaget, var der usikkerhed og en voksende bekymring omkring konsekvenserne af globalise-

ring, men samtidig også en erkendelse af behovet for tættere samarbejde mellem internationale ak-

tører på området. Deklarationen blev vedtaget kort før udbruddet af en ny økonomisk krise, som

siden har sat den globale dagsorden sammen med en række andre aspekter, såsom klimaændringer,

befolkningstilvækst, udtømning af naturressourcer, naturlige og menneskeskabte katastrofer, hidtil

usete migrationsstrømme og en hurtig udvikling inden for informationsstrømme og teknologi. Der

ses også en udvikling mod flere atypiske former for arbejde og deregulering i mange lande, men

omvendt anerkendes internationale arbejdsstandarder i stigende grad som centrale elementer, fx i

handelsaftaler og i initiativer rettet mod virksomheders sociale ansvar. Som vigtige milepæle ses

den historiske aftale i Paris i 2015 om indsatsen mod klimaændringer og vedtagelsen af FN’s nye

verdensmål for en bæredygtig udvikling mod 2030.

Kapitel 2 gennemgår tiltag fra ILO’s medlemmer i forhold til Deklarationen, både nationalt og i

samarbejde med andre. De indkomne svar bekræfter fortsat bred støtte til konceptet om anstændigt

arbejde og til en integreret tilgang. Dog ses der større fokus på især jobskabelse og udbygning af

sociale ordninger fremfor på fremme af social dialog og fundamentale rettigheder på arbejdsmarke-

det som mål i sig selv. Særligt arbejdsmarkedets parter har peget på udfordringer i landenes reaktio-

ner på den globale krise, herunder hindringer for en meningsfyldt social dialog og mangler ved ko-

ordination af økonomiske og sociale politikker. Svarene viser fortsat behov for assistance fra ILO til

at overvåge området, herunder gennem indikatorer og statistik, for yderligere fremme af grundlæg-

gende principper og rettigheder på arbejdsmarkedet, for fremme af internationale arbejdsnormer

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

(deres ratifikation og anvendelse), og for fremme af bæredygtige virksomheder og en kultur herfor,

samt for at styrke større politisk sammenhæng på alle niveauer.

Kapitel 3 fokuserer på tiltag fra ILO i forhold til medlemmers behov, som de bl.a. er kommet til

udtryk i de løbende diskussioner på Arbejdskonferencen om opfølgning på Deklarationen. Svarene

viser, at disse diskussioner med fordel kan blive mere fokuserede og give et bedre indspil til organi-

sationen. Der peges på, at Deklarationen har haft indflydelse på en lang række områder, herunder

igangsatte reformer om ILO’s interne organisering og styring og ILO’s internationale arbejdsnor-

mer. Der peges også på ILO’s egne udfordringer med at følge den integrerede tilgang og med at

opbygge fornøden viden og færdigheder, herunder i ILO’s programmer i felten, hvor udfordringen

tit er manglede klarhed om ejerskabet og manglende ressourcer.

Kapitel 4 omhandler tiltag fra andre internationale og regionale organisationer og aktører, herunder

samarbejdet med ILO. Billedet er bred anerkendelse fra alle af Deklarationen og dens begreb ”an-

stændigt arbejde”, som siden 2008 har været genstand for et stadigt tættere samarbejde og for part-

nerskaber. Der gælder i særlig grad inden for FN-systemet, herunder ved vedtagelsen af FN’s 2030-

mål for bæredygtig vækst. Men også uden for FN-systemet har ILO samarbejde med globale institu-

tioner, såsom G20, OECD, Verdensbanken og IMF, med regionale institutioner, herunder EU, og

med andre internationale aktører. Stadig ses der udfordringer med at fremme alle fire målsætninger

på en integreret måde og at skabe politisk koordination og sammenhæng, herunder at omsætte poli-

tisk anerkendelse til praktik og konkrete politikker. Samarbejdet med ikke-statslige aktører beskri-

ves som mere drevet af begivenheder, end som udtryk for en samlet og koordineret strategi. Der

forudses både udfordringer og muligheder ved FN’s 2030-mål, herunder i forhold til opfølgning

samt udvikling af indikatorer og partnerskaber.

Kapitel 5 samler op og skitserer temaerne for en evaluering og mulige retningslinjer for fremtidig

indsats. Der stilles en række spørgsmål, som komiteen skal drøfte for at nå frem til, hvordan Dekla-

rationens potentiale bedre kan udnyttes.

Der ventes EU- og IMEC-koordinering både forud og under selve konferencen.

Parternes holdning

DA finder, at det er positivt, at der er en evaluering i ILO i 2016 om, hvorvidt opfølgnings-

procedurerne omkring Deklarationen fungerer hensigtsmæssigt og faktisk bidrager til en bedre inte-

gration af Deklarationen.

Det er DA’s vurdering, at drøftelserne på den enkelte arbejdskonferencer af Deklarationen modsat

den oprindelige intention har fungeret som platform for generelle politiske drøftelser og ikke været

fokuseret på selve Deklarationen. Drøftelserne har derfor ikke berørt de reelle problemer, som med-

lemsstater og parter står over for i forhold til Deklarationen.

DA finder, at Arbejdskonferencens diskussioner af Deklarationen i højere grad skal udfylde deres

oprindelige formål, herunder fokusere på og tage udgangspunkt i de erfaringer, behov og udfordrin-

ger, som de nationale arbejdsmarkedets parter og nationale regeringer arbejder med til opfyldelse af

Deklarationen, navnlig for at målrette og understøtte ILO’s arbejde, budget og programmer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

LO er enig i det positive i at evaluerer deklarationen fra 2008, især i lyset af den efterfølgende glo-

bale økonomiske krise.

Mange positive skridt er taget siden 2008, men mere kan gøres, herunder at dele viden og god prak-

sis; yde bistand til medlemmerne; etablere nye partnerskaber med ikke-statslige enheder; udtænke

passende indikatorer for fremskridt; koordinere holdninger i internationale fora samt fremme an-

stændigt arbejde i andre organisationer.

Evalueringen af, hvordan erklæringen har bidraget til at fremme de fire strategiske målsætninger,

skal også ses i relationen til øvrige forhold, som har betydning for social retfærdighed.

Diskussionen og konklusionerne i år kan både bidrage til den videre drøftelse af de strategiske poli-

tiske rammer i 2017 og til det fortsatte arbejde med Standard Review.

Den danske regerings holdning

Danmark har – under skiftende regeringer - givet stærk støtte til ILO’s dagsorden om anstændigt

arbejde, da denne allerede er integreret i den danske arbejdsmarkedsmodel og dermed udbreder vor

models værdier, det gælder ikke mindst den centrale indflydelse og medansvar fra arbejdsmarkedets

parter i udviklingen af et bæredygtigt og mere ligeligt arbejdsmarked. Danmark har ligeledes givet

stærk støtte til at udbrede ordnede forhold for virksomheder og arbejdsagere globalt, idet globalise-

ringen fortsat udfordrer lande som Danmark i at fastholde høje standarder for arbejdsliv og for soci-

al beskyttelse.

I 2009 udarbejdede Beskæftigelsesministeriet til opfølgning på 2008-deklarationen en dansk hand-

lingsplan for arbejdet med fremme af Decent Work med inddragelse af parterne i Det Faste ILO-

udvalg. Det overordnede formål er



at øge viden om og kendskabet til Decent Work-dagsordenen i Danmark,

at øge viden om sammenhængen mellem den danske model, flexicurity-tilgangen og Decent

Work-dagsordenen, og

at bidrage til kendskab og realisering af Decent Work i det samarbejde, som danske virksomhe-

der, arbejdsmarkedsorganisationer og myndigheder har med internationale samarbejdspartnere.

Regeringens holdning er, at 2008-deklarationen fortsat er relevant, og at det giver mening fortsat at

følge op og sikre, at Deklarationens potentiale udnyttes og har effekt. Omvendt hvis de tilbageven-

dende diskussioner på Arbejdskonferencen skal fortsætte til opfølgning på Deklarationen, bør de

imidlertid blive mere fokuserede og ikke nødvendigvis fortsætte med samme frekvens.

I det lys vil regeringen tage aktivt del i diskussionen og evalueringen med henblik på, at der vedta-

ges fremadskuende, fokuserede handlingsorienterede konklusioner.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

b. Komité om anstændigt arbejde i globale leverandørkæder

ILO’s styrelsesråd besluttede i marts 2013, at Arbejdskonferencen i 2016 skulle have en generel

diskussion om anstændigt arbejde i globale leverandørkæder. Formålet er at få en bedre forståelse

for området og for tiltag, der kan bidrage til bæredygtig udvikling, inkluderende økonomisk vækst

og anstændigt arbejde.

Til brug for drøftelserne har ILO udarbejdet en rapport. Rapporten er opbygget som følger:

Kapitel 1 beskriver, hvordan globale leverandørkæder er blevet stadig mere udbredt måde at organi-

sere private investeringer, produktion og handel. Dette illustreres bl.a. med et eksempel om en tur i

biografen med popcorn og transport derhen i bil, som har involveret tusindvis af arbejdstagere i et

dusin lande i produktion af forskellige produkter. Globale leverandørkæder har særligt i udviklings-

landene skabt nye muligheder gennem øget beskæftigelse og jobmuligheder samt gennem økono-

misk og social udvikling. Men produktion og beskæftigelse i globale leverandørkæder kan også

have negative indvirkninger på arbejdsvilkår, især først i leverandørkæden, hvor produktionen ofte

finder sted i udviklingslande under problematiske vilkår samt i den uformelle sektor. Det konklude-

res, at ILO med sit særlige mandat, trepartsstruktur og ledende globale rolle til at fastsætte interna-

tionale normer er det rette forum til at drøfte emnet, finde fælles løsninger og identificere relevante

politikker og praksis.

Kapitel 2 beskriver udviklingen og tendenser inden for handel, investeringer og produktion. Kapitlet

opregner de to overordnede typer af relationer, der karakteriserer globale leverandørkæder: multina-

tionale selskabers direkte investeringer (’foreign direct investment’) i oversøiske filialer og datter-

selskaber, og ’sourcing’, hvor virksomheden ikke har ejerskab eller direkte ansvar i forhold til de

ansatte, men alene en kontraktmæssig forpligtelse med sin leverandør. Der gives eksempler på,

hvordan den globale leverandørkæde i tekstilindustrien samt landbrugs- og fødevareindustrien er

opbygget, hvor mange led der kan være involveret, før produktet når forbrugeren.

Kapitel 3 gennemgår typer af økonomisk og social opgradering i leverandørkæden.

’Økonomisk opgradering’ dækker over, at produktionsprocesser skal være mere effektive, mere

avancerede og generere bedre produkter (hvilket oftest vil kræve bedre uddannet arbejdskraft),

funktionel opgradering (”lean”-tankegang) og leverandørkæde opgradering (hvor virksomheden går

ind i en ny industri eller nyt marked).

’Social opgradering’ er et nyt begreb i ILO dækker over, at den økonomiske opgradering tillige sik-

rer anstændigt arbejde. Der gives en række landeeksempler. Konklusionen er, at økonomisk opgra-

dering ikke automatisk fører til social opgradering. Derfor anbefales en klar rollefordeling og regu-

leringsmekanismer, der kan støtte økonomisk og social opgradering.

Kapitel 4 handler om styring (governance) i globale leverandørkæder. Det slås fast, at det er myn-

dighederne, der er ansvarlige for at sikre de nødvendige nationale politikker, love og regler, herun-

der tilsyn og håndhævelse. Overholdelse af arbejdsmarkedsreguleringen på arbejdspladsen er en

forudsætning for anstændigt arbejde, og virksomhederne er forpligtet til at følge denne regulering,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

uanset om de er involveret i en hjemlig eller global leverandørkæde. Mange programmer, aktører og

strukturer styrer leverandørkæden og følgende nævnes i rapporten:



Offentlig administration - statens forpligtelse til at fremme overholdelse og håndhævelse af den

nationale lovgivning og ratificere og implementere internationale konventioner.



Privat administration - styres af virksomheder og arbejdsgiverorganisationer eller brancheorgani-

sationer. CSR eller private initiativer (PCI) benytter bl.a. adfærdskodeks, certificeringssystemer

eller audits til at forbedre forholdene i leverandørkæden.



Initiativer iværksat af arbejdsmarkedets parter – finder sted på virksomheds-, sektor-, nationalt

eller internationalt niveau, eksempelvis social dialog, kollektive forhandlinger og globale ram-

meaftaler. I nogle multi-stakeholders initiativer spiller NGO’er også en rolle i forhold til at

fremme arbejdstager-, forbruger-, eller offentlig interesser.



Multilaterale initiativer – eksempelvis ILO’s trepartsdeklarationen om principper vedrørende

multinationale selskaber og social politik, FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og er-

hverv og FN’s Global Compact, OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber og flere EU-

direktiver. Det bemærkes, at Danmark som et af få lande i verden i 2014 lancerede en national

handlingsplan for implementeringen af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv,

og at og FN’s Global Compact modtager støtte over udviklingsbistanden.



Rapporten fremhæver en række private initiativer bl.a. multi-stakeholder initiativet Ethical Trading,

som er etableret i Danmark (DIEH), Norge og Storbritannien. Medlemmer er virksomheder, fagfor-

eninger og NGO’er. DIEH modtager dansk projektstøtte til sin indsats over udviklingsbistanden.

Fair Trade initiativet er endvidere grundigt beskrevet. Der nævnes en række eksempler inden for

hver kategori på, hvad drivkraften for de forskellige initiativer kan være (forbrugerefterspørgsel,

image/brand etc.). Effekten af de mange private initiativer er ikke veldokumenteret, og på trods af

positiv effekt mangler der ofte fornødent tilsyn og inddragelse af arbejdsmarkedets parter. ILO/IFC

programmet Better Work nævnes som et succesfuldt eksempel på synergistyring mellem regeringer,

arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger på nationalt, sektor og globalt niveau. Better Work

modtager dansk støtte over udviklingsbistanden. På Arbejdskonferencen i 2011 konkluderede man,

at arbejdstilsyn skal være en offentlig opgave og være i overensstemmelse med internationale ar-

bejdsstandarder. Det gør, at der er risiko for, at nogle private initiativer kan underminere det offent-

lige tilsyn. Men det konstateres samtidigt, at der ikke er enighed mellem parterne om effekten af

private håndhævelsesinitiativer.

Kapitel 5 skitserer mulige pejlemærker for en fremtidig indsats. De udfordringer, som rapporten

identificerer i forhold til globale leverandørkæder, er i stor udstrækning de samme, som leder til

mangel på anstændigt arbejde i verden. Derfor er ILO’s svar på udfordringerne også til en vis grad

sammenfaldende med de anbefalinger, der generelt gives til medlemslandene for at sikre bæredyg-

tig udvikling, inkluderende økonomisk vækst og anstændigt arbejde til alle. Der anbefales således

en styrket og målrettet indsats fra ILO’s side:



Promovering af internationale arbejdsstandarder, herunder en vurdering af om de eksisterende

ILO instrumenter i tilstrækkelig grad sikrer rammerne for ILO’s medlemmer til at fremme an-

stændigt arbejde i leverandørkæden



Lukke administrationsmangler. Myndighederne skal sikre effektiv administration i leverandør-

kæden og sikre gennemførelsen af love og grundlæggende rettigheder på arbejdet. ILO’s rolle

skal overvejes, herunder teknisk bistand.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren



Fremme af en inkluderende og effektiv social dialog, herunder multi-arbejdsgiverforhandlinger,

nationale trepartsdialoger med deltagelse af rekrutteringsbureauer, leverandører og multinationa-

le selskaber.



Fremme af grænseoverskridende social dialog, herunder internationale rammeaftaler. Der peges

på, at ILO kan facilitere dette arbejde.



Styrkelse af udviklingsarbejdet for at forbedre rettigheder og vilkår i leverandørkæden. Landebi-

drag bl.a. i forbindelse med ILO’s allerede eksisterende programmer om at fremme anstændigt

arbejde, kan styrkes. Det fremgår, at et sådan initiativ vil kræve ekstra finansiering.



Styrke merværdi af eksisterende processer. ILO tilbyder at støtte udviklingen og organiseringen

af de nationale processer, der skal fremme ansvarlig virksomhedsadfærd i overensstemmelse

med hhv. FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og OECD’s retningslinjer for

multinationale selskaber. Dette skal ske med udgangspunkt i de retningslinjer for dialog, der er i

ILO’s trepartsdeklaration om principper vedrørende multinationale selskaber og social politik.



Styrkelse af arbejdsmarkedsadministrationssystemer. Der er behov for at udvikle programmer til

at give teknisk rådgivning og bistand for at sikre, at arbejdsmarkedsadministrationen kan tilpasse

sig de hurtige forandringer i arbejdslivet.



Mere forskning og analyser og oversigter over gode eksempler.



Forbedret statistik.



Fremme af partnerskaber, så ILO’s programmer og aktiviteter bliver mere effektive



Bedre sammenhæng i arbejdet med at fremme anstændigt arbejde i leverandørkæden. Der er en

stigende interesse for anstændigt arbejde i leverandørkæder, men andre internationale organisati-

oner er ikke altid informeret om ILO’s normskabende arbejde og værdier, og derfor skal samar-

bejdet forbedres.

Drøftelsen forventes at føre til en række konklusioner om prioriteringer for det videre arbejde.

Der ventes EU- og IMEC-koordinering både forud og under selve konferencen.

Parternes holdning

DA finder, at det er klart, at der i internationale handelsrelationer kan optræde forhold, der er kriti-

sable, men den internationale samhandel og globale leverandørkæder bidrager positivt til økono-

misk og social vækst samt forbedring af arbejdsforholdene i leverandørlandene, foruden at give nye

muligheder for beskæftigelse til især kvinder.

International samhandel er en af de væsentligste job- og vækstskabere, også i udviklingslandene.

Muligheden for at få job er helt nødvendig, for at mange arbejdere i udviklingslande kan opleve en

velstandsstigning, og dermed forbedre levestandarden i forhold til, hvad der var til rådighed før.

International samhandel er desuden en stærk motor for at flytte folk fra den uformelle til den for-

melle sektor, hvorved landenes muligheder for at opkræve skatter også bliver langt lettere.

Der er som udgangspunkt tale om et gensidigt forhold, der er både i vedkommende udviklingslands

interesse og i f.eks. alle de andre aktører i den internationale handels – og produktionskæde. Der

sker endvidere ofte en opbygning af produktionskapacitet, som igen skaber muligheder for mere

langsigtet udvikling med overførsel af teknologi og overførsel af viden til det pågældende produkti-

onsland, som kan danne grundlag for yderligere vækst og beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Det er også vigtigt at holde sig for øje, at internationale handelskæder og fordeling af produktion

ikke alene er en industrilande-/udviklingslanderelation. Dette sker også lokalt, regionalt, nationalt.

EU’s indre Marked er ligeledes et eksempel herpå. Endvidere er det væsentligt at holde sig for øje,

at virksomheder, der udelukkende opererer på sit hjemmemarked, meget vel kan være større og ha-

ve betragtelig stærkere indflydelse over arbejdsforholdene hos sine leverandører, end virksomheder,

der opererer mere internationalt. En snæver skelnen mellem globale og nationale virksomheder gi-

ver således ikke mening.

DA finder, at drøftelserne i ILO i 2016 skal bidrage til, at regeringer, virksomheder og faglige orga-

nisationer får forbedrede muligheder for at håndtere de globale udfordringer. Der er allerede etable-

ret en række overordnede rammer: Det gælder bl.a. FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og

erhvervsliv fra 2011, OECD’s retningslinjer ligeledes fra 2011, hvori der er indbygget nationale

kontaktpunkter, og ILO’s trepartserklæring vedrørende multinationale virksomheder og socialpoli-

tik fra 1998, som sætter de nødvendige rammer. Det er således spørgsmålet om at få det, som alle-

rede er vedtaget, til at fungere bedre. Det skal fastholdes, at det overordnede ansvar for at overholde

og håndhæve internationale og nationale rammer for arbejdsforhold påhviler staterne og ikke virk-

somheder, men virksomheder skal naturligvis overholde gældende love.

Der er behov for et nyt dokumentationsgrundlag for ILO, herunder om de positive følger af globale,

internationale og nationale leverandørkæder, herunder for jobskabelse og vækst.

LO finder denne diskussion uhyre vigtig, da forholdene i de globale leverandørkæder er yderst kriti-

sable, hvorfor der er behov for et internationalt regelsæt, der fremmer arbejdstagernes rettigheder

for alle og skabe effektive kontrolmekanismer for nationale og multinationale virksomheder, når de

overtræder disse rettigheder.

LO forventer derfor, at ILO kan få en større rolle i den styring og regulering, der kræves for at sikre

arbejdstagerrettigheder i den globale økonomi.

Et første skridt kunne være en opdatering af ILO multinationale erklæring. Til dato har ILO multi-

nationale erklæring ikke været tilstrækkelig og er siden blevet overhalet af FN vejledende princip

for erhverv og menneskerettigheder og OECD-retningslinjerne for multinationale virksomheder.

Derfor bør den opdateres.

Et andet vigtigt punkt er forbud mod tvangsarbejde i leverandørkæderne. Rundt om i verden er pro-

duktionen i leverandørkæderne ofte baseret på tvangsarbejde.

Den danske regerings holdning

Regeringen bakker op om en drøftelse af anstændigt arbejde i globale leverandørkæder og kan til-

slutte sig de opstillede anbefalinger i rapporten.

ILO er godt placeret grundet sin særlige trepartsstruktur og sit normskabende arbejde til at påtage

sig et ledende globalt ansvar. Regeringen er enig i, at det er regeringernes ansvar at sikre rammerne

for ordenlige løn- og arbejdsvilkår i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og at det er en myn-

dighedsopgave at føre behørigt tilsyn og håndhæve nationale love og regler og internationale for-

pligtelser på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Regeringen støtter et styrket samarbejde med alle relevante aktører, herunder multi-stakeholder

partnerskaber med henblik på at fremme ordentlige arbejdsvilkår globalt. Dette må ske i samarbejde

med arbejdsmarkedets parter.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

c. Komité om revision af ILO’s henstilling nr. 71 om beskæftigelse i overgangen fra krig til

fred

I marts 2014 besluttede ILO’s Styrelsesråd at sætte dette emne på dagsordenen for Arbejdskonfe-

rencen 2016 med henblik på at udarbejde en ny revideret henstilling. Der er tale om en 2-årig be-

handling, som derfor vil fortsætte næste år.

Henstilling nr. 71 blev vedtaget i 1944 mod slutningen af Anden Verdenskrig og er et produkt af sin

tid. ILO er af den opfattelse, at en revision nu er på sin plads for at modernisere Henstillingen og

dermed gøre den mere relevant, fx i forhold til naturkatastrofer, krig- og postkrigskonflikter.

Forud for Arbejdskonferencen har ILO forberedt forhandlingerne bl.a. ved en foreløbig rapport med

baggrund og et spørgeskema, som alle medlemslande blev bedt om at besvare efter konsultation

med arbejdsmarkedets parter.

Til brug for komitéarbejdet foreligger nu en opsamling på indkomne besvarelser samt en konklusi-

on, der angiver en ramme for forhandlingerne. Udkastet fra ILO indeholder en præambel og følgen-

de afsnit I-XII:

II.

III.

IV.

VI.

VII.

VIII.

Angiver

Henstillingens formål og anvendelsesområde

samt indeholder en række defi-

nitioner,

Vejledende principper,

der fokuserer på særlige forholdsregler og metoder til at fremme

fred, forhindre kriser, muliggøre opsving og genoprettelse – med udgangspunkt i dialog

og nødvendigheden af at bekæmpe diskrimination, fordomme og had,

Strategisk tilgang

omhandler de elementer, der medvirker til at sikre indtægt gennem

beskæftigelse eller social beskyttelse, sikre anstændige arbejdsforhold, oprettelse af nød-

vendige myndigheder og faglige organisationer,

Rettigheder, ligebehandling og ikke-diskrimination,

der indeholder anvisninger til

fremme af lige rettigheder, ligebehandling og ikke-diskriminationstiltag for forskellige

målgrupper,

Jobskabelse,

der omhandler forskellige midler til jobskabelse, økonomisk udvikling,

herunder lokalt, støtte til bæredygtige erhvervsvirksomheder, små og mellemstore virk-

somheder, kooperativer m.v.,

Uddannelse, erhvervsuddannelse og vejledning

sætter fokus på vigtigheden af at sikre

og/eller genindføre trænings- og uddannelsesmuligheder,

Afsnittet om

social beskyttelse

omtaler vigtigheden af at skabe jobs og dermed indtægt

samt sociale sikringssystemer og sociale serviceprogrammer, forudsat disse er inden for

ILO’s mandat,

Arbejdsret, administration af arbejdskraft og information om arbejdsmarkedet,

der

omhandler vigtigheden af at sørge for, at arbejdsretlige instrumenter samt administration

af arbejdsmarkedsforanstaltninger er på plads samt sikre samarbejde mellem offentlige og

private beskæftigelsesforanstaltninger,

Social dialog

understreger vigtigheden af at sikre social dialog i forbindelse med kriser

samt understøtte etableringen af faglige organisationer,

Flygtninge, internt fordrevne personer og tilbagesendte,

der handler om forskellige

tiltag for at afhjælpe situationen for flygtninge, internt fordrevne og tilbagesendte perso-

ner,

Forebyggelse, mægling og parathed

opfordrer til opmærksomhed for at forebygge og

hindre nye konflikter, og

IX.

XI.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

XII.

Internationalt samarbejde

beskriver internationale foranstaltninger for at hindre og fo-

rebygge. Afsnittet beskriver ligeledes ILO’s rolle med at hjælpe medlemsstater, der gen-

nemlever kriser, med beskæftigelsesforanstaltninger med udgangspunkt i integration på

arbejdsmarkedet, anstændigt arbejde og opbygning af institutioner i et bilateralt, regionalt

eller multilateralt samarbejde, fx gennem FN-systemet.

Det forventes, at drøftelserne i komiteen slutter med, at komitéen vedtager en tekst, der kan danne

grundlag for næste års drøftelser om en endelig henstillingstekst.

Der vil være EU-koordination før og under drøftelserne.

Parternes holdning

DA kan støtte en revision af henstillingen, som jo er helt fra 1944. DA finder, at i en genop-

bygningssituation har privat foretagsomhed en vigtig rolle. Private virksomheder og deres internati-

onale kontakter er centrale i ethvert genopbygningsarbejde og fredsskabende proces. Arbejdsmar-

kedets parter og etablering af en fri og uafhængig sociale dialog er væsentligt i opbygningen af et

fungerende civilsamfund, der kan understøtte myndighederne. En velfungerede ramme for erhvervs-

livet vil desuden kunne danne grundlag for udefrakommende investeringer og beskæftigelse. Det er

vigtigt, at genetableringen sker i den rigtige takt og i balance, således at der dels ikke skabes gro-

bund for nye konflikter, dels at der ikke etableres økonomiske eller sociale strukturer, der ikke er

holdbare, herunder på arbejdsmarkedet eller i de sociale systemer.

LO er enig i, at arbejde og beskæftigelse udgør et fundamentalt bidrag til genoprettelse i situationer

præget af krigstilstande og naturkatastrofer og støtter en revision af henstillingen.

Den danske regerings holdning

Den danske regering er enig i, at arbejde og beskæftigelse udgør et fundamentalt bidrag til genop-

rettelse i situationer præget af krigstilstande og naturkatastrofer. ILO er dog ikke en humanitær

nødhjælpsorganisation, og det bør undgås, at et ILO engagement betyder overlap i forhold til andre

primære organisationer. Der er beretninger om en særdeles vellykket ILO tilstedeværelse i krise-

områder, som fx Haiti og Libanon, som også har haft dansk økonomisk støtte og bevågenhed, og

hvor Henstilling nr. 71 kan tænkes at få betydning for en målrettet og integreret ILO-indsats.

I det lys vil regeringen gå konstruktivt ind i drøftelserne om at revidere Henstilling nr. 71, hvor et

dansk fokus vil være at sikre, at Henstillingens fokus er på områder, hvor ILO både har mandat og

ekspertise, for eksempel beskæftigelse, arbejdsmarkedsforhold samt -organisering og at undgå over-

lap til andre primære/relevante FN-organisationer.

Regeringen finder det positivt, at der i teksten lægges vægt på betydningen af beskæftigelse i situa-

tioner, hvor stater eller områder skal genoprettes efter krige, konflikter eller naturkatastrofer. Man

kan fra dansk side under forhandlingerne støtte udkastets tekst om vigtigheden af målrettet aktive-

ring, herunder arbejdsmarkedets parters rolle i denne forbindelse. For flygtninge er det vigtigt for

deres integration, at der arbejdes hen imod aktivering og på deltagelse på sigt på arbejdsmarkedet i

deres nye opholdsland.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Fra dansk side lægges der endvidere stor vægt på mænds og kvinders lige deltagelse på arbejdsmar-

kedet, herunder ligebehandling for så vidt angår arbejdsvilkår og løn. Danmark vil lægge vægt på,

at slutteksten er kønsneutral.

Fra dansk side støttes også vigtigheden af passende sociale beskyttelsessystemer, idet det dog i tek-

sten betones, at det altid skal kunne betale sig at arbejde.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

d. To maritime spørgsmål

d.1. Godkendelse af ændringsforslag til kodekset for konventionen om søfarendes arbejdsfor-

hold, MLC 2006.

Konventionen om Søfarendes Arbejdsforhold (Maritime Labour Convention, MLC) trådte i kraft

internationalt og i Danmark den 20. august 2013. Konventionen er pr. 11. april 2016 ratificeret af 71

lande, hvilket dækker mere end 80 % af verdensbruttotonnagen.

I henhold til artikel XIII i MLC skal ILO’s Styrelsesråd sikre, at anvendelsen af MLC kontinuerligt

gennemgås, og at der foretages justeringer om nødvendigt. Dette sker i Den Særlige MLC-

trepartskomité, som blev nedsat af ILO’s styrelsesråd i juni 2013.

Den Særlige MLC-trepartskomité kan behandle ændringsforslag til MLC’s kodeks. Ændrings-

forslag til MLC skal således først behandles på et møde i Den Særlige MLC-trepartskomité for der-

efter at blive godkendt eller forkastet af ILO’s Arbejdskonference.

Den Særlige MLC-trepartskomité afholdt sit andet møde den 8.-10. februar 2016. På dette møde

blev tre ændringsforslag til MLC behandlet, hvoraf to blev vedtaget.

Det første ændringsforslag, som Arbejdskonferencen skal tage stilling til, er fremsat af reder-siden

og indeholder mulighed for at forlænge et allerede eksisterende MLC-certifikat med op til fem må-

neder, dog således, at et certifikatfornyelsessyn fortsat skal finde sted hvert femte år. Ordlyden sva-

rer til den allerede eksisterende ordlyd i andre internationale instrumenter, fx SOLAS (International

Convention for the Safety of Life at Sea).

Det andet ændringsforslag, som Arbejdskonferencen skal tage stilling til, blev fremsat af de søfa-

rendes organisationer og indebærer, at der i den vejledende del af MLC tilføjes, at mobning og chi-

kane bør tages i betragtning i forbindelse med arbejdsulykker, som en konsekvens for sundheden og

sikkerheden ombord samt som undersøgelsesemne i forbindelse med undersøgelser af ulykker.

Den Særlige Trepartskomité behandlede desuden et tredje ændringsforslag, som var fremsat af de

søfarendes organisationer og indeholdt krav om, at den søfarende skal sikres løn i den periode,

hvori den pågældende sidder som gidsel efter et sørøveri. Både reder-siden og de statslige repræsen-

tanter udtrykte på mødet sympati for forslaget, som de dog ikke fandt tilstrækkelig præcist til at

blive vedtaget. Forslaget blev udskudt til en arbejdsgruppe, hvis mandat skal godkendes af Arbejds-

konferencen, og som skal udarbejde et nyt udkast inden næste møde i Den Særlige Trepartskomité

primo 2018.

Mandatudkastet til arbejdsgruppen indeholder også forslag om, at arbejdsgruppen skal se på proce-

durerne for komiteens arbejde og procedurer i forbindelse med ændringsforslag til MLC.

De to første ændringsforslag samt mandatet for arbejdsgruppen blev vedtaget af Den Særlige MLC-

trepartskomité og bliver nu forelagt til godkendelse eller forkastelse på Arbejdskonferencen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Godkender Arbejdskonferencen ændringsforslagene, skal ILO meddele dette til de ratificerende

lande, herunder Danmark, med angivelse af en periode på mindst ét år og højst to år til nærmere at

overveje ændringsforslagenes indhold samt sørge for implementering. Når denne periode er udlø-

bet, træder ændringsforslagene i kraft seks måneder derefter. Forkaster Arbejdskonferencen æn-

dringsforslagene, skal de genbehandles af Den Særlige MLC-trepartskomité.

Et ratificerende land kan dog meddele ILO, at man kun vil være bundet af ændringsforslagene efter

en udtrykkelig meddelelse om accept af ændringsforslagene, og/eller at ændringsforslagene ikke vil

blive implementeret i en angiven periode.

Parternes holdning

På det maritime område er arbejdet med ændringsforslagene koordineret i forhold til redernes og de

søfarendes organisationer, og ændringsforslagene er i overensstemmelse med linjen fastlagt i koor-

dination med disse. Internationalt støttes ændringsforslagene af en bred kreds af lande samt af ar-

bejdsmarkedets parter.

DA har konsulteret Rederiforeningerne, og DA kan støtte den danske regerings holdning som ud-

trykt i mandatnotitsen.

LO støtter ændringsforslagene.

Den danske regerings holdning

Regeringen er positiv over for begge ændringsforslag og agter at stemme for godkendelse af begge

forslag. Ligeledes er regeringen positiv over for den nedsatte arbejdsgruppe og dens mandat.

I forholdet til ændringsforslaget om forlængelse af et eksisterende MLC-certifikat, vurderes æn-

dringsforslaget at ville medføre færre administrative byrder for erhvervet i de tilfælde, hvor det el-

lers ville være vanskeligt at få udstedt et nyt MLC-certifikat. Ændringsforslaget vil ikke kræve lov-

ændring i dansk ret.

I forhold til ændringsforslaget om imødegåelse af mobning og chikane er det afgørende, at spørgs-

målet håndteres ved vejledende bestemmelser, da inklusion i MLC’s obligatoriske del vil medføre

forøgede administrative byrder for rederierne i forbindelse med syn og certifikater. Ændringsforsla-

get vil ikke kræve lovændring i dansk ret.

For så vidt angår det evt. fremtidige forslag om løn til søfarende, der holdes som gidsler i forbindel-

se med sørøveri, vurderes dette ikke i sin nuværende form at ville kræve lovændring eller at få øko-

nomiske konsekvenser for erhvervet i Danmark, da det svarer til de gældende danske regler.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

d.2. Vedtagelse af ændringsforslag til bilaget i konventionen om søfarendes identitets doku-

mentation

ILO’s konvention nr. 185 om søfarendes identitetsdokumenter (revideret) fra 2003 trådte i kraft den

9. februar 2005. Danmark har ikke tiltrådt konventionen og er ikke forpligtet heraf. Konventionen

er ratificeret af 31 lande, herunder Frankrig, Kroatien, Rusland og Spanien. Kun Rusland har gen-

nemført konventionen fuldt ud i sin nationale lovgivning og er optaget på ILO’s liste over lande,

som har gennemført konventionen.

Danmark har imidlertid ratificeret ILO’s konvention nr. 108 om søfarendes identitetsdokumenter fra

1958. Danske søfartsbøger udstedes i henhold til denne konvention.

På et ekspertmøde i 2005 blev det konkluderet, at ratifikation af konvention nr. 185 i større omfang

ville forudsætte ændring af bilag 1 om de bagvedliggende tekniske specifikationer, således at disse

tilrettes standarder fastlagt af den internationale luftfartsorganisation (ICAO), som er globalt an-

vendte.

En ad hoc nedsat trepartskomité om konvention nr. 185 drøftede fra den 10.-12. februar 2016 de af

ILO’s sekretariat foreslåede ændringer.

De ændringsforslag til konventionens bilag I-III, som Arbejdskonferencen skal tage stilling til, med-

fører, at et søfarende id, som udstedes i henhold til konvention nr. 185 skal overholde ICAO’s tek-

niske retningslinjer for så vidt angår tre mulige størrelser og formater, samt identifikationsoplysnin-

gerne på dokumentet og formatet for biometriske oplysninger.

Ændringerne blev vedtaget af en enig komité, der fastslog, at stater, som allerede har implementeret

konventionen i den nuværende form (Rusland, Spanien, Indien m.fl.) skal tillades en overgangspe-

riode på 5 år. Ændringsforslagene bliver nu forelagt til godkendelse eller forkastelse på Arbejdskon-

ferencen.

Godkender Arbejdskonferencen ændringsforslagene, skal ILO meddele de ratificerende lande dette,

hvorefter ændringerne finder anvendelse et år senere. Forkaster Arbejdskonferencen ændringsfor-

slagene, skal de genbehandles af en trepartskomité, som nedsættes ad hoc.

Et ratificerende land kan meddele ILO, at man kun vil være bundet af ændringsforslagene efter en

udtrykkelig meddelelse om accept af ændringsforslagene, og/eller at ændringsforslagene ikke vil

blive implementeret i en angiven periode.

Parternes holdning

DA har konsulteret Rederiforeningerne, og DA kan støtte den danske regerings holdning som ud-

trykt i mandatnotitsen.

LO støtter ændringsforslagene.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Den danske regerings holdning

Regeringen er positiv over for ændringsforslagene til konventionens bilag.

Danmark har ikke på nuværende tidspunkt tiltrådt konventionen.

Ændringerne af konventionen betyder, at Danmark vil overveje evt. dansk ratifikation af konventio-

nen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

Faste punkter på dagsordenen

e. Applikationskomitéen

På konferencen samles hvert år Applikationskomitéen, der har til opgave at behandle de modtagne

rapporter fra medlemslandene angående ratificerede ILO-konventioner, men også at udtale kritik af

manglende implementering, at påtale brud på ratificerede konventioner og kommentere på landenes

manglende rapporteringer.

Applikationskomitéen tager udgangspunkt i den årlige rapport fra ILO’s uafhængige ekspertkomité

om medlemslandenes implementering af konventionerne. På baggrund af Ekspertkomiteens rapport

udvælger arbejdsmarkedets parter hvert år 25 individuelle sager på landeniveau, også kaldet ”lande-

listen”. Disse sager udvælges typisk ud fra sagernes alvor, men også ud fra en vis geografisk forde-

ling. Der er i årets rapport fra Ekspertkomitéen ingen alvorlige omtaler i forhold til sager fra Dan-

mark.

Der er mulighed for at tilkendegive holdning under Applikationskomiteens drøftelser. Danmarks

holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares først, når arbejdsmar-

kedets parter har udvalgt de enkelte sager. Sådanne indlæg gives gerne som gruppeindlæg, typisk

som EU-indlæg.

Se også afsnit 3 for uddybende information om drøftelserne omkring arbejdet i Applikationskomité-

en.

f. Ekspertkomitéens

særlige rapport: ’Promoting fair migration’

Ekspertkomitéen udarbejder hvert år en rapport (general survey) om et bestemt emne med udgangs-

punkt i én eller flere af de konventioner, der er sat til diskussion i Applikationskomitéen, og eventu-

elle henstillinger i tilknytning hertil. Denne rapport tager udgangspunkt i en særlig rapportering fra

medlemslandene om implementering og efterlevelse, herunder evt. manglende efterlevelse, af de

udvalgte konventioner. Rapporten diskuteres typisk på et af de første møder i komitéen.

ILO’s Styrelsesråd besluttede i juni 2014, at Ekspertkomitéens særlige rapport til brug for drøftel-

serne på Arbejdskonferencen 2016 skulle handle om:



Konvention nr. 97, 1949 (revideret) om migration med henblik på lønnet beskæftigelse (ikke

ratificeret af Danmark)



Henstilling nr. 86, 1949 (revideret) om migration med henblik på lønnet beskæftigelse



Konvention nr. 143, 1975 (supplerende forordning) om vandringer af arbejdstagere under util-

børlige forhold samt fremme af vandrende arbejdstageres lige muligheder og ligebehandling (ik-

ke ratificeret af Danmark)



Henstilling nr. 151 (1975) om vandringer af arbejdstagere under utilbørlige forhold samt fremme

af vandrende arbejdstageres lige muligheder og ligebehandling

Ekspertkomitéens rapport kan læses her:

http://www.ilo.org/ilc/ILCSessions/105/reports/reports-to-the-

conference/lang--en/index.htm

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

ILO har haft fokus på vandrende arbejdstagere og migration siden sin oprettelse i 1919, hvilket vid-

ner om den betydning, ILO tillægger emnet, ikke mindst i forbindelse med den aktuelle udvikling i

den globale migration.

Ekspertkomitéens rapport har til formål at give et samlet billede af lovgivning og praksis i med-

lemsstaterne i forhold til implementering på området. Rapporten trækker de overordnede observati-

oner frem og vurderer instrumenternes potentiale og indflydelse. Desuden beskriver rapporten de

udfordringer, som nogle medlemsstater har mødt i forbindelse med implementering og overvejel-

serne om ratifikation.

Det fremgår bl.a. i rapporten, at den største årsag til migration fortsat er arbejdsrelateret. Seneste tal

fra ILO estimerer, at der i 2013 var 207 mio. internationale migranter i den arbejdsdygtige alder

(mindst 15 år). Næsten halvdelen af migrantarbejderne er koncentreret i to store områder: Nordame-

rika og Nord-, Syd- og Vesteuropa. Tilsammen repræsenterer de flertallet af både kvindelige og

mandlige migrantarbejdere. ILO estimerer endvidere, at 74,7 procent af verdens migrantarbejdere er

i højindkomstlande og, at de er koncentreret i bestemte økonomiske sektorer, hvor de fleste migran-

ter arbejder i service- og industrisektoren. I lande, hvor der er en højere arbejdsløshed og et lavere

niveau af social beskyttelse (offentlige ydelser), ses der tilsvarende et højere emigrationstal. Rap-

porten fremhæver desuden, at typen af migrantarbejderne er en blandet størrelse, og der er særligt

stor variation i, hvor stor en del af den nationale arbejdsstyrke, der udgøres af migrantarbejdere.

Ekspertkomitéen bemærker endvidere, at i visse sektorer, hvor der generelt er et udbredt brug af

vikarer/midlertidige ansættelser, f.eks. i elektronikbranchen, er der særlige udfordringer, hvor mi-

grantarbejdere har en ringere beskyttelse på arbejdspladsen i forhold til andre ansatte (ikke-

migranter). Der peges bl.a. på ringere beskyttelse af balancen mellem familie- og arbejdsliv, dårli-

gere arbejdsvilkår, samt vanskeligheder med at udøve deres rettigheder som arbejdstager.

Fra ILO’s side lægges der op til internationalt samarbejde om at fremme en rettighedsbaseret til-

gang til vandrende arbejdstagere. Rapporten fremhæver, at formålet med ILO-standarderne er lige

så relevante i dag som i 1949 og 1975, da ILO-standarderne blev vedtaget. Rapporten understreger,

at ILO-standardernes relevans især ligger i, at vandrende arbejdstagere fortsat skal have særlig be-

skyttelse for at sikre, at deres rettigheder bliver respekteret, og at samarbejde mellem regeringer og

arbejdsmarkedets parter har afgørende betydning for en god regeringsførelse på dette område. Ek-

spertkomitéen bemærker dog samtidig, at den også er bevidst om, at mange regeringer er udfordret i

forhold til håndteringen af de nuværende migrationsmønstre, hvorfor særlige detaljer i bestemmel-

serne kan virke forældede.

Ekspertkomitéens rapport konkluderer desuden, at



ILO-standarderne kan potentielt bidrage til en effektiv styring af den nuværende migrationsud-

fordring, som alle ILO’s medlemmer står over for. På den baggrund opfordrer rapporten ILO til

at promovere en effektiv implementering af de to konventioner (nr. 97 og 143) og henstillinger

(nr. 86 og 151) i forbindelse med ILO’s dagsorden om ’Fair Migration’.



Nogle lande efterspørger erfaringsudveksling samt vidensdeling mellem landene med hensyn til

effektiv implementering af de to konventioner (nr. 97 og 143).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren



Tiltag, der udvikles og implementeres, skal afspejle FN’s nyligt vedtagne 2030-udviklingsmål,

der omhandler bærdygtig udvikling, især bæredygtighedsmålene nr. 8 og nr. 10. Målene omfatter

henholdsvis promovering af en fortsat inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, produktiv

beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle, samt reducering af ulighed i og mellem landene.

Drøftelsen af den generelle rapport ventes at resultere i vedtagelse af fælles konklusioner.

Parternes holdning

DA er af den opfattelse, at migrantproblematikker er langt mere nuancerede og komplekse end Ek-

spertkomiteens rapport giver udtryk for.

DA finder, at migrant-problemstillinger bl.a. er en stor udfordring for mange lande også for de vest-

lige lande, hvilke den øjeblikkelige situation i EU bl.a. vidner om.

Der er således i mange lande meget svære integrationsproblematikker, og situationen er meget for-

skellig for velfærdssamfund i den vestlige og i udviklingslande. Disse udfordringer løses i hovedsa-

gen ikke via en rettighedsbaseret tilgang. DA kan således bl.a. ikke støtte en dansk ratifikation af

konvention nr. 97 og 143.

LO finder, at Ekspertkomiteens rapport forholder sig til ILO’s standarder i relation til migrantarbej-

der og skal bl.a. bidrage til ILO Arbejdskonferencens diskussion i 2017 om netop dette emne.

Migrantarbejdere er et aktuelt tema også i en dansk kontekst men der er ingen tvivl om, at udfor-

dringerne omkring migrantarbejder ikke kun kan løses nationalt, men kræver internationalt samar-

bejde og koordinering,

Den danske regerings holdning

Den danske regering støtter, at Applikationskomitéen drøfter muligheder for, at der internationalt

udveksles information og erfaringer om vandrende arbejdstagere og migration, samt støtter vigtig-

heden i, at der er et samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Danmark har ikke ratificeret konvention nr. 97 og 143, da de danske regler ikke harmoniserer med

konventionerne, særligt med hensyn til de danske regler om social sikring og udlændingeregler om

illegale migrantarbejdere. Spørgsmålet om ratifikation er løbende blevet overvejet og drøftet med

arbejdsmarkedets parter.

g. Udvælgelseskomitéen (Selection Commitee)

Den såkaldte udvælgelseskomité beskæftiger sig med afviklingen af Arbejdskonferencen, typisk

spørgsmål i relation til tidsplaner, organisering mv.

Danmark er ikke medlem af Udvælgelseskomiteen. Foreløbigt er der ikke kendskab til særlige

punkter på udvalgets dagsorden udover de mere proceduremæssige.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

h. Finansielle og administrative spørgsmål

Til brug for behandlingen i finanskomiteen foreligger ILO’s “Report II: Information concerning the

programme and budget and other questions”. Konferencen skal overveje og godkende ”financial

statements” for perioden indtil 31. december 2015 og overveje andre finansielle og administrative

spørgsmål, som styrelsesrådet har forelagt.

Budgettet for 2016-17 er allerede vedtaget, og styrelsesrådet har behandlet de øvrige emner i rap-

porten, så det forventes, at finanskomiteen alene mødes én gang (den 1. juni), og at der ikke vil væ-

re tale om substantielle drøftelser. Det er alene regeringsrepræsentanter, der deltager i finanskomi-

teen.

Danmark vil kunne støtte forslagene.

i. Generaldirektørens rapporter og rapport fra formanden for Styrelsesrådet

Hvert år udarbejder ILO’s Generaldirektør en særlig rapport til Arbejdskonferencen, som debatteres

af talerne i plenum under konferencen. Forsøgsvist er det bestemt, at rapporten skal være dagsor-

denssættende og vedrøre et aktuelt tema, i år ”Kampen mod fattigdom”, se bilag 5.

Generaldirektøren har desuden som tidligere udarbejdet en rapport om situationen for arbejdere i de

besatte arabiske områder på Vestbredden. Derudover ventes en rapport om ILO’s programimple-

mentering og opnåede resultater i 2014-15, samt at formanden for Styrelsesrådet fremlægger sin

rapport for konferencen om styrelsesrådsarbejdet i det forgangne år.

Disse rapporter diskuteres i plenum - fortrinsvis i 2. uge af konferencen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 89: Beretning for Arbejdskonferencen 2016 i Geneve, fra beskæftigelsesministeren

3. Drøftelser omkring arbejdet i Applikationskomitéen

Særligt siden 2012 har en uenighed - navnlig mellem arbejdsmarkedets parter i ILO - påvirket ar-

bejdet i Applikationskomiteen, særligt om fortolkningen af ILO’s kernekonvention nr. 87 i forhold

til retten til at strejke og konflikte. Uenigheden er fulgt op i regi af ILO’s styrelsesråd, hvor der har

været afholdt en række konsultationer, herunder et særligt trepartsmøde i februar 2015 om retten til

at strejke.

Uenigheden er ikke løst, men det lykkedes arbejdsmarkedets parter at nærme sig hinanden og navn-

lig pege på en vej fremad, hvor ILO’s tilgang til globale standarder og opfølgende mekanismer er til

diskussion, også som led i det initiativ, som ILO’s Generaldirektør har sat højt på ILO’s dagsorden.

Forhandlingsklimaet synes i det hele taget forbedret. Som tydelige eksempler på fremdrift er, at en

arbejdsgruppe nu er nedsat til at opdatere ILO´s standarder, ligesom en arbejdsgruppe ser på at re-

formere arbejdsbetingelserne for Applikationskomitéen.

Parternes holdning

DA og LO støtter drøftelserne mellem arbejdsmarkedet parter og de vedtagne processer og tiltag.

Den danske regerings holdning

Danmark har løbende både på Arbejdskonferencen og på de efterfølgende styrelsesrådsmøder givet

udtryk for, at det er afgørende for ILO’s relevans og virke, at der er et velfungerende overvågnings-

system. Danmark støtter derfor også fuldt ud op om de tiltag, der er sat i værk for at finde en varig

løsning.

Punktet har løbende været drøftet på møderne med de danske parter i Det Faste ILO-udvalg under

Beskæftigelsesministeriet.