Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 8
Offentligt
1674313_0001.png
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
(Konsekvensrettelser af anmeldelsesfristen til RUT-registret m.m.)
1
§1
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 4. april 2014, som
ændret ved lov nr. 175 af 24. februar 2015 og lov nr. 626 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter ”§ 7 a, stk. 3,”: ” og §§ 7 b – 7 e”.
2.
I
§ 7 a, stk. 6,
ændres ”stk. 1 og 2” til: ”stk. 1-3”.
3.
I
§ 7 b, stk. 1, nr. 3,
udgår ”udstationerede”.
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
1
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om
håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om
ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre
marked (”IMI-forordningen”).
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast om ændring af udstationeringsloven (Konsekvensrettelser af anmeldelsesfristen til RUT-registret m.m.), fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lov nr. 626 af 8. juni 2016 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. blev
vedtaget af Folketinget den 3. juni 2016 som led i implementeringen af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/67/EU om håndhævelse af direktiv 96/71 om udstationering af arbejdstagere
som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om
administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”)
(herefter håndhævelsesdirektivet).
Loven medførte bl.a., at der blev oprettet en ny kategori i Registret for Udenlandske Tjenesteydere
(RUT-registret) for udenlandske virksomheder med ansatte, der leverer tjenesteyder i Danmark,
men som ikke er omfattet af udstationeringsdirektivet.
Det har med lov nr. 626 af 8. juni 2016 været forudsat, at anmeldelsespligten til RUT-registret for
virksomheder i den nye kategori skulle kunne håndhæves på samme måde, som overfor
virksomheder uden ansatte og virksomheder med ansatte, der er omfattet af
udstationeringsdirektivet. Det er imidlertid i forbindelse med implementeringen af lovændringen
konstateret, at det for at opnå dette formål er nødvendigt, at gennemføre yderligere
konsekvensrettelser i udstationeringsloven. Foretages disse konsekvensrettelser kan der ske en
ensartet håndhævelse af anmeldelsespligten til RUT-registret, hvilket er formålet med dette
lovforslag. Derudover foretages der enkelte ændringer af ordensmæssig karakter.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Gældende ret
Udstationeringslovens kapitel 3 a fastsætter en række bestemmelser om Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT-registret).
I § 7 a, stk. 1-3, fastsættes anmeldelsespligten for tre kategorier af virksomheder, henholdsvis
udenlandske virksomheder der udstationerer ansatte til Danmark i forbindelse med levering af
tjenesteydelser; virksomheder uden ansatte, der leverer tjenesteydelser i Danmark, og senest er der
med lov nr. 626 af 8. juni 2016 indført en anmeldelsespligt for virksomheder med ansatte, der
leverer tjenesteydelser i Danmark, uden at betingelserne for udstationering er opfyldt
§ 7 a, stk. 4-6, fastsætter de nærmere betingelser for anmeldelse til RUT-registret, bl.a. følger det af
§ 7 a, stk. 6, at oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal anmeldes senest samtidig med, at leveringen af
tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest
førstkommende hverdag efter ændringen.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast om ændring af udstationeringsloven (Konsekvensrettelser af anmeldelsesfristen til RUT-registret m.m.), fra beskæftigelsesministeren
§§ 7 b – 7 e fastsætter supplerende regler omkring RUT-registret, bl.a. undtagelser til
anmeldelsespligten, regler om offentlig adgang til visse oplysninger i registret, faglige
organisationers adgang til yderligere oplysninger, når der er indledt en fagretlig sag, den såkaldte
”hvervgiverpligt” og bestemmelser om Arbejdstilsynets tilsyn med anmeldelsespligten.
2.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lov nr. 626 af 8. juni 2016 blev udstationeringsloven ændret som led i implementering af
håndhævelsesdirektivet. Med lovændringen blev der blandt andet tilføjet et nyt stk. 3 i § 7 a, der
fastsætter en anmeldelsespligt til RUT-registret for en ny kategori af udenlandske tjenesteydere:
virksomheder, der ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne
for udstationering er opfyldt. Denne kategori af virksomheder skal anmelde de samme oplysninger
til RUT-registret, som udenlandske tjenesteydere, der er omfattet af udstationeringsreglerne.
Formålet med lovændringen var bl.a. at fremme, at reglerne om den fri bevægelighed udnyttes i
overensstemmelse for forudsætningerne for at kunne udstationere lønmodtagere. Den nye kategori i
RUT-registret betyder blandt andet, at der nu for myndigheder og arbejdsmarkedets parter bliver en
øget transparens omkring, hvorvidt udenlandske tjenesteydere er omfattet af udstationeringsreglerne
eller ej.
Det har med lov nr. 626 af 8. juni 2016 været forudsat, at anmeldelsespligten til RUT-registret for
virksomheder i den nye kategori skulle kunne håndhæves på samme måde, som overfor
virksomheder uden ansatte og virksomheder med ansatte, der er omfattet af
udstationeringsdirektivet.
Det er i forbindelse med implementeringen af lovændringen imidlertid konstateret, at det for at opnå
dette formål er nødvendigt at gennemføre yderligere konsekvensrettelser i udstationeringsloven.
Der er således behov for en ændring af § 7 a, stk. 6, om anmeldelsesfristen til RUT-registret,
således at anmeldelsesfristen er den samme for alle udenlandske tjenesteydere, uanset om de har
ansatte eller ej, og uanset om de er omfattet af udstationeringsreglerne eller ej.
Desuden skal områdebestemmelsen i § 1, stk. 2, der vedrører den nye kategori, henvise til
bestemmelserne i §§ 7 b – 7 e, på samme måde som områdebestemmelserne for udenlandske
tjenesteydere, der er omfattet af udstationeringsreglerne (§ 1, stk. 1) og udenlandske tjenesteydere
uden ansatte (§ 1, stk. 3) henviser til disse bestemmelser.
Endelig skal undtagelsesreglen i § 7 b, stk. 1, tage højde for, at virksomheder med anmeldelsespligt
til RUT-registret ikke nødvendigvis er enten udstationerende virksomheder eller selvstændige
virksomheder. Derfor skal ordet ”udstationerede” udgå af § 7 b, stk. 1, nr. 3.
Med disse ændringer vil anmeldelsespligten til RUT-registret kunne håndhæves på samme måde,
uanset hvilken udenlandsk tjenesteyder, der er tale om.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast om ændring af udstationeringsloven (Konsekvensrettelser af anmeldelsesfristen til RUT-registret m.m.), fra beskæftigelsesministeren
1674313_0004.png
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at forslaget ikke medfører væsentlige administrative byrder for erhvervslivet, men at
lovforslaget dog medfører mindre administrative byrder for virksomhederne i den nye kategori, der
nu også omfattes af anmeldelsesfristen til RUT-registret.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj
2015 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling
af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde
via informationssystemet for det indre marked (”IMI-forordningen”).
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
Ingen
kommuner og regioner
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast om ændring af udstationeringsloven (Konsekvensrettelser af anmeldelsesfristen til RUT-registret m.m.), fra beskæftigelsesministeren
1674313_0005.png
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Det vurderes, at forslaget ikke
medfører væsentlige
administrative byrder for
erhvervslivet, men at lovforslaget
dog medfører mindre
administrative byrder for
virksomhederne i den nye
kategori, der nu også omfattes af
anmeldelsesfristen til RUT-
registret.
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2015 om håndhævelse af
direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU)
nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via
informationssystemet for det indre marked (”IMI-
forordningen”).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Det fremgår af udstationeringslovens § 1, stk. 2, at § 7 a, stk. 3, finder anvendelse i situationer, hvor
virksomheder ved udførelse af arbejde i Danmark leverer tjenesteydelser, uden at betingelserne for
at udstationere lønmodtagere er opfyldt, jf. § 4.
Det foreslås, at det tilføjes, at §§ 7 b – 7 e ligeledes finder anvendelse i denne situation.
Til nr. 2
Det fremgår af § 7 a, stk. 6, at oplysningerne efter stk. 1 og 2 skal anmeldes, senest samtidig med at
leveringen af tjenesteydelsen i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal
anmeldes senest førstkommende hverdag efter ændringen. Bestemmelsen henviser ikke til § 7 a, stk.
3, og der er således ikke fastsat nogen anmeldelsesfrist for virksomhederne i den nye kategori for
virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at kunne udstationere til Danmark.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 8: Lovudkast om ændring af udstationeringsloven (Konsekvensrettelser af anmeldelsesfristen til RUT-registret m.m.), fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at der i bestemmelsen ligeledes henvises til § 7 a, stk. 3, således at virksomhederne i
den nye kategori er underlagt den samme anmeldelsesfrist, som de øvrige virksomheder med
anmeldelsespligt til RUT-registret.
Til nr. 3
Det fremgår af § 7 b, stk. 1, at en virksomhed ikke skal foretage anmeldelse efter § 7 a, hvis
leveringen af tjenesteydelsen ikke varer over 8 dage og sker som led i levering af et teknisk anlæg
eller en teknisk installation og den udstationerede lønmodtager eller den selvstændige virksomhed,
jf. § 7 a, stk. 2, har til opgave og er specialiseret i eller kvalificeret til at montere, installere, efterse,
reparere eller informere om et teknisk anlæg eller en teknisk installation i Danmark.
Virksomheder med ansatte, der er omfattet af anmeldelsespligten til RUT-registret er med
introduktionen af den nye kategori ikke nødvendigvis udstationerende.
Det foreslås derfor, at ordet ”udstationerede” udgår.