Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 58
Offentligt
Til Beskæftigelsesudvalget,
Jeg henvender mig til dig, da jeg desværre er kørt fast i nogle spørgsmål, som jeg gennem et år nu har
forsøgt at få svar på. Hvilket ikke har været muligt. Så nu håber jeg at du/udvalget, har mulighed for at
hjælpe. Om ikke andet, så med at rejse spørgsmålene.
Manglende lovgivning?
Nu har jeg forgæves forsøgt at finde svar på hvordan det forholder sig, med en erhvervsevnetab erstatning,
hvis man som førtidspensionist, ønsker at udnytte sin rest erhvervsevne i et fleksjob. Altså hvis man ønsker
at gøre sin førtidspension hvilende og overgå til fleksjob ordningen. Hvilket i loven er muligt.
Det er sådan, at når man er på førtidspension, så må man gerne udnytte sin resterhvervsevne. Uden det
går udover erstatningen.
Altså hvis man har f.eks. 25 % resterhvervsevne. Så kan man arbejde 25 % af de 100 %. Uden det går udover
erstatningen. Men det går så udover førtidspensionen hos nogle. Ikke hos andre. Ene og alene pga. den
gensidige forsørgerpligt. Derfor har jeg prøvet at finde ud af, hvad der sker, med en løbende erstatning,
hvis man får tilkendt samme timeantal i fleksjob i stedet for.
Det lader ikke til, at der er nogen lovgivning omkring, hvad der sker i de situationer hvor borgeren i stedet
ønsker at forsøge sig med et fleksjob. Hvilket kan blive et problem for mange, hvis regeringen kommer i
tanke om at revurdere førtidspensionisterne og flytte nogle af disse over i fleksjob. Eller hvis borgeren selv
mener at være klar til at overgå til fleksjob. Hvilket loven, som den er, giver mulighed for.
Man kan jo så argumentere for, at førtidspensionisten bare kan arbejde de timer, som er mulige, ved siden
af førtidspensionen. Men her er det så, at den gensidige forsørgerpligt spænder ben. For hvis man er
samboende eller gift og modregnes max pga. forsørgerpligten, så kan dette ikke svare sig. Da man så
mister endnu mere af sin førtidspension, end man gør i forvejen. Da alt indkomst regnes ind. Og man så
efter skat og modregning kun vil have ca. 30 kr. tilbage til sig selv af hver 100 kr. tjent. Eller ja. Går i minus,
da der jo også kommer transport osv ind i regnskabet.
Men spørgsmålet er, hvis man flytter over i fleksjob ordningen, skal hele ens erstatnings udmåling så laves
på ny. Og risikerer man i så fald, at skulle tilbagebetale en del af erstatningen, eller miste den man
eventuelt får løbende? Selvom man reelt kun udnytter de samme 25 % eller måske endda mindre. Og
udregningen på fleksjob, vedr. erstatninger er, ifølge arbejdsskadestyrelsen anderledes, end på
førtidspension. Hvilket i værste fald kan betyde, at man samlet set er ringere stillet end ved at blive på sin
førtidspension. Og undlade at arbejde.
Så nu er jeg lidt nysgerrig på om andre kan svare mig på dette spørgsmål. For ifølge arbejdsskadestyrelsen
er der intet fortilfælde på dette. Og jeg tænker ikke nogen har megen lyst til at begive sig ud i det uvisse og
danne præcedens for det her. Og måske ende med at stå dårligere stillet økonomisk end ved at blive på sin
førtidspension og lade være med at arbejde.
Regeringen ønsker jo at give mulighed for at man, ved bedring i sin sygdom, kan vende tilbage til
arbejdsmarkedet. Man taler sågar om at revurdere en del sager/alle løbende.
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 58: Henvendelse af 24/11-16 fra Carina Leuenhagen Jensen om erhvervsevnetab
En del borger (førtidspensionister) vil måske også gerne, men de tør ganske enkelt ikke springe ud i det.
Både fordi hele processen er for lang og kringlet. Kommunerne har vidt forskellige holdninger til hvordan
det her skal gøres. Og trækker det i langdrag, med afprøvninger eller afviser muligheden helt.
Det burde jo være en formssag. Og ikke en sag man behøver ”belemre” rehabiliteringsteamet med. Da man
jo faktisk har konstateret, at borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat. Og man ønsker jo, i de
her tilfælde, at gå op af rangstigen og ikke ned. Og så er der forskellen vedr. hvilende førtidspension. Den er
forskellig fra den gamle ordning og til den nye. Hvor man før 2003 ikke kan frakendes sin førtidspension, så
kan man blive frakendt den på den nye. Her mener jeg at det er en usikkerhed, som mange simpelthen ikke
tør våge sig ud i. Trods de måske gerne vil prøve kræfter med et fleksjob i en tid. De ønsker simpelthen
sikkerhed for, at de senere kan gå tilbage på førtidspension. Uden at de skal gennem hele møllen igen.
Så altså.
Hvad sker der med de løbende erstatninger hvis man går fra førtidspension til fleksjob?
Har man tænkt sig at gøre processen mere gennemskuelig og mindre omstændig, for de som har et job på
hånden?
Har man tænkt sig at sikre førtidspensionister efter 2003 reglerne bedre, vedr. hvilende førtidspension? Så
de har samme muligheder, som førtidspensionister fra før 2003.
Med venlig hilsen
Carina Leuenhagen Jensen