BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 49
Offentligt

NOTAT

November 2016

Sanktioner til modtagere af kontanthjælp og uddan-

nelseshjælp

J.nr.

VOA/mgj/mek

1. Indledning

Dette notat belyser anvendelse af rådighedssanktioner efter ændringerne af sankti-

onsreglerne, i forbindelse med kontanthjælpsreformen der trådte i kraft per 1. janu-

ar 2014. Det betyder, at notatet både omfatter rådighedssanktioner givet til modta-

gere af kontanthjælp og af uddannelseshjælp. Notatet skal ses i sammenhæng med

Deloittes kvalitative analyse samt Beskæftigelsesministeriets effektanalyse, som

tilsammen bidrager til evalueringen af sanktionsområdet i forlængelse af kontant-

hjælpsreformen.

Det er formålet med dette notat at skabe et overblik over sanktionsområdet ved at

belyse omfanget af anvendelsen af sanktioner før og efter kontanthjælpsreformen,

herunder brugen af de nye sanktionstyper og forklaring af forskellene i anvendelse

af rådighedssanktioner i det tidligere og det nuværende regime.

Kommunale forskelle vil blive søgt belyst, ligesom det vil blive forsøgt forklaret,

hvorfor der er kommunale forskelle. Endvidere vil der blive set på forskellige

grupper af borgere, for at belyse, hvilke karakteristika de borgere, der modtager

flest sanktioner, har. Til sidst vil der blive set nærmere på gruppen af borgere, der

får gentagne sanktioner for at belyse, hvor mange sanktioner disse borgere får, og

om der er særlige karakteristika ved disse borgere.

Sanktionerne opgøres på hele år i perioden fra 2010 til 2014.

Faktaboks 1: Baggrundsoplysninger om sanktionstyper efter kontanthjælpsreformen

Sanktionstyper



Ophør af ydelse:

Hjælpen ophøres, hvis personen afviser et tilbud, eller har gentagen udeblivelser af et så betydeligt om-

fang, at det må sidestilles med en afvisning af tilbuddet.

Periodesanktion – manglende tilmelding/cv:

Der trækkes i hjælpen for det antal dage, hvor den ledige eksempelvis har

undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret.

Periodesanktion – udeblivelse fra samtale:

Der trækkes i hjælpen for det antal dage, hvor den ledige eksempelvis er

udeblevet fra en jobsamtale.

Periodesanktion – udeblivelse fra tilbud:

Der trækkes i hjælpen for det antal dage, hvor den ledige eksempelvis er ude-

blevet fra et tilbud.

Punktsanktion:

Der trækkes et beløb i hjælpen, svarende til tre dagssatser, for eksempelvis at have ophørt sit arbejde.

Skærpet rådighed:

Hjælpen stoppes i op til tre måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt

at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, og kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglen-

de vilje til at stå til rådighed. Personen modtager i denne periode kun hjælpen for de dage, hvor personen møder op i til-

bud, daglige samtaler eller daglige møder i jobcenteret.

Kilde: Jobindsats.dk

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Faktaboks 2: Baggrundsoplysninger om modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp samt

visitationskategori

Målgruppe

Kontant- og uddannelseshjælp er målrettet personer, der ikke kan forsøge sig selv eller deres familier.

Kontanthjælp gives til personer, som er 30 år og derover, samt personer under 30 år med en uddannelse. Uddannelseshjælp gives til

personer, som er under 30 år og som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Visitationskategori

Kontanthjælpsmodtagere skal visiteres som jobparat eller aktivitetsparat



Jobparat:

Hvis det vurderes at personen er i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågældende i stand

til at forsøge sig selv inden for tre måneder.

Aktivitetsparat:

Hvis det vurderes at personen ikke er i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør den pågæl-

dende i stand til at forsøge sig selv inden for tre måneder.

Uddannelseshjælpsmodtagere skal visiteres som uddannelsesparat, åbenlyst uddannelsesparat eller aktivitetsparat



Uddannelsesparat:

Personen vurderes – med den rette støtte og aktive indsats – at kunne påbegynde en uddannelse in-

den for ca. et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.

Åbenlyst uddannelsesparat:

Personen vurderes ikke at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte

og hjælp ift. at starte en på en uddannelse, som personen kan gennemføre på ordinære vilkår.

Aktivitetsparat:

Personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter og dermed har

behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre

denne på ordinære vilkår.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Anm.: Det er ikke muligt at modtage kontant – eller uddannelseshjælp, hvis ens ægtefælle kan forsørge en, eller hvis

man selv eller ens ægtefælle har en formue, som man kan leve af. Formuegrænsen ligger på 10.000 kr. per person.

1.1 Regelændringer med betydning for sanktionsområdet

Kontanthjælpsreformen vil som udgangspunkt videreføre de allerede gældende reg-

ler på sanktionsområdet i forbindelse med udeblivelser fra tilbud og samtaler, op-

hør af arbejde mv. Der indføres dog nogle ændringer til sanktionsreglerne.

Reglerne for sanktioner i forbindelse med udeblivelser fra tilbud og samtaler samt

sanktioner i forbindelse med ophør af arbejde, vil for en stor dels vedkommende

kunne gives til både kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere (den

nye målgruppe). Endvidere vil en sanktion til aktivitetsparate kontant – og uddan-

nelseshjælpsmodtagere være betinget af, at kommunen har udtømt alle rimelige

muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren, jf. aktivlovens § 35,

stk. 5.

Med kontanthjælpsreformen blev der indført to nye sanktionstyper:

1. Skærpet sanktion

2. Punktsanktion for manglende jobsøgning og joblog.

Med de nye sanktioner for manglende jobsøgning og joblog kan ledige pålægges en

punktsanktion, hvis de dels uden rimelig grund har udeladt at overholde aftaler om

jobsøgning og dels uden rimelig grund har udeladt at registrere sine jobsøgningsak-

tiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Skærpet sanktion kan gives, hvis en person gentagne gange uden rimelig grund har

udeladt at opfylde sin rådighedsforpligtelse og kommunen konkret vurderer, at per-

sonen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejds-

markedet.

Kontanthjælpsreformen stiller nye rådighedskrav til jobparate kontanthjælpsmod-

tagere samt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere i form af en skærpet

rådighedssanktion. De, der kan, men gentagne gange ikke står til rådighed for job

eller uddannelse, kan miste retten til hhv. kontant- eller uddannelseshjælp i op til 3

måneder.

Endvidere introduceres nye punktsanktioner for jobparate kontanthjælpsmodtagere,

som ikke opfylder kravene til hhv. jobsøgning og joblog, jf. aktivlovens § 39, stk. 7

hhv. stk. 8.

Derudover blev der indført en række lempelser for personer, der indenfor 6 uger

skal starte på fuldtidsarbejde, gå på barsel, overgå til efterløn eller folkepension

m.m. Denne gruppe skal ikke længere skal møde personligt op til samtaler i job-

centret, men i stedet kan mødet foregå telefonisk, digitalt eller via brev. Samtidig

har gruppen ikke længere pligt til at deltage i et tilbud om aktivering, men er ellers

omfattet af alm. rådighedsbetingelser. Regelændringerne kan have betydet færre

sanktioner til denne gruppe idet de ikke længere har pligt til at deltage i aktivering

og dermed ikke kan sanktioneres på denne baggrund.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

2. Sammenfatning

Dette kapitel opsummerer analysens hovedkonklusioner, som er beskrevet nærmere

i kapitel 3, 4 og 5.

Analysens hovedkonklusioner er følgende:



Færre sanktioneres efter kontanthjælpsreformen.

Sanktionsandelen blandt modtagere af kontant – og uddannelseshjælp, er faldet

med 4,3 pct. point i 2014 efter kontanthjælpsreformen (fra 20,9 pct. i 2013, til

16,6 pct. i 2014). Dette skyldes ikke mindst et væsentligt fald i antallet af perio-

desanktioner.

Mænd sanktioneres mere og hyppigere end kvinder.

21 pct. af de mandlige kontant – og uddannelseshjælpsmodtagere i 2014, havde

modtaget en sanktion i 2014. For kvinder er sanktionsandelen på knap 13 pct. i

2014. Endvidere har omkring 68 pct. af alle mænd, som har modtaget en sankti-

on i 2014, modtaget en gentagen sanktion i perioden januar 2013 – december

2014, mens det gælder for knap 59 pct. blandt kvinderne.

Uddannelseshjælpsmodtagere sanktioneres mere end kontanthjælpsmodtagere

Der blev givet knap 56.200 sanktioner til uddannelseshjælpsmodtagere i 2014,

svarende til 23,1 pct. Tilsvarende modtog kontanthjælpsmodtagere knap 41.800

sanktioner i 2014, svarende til 13,2 pct.

Unge sanktioneres mere og hyppigere end ældre.

Omkring 25 pct. af alle unge kontant – og uddannelseshjælpsmodtagere (16-24

år), modtog en sanktion i 2014. Blandt ældre (45+ år) var sanktionsandelen

mindre end 10 pct.

Begrænset anvendelse af de nye sanktioner.

De nye sanktionstyper, der omfatter skærpet rådighed samt punksanktioner i

forbindelse med manglende jobsøgning og joblog, er blevet anvendt i et be-

grænset omfang. Der er i 2014 givet 105 sanktioner af typen

skærpet rådighed,

samt 325 sanktioner vedr. de nye punktsanktioner.



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

3. Data på rådighedssanktioner

For at belyse udviklingen i det samlede antal rådighedssanktioner før og efter re-

formen er det nødvendigt at se på det samlet antal sanktioner for kontanthjælps- og

uddannelseshjælpsmodtagere efter reformen. Der vil dog også blive set på antallet

af rådighedssanktioner for de to ydelsesgrupper hver for sig.

3.1 Omfanget af sanktioner

Tabel 1 nedenfor viser det samlede antal rådighedssanktioner, samt andelen af

sanktionerede ledige, der blev givet til modtagere af kontant - og uddannelseshjælp

i perioden 2010 til 2014.

Antallet af rådighedssanktioner har generelt været stabilt fra 2010 frem til 2013. I

perioden er der dog sket et fald i andelen af ledige, der er blevet sanktioneret. Efter

kontanthjælpsreformens indførelse er der sket et markant fald fra 2013 til 2014 i

antallet af rådighedssanktioner, både i antal og i andel der sanktioneres,

jf. tabel 1.

Faldet i antallet af sanktioner i 2014 kan forklares med, at der under overskriften

”rimelige sanktioner” i aftalen om kontanthjælpsreformen blev aftalt, at kommu-

nerne fremover forud for en evt. sanktionering af aktivitetsparate modtagere af ud-

dannelseshjælp eller kontanthjælp i forbindelse udeblivelser skal have udtømt alle

rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen for at vurdere,

om der er en rimelig grund til udeblivelsen.

Tabel 1: Antal rådighedssanktioner til modtagere af kontant – og uddannelseshjælp i perioden

2010 – 2014.

Periode

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Jobindsats

Antal sanktioner i alt

137.794

140.276

134.879

134.299

97.986

Gnsn. antal sanktioner pr.

sanktioneret ledig

3,11

2,99

2,96

2,64

Andel sanktionerede ledige, pct.

23,6

23,9

22,1

20,9

16,6

Den sanktion, der hyppigst bliver givet, er periodesanktioner for udeblivelse fra til-

bud, både før og efter reformen. Periodesanktioner for udeblivelse fra tilbud udgør

cirka 2/3 af alle rådighedssanktionerne,

jf. tabel 2.

I 2014 er der givet 2.925 punktsanktioner,

jf. tabel 2,

heraf er 325 sanktioner givet

på baggrund af de nye punktsanktioner (svarende til 11 pct.). Disse nye punktsank-

tioner dækker over manglende registrering af joblog samt manglende jobsøgning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2: Antal rådighedssanktioner til modtagere af kontant – og uddannelseshjælp i perioden

2010 – 2014, fordelt på sanktionstype.

Periode

Ophør af

ydelse

8.734

6.919

5.702

4.623

4.167

105

Skærpet rådighed

Periode-

sanktion -

udeblivel-

se fra

samtale

16.390

21.105

21.549

22.394

17.175

Periode-

sanktion -

udeblivel-

se fra til-

bud

99.454

90.380

85.528

84.258

64.693

Periode-

sanktion -

mgl.

mel-

ding/cv

10.011

17.949

18.336

19.701

8.921

Punkt-

sanktion

3.205

3.923

3.764

3.323

2.925

Antal

sanktioner

i alt

137.794

140.276

134.879

134.299

97.986

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Jobindsats

Anm.: Ophør af ydelse: Hjælpen ophører, hvis en person afviser et tilbud, eller har gentagne udeblivelser af et så be-

tydeligt omfang, at det må sidestilles med en afvisning af tilbuddet. Skærpet rådighed: Hjælpen stoppes i en periode på

op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådig-

hed. Periodesanktion: Hjælpen trækkes for det antal dage, hvor den ledige er udeblevet fra tilbud hhv. samtale eller

har manglende tilmelding/cv/tjek af jobforslag. Punktsanktion: Sanktionen trækkes som et beløb i hjælpen for eksem-

pelvis at have ophørt med sit arbejde.

Punktsanktioner udgør en større andel af det samlede antal sanktioner efter vedta-

gelsen af kontanthjælpsreformen. Den nye sanktionstype efter reformen,

skærpet

rådighed,

er blevet benyttet i begrænset omfang (105 gange) og udgør således 0,1

pct. af alle sanktioner givet i 2014. De fleste sanktioner er givet til jobparate, som

har fået 47 sanktioner, mens aktivitetsparate har modtaget 25 sanktioner af typen

”skærpet rådighed” i løbet af 2014.

Tabel 3: Antal rådighedssanktioner af typen

skærpet sanktion

i 2014.

Visitationskategori

Jobparat

Aktivitetsparat

Uddannelsesparat

Åbenlys uddannelsesparat

Uoplyst

Kilde: Jobindsats

Antal sanktioner

Tabel 4 viser sanktionerne for de to ydelsesområder hver for sig i 2014. Størstede-

len af sanktionerne, der blev givet i 2014, er givet til modtagere af uddannelses-

hjælp til trods for, at der var godt dobbelt så mange fuldtidskontanthjælpsmodtage-

re i 2014, som der var uddannelseshjælpsmodtagere. Det afspejles også i andelen af

sanktionerede ledige, der er 13,2 pct. for kontanthjælpsmodtagere og 23,1 pct. for

uddannelseshjælpsmodtagere,

jf. tabel 4.

Tabel 4: Antal rådighedssanktioner til modtagere af kontant – og uddannelseshjælp (2014), for-

delt på sanktionstype.

Ydelse

Kontanthjælp

Uddannelses-

hjælp

Kilde: Jobindsats

Ophør af

ydelse

1.418

2.749

Skærpet

rådighed

Periodesanktion

- udeblivelse fra

samtale

8.532

8.643

Periode-

sanktion -

udeblivelse

fra tilbud

22.477

42.216

Periode-

sanktion -

mgl. tilmel-

ding/cv

7.785

1.136

Punktsanktion

1.519

1.406

Antal

sanktio-

ner i alt

41.802

56.184

Andel sank-

tionerede

ledige, pct.

13,2

23,1

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

3.2 Udviklingen i antallet af sanktioner fordelt på visitationskategori

3.2.1 Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Der ses kun på kontanthjælpsmodtagere, der er 30 år eller derover, da unge kon-

tanthjælpsmodtagere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse,

blev visiteret til uddannelseshjælp pr. januar 2014 som følge af kontanthjælpsre-

formen.

Antallet af sanktioner samt andelen af sanktionerede ledige blandt jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere er faldet efter kontanthjælpsreformen (tabel 5). Dette skyldes

ikke mindst et væsentligt fald i antallet af periodesanktioner,

jf. tabel 6.

Tabel 5: Antal rådighedssanktioner til jobparate kontanthjælpsmodtagere over 29 år (2010 -

2014).

Periode

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Jobindsats

Antal sanktioner

28.045

25.097

23.270

26.537

20.322

Gnsn. antal sanktioner

pr. sanktioneret ledig

2,62

2,39

2,31

2,33

2,07

Andel sanktione-

rede ledige, pct.

29,8

30,0

26,9

25,5

23,2

Tabel 6: Antal rådighedssanktioner til jobparate kontanthjælpsmodtagere over 29 år, fordelt på

sanktionstype (2010 - 2014).

Periode

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Jobindsats

Ophør af

ydelse

1.808

1.142

923

805

752

Skærpet

rådighed

Periodesanktion

- udeblivelse fra

samtale

3.506

3.575

3.452

3.647

Periode-

sanktion -

udeblivelse

fra tilbud

17.657

11.427

10.004

11.620

8.789

Periode-

sanktion -

mgl. tilmel-

ding/cv

4.064

7.934

7.902

9.491

6.795

Punktsanktion

1.010

1.019

989

974

1.043

Antal sanktioner i alt

28.045

25.097

23.270

26.537

20.322

2.898

Figur 1 viser brugen af de forskellige sanktionstyper for jobparate kontanthjælps-

modtagere i perioden 2010 - 2014. Af disse figurer fremgår det, at andelen af peri-

odesanktionen for udeblivelse fra tilbud, udgør knap 43 pct. af alle sanktioner i

2014.

Periodesanktioner for udeblivelse fra tilbud, udgør en faldende andel for jobparate

kontanthjælpsmodtagere, der er 30 år eller derover i perioden fra 2010 til 2011,

jf.

figur 1.

Dette skyldes ikke mindst faldet i antallet af periodesanktioner for udebli-

velse fra tilbud samt stigningen i antallet af periodesanktioner for mgl. tilmel-

ding/cv.

Den relative fordeling af sanktionstyperne for jobparate kontanthjælpsmodtagere

har været stabilt i perioden 2011 – 2014.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1: Den relative fordeling af rådighedssanktioner fordelt på sanktionstype for jobparate

kontanthjælpsmodtagere over 29 år (2010 – 2014).

100,0

90,0

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

2010

Kilde: Jobindsats

Ophør af ydelse

Periodesanktion - mgl. tilmelding/cv

Periodesanktion - udeblivelse fra samtale

Periodesanktion - udeblivelse fra tilbud

Punktsanktion

Skærpet rådighed

2011

2012

2013

2014

3.2.2 Uddannelsesparate uddannelsesmodtagere

Sanktionsandelen i 2014 blandt uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

(28,2 pct.) er noget større end jobparate kontanthjælpsmodtagere (23,2 pct.). Dette

skyldes ikke mindst på grund af, at sanktionsandelen er højere for unge ydelses-

modtagere end ældre, hvilket beskrives nærmere i afsnit 4.

Tabel 7: Antal rådighedssanktioner til uddannelsesparate og åbenlys uddannelsesparate, ud-

dannelseshjælpsmodtagere (2014).

Periode

2014

Kilde: Jobindsats

Antal sanktioner

43.899

Gnsn. antal sanktioner pr. sanktioneret ledig

3,05

Andel sanktionerede ledige, pct.

28,2

For de uddannelsesparate og åbenlys uddannelsesparate, udgør sanktionstypen ”pe-

riodesanktion – manglende tilmelding/cv” 2,5 pct. i 2014,

jf. figur 2.

Dette er væ-

sentlig mindre end jobparate kontanthjælpsmodtagere (33,4 pct.) i 2014,

jf. figur 1.

Årsagen hertil vurderes at være, at det med kontanthjælpsreformen blev aftalt, at

indsatsen for unge uden uddannelse fremover skal rettes mod uddannelse.

Af aftalen fremgår det således, at det kun er den mindre gruppe af åbenlyst uddan-

nelsesparate unge, der fremover skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet frem til

uddannelsesstart. De øvrige unge uden uddannelse, der har brug for en uddannel-

sesafklarende indsats, skal stå til rådighed for denne indsats. Dvs. der stilles ikke

længere krav om, at denne gruppe unge skal tilmelde sig jobcenteret som arbejds-

søgende og lægge deres cv på Jobnet. I stedet skal de stå til rådighed for den ind-

sats, kommunen tilbyder dem for at sikre, at de kommer i gang med en uddannelse,

herunder aktive tilbud og samtaler.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Da gruppen af unge, der ikke skal tilmelde sig jobcenteret som arbejdssøgende, ud-

gør cirka 80 pct. af alle uddannelsesparate, er der færre personer end tidligere, som

kan få en sanktion for manglende tilmelding og manglende cv. Det indebærer alt

andet lige, at der gives færre sanktioner i den specifikke kategori.

Figur 2: Den relative fordeling af rådighedssanktioner fordelt på sanktionstype for alle uddan-

nelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (2010 – 2014).

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Ophør af ydelse Skærpet rådighedPeriodesanktion - Periodesanktion - Periodesanktion - Punktsanktion

udeblivelse fra udeblivelse fra

mgl.

samtale

tilbud

tilmelding/cv

Kilde: Jobindsats

2014

3.2.3 Aktivitetsparate kontant

–

og uddannelseshjælpsmodtagere

Antallet af sanktioner blandt aktivitetsparate kontant – og uddannelseshjælpsmod-

tagere er faldet med knap 48 pct. 2014 i forhold til 2013. Tilsvarende er andelen af

sanktionerede ledige faldet fra 13,4 pct. til 8,9 pct.,

jf. tabel 8.

Tabel 8: Antal rådighedssanktioner til aktivitetsparate, kontant – og uddannelseshjælpsmodta-

gere (2010 - 2014).

Periode

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Jobindsats

Antal sanktioner

53.626

58.230

58.855

57.457

29.904

Gnsn. antal sanktioner pr. sanktioneret ledig

3,21

3,02

3,05

3,04

2,63

Andel sanktionerede ledige, pct.

13,7

15,0

14,2

13,4

8,9

Tabel 9: Antal rådighedssanktioner til aktivitetsparate, kontant – og uddannelseshjælpsmodta-

gere fordelt på sanktionstype (2010 - 2014).

Periode

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Jobindsats

Ophør af

ydelse

2.230

1.967

1.592

1.300

578

Skærpet

rådighed

Periodesanktion

- udeblivelse fra

samtale

6.610

11.085

12.405

13.114

Periode-

sanktion -

udeblivelse

fra tilbud

43.830

43.855

43.401

41.759

21.764

Periode-

sanktion -

mgl. tilmel-

ding/cv

390

544

564

554

179

Punktsanktion

556

779

893

730

479

Antal sanktioner i alt

53.626

58.230

58.855

57.457

29.904

6.879

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Udviklingen af rådighedssanktioner for aktivitetsparate kontant- og uddannelses-

hjælpsmodtagere viser, at periodesanktioner ifbm. udeblivelse fra samtale, udgør

en mindre andel fra 2010 til 2011,

jf. figur 3.

Ellers har udviklingen været stabilt i

perioden 2011 – 2014.

Tilsvarende har sanktionstypen

ophør af ydelse

udgjort en faldende andel blandt

aktivitetsparate i perioden 2010 – 2014,

jf. figur 3.

Figur 3: Den relative fordeling af rådighedssanktioner fordelt på sanktionstype for aktivitetspara-

te kontant – og uddannelseshjælpsmodtagere (2010 – 2014).

100,0

90,0

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

2010

Kilde: Jobindsats

Ophør af ydelse

Periodesanktion - mgl. tilmelding/cv

Periodesanktion - udeblivelse fra samtale

Periodesanktion - udeblivelse fra tilbud

Punktsanktion

Skærpet rådighed

2011

2012

2013

2014

3.2.4 Sanktionsandelen blandt kommunerne

Der er stor variation i sanktionsandelen blandt kommunerne. Dette gælder både for

kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Sanktionsandelen for kontanthjælpsmodtagere i 2014 var på 13,2 pct. i hele landet.

Ærø Kommune havde den laveste sanktionsandel blandt kontanthjælpsmodtagere i

2014 (1,5 pct.), mens Lemvig Kommune havde den højeste (31,2 pct.),

jf. bilag 2.

Tilsvarende var sanktionsandelen for uddannelseshjælpsmodtagere i 2014 på 23,1

pct. i hele landet. Her havde Samsø Kommune den laveste sanktionsandel i 2014

(4,5 pct.), mens Lemvig Kommune havde den højeste blandt uddannelseshjælps-

modtagere i 2014 (43,9 pct.),

jf. bilag 2.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

4. Karakteristika for personer, der modtager en sanktion

Som det fremgår af dette kapitel, er det ikke alle ydelsesmodtagere, der får lige

mange sanktioner. Der er en række karakteristika, der har betydning for, hvor ofte

en person sanktioneres. Som figur 4 nedenfor viser, får mænd oftere en rådigheds-

sanktion end kvinder.

Figur 4: Andelen af sanktionerede ledige fordelt på køn, 2010 – 2014.

35,0

30,0

25,0

2010

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Kvinder

Kilde: Jobindsats

2011

2012

2013

2014

Mænd

Figur 5 viser at den relative fordeling mellem kvinder og mænd har været meget

stabil i perioden 2010-2014. Blandt alle sanktionerede kontant- og uddannelses-

hjælpsmodtagere, modtager mænd ca. 2/3 af alle afgivne sanktioner.

Figur 5: Den relative fordeling af sanktionerede ledige fordelt på køn, 2010 – 2014.

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Kvinder

Kilde: Jobindsats

2010

2011

2012

2013

2014

Mænd

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6 viser, at yngre ydelsesmodtagere generelt oftere sanktioneres end ældre

ydelsesmodtagere. Ligeledes fremgår det af figur 7, at knap 64 pct. af alle sanktio-

ner givet til kontant – og uddannelseshjælpsmodtagere i 2014, blev givet til ydel-

sesmodtagere mellem 16-29 år. Endvidere har andel af sanktionerede ledige været

faldende for alle aldersgrupper fra 2010 til 2014.

Figur 6: Andelen af sanktionerede ledige fordelt på alder, 2010 – 2014.

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år

Kilde: Jobindsats

2010

2011

2012

2013

2014

65+ år

Den relative fordeling mellem aldersgrupperne har generelt været relativt stabil

gennem perioden 2010 – 2014,

jf. figur 7.

Figur 7: Den relative fordeling af sanktionerede ledige fordelt på alder, 2010 – 2014.

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

16-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år

Kilde: Jobindsats

2010

2011

2012

2013

2014

65+ år

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Af figur 8 fremgår det, at efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande

generelt sanktioneres i højere grad end indvandrere. Sanktionsandelen har for alle

herkomstgrupper været faldende siden 2011. Dette er mest markant for personer

med dansk oprindelse, hvor sanktionsandelen er faldet med knap 8 pct. point.

Figur 8: Andelen af sanktionerede ledige fordelt på herkomst, 2010 – 2014.

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Personer med dansk

oprindelse

Kilde: Jobindsats

2010

2011

2012

2013

2014

Indvandrere fra

vestlige lande

Efterkommere fra

vestlige lande

Indvandrere fra ikke- Efterkommere fra

vestlige lande

ikke-vestlige lande

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

5. Gentagne sanktioner

Dette afsnit ser på gentagne sanktioner. Det betyder, hvor mange af de personer,

der har fået en sanktion i 2014, som også tidligere har fået en sanktion i perioden

(januar 2013 – december 2014), og hvor mange sanktioner de i alt har fået.

5.1 Personer der har fået sanktioner flere gange

I 2014 var der 36.673 modtagere af kontant – og uddannelseshjælp, der modtog en

sanktion hvoraf 23.690 personer modtog mere end én sanktion, svarende til knap 2

ud af 3, der modtog en sanktion blev sanktioneret mere end én gang.

Tabel 10 viser hvor mange kontant – og uddannelseshjælpsmodtagere, der modtog

en sanktion i 2014, fordelt på antal modtagne sanktioner i året. Dvs. at der er 4.077

personer, der modtog en sanktion i 2014 og har i alt modtaget 3 sanktioner i perio-

den januar 2013 – december 2014.

Tabel 10: Antal personer som har fået en sanktion i 2014, fordelt på antal sanktioner i perioden

januar 2013 – december 2014.

Antal personer

1 sanktion

2 sanktioner

3 sanktioner

4 sanktioner

5 sanktioner

Flere end 5 sanktioner

12.983

6.683

4.077

2.879

2.027

8.024

Andel i pct.

35,4

18,2

11,1

7,9

5,5

21,9

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer. Tallene er ikke tilgængelige på jobindsats.

5.2 Hvem får mere end en sanktion?

67,5 pct. af alle mænd, der har modtaget en sanktion i 2014, har modtaget mere end

én sanktion i perioden januar 2013 – december 2014. For kvinder er det en smule

mindre end mænd (59,2 pct.).

Tabel 11: Antal og andel gentagne sanktioner fordelt på køn.

Antal personer sanktioneret

Kvinder

Mænd

12.726

23.947

Antal personer med

mere end én sanktion

7.531

16.159

Andel personer med mere end

én sanktion, pct.

59,2

67,5

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer. Tallene er ikke tilgængelige på jobindsats.

Efterkommere (både fra vestlige og ikke-vestlige lande) og personer med dansk

herkomst, har den højeste andel af personer med gentagne sanktioner. Blandt de

indvandrere fra vestlige lande, der har modtaget en sanktion i 2014, da har 57,9 pct.

af dem modtaget gentagne sanktioner. Dette er den laveste andel på tværs af her-

komst.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 12: Antal og andel gentagne sanktioner fordelt på herkomst.

Antal personer

sanktioneret

Dansk

Indvandrere fra vestlige lande

Efterkommere fra vestlige lande

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Efterkommere fra ikke-vestlige lande

26.503

1.113

163

6.828

2.066

Antal personer med mere

end én sanktion

17.278

644

106

4.250

1.412

Andel personer med mere end

én sanktion, pct.

65,2

57,9

65,0

62,2

68,3

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer. Tallene er ikke tilgængelige på jobindsats.

De ældste kontanthjælpsmodtagere har den laveste andel af personer, der har mod-

taget mere end en sanktion,

jf. tabel 13.

Tabel 13 viser, at andelen der modtager mere end én sanktion er faldende med al-

deren. Jo højere alderen, jo færre modtagere af gentagne sanktioner.

Tabel 13: Antal og andel gentagne sanktioner fordelt på alder.

Antal personer sanktioneret

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-49 år

60-64 år

3.524

10.309

6.331

4.395

3.449

2.985

2.592

1.740

953

390

Antal personer med mere

end én sanktion

2.236

7.123

4.381

2.804

2.123

1.834

1.549

970

493

176

Andel personer med mere end

én sanktion, pct.

63,5

69,1

69,2

63,8

61,6

61,4

59,8

55,7

51,7

45,1

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer. Tallene er ikke tilgængelige på jobindsats.

Tabel 14 viser antal personer, der har modtaget en sanktion og antal personer med

gentagne sanktion, fordelt på visitationskategori. Uddannelsesparate modtager ofte-

re mere end én sanktion end de øvrige. 70,9 pct. af de uddannelsesparate har mod-

taget mere end én sanktion.

Tabel 14: Antal og andel gentagne sanktioner fordelt på visitationskategori.

Antal personer

sanktioneret

Aktivitetsparat

Jobklar

Uddannelsesparat

Åbenlys uddannelsesparat

Uoplyst

11.055

10.912

10.481

3.989

236

Antal personer med mere

end én sanktion

7.091

6.583

7.433

2.480

103

Andel personer med mere end

én sanktion, pct.

64,1

60,3

70,9

62,2

43,6

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer. Tallene er ikke tilgængelige på jobindsats.

5.3 Hvor lang tid går der mellem gentagne sanktioner

Det gennemsnitlige antal dage mellem 2 sanktioner er 56 dage dvs. knap 2 måne-

der, blandt de personer, der har modtaget gentagne sanktioner. Kvinder med gen-

tagne sanktioner modtager i gennemsnittet en sanktion hver 59.dage mens mænd

med gentagne sanktioner i gennemsnittet modtager en sanktion hver 55.dage,

jf. fi-

gur 9.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 9: Det gennemsnitlige antal dage fra forrige sanktion, fordelt på køn (januar 2013 - decem-

ber 2014).

Kvinder

Mænd

Gnsn. antal dage fra forrige sanktion

Kilde: Egen beregninger på sanktionsdata fra de kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer. Tallene er ikke

tilgængelige på jobindsats.

Samlet

Figur 10 viser at unge modtagere af kontant - og uddannelseshjælp bliver i gen-

nemsnittet sanktioneret hyppigere end ældre. Dette gælder især for personer i al-

dersgruppen 16-19 år. Blandt de personer, der har modtaget mere end en sanktion,

da bliver personer i aldersgruppen 16-19 år (i gennemsnittet) sanktioneret hver 29

dage. Tilsvarende bliver personer i aldersgruppen 60-64 år kun sanktioneret hver

105 dage.

Figur 10: Det gennemsnitlige antal dage fra forrige sanktion, fordelt på alder (januar 2013 - de-

cember 2014).

120

100

16-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

Gnsn. antal dage fra forrige sanktion

Kilde: Egen beregninger på sanktionsdata fra de kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer. Tallene er ikke

tilgængelige på jobindsats.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Der er en del kommunal variation på det gennemsnitlige antal dage fra forrige

sanktion. Blandt de personer, der har modtaget mere end én sanktion i Lemvig

Kommune, da bliver personerne i gennemsnittet sanktioneret hver 27. dage. Tilsva-

rende bliver der på Fanø givet en sanktion hver 143. dage, blandt de personer, der

har modtaget mere end én sanktion,

jf. bilag 1.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

–

Gentagne sanktioner fordelt på kommuner

Tabel 1: Det gennemsnitlige antal dage fra forrige sanktion i perioden januar 2013 – december

2014 fordelt på kommuner.

Kommune

Lemvig

Struer

Morsø

Allerød

Slagelse

Odder

Hedensted

Faaborg-Midtfyn

Skive

Ringkøbing-Skjern

Thisted

Kolding

Lolland

Billund

Mariagerfjord

Norddjurs

Bornholm

Vesthimmerland

Ikast-Brande

Favrskov

Rudersdal

Vordingborg

Jammerbugt

Odsherred

Nordfyn

Esbjerg

Vejen

Langeland

Lyngby-Taarbæk

Skanderborg

Holstebro

Brønderslev

Aalborg

Hjørring

Frederikshavn

Horsens

Hvidovre

Halsnæs

Sønderborg

Assens

Fredericia

Guldborgsund

Varde

Brøndby

Køge

Haderslev

Herning

Gribskov

Svendborg

Samsø

Egedal

Det gennemsnitlige antal dage fra forrige sanktion

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Glostrup

København

Randers

Gladsaxe

Rødovre

Sorø

Middelfart

Næstved

Kerteminde

Hørsholm

Hillerød

Viborg

Kalundborg

Århus

Gentofte

Roskilde

Lejre

Tønder

Holbæk

Ishøj

Faxe

Odense

Greve

Vallensbæk

Rebild

Frederiksberg

Nyborg

Herlev

Solrød

Silkeborg

Aabenraa

Frederikssund

Furesø

Vejle

Albertslund

Høje Tåstrup

Ballerup

Helsingør

Ringsted

Dragør

Tårnby

Stevns

Fredensborg

Syddjurs

Ærø

Fanø

Læsø

101

103

106

113

114

116

121

131

142

143

Kilde: Egen beregninger på sanktionsdata fra de kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer. Tallene er ikke

tilgængelige på jobindsats.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2

–

Rådighedssanktioner fordelt på kommuner

Figur 1: Andelen af sanktionerede kontanthjælpsmodtagere fordelt på kommuner (2014).

Ærø

Silkeborg

Hørsholm

Gentofte

Furesø

Allerød

Fredensborg

Samsø

Norddjurs

Hillerød

Rødovre

Herning

Svendborg

Haderslev

Brønderslev

Aarhus

Aalborg

Glostrup

Dragør

Viborg

Helsingør

Vejle

Horsens

Lyngby-Taarbæk

Nyborg

Egedal

Fredericia

Faaborg-Midtfyn

Fanø

Assens

Roskilde

Ballerup

Hvidovre

Tårnby

Kolding

Vordingborg

Køge

Odense

Gribskov

Ishøj

Holstebro

Bornholm

Randers

Odder

Hjørring

Middelfart

Faxe

Vallensbæk

Halsnæs

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

45,0

Andel sanktionerede ledige, pct.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Syddjurs

Herlev

Nordfyns

Frederiksberg

Esbjerg

Stevns

Skanderborg

Høje-Tåstrup

Thisted

Kerteminde

Ringsted

Lejre

Frederikssund

Rebild

Guldborgsund

Hele landet

Favrskov

Tønder

Rudersdal

Albertslund

Ringkøbing-Skjern

Vejen

Lolland

Vesthimmerland

Brøndby

Sorø

Kalundborg

Slagelse

Næstved

Jammerbugt

Greve

Gladsaxe

Ikast-Brande

Frederikshavn

Mariagerfjord

Holbæk

Hedensted

Struer

Varde

Langeland

København

Solrød

Sønderborg

Odsherred

Billund

Aabenraa

Skive

Morsø

Lemvig

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

45,0

Andel sanktionerede ledige, pct.

Kilde: Jobindsats

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2: Andelen af sanktionerede uddannelseshjælpsmodtagere fordelt på kommuner (2014).

Samsø

Herning

Solrød

Ærø

Viborg

Brønderslev

Hørsholm

Middelfart

Vejle

Lejre

Nyborg

Rebild

Horsens

Allerød

Ballerup

Mariagerfjord

Odder

Thisted

Fredensborg

Roskilde

Holstebro

Faxe

Gentofte

Skanderborg

Silkeborg

Fredericia

Svendborg

Aarhus

Helsingør

Hedensted

Vordingborg

Syddjurs

Høje-Tåstrup

Guldborgsund

Furesø

Dragør

Stevns

Rudersdal

Herlev

Frederikssund

Assens

Nordfyns

Frederikshavn

Odense

Kerteminde

Tønder

Ringsted

Glostrup

Aalborg

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

45,0

Andel sanktionerede ledige, pct.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Rødovre

Fanø

Albertslund

Sorø

Norddjurs

Hillerød

Langeland

Næstved

Faaborg-Midtfyn

Struer

Bornholm

Frederiksberg

Vallensbæk

Jammerbugt

Lyngby-Taarbæk

Kalundborg

Haderslev

Randers

Favrskov

Hele landet

Billund

Køge

Varde

Greve

Egedal

Vejen

Esbjerg

Ringkøbing-Skjern

Hvidovre

Gladsaxe

Odsherred

Halsnæs

Tårnby

Gribskov

Hjørring

Skive

Holbæk

Aabenraa

Kolding

Brøndby

Ikast-Brande

Morsø

Vesthimmerland

Lolland

Ishøj

Slagelse

Sønderborg

København

Lemvig

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

35,0

40,0

45,0

Andel sanktionerede ledige, pct.

Kilde: Jobindsats