BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Kvalitativ analyse af

sanktioner på kontant-

og uddannelseshjælps-

området

Maj 2016

Rapport

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning

1.1

1.2

1.3

Formål og temaer i den kvalitative analyse

Anvendt datagrundlag og metode

Læsevejledning

Sammenfatning

Regelgrundlag og brug af sanktioner

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Periodesanktioner

Punktsanktioner

Ophørssanktion

Ændrede regler efter kontanthjælpsreformen

Omfanget af og udviklingen i brugen af sanktioner

Delkonklusion

Organisering

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

Rådigheds- og sanktionsprocessen

Fordeling af opgavevaretagelsen mellem jobcenter og ydelsescenter

Videndeling og dataflow

Central og decentral organisering

Erfaringer med central og decentral organisering

Delkonklusion

Administration

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

Sanktionsprocessens varighed og sanktionernes størrelse

Formidling og vejledning ved partshøring og afgørelse

Ledelsesfokus

Rimelige grunde

Kontakt med de aktivitetsparate

Delkonklusion

Virkning af sanktioner

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

Virkning samlet set

Virkning på rådighed og beskæftigelse

Præventiv virkning

Virkning for forskellige grupper borgere

Sammenhæng mellem virkning og organisering

Delkonklusion

De to nye sanktioner

7.1

7.2

7.3

Punktsanktion i forbindelse med manglende anvendelse af joblog og

overholdelse af aftaler vedrørende jobsøgning

Skærpet sanktion

Delkonklusion

Bilag A Segmentering

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Kontakt

Spørgsmål vedrørende denne rapports indhold kan stilles til:



Andreas Nikolajsen, partner, tlf. 30 93 40 68



Christine Schmitz, manager, tlf. 30 93 46 93.

Om Deloitte Consulting – fra ide til virkelighed

Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomi-

styring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den pri-

vate sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter

i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering.

Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer kon-

sulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores

kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver.

Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af konto-

rer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegræn-

ser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og

i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver.

Deloitte Consulting

Tlf. 36 10 20 30

Fax 36 10 20 40

[email protected]

deloitte.dk

Besøgsadresse

Weidekampsgade 6

2300 København S

Postadresse

Deloitte Consulting

Postboks 1600

0900 København

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

Med kontanthjælpsreformen blev sanktionsreglerne ændret. Ifølge aftaletek-

sten var formålet med ændringerne at indføre et mere målrettet og effektivt

rådigheds- og sanktionssystem, hvor sanktionsreglerne bruges effektivt og på

en måde, så det er tydeligt for den enkelte, at der er et klart rådighedskrav for-

bundet med at modtage kontant- eller uddannelseshjælp. For udsatte kon-

tanthjælpsmodtagere skal sanktionerne bruges på en måde, der tager højde

for, at de ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der stilles.

Med afsæt i ændringerne af sanktionssystemet i forlængelse af kontanthjælpsreformen og

med ønsket om at få opdateret videngrundlaget om kommunernes brug af sanktioner på

kontanthjælpsområdet har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bedt Deloitte gen-

nemføre en kvalitativ analyse, der afdækker, hvordan sanktioner administreres og vurderes

at virke i kommunerne, og hvad der kan forklare kommunernes forskellige brug af sanktio-

ner.

Analysen bidrager til at opdatere videngrundlaget om sanktionsområdet og til kvalitativt at

evaluere af virkningerne af de nye sanktioner, jf. aftalen om kontanthjælpsreformen.

1.1

Formål og temaer i den kvalitative analyse

Formålet med denne kvalitative analyse er at skabe viden om administrationen og virknin-

gerne af rådighedssanktioner. Sanktionsområdet er bredt defineret i analysen, så der er og-

så fokus på, hvornår der er forskel på kommunernes brug af sanktioner, herunder i forhold til

om nogle kommuner bruger administrative tiltag, har en særlig organisering eller gør andet,

der medvirker til, at de har et lavt henholdsvis et højt antal sanktioner.

På den baggrund er analysen gennemført med fokus på tre overordnede temaer:

1) Organisering

2) Administration

3) Virkning af sanktioner.

Der ses særskilt på de to nye sanktioner; skærpet sanktion og punktsanktioner i forhold til

joblog og aftale om jobsøgning.

Temaet om organisering handler om kommunernes organisering af opgavevaretagelsen i

rådigheds- og sanktionsprocessen, videndeling og dataflow i rådigheds- og sanktionspro-

cessen og kommunernes erfaring med central og decentral tilrettelæggelse af opgavevare-

tagelsen.

Temaet om administration handler om sanktionsprocessens varighed, sanktionernes størrel-

se, formidling og vejledning ved partshøring og afgørelser, ledelsesfokus, rimelige grunde og

kontakten med de aktivitetsparate.

Temaet om sanktioners virkning handler om kommunernes og borgernes vurdering af den

samlede virkning af sanktioner, virkning i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og rådigheds-

opfyldelse, præventiv virkning og virkning i forhold til specifikke målgrupper – og sammen-

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

hæng mellem kommunens administrative praksis og brug af sanktioner og kommunens vur-

dering af virkninger af sanktioner.

Foruden de tre temaer afdækkes kommunernes administration og erfaringer med de to nye

sanktioner: Skærpet sanktion og punktsanktioner i forhold til joblog og aftaler om jobsøgning.

1.2



Anvendt datagrundlag og metode

Datagrundlaget og anvendt metode for denne analyse er følgende:

Besøg i fire kommuner, hvor der er gennemført semistrukturerede interview a 1-1�½ ti-

mes varighed (enkelt eller fokusgruppe) med jobcenterchefen og eventuelle ledere af

kontant- og uddannelseshjælpsområdet, ydelseschefen, sagsbehandlere fra jobcentret,

medarbejdere fra ydelsesafdelingen og medarbejdere fra kommunale tilbud. De fire

kommuner er udvalgt på baggrund af en stratificering, der tager hensyn til antal sanktio-

ner, kommunernes indbyggertal, klynge og den geografiske spredning. De udvalgte job-

centre er Frederiksberg, Sorø, Svenborg og Aabenraa kommuner.

Otte telefoninterview af cirka en times varighed (semistrukturerede) med jobcenterchefer

eller ledere af kontant- og uddannelseshjælpsområdet.

Tolv telefoninterview af 15-20 minutters varighed (semistrukturerede) med borgere, der

enten har fået en sanktion, eller hvor en negativ hændelse alligevel ikke har udløst en

sanktion.

Elektronisk survey blandt alle landets jobcentre og ydelsescentre. 51 jobcentre og 65

ydelsescentre har besvaret surveyen. Samlet dækker besvarelserne 73 kommuner, hvil-

ket svarer til en besvarelsesprocent på 80.

Sagsgennemgang af 60 sager, hvor der er indtruffet en negativ hændelse, der har med-

ført udsendelse af partshøringsbrev. I 41 af sagerne er sanktionen gennemført, og i 19

af sagerne er sanktionen ikke gennemført. De 60 sager er indhentet i de fire besøgs-

kommuner.

Gennemgang af informationsmateriale, partshøringsbreve, afgørelsesbreve og bereg-

ningsoversigter fra fire kommuner.

Deskresearch af lovgrundlag, praksisundersøgelser mv.

Tal og data fra jobindsats.dk.

De to øvrige analyser – effektanalysen og den deskriptive analyse – der er gennemført

samtidig med denne kvalitative analyse.



Alle interview er dokumenteret, kodet og behandlet i et kvalitativt databehandlingsprogram.

Ligeledes er alle tekstfelter fra surveyen kodet i det kvalitative databehandlingsprogram.

1.3

Læsevejledning

Analysen er bygget op, så der indledningsvis i kapitel 2 gives et samlet resume af analysens

hovedresultater og konklusioner. I kapitel 3 gives en kort beskrivelse af sanktionsreglerne,

og omfanget af sanktioner belyses. I kapitel 4 behandles kommunernes organisering, hvor

der ses på organisering af rådigheds- og sanktionsprocessen, videndeling, dataflow og

kommunernes erfaring med central og decentral opgavevaretagelse. I kapitel 5 analyseres

kommunernes administration på sanktionsområdet. Der ses på fem udvalgte områder: 1)

kortlægning af varigheden fra forseelse til sanktion og en opgørelse af sanktionernes størrel-

se, 2) ledelsesfokus, 3) formidling og vejledning ved partshøring og afgørelse, 4) rimelige

grunde og 5) kontakten med de aktivitetsparate. I kapitel 6 analyseres virkningen af sanktio-

ner, og i kapitel 7 afdækkes kommunernes brug af og erfaringer med de to nye typer sankti-

oner: 1) skærpet sanktion og 2) Punktsanktion i forbindelse med manglende anvendelse af

joblog og overholdelse af aftaler vedrørende jobsøgning.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

2. Sammenfatning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har bedt Deloitte gennemføre en

kvalitativ analyse af kommunernes brug af sanktioner på kontant- og uddan-

nelseshjælpsområdet. Hovedformålet med analysen er at undersøge kommu-

nernes organisering, administration og vurdering af virkning af rådigheds-

sanktioner, herunder hvad der kan være medvirkende forklaringer på et lavt

eller et højt sanktionsomfang.

Det overordnede formål med sanktionssystemet er at sikre, at personer lever op til de krav,

der er forbundet med at modtage kontant- eller uddannelseshjælp. Sanktionsreglerne på

kontant- og uddannelseshjælpsområdet blev senest ændret med kontanthjælpsreformen,

som trådte i kraft 1. januar 2014. Intentionen med ændringerne var at opnå et mere målrettet

og effektivt sanktionssystem, hvor der også tages højde for, at personer med komplekse

problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.

Nærværende analyse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kom-

muner kombineret med dataindsamling i 12 kommuner, herunder dybdegående heldagsbe-

søg i fire kommuner og yderligere uddybende interviews med otte kommuner. Derudover er

der gennemført en gennemgang af 60 borgersager og foretaget interviews med 12 borgere.

Deloitte har foretaget en inddeling af kommunerne i tre segmenter, der afspejler kommuner-

nes sanktionsomfang

. De tre segmenter er 1) kommuner, der sanktionerer mere end gen-

nemsnittet, 2) kommuner, der sanktionerer på niveau med gennemsnittet og 3) kommuner,

der sanktionerer mindre end gennemsnittet. Segmenteringen bruges til at vise hvilke sam-

menhænge, der er mellem sanktionsomfanget i kommunerne og deres organisering, admini-

stration og vurdering af virkning.

Dette kapitel indeholder en kort sammenfatning af analysens hovedresultater. De beskrevne

resultater er dokumenteret og uddybende beskrevet i de efterfølgende kapitler. De beskrev-

ne hovedresultater er et resume af de vigtigste resultater på tværs af analysen. Hovedresul-

taterne er samlet under følgende overskrifter:



Virkning af sanktioner.

Her ses på kommunernes vurdering af sanktioners virkning.

Ledelsesfokus, retningslinjer, arbejdsgangsbeskrivelser og vurdering af rimelige

grunde.

Her ses der på forskellige perspektiver af kommunernes administration.

Karakteristika for kommuner, der sanktionerer mere end gennemsnittet.

Her ses

der på hvilke kendetegn, der knytter sig til kommuner med et højt sanktionsomfang.

Sagsbehandlingsvarighed og sanktionsbeløbets størrelse.

Her ses der på varighed

fra start til slut i et sanktionsforløb og omfanget af sanktionsbeløbet.

Dataflow – manuelt håndtering af data i sanktionsprocessen.

Her ses der på da-

taflowet og overgange mellem it-systemer i sanktionsprocessen.



Inddelingen i de tre segmenter er foretaget på baggrund af, om kommunen signifikant afviser på en række nøgletal

på kontant- og uddannelseshjælpsområdet. Nøgletallene, der ligger til grund for segmenteringen, er sanktionsraten,

aktiveringsgraden, antal samtaler og andelen af aktivitetsparate. Segmenteringen er uddybende beskrevet i bilag.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren



Kontakt til de aktivitetsparate inden sanktionering og de to nye sanktionstyper.

Her

ses der på kommunernes implementering af nogle af de nye regler fra kontant-

hjælpsreformen.

Hovedresultaterne er beskrevet i det følgende.

Virkning af sanktioner

Analysen viser helt grundlæggende, at kommunerne vurderer, at sanktioner har en positiv

virkning i forhold til opfyldelse af rådighed og arbejdsmarkedstilknytning. 90 procent af kom-

munerne vurderer i høj eller nogen grad, at brug af sanktioner er rådighedsfremmende, og

71 procent vurderer i høj eller nogen grad, at sanktioner har en positiv betydning for ar-

bejdsmarkedstilknytningen. Endvidere vurderer 66 procent, at sanktioner har en præventiv

virkning. Kommunerne vurderer endvidere, at virkningen i særlig grad gør sig gældende for

de åbenlyst uddannelsesparate, de uddannelsesparate og de jobparate. I de tilfælde, hvor

sanktioner virker i forhold til de aktivitetsparate, kan det fx dreje sig om at genetablere kon-

takten, når hjælpen stoppes.

Analysen viser også, at der er tendens til en positiv sammenhæng mellem virkning og dels

øget brug af sanktioner og dels øget centralisering af opgavevaretagelsen i job- og ydelses-

centret. Deloitte vurderer på baggrund af surveyen og kortlægningen i 12 kommuner, at

denne sammenhæng afspejler, at øget centralisering medfører en mere konsekvent og ens-

artet administrativ praksis, hvilket resulterer i både øget brug af sanktioner og en opfattelse

af øget virkning.

Ledelsesfokus, retningslinjer, arbejdsgangsbeskrivelser og vurdering af rimelige

grunde

Dernæst er det i forhold til kommunernes administration på sanktionsområdet væsentlige

analyseresultater, at der på tværs af kommunerne er et begrænset ledelsesfokus på brugen

af sanktioner. at der på tværs af kommunerne er et begrænset ledelsesfokus på brugen af

sanktioner, og at der er forskellige vurderinger af, hvor let det er at foretage vurdering af de

forskellige typer af rimelige grunde. Det ses i analysen ved:



At under halvdelen af kommunerne vurderer i høj eller nogen grad, at sanktionsområdet

har et særligt politisk fokus, 26 procent af jobcentrene oplyser, at sanktioner indgår i den

løbende ledelsesinformation, og 19 procent af kommunerne angiver, at de foretager sy-

stematisk opfølgning på brugen af sanktioner.

At 85 procent af jobcentrene oplyser, at der er retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser

for vejledning og information, og 60 procent peger på, at der er retningslinjer og arbejds-

gangsbeskrivelser for vurdering af rimelige grunde.

At mere end 90 procent af jobcentrene angiver, at barsel og ferie er lette at vurdere som

rimelige grunde. Til sammenligning vurderer 60 procent af joncentrene det samme om i

forhold til manglende fremmøde som følge af sygdom og pasning af barn.



Deloitte vurderer på baggrund af analyserne, at det begrænsede ledelsesfokus er medvir-

kende til at begrænse omfanget af sanktioner. Deloitte vurderer endvidere, at der kunne op-

nås en mere effektiv og ensartet brug af sanktionssystemet ved at mobilisere et øget ledel-

sesfokus på området. Endelig vurderer Deloitte, at kommunernes forskellige opfattelse af, i

hvilken grad det er let at foretage en vurdering af forskellige typer af rimelige grunde, er en

konsekvens af begrænset ledelsesfokus og en af forklaringerne på variationen i omfanget af

sanktioner på tværs af kommunerne.

Karakteristika for kommuner, der sanktionere mere end gennemsnittet

Analysen viser, at det segment af kommuner, der sanktionerer mere end gennemsnittet, helt

gennemgående adskiller sig fra de øvrige kommuner på en 5 områder:

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren



Disse kommuner vurderer i højere grad at sanktioner virker – både i forhold til opfyldelse

af rådighed, arbejdsmarkedstilknytning og præventivt.

Disse kommuner har i højere grad tilrettelagt en øget centralisering af varetagelsen af

visse typer af opgaver i sanktionsprocessen. Øget centralisering drejer sig både om rent

administrative opgaver, fx udsendelse af partshøringsbreve og indstilling til sanktion, og

opgaver, som kræver en socialfaglig vurdering, fx vurdering af rimelige grunde.

Disse kommuner både har og anvender i højere grad arbejdsgange og retningslinjer på

området og har også et styrket ledelsesfokus på brug af sanktioner.

Disse kommuner vurderer i højere grad, at det er let for sagsbehandlerne at foretage en

socialfaglig vurdering af de sværeste typer af rimelige grunde (sygdom og pasning af

barn).

Disse kommuner har i højere grad implementeret de to nye sanktionstyper (skærpet

sanktion og punktsanktion i forbindelse med manglende anvendelse af joblog og over-

holdelse af aftaler vedrørende jobsøgning) samt indført arbejdsgange i forbindelse med

de nye krav til partshøring af aktivitetsparate.



Resultaterne for segmentet af kommuner, der sanktionerer mere end gennemsnittet, anses

derfor som et udtryk for en klar positiv sammenhæng mellem sanktionsomfang og en mere

formaliseret tilgang til og et mere fokuseret brug af sanktionssystemet for kontant- og ud-

dannelseshjælpsmodtagere.

I forhold til sammenhængen mellem sanktionsomfanget og øget centralisering vurderer De-

loitte, at det har væsentlig betydning, at faglige opgaver såsom vurdering af rimelige grunde

indgår i centraliseringen, fordi det i sig selv medfører øget fokus på opgaveløsningen, og

fordi kommunen undgår, at sagen midt i processen skifter hænder fra en administrativ funk-

tion til en sagsbehandler.

De to øvrige segmenter – det vil sige kommuner, der sanktionerer mindre end gennemsnittet

eller på niveau med gennemsnittet – adskiller sig ikke lige så markant og gennemgående fra

hinanden. Det vil sige, at kommuner, der sanktionerer mindre end gennemsnittet ligger tæt-

tere på de kommuner, der sanktionerer på gennemsnitsniveau, end de kommuner, der sank-

tionere mere end gennemsnittet.

Sagsbehandlingsvarighed og sanktionsbeløbets størrelse

På baggrund af en gennemgang af 60 sager viser undersøgelsen, at hele processen – fra en

forseelse finder sted, til en sanktion udmøntes i form af reduceret udbetaling af hjælpen – i

gennemsnit varer 34 dage. De 34 dages sagsbehandlingstid dækker over 13 dage i jobcen-

tret og 21 dage i ydelsescentret. Grunden til, at det er perioden fra afgørelse til udmøntning,

der varer længst tid, er, at udmøntningen sker sammen med den månedlige udbetaling af

hjælpen. Derfor er udmøntningstidspunktet afhængig af, om processen kan afsluttes inden

månedens udbetaling forfalder.

Den gennemsnitlige sanktionsstørrelse er i denne analyse opgjort til ca. 2.000 kr. Sanktions-

beløbets størrelse afhænger af forseelsens type og ydelsen. Derfor varierer størrelsen på

tværs af målgrupper og fra sag til sag. I de 20 procent af sagerne, hvor der er registreret de

mindste sanktionsbeløb, udgør sanktionsbeløbet i gennemsnit 230 kr. Der er således et op-

mærksomhedspunkt i forhold til, om der er en relevant balance mellem værdien af at give de

små sanktioner og de administrative omkostninger herved, hvilket der ligeledes er blevet pe-

get på i kommunerne. En øget automatisering gennem digitalisering af processerne omkring

de små punktsanktioner vil kunne understøtte en fortsat effektiv brug også af de mindre

sanktioner.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Dataflow – manuelt håndtering af data i sanktionsprocessen

Sanktionsprocessen omfatter to centrale punkter, hvor der overdrages information mellem

aktører. Det sker i forbindelse med videregivelse af fremmøderegistreringer fra tilbuddet til

jobcentret, og det sker i forbindelse med indstillingen fra jobcentret til ydelsescentret om, at

en sanktion skal sættes i værk. Der er i begge tilfælde tale om overgange uden integration

mellem it-systemer, hvilket betyder, at oplysningerne håndteres manuelt. Det vil sige, at op-

lysninger, der er indsamlet og registreret i et it-system, et Excel-ark eller på papir, skal over-

leveres for eksempel via e-mail og genindtastes i et nyt system. Udover den ekstra tid, som

manuel informationshåndtering indebærer i form af eksempelvis genindtastninger, peges der

på, at overgangene i nogle tilfælde medfører informationstab og fejlregistreringer.

I forhold til dataflowet vurderer Deloitte, at der er et opmærksomhedspunkt vedrørende den

manuelle håndtering af især fremmøderegistreringer fra tilbuddene (herunder virksomheds-

praktik). Det skyldes, at registreringsmetode og -praksis i forhold til fremmøde varierer fra til-

bud til tilbud, samt at der er forskel fra kommune til kommune. Begge dele har betydning for,

hvad der kan registreres som negative hændelser i sagsbehandlingssystemet, og dermed

hvilket grundlag der er for at sanktionere. Dette påvirker såvel sanktionssystemets effektivitet

såvel som borgernes retssikkerhed.

Kontakt til de aktivitetsparate inden sanktionering og de to nye sanktionstyper

Med kontanthjælpsreformen blev der bl.a. indført to nye sanktionstyper: 1) punktsanktion i

forbindelse med manglende anvendelse af joblog og overholdelse af aftaler vedrørende job-

søgning og 2) skærpet sanktion, hvor hjælpen kan stoppes i op til tre måneder, når borgeren

gentagne gange ikke opfylder rådighedsforpligtelsen. Der blev også indført en regel om, at

det er en betingelse for at give aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere en sanktion, at

kommunen har været i personlig kontakt (dialog) med borgeren forud for sanktionen.

I forhold til kontakten med de aktivitetsparate fremgår det, at knap halvdelen af de adspurgte

kommuner indledningsvist har oplevet uklarhed om, hvornår mulighederne for kontakt kunne

regnes for udtømt

. Det har betydet, at kommunerne har håndteret kontakten forskelligt. Ét

jobcenter har for eksempel vurderet, at et brev og et forsøg på telefonisk kontakt var til-

strækkeligt, mens et andet jobcenter har en fast procedure med telefonisk kontakt efterfulgt

af mentorbesøg.

Deloitte vurderer, at den indledende tvivl blandt halvdelen af kommunerne har været medvir-

kende til at begrænse omfanget af sanktioner i forhold til de aktivitetsparate. Samtidig vurde-

rer Deloitte, at den nye regel betyder, at kommunerne nu i højere grad har fokus på at afkla-

re, om de aktivitetsparate reelt har mulighed for at leve op til de krav, der stilles.

Erfaringsgrundlaget med de to typer sanktioner fortsat væsentligt begrænset, hvilket er med

til at begrænse datagrundlaget for denne analyse.Generelt er det Deloittes vurdering, at når

de to nye sanktioner, der trådte i kraft i 2014, fortsat anvendes i meget begrænset omfang i

kommunerne, skyldes det, at der har været begrænset fokus på at implementere de nye

sanktioner i kommunerne. Tre kommuner peger selv også direkte på, at manglende fokus er

årsagen til, at sanktionerne endnu ikke har fundet anvendelse. Yderligere to kommuner pe-

ger på manglende retningslinjer som årsag til manglende anvendelse.

I forhold til skærpet sanktion vurderer Deloitte derudover, at der i kommunerne er opbakning

til intentionen omkring skærpet sanktion, men at forskellene på skærpet sanktion og sanktio-

ner efter § 36 er for små, til at kommunerne i praksis får anvendt begge sanktioner. Om der

anvendes skærpet sanktion eller sanktion efter § 36 har endvidere i praksis begrænset be-

tydning for borgeren.

Denne uklarhed er dog blevet mindre efter Ankestyrelsens udmelding om, hvornår kontakten kan vurderes som

udtømt.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

3. Regelgrundlag og brug af

sanktioner

Formålet med sanktioner er at sikre, at personer lever op til de krav, der er

forbundet med at modtage kontanthjælp, og at det har konsekvenser, når den

enkelte ikke efterlever disse krav ved at stå til rådighed for arbejde eller ud-

dannelse, jf. aftalen om kontanthjælpsreformen. I dette kapitel præsenteres

sanktionsreglerne, og omfanget af anvendte sanktioner belyses.

Sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet udmøntes efter §§ 36-44 i loven om

aktiv socialpolitik. Der er overordnet to typer sanktioner – periodesanktion og punktsanktion

– reglerne for sanktionstyper belyses nedenfor.

3.1

Periodesanktioner

Periodesanktioner gives som et fradrag i ydelsen, når en forseelse strækker sig over tid. De

gives som et fradrag for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis

fra tilbud, fra den dag, pågældende ikke har været til samtale, og frem til personen kontakter

kommunen, og for den periode, pågældende ikke har været tilmeldt som jobsøgende, ikke

har lagt sit cv på Jobnet eller har været afmeldt som jobsøgende. Typisk kræver det en aktiv

handling fra den ledige, for eksempel genoptaget kontakt til jobcentret, før en sanktion ophø-

rer.

Fradrag i hjælpen beregnes på baggrund af ydelsen på tidspunktet for forseelsen og foreta-

ges med en gennemsnitssats per dag, hvor borgeren er udeblevet helt eller delvis og på

baggrund af en 5-dages uge. De forskellige satser reguleres årligt og fremgår af satsvejled-

ningen, jf. § 35, stk. 7. i loven om aktiv social politik. Periodesanktioner gives som fradrag i

kontant- eller uddannelseshjælpen for fire typer forseelser. Disse forseelser er beskrevet i

tabel 1.

Tabel 1. Periodesanktioner

Sanktionstype

Paragraf

Beskrivelse

Udeblivelse fra

LAS § 36, stk. 1 Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud eller anden beskæfti-

tilbud

gelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i

sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, skal kommunen foretage et

fradrag i hjælpen. Fradraget i hjælpen foretages for det antal dage, hvor den

pågældende er udeblevet helt eller delvis.

Udeblivelse fra

LAS § 37

samtale

Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en indivi-

duel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i re-

habiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcentret, skal kommunen fo-

retage fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til

jobsamtalen, rådighedsvurderingen mv., indtil kontakten til jobcentret er genop-

rettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådigheds-

vurderingen mv. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter job-

centret samme dag.

Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde

sig som arbejdssøgende i jobcentret eller har undladt at lægge sit cv ind i Job-

net, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage,

hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv'et ikke har været

lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke skyl-

des personens forhold.

Undladelse af

LAS § 38, stk. 1

tilmelding som

jobsøgende el-

ler undladelse

af indlæggelse

af cv på Jobnet

Afmelding som

LAS § 38, stk. 2 Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed be-

jobsøgende

kræfte, at pågældende er arbejdssøgende, og den pågældende som følge her-

af er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretager kommunen fradrag i hjæl-

pen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, med-

mindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.

Note:

LAS = Loven om aktiv socialpolitik.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

3.2

Punktsanktioner

En punktsanktion gives som et fradrag i ydelsen, når en forseelse ikke strækker sig over tid.

Nedsættelsen af hjælpen foretages på baggrund af et fast beløb, der beregnes ud fra en

dagssats, og hver punktsanktion fastsættes til tre dagssatser, der trækkes fra det grundlag

for hjælp, som borgeren var eller ville være berettiget til på tidspunktet for forseelsen.

Der kan kun gives én punktsanktion per forseelse, og der kan kun fradrages med én punkt-

sanktion per måned. Hvis borgeren har begået mere end én punktsanktion i indeværende

måned, overføres den eller de flere sanktioner til den eller de efterfølgende kalendermåne-

der.

Punktsanktioner gives som fradrag i kontant- eller uddannelseshjælpen for syv typer forseel-

ser. Disse forseelser er beskrevet i tabel 2.

Tabel 2. Punktsanktioner

Sanktionstype

Ophør af arbejde uden rimelig grund

Afvisning af tilbud om arbejde uden rimelig grund

Undladelse af at give meddelelse om sygdom til jobcentret eller arbejdsgiveren

Undladelse af, efter krav fra jobcentret, at søge konkrete job uden rimelig grund

Undladelse af at give meddelelse om sygdom til kommunen, i tilfælde hvor den ledige

er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning, eller foranstaltninger som led i

sygeopfølgning uden rimelig grund

Ophør af uddannelse påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg uden rimelig

grund

Undladelse af at overholde aftaler om jobsøgning uden rimelig grund

Undladelse af uden rimelig grund at registrere jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på

Jobnet indenfor den frist, som kommunen har fastsat

Note:

LAS = Loven om aktiv socialpolitik.

Paragraf

LAS § 39, nr. 1

LAS § 39, nr. 2

LAS § 39, nr. 3

LAS § 39, nr. 4

LAS § 39, nr. 5

LAS § 39, nr. 6

LAS § 39, nr. 7

LAS § 39, nr. 8

3.3

Ophørssanktion

Hvis en person uden rimelig grund afviser et tilbud efter loven om en aktiv beskæftigelses-

indsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller anden be-

skæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

ophører hjælpen til personen.

Det samme gælder, hvis personen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra tilbud

efter loven om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af integrationsprogrammet

efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foran-

staltninger som led i sygeopfølgning, og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det

kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller integrationsprogrammet.

Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud jævnfør ovenstående. Hjæl-

pen ophører tilsvarende hos ægtefællen.

Det er en betingelse, for at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et

åbent tilbud, som personen kan tage imod og dermed udnytte sine arbejdsmuligheder.

3.4

Ændrede regler efter kontanthjælpsreformen

Med kontanthjælpsreformens ikrafttræden 1. januar 2014 blev sanktionsreglerne ændret.

Ændringerne af sanktionsreglerne blev foretaget dels med henblik på at målrette brugen af

sanktioner i forhold til at understøtte en beskæftigelsesfremmende indsats, dels for at sikre,

at den nye målgruppe – modtagere af uddannelseshjælp – der tidligere hørte til kontant-

hjælpsgruppen, blev omfattet af reglerne.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Med ændringerne var der i vid udstrækning tale om at videreføre de allerede eksisterende

sanktionsregler i forhold til udeblivelser fra tilbud og samtaler og i forhold til ophør af arbejde

mv. og indføre nogle enkelte ændringer og justeringer. Ændringerne og justeringerne af

sanktionssystemet var:



Reglerne om sanktioner i forbindelse med udeblivelser fra tilbud og samtaler og i forbin-

delse med ophør af arbejde blev i vid udstrækning videreført og udvidet til også at gælde

uddannelseshjælpsmodtagere.

Der blev indført en regel om, at det er en betingelse for at give aktivitetsparate personer

en sanktion, at kommunen forud for sanktionen har udtømt alle rimelige muligheder for

at komme i personlig kontakt (dialog) med personen.

Der blev indført to nye sanktionsmuligheder:

1. Skærpet rådighedssanktion, der kan gives til job- og uddannelsesparate, der gen-

tagne gange ikke står til rådighed eller søger job, og hvor kommunen konkret vurde-

rer, at personen med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed for ar-

bejde mv. Den sanktionerede kan fratages retten til ydelsen i op til tre måneder.

2. En punktsanktion til åbenlyst uddannelsesparate og jobparate, der ikke overholder

de jobsøgningsaftaler, der er indgået med kommunen, og som fremgår af ”Min side”

på Jobnet, eller som ikke registrerer jobsøgningsaktiviteter på jobloggen på ”Min

side” indenfor den frist, kommunen har givet.



3.5

Omfanget af og udviklingen i brugen af sanktioner

I 2015 bliver der givet omkring 100.000 sanktioner, heraf er periodesanktioner i forbindelse

med udeblivelse fra tilbud med godt 60.000 sanktioner den hyppigst anvendte i 2015, jf. ta-

bel 3.

Denne sanktionsform tegner sig for halvdelen af alle sanktioner givet til kontanthjælpsmod-

tagere og næsten to tredjedele af alle sanktioner givet til uddannelseshjælpsmodtagere.

Samlet set er periodesanktioner den mest anvendte sanktionsform, idet periodesanktioner

udgør 85 procent af alle sanktioner på kontanthjælpsområdet og 92 procent på uddannel-

seshjælpsområdet.

Tabel 3. Omfang af forskellige typer sanktioner i 2015

Antal sanktioner opdelt efter type

Antal

sank-

tioner

i alt

42.782

57.018

99.800

Periode-

sanktion – sanktion – sanktion –

udeblivelse udeblivelse manglende

fra samtale fra tilbud tilmelding/cv

8.432

9.827

18.259

21.246

41.813

63.059

6.676

830

7.506

Andel

Gennemsnit-

sank-

ligt antal

tionerede sanktioner

ledige,

per sanktio-

procent

neret ledig

13,5

23,2

2,2

3,3

Område

Kontant-

hjælp

Uddannel-

seshjælp

I alt

Ophør af

ydelse

1.280

2.601

3.881

Skærpet

rådighed

113

124

237

Punkt-

sanktion

5.035

1.823

6.858

Note:

Tal fra jobindsats.dk.

Derudover viser tabellen, at skærpet rådighed som en af de to nye sanktioner, der indførtes

med kontanthjælpsreformen, hidtil er taget i anvendelse i begrænset omfang.

Der er i en årrække, herunder især siden kontanthjælpsreformens ikrafttræden, sket et fald i

brugen af sanktioner. Sanktionsraten er samlet set faldet fra et niveau på 20-25 procent til nu

at befinde sig på et niveau omkring 16 procent samlet set for kontant- og uddannelses-

hjælpsmodtagere, jf.

figur 1.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1. Udviklingen i sanktionsraten for kontant- og uddannelseshjælp i perioden

2010-2015*

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

Kilde:

Tal fra jobindsats.dk.

Note:

*2015 er opgjort fra 4. kvartal 2014 til og med 3. kvartal 2015.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har parallelt med denne analyse gennemført en

deskriptiv analyse, der yderligere afdækker brugen af sanktioner til modtagere af kontant-

hjælp og uddannelseshjælp. Resultaterne af analysen er følgende:



Antallet af sanktioner er i 2014 faldet fra et niveau på 135.000-140.000 til et nyt niveau

lige under 100.000. Faldet vedrører alle sanktionstyper på nær periodesanktioner for

udeblivelse fra samtaler.

Der er en tendens til, at periodesanktioner i forhold til manglende tilmelding/cv anvendes

forholdsvis mindre end andre sanktionstyper. Det gælder for både aktivitetsparate og

job- og uddannelsesparate.

De to nye sanktioner, skærpet sanktion og punktsanktion for manglende jobsøgning og

joblog, anvendes i meget begrænset omfang.

Cirka 65 procent har modtaget mere end én sanktion.

For personer, der har modtaget flere sanktioner, går der typisk omkring 56 dage mellem

sanktionerne, men denne periode er kortest for de unge under 30 år.

Der er en tendens til, at mænd i højere grad end kvinder får en sanktion, og at yngre i

højere grad end ældre får en sanktion.

Andelen af sanktionerede ledige kontanthjælpsmodtagere er størst i Skive, Morsø og

Lemvig kommuner (alle over 25 pct.) og mindst i Hørsholm, Silkeborg og Ærø kommuner

(alle under 4 pct.). Andelen af sanktionerede ledige uddannelseshjælpsmodtagere er

størst i Sønderborg, København og Lemvig kommuner (alle over 35 pct.) og mindst i

Ærø, Solrød, Herning og Samsø kommuner (alle under 8 pct.).



3.6



Delkonklusion

Formålet med sanktionerne er at sikre, at personerne lever op til de krav, der er forbun-

det med at modtage kontanthjælp, og at det har konsekvenser, når den enkelte ikke ef-

terlever disse krav ved at stå til rådighed for arbejde eller uddannelse.

Med kontanthjælpsreformen blev der foretaget en justering af reglerne, herunder indført

to nye sanktioner.

I 2015 bliver der givet omkring 100.000 sanktioner, hvoraf cirka 60.000 er periodesankti-

oner i forbindelse med udeblivelse fra tilbud.

Der er i en årrække, især siden kontanthjælpsreformens ikrafttræden, sket et fald i bru-

gen af sanktioner. Siden 2010 er sanktionsraten samlet set for kontant- og uddannel-

seshjælpsmodtagere faldet fra et niveau på 20-25 procent til et niveau omkring 16 pro-

cent.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

4. Organisering

Kommunernes organisering af opgavevaretagelsen af rådigheds- og sankti-

onsprocessen kan have betydning for brugen af sanktioner. I dette kapitel

kortlægges rådigheds- og sanktionsprocessen, og der ses på forskellig orga-

nisering af opgavevaretagelsen og sammenhængen til sanktionspraksis.

Kapitlet er struktureret således, at først kortlægges selve rådigheds- og sanktionsprocessen i

afsnit 4.1. Fordelingen af opgavevaretagelsen mellem jobcenter og ydelsescenter belyses i

afsnit 4.2 efterfulgt af en identificering af overgange i dataflowet i afsnit 4.3. Dernæst beskri-

ves fire versioner af organiseringer, der går fra fuld decentralisering til fuld centralisering af

opgavevaretagelsen i afsnit 4.4, og kommunernes erfaringer med de forskellige organiserin-

ger opsamles i afsnit 4.5. Kapitlet afsluttes med en opsamling af konklusioner og resultater i

afsnit 4.6.

4.1

Rådigheds- og sanktionsprocessen

Processen, fra en negativ hændelse indtræffer, til en sanktion udmøntes, kan nedbrydes i en

række delopgaver, der dækker både administrative og faglige opgaver. Administrative opga-

ver omfatter for eksempel registreringer og udsendelse af breve baseret på standardskabe-

loner, mens faglige opgaver for eksempel omfatter en vurdering af rimelige grunde.

På baggrund af besøg og interview med tolv medvirkende kommuner er der identificeret syv

væsentlige delopgaver i rådigheds- og sanktionsprocessen, jf. figur 2.

Figur 2. Proces for sanktionering på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

System-

perspektiv

Første

kontakt

med borger

Negativ

hændelse/

forseelse

indtræffer

Registre-

ring af

forseelse

Partshøring

Kontakt til

aktivitets-

parate ved

partshøring

Vurdering

af rimelige

grunde

Indstilling til

sanktion

Afgørelse

om sanktion

Udmønt-

ning af

sanktion

Evt. håndtering

af klager og

sager til

Ankestyrelsen

Modtagelse af

partshørings-

brev

Dialog med

jobcenter

Modtagelse

af afgørelses-

brev

Fradrag i

ydelsen

Borger-

perspektiv

Information og vejledning af borgerne

Inden en negativ hændelse indtræffer, der sætter processen i gang, vil kommunen skulle sik-

re, at borgeren modtager vejledning i ret og pligt, herunder oplyses om, at manglende opfyl-

delse af rådighedsforpligtelsen kan medføre sanktion.

De syv delopgaver i rådigheds- og sanktionsprocessen er følgende:

1) Hvis en borger misligholder en pligt, for eksempel ved at udeblive fra en samtale, undla-

de sygemelding, undlade deltagelse i tilbud, undlade at opdatere cv, undlade at registre-

re jobsøgning mv., foretages en

registrering

af en negativ hændelse.

2) Herefter

partshøres

borgeren. Det foregår typisk ved at sende et partshøringsbrev til

borgerens e-boks. I partshøringen kan der indgå en agterskrivelse. Med partshøringen

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

får borgeren en frist på typisk 4-7 dage, hvor borgeren kan henvende sig til jobcentret

med en begrundelse for forseelsen.

3) Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal jobcentret desuden

udtømme øvrige muligheder

for kontakt

med borgeren under partshøringen. Det kan være telefonopringning, e-mail,

sms eller besøg, hvis borgeren ikke selv henvender sig.

4) Efter partshøringen vurderes det, om borgeren har haft

en rimelig grund

til forseelsen.

5) Hvis borgerens grund ikke vurderes at være rimelig, udarbejdes en

indstilling

til en

sanktion.

6) På baggrund af indstillingen træffes der

afgørelse,

og afgørelsen meddeles borgeren

med et afgørelsesbrev. Hvis der for eksempel mangler oplysninger i indstillingen, vil

ydelsescentret afklare dette med jobcentret.

7) Sanktionen

udmøntes

ved et fradrag i borgerens uddannelses- eller kontanthjælp.

Ønsker borgeren at klage, påbegyndes en klageproces ved borgerens henvendelse.

4.2

Fordeling af opgavevaretagelsen mellem jobcenter og

ydelsescenter

Ansvaret for de ovenfor beskrevne delopgaver i rådigheds- og sanktionsprocessen er i alle

kommuner fordelt mellem jobcentret og ydelsescentret.

I langt størstedelen (7-8 ud af 10) af kommunerne er delopgave 1-5 (fra registrering af forse-

else til partshøring) entydigt placeret i jobcentret, jf. de mørkeblå markeringer i øverste søjle-

række i figur 3, mens delopgave 6 og 7 (afgørelse og udmøntning) er placeret i ydelsescen-

tret, jf. de mørkegrønne markeringer i øverste søjlerække i figur 3.

Figur 3. Opgavevaretagelse i sanktioneringsprocessen

Jobcenter

Både jobcenter og ydelsescenter

12%

Ydelsecenter

Tilbud og andre aktører

16%

14%

27%

19%

85%

82%

69%

78%

79%

66%

79%

System-

perspektiv

Første

kontakt

med borger

Negativ

hændelse/

forseelse

indtræffer

Registre-

ring af

forseelse

Partshøring

Kontakt til

aktivitets-

parate ved

partshøring

Vurdering

af rimelige

grunde

Indstilling til

sanktion

Afgørelse

om sanktion

Udmønt-

ning af

sanktion

Evt. håndtering

af klager og

sager til

Ankestyrelsen

Modtagelse af

partshørings-

brev

Dialog med

jobcenter

Modtagelse

af afgørelses-

brev

Fradrag i

ydelsen

Borger-

perspektiv

Information og vejledning af borgerne

Kilde:

Kommunernes besvarelse af survey.

De øvrige job- og ydelsescentre angiver, at opgaverne varetages af både job- og ydelses-

centret. Det kan for eksempel dreje sig om, at ydelsesmedarbejderne medvirker til vejleding,

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

eller at job- og ydelsesmedarbejderne er organisatorisk sammenlagt, hvilket er baggrunden

for, at opgaverne varetages af begge parter.

Analysens resultater fra besøg i fire kommuner og telefoninterview med yderligere fem

kommuner uddyber dette billede på tre punkter.

1) Vejledningen af borgerne varetages primært af jobcentret ved den første samtale med

borgeren. Det er også jobcentret, der har ansvar for at igangsætte og vejlede om de rå-

dighedsrelaterede aktiviteter.

2) Alle deltagende kommuner peger på, at registreringen af forseelser i praksis er delt i to,

når der er tale om tilbud, nytteindsats, praktik eller løntilskud. Ved disse aktiviteter regi-

streres forseelsen først af tilbuddet eller virksomheden, der giver besked til jobcentret.

Herefter registrerer sagsbehandleren forseelsen i jobcentrets sagsbehandlingssystem

som en negativ hændelse, hvorefter partshøringen kan gå i gang.

3) Alle de besøgte eller interviewede kommuner, hvor snittet mellem job- og ydelsescenter

ligger ved overgangen fra indstilling (delopgave 5) til afgørelse (delopgave 6), oplyser

yderligere, at der i ydelsescentret ikke foretages en egentlig systematisk vurdering af

grundlaget for sanktion i sagen. Hvis oplysningerne i indstillingen er fyldestgørende,

træffes afgørelsen. I de tilfælde hvor der for eksempel mangler oplysninger i indstillin-

gen, for eksempel dato for manglende fremmøde, sendes indstillingen retur til den rele-

vante sagsbehandler i jobcentret. Ydelsescentrenes opgave i forhold til at træffe afgørel-

se drejer sig dermed primært om at beregne det konkrete sanktionsbeløb og sende af-

gørelsesbrev til borgeren.

4.3

Videndeling og dataflow

Der er især to overgange i processen, hvor der i den typiske organisering er overdragelse af

informationer mellem aktører i forbindelse med rådigheds- og sanktionsprocessen:



For det første videregives fremmøderegistreringer fra tilbuddet til jobcentret.

For det andet videregives der i forbindelse med indstillingen information fra jobcentret til

ydelsescentret om, at en sanktion skal sættes i værk.

I begge tilfælde videregives information fra en aktør til en anden, og i begge tilfælde er det

nødvendigt, at de samme oplysninger indlæses eller registreres igen i et andet it-system. I

det følgende redegøres for, hvordan de to overgange typisk håndteres. Begge dele indebæ-

rer en risiko for fejlregistrering eller manglende registrering, hvilket svækker sanktionsgrund-

laget.

Videregivelse af information fra tilbuddet til jobcentret

Registreringer vedrørende fremmøde i tilbud, praktik eller løntilskud foretages af tilbuddet el-

ler virksomheden og meddeles herefter jobcentret. Det foregår ved, at tilbuddet eller virk-

somheden tilsender jobcentret fremmøderegistreringerne enten i Excel eller på papir.

Fem af de tolv deltagende jobcentre oplyser, at de modtager fremmøderegistreringer i form

af fremmødelister på papir. Andre registreringer fremsendes som Excel-lister eller direkte i e-

mail til sagsbehandleren. Yderligere tre jobcentre anvender i forskelligt omfang elektronisk

registrering, for eksempel ved hjælp af et system eller en app. Dette gælder primært i forhold

til kommunens egne tilbud. Det betyder, at der er forskel på, hvordan den indledende etable-

ring af datagrundlag for sanktioner foretages.

Der er samtidig forskel på, hvor ofte jobcentrene modtager disse fremmøderegistreringer.

Fem af de tolv deltagende jobcentre har aftaler med tilbuddene om at få tilsendt registrerin-

ger én gang om måneden. To jobcentre får besked hver uge. Tidspunktet for modtagelse af

fremmødelister kan afhænge af målgruppe og type forseelse. Et jobcenter modtager for ek-

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

sempel besked samme dag, hvis der er tale om udeblivelse, men én gang om ugen ved fra-

vær (fx sygdom). Et andet jobcenter får besked én gang om måneden, når det drejer sig om

voksne, og én gang om ugen, når det drejer sig om unge. Tidspunktet aftales særskilt med

det enkelte tilbud eller den enkelte virksomhed. Nogle steder er det op til den enkelte sags-

behandler at indgå konkrete aftaler med tilbuddet for den enkelte borger. De forskellige tids-

punkter for modtagelse af fremmøderegistreringerne betyder, at der er forskel på, hvor tidligt

sagsbehandleren kan sætte partshøringen, hvilket påvirker den samlede tid, der går fra for-

seelse til udmøntning af sanktionen.

Fem af de deltagende jobcentre nævner, at det kan være vanskeligt at sikre en tilstrækkelig

registreringspraksis. Jobcentrene peger på, at virksomhederne kan være mindre motiverede

i forhold til systematisk at foretage og levere fremmøderegistreringer. Det har den konse-

kvens, at fremmødelisterne er mangelfulde.

Videregivelse af information fra jobcentret til ydelsescentret

I forbindelse med indstillingen videregiver jobcentret information til ydelsescentret om, at der

skal iværksættes en sanktion. Indstillingen oprettes i kommunens fagsystem, og ydelsescen-

tret modtager en advis eller e-mail om sagen.

Ingen af de deltagende kommuner oplyser at have tekniske udfordringer i forbindelse med

oprettelse af indstillingerne, men tre af de fire besøgte ydelsescentre oplyser, at der er stor

forskel på indholdet i indstillingerne. Derudover beskriver to af ydelsescentrene, at indstillin-

gerne i et vist omfang kan være mangelfulde og for eksempel mangler datoer.

Både når indstillingen kommer som advis og som e-mail, skal ydelsescentrets medarbejdere

manuelt overføre oplysningerne fra adviserne/e-mailene til et nyt it-system (udbetalingssy-

stemet).

Samlet set udgør de to overgange mellem først tilbud og jobcenter og derefter jobcenter og

ydelsescenter begge en snitflade, hvor data skifter hænder. Der er i begge tilfælde tale om

overgange uden integration mellem it-systemer, hvilket betyder, at oplysningerne håndteres

manuelt. Ud over den ekstra tid, som manuel informationshåndtering indebærer i form af ek-

sempelvis genindtastninger, indebærer overgangene risiko for både informationstab og fejl-

registreringer.

4.4

Central og decentral organisering

Ser man på, hvordan jobcentrene har organiseret varetagelsen af opgaverne fra delopgave

1 til 5, fortæller halvdelen af de interviewede eller besøgte jobcentre (seks af de tolv jobcen-

tre), at det er den enkelte sagsbehandler, der varetager opgaverne. Der er således tale om

en fuldt decentral opgavevaretagelse, hvor de enkelte sagsbehandlere i jobcentrene håndte-

rer opgaverne til og med indstilling, mens en sagsbehandler i ydelsescentret har ansvar for

afgørelse og udmøntning.

De øvrige seks af de tolv interviewede jobcentre oplyser, at de har centraliseret enkelte eller

flere af opgaverne i sanktionsprocessen. Resultaterne af besøg og interview med de delta-

gende kommuner viser, at der er tre forskellige versioner af centraliseret opgavevaretagelse.

De tre versioner af centraliseret opgavevaretagelse repræsenterer tre grader af centralise-

ring af opgaverne. For alle tre versioner gælder det, at centraliseringen kun vedrører opga-

verne i forbindelse med job-, uddannelses- og åbenlyst uddannelsesparate.

Sanktioneringen af aktivitetsparate håndteres således i alle tilfælde af borgerens sagsbe-

handler. Det betyder, at alle de besøgte og interviewede kommuner følger den decentrale

model, for så vidt angår de aktivitetsparate.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Fuld decentral opgavevaretagelse

Decentral opgavevaretagelse betyder, at sagsbehandleren varetager alle opgaver fra registrering af

forseelse til og med udarbejdelse og fremsendelse af indstilling til ydelsescentret (delopgave 1 til og

med 5 i procesmodellen).

Seks af de tolv besøgte eller interviewede kommuner fortæller, at de anvender denne model.

B1:

Centralisering af administrative opgaver

Den første måde at centralisere på vedrører administrative opgaver. I denne variant samles regi-

strering af forseelse og udsendelse af partshøringsbrev (delopgave 1 og 2 i procesmodellen) hos

en administrativ medarbejder eller en administrativ enhed. Det er dog stadig sagsbehandleren, der

vurderer rimelige grunde og indstiller til sanktion (delopgave 4 og 5). To jobcentre fortæller, at cen-

traliseringen alene vedrører bestemte målgrupper (uddannelses- eller jobparate) og bestemte typer

forseelser (og vedrører ikke udeblivelse fra tilbud).

Et af de to jobcentre har for en enkelt målgruppe yderligere valgt at lade medarbejderen indstille til

sanktion (delopgave 5), i de tilfælde hvor borgeren ikke bringer et partsindlæg, og den faglige vur-

dering af rimelige grunde (delopgave 4) derfor udgår.

B2:

Centralisering af faglige opgaver

Tre af de tolv jobcentre har valgt at centralisere processen yderligere. Her håndterer et rådigheds-

team registrering, partshøring, vurdering og indstilling (delopgave 1, 2, 4 og 5 i procesmodellen). I

denne version af centralisering er borgerens sagsbehandler helt fritaget fra opgaver vedrørende

sanktionering udover den obligatoriske vejledning. Rådighedsteamet kan bestå af administrative

medarbejdere, sagsbehandlere eller en kombination og kan være opdelt efter målgrupper. I et af de

tre jobcentre er det kun ved visse rådighedsaktiviteter, at der partshøres, vurderes og indstilles cen-

tralt. For eksempel er det sagsbehandleren, der varetager opgaverne ved udeblivelse fra samtaler,

mens rådighedsteamet har ansvaret ved udeblivelse fra tilbud.

B3:

Centralisering af alle opgaver

En af de tolv deltagende kommuner, der er en frikommune, har udover etablering af et rådigheds-

team valgt at nedbryde snittet mellem jobcenter og ydelsescenter. Kommunen har således et rå-

dighedsteam, der står for alle administrative og faglige opgaver. I denne version har det været mu-

ligt at samle hele sanktioneringen fra registrering til udmøntning hos et enkelt team bestående af

administrative medarbejdere og sagsbehandlere.

4.5

Erfaringer med central og decentral organisering

Af interviewene med kommunerne fremgår det, at der er forskellige årsager til den valgte or-

ganisering.

I tabel 4 ses et overblik over de hensyn, som de besøgte og interviewede kommuner har

fremført som vigtige for deres organisering.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4. Organisering og hensyn

Antal kommuner

(blandt de tolv

besøgte og interview-

Grad af centralisering

ede kommuner)

Decentral sagsbehand-

ling

Organisering

A. Decentral

organisering

Hensyn



Sagsbehandlers kendskab til borger



Få hænder per sag



Helhedssyn på sagen

B1. Administrativ

centralisering

Central partshøring



Administrativ aflastning af sagsbe-

handler



Sikring af, at der partshøres tidligt i

alle sager

B2. Faglig

centralisering

B3. Fuld

centralisering

Central partshøring og

indstilling

Central partshøring,

indstilling, afgørelse og

udmøntning



Fokus på øget brug af sanktioner



Aflastning af relation mellem sagsbe-

handler og borger ved sanktionering



Specialiserede kompetencer i forhold

til sanktionering



Ensartethed i sagsbehandling



Forbedret ressourceanvendelse



Effektivitet i sagsbehandling

Erfaringer med fuld decentralisering

Alle jobcentercheferne i de seks interviewede jobcentre, der benytter den decentrale model

for organisering, lægger vægt på socialfaglige hensyn som grund for deres organisering. Det

gælder for eksempel, at partshøringen anses som en faglig opgave, eller at vurderingen af

rimelige grunde bedst kan foretages af en sagsbehandler, der kender borgeren godt

Ingen af kommunerne med den typiske model nævner, at en specifik strategi eller målsæt-

ning for sanktionsområdet har præget den valgte organisering.

Erfaringer med administrativ centralisering

To af de interviewede jobcentre anvender den første centraliseringsmodel, hvor udsendelse

af partshøringsbreve er placeret i en administrativ funktion. Begge nævner, at denne organi-

sering er valgt, fordi den aflaster sagsbehandlerne for administrative opgaver.

Et af jobcentrene har yderligere valgt at lade den administrative funktion varetage partshø-

ring og indstilling (for alle borgere over 30 år), når borgerne ikke bringer et partsindlæg.

Dermed peges der på at være opnået en større grad af automatisering, hvor forseelser au-

tomatisk fører til partshøring og direkte videre til en afgørelse og sanktion, hvis borgerne ikke

melder sig under partshøringen.

Erfaringer med faglig centralisering

Alle tre jobcentre, der har valgt at centralisere både partshøring, vurdering og indstilling, vur-

derer at have opnået en større grad af ensartethed i sagsbehandlingen. To af jobcentrene

nævner, at centraliseringen er foretaget som en direkte følge af ledelsens ønske om større

fokus på brugen af sanktioner. De nævner yderligere, at processen op til sanktionering kan

være administrativt tung, og at centraliseringen udover ensartethed reducerer sagsbehand-

lernes administrative arbejde.

De to kommuner peger på, at der udover den administrative aflastning er det en fordelt, at

sagsbehandlerne er fokuseret på kerneopgaven, som er at hjælpe borgerne i arbejde. Dels

giver det sagsbehandleren et klart fokus på beskæftigelse, dels fritager det i nogen grad re-

lationen mellem borger og sagsbehandler fra den belastning, som sanktioneringen kan inde-

bære. I den forbindelse oplyser halvdelen af de besøgte og interviewede jobcentre, at sank-

tioneringen potentielt opleves som belastende for relationen mellem borgeren og sagsbe-

handleren.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Erfaringer med fuld centralisering

Det er i vid udstrækning de samme erfaringer, den frikommune har gjort sig, hvor alle opga-

ver er blevet samlet i ét team, der varetager hele processen fra modtagelse af registrerede

forseelser til udmøntning. Ønsket om, at sagsbehandleren, der rådgiver om job og aktivering,

ikke også skal være ansvarlig for at partshøre om forseelser, nævnes som en væsentlig

grund til at centralisere opgaverne fra modtagelse af forseelse til indstilling.

Desuden er der opnået øget ensartet sagsbehandling, og kommunen vurderer, at centralise-

ringen har banet vej for specialisering blandt sagsbehandlerne i rådighedsteamet, der gør

dem dygtige til at fortolke og anvende loven konsistent og korrekt, mens jobrådgiverne får

mulighed for at koncentrere deres kompetencer om at hjælpe borgerne i arbejde.

Derudover oplyser kommunen, at der er opnået en mere effektiv ressourceanvendelse, og at

organiseringen har medført faglige fordele, for eksempel at borgeren kun skal henvende sig

ét sted.

Samtidig peger kommunen på, at den fulde centralisering betyder, at der er brug for, at job-

rådgiverne på grund af distancen til rådighedsteamet har ekstra fokus på den præventive ef-

fekt, som vejledning om sanktioner kan have.

Overvejelser om fremadrettet organisering

To af de seks interviewede kommuner, der i dag har decentral organisering, overvejer frem-

adrettet en større grad af centralisering af processen for sanktionering. Begrundelserne for

deres overvejelser om øget centralisering er de samme som præsenteret ovenfor, det vil si-

ge ensartethed og administrativ aflastning. En tredje kommune, der allerede har centraliseret

partshøring for jobparate, overvejer mulighederne i en delvis centralisering for aktivitetspara-

te borgere.

Sammenhæng mellem organisering og sanktionspraksis

En opgørelse af sanktionsraten for de tolv deltagende kommuner opdelt efter deres organi-

sering af opgavevaretagelsen viser, at kommuner med fuld decentralisering (seks kommuner

– model A) eller administrativ centralisering (to kommuner – model B1) har et lavere sankti-

onsniveau end kommuner med faglig centralisering (tre kommuner – model B2) eller fuld

centralisering (én kommune – model B3), jf. figur 4. Af figuren fremgår det, at der er forskel

på sanktionsniveauet for både kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Forskellen på

sanktionsniveauet er størst for uddannelseshjælpsmodtagere, hvor kommuner med øget

centralisering (B2 og B3) har et sanktionsniveau, der er omkring dobbelt så højt som i kom-

muner med decentral organisering eller administrativ centralisering.

Figur 4. Andel sanktionerede ledige i procent opdelt efter type af organisering

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

12,0

13,4

13,1

11,6

17,4

26,7

15,1

24,5

Note:

A = Decentral organisering (seks kommuner). B1 = Administrativ centralisering (to kom-

muner). B2 = Faglig centralisering (tre kommuner). B3 = Fuld centralisering (én kommune).

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

4.6

Delkonklusion

Nedenfor er foretaget en opsamling af kapitlets konklusioner og resultater.

Ad rådigheds- og sanktionsprocessen og opgavefordeling mellem jobcenter og ydelsescenter



På baggrund af interview med kommunerne er rådigheds- og sanktionsprocessen kort-

lagt. Processen løber, fra en negativ hændelse indtræffer, til en sanktion udmøntes, og

dækker både administrative og faglige opgaver. Administrative opgaver omfatter for ek-

sempel registrering og udsendelse af breve baseret på standardskabeloner, mens fagli-

ge opgaver for eksempel omfatter vurdering af rimelige grunde.

I 7-8 ud af 10 jobcentre er organisering af sanktionsområdet karakteriseret ved, at job-

centret varetager alle opgaver til og med indstilling til sanktion, mens ydelsescentret

træffer afgørelse og varetager udmøntning. De øvrige job- og ydelsescentre angiver, at

opgaverne varetages af både job- og ydelsescentret. Det kan for eksempel dreje sig om,

at ydelsesmedarbejderne medvirker til vejleding, eller at job- og ydelsesmedarbejderne

er organisatorisk sammenlagt, hvilket er baggrunden for, at opgaverne varetages af

begge parter.



Ad videndeling og dataflow



Sanktionsprocessen omfatter to centrale punkter, hvor der overdrages information mel-

lem aktører. For det første i forbindelse med videregivelse af fremmøderegistreringer fra

tilbuddet til jobcentret. For det andet i forbindelse med videregivelse af information i ind-

stillingen fra jobcentret til ydelsescentret om, at en sanktion skal sættes i værk.

Der er i begge tilfælde tale om overgange uden integration mellem it-systemer, hvilket

betyder, at oplysningerne håndteres manuelt. Det vil sige, at oplysninger, der er indsam-

let og registreret i et it-system, et Excel-ark eller på papir, skal overleveres for eksempel

via e-mail og genindtastes i et nyt system. Udover den ekstra tid, som manuel informati-

onshåndtering indebærer i form af eksempelvis genindtastninger, peges der på, at over-

gangene i nogle tilfælde medfører informationstab og fejlregistreringer.



Ad central og decentral organisering



I seks af de tolv interviewede kommuner er opgaverne i jobcentret organiseret med en

fuld decentral opgavevaretagelse, hvor borgerens sagsbehandler varetager alle jobcen-

trets opgaver forbundet med sanktioner til og med indstilling til ydelsescentret for alle

borgerne i sagsbehandlerens sagsstamme.

I de øvrige seks kommuner er opgavevaretagelsen i forskelligt omfang centraliseret. To

kommuner har centraliseret håndtering af administrative opgaver (registrering af negativ

hændelse og udsendelse af partshøringsbrev), tre kommuner har valgt at samle både de

administrative og de faglige opgaver (registrering af negativ hændelse, udsendelse af

partshøringsbrev, vurdering af rimelige grunde og udmøntning) i et team, mens én kom-

mune har fuld centralisering og dermed samlet alle opgaver fra forseelse til udmøntning

af sanktionen.



Ad erfaringer med central og decentral organisering



To af de seks kommuner, der i dag har fuld decentral organisering, fremhæver helheds-

synet på sagen, og at sagsbehandleren har kendskab til borgeren, som afgørende for

valg af denne organisering.

Kommunerne med centralisering af sanktionsopgaven vurderer, at centralisering medvir-

ker til en større grad af ensartethed i praksis. Derudover peges der på yderligere gevin-

ster ved en central opgavevaretagelse i form af aflastning af relationen mellem borger og

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

sagsbehandler ved sanktionering, opnåelse af specialiserede kompetencer i forhold til

varetagelse af opgaverne i sanktionsprocessen samt forbedret ressourceanvendelse og

øget effektivitet i sagsbehandlingen, herunder for eksempel en hurtigere proces fra for-

seelse til udsendelse af partshøringsbrev.



I de kommuner, der har valgt at centralisere, er organiseringen besluttet som led i et

styrket strategisk og ledelsesmæssigt fokus på sanktionsområdet.

En opgørelse af sanktionsraten for de tolv deltagende kommuner opdelt efter deres or-

ganisering af opgavevaretagelsen viser, at kommuner, der har en øget grad af centrali-

sering, også har en højere sanktionsrate. Det vil sige, at disse kommuner sanktionerer

mere end kommuner med en mere decentral opgavevaretagelse. Forskellen på sankti-

onsniveauet er størst, for så vidt angår målgruppen af uddannelseshjælpsmodtagere.

Med baggrund i ovenstående analyse vurderer Deloitte følgende:



Deloitte vurderer, at der er en positiv sammenhæng mellem graden af centralisering og

omfanget af sanktioner. Det har væsentlig betydning, at faglige delopgaver såsom vur-

dering af rimelige grunde i forhold til bestemte typer forseelser og udarbejdelse af indstil-

ling for bestemte målgrupper er omfattet af centraliseringen. Der vurderes at være to

primære grunde til, at det har betydning, at de faglige opgaver indgår som del af centra-

liseringen. Den ene grund er, at centralisering medfører øget fokus på opgaven, og den

anden er, at sagen ikke midt i processen skifter hænder fra en administrativ funktion til

en sagsbehandler.

I forhold til dataflowet vurderer Deloitte endvidere, at der er et opmærksomhedspunkt

vedrørende den manuelle håndtering af især fremmøderegistreringer fra tilbuddene

(herunder virksomhedspraktik). Det skyldes, at registreringsmetode og -praksis i forhold

til fremmøde varierer fra tilbud til tilbud, og der er desuden forskel fra kommune til kom-

mune. Begge dele har betydning for, hvad der kan registreres som negative hændelser i

sagsbehandlingssystemet, og dermed hvilket grundlag der er for at sanktionere.



Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

5. Administration

I dette kapitel analyseres kommunernes administration på sanktionsområdet.

Der ses på fem udvalgte områder, der fra forskellige perspektiver afdækker

kommunernes administrative praksis på området.

De fem områder er sanktionsprocessens varighed og sanktionernes størrelse (afsnit 5.1),

formidling og vejledning ved partshøring og afgørelser (afsnit 5.2), ledelsesfokus (afsnit 5.3),

rimelige grunde (afsnit 5.4) og kontakt med de aktivitetsparate (afsnit 5.5). Kapitlet afsluttes

med en delkonklusion.

5.1

Sanktionsprocessens varighed og sanktionernes

størrelse

En gennemgang af 60 sager, hvor der har været en negativ hændelse

, viser, at der i gen-

nemsnit går 34 dage, fra en forseelse finder sted, til udmøntningen af en sanktion indtræffer

(det vil sige, når fradraget er trukket i den udbetalte hjælp). Nedbrydes processen i delopga-

ver, kan der optegnes et samlet billede af tidsforløbet, der viser, hvor lang tid de enkelte del-

opgaver i processen tager, jf. figur 5.

Figur 5. Proces for sanktionering på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

dage fra forseelse til udmøntning

Dag 0

Dag 2

Partshøring

Dag 5

Dag 13

Vurdering

af rimelige

grunde

Indstilling til

sanktion

Afgørelse

om sanktion

Dag 34

Udmønt-

ning af

sanktion

System-

perspektiv

Første

kontakt

med borger

Negativ

hændelse/

forseelse

indtræffer

Forseelse

Kontakt til

aktivitets-

parate ved

partshøring

Modtagelse af

partshørings-

brev

Dialog med

jobcenter

Modtagelse

af afgørelses-

brev

Fradrag i

ydelsen

Evt. håndtering

af klager og

sager til

Ankestyrelsen

Borger-

perspektiv

Information og vejledning af borgerne

Kilde:

Sagsgennemgang. n = 60 sager.

De 34 dage kan fordeles på følgende:



Fra forseelsen til udsendelse af partshøringsbrev går der i gennemsnit to dage. I de til-

fælde hvor jobcentret er i kontakt med borgeren i forbindelse med partshøringen, går der

i gennemsnit fem dage, fra forseelsen finder sted, til sagsbehandleren har haft kontakt

med borgeren.

I 41 af de 60 sager har den negative hændelse ført til en sanktion. I de øvrige 19 sager har der været en rimelig

årsag til forseelsen.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren



Fra partshøringsbrevets udsendelse til afgørelsen går der i gennemsnit 11 dage.

Fra afgørelsen til udmøntningen går der i gennemsnit 21 dage.

Sagsgennemgangen viser således, at det er perioden fra afgørelse til udmøntning, der tager

længst tid, hvilket hænger sammen med, at selve udmøntningen finder sted samtidig med

den månedlige udbetaling af hjælpen, og derfor er udmøntningen afhængig af, om proces-

sen kan afsluttes, inden månedens udbetaling forfalder, eller om fradraget først kan udmøn-

tes den efterfølgende måned.

Sagsgennemgangen viser endvidere, at der er en stor spredning i den samlede varighed fra

forseelse til udmøntning på tværs af sagerne.



De 20 procent af sagerne, hvor varigheden har været kortest, går der i gennemsnit 15

dage fra forseelse til udmøntning.

De 20 procent af sagerne, hvor varigheden har været længst, går der i gennemsnit 62

dage fra forseelse til udmøntning.

Selvom der er stor spredning i varigheden på tværs af sagerne, viser sagsgennemgangen

også, at de fleste sanktionsforløb afsluttes indenfor en måned. I nogle tilfælde varer sankti-

onsprocessen mindre end to uger, og i 58 procent af sagerne udmøntes sanktionen i samme

måned, som forseelsen er indtruffet. I 76 procent af sagerne udmøntes sanktionen i samme

måned, som der træffes afgørelse.

Af sagsgennemgangen fremgår det yderligere, at der fra sag til sag er forskel på, hvor lang

tid de enkelte delopgaver i den samlede proces fra forseelse til udmøntning af en sanktion

varer.



Den længste periode, der er gået i en sag fra forseelse til udsendelse af partshørings-

brev, er 14 dage, mens udsendelse af partshøringsbrev finder sted samme dag i 44 pro-

cent af sagerne.

Det længste periode, der er gået i en sag fra udsendelse af partshøringsbrev til afgørel-

se, er 62 dage, mens der i flere sager er gået over 70 dage fra afgørelse til udmøntning.

Den hurtigste sagsbehandlingstid er som nævnt 11 dage.



Det er således delopgaverne efter udsendelse af partshøringsbrev, der mest påvirker varig-

heden fra forseelse til udmøntning af sanktion. I disse delopgaver indgår blandt andet dialog

med borgeren og overdragelse af sagen fra jobcenter til ydelsescenter.

Ses der på variationen i varigheden fra forseelse til udmøntning på tværs af målgrupper,

fremgår det, at varigheden fra forseelse til udmøntning er 41 dage for aktivitetsparate, 36 for

jobparate og 23 for uddannelsesparate. Varigheden fra forseelse til udmøntning er dermed

længst for de aktivitetsparate.

Derudover ses det, at perioden, fra afgørelsen er truffet, til sanktionen udmøntes, i gennem-

snit er 29 dage for aktivitetsparate, 22 for jobparate og 12 for uddannelsesparate. Den sam-

lede varighed på tværs af målgrupper påvirkes dermed især af varigheden i delopgaven fra

afgørelse til udmøntning.

Sanktionernes størrelse

Sagsgennemgangen af de 41 sager, hvor der er foretaget udmøntning af sanktionen, viser,

at en gennemsnitlig sanktion på tværs af målgrupper udgør 2.078 kr., mens den gennemsnit-

lige sanktion for de enkelte målgrupper er 3.142 kr. for aktivitetsparate, 1.318 kr. for jobpara-

te og 1.524 kr. for uddannelsesparate.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

De aktivitetsparate modtager således de største sanktioner. De uddannelsesparate sanktio-

neres for længere perioder end de jobparate, eftersom sanktionens størrelse afhænger af

ydelsens størrelse.

Den samlede gennemsnitlige sanktion på 2.078 kr. dækker over en spredning, hvor de 20

procent af sagerne, hvor der er registreret de mindste sanktionsbeløb, i gennemsnit er sank-

tioneret for 230 kr., og hvor de 20 procent af sagerne, hvor der er registreret de største sank-

tionsbeløb, i gennemsnit er sanktioneret for 6.432 kr. Der er således en vis del af sanktio-

nerne, hvor der er tale om mere begrænsede sanktionsbeløb.

5.2

Formidling og vejledning ved partshøring og afgørelse

Foruden den almindelige løbende vejledning er der i sanktionsprocessen primært tre kon-

taktpunkter, hvor borgeren modtager information eller oplysninger fra kommunen. De tre

punkter er i forbindelse med:



Partshøring:

Formidling af partshøringen, der typisk foregår via brev.

Afgørelse:

Formidling af afgørelsen, der foregår via udsendelse af afgørelsesbrev.

Udbetaling: Formidling af månedens udbetaling, der foretages via udsendelse af bereg-

ningsoversigt.

I alle kommuner udsendes både partshøringsbrevet, afgørelsesbrevet og beregningsoversig-

ten til borgerens e-boks.

En gennemgang af breve vedrørende partshøring, afgørelse og beregningsoversigt fra de fi-

re deltagende kommuner og interview med kommunerne herom viser følgende:



Konkrete oplysninger om sanktionens størrelse formidles typisk ikke i hverken

partshøringsbreve eller afgørelsesbreve.

I ingen af tilfældene i de fire besøgte kom-

muner indeholder partshøringsbrevene det konkrete beløb, som borgeren risikerer fra-

drag for i kontant- eller uddannelseshjælpen. To af kommunerne skriver, at der vil blive

trukket for de dage, borgeren er udeblevet, eller indtil borgeren tager kontakt, men der

nævnes ikke konkrete beløb. I ingen af tilfældene i de fire besøgte kommuner indeholder

afgørelsesbrevene det endelige beløb på sanktionen, medmindre brevet er ledsaget af

beregningsoversigten, hvoraf beløbet fremgår. I en enkelt kommune indeholder afgørel-

sesbrevene dog en dagssats, hvorudfra borgeren selv kan beregne sanktionen.

Unge reagerer i mindre omfang på partshøringsbreve.

Medarbejderne i to af de fire

besøgte jobcentre vurderer, at der blandt de unge under 30 år er en gruppe, der meget

sjældent reagerer på partshøringsbreve. Medarbejderne i de to kommuner peger på, at

de unge ikke læser partshøringsbrevet. Medarbejderne fra et tredje jobcenter skønner,

at de unge reagerer sjældnere (det vil sige i 30-40 procent af sagerne) end de jobparate.

Beregningsoversigten er et teknisk dokument, hvor sanktionsbeløbet fremgår

blandt andre udbetalingsrelaterede oplysninger.

Beregningsoversigten minder i alle

kommuner om lønsedler og sendes til borgeren ved udgangen af en måned. I oversigten

opstilles udregningen af den samlede udbetaling i den pågældende måned, inklusive

eventuelle godtgørelsestillæg og sanktioner. Beregningsoversigten er således et teknisk

dokument, hvor sanktionen fremgår i kombination med mange andre oplysninger. Ved

mindre sanktioner kan et eventuelt godtgørelsestillæg for eksempelvis transport udligne

en sanktion rent numerisk.



Interview med ti borgere, der har fået en sanktion, viser følgende om borgernes perspektiv

på formidlingen:



Halvdelen af borgerne var inden sanktioneringen ikke klar over, at deres handling ville

medføre en sanktion.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren



Syv af de ti borgere husker og forstår, hvorfor de var blevet sanktioneret. Heraf husker

tre det ud fra dialogen med sagsbehandleren, og tre forstår i begrænset omfang, hvorfor

de var blevet sanktioneret.

Seks af de ti borgere var ikke enige i kommunens vurdering af rimelige grunde. Tre af

dem tilhører gruppen, der tydeligt husker og forstår, hvorfor de var blevet sanktioneret.

De restende tre udgør gruppen, der i begrænset omfang forstår, hvorfor de var blevet

sanktioneret.

Seks af de ti borgere huskede det konkrete sanktionsbeløb. Tre huskede perioden, de

blev sanktioneret for, mens én hverken huskede perioden eller beløbet.



Blandt de ti interviewede er der således tre borgere, der ikke er klar over, hvorfor de modta-

ger sanktionen, og blandt de seks, der husker og forstår sanktionen, hænger det for halvde-

lens vedkommende sammen med, at det har været drøftet med sagsbehandleren.

5.3

Ledelsesfokus

Ledelsens fokus på brugen af sanktioner har væsentlig betydning for administration og

sagsbehandlingspraksis. I dette afsnit ses der på, hvordan kommunerne ledelsesmæssigt

har rammesat sagsbehandlingen af sanktioner, og hvordan ledelsen på forskellige niveauer

konkret påvirker og styrer praksis.

Politisk fokus

Mindre end halvdelen af både jobcentrene (45 procent) og ydelsescentrene (49 procent)

vurderer, at der i høj eller nogen grad (dvs. har angivet 4 eller 5) er særligt politisk fokus på

brug af sanktioner i kommunen, jf. figur 6.

Figur 6. Jobcentrenes og ydelsescentrenes vurdering af, om der er særligt politisk

fokus på brug af sanktioner

Jobcenter

15%

36%

26%

19%

Ydelsescenter

13%

33%

27%

22%

20%

40%

60%

80%

100%

Jobcenter

Ydelsescenter

Kilder:

Survey til jobcentre og survey til ydelsescentre. n = 53 jobcentre og 65 ydelsescentre.

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Tre af de fire besøgte kommuner oplyser, at politisk fokus blandt andet indebærer, at for-

valtningen holder det politiske niveau opdateret om nøgletal vedrørende brugen af sanktio-

ner. I en kommune indgår fokusset på sanktioner som del af en større investeringsstrategi

på kontant- og uddannelseshjælpsområdet.

Ledelsesfokus fra den administrative ledelse

74 procent af jobcentercheferne vurderer, at brug af sanktioner i høj eller nogen grad (dvs.

har angivet 4 eller 5) har et særligt ledelsesfokus. En lidt mindre andel af ydelsescentrene

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

(70 procent) vurderer det samme. Brug af sanktioner har dermed større administrativt end

politisk fokus.

Figur 7. Jobcentrenes og ydelsescentrenes vurdering af, om der er særligt ledelsesfo-

kus på brug af sanktioner

Jobcenter

19%

43%

30%

Ydelsescenter

5%3%

22%

25%

45%

20%

40%

60%

80%

100%

Jobcenter

Ydelsescenter

Kilder:

Survey til jobcentre og survey til ydelsescentre. n = 53 jobcentre og 65 ydelsescentre.

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Arbejdsgange og retningslinjer

85 procent af jobcentercheferne angiver, at der i høj eller nogen grad (dvs. har angivet 4 el-

ler 5) er retningslinjer eller arbejdsgange for vejledning af borgerne om sanktioner. En lidt

mindre andel angiver at have arbejdsgange og eller retningslinjer i forhold til registrering af

manglende rådighed (77 procent) og i forhold til kontakt og dialog vedrørende manglende

rådighedsopfyldelse, partshøring og afgørelse (75 procent). Kun 60 procent har retningslinjer

for vurderingen af rimelige grunde, jf. figur 8.

Der er således en tendens til, at det område, der kræver et fagligt skøn i sagsbehandlingen

(rimelige grunde), i mindre grad er dækket af retningslinjer og arbejdsgange end de øvrige

områder, hvor der i mindre grad eller slet ikke skal foretages et fagligt skøn.

Figur 8. Jobcentres vurdering i relation til deres administrative praksis af, om de har

retningslinjer og/eller arbejdsgangsbeskrivelser for …

...generel dialog og kontakt med borgerne vedr. manglende

rådighedsopfyldelse, partshøring og afgørelse om sanktion

...registrering af manglende rådighed

...hvad der gælder som rimelige grunde for ikke at stå til rådighed

17%

21%

27%

33%

30%

31%

25%

37%

23%

62%

40%

60%

42%

47%

29%

53%

35%

8% 6%

21%

25%

...hvornår og hvordan brug af sanktioner foregår

...hvornår og hvordan rådighedsafprøvning foregår

...hvordan de informerer og vejleder borgerne om rådighed og

2% 13%

sanktioner

20%

80%

100%

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 53 jobcentre.

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Inddeles kommunerne i tre segmenter efter sanktionsrate, og ses der på de tre segmenters

vurdering af, om de har retningslinjer og beskrevne arbejdsgange, fremgår det, at de kom-

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

muner, der sanktionerer mest (segment 1), i højere grad end de øvrige kommuner (segment

2 og 3) vurderer, at de har retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser, jf. figur 9.

Figur 9. Har retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser – indeks af alle spørgsmål i

figur 8

NEDRE10 NEDRE25

GNS.

SEG2

SEG1

ØVRE10

SEG3

ØVRE25

Segment 1: Mere intensiv sanktionsanvendelse

Segment 2: Gennemsnitlig sanktionsanvendelse

Segment 3: Mindre intensiv sanktionsanvendelse

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 53 jobcentre.

Note:

1 = i lav grad og 5 = i høj grad.

Gennemsnit

Gennemsnit for øvre og nedre kvartiler

Gennemsnit for øvre og nedre 10 procent

Blandt de tolv besøgte og interviewede jobcentre oplyser syv, at der er udarbejdet retnings-

linjer og arbejdsgange for delopgaverne i sanktionsprocessen. En gennemgang af arbejds-

gangsbeskrivelser og retningslinjer viser, at detaljeringsgraden og præcisionen i retningslin-

jerne/arbejdsgangene varierer væsentligt. Arbejdsgangsbeskrivelserne i de fire besøgte

kommuner varierer for eksempel i omfang fra én til otte sider. I to kommuner er beskrivel-

serne kortfattede og meget overordnede, og i de to andre kommuner indeholder de en

grundig gennemgang af konkrete handlinger og retningslinjer for specifik beslutningstag-

ning. I en af de to kommuner indeholder beskrivelserne yderligere konkrete eksempler, der

skal virke retningsgivende for praksis. Der er således stor forskel på detaljeringsgrad og

præcision i rammesætningen af sagsbehandlingen.

Ledelsesfokus gennem monitorering

27-35 procent af kommunerne angiver, at sanktioner indgår i den løbende ledelsesinformati-

onen (dvs. har angivet 4 eller 5), og 16-20 procent af kommunerne angiver på samme måde,

at der foretages systematisk opfølgning på brugen af sanktioner, jf.

figur 10.

Det er således

en mindre andel af kommunerne, der systematisk og løbende foretager opfølgning på om-

fanget af kommunens brug af sanktioner.

Figur 10. Monitorering – andel af jobcentre/ydelsescentre, der vurderer, at …

…omfanget af

sanktionerede

…de følger op på

omfanget af

borgere på kontant-

sanktionerede

borgere med fast uddannelseshjælpso

kadence (fx hver mrådet indgår i vores

faste

måned/hver 2.

måned)

ledelsesinformation

Jobcenter

39%

12%

22%

12%

16%

Ydelsescenter

25%

11%

29%

20%

15%

Jobcenter

41%

20%

12%

Ydelsescenter

35%

20%

24%

40%

60%

25%

80%

7% 9%

100%

Jobcenter

Ydelsescenter

Kilder:

Survey til jobcentre og survey til ydelsescentre. n = 53 jobcentre og 65 ydelsescentre.

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

To af de tolv besøgte og interviewede kommuner oplyser uddybende, at der indgår konkrete

tal for brugen af sanktioner i deres løbende ledelsesinformation, og at disse tal for eksempel

omfatter antal anvendte sanktioner per målgruppe og sagsbehandler. Tre andre kommuner

nævner, at de bruger det løbende ledelsestilsyn til at monitorere praksis. Her gennemgår le-

delsen for eksempel et par sager én gang om måneden og vurderer praksis. Seks af de re-

sterende kommuner følger ikke systematisk op på brugen af sanktioner via den løbende le-

delsesinformation.

Ledelsesfokus på praksisniveau

Ledelsesfokus på praksisniveau er den daglige faglige ledelse, hvor fagkonsulenter og team-

ledere gennem fagmøder og løbende dialog sikrer brugen og den praktiske fortolkning af

retningslinjer og administrationsgrundlag.

Alle tolv besøgte og interviewede kommuner har givet eksempler på forskellige former for le-

delsesfokus på brug af sanktioner på praksisniveau. I to kommuner er der nedsat arbejds-

grupper, der løbende kontrollerer retningslinjernes samspil med praksis. To kommuner næv-

ner ugentlige fagmøder, hvor regelanvendelse og konkrete sager drøftes. Andre kommuner

har en mere uformel og løbende dialog om sager og afgørelser. Fire kommuner nævner den

faglige konsulent eller koordinator som beslutningstager i forhold til den løbende sikring af

ensartet praksis.

Af surveyen fremgår det, at 36 procent af jobcentrene og 43 procent af ydelsescentrene an-

giver, at de i høj grad eller i nogen grad (dvs. de har angivet 4 eller 5) løbende drøfter udvik-

lingen i omfanget af sanktioner på teammøder med medarbejderne, jf.

figur 11.

Figur 11. Brug af ledelsesinformation i praksisledelse – jobcentre/ydelsescentres vur-

dering af, om den løbende udvikling i omfanget af sanktionerede borgere formid-

les/drøftes med sagsbehandlerne/medarbejderne

Jobcenter

23%

17%

23%

13%

Ydelsescenter

18%

33%

28%

15%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilder:

Survey til jobcentre og survey til ydelsescentre. n = 53 jobcentre og 65 ydelsescentre.

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Ledelsesfokus på praksisniveau skal sikre en høj grad af anvendelse af retningslinjer og ar-

bejdsgange, og generelt set vurderer kommunerne selv, at der er en høj anvendelsesgrad af

arbejdsgange og retningslinjer, hvilket især gør sig gældende på ydelsescentrenes område,

jf. figur 12.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 12. Jobcentre henholdsvis ydelsescentres vurdering af graden af anvendelse af

retningslinjer og/eller arbejdsgangsbeskrivelser

Medarbejderne i jobcentret har tilstrækkelig indsigt i

vores retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser

Medarbejderne i jobcentret anvender vores

retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser

Medarbejderne i ydelsescentret har tilstrækkelig

indsigt i vores retningslinjer og…

Medarbejderne i ydelsescentret anvender vores

retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser

Alle tilbud/andre aktører har tilstrækkelig indsigt i

vores retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser

Alle tilbud/andre aktører anvender vores retningslinjer

og arbejdsgangsbeskrivelser

15%

23%

31%

53%

50%

59%

61%

33%

36%

40%

60%

29%

34%

30%

25%

8% 14%

12% 8%

20%

16%

10%

100%

80%

Jobcenter

Ydelsescenter

Kilder:

Survey til jobcentre og survey til ydelsescentre. n = 53 jobcentre og 65 ydelsescentre.

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Ses der på kommunernes vurdering af anvendelse af arbejdsgange og retningslinjer på

tværs af de tre segmenter med henholdsvis høj, gennemsnitlig og lav sanktionsrate, viser

det sig, at kommunerne, der sanktionerer mere, i højere grad end kommunerne i de øvrige

segmenter vurderer, at medarbejderne anvender og forstår kommunens retningslinjer, jf. fi-

gur 13.

Figur 13. Indsigt i og anvendelse af retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser

– indeks for de tre segmenter

NEDRE10 NEDRE25

GNS.

SEG1

ØVRE10

SEG2

SEG3

ØVRE25

Segment 1: Mere intensiv sanktionsanvendelse

Segment 2: Gennemsnitlig sanktionsanvendelse

Segment 3: Mindre intensiv sanktionsanvendelse

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Gennemsnit

Gennemsnit for øvre og nedre kvartiler

Gennemsnit for øvre og nedre 10 procent

5.4

Rimelige grunde

Som led i sagsbehandlingen op til en sanktion skal der foretages en vurdering af, om borge-

rens grund til en forseelse er rimelig eller ej. Når der foretages en vurdering af en rimelig

grund, træffes der beslutning, om borgeren ifølge loven har misligholdt sin pligt og derfor

skal indstilles til en sanktion. Det er således reelt set i forbindelse med vurderingen af rimeli-

ge grunde, at afgørelsen om sanktion træffes.

Vurderingen af rimelige grunde indebærer, at der foretages et afgørende skøn. Det gælder

især ved aktivitetsparate borgere, hvor der ikke blot skal foretages en vurdering af, om grun-

den er rimelig, men også skal tages stilling til, om sanktionen vil fremme borgerens rådighed

(jf. Ankestyrelsens principafgørelse 88-14).

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Muligheden for at foretage skøn inden sanktionering er nødvendig, for at kommunerne kan

udmønte sanktioner efter de lovmæssige intentioner, så der tages højde for, at borgere i vis-

se situationer ikke kan opfylde rådighedsforpligtelsen. Men den skønsmæssige vurdering af

rimelige grunde og af, om sanktionen vil være rådighedsfremmende, udgør samtidig risiko

for, at der opstår uensartet praksis – både på tværs af sagsbehandlerne internt i kommuner-

ne og på tværs af kommunerne.

Uensartet praksis betyder, at den enkelte sagsbehandler eller den enkelte kommune vil væ-

re afgørende for, om samme negative hændelse eller forseelse fører til en sanktion.

Skøn i forbindelse med vurdering af rimelige grunde

Der er i lovgivningen angivet elleve rimelige grunde, der – hvis en af disse gør sig gældende

i forbindelse med en forseelse – betyder, at der i en given situation ikke skal sanktioneres.

Vurderingen af, om en af disse rimelige grunde gør sig gældende, kræver i forskellig grad et

skøn fra sagsbehandleren. Jobcentrene angiver, at der er forskel på, hvor let det er for

sagsbehandlerne at vurdere, om forseelsen er omfattet af rimelige grunde. Mere end 90 pro-

cent af jobcentrene angiver, at barsel og ferie er lette at vurdere som rimelige grunde (dvs.

har angivet 4 eller 5), hvorimod det er vanskeligere at vurdere sygdom og pasning af barn

som rimelige grunde (henholdsvis 63 og 60 procent), jf. figur 14.

Figur 14. Jobcentres vurdering af, om det overvejende er let for sagsbehandlerne i

jobcentret at foretage en vurdering af, om en forseelse er omfattet af følgende rimelige

grunde

Den pågældende aftjener værnepligt

Barsel (herunder graviditet og adoption)

21%

22%

30%

31%

18%

37%

42%

27%

74%

73%

56%

53%

66%

45%

43%

26%

37%

27%

80%

100%

Den pågældende har ret til ferie efter loven

4% 10%

Arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt

13%

Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel

5% 11%

Transporttid (hvis afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller

arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på…

6% 12%

Den pågældende modtager støtte efter lov om social service til

pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter…

4% 12%

Tilbuddets indhold (fx hvis tilbuddet forudsætter kræfter, som

personen ikke besidder, eller hvis arbejdsforholdene ikke lever op…

Øvrige rimelige grunde

Pasning af barn (hvis den pågældende er nødt til at passe sine børn,

og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed)

Sygdom (hvis den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller

arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet…

16%

26%

25%

31%

20%

33%

40%

60%

Kilder:

Survey til jobcentre og survey til ydelsescentre. n = 52 jobcentre og 65 ydelsescentre.

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Ses der på kommunesegmenternes besvarelser i forhold til de tre typer rimelige grunde, der

vurderes at være sværest at vurdere (sygdom, pasning af barn og tilbuddets indhold), viser

det sig, at kommunerne, der sanktionerer mest (segment 1), finder det lettere at foretage en

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

vurdering af rimelige grunde vedrørende sygdom og pasning af barn end kommuner med en

gennemsnitlig eller lavere sanktionsrate (segment 2 og 3), jf. figur 15.

Figur 15. Vurdering af rimelige grunde (sygdom, pasning af barn og tilbuddets ind-

hold) – indeks for de tre segmenter

NEDRE10 NEDRE25

GNS.

SEG1

SEG2

ØVRE10

SEG3

ØVRE25

Segment 1: Mere intensiv sanktionsanvendelse

Segment 2: Gennemsnitlig sanktionsanvendelse

Segment 3: Mindre intensiv sanktionsanvendelse

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Gennemsnit

Gennemsnit for øvre og nedre kvartiler

Gennemsnit for øvre og nedre 10 procent

Ses der på tværs af de øvrige opstillede rimelige grunde, udligner billedet sig dog, så der ik-

ke længere er forskel på, hvor let kommuner, der sanktionerer henholdsvis meget, lidt eller

gennemsnitlig, vurderer de rimelige grunde er at håndtere. Dette ses ved, at alle de tre seg-

menter ligger meget tæt på hinanden og omkring gennemsnittet, jf. figur 16.

Figur 16. Vurdering af rimelige grunde (øvrige typer) – indeks for de tre segmenter

NEDRE10

NEDRE25

GNS.

SEG1

SEG2

ØVRE10

SEG3

ØVRE25

Segment 1: Mere intensiv sanktionsanvendelse

Segment 2: Gennemsnitlig sanktionsanvendelse

Segment 3: Mindre intensiv sanktionsanvendelse

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Gennemsnit

Gennemsnit for øvre og nedre kvartiler

Gennemsnit for øvre og nedre 10 procent

Der er således en tendens til, at de kommuner, der sanktioneres mest, finder det lettere at

foretage vurderingen af de tre vanskeligste rimelige grunde.

5.5

Kontakt med de aktivitetsparate

Som del af kontanthjælpsreformen blev der indført en regel om, at det er en betingelse for at

give aktivitetsparate personer en sanktion, at kommunen har været i personlig kontakt (dia-

log) med personen forud for sanktionen. For job- og uddannelsesparate er det tilstrækkeligt,

at kommunen sender et partshøringsbrev, der typisk sendes til e-boks.

Kontaktkanaler, vurdering og dokumentation

I gennemsnit anvender kommunerne cirka fem (4,9) typer kontaktkanaler, jf. figur 17. Blandt

de meste udbredte kontaktkanaler er telefonopringning og kontakt til mentor, mens brugen af

sms i partshøringen er mindre udbredt.

I relation hertil forklarer sagsbehandlere i en kommune, at de anvender sms ved partshøring

og gør borgeren opmærksom på risikoen for en sanktion, men at de også oplever tvivl, om

det er i overensstemmelse med reglerne.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 17. Andel af jobcentre, der anvender følgende kontaktkanaler til kontakt og

dialog med aktivitetsparate, der står overfor en sanktion/er sanktioneret

Telefonisk

Mentor

Brev

Støttekontaktpersoner

E-mail

Anden opsøgende kontakt

SMS

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 53 jobcentre.

96%

91%

89%

66%

64%

47%

40%

20%

40%

60%

80%

100%

Fem af de tolv jobcentre oplyser på interviewtidspunktet (marts 2016), at det har været

uklart, hvornår kontaktmulighederne regnes for udtømt. Jobcentrenes besvarelser i surveyen

bekræfter resultaterne af interviewene om, at der har været uklarhed om, hvornår kontakt-

mulighederne skal regnes for udtømt. Dette ses ved, at alene 43 procent af jobcentrene me-

ner, at det er let at foretage en vurdering af, hvornår kontaktmulighederne er udtømt. Endnu

færre ydelsescenterchefer ser det som en let vurdering. Cirka halvdelen på tværs af både

jobcentre og ydelsescentre mener (dvs. har angivet 4 eller 5), at det derudover er let at do-

kumentere kontakten til de aktivitetsparate ved partshøring.

Figur 18. Andel af jobcentre/ydelsescentre vurdering af, om det er let …

...at foretage

dokumentation af

...at vurdere, hvornår

kontakten og dialogen

muligheden for at få

med aktivitetsparate, der

etableret kontakt med står overfor en sanktion/er

aktivitetsparate er udtømt

sanktioneret

Jobcenter

20%

27%

31%

22%

Ydelsescenter

44%

17%

33%

Jobcenter

31%

20%

31%

12%

Ydelsescenter

13%

20%

40%

13%

20%

40%

60%

80%

100%

Jobcenter

Ydelsescenter

Kilder:

Survey til jobcentre og survey til ydelsescentre. n = 53 jobcentre og 18 ydelsescentre.

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Ses der på kommunernes besvarelser i forhold til dialog og kontakt med de aktivitetsparate,

fremgår det, at kommunerne, der sanktionerer mest (segment 1), i højere grad vurderer

håndteringen af vurdering af udtømte muligheder og dokumentation af kontakt som let.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Det fremgår også, at 25 procent af kommunerne betragter det som en mere vanskelig opga-

ve at vurdere og dokumentere kontaktmulighederne med aktivitetsparate, idet gennemsnittet

for de 25 procent af kommunerne er 2 på en 5-punktsskala, jf. den røde cirkel i figur 19.

Figur 19. Dokumentation af kontakt/dialog og udtømning af kontaktmuligheder i

forhold til aktivitetsparate – indeks for de tre segmenter

GNS.

ØVRE10

NEDRE10 NEDRE25

SEG1

S… SEG2

ØVRE25

Segment 1: Mere intensiv sanktionsanvendelse

Segment 2: Gennemsnitlig sanktionsanvendelse

Segment 3: Mindre intensiv sanktionsanvendelse

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Gennemsnit

Gennemsnit for øvre og nedre kvartiler

Gennemsnit for øvre og nedre 10 procent

Kommunernes besvarelser og spredningen i besvarelserne samt resultaterne fra de kvalita-

tive interview tegner dermed et billede af, at der ikke er fuld klarhed om, hvornår mulighe-

derne for kontakt er udtømt, og hvordan praksis for dokumentationen skal være.

Retningslinjer for kontakt

I surveyen på tværs af alle kommuner siger 75 procent blandt jobcentercheferne, at kommu-

nen har retningslinjer for kontakten med aktivitetsparate under partshøring (dvs. har angivet

4 eller 5), jf. figur 20.

Figur 20. Andel af jobcentre/ydelsescentre, der i høj grad har retningslinjer og fastlag-

te arbejdsgange for kontakten og dialogen med aktivitetsparate, der står overfor en

sanktion/er sanktioneret

Jobcenter

18%

31%

47%

Ydelsescenter

24%

71%

20%

40%

60%

80%

100%

Jobcenter

Ydelsescenter

Kilder:

Survey til jobcentre og survey til ydelsescentre. n = 52 jobcentre og 18 ydelsescentre.

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Ses der på besvarelserne efter kommunernes sanktionsrate, tegner der sig igen et billede af,

at de kommuner, der sanktionerer mere (segment 1), i højere grad end de restende kommu-

ner (segment 2 og 3) har retningslinjer.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 21. Retningslinjer og fastlagte arbejdsgange for kontakten med aktivitetsparate

– indeks for de tre segmenter

NEDRE10

NEDRE25

GNS.

SEG2

ØVRE10

SEG1

SEG3

ØVRE25

Segment 1: Mere intensiv sanktionsanvendelse

Segment 2: Gennemsnitlig sanktionsanvendelse

Segment 3: Mindre intensiv sanktionsanvendelse

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Gennemsnit

Gennemsnit for øvre og nedre kvartiler

Gennemsnit for øvre og nedre 10 procent

Resultaterne af analysen viser således, at der er sammenhæng mellem, at de kommuner,

der sanktionerer mere, også i øget grad har retningslinjer og vurderer de nye regler lettere at

administrere.

5.6

Delkonklusion

Nedenfor er foretaget en opsamling på kapitlets konklusioner og resultater.

Ad sanktionsprocessens varighed og sanktionernes størrelse



En gennemgang af 60 sager viser, at der i gennemsnit går 34 dage, fra en forseelse fin-

der sted, til en sanktion udmøntes – det vil sige fradrages i hjælpen. De 34 dage dækker

over, at der i gennemsnit går 2 dage fra forseelsen til udsendelse af partshøringsbrev,

yderligere 11 dage fra partshøringsbrevets udsendelse til afgørelsen og endelig 21 dage

fra afgørelse til udmøntning. Det er således perioden fra afgørelse til udmøntning, der

tager længst tid, hvilket hænger sammen med, at selve udmøntningen finder sted samti-

dig med den månedlige udbetaling af hjælpen, og derfor er udmøntningen afhængig af,

om processen kan afsluttes inden månedens udbetaling forfalder, eller om fradraget

først kan udmøntes den efterfølgende måned.

Antallet af dage fra forseelse til udmøntning varierer på tværs af målgrupper, idet den

gennemsnitlige varighed fra forseelse til udmøntning er 41 dage for aktivitetsparate, 36

for jobparate og 23 for uddannelsesparate. Varigheden fra forseelse til udmøntning er

dermed længst for de aktivitetsparate, og størstedelen af den registrerede tid går fra af-

gørelsesbrevet er udsendt, til sanktionen udmøntes.

Sagsgennemgangen viser, at en gennemsnitlig sanktion på tværs af målgrupper udgør

2.078 kr., mens den gennemsnitlige sanktion for de enkelte målgrupper er 3.142 kr. for

aktivitetsparate, 1.318 kr. for jobparate og 1.524 kr. for uddannelsesparate. De aktivi-

tetsparate modtager således de største sanktioner. De uddannelsesparate sanktioneres

for længere perioder end de jobparate, eftersom sanktionens størrelse afhænger af

ydelsens størrelse.

Den samlede gennemsnitlige sanktion på 2.078 kr. dækker over en spredning, hvor de

20 procent af sagerne, hvor der er registreret de mindste sanktionsbeløb, i gennemsnit

er sanktioneret for 230 kr., mens de 20 procent af sagerne, hvor der er registreret de

største sanktionsbeløb, i gennemsnit er sanktioneret for 6.432 kr. Der er således en vis

del af sanktioner, hvor der er tale om mere begrænsede sanktionsbeløb.



Ad formidling og vejledning ved partshøring og afgørelse



Foruden den almindelige løbende vejledning i løbet af sanktionsprocessen er der tre vig-

tige kontaktpunkter, hvor borgeren modtager information eller oplysninger fra kommu-

nen. De tre punkter er partshøringen, afgørelsen og i forbindelse med månedens udbe-

taling. En gennemgang af breve vedrørende partshøring, afgørelse og beregningsover-

sigt fra de fire deltagende kommuner viser, at konkrete oplysninger om sanktionens stør-

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

relse typisk ikke formidles i hverken partshøringsbreve eller afgørelsesbreve. Bereg-

ningsoversigten er et teknisk dokument, hvor sanktionsbeløbet fremgår blandt andre op-

lysninger. Derudover viser interview med de fire besøgte kommuner, at det er kommu-

nens indtryk, at unge i mindre omfang end voksne reagerer på partshøringsbreve.



Halvdelen af de ti interviewede borgere, der har fået en sanktion, oplyser, at de inden

sanktioneringen ikke var klar over, at deres handling ville medføre en sanktion. Seks af

de ti borgere var ikke enige i kommunens vurdering af rimelige grunde. Syv borgere hu-

sker og forstår, hvorfor de var blevet sanktioneret, heraf tre ud fra dialogen med sagsbe-

handleren. Blandt de ti interviewede er der således tre borgere, der ikke er klar over,

hvorfor de modtog sanktionen. Blandt de seks, der husker og forstår sanktionen, skyldes

det for halvdelens vedkommende, at den har været drøftet med sagsbehandleren.

Ad ledelsesfokus



Lidt færre end halvdelen af både jobcentrene (45 procent) og ydelsescentrene (42 pro-

cent) vurderer, at der i kommunen er særligt politisk fokus på brug af sanktioner. 74 pro-

cent af jobcentercheferne vurderer, at brug af sanktioner har et særligt ledelsesfokus. En

lidt mindre andel af ydelsescentrene (65 procent) vurderer det samme. Brug af sanktio-

ner har dermed større administrativt end politisk fokus.

Jobcentrene angiver, der i forskelligt omfang er retningslinjer eller arbejdsgangsbeskri-

velser for de enkelte delopgaver i sanktionsprocessen. For eksempel angiver 85 procent,

at der er retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser for vejledning og information, og 60

procent, at der er retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser for vurdering af rimelige

grunde.

Der er en tendens til, at de kommuner, der i højere grad vurderer, at de har retningslinjer

og arbejdsgange for delopgaverne i sanktionsprocessen, også sanktionerer mere end de

øvrige kommuner. Der er en tendens til, at de kommuner, der i højere grad vurderer, at

medarbejderne anvender og forstår kommunens retningslinjer og arbejdsgange, også er

de kommuner, der sanktionerer mest.

26 procent af jobcentrene angiver, at sanktioner indgår i den løbende ledelsesinformati-

on, og 19 procent af kommunerne angiver, at der foretages systematisk opfølgning på

brugen af sanktioner. Det er således en mindre andel af jobcentrene, der systematisk

følger op på brugen af sanktioner.



Ad rimelige grunde



Jobcentrene angiver, at der er forskel på, hvor let det er for sagsbehandlerne at foretage

en vurdering af, om en forseelse er omfattet af rimelige grunde. Mere end 90 procent af

jobcentrene angiver, at det er lettere at vurdere barsel og ferie som rimelige grunde og

vanskeligere at vurdere sygdom og pasning af barn (henholdsvis 63 og 60 procent) som

rimelige grunde.

Der er en tendens til, at de kommuner, der finder det lettere at foretage en vurdering af

rimelige grunde vedrørende sygdom og pasning af barn, også er de kommuner, der

sanktionerer mest.



Ad kontakt med de aktivitetsparate



Som del af kontanthjælpsreformen blev der indført en regel om, at det er en betingelse

for at give aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere en sanktion, at kommunen har væ-

ret i personlig kontakt (dialog) med borgeren forud for sanktionen.

I gennemsnit anvender kommunerne fem forskellige kontaktkanaler. Blandt de meste

udbredte kontaktkanaler er telefonopringning og kontakt til mentor, mens brugen af sms

er mindre udbredt.



Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren



Fem af de tolv jobcentre oplyser på interviewtidspunktet (marts 2016), at det har været

uklart, hvornår kontaktmulighederne regnes for udtømt. Det har betydet, at kommunerne

har håndteret kontakten forskelligt. Ét jobcenter har for eksempel vurderet, at et brev og

et forsøg på telefonisk kontakt var tilstrækkeligt, mens et andet jobcenter har en fast

procedure med telefonisk kontakt efterfulgt af mentorbesøg.

75 procent af jobcentrene har retningslinjer for kontakten med aktivitetsparate under

partshøringen. Der er en tendens til, at de kommuner, der har sanktioneret mest, har

retningslinjer i højere grad end de restende kommuner.



Med baggrund i ovenstående analyse vurderer Deloitte følgende:

Deloitte vurderer, at der i forbindelse med formidlingen inden for de tre vigtige kontaktpunk-

ter (partshøringen, afgørelsen og i forbindelse med månedens udbetaling) er en gruppe bor-

gere, der ikke modtager den information, som job- eller ydelsescentret ønsker at formidle.

Dette er der flere årsager til – dels karakteren af formidlingsmaterialet, dels det forhold, at

oplysningen om sanktionens størrelse typisk ikke fremgår.



Analysen viser, at der er varierende ledelsesfokus på brugen af sanktioner i kommuner-

ne, og at det er cirka en femtedel af jobcentrene, der systematisk følger udviklingen i

brugen af sanktioner. Samtidig viser analysen en positiv sammenhæng mellem øget le-

delsesfokus og et højere sanktionsniveau. På den baggrund vurderer Deloitte, at det be-

grænsede administrative og især det begrænsede politiske ledelsesfokus er medvirken-

de til at begrænse omfanget af sanktioner.

Analysen viser, at det på tværs af kommunerne varierer, hvor let det er at vurdere rimeli-

ge grunde, og at det er lettere at foretage en vurdering af nogle typer rimelige grunde

end af andre. Analysen viser samtidig, at de kommuner, der i højere grad finder det let at

foretage en vurdering af de sværeste rimelige grunde, også er de kommuner, der sankti-

onerer mest. På den baggrund vurderer Deloitte, at kommunernes forskellige opfattelse

af, i hvilken grad det er let at foretage en vurdering af de sværeste typer rimelige grunde

(sygdom og barn syg), er en af forklaringer på variationen i omfanget af sanktioner på

tværs af kommunerne.

I forhold til kontakten med de aktivitetsparate viser analysen, at der har været uklarhed

om, hvornår mulighederne for kontakt kan regnes for udtømt. Analysen viser endvidere,

at 75 procent af jobcentrene har retningslinjer for kontakten med aktivitetsparate under

partshøringen, og at de kommuner, der i højere grad angiver at have retningslinjer for

kontakten, også er de kommuner, der sanktionerer mest. På den baggrund vurderer De-

loitte, at uklarhed i forhold til, hvordan de nye regler skal håndteres, er medvirkende til at

begrænse omfanget af sanktioner.



Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

6. Virkning af sanktioner

Det generelle formål med sanktioner er dels at sikre, at personer lever op til de

krav, der er forbundet med at modtage kontanthjælp, dels at sikre, at det har

konsekvenser, når den enkelte ikke efterlever disse krav, der grundlæggende

er at stå til rådighed for arbejde eller uddannelse, jf. aftalen om kontanthjælps-

reformen. Sanktioner skal dermed sikre opfyldelse af rådighedsforpligtelsen

og derved virke beskæftigelsesfremmende.

I dette kapitel analyseres derfor jobcentrenes og borgernes vurdering af sanktionernes virk-

ning. Kapitlet er struktureret, så der i afsnit 6.1 ses på kommunernes vurdering af den sam-

lede virkning. Herefter belyses virkningen på rådighed og beskæftigelse i afsnit 6.2 og den

præventive virkning i afsnit 6.3. Virkningen i forhold til forskellige målgrupper analyseres i af-

snit 6.35, sammenhængen mellem virkning og organisation i afsnit 6.5, og kapitlet afsluttes

med en konklusion i afsnit 6.6.

6.1

Virkning samlet set

Flertallet (69 procent) af jobcentrene vurderer i høj grad (4-5 på en 5-punktsskala), at den

samlede brug af sanktioner samlet set har en positiv virkning på rådighed og beskæftigelse

for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, jf. figur 22. Yderligere 29 procent vurderer, at

sanktioner har nogen virkning (3 på en 5-punktsskala), mens blot 2 procent har angivet, at

deres brug af sanktioner samlet set i lav grad har en positiv virkning.

Figur 22. Jobcentrenes vurdering af, om den samlede brug af sanktioner har en posi-

tiv virkning for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere

29%

59%

10%

1 (i lav grad)

5 (i høj grad)

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 51 jobcentre.

Note:

1 = I lav grad og 5 = i høj grad.

Når kommunerne inddeles i tre segmenter, afhængigt af i hvilket omfang de sanktionerer,

fremgår det, at de kommuner, der sanktionerer mere end gennemsnittet (segment 1), gene-

relt har en lidt større tendens til at vurdere, at brugen af sanktioner har en positiv virkning for

kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, jf. figur 23. Der er således en svag positiv sam-

menhæng mellem jobcentre, der i højere grad vurderer, at sanktioner virker, og som også

bruger sanktioner mere.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 23. Jobcentrenes vurdering af virkning af den samlede brug af sanktioner opdelt

på tre segmenter

NEDRE25

GNS.

SEG1

SEG2

SEG3

ØVRE25

Segment 1: Mere intensiv sanktionsanvendelse

Segment 2: Gennemsnitlig sanktionsanvendelse

Segment 3: Mindre intensiv sanktionsanvendelse

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 51 jobcentre.

Note:

1 = I lav grad; 5 = I høj grad.

Gennemsnit

Gennemsnit for øvre og nedre kvartiler

Gennemsnit for øvre og nedre 10 procent

Seks af de tolv besøgte og interviewede kommuner fremhæver, at virkningen af sanktioner

afhænger af, 1) om borgeren har modtaget tilstrækkelig information og vejledning om, hvad

der kan udløse en sanktion, og 2) at perioden fra en forseelse, til sanktionen udmøntes, er

så kort som mulig. Dette stiller krav til, at jobcentret partshører og indstiller til sanktion så

hurtigt som muligt, og at ydelsescentret træffer afgørelse og udmønter i umiddelbar forlæn-

gelse heraf.



Vejledning i forbindelse med sanktionering.

Fem af de tolv besøgte og interviewede

kommuner peger på, at det er væsentligt for sanktionens virkning, at borgeren på for-

hånd er informeret om, hvad der kan udløse en sanktion, og 60 procent af jobcentrene

peger i surveyen på, at der i høj grad er sammenhæng mellem sanktionernes virkning og

den vejledning, som borgeren på forhånd har modtaget.

Kortest mulig tid fra forseelse til sanktion.

Fem af de tolv besøgte og interviewede

kommuner oplyser, at der er fokus på, at partshøringsbreve udsendes hurtigt (det fore-

går typisk samme dag som eller dagen efter forseelsen), fordi det skaber sammenhæng

og kan kobles til forseelsen. Desuden oplyser alle de besøgte ydelsescentermedarbejde-

re, at ledelsen i ydelsescentret lægger vægt på, at indstillinger behandles så hurtigt som

muligt, så sanktionen kan udmøntes så tæt på forseelsestidspunktet som muligt.



Interview med tolv borgere, hvoraf ti aktuelt har fået mindst én sanktion, viser følgende om

borgernes perspektiv på virkningen af sanktioner:



Fem af de tolv borgere oplyser, at sanktioner virker. Borgerne peger på, at de er mere

opmærksomme på de aftaler, de har med kommunen, og at de forventer at huske dem til

en anden gang, så deres hjælp ikke reduceres. I forlængelse heraf nævner to borgere

(unge), at sanktionerne gør, at reglerne for at modtage kontanthjælp opleves som fair.

Fire af de tolv borgere mener ikke, at sanktioner virker. To af disse mener ikke at være

blevet oplyst om den pligt, de ikke har overholdt, og to borgere havde i den konkrete si-

tuation glemt deres aftale.

Tre af de tolv borgere peger både på situationer, hvor sanktioner virker, og situationer,

hvor sanktioner ikke virker.

Virkning knytter sig i alle tilfælde til at blive mere opmærksom på aftaler med jobcentret

og dermed undgå fremtidige sanktioner for tilsvarende hændelser.



6.2

Virkning på rådighed og beskæftigelse

Jobcentrenes vurdering af virkningen af brug af sanktioner for den fremadrettede opfyldelse

af rådighedsforpligtelsen er positiv. 90 procent af jobcentrene vurderer således, at brug af

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

sanktioner i overvejende grad har positiv betydning i forhold til den fremadrettede opfyldelse

af rådighedsforpligtelsen, jf. figur 24.

Figur 24. Fordeling af jobcentrenes vurdering af, om brug af sanktioner har positiv,

negativ eller ingen betydning for den fremadrettede opfyldelse af rådighedsforpligtel-

sen for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere

1 (Negativ betydning)

3 (Ingen betydning)

5 (Positiv betydning)

10%

78%

12%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 50 jobcentre.

Note:

1 = I lav grad; 5 = I høj grad.

Fire af de tolv besøgte og interviewede kommuner fremhæver særligt, at virkningen af sank-

tioner er størst i forhold til fremmøde til samtaler og tilbud sammenlignet med virkningen af

sanktioner vedrørende cv og jobsøgning.

I forlængelse heraf oplyser alle fire besøgte kommuner, at punktsanktioner generelt vurderes

at have en lavere virkning sammenlignet med periodesanktioner, hvilket blandt andet skyl-

des, at størrelsen på punktsanktioner typisk er mindre end størrelsen på periodesanktioner.

Derudover stoppes en periodesanktion, for eksempel på grund af udeblivelse fra samtale,

ved at borgeren igen tager kontakt, hvilket sagsbehandlerne i alle fire besøgte jobcentre ty-

pisk vurderer er målet med sanktionen. En punktsanktion afsluttes uden en handling eller re-

aktion fra borgeren.

71 procent af kommunerne vurderer, at sanktioner har positiv betydning for arbejdsmarkeds-

tilknytningen for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, jf. figur 24.

På trods af at der i Beskæftigelsesministeriets effektanalyse ikke kan findes en signifikant

beskæftigelseseffekt af sanktioner, er der blandt jobcentrene en klar opfattelse af, at sankti-

oner har en positiv virkning i forhold til arbejdsmarkedstilknytningen.

Figur 25. Fordeling af jobcentrenes vurdering af, om brugen af sanktioner har positiv,

negativ eller ingen betydning for arbejdsmarkedstilknytningen for kontant- og uddan-

nelseshjælpsmodtagere

21%

62%

1 (Negativ betydning)

3 (Ingen betydning)

5 (Positiv betydning)

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 47 jobcentre.

Note:

1 = Negativ betydning, 3 = Ingen betydning og 5 = Positiv betydning.

Resultaterne i surveyen understøttes af de kvalitative interview, og fire af de tolv besøgte og

interviewede kommuner forklarer uddybende, at sanktioner er mere virkningsfulde i forhold til

rådighed, fordi det får borgeren til at møde op, mens sanktioner virker mere indirekte i for-

hold til at få borgeren i job.

Jobcentrenes gennemsnitlige vurdering af, om sanktioner medvirker til forskellige typer for-

mål, der knytter sig til rådighed og arbejdsmarkedstilknytning, viser, at sanktioner i højere

grad har virkning i forhold til mødedisciplin og intensivering af jobsøgningen, mens virknin-

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

gen vurderes på middel niveau i forhold til afkortning af sagsvarighed, selvforsørgelse og

beskæftigelse, jf. Figur 26.

Figur 26. Jobcentrenes gennemsnitlige vurdering af, i hvilken grad sanktioner medvir-

ker til…

...den ledige kommer i job

... sagsvarigheden ... jobsøgningen

intensiveres

afkortes

...øget mødediciplin

ved aktivering/

samtaler

... den ledige bliver

selvforsørgende

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 51 jobcentre.

Note:

1 = I lav grad; 5 = I høj grad.

6.3

Præventiv virkning

66 procent af jobcentrene vurderer i høj grad (dvs. har angivet 4 eller 5), at sanktioner har en

præventiv virkning, jf. figuren 27.

Figur 27. Jobcentres vurdering af, om sanktioner har en præventiv virkning for kon-

tant- og uddannelseshjælpsmodtagere

Jobcenter

28%

58%

20%

40%

60%

80%

100%

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 50 jobcentre.

Note:

i lav grad; 5 = i høj grad.

En sammenligning af de tre kommunesegmenters gennemsnitlige besvarelser viser, at der

er en klar tendens til, at de kommuner, der sanktionerer mere end gennemsnittet (segment

1), i højere grad vurderer, at brugen af sanktioner har en præventiv virkning for kontant- og

uddannelseshjælpsmodtagere, jf.

figur 28.

I den forbindelse har tre af de tolv kommuner peget på, at ændringer til en mere konsekvent

sanktionspraksis har skabt en storytelling blandt de ledige om, at der altid bliver sanktioneret

konsekvent, hvilket har virket præventivt.

Figur 28. Jobcentrenes vurdering af præventiv virkning

NEDRE10

NEDRE25

GNS.

ØVRE10

SEG1

SEG3 SEG2

ØVRE25

Segment 1: Mere intensiv sanktionsanvendelse

Segment 2: Gennemsnitlig sanktionsanvendelse

Segment 3: Mindre intensiv sanktionsanvendelse

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 50 jobcentre.

Note:

1 = I lav grad; 5 = I høj grad.

Gennemsnit

Gennemsnit for øvre og nedre kvartiler

Gennemsnit for øvre og nedre 10 procent

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

6.4

Virkning for forskellige grupper borgere

Alle de jobcentre, der har medvirket i analysen, har bekræftet, at der er forskel på sanktio-

ners virkning afhængigt af målgrupper, og at der også indenfor målgrupper kan være forskel

på, hvordan sanktioner virker.

Samlet virkning i forhold til borgergrupper

Af surveyen fremgår det, at jobcentrene vurderer, at sanktioner har størst virkning for de

åbenlyst uddannelsesparate og de jobparate, mens sanktioner virker mindst – men dog posi-

tivt – for de aktivitetsparate og for borgere, der tidligere har fået sanktioner. Det gælder for

virkningen i forhold til både arbejdsmarkedstilknytningen og opfyldelse af rådighedsforpligtel-

sen, jf. figur 29.

Figur 29. Jobcentrenes vurdering af, hvilken betydning brugen af sanktioner generelt

set har for forskellige målgrupper i forhold til henholdsvis arbejdsmarkedstilknytnin-

gen og den fremadrettede opfyldelse af rådighedsforpligtelsen

Aktivitetsparate

Fremadrettet opfyldelse af

rådighedsforpligtelsen

Borgere, der tidligere er

Jobparate

blevet sanktioneret

Åbenlyst

uddannelses…

Borgere, der aldrig er

blevet sanktioneret

Uddannelses-

parate

Arbejdsmarkeds-

tilknytning

Aktivitetsparate Borgere, der aldrig er Uddannelsesparate

blevet sanktioneret

Åbenlyst

uddannelsesparate

Borgere, der tidligere er

blevet sanktioneret

Jobparate

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 50 jobcentre.

Note:

1 = I lav grad; 5 = I høj grad.

De gennemførte interview uddyber, hvad der er afgørende for forskellen på vurderingen af

virkningen på tværs af målgrupperne. Der lægges særlig vægt på forskellen mellem unge og

voksne og på virkningen i forhold til de aktivitetsparate.



Særligt om virkning for de unge.

Syv af de tolv jobcentre peger på, at i forhold til de

unge uddannelsesparate er en tidlig reaktion allerede første gang, en negativ hændelse

indtræffer, afgørende for at opnå en adfærdsændrende virkning af sanktionen. Endvide-

re peger tre jobcenterchefer på, at en tidlig reaktion ved første negative hændelse un-

derstøtter en hurtigere forventningsafstemning mellem borger og system, og at den unge

møder sagsbehandleren mere respektfuldt. Endvidere uddyber en kommune, at konse-

kvent sanktionering af de unge medvirker til, at de unge bliver klar over, at hjælpen er

målrettet til at hjælpe dem til at komme i gang med en uddannelse og dermed ikke er en

varig ydelse.

Særligt om virkning for de aktivitetsparate.

Alle de tolv interviewede og besøgte job-

centre vurderer, at virkningen af sanktioner generelt er mindst for de aktivitetsparate. Ot-

te jobcentre vurderer samtidig, at sanktioner kan have en virkning, i de tilfælde hvor det

ellers ikke er muligt at opnå kontakt med borgeren. Virkningen indtræffer, fordi hjælpen

stoppes. Derudover identificerer tre jobcentre en mindre gruppe borgere blandt de aktivi-

tetsparate, der ikke ønsker at medvirke i beskæftigelsesfremmende indsatser, og hvor

sanktioner har virkning i forhold til fremmøde.



Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Præventiv virkning i forhold til borgergrupper

I forhold til den præventive virkning af sanktioner vurderer jobcentrene i tråd med ovenstå-

ende, at der er forskel på sanktioners præventive virkning for målgrupper.

Jobcentrene vurderer, at sanktioner virker

mest

præventive for de åbenlyst uddannelsespa-

rate og de jobparate (henholdsvis 88 og 77 procent har angivet 4 eller 5), mens sanktioner

virker

mindst

præventive for de aktivitetsparate og for borgere, der tidligere har fået sanktio-

ner (henholdsvis 31 og 47 procent har angivet 4 eller 5), jf. figur 30.

Tilsvarende peger alle fire besøgte kommuner på, at den præventive virkning vurderes størst

for de stærkere målgrupper. Dette er således helt i tråd med jobcentrenes vurdering af sank-

tioners virkning generelt.

Figur 30. Jobcentres vurdering af, om deres brug af sanktioner har en præventiv virk-

ning for følgende grupper af borgere

Åbenlyst uddannelsesparate

Jobparate

Uddannelsesparate

13%

21%

27%

24%

28%

36%

31%

45%

24%

20%

52%

50%

54%

52%

56%

49%

47%

43%

35%

37%

40%

60%

35%

27%

17%

18%

11%

13%

12%

27%

80%

100%

Borgere, der aldrig er blevet sanktioneret

Kvinder

Voksne på 30 år eller derover

Mænd

Unge under 30 år

Borgere, der tidligere er blevet sanktioneret

4% 4%

Aktivitetsparate

Kilde:

Survey til jobcentre. n = 50 jobcentre.

Note:

1 = I lav grad; 5 = I høj grad.

6.5

Sammenhæng mellem virkning og organisering

En opgørelse af de tolv deltagende kommuners besvarelser af sanktioners virkning opdelt

efter deres organisering af opgavevaretagelsen viser, at kommuner med fuld decentralise-

ring i mindre grad end de øvrige kommuner vurderer, at sanktioner har en virkning, jf. Figur

31.

Der er således en klar tendens til, at de kommuner, der har foretaget en centralisering af op-

gavevaretagelsen, også i højere grad vurderer, at sanktioner har en positiv virkning i forhold

til rådighedsopfyldelsen og arbejdsmarkedstilknytningen.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 31. Kommunernes vurdering af sanktioners virkning – opdelt efter forskellige

organiseringsformer

NEDRE25

GNS.

ØVRE25

Note:

A = Decentral organisering (seks kommuner). B1 = Administrativ centralisering (to kom-

muner). B2 = Faglig centralisering (tre kommuner). B3 = Fuld centralisering (én kommune).

6.6

Delkonklusion

Nedenfor er foretaget en opsamling på kapitlets konklusioner og resultater. I forhold til virk-

ning ses der på samlet virkning, virkning i forhold til rådighed og beskæftigelse, præventiv

virkning og virkning for forskellige målgrupper.

Ad samlet virkning af sanktioner



Flertallet (69 procent) af jobcentrene vurderer i høj grad, at den samlede brug af sankti-

oner har positiv virkning på kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, og der er en ten-

dens til, at de kommuner, der i højere grad vurderer, at sanktioner har en positiv virk-

ning, også sanktionerer mere end gennemsnittet.

Seks af de tolv besøgte og interviewede kommuner fremhæver, at virkningen af sanktio-

ner afhænger af, 1) om borgeren har modtaget tilstrækkelig information og vejledning

om, hvad der kan udløse en sanktion, og 2) at perioden fra en forseelse, til sanktionen

udmøntes, er så kort som muligt.

Fem af de tolv borgere, der har medvirket i analysen, oplever, at sanktioner virker. Fire

af de tolv borgere mener ikke, at sanktioner virker. De resterende tre er i tvivl, om sank-

tioner har en virkning. Borgerne peger på, at virkningen knytter sig til at blive mere op-

mærksom på aftaler med jobcentret og dermed undgå fremtidige sanktioner for tilsva-

rende hændelser.



Ad virkning på rådighed og beskæftigelse



Jobcentrene vurderer generelt, at sanktioner specifikt har en positiv betydning for en

fremadrettet opfyldelse af rådighedsforpligtelsen (90 procent) og for borgernes arbejds-

markedstilknytning (71 procent).

Alle fire besøgte kommuner vurderer, at punktsanktioner har en mindre virkning sam-

menlignet med periodesanktioner, hvilket skyldes, at det sanktionerede beløb typisk er

mindre for punktsanktioner end for periodesanktioner, og at en punktsanktion altid afslut-

tes uden en handling eller reaktion fra borgeren.

Jobcentrene vurderer, at sanktioner har virkning i højere grad i forhold til mødedisciplin

og intensivering af jobsøgningen end i forhold til afkortning af sagsvarighed, selvforsør-

gelse og beskæftigelse.



Ad præventiv virkning



66 procent af jobcentrene vurderer, at sanktioner har en præventiv virkning i forhold til at

undgå negative hændelser, og der er en klar tendens til, at de kommuner, der i højere

grad end andre vurderer, at brugen af sanktioner har en præventiv virkning for kontant-

og uddannelseshjælpsmodtagere, også er de kommuner, der sanktionerer mere end

gennemsnittet.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Ad virkning for forskellige målgrupper



Jobcentrene vurderer, at sanktioner har størst virkning for de stærkeste grupper (de

åbenlyst uddannelsesparate og de jobparate), mens sanktioner virker mindst for de akti-

vitetsparate og for borgere, der tidligere har fået sanktioner. Det gælder den præventive

virkning og virkningen i forhold til arbejdsmarkedstilknytningen og opfyldelse af rådig-

hedsforpligtelsen.

Ti af de tolv interviewede jobcentre vurderer, at i forhold til de unge uddannelsesparate

er en tidlig reaktion allerede første gang, en negativ hændelse indtræffer, afgørende for

at opnå en adfærdsændrende virkning af sanktionen.

I forhold til de aktivitetsparate fremhæver fem af de tolv jobcentre, at sanktioner kan ha-

ve en virkning, i de tilfælde hvor det ellers ikke er muligt at opnå kontakt med borgeren.

Virkningen indtræffer, fordi hjælpen stoppes. Derudover identificerer tre jobcentre blandt

de aktivitetsparate en mindre gruppe borgere, der ikke ønsker at medvirke i beskæftigel-

sesfremmende indsatser, og hvor sanktioner har virkning i forhold til fremmøde.



Ad sammenhæng mellem virkning og organisering



En opgørelse af de tolv deltagende kommuners besvarelser af sanktioners virkning op-

delt efter deres organisering af opgavevaretagelsen viser, at kommuner med fuld decen-

tralisering i mindre grad end de øvrige kommuner vurderer, at sanktioner har en virkning.

Der er således en tendens til, at de kommuner, der har foretaget en centralisering af op-

gavevaretagelsen, også i højere grad vurderer, at sanktioner har en positiv virkning i for-

hold til arbejdsmarkedstilknytningen og rådighedsopfyldelsen.

Med baggrund i ovenstående analyse vurderer Deloitte følgende:



Deloitte vurderer, at der på tværs af kommunerne er fælles opfattelse af, at sanktionssy-

stemet har en positiv virkning i forhold til opfyldelse af rådighed og derigennem påvirker

arbejdsmarkedstilknytningen for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Analysen viser, at i forhold til de enkelte målgrupper vurderer kommunerne, at sanktio-

ner har størst virkning i forhold til de uddannelsesparate og de jobparate, mens virknin-

gen er mindre eller ikke til stede for de aktivitetsparate. På den baggrund vurderer Delo-

itte, at analysen understøtter, at sanktioner er mest effektive i forhold til at sikre rådig-

hedsopfyldelse for de målgrupper, der har flest ressourcer, og at det i højere grad sikrer

virkning, når brugen af sanktioner primært målrettes disse målgrupper.

Analysen viser endvidere, at 66 procent af jobcentrene vurderer, at sanktioner har en

præventiv virkning. Samtidig er der en tendens til, at de kommuner, der i højere grad

vurderer, at sanktioner virker præventivt for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere,

også er de kommuner, der sanktionerer mest. På den baggrund vurderer Deloitte, at den

præventive virkning af sanktioner ikke alene kan måles på omfanget af sanktioner eller i

forhold til de personer, der har fået en sanktion, men at virkningen af sanktioner også

skal ses i sammenhæng med en opgørelse af andre resultater i beskæftigelsesindsat-

sen.

Endelig vurderer Deloitte, at der er positiv sammenhæng mellem virkning og øget cen-

tralisering af opgavevaretagelsen, og at denne sammenhæng afspejler, at øget centrali-

sering medfører en mere konsekvent og ensartet administrative praksis, hvilket resulte-

rer i en opfattelse af øget virkning.



Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

7. De to nye sanktioner

Som del af kontanthjælpsreformen blev der indført to nye sanktionsmulighe-

der. Dels en punktsanktion vedrørende manglende deltagelse i jobsøgning,

dels skærpet sanktion, hvor en borger kan miste retten til hjælp i op til tre må-

neder, hvis borgeren gentagne gange har undladt at opfylde sin rådigheds-

pligt.

Intentionen med punktsanktionen vedrørende jobsøgning er at sikre, at jobparate kontant-

hjælpsmodtagere, der ikke lever op til kravene til deres jobsøgning, skal have en sanktion.

Intentionen med den skærpede sanktion er at sikre, at job- og uddannelsesparate ikke skal

kunne blive i ydelsessystemerne ved systematisk at omgå de krav, der stilles til dem i form

af aktiv job- og uddannelsessøgning, deltagelse i aktive tilbud mv. De, der kan, men gentag-

ne gange ikke står til rådighed for job eller uddannelse, skal derfor kunne blive underlagt en

skærpet sanktion.

I dette kapitel belyses kommunernes erfaring med de to nye sanktionstyper. I afsnit 7.1 bely-

ses punktsanktionen vedrørende joblog og jobsøgning, og i afsnit 7.2 belyses den skærpede

sanktion.

7.1

Punktsanktion i forbindelse med manglende anvendel-

se af joblog og overholdelse af aftaler vedrørende job-

søgning

De nye punktsanktioner, der blev vedtaget med kontanthjælpsreformen og vedrører jobpara-

te, fremgår af § 39, stk. 7-8 i loven om aktiv socialpolitik. Af stk. 7 fremgår det, at hjælpen

nedsættes, hvis borgeren uden rimelig grund ikke har overholdt aftaler om jobsøgning. Af

stk. 8 fremgår det, at borgeren skal sanktioneres, hvis vedkommende uden rimelig grund har

undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet indenfor den frist, der

er aftalt med jobcentret.

Af kommunernes besvarelser i surveyen fremgår det, at cirka to tredjedele af kommunerne

vurderer, at de har anvendt de nye punktsanktioner. De øvrige er i tvivl eller har ikke anvendt

de nye sanktioner.

Blandt de tolv besøgte og interviewede kommuner kan fem oplyse, at de med sikkerhed har

brugt de nye sanktioner. Otte peger på, at der har været barrierer for at bruge de nye sankti-

oner, og heraf nævner fem kommuner it-tekniske udfordringer som en barriere, for eksempel

periodisk manglende adgang til Jobnet. Desuden fremhæver én kommune, at sagsbehandle-

res manglende vejledning om den præcise anvendelse af Jobnet har været årsag til mang-

lende sanktionsgrundlag.

61 procent af de jobcentre, der oplyser at have anvendt de nye punktsanktioner, anser dem

for lette at administrere og anser det for let at vurdere grundlaget for en sanktion (dvs. har

angivet 4 eller 5). Det samme gør sig gældende for cirka 40 procent af ydelsescentrene, jf.

figur 32. Forskellen på ydelsescentrenes og jobcentrenes besvarelser skal ses i lyset af, at

det typisk er ydelsescentrets ansvar at administrere efter loven om aktiv socialpolitik.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Figur 32. Nye punktsanktioner – andel af jobcentre/ydelsescentre, der vurderer, at det

i høj grad er let …

...at vurdere, om der er

grundlag for anvendelse af …at administrere reglen om

punktsanktioner i

punktsanktion i forbindelse

forbindelse med manglende

med manglende

brug af joblog og

anvendelse af joblog og

overholdelse af aftaler vedr. overholdelse af aftaler vedr.

jobsøgning

jobsøgning skal tages i brug

Jobcenter

28%

34%

28%

Ydelsescenter

15%

10%

28%

20%

Jobcenter

28%

41%

25%

Ydelsescenter

16%

11%

29%

32%

13%

20%

40%

60%

80%

100%

Jobcenter

Ydelsescenter

Kilder:

Survey til jobcentre og survey til ydelsescentre. n = 33 jobcentre og 45 ydelsescentre.

Note:

1 = I lav grad; 5 = I høj grad.

Ses der på kommunernes besvarelser alt efter sanktionsrate, ses det, at de kommuner, der

sanktionerer mest (segment 1), i højere grad end gennemsnittet anser de nye punktsanktio-

ner for lette at anvende.

Figur 33. Nye punktsanktioner – indeks for de tre segmenter

NEDRE10

NEDRE25

ØVRE10

SEG1

GNS.

SEG2

SEG3

ØVRE25

Note:

1 = I lav grad; 5 = I høj grad.

7.2

Skærpet sanktion

Den nye skærpede sanktion, der blev vedtaget med kontanthjælpsreformen, fremgår af §

40a i loven om aktiv socialpolitik. Af § 40a fremgår det, at en job- eller uddannelsesparat

borger mister retten til ydelse i op til tre måneder, hvis vedkommende gentagne gange uden

rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed, og kommunen vurderer, at

borgeren med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed. Kommunen skal sam-

tidig med afgørelsen give borgeren et tilbud, en beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcentret. Borgeren vil så modtage hjælp for

de dage, vedkommende er mødt op og har deltaget.

Af Jobindsats fremgår det, at i 2014 og 2015 blev der givet henholdsvis 71 og 113 skærpede

sanktioner til kontanthjælpsmodtagere og henholdsvis 34 og 124 skærpede sanktioner til

uddannelseshjælpsmodtagere. Der er således i 2014 givet i alt 105 skærpede sanktioner

fordelt på ni kommuner, mens der er i 2015 er givet 237 skærpede sanktioner fordelt på fjor-

ten kommuner.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Af de tolv besøgte og interviewede kommuner siger seks, at de med sikkerhed ikke har an-

vendt den nye skærpede sanktion, og tre kommuner kan oplyse, at de har begrænset erfa-

ring med den skærpede sanktion og muligvis har anvendt den i enkelte tilfælde. De øvrige

tre kommuner er i tvivl, om de har anvendt sanktionen.

I forlængelse heraf er der givet følgende forklaringer:



Tre kommuner oplever, at det rent praktisk er krævende at forberede en skærpet sankti-

on, fordi der skal være en plads til rådighed i et tilbud, som borgeren skal kunne benytte

sig af, når der træffes afgørelse om en sanktion, og fordi pladsen i tilbuddet skal holdes

åben for borgeren, så længe borgeren er under sanktionen. Dette kræver koordinering

mellem jobcentret og ydelsescentret, da det er ydelsescentret, der træffer afgørelse.

Én kommune påpeger, at det i praksis er svært for sagsbehandlerne at forstå forskellen

mellem § 40a og § 36, hvoraf det fremgår, at en borger skal sanktioneres ved fradrag i

ydelsen for de dage, personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud.

En anden kommune fortæller, at det er svært for sagsbehandlerne konkret at vurdere,

hvilket omfang sanktionen bør have. Det vil sige, om den skal vare en, to eller tre måne-

der.

I bemærkningerne til surveyen peger tre kommuner på, at manglende fokus er årsagen

til, at skærpet sanktion endnu ikke har fundet anvendelse i de tre kommuner. Yderligere

to kommuner peger på manglende retningslinjer som årsag til manglende anvendelse.



Af kommunernes besvarelser i surveyen fremgår det, at 30 procent af jobcentrene vurderer,

at skærpet sanktion i høj grad er let at administrere (dvs. har angivet 4 eller 5). Til sammen-

ligning mener 64 procent af ydelsescentrene, der typisk har ansvar for administration af

sanktioner efter loven om aktiv socialpolitik, at reglerne er lette at administrere. Endvidere

vurderer 41 procent af jobcentrene og 70 procent af ydelsescentrene, at det er let at vurdere

grundlaget for en skærpet sanktion.

Figur 34. Skærpet sanktion – andel af jobcentre/ydelsescentre, der vurderer, at det i

høj grad er let …

...at vurdere, om der er

grundlag for anvendelse af …at administrere reglen

skærpet sanktion

om skærpet sanktion

Jobcenter

12%

59%

24%

Ydelsescenter

21%

14%

32%

Jobcenter

6% 6%

47%

35%

Ydelsescenter

15%

37%

33%

20%

40%

60%

80%

100%

Jobcenter

Ydelsescenter

Kilder:

Survey til jobcentre og survey til ydelsescentre. n = 18 jobcentre og 31 ydelsescentre.

Note:

1 = i lav grad; 5 = i høj grad.

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

7.3

Delkonklusion

Nedenfor er foretaget en opsamling på kapitlets konklusioner og resultater.

Med kontanthjælpsreformen blev der indført to nye sanktionstyper: 1) punktsanktion i forbin-

delse med manglende anvendelse af joblog og overholdelse af aftaler vedrørende jobsøg-

ning og 2) skærpet sanktion, hvor hjælpen kan stoppes i op til tre måneder, når borgeren

gentagne gange ikke opfylder rådighedsforpligtelsen. Erfaringsgrundlaget med de to typer

sanktioner er væsentligt begrænset, hvilket medvirker til et begrænset datagrundlag.

Ad de nye punktsanktioner:



To tredjedele af kommunerne vurderer i surveyen, at de har anvendt de nye punktsank-

tioner. Blandt de tolv besøgte og interviewede kommuner kan fem kommuner med sik-

kerhed oplyse, at har anvendt de nye punktsanktioner.

Af de tolv deltagende kommuner peger otte på forskellige årsager til begrænset brug af

de nye sanktioner. Heraf nævner fem kommuner it-tekniske udfordringer som en barrie-

re, for eksempel periodevis manglende adgang til Jobnet. Desuden fremhæver én kom-

mune, at sagsbehandleres manglende vejledning om den præcise anvendelse af Jobnet

har været årsag til manglende sanktionsgrundlag.



Ad skærpet sanktion



I 2014 er der givet i alt 105 skærpede sanktioner til kontant- og uddannelseshjælpsmod-

tagere, og i 2015 er der givet 237 skærpede sanktioner. I 2014 var der ni kommuner, der

anvendte skærpet sanktion, mens fjorten kommuner anvendte skærpet sanktion i 2015.

Der er således tale om et meget begrænset erfaringsgrundlag med den nye sanktion.

I bemærkningerne til surveyen peger tre kommuner på, at manglende fokus er årsagen

til, at skærpet sanktion endnu ikke har fundet anvendelse i de tre kommuner. Yderligere

to kommuner peger på manglende retningslinjer som årsag til manglende anvendelse.

Tre af de interviewede kommuner peger på, at det opleves som besværligt at forberede

en skærpet sanktion, da der skal stilles et tilbud til rådighed for borgeren. Én kommune

peger på, at det i praksis er svært at skelne mellem § 40a og § 36 – borgeren vil opleve

samme sanktion. Der peges således på flere årsager til, at skærpet sanktion i meget be-

grænset omfang er taget i anvendelse i kommunerne.



Med baggrund i ovenstående analyser vurderer Deloitte følgende:



De to nye sanktioner, der trådte i kraft i 2014, anvendes fortsat i meget begrænset om-

fang i kommunerne. Deloitte vurderer, at den begrænsede anvendelse skyldes, at der

har været begrænset fokus på at implementere de nye sanktioner i kommunerne.

I forhold til skærpet sanktion vurderer Deloitte derudover, at der i kommunerne er op-

bakning til intentionen omkring skærpet sanktion, men at forskellene på skærpet sankti-

on og sanktioner efter § 36 er for små, til at kommunerne i praksis får anvendt begge

sanktioner. Om der anvendes skærpet sanktion eller sanktion efter § 36 har endvidere i

praksis begrænset betydning for borgeren.



Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Bilag A

Segmentering

For at tage højde for, at sanktionsraten i sig selv ikke giver et retvisende billede, er der til

brug for denne analyse foretaget en segmentering af kommunerne. Kommunerne er inddelt i

tre segmenter:



Segment 1 er de kommuner, der sanktionerer mere end gennemsnittet.

Segment 2 er de kommuner, der sanktionerer på niveau med gennemsnittet.

Segment 3 er de kommuner, der sanktionerer mindre end gennemsnittet.

Inddelingen i de tre segmenter er foretaget på baggrund af en række nøgletal på kontant- og

uddannelseshjælpsområdet. Nøgletallene, der ligger til grund for segmenteringen, er sankti-

onsraten, aktiveringsgraden, antal samtaler og andelen af aktivitetsparate.

Segmenterne er dannet med afsæt i, om kommunerne signifikant afviger i forhold til det op-

gjorte gennemsnit for hvert nøgletal. Alle opgørelser er standardiserede, og signifikans er

opgjort indenfor et 90 procent konfidensinterval.

Segmenteringen betyder således, at en kommune, der har en signifikant højere sanktionsra-

te, men ikke afviger fra gennemsnittet på de øvrige nøgletal, vil falde i segment 1. Afviger en

kommune ikke signifikant fra gennemsnittet på nogen af nøgletallene, vil kommunen tilhøre

segment 2. Har en kommune en gennemsnitlig sanktionsrate, men en signifikant lavere an-

del af aktivitetsparate eller aktiveringsgrad vil denne kommune tilhøre segment 3 sammen

med de andre kommuner, der har en signifikant lavere sanktionsrate, men ellers har gen-

nemsnitlige niveauer for de øvrige nøgletal.

De tre segmenter er kendetegnet ved følgende:



Segment 1

omfatter kommuner, der har en signifikant højere sanktionsrate eller sankti-

onerer mere på trods af begrænset sanktionsgrundlag. Der er tolv kommuner i segment

1, hvoraf otte har medvirket i denne analyse (som minimum besvaret surveyen). Kom-

munerne er gennemsnitlig større end de to øvrige segmenter (93.000 indbyggere i gen-

nemsnit). Med de tolv kommuner dækker segmentet 20 procent af landet. Den gennem-

snitlige sanktionsrate for segment 1 er 19,4 procent, og andelen af aktivitetsparate udgør

71 procent.

Segment 2

omfatter kommuner, der har en gennemsnitlig sanktionsrate eller sanktione-

rer gennemsnitlig på trods af et begrænset eller et udvidet sanktionsgrundlag. Der er 64

kommuner i segment 2, hvoraf 49 har medvirket i denne analyse (som minimum besva-

ret surveyen). Kommunerne er gennemsnitlig mindre end segment 1, men lidt større end

segment 3 (54.000 indbyggere i gennemsnit). Med de 64 kommuner dækker segmentet

62 procent af landet. Den gennemsnitlige sanktionsrate for segment 2 er 14,2 procent,

og andelen af aktivitetsparate udgør 69 procent.

Segment 3

omfatter kommuner, der har en signifikant lavere sanktionsrate eller sanktio-

nerer mindre på trods af større sanktionsgrundlag. Der er 19 kommuner i segment 3,

hvoraf 16 har medvirket i denne analyse (som minimum besvaret surveyen). Kommu-

nerne er gennemsnitlig på niveau med segment 2 og væsentlig mindre end segment 1

(52.000 indbyggere i gennemsnit). Med de 19 kommuner dækker segmentet 18 procent

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet



BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

af landet. Den gennemsnitlige sanktionsrate for segment 3 er 14,7 procent, mens ande-

len af aktivitetsparate udgør 63 procent.

I oversigten nedenfor ses karakteristika for de tre segmenter.

Segment 1

Kommuner, der sanktionerer

mere

Segment 2

Kommuner, der sanktionerer

gennemsnitlig

Segment 3

Kommuner, der sanktionerer

mindre

Kommuner, der har en lav sankti-

onsrate eller sanktionerer mindre

på trods af større sanktionsgrund-

lag

Beskrivelse af segmentet

Kommuner, der har en høj sankti-

Kommuner, der har en gennemsnit-

onsrate eller sanktionerer mere

lig sanktionsrate og et gennemsnit-

på trods af begrænset sanktions-

ligt sanktionsgrundlag

grundlag

Antal kommuner i segmentet

Antal/andel af kommuner i

segmentet, der har besvaret

surveyen

8 (67 procent)

49 (77 procent)

16 (84 procent)

Gennemsnitlig kommune-

størrelse (antal indbyggere)

Segmentets størrelse angi-

vet i procent af det samlede

indbyggertal og som det fak-

tiske indbyggertal

Gennemsnitlig sanktionsrate

(for både kontant- og ud-

dannelseshjælp samlet set)

Gennemsnitlig andel

aktivitetsparate

93.300

53.700

51.700

20 procent (1,12 millioner)

62 procent (3,54 millioner)

18 procent (1,04 millioner)

19,4 procent

14,2 procent

14,7 procent

71 procent

69 procent

63 procent

Kvalitativ analyse af sanktioner på kontant- og uddannelseshjælpsområdet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om kommuernes håndtering af sanktionsafgørelser overfor modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, fra beskæftigelsesministeren

Om Deloitte

Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globa-

le netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vo-

res kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca. 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste

standard.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert med-

lemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til

www.deloitte.com/about

for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche

Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.