Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 42
Offentligt
UDKAST 14. november 2016
Forslag
til
Lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning
på det private arbejdsmarked
(Digitalisering af barselslovens beskæftigelseskrav og beregning, mulighed for mere fleksibel
afholdelse af fædreorlov m.v.)
§1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624 af 8.
juni 2016 og § 2 i lov [L 4] 2016, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7, stk. 3,
affattes således:
"Stk. 3.
En fader eller medmoder har ret til fravær i 2 uger efter fødslen eller efter modtagelse af
barnet i hjemmet. Faderen eller medmoderen kan aftale med arbejdsgiveren, at fraværet afholdes
indenfor de første 14 uger efter fødslen."
2.
I
§ 8, stk. 6, 1. pkt.,
udgår: ”sammenhængende”.
3.
§ 27, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
”1) dagen før fraværet er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer, jf. stk. 2,
inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse
måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned,”.
4.
I
§ 27, stk. 2,
ændres ”I opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder,” til:
”Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til
indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 4. Ved opgørelsen indgår timer,”.
5.
I
§ 27, stk. 2, nr. 6,
indsættes efter ”feriegodtgørelse, ”: ”eller”.
1
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
6.
I
§ 27, stk. 2, nr. 7,
ændres ”Lønmodtagernes Garantifond eller” til: ”Lønmodtagernes
Garantifond.”
7.
§ 27, stk. 2, nr. 8,
ophæves.
8.
I
§ 27, stk. 3,
indsættes som
2. pkt.:
"Endvidere
ses bort fra perioder, hvori der ville være ret til barselsdagpenge efter § 21, men hvor
den anden forælder eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt barselsdagpengene, og fra perioder,
hvori lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.”
9.
I
§ 27
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet
efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omberegning m.v. af
indkomster vedrørende timer omfattet af stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte
nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, jf.
lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.”
10.
I
§ 30, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter "i denne periode": ", jf. dog stk. 8".
11.
I
§ 30, stk. 8,
indsættes efter "regler om": "muligheden for, at lønmodtager ikke skal indgive ny
ansøgning efter stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på grund af afholdelse af
ferie”.
12.
I
§ 30, stk. 8,
ændres ”dispensation fra fristen i stk. 2” til: ”dispensation fra fristen i stk. 2 og 3”.
13.
§ 33, stk. 1
og
2,
affattes således:
"Barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal
under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle
ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse, efter
betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger
i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1) opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og
indkomst, omregning af indkomst m.v.,
2) at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timefortjenesten,
3) opgørelse af timetal samt anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1 for
lønmodtagere med ukendt eller varierende arbejdstid m.fl.,
4) beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der påbegynder en ny fraværsperiode kort tid
efter sidste fraværsperiode, nyuddannede, nyansatte m.fl.,
5) omberegning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en
arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing,
6) omberegning af barselsdagpenge i særlige tilfælde, og
7) fravigelse af reglerne i § 35, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid."
14.
I
§ 42, stk. 1,
udgår: ”, jf. dog stk. 2”.
15.
§ 42 stk. 2,
ophæves.
16.
§ 45, stk. 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere,
der er registreret efter momsloven eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag.
Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og
i Grønland.
Stk. 4.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som
alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10,
i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets
Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.
Stk. 5.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår
opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.
3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 7.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en
betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag
fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
Stk.
8.
Finansieringsbidraget
efter
fra
arbejdsgiverne
fra
efter
stk.
1
og
3
fastsættes
af
I
beskæftigelsesministeren
indstilling
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 9.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en
forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag
vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for
hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 10.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og
andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage
opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og
behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i
Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af
finansieringsbidraget med 1�½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Stk. 12.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 13.
Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for
Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk.
14.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter
efter
forhandling
med
Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler
bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et
4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag,
renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4,
herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§2
I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning på det private arbejdsmarked, som ændret bl.a. ved
lov nr. 529 af 11. juni 2012og senest ved lov nr. 115 af 9. februar 2016 foretages følgende
ændringer:
1.
I lovens
titel
ændres »barseludligning« til: »barselsudligning«.
2.
I
§ 3, stk. 1,
ændres ”løn under barsel” til: ”den løn, på baggrund af hvilken, der er beregnet
barselsdagpenge”.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 10-12 træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1-2 træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3-9, 13 og § 2, nr. 2 træder i kraft den 1. juli 2018.
§4
Stk. 1.
§ 1, nr. 15, finder anvendelse for udgifter efter barselslovens § 26, som vedrører
fraværsperioder fra og med den 1. april 2017.
Stk. 2.
§ 1, nr. 12, finder anvendelse for ansøgninger, hvor 8 ugers fristen i barselslovens § 30, stk.
3, udløber den 30. juni 2017 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 11, finder anvendelse for fraværsperioder, der påbegyndes den 1. juli 2017 eller
senere efter afbrydelse på grund af ferie.
5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Stk. 4.
§ 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse for fravær efter barselslovens § 7, stk. 3 og § 8, stk. 6, der
påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere, herunder for fraværsdage, der resterer pr. 1. januar
2018.
Stk. 5.
§ 1, nr. 3-9, finder anvendelse for personer, som påbegynder fraværsperioder den 1. juli 2018
eller senere.
Stk. 6.
§ 1, nr. 13, finder anvendelse for personer, som påbegynder fraværsperioder den 1. juli 2018
eller senere. For personer med fraværsperioder, som påbegyndes før den 1. juli 2018, beregnes
dagpengene i den igangværende fraværsperiode efter den gældende § 33 i barselsloven. Eventuel
omberegning efter den 1. juli 2018 vurderes og foretages efter § 1, nr. 13.
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
2.1.
2.1.1.
2.1.2.
2.2
2.2.1.
2.2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.4.
2.4.1.
2.4.2.
2.5.
2.5.1.
2.5.2
2.6.
2.6.1.
2.6.2
2.7.
2.7.1.
2.7.2.
2.8.
2.8.1.
2.8.2.
2.9.
2.9.1.
2.9.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Indledning
Lovforslagets indhold
Digitalisering af beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Digitalisering af beregningen af barselsdagpengesatsen for lønmodtagere
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Sikring af barselsdagpengeretten for borgeren
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Mulighed for at søge barselsdagpenge henover ferieperioder
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Fædreorlov skal ikke være sammenhængende
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Omlægning af den kommunale medfinansiering af dagpenge ved pasning af alvorligt
syge børn
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Konsekvensrettelse i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Sproglig ændring i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked
Gældende regler
Ministerens overvejelser og den foreslåede ordning
Betaling af finansieringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge
Gældende regler
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
7
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1. Indledning
Den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti),
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 18.
december 2013 forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for
sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats.
Det fremgår af forliget om en reform af sygedagpengesystemet, at "aftalepartierne er enige om, at
udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der indføres derfor et
nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav, der kan opgøres via indkomstregistret.
Ligeledes skal udbetaling af barselsdagpenge så vidt muligt efter samme model kunne ske via
oplysningerne i indkomstregistret, både ved opgørelse af beskæftigelseskrav og ved beregning af
barselsdagpengene. Forslaget skal sikre en administrativ lettelse for både landets virksomheder og
kommunerne."
På sygedagpengeområdet blev det nye beskæftigelseskrav og den nye beregning på baggrund af
indkomstregistret indført med virkning fra den 5. januar 2015, jf. § 1, nr. 32 - 41 og 53, i lov nr. 720
af 25. juni 2014.
Med dette lovforslag digitaliseres barselslovens beskæftigelseskrav og beregningsreglerne for
barselsdagpengesatsen for lønmodtagere på tilsvarende vis. Forslaget er i overensstemmelse med
Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi (2010-2015), fokusområde 6, om en digital, effektiv og
forenklet beskæftigelsesindsats, initiativ 6.3, om at indkomstbegreber, periodiseringsbestemmelser
m.v. så vidt muligt skal tilpasses i faglovene, så indkomstregistret i væsentligt større omfang kan
anvendes direkte i den løbende administration og til efterfølgende kontrol.
Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for lønmodtagere, på de eksisterende
barselsdagpengesatser eller på, hvor mange timer den enkelte barslende kan få udbetalt
barselsdagpenge for.
Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til
barselsdagpenge som efter gældende regler og med den samme udbetaling. I tråd hermed vurderes
tilpasningen
af
reglerne
om
opgørelse
af
beskæftigelseskravet
og
beregningen
af
8
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
barselsdagpengetimesatsen for lønmodtagere at have ubetydelige økonomiske konsekvenser, hvor
alene få lønmodtagere vil kunne blive stillet anderledes end i dag. Ved at justere reglerne i forhold
til indkomstregistret vil Udbetaling Danmarks administration blive forenklet og arbejdsgivernes
administrative byrde i forbindelse med anmeldelsen af fraværet blive reduceret. Desuden vil
muligheden for at kontrollere for snyd og fejl blive forbedret.
Derudover indeholder lovforslaget en række regelforenklinger, herunder et forslag om, at der ikke
længere skal være kommunal medfinansiering af dagpenge udbetalt ved pasning af alvorligt syge
børn, og præciseringer af barselslovens regler, som primært skal sikre administrativ lettelse for
landets virksomheder og Udbetaling Danmark, som administrerer reglerne om barselsdagpenge.
Ud over disse ændringer vil der i samarbejde med Udbetaling Danmark blive arbejdet videre med
yderligere forslag om regelforenklinger på området, herunder et forslag om, at arbejdsgiveren kan
søge om refusion forud på én gang for hele perioden. Formålet vil være at lette arbejdsgivernes
administrative byrder samt forenkle Udbetaling Danmarks administration.
De ændringer, som kræver større it-tilpasninger, foreslås at træde i kraft henholdsvis den 1. januar
2018 og 1. juli 2018. De øvrige ændringer, som ikke kræver større it-tilpasninger, foreslås at træde i
kraft den 1. juli 2017, dog foreslås forslaget om, at der ikke længere skal være kommunal
medfinansiering af dagpenge udbetalt ved pasning af alvorligt syge børn, at træde i kraft den 1. april
2017..
2. Lovforslagets indhold
2.1 Digitalisering af beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge
2.1.1. Gældende regler
Efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, har en lønmodtager ret til barselsdagpenge fra Udbetaling
Danmark, når den pågældende opfylder et af de følgende seks kriterier:
1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse
og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer,
2) ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov,
9
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
3)
ville
have
været
berettiget
til
midlertidig
arbejdsmarkedsydelse,
jf.
lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
4) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed,
5) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
6) er ansat i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af barselslovens § 27, stk. 2, at i opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår
perioder, hvor lønmodtageren har
1) arbejdet som lønmodtager,
2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og
med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 28,
3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,
7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller
8) været omfattet af en arbejdskonflikt.
Det fremgår endvidere af barselslovens § 27, stk. 3, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet
efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er
ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet eller efter
samme lov er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge
til forældre ved pasning af alvorligt syge børn.
Udbetaling Danmarks sagsbehandling i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskravet er først
og fremmest baseret på oplysning fra lønmodtageren og/eller arbejdsgiveren i forbindelse med
disses ansøgning om barselsdagpenge henholdsvis anmeldelse af refusionskrav.
Efter praksis fortolkes betingelsen om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste
13 uger før fraværsperiodens begyndelse således, at en lønmodtager, der er ophørt i ansættelsen
10
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
dagen før orlovens start, anses for at være i beskæftigelse, når orloven starter i direkte forlængelse
af ansættelsesforholdet. Vikariater slutter ofte umiddelbart inden orlovens start.
Perioder i ansættelsen med ferie, barselsdagpenge, sygedagpenge m.v. anses ikke som
pligtforsømmelse og afbryder derfor ikke kravet om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet
uafbrudt i de sidste 13 uger.
Hvis lønmodtageren i 13 ugers perioden ikke har arbejdet i 120 timer på grund af forhold hos
lønmodtageren, der ikke skyldes pligtforsømmelse, ses der bort fra sådanne dage uden
beskæftigelse. Disse betragtes som døde perioder, hvilket betyder, at 13 ugers perioden forlænges
bagud med lige så mange dage, som den døde periode har varet. Eksempel på fravær, der ikke anses
for at være pligtforsømmelse, er fravær på grund af ferie eller fridage, søgnehelligdage og sygdom,
barsel og adoption. Har en lønmodtager eksempelvis haft ferie med feriegodtgørelse i en måned
inden for de seneste 13 uger, kan arbejdstimer for den måned, der ligger umiddelbart før de 13 uger,
medregnes ved opgørelse af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I dag anvender Udbetaling Danmark indkomstregistret til at foretage kontrol af, hvorvidt det anses
for sandsynligt, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for ret til barselsdagpenge
for en lønmodtager er opfyldt. Der er ikke med det gældende beskæftigelseskrav om uafbrudt
tilknytning til arbejdsmarkedet mulighed for direkte at anvende indkomstregistret til at afgøre, om
beskæftigelseskravet er opfyldt, idet mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet ikke
fremgår af indkomstregistret.
For at muliggøre digitaliseringen af sagsbehandlingen foreslås det, at beskæftigelseskravet i
barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for lønmodtagere ændres, således at det bliver muligt at
automatisere opgørelsen af beskæftigelseskravet for størsteparten af lønmodtagerne.
Det foreslås, at kravet om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før
fraværsperioden og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer, erstattes af et krav
om, at lønmodtageren skal være i beskæftigelse dagen før fraværet, og skal have mindst 160 timers
11
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
beskæftigelse indberettet i indkomstregistret inden for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder
forud for fraværsperioden.
Det skal bemærkes, at bestemmelsen afviger fra formuleringen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1,
nr. 1, hvor det kræves, at lønmodtageren er i beskæftigelse på første sygefraværsdag, mens det i
forhold til barselsdagpenge foreslås, at der alene er krav om beskæftigelse dagen før påbegyndelse
af fraværsperioden. Det skyldes, at f.eks. en lønmodtager, der arbejder som vikar og ikke er medlem
af en a-kasse, i overensstemmelse med praksis i dag skal kunne opfylde beskæftigelseskravet for ret
til barselsdagpenge, hvis vikariatet slutter dagen før orloven. Reglen er derfor formuleret, så kravet
kan opfyldes i denne situation.
Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst 3 af de seneste 4 kalendermåneder er mindst
40 timers beskæftigelse i hver af månederne. På denne måde sikres, at der fortsat er krav om en
aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af en vis varighed og et vist omfang for at opnå ret til
barselsdagpenge for lønmodtagere.
Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet medregnes perioder, hvor der er udbetalt sygedagpenge,
barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ferie med løn
eller feriegodtgørelse og udbetalinger af løn fra Lønmodtagernes Garantifond.
Det foreslås, at disse typer indkomst samt lønudbetalinger i forbindelse med suspension eller
fritstilling tæller på samme måde som beskæftigelse, svarende til reglerne på sygedagpengeområdet.
Hvis der i indkomstregistret alene et indberettet beløb på disse indkomster uden et timeantal, vil der
ske omregning til timer, ligesom for almindelige lønregistreringer uden timer.
De foreslåede regler vil i langt hovedparten af alle sager kunne understøttes af eksisterende data i
indkomstregistret og fra Feriekonto, hvorfor det som udgangspunkt ikke vil kræve manuel
sagsbehandling. Samtidig vil reglerne være enklere at forstå for borgerne og sagsbehandlerne end
de nuværende, og det kan uden yderligere administration opgøres, om kravet er opfyldt, ved
påbegyndelse af ethvert nyt barselsdagpengeforløb.
12
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Det betyder således, at beskæftigelseskravet for en lønmodtager i beskæftigelse fremover som
hovedregel opgøres på grundlag af oplysninger om antal løntimer m.v., som er indberettet i henhold
til lov om et indkomstregister inden for de seneste fire afsluttede kalendermåneder før
fraværsperiodens begyndelse.
Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er selve arbejdets udførelse, der tæller med
ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, uanset hvornår arbejdet honoreres, vil det efter forslaget
være de indberettede timer/indkomster i indkomstregistret i de relevante kalendermåneder, der
tæller med.
I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel være en mindre lempelse i forhold til gældende regler om
tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at en lønmodtager med den
foreslåede hovedregel vil kunne have mindre afbrydelser i tilknytningen til arbejdsmarkedet i
perioden på 4 kalendermåneder, og stadig opfylde beskæftigelseskravet.
I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel medføre en mindre stramning i forhold til gældende regler
om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at der med den foreslåede
hovedregel fastsættes regler om, at der skal være en mere jævn fordeling af de 160 timer, end der
kræves efter de gældende regler. Efter de gældende regler skal der være uafbrudt tilknytning til
arbejdsmarkedet i de 13 uger, men der er ikke krav om en jævn fordeling af de 120 timer. Det
betyder, at en lønmodtager, som i de første 10 uger alene har arbejdet 5 timer om ugen, og som
derefter er overgået til at arbejde 37 timer om ugen, vil kunne opnå ret til barselsdagpenge efter de
gældende regler, mens det ikke vil være tilfældet efter den nye hovedregel, hvis der ikke er øvrige
indkomster, som kan medregnes.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen
af, om beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1 er opfyldt, herunder opgørelse og
placering af timer og omregning mv. af indkomster i barselslovens § 27, stk. 2.
Oplysninger i indkomstregistret er ikke nødvendigvis knyttet til kalendermåneder. Det foreslås
derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og
indkomster, der er indberettet for en periode, der vedrører flere måneder, skal opgøres, således at
13
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
beløb og timetal, der er indberettet for en periode, fordeles efter antal kalenderdage på de måneder,
der er berørt af indberetningen. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af
indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte
regler om, at indkomster omregnes til timer, hvis der indberetningen ikke er anført et timetal.
Endvidere foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse
og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, kan indgå ved opgørelsen af timetallet.
Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster og de medfølgende
timer,
der
ikke
fremgår
af
indkomstregistret,
kan
medregnes
ved
opgørelsen
af
beskæftigelseskravet, f.eks. feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.
Såfremt beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og
Feriekonto, skal Udbetaling Danmark, inden der træffes afgørelse om, at der ikke er ret til
barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, rette henvendelse til
lønmodtageren for at få oplyst, om lønmodtageren er enig eller har supplerende oplysninger om
arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i perioden, udenlandsk indkomst m.v.
Da det er målsætningen med den foreslåede digitalisering, at de samme persongrupper så vidt
muligt vil opnå ret til barselsdagpenge som efter gældende regler, vurderes tilpasningen af reglerne
om opgørelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere at have ubetydelige økonomiske
konsekvenser, hvor alene få lønmodtagere vil kunne blive stillet anderledes end i dag.
På baggrund af beregninger af den foreslåede digitaliseringsmodel anslås det, at langt hovedparten
af lønmodtagerne, som i dag opfylder beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, også efter de
foreslåede regler vil opfylde beskæftigelseskravet.
Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for lønmodtagere, og der ændres ikke på de
øvrige beskæftigelseskrav for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge. Det betyder, at en
lønmodtager, som ikke opfylder kravet om at være i beskæftigelse dagen før fraværet, fortsat vil
kunne opnå ret til barselsdagpenge efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis pågældende er
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Således vil f.eks. en studerende, der har afbrudt studiet og stillet sig
14
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
til rådighed for arbejdsmarkedet forud for fraværet, fortsat kunne få barselsdagpenge, hvis personen
ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge ved ledighed, se Ankestyrelsens principafgørelse
17-16.
Endvidere vil en person som hidtil kunne opnå ret til barselsdagpenge hvis personen inden for den
seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, jf.
barselslovens § 27, stk. 1, nr. 4, personen er elev i lønnet praktik, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 5,
eller personen er ansat i fleksjob, jf. barselslovens § 27, stk. 1, nr. 6.
Der ændres ikke ved, at der kan udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter
fraværets påbegyndelse opfylder beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, jf.
barselslovens § 29, stk. 2. Der ændres heller ikke ved, at perioder, hvor en kvinde på grund af
arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen eller det
efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at kvinden er skånet for arbejde, medregnes ved
opgørelse af beskæftigelseskravet, jf. barselslovens § 29, stk. 3.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 3-9 og bemærkningerne hertil.
2.2. Digitalisering af beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere
2.2.1. Gældende regler
Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes efter § 33 i barselsloven på grundlag af det ugentlige
timetal og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have haft under fraværet efter betaling af
arbejdsmarkedsbidrag.
Beregningen af barselsdagpenge til en lønmodtager er således sammensat af to elementer. Først skal
der, på baggrund af timefortjeneste, opgøres en barselsdagpengetimesats, det vil sige det timebeløb,
som den barslende er berettiget til under fravær. Dernæst skal antallet af timer, der skal udbetales
barselsdagpenge for opgøres. For at opgøre dette skal man kende det antal timer, som den barslende
skulle have arbejdet i perioden med sygefraværet.
Arbejdsgiver starter lønmodtagerens barselssag ved at indtaste lønoplysninger, arbejdstid,
fraværsperiode og fraværsårsag i den digitale indberetningsløsning NemRefusion. Udbetaling
15
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Danmark tjekker, om oplysningerne stemmer overens med oplysningerne i indkomstregistret. Hvis
det er tilfældet, beregner systemet barselsdagpengene på baggrund af de oplysninger, som
arbejdsgiver har indtastet. Borgeren modtager de oplysninger, som virksomheden har indberettet, og
kan herefter rette eller kommentere på oplysningerne. Udbetaling Danmark afklarer eventuelle
uenigheder gennem parthøring, således at arbejdsgiveren har mulighed for at korrigere
oplysningerne, som Udbetaling Danmark har modtaget fra borgeren.
Hovedreglen er således, at barselsdagpenge er beregnet på baggrund af oplysninger om det arbejde,
der ville være præsteret under fraværet, og den løn, der ville være oppebåret. I timefortjenesten
indgår grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling,
pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag.
Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten. For
en lønmodtager, der ophører i ansættelsen dagen før påbegyndelse af fraværet, og som ikke er ledigt
dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, beregnes barselsdagpengene ud fra
lønoplysningerne fra den ansættelse, personen opfylder beskæftigelseskravet på grundlag af.
Hvis beregningen efter hovedreglen ikke er mulig, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har en fast
arbejdstid eller timeløn, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel
de seneste 4 uger før fraværet – altså en bagudrettet opgørelse.
I §§ 33-38 i bekendtgørelse nr. 1109 af 26. november 2012 om ret til barseldagpenge er fastsat
regler om beregning af barselsdagpenge til lønmodtagere, hvor barselslovens hovedregel ikke kan
anvendes, herunder:
1) I hvilke tilfælde, den gennemsnitlige indtjening inden for de sidste fire uger kan anvendes
2) I hvilke tilfælde, der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat, og
3) At de generelle regler om satser og timetal kan fraviges for lønmodtagere med skiftende
arbejdstid
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der foreslås indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, som kan opgøres på baggrund af
data, som findes i indkomstregistret.
16
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås at ændre grundlaget for beregningen af barselsdagpengesatsen til lønmodtagere, således
at satsen fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den
timefortjeneste efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået
de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for fraværet.
Formålet er, at opgørelsen af timefortjenesten ved beregningen af barselsdagpenge til
lønmodtageren således fremover som hovedregel skal ske på baggrund af arbejdsgivernes
indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, i modsætning til i dag, hvor beregningen
sker ud fra de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet til Udbetaling Danmark ved
lønmodtagerens fravær. Derved opnås både administrative lettelser for henholdsvis arbejdsgiveren
og Udbetaling Danmark og bedre mulighed for at undgå snyd og fejl.
Det foreslås således, at barselsdagpengetimesatsen for en lønmodtagers barselsdagpenge, og dermed
refusionen pr. time til en arbejdsgiver (eller flere arbejdsgivere), der udbetaler løn under barsel, som
hovedregel beregnes på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om
udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder før fraværet. Det bemærkes,
at for lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren hensætter til feriegodtgørelse, søgnehelligdagsopsparing
eller feriefridagsopsparing, er det nødvendigt at kende pensionsbidragets størrelse for at undgå, at
pensionsbidrag for så vidt angår disse beløb bliver trukket fra to gange ved beregningen af
timesatsen. Som led i opfølgningen på aftalen om et tryggere dagpengesystem blev der ved § 10 i
lov nr. 624 af 8. juni 2016 indført en pligt for arbejdsgiveren til at indberette eget og
lønmodtagerens pensionsbidrag til indkomstregisteret. Fra 1. januar 2017 vil indkomstregisteret
derfor indeholde disse oplysninger, som således kan indgå ved beregningen af timesatsen, når denne
del af loven træder i kraft 1. juli 2018.
Det vil ikke være muligt via indkomstregistret at opgøre antallet af lønmodtagerens timer med
fravær på grund af barsel, idet der ikke i indkomstregistret er angivelse af arbejdstid på enkelte
dage. Endvidere fremgår det ikke af indkomstregistret i hvilket omfang der i de løntimer, som
arbejdsgiveren har indberettet, har været fravær på grund af barsel. Det er derfor fortsat det timetal,
lønmodtageren eller arbejdsgiveren skal oplyse ved ansøgning om barselsdagpenge eller anmeldelse
af refusion, der lægges til grund ved beregningen. Timetallet er som udgangspunkt det timetal, den
pågældende er ansat til. Regelmæssigt forekommende overarbejde kan medregnes i timetallet.
17
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele barselsperioden. Det betyder,
at arbejdsgiveren og lønmodtageren fremover ikke løbende under fraværet skal give besked til
Udbetaling Danmark om eventuelle ændringer i lønnens størrelse. Der vil således som
udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af barselsdagpengene ved
årsskiftet efter reglerne i barselslovens § 38.
Det skal bemærkes, at barsel.dk anvender beregningsgrundlaget fra Udbetaling Danmark til
beregning af refusion til arbejdsgiver efter reglerne i lov om barselsudligning. Barsel.dk vil
fremadrettet have brug for de samme oplysninger som efter gældende regler, og Udbetaling
Danmark skal derfor fortsat stille beregningsgrundlaget, herunder den løn, der er beregnet
barselsdagpenge ud fra, timetallet m.m., til rådighed for barsel.dk. Beregningsgrundlaget for
barselsdagpenge for den enkelte periode videresendes således til barsel.dk, som på baggrund heraf
beregner refusionen.
Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er oplysninger om lønnen under det
fremtidige fravær, som lægges til grund for beregningen af barselsdagpengene til lønmodtageren,
vil det efter forslaget være den indberettede løn i de seneste tre afsluttede kalendermåneder inden
fraværets begyndelse, der lægges til grund for beregningen. Der vil ud fra den samlede løn og de
dertil anførte løntimer blive udregnet en gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil blive lagt til
grund for beregningen af barselsdagpengesatsen. Det skal bemærkes, at hvis der i
indkomstregisteret på tidspunktet for Udbetaling Danmarks beregning af satsen kun foreligger
oplysninger for en periode på mindre end de seneste tre afsluttede kalendermåneder, kan
beregningen ske på dette grundlag, jf. dog nedenfor om beregningen af barselsdagpengesats for
nyansatte m.fl.
Der ændres som udgangspunkt ikke på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende regler.
I timefortjenesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse,
søgnehelligdagsbetaling,
pensionsbidrag
(arbejdsgiveradministrerede
indbetalinger
af
pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår
heller ikke i timefortjenesten.
18
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om opgørelse af
timefortjenesten, herunder på hvilken måde lønindkomst og løntimer, der er indberettet for en
periode, medregnes. Det forudsættes, at der fastsættes regler om, at lønindkomster og løntimer i en
indberetningsperiode, som ligger hen over flere kalendermåneder, skal fordeles således, at de
medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i månederne.
Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af lønindkomst, foreslås det, at
beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at lønindkomster fra arbejdsgiveren,
hvor der ikke er anført løntimer, omregnes til timer.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om opgørelse af timetal og
om, i hvilke tilfælde der kan benyttes andre beregningsperioder end de seneste tre kalendermåneder
som fastsat i forslaget til barselslovens § 33, stk. 1. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte
regler om beregning af barselsdagpenge for særlige grupper af lønmodtagere, hvor den almindelige
hovedregel om opgørelse af timetal og beregningsperiode ikke er egnet, fordi lønmodtageren har
skiftende eller ukendt arbejdstid. Det gælder f.eks. lønmodtagere med en ikke på forhånd fastsat
arbejdstid og lønmodtagere i turnusansættelse, holddrift, weekendarbejde og arbejdsfordeling.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af
barselsdagpenge for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværsperiode og efter kort tid påbegynder
en ny fraværsperiode, for nyuddannede og nyansatte m.fl., hvor der ikke er oplysninger i
indkomstregistret for tre afsluttede kalendermåneder, der kan lægges til grund for beregningen af
barselsdagpengene. Udover som i dag at fastsætte regler om beregningen for f.eks. nyuddannede,
vil bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken beregningsperiode der skal
anvendes for en nyansat lønmodtager, hvor der er indberetninger for en kortere periode end tre
kalendermåneder, og for en helt nyansat lønmodtager, hvor der ikke forud for første fraværsdag er
foretaget indberetninger til indkomstregistret fra arbejdsgiveren, herunder regler om, at
arbejdsgiveren skal oplyse lønnen ved anmeldelsen af fraværet. Desuden vil der blive fastsat regler
om beregningen for lønmodtagere, der har afbrudt en fraværsperiode og efter kort tid påbegynder en
ny fraværsperiode; hvis lønmodtageren f.eks. har holdt ferie og inden da holdt barsel med
barselsdagpenge, er der ikke et beregningsgrundlag efter barselslovens § 33, stk. 1.
19
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om beregning af
barselsdagpenge
for
lønmodtagere,
der
frivilligt
indbetaler
ekstra
bidrag
på
en
arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Uden denne bestemmelse kan en meget stor frivillig
indbetaling til en pensionsordning betyde, at lønmodtageren får en meget lav beregnet
timefortjeneste. Dermed vil en evt. arbejdsgiver tilsvarende alene have ret til lavere refusion, selv
om arbejdsgiveren ikke har en lavere lønudgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på
pensionsordning. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at hvis lønmodtageren
eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for, at der bliver indbetalt ekstra, kan der på
foranledning af lønmodtageren eller arbejdsgiveren ske omberegning af timefortjenesten, samt
regler om, at beregningen sker ud fra den indbetaling, der er aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der
ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, sker beregningen ud fra
overenskomsten for det pågældende område.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om
omberegning af barselsdagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt
til at fastsætte regler om, at på foranledning af lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan der, hvis
lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for en væsentlig ændring i
timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget, f.eks. ske omberegning af barselsdagpengene som
følge af overgang fra ansættelse som elev/lærling/trainee til ordinær ansættelse. Dette gælder både,
hvis der er tale om ændring i lønnen inden og under fraværsperioden.
Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren, som i dag, får hjemmel til at fastsætte regler om,
at barselsloven § 35, stk. 1, kan fraviges. Barselslovens § 35, stk. 1, fastslår, at barselsdagpenge til
lønmodtagere ikke kan udgøre mere end et maksimumsbeløb divideret med det normale
overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i dag, blive anvendt til at fastsætte
regler om, at der for lønmodtagere, der arbejder i turnus, kan udbetales mere end fastslået i
barselslovens § 35, stk. 1.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 13 og bemærkningerne hertil.
2.3. Sikring af barselsdagpengeretten for borgeren
2.3.1. Gældende regler
20
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Efter § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1109 af 26. november 2012 om ret til barseldagpenge skal
arbejdsgiveren anmelde den ansattes fravær til Udbetaling Danmark, uanset om arbejdsgiveren
udbetaler løn under barselsfraværet eller ej. Arbejdsgiveren skal således afgive oplysninger om
lønmodtagerens fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption til brug for Udbetaling
Danmarks behandling af sagen. Oplysningerne skal afgives via Nemrefusion.
På baggrund af arbejdsgiverens oplysninger udsender Udbetaling Danmark et underretningsbrev til
lønmodtageren. I brevet er oplyst, at borgeren skal ansøge om barselsdagpenge via den digitale
løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.
Fristen for at anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge er senest 8 uger efter fødslen eller
barnets modtagelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet, skal lønmodtagerens
anmodning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetaling indgives til Udbetaling Danmark
senest 8 uger efter, at udbetalingen af løn er ophørt.
Hvis arbejdsgiveren ikke overholder tidsfristen for indberetningen, og borgeren som følge deraf
ikke anmoder rettidigt om barselsdagpenge til Udbetaling Danmark, følger det af barselslovens §
30, stk. 7, at retten til barselsdagpenge bortfalder for den periode, der ligger før anmodningen eller
anmeldelsen.
Der er i § 21, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1109 af 26. november 2012 om ret til barseldagpenge en
dispensationsbestemmelse, hvorefter Udbetaling Danmark i visse nærmere beskrevne tilfælde kan
udbetale dagpenge for tiden, før anmodningen er modtaget. Denne bestemmelse er en udmøntning
af barselslovens 30, stk. 8, der hjemler en dispensation i tilfælde af en overskridelse af fristen i
barselslovens § 30, stk. 2.
Denne dispensationsadgang omfatter således ikke barselslovens § 30, stk. 3, der omhandler fristen
for anmodning om barselsdagpenge i de tilfælde, hvor udbetalingen af løn ophører under fraværet.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at undgå, at en arbejdsgivers manglende rettidige indberetning af fravær på grund af barsel får
den uheldige konsekvens, at en borger mister retten til barselsdagpenge, foreslås det, at
21
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
bemyndigelsesbestemmelsen i barselslovens § 30, stk. 8 udvides, således at der i bekendtgørelsen
om ret til barseldagpenge kan indarbejdes en dispensationsbestemmelse, der giver Udbetaling
Danmark mulighed for også at dispensere fra overskridelse af fristerne i de tilfælde, hvor
arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fraværet, men ikke oplyser Udbetaling Danmark
herom.
2.4. Mulighed for at søge om barselsdagpenge/refusion henover ferieperioder
2.4.1. Gældende regler
Efter de gældende regler skal en lønmodtager søge om barselsdagpenge, hver gang en
fraværsperiode er afbrudt, f.eks. fordi lønmodtageren har afholdt ferie imellem to fraværsperioder.
Det vil sige, at hvis en lønmodtager f.eks. holder fravær med barselsdagpenge og i forlængelse heraf
ønsker at holde sin optjente ferie og efterfølgende fortsætte med fravær med barselsdagpenge, skal
lønmodtageren søge om barselsdagpenge for hver af de to perioder. Dette skyldes, at ferie afbryder
orloven, og at der efter gældende regler skal søges om barselsdagpenge efter en afbrydelse for en ny
udskudt fraværsperiode.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der gives hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en
lønmodtager ikke behøver at genansøge om barselsdagpenge, efter at fraværsperioden har været
afbrudt i en kortere periode i forbindelse med afholdelse af ferie.
Formålet med bestemmelsen er, at en lønmodtager - fortsat efter aftale med arbejdsgiveren – skal
kunne afholde ferie undervejs i sin barsel, uden at lønmodtageren skal søge om barselsdagpenge én
gang til efter ferien. Ferieperioden skal således kunne indberettes i forbindelse med ansøgningen om
barselsdagpenge.
Ved forslaget er lagt til grund, at Udbetaling Danmark ikke skal foretage en ny beregning af
barselsdagpenge/refusion efter ferieperioden, jf. ovenfor under 2.2.2, hvor det foreslås, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere,
der har afbrudt en fraværsperiode og efter kort tid påbegynder en ny fraværsperiode. Forslaget
angår alene administrationen af barselsdagpenge, og ændrer ikke indholdsmæssigt ved reglerne om,
at afholdelse af ferie i forbindelse med barselsorlov betyder, at orloven afbrydes, og at arbejdet
22
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
anses for genoptaget i ferieperioden. Det vil sige, at lønmodtageren f.eks. fortsat skal opfylde
beskæftigelseskravet ved påbegyndelsen af fraværsperioden efter ferien, jf. § 29 i barselsloven.
2.5. Fædreorlov skal ikke være sammenhængende
2.5.1. Gældende regler
Efter barselslovens § 7, stk. 3, 1. pkt., har en fader eller medmoder ret til fravær i de 2 første -
sammenhængende - uger efter fødslen eller modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med
arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Perioden regnes fra kalenderdagen efter
den dag, hvor barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født,
hvis faderen ønsker det. Faderen eller medmoderen kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage
arbejdet delvist i denne periode på de 14 uger, således at orloven kan holdes med enkelte dage over
en længere periode end 2 uger, jf. barselslovens § 7, stk. 3, 2. led. Kravet om sammenhængende
uger betyder, at der skal holdes orlov i hver uge. Faderen eller medmoderen kan således holde
fædreorlov med 1 dag om ugen over 10 uger, da der så bliver holdt orlov i hver uge. Men
fædreorloven kan ikke holdes med f.eks. 1 dag i den første uge efter fødslen, 1 dag i den 3. uge efter
fødslen, 2 dage i den 5. uge efter fødslen osv. Orloven kan heller ikke opdeles, så der f.eks. afholdes
en uge i forbindelse med fødslen og en uge på et senere tidspunkt inden for de første 14 uger.
En kommende fader eller medmoder, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, skal
underrette sin arbejdsgiver om afholdelse af fædreorlov senest 4 uger før fraværets forventede
begyndelse og om længden af fraværet, jf. barselslovens § 15, stk. 3.
For adoptanter gælder, at der i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet er ret til orlov for én af
adoptanterne ad gangen, bortset fra i to sammenhængende uger, hvor de har ret til at afholde fravær
samtidig, jf. barselslovens § 8, stk. 6. Fraværsretten for adoptanter i de første 14 uger efter
modtagelsen af barnet svarer til reglerne i barselslovens § 7, stk. 1 og 3, om henholdsvis
barselsorlov og fædreorlov/medmødreorlov.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at fjerne kravet om, at fædreorloven skal afholdes i en sammenhængende periode.
Faderen eller medmoderen vil således efter aftale med arbejdsgiveren kunne udskyde en del af
fædreorloven til afholdelse på et senere tidspunkt inden for 14 ugers perioden.
23
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
For adoptanter vil forslaget ligeledes betyde, at de to uger, hvor der er ret til samtidigt fravær, vil
kunne opdeles og afholdes på et hvilket som helst tidspunkt inden for de første 14 uger efter
modtagelsen af barnet.
Forslaget vil betyde større fleksibilitet for fædre, medmødre og adoptanter, da det med forslaget vil
være muligt at indgå en mere fleksibel aftale med arbejdsgiveren om, at orloven på 2 uger kan deles
op i flere perioder på samme måde som forældreorloven. Fædrene, medmødrene og adoptanterne vil
derved få rettigheder under fædreorloven, der i højere grad ligner rettighederne under
forældreorloven.
2.6. Omlægning af den kommunale medfinansiering af dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
2.6.1. Gældende regler
Efter § 26 har forældre med alvorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling
Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller
personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kommunerne hver 50 pct. af udgifterne til
dagpenge efter barselslovens § 26.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Der er relativt få sager med udbetaling af dagpenge efter barselslovens § 26, hvilket betyder et
uforholdsmæssigt stort kontoapparat med tilhørende afstemning og rutiner. Dette gælder både i
Udbetaling Danmark og i de 98 kommuner. Enkelte kommuner kan i nogle måneder kun have 1-2
aktuelle sager, som skal medfinansieres, men som fortsat skal kontoføres og afstemmes.
Det foreslås at udgifterne til dagpenge efter barselslovens § 26 fremover finansieres 100 pct. af
staten.
Formålet med forslaget er at lette Udbetaling Danmark og kommunernes administration i
forbindelse med medfinansieringen.
24
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Ændringen er af rent teknisk karakter, idet den betyder, at kommunernes finansiering fremover vil
finde sted i DUT-sammenhæng.
2.7. Konsekvensrettelse i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked
2.7.1. Gældende regler
Efter lov om barseludligning på det private arbejdsmarked kan alle arbejdsgivere modtage
lønrefusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler er berettiget til dagpenge under
fravær på grund af graviditet, barsel og adoption.
Lønrefusion udbetales til arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en godkendt decentral
barselsudligningsordning, som har udbetalt løn under barselsorlov, og som efter barselslovens § 39
er berettiget til barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark.
Efter de gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked udgør
refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft. Dette
kroneloft udgør i 2016 170,29 kr. pr. time, jf. bekendtgørelse nr. 910 af 27. juni 2016.
I forhold til Barsel.dk, som anvender grundlaget fra Udbetaling Danmark ved udbetaling af
barselsudligning til private arbejdsgivere, sker udbetaling fra Barsel.dk på baggrund af oplysninger
fra barselsdagpengesagen i Udbetaling Danmark, så arbejdsgiveren ikke skal afgive yderligere
oplysninger, for at få udbetalt refusion fra barseludligningen.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med dette lovforslag vil der ikke fremover løbende blive beregnet barselsdagpenge under fraværet,
idet beregningen i stedet vil ske på baggrund af den lønindtægt, som den pågældende har haft i de
seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværets begyndelse.
Det foreslås derfor, at § 3, stk. 1, i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked
konsekvensrettes således, at det fremgår, at lønrefusionen udgør forskellen mellem barselsdagpenge
og den løn på baggrund af hvilken, der er beregnet barselsdagpenge. Derved sikres, at der fortsat
kan ske udbetaling fra Barsel.dk på baggrund af oplysningerne fra barselsdagpengesagen.
25
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
2.8. Sproglig ændring i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked
2.8.1. Gældende regler
I lov om barseludligning på det private arbejdsmarked anvendes ikke binde-s i ordsammensætninger
med barsel som førsteled.
2.8.2. Den foreslåede ordning
Tidligere var det almindeligt ikke at have binde-s i ordsammensætninger med barsel som førsteled.
I 1955-udgaven af Retskrivningsordbogen var der kun medtaget sammensætninger uden binde-s,
nemlig barselfeber og barselseng. Men med tiden blev formerne med binde-s almindelige, og derfor
besluttede Sprognævnet i 1986-udgaven af Retskrivningsordbogen, at der skulle være valgfrihed
mellem en form med -s- og en form uden -s-, f.eks. barselseng/barselsseng og barselorlov/barsels-
orlov.
Denne valgfrihed har været gældende indtil 4. udgave af Retskrivningsordbogen, som udkom i
2012. Sprognævnet kunne konstatere, at formerne uden binde-s nu blev brugt så lidt, at de kunne
fjernes fra ordbogen. I dag er det således kun formerne med binde-s, der er korrekte ifølge den
officielle retskrivning, f.eks. barselsorlov og barselsdagpenge.
Det foreslås derfor, at der i lovens titel indsættes binde-s i overensstemmelse med gældende
retskrivningsordbog, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Ved næste lovbekendtgørelse vil alle øvrige binde-
s'er blive konsekvensrettet.
2.9. Betaling af finansieringsbidrag til ATP-bidrag af barselsdagpenge
2.9.1. Gældende regler
Efter barselslovens § 44 indbetales der et bidrag til ATP ved udbetaling af barselsdagpenge.
Bidraget er det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Bidraget, som indbetales med et beløb for hver time, der udbetales
barselsdagpenge, er på 4,02 kr. (2016) pr. time.
Modtageren af barselsdagpenge betaler selv 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling
Danmark. Staten dækker Udbetaling Danmarks udgift til betaling af ATP-bidrag af
barselsdagpenge.
26
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Efter barselslovens § 45, stk. 1, dækkes Udbetaling Danmarks og statens indbetaling til
Arbejdsmarkedets Tillægspension af et bidrag fra arbejdsgiveren.
Efter barselslovens § 45, stk. 3, betales arbejdsgivernes finansieringsbidrag sammen med
arbejdsgivernes bidrag til dækning af Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets
Tillægspension for sygedagpenge efter reglerne herom i § 66 i lov om sygedagpenge. Ved en fejl er
det ved lov nr. 326 af 11. april 2012 blevet fastsat i bestemmelsen, at det er Udbetaling Danmark,
der indbetaler ATP-bidrag af sygedagpenge. Efter lov om sygedagpenge er det kommunerne, der
udbetaler sygedagpenge, og dermed også indbetaler ATP-bidraget heraf. Der er ved bestemmelsen
ikke tilsigtet en ændring heraf.
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Af regeltekniske samt ordensmæssige hensyn foreslås det, at bestemmelserne om de private
arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af ATP-bidrag af barselsdagpenge affattes fuldt ud, i
stedet for en henvisning til reglerne om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag i lov
om sygedagpenge.
Det foreslås derfor, at den gældende § 45, stk. 3, i barselsloven ophæves, og at der i stedet indsættes
bestemmelser om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af barselsdagpenge, som
svarer til reglerne i lov om sygedagpenge. Der er med forslaget ikke tale om indholdsmæssige
ændringer af private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af barselsdagpenge i forhold de
gældende regler.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 16.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Nærværende lovforslag skal ses i sammenhæng med forlig om en reform af sygedagpengesystemet
- Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats - hvoraf det fremgår, at
udbetaling af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt, ligesom udbetaling af
barselsdagpenge så vidt muligt skal ske via oplysningerne i indkomstregistret, både ved opgørelse
af beskæftigelseskrav og ved beregning af barselsdagpenge.
27
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Dette lovforslag digitaliserer barselslovens beskæftigelseskrav og beregningsreglerne for
barselsdagpengesatsen, og indeholder endvidere en række regelforenklinger og præciseringer af
barselslovens regler, som primært har til hensigt at sikre administrative lettelser for landets
virksomheder og Udbetaling Danmark, som administrerer barselsdagpengene for kommunerne.
3.1. Digitalisering af beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til barselsdagpenge, samt
digitalisering af beregningen af barselsdagpengesatsen for lønmodtagere
Det foreslås, at beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, for lønmodtagere ændres,
således at det bliver muligt at automatisere opgørelsen af beskæftigelseskravet for størsteparten af
lønmodtagerne, som beskrevet i lovforslagets afsnit 2.1.2. Beskæftigelseskravet opgøres herefter
som hovedregel på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og Feriekonto.
Det foreslås endvidere, at der indføres et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, som kan
opgøres på baggrund af data, som findes i indkomstregistret, som beskrevet i lovforslagets afsnit
2.2.2. Fremadrettet beregnes barselsdagpengesatsen til lønmodtagere som hovedregel på baggrund
af arbejdsgivernes indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.
Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til
barselsdagpenge som efter gældende regler og med samme udbetaling. Tilpasningen af reglerne om
opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen af barselsdagpengetimesatsen for lønmodtagere
vurderes derfor kun at have ubetydelige økonomiske konsekvenser.
Forslaget kræver it-tilpasninger i Udbetaling Danmarks systemportefølje, der skønnes at beløbe sig
til en engangsudgift på 1,5 – 2,0 mio. kr. (inklusive udgifter til tilretning af NemRefusion).
Digitaliseringen forventes at medføre en mindre lettelse i administrationen i Udbetaling Danmark.
Forslaget om digitalisering foreslås at træde i kraft den 1. juli 2018.
3.2. Omlægning af den kommunale medfinansiering af dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
Dagpenge, der udbetales til forældre med alvorligt syge børn, hvis de i forbindelse med barnets
sygdom helt eller delvist har opgivet lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed,
28
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1688413_0029.png
har hidtil været finansieret med 50 pct. af kommunerne og 50 pct. af staten. Det foreslås, at udgiften
fremadrettet finansieres med 100 pct. af staten. Dette medfører en statslig merudgift på ca. 22,7
mio. kr. årligt svarende til det skønnede niveau på forslag til finanslov for 2017 (den seneste
årsopgørelse for den udbetalte statslige refusion udgjorde 21,5 mio. kr. i 2015 i 2015 pl.). Teknisk
set betyder det, at staten udligner kommunernes bloktilskud svarende til kommunernes hidtidige
andel af udgiften til dækning af ydelsen, hvormed ændringen vil være udgiftsneutral for både stat og
kommuner.
Forslaget medfører endvidere mindre administrative lettelser for kommunerne og Udbetaling
Danmark.
Forslaget foreslås at træde i kraft den 1. april 2017.
Lovforslaget vurderes ikke at have betydelige administrative og økonomiske konsekvenser.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af lovforslagets forslag fordelt på stat,
regioner og kommuner.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser (før skat og tilbagebeløb)
Mio. kr. 2017 pl
2017
2018
2019
Stat
22,7
22,7
22,7
Barselsdagpenge
22,7
22,7
22,7
Regioner
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Kommune
20,7 -21,2
-22,7
-22,7
Barselsdagpenge
-22,7
-22,7
-22,7
Heraf beskæftigelsestilskud
0,0
0,0
0,0
Heraf budgetgaranti
0,0
0,0
0,0
Heraf DUT (IT og
administrative konsekvenser
1,5 – 2,0
0,0
0,0
af forslag nr. 1)
I alt
1,5 – 2,0
0,0
0,0
udbetalingsuger dette år.
2020
23,1
23,1
0,0
0,0
-23,1
-23,1
0,0
0,0
0,0
0,0
Note: I det budgetterede beløb på forslag til finanslov 2017 er der for året 2020 beregnet en ekstraudgift, som følge af 53
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
29
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Et eventuelt DUT-krav vil blive finansieret ved omprioritering af midler fra § 17.41.12.10.
Beskæftigelsesrettede aktiviteter som oprindeligt havde til formål at finansiere analyser og
informationsaktiviteter, men som er omprioriteret i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Der vil
være tale om brug af opsparede og uforbrugte midler fra tidligere år.
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser for de øvrige elementer i lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget forventes at ville medføre administrative lettelser for erhvervslivet i størrelsesordenen
[1,3] millioner pr. år som følge af forslaget om digitalisering af beskæftigelseskravet og
beregningen af barselsdagpenge, idet arbejdsgiverene ikke fremover skal udfylde lønoplysninger i
NemRefusion.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget betyder, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en lønmodtager ikke
behøver at genansøge om barselsdagpenge, hvis fraværsperioden afbrydes i forbindelse med
afholdelse af ferie. Det vil således være en administrativ lettelse for lønmodtageren, som vil kunne
oplyse om ferien ved ansøgningen om barselsdagpenge og derved undgå at skulle ansøge om
barselsdagpenge igen efter ferieafholdelsen.
Lovforslaget betyder videre, at det bliver muligt for Udbetaling Danmark at dispensere fra en
borgers overskridelse af ansøgningsfristen for barselsdagpenge i tilfælde, hvor arbejdsgiveren
ophører med at udbetale løn under fraværet, men ikke oplyser Udbetaling Danmark herom.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
30
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1688413_0031.png
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. november 2016 til den 12. december 2016 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
AK-samvirke, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation (AC), Arbejdsløshedskassen
ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark, Centralorganisationernes
Fællesudvalg (CFU), Det Faglige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund,
Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater,
Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Frie
Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), Institut for
Menneskerettigheder (IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KL,
Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen, Sundhedskartellet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Staten;
2017: 0,0 mio. kr.
2018: 0,0 mio. kr.
2019: 0,0 mio. kr.
2020: 0,0 mio. kr.
Kommunerne;
2017: 22,7 mio. kr.
2018: 22,7 mio. kr.
2019: 22,7 mio. kr.
2020: 23,1 mio. kr.
Regionerne;
Ingen
Mindre administrative lettelser for
kommunen og Udbetaling
Danmark
Negative konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Staten;
2017: 22,7 mio. kr.
2018: 22,7 mio. kr.
2019: 22,7 mio. kr.
2020: 23,1 mio. kr.
Kommunerne;
Ingen
Regionerne;
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
2017: 1,5 – 2,0 mio. kr.
2018: 0,0 mio. kr.
2019: 0,0 mio. kr.
2020: 0,0 mio. kr.
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Administrative lettelser på ca. 1,3
mio. kr. årligt.
31
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1688413_0032.png
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige
minimumsforpligtigelser
(sæt X)
Mindre administrative lettelser for
lønmodtagere
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
32
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter barselslovens § 7, stk. 3, har en fader eller medmoder ret til fravær i de 2 første
sammenhængende uger efter fødslen eller modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med
arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Perioden regnes fra kalenderdagen efter
den dag, hvor barnet blev født. Perioden kan dog regnes fra og med den dag, hvor barnet blev født,
hvis faderen eller medmoderen ønsker det. Faderen eller medmoderen kan efter aftale med
arbejdsgiveren genoptage arbejdet delvist i denne periode på de 14 uger, således at orloven kan
holdes med enkelte dage over en længere periode end 2 uger. Kravet om sammenhængende uger
betyder, at arbejdstiden skal ses på ugebasis, hvilket vil sige, at der skal holdes orlov i hver uge.
Faderen eller medmoderen kan således holde orlov med en dag om ugen over 10 uger, da der holdes
orlov i hver uge. Men orloven kan ikke holdes med f.eks. 1 dag i den 1. uge efter fødslen, 1 dag i
den 3. uge efter fødslen, 2 dage i den 5. uge efter fødslen osv.
Det foreslås, at faderen eller medmoderen efter aftale med arbejdsgiveren kan udskyde orloven til
afholdelse på et hvilket som helst tidspunkt inden for 14 ugers perioden, uden at orloven behøver at
være sammenhængende. Dette betyder, at faderen eller medmoderen efter aftale med arbejdsgiveren
f.eks. kan holde en uges orlov umiddelbart efter fødslen og holde den anden uges orlov i uge 4 efter
fødslen. Orlov vil også efter aftale med arbejdsgiveren kunne holdes som enkeltdage f.eks. i den 1.
uge efter fødslen, i den 3. uge efter fødslen, i den 5. uge efter fødslen osv., forudsat, at fraværet
ligger inden for de første 14 uger efter fødslen.
Til nr. 2
Det følger af barselslovens § 8, stk. 6, at i de første 14 uger efter modtagelse af barnet har en af de
adopterende forældre ad gangen ret til fravær, bortset fra at der er ret til samtidigt fravær i 2
sammenhængende uger.
33
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås, at de to uger, hvor der er ret til samtidigt fravær, vil kunne afholdes på et hvilket som
helst tidspunkt inden for de første 14 uger efter modtagelsen af barnet, uden at orloven behøver at
være sammenhængende.
Dette betyder, at adoptanten f.eks. kan holde en uges orlov umiddelbart efter modtagelsen af barnet
og holde den anden uges orlov i uge 4 efter modtagelsen af barnet. Orloven vil også kunne holdes
som enkeltdage f.eks. i den 1. uge efter modtagelsen af barnet, i den 3. uge efter modtagelsen af
barnet, i den 5. uge efter modtagelsen af barnet osv., forudsat fraværet ligger inden for de første 14
uger efter modtagelsen af barnet.
Til nr. 3
Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, opfylder en lønmodtager
beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge, når den pågældende har været tilknyttet
arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger forud for sygdommens indtræden og i denne periode
har været beskæftiget i mindst 120 timer.
Som følge af forslaget om at digitalisere beskæftigelseskravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3-9, foreslås
det at kravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, ændres til et krav om, at lønmodtageren skal være i
beskæftigelse dagen før fraværet og skal have været beskæftiget i mindst 160 timer inden for de
seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse
kalendermåneder skal have været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Derved sikres, at der
fortsat vil være krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang for ret til
barselsdagpenge for en lønmodtager.
En lønmodtager, der påbegynder en fraværsperiode den f.eks. 16. april 2019, vil fremover skulle
have opgjort beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark ud fra
kalendermånederne december 2018 og januar, februar og marts 2019. I disse 4 kalendermåneder
skal der være mindst 160 indberettede timer i indkomstregistret, og de skal være fordelt således, at
der i 3 af kalendermånederne er mindst 40 timer i hver måned.
En lønmodtager anses for at være i beskæftigelse, når lønmodtageren er i et ansættelsesforhold i
arbejdsretlig forstand. En person, som påbegynder en fraværsperiode dagen efter, at ansættelsen hos
34
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsgiveren er ophørt, vil blive anset som værende i beskæftigelse og omfattet af bestemmelsen.
En person, som påbegynder en fraværsperiode to dage efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er
ophørt, vil ikke være omfattet af bestemmelsen.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 4-7. Ifølge disse forslag foreslås
barselslovens § 27, stk. 2, ændret således, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter barselslovens
§ 27, stk. 1, nr. 1, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister.
Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4-7
Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 2, indgår der ved opgørelsen af 13 ugers
perioden, hvori lønmodtageren skal have haft uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet, jf.
barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, perioder, hvor lønmodtageren har arbejdet som lønmodtager, har
arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som lønmodtager, har
modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselsloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig
arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt perioder, hvori
lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, modtaget godtgørelse i en
opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller været omfattet af en arbejdskonflikt.
Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, som
foreslået ændret ved nærværende lovforslags § 1, nr. 3, skal ske på baggrund af indberetninger til
indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen vil indgå timer, hvor
lønmodtageren har haft lønarbejde, drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for
arbejdet som lønmodtager, modtaget sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven,
arbejdsløshedsdagpenge
eller
midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
efter
lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere vil kunne medregnes timer, hvor lønmodtageren har
afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode
fra Lønmodtagernes Garantifond.
35
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Timer, for hvilke der er udbetalt løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister,
vil kunne medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil
løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der vil således kunne medregnes timer, hvor
lønmodtageren ikke har været i faktisk beskæftigelse, men hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn,
f.eks. under ferie, sygdom, barsel, barns 1. sygedag, jobafklaringsforløb m.v.
Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregistret, der vil skulle medregnes. Det gælder
ligeledes ved beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse. Selv om sådan
beskæftigelse udføres på kortere end normal arbejdstid, kan den medregnes med 37 timer ugentligt.
Hvis det i forbindelse med Udbetaling Danmarks sagsbehandling konstateres, at der er fejl i
oplysningerne i indkomstregistret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal løntimer, vil Udbetaling
Danmark være forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et
indkomstregister. I det omfang Udbetaling Danmark har kendskab til de rigtige oplysninger,
eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, vil Udbetaling Danmark kunne lægge disse oplysninger til
grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Udbetaling Danmark skal ikke afvente, at
oplysningerne i indkomstregistret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.
Timer, for hvilke lønmodtageren har modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter barselsloven, vil
kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Tilsvarende gælder timer med udbetaling af
arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Timer med G-dage vil ligeledes
kunne medregnes, idet disse timer i denne sammenhæng anses for at træde i stedet for
arbejdsløshedsdagpenge, som kan medregnes til beskæftigelseskravet.
Barselslovens § 27, stk. 3, foreslås ændret således, at der vil kunne ses bort fra dage med
arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 160 timer inden for de seneste 4
kalendermåneder er opfyldt. Ligeledes vil der kunne ses bort fra perioder, hvor der ville være ret til
barselsdagpenge efter barselslovens § 21, men hvor den anden forælder har fået udbetalt
barselsdagpengene, evt. udbetalt som refusion til dennes arbejdsgiver. Dette har blandt andet
betydning, hvis to forældre f.eks. samtidig holder forældreorlov og deler de 32 ugers ret til
barselsdagpenge, så den ene forælder har ret til barselsdagpenge i de første 16 uger og den anden i
de sidste 16 uger. Hvis der ikke kunne ses bort fra perioden med barselsdagpenge til den første
36
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
forælder, ville den anden forælder som udgangspunkt ikke opfylde beskæftigelseskravet ved starten
af sine 16 uger.
Til nr. 8
Efter de gældende regler i barselslovens § 27, stk. 3, ses der ved vurderingen af, om
beskæftigelseskravet i barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, på 13 uger og 120 timer er opfyldt, bort fra
perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov om social service er ydet godtgørelse for tabt
arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet, eller efter samme lov er ydet
vederlag ved pasning af døende, eller efter barselslovens § 26 er ydet dagpenge til forældre med
alvorligt syge børn.
Det foreslås, at der ligeledes skal ses bort fra dage, hvor lønmodtageren har været omfattet af en
arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 160 timer inden for de seneste 4
kalendermåneder er opfyldt.
Har en lønmodtager f.eks. været omfattet af en arbejdskonflikt i det meste af en kalendermåned, og
det dermed betyder, at kravet om mindst 40 timer i kalendermåneden ikke kan opfyldes, vil der
kunne ses bort fra denne måned, og måneden forud for de 4 afsluttede kalendermåneder kan indgå i
opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Ligeledes foreslås det, at der kan ses bort fra perioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge
efter barselslovens § 21, men hvor den anden forælder har fået udbetalt barselsdagpengene, evt.
udbetalt som refusion til dennes arbejdsgiver. Dette har blandt andet betydning, hvis to forældre
f.eks. samtidig holder forældreorlov og deler de 32 ugers ret til barselsdagpenge, så den ene
forælder har ret til barselsdagpenge i de første 16 uger og den anden i de sidste 16 uger. Hvis der
ikke kunne ses bort fra perioden med barselsdagpenge til den første forælder, ville den anden
forælder som udgangspunkt ikke opfylde beskæftigelseskravet ved starten af sine 16 uger.
Til nr. 9
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen
af, om beskæftigelseskravet i den foreslåede ændring af barselslovens § 27, stk. 1, nr. 1, er opfyldt,
herunder timeopgørelse, placering, omregning m.v. af indkomster i barselslovens § 27, stk. 2.
37
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Hjemlen vil blive brugt til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og indkomster, der er
indberettet for en periode, der f.eks. går hen over et månedsskifte, skal opgøres. Da der ikke i alle
tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at
beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at indkomster, hvor der ikke er
anført timer, omregnes til timer.
Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster, der ikke
fremgår af indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, herunder
oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.
Bemyndigelsen vil blandt andet også blive brugt til at fastsætte regler om opgørelse af timer, som
lønmodtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i 4 kalendermåneders perioden, jf.
barselslovens § 27, stk. 2, nr. 2, til brug for opgørelsen af kravet om 160 timers beskæftigelse.
Antallet af timer, der kan medregnes som selvstændig erhvervsdrivende, er som udgangspunkt 18,5
time pr. uge. Dog kan der medregnes yderligere timer, såfremt det konkrete omfang af timer i
virksomheden er kendt.
Udmøntningen af bemyndigelsen vil ske på samme måde, som ved udmøntningen af den tilsvarende
bemyndigelse i § 32, stk. 5, i lov om sygedagpenge.
Der henvises til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 2, skal en lønmodtagers ansøgning om
barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i perioden, når en fraværsperiode
påbegyndes på et senere tidspunkt end ved fødslen eller modtagelsen af barnet. Det vil sige, at hvis
en lønmodtager har afbrudt sin orlov for at afholde ferie, skal lønmodtageren være opmærksom på
at indgive en ny anmodning om barselsdagpenge efter ferieafholdelsen.
38
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Som følge af forslaget i § 1, nr. 11, om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at det
ikke kræver genansøgning om barselsdagpenge, hvis fraværsperioden er afbrudt i forbindelse med
afholdelse af ferie, foreslås, at der i barselslovens § 30, stk. 2, indsættes en henvisning til stk. 8.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i barselslovens § 30, stk. 2, skal en lønmodtagers ansøgning om
barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i perioden, når en fraværsperiode
påbegyndes på et senere tidspunkt end ved fødslen eller modtagelsen af barnet. Det vil sige, at hvis
en lønmodtager har afbrudt sin orlov for at afholde ferie, skal lønmodtageren være opmærksom på
at indgive en ny anmodning om barselsdagpenge efter ferieafholdelsen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at det ikke kræver genansøgning
om barselsdagpenge, hvis fraværsperioden er afbrudt i forbindelse med afholdelse af ferie.
Forslaget betyder, at en lønmodtager vil kunne oplyse om ferien ved ansøgningen om
barselsdagpenge og derved undgå at skulle ansøge om barselsdagpenge igen efter ferieafholdelsen.
Forslaget angår alene ansøgning om barselsdagpenge, jf. barselslovens § 30, stk. 2, og ændrer ikke
indholdsmæssigt ved reglerne om, at afholdelse af ferie i forbindelse med barselsorlov betyder, at
orloven afbrydes, og at arbejdet anses for genoptaget i ferieperioden. Hvis en lønmodtager ønsker at
genoptage arbejdet og afholde ferie under sin barselsorlov, forudsætter det som hidtil aftale med
arbejdsgiveren herom, jf. barselslovens § 12. En aftale om afholdelse af ferie under barselsorlov
forudsætter, at arbejdsgiver og lønmodtager kan tilrettelægge barselsorlov og ferie i
overensstemmelse med barselslovens og ferielovens regler. Ellers er der tale om en feriehindring
efter ferieloven. Ændringen betyder også, at lønmodtageren f.eks. fortsat skal opfylde
beskæftigelseskravet ved påbegyndelsen af fraværsperioden efter ferien, jf. barselsloven § 29.
Forslaget ændrer ligeledes ikke på lønmodtagers pligt til at underrette arbejdsgiver om udnyttelse af
retten til fravær.
Til nr. 12
39
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Det følger af gældende § 21, stk. 3, i barselsloven, at en arbejdsgiver skal anmelde den ansattes
fravær til Udbetaling Danmark, uanset om arbejdsgiveren udbetaler løn under den ansattes
barselsorlov eller ej.
På baggrund af arbejdsgiverens oplysninger udsender Udbetaling Danmark et underretningsbrev til
lønmodtageren med de modtagne oplysninger og med oplysning om, at borgeren via den digitale
løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed, skal ansøge om barselsdagpenge.
Fristen for at anmode Udbetaling Danmark om barselsdagpenge er senest 8 uger efter fødslen eller
barnets modtagelse. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet, skal lønmodtagerens
anmodning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetalingen indgives til Udbetaling Danmark
senest 8 uger efter, at udbetalingen af løn er ophørt.
Hvis arbejdsgiveren ikke overholder tidsfristen for indberetningen, og borgeren derfor ikke får
anmodet rettidigt om barselsdagpenge til Udbetaling Danmark, følger det af barselslovens § 30, stk.
7, at retten til barselsdagpenge bortfalder for den periode, der ligger før anmodningen eller
anmeldelsen.
Dog er der i § 21, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1109 af 26. november 2012 om ret til barseldagpenge
en bestemmelse, hvorefter Udbetaling Danmark kan udbetale dagpenge for tiden før anmodningen
er modtaget, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold har været forhindret i at anmode til
tiden, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmodningen ikke er sket
rettidigt. Det samme gælder, hvis fristen overskrides med højst en uge og overskridelse af fristen
skyldes, at en lønmodtager har afventet modtagelse af et underretningsbrev fra Nemrefusion.
Denne bestemmelse er en udmøntning af barselslovens 30, stk. 8, der hjemler en dispensation i
tilfælde af en overskridelse af fristen i barselslovens § 30, stk. 2.
Denne dispensationsadgang omfatter således ikke overskridelse af fristen i barselslovens § 30, stk.
3, der omhandler fristen for anmodning om barselsdagpenge i de tilfælde, hvor udbetalingen af løn
ophører under fraværet.
40
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås derfor, at bemyndigelsesbestemmelsen i barselslovens § 30, stk. 8 udvides, således at
der i bekendtgørelsen om ret til barseldagpenge kan indarbejdes en bestemmelse, der giver
Udbetaling Danmark mulighed for også at dispensere fra overskridelse af fristen i de tilfælde, hvor
arbejdsgiveren ophører med at udbetale løn under fraværet, men ikke oplyser Udbetaling Danmark
herom.
Bemyndigelsen vil blive brugt til at ændre § 21, stk. 7, i bekendtgørelsen om ret til barseldagpenge,
således at Udbetaling Danmark, kan udbetale barselsdagpenge for perioden før anmodningen er
modtaget i de tilfælde, hvor der på grund af Udbetaling Danmark eller arbejdsgiverens manglende
indberetning ikke er sendt et underretningsbrev til lønmodtageren, og pågældende derfor ikke har
fået anmodet rettidigt om barselsdagpenge. Det foreslås dog, af administrationshensyn, at indsætte
en bestemmelse om, at anmodningsfristen ikke kan fraviges, når anmodningen er indgivet mere end
6 måneder efter lønophøret. Dette svarer til reglerne i § 38, stk. 8, i lov om sygedagpenge.
Der henvises til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Barselsdagpenge til lønmodtagere beregnes efter den gældende barselslovs § 33 på grundlag af det
timetal, lønmodtageren skulle have arbejdet i perioden med fravær, og på baggrund af den
indkomst, som lønmodtageren i givet fald ville have været berettiget til.
Begge dele skal indberettes til Udbetaling Danmark af arbejdsgiveren ved lønmodtagerens fravær.
Hovedreglen er således, at barselsdagpenge bliver beregnet i forhold til det arbejde, der skulle
præsteres under fraværet, og den løn, lønmodtageren skulle have haft. Hvis en sådan opgørelse ikke
er mulig, fordi lønmodtageren ikke på forhånd har fastsat arbejdstid eller timefortjeneste, anvendes i
stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før fraværets
begyndelse.
I §§ 33-37 i bekendtgørelse nr. 1109 af 26. november 2012 om ret til barseldagpenge er fastsat
regler om:
1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening og det gennemsnitlige timetal inden for de seneste
4 uger kan anvendes ved beregningen af barselsdagpenge,
41
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
2) i hvilke tilfælde, der kan anvendes andre beregningsperioder end 4 uger,
3) at de generelle regler om satser og timetal kan fraviges for lønmodtagere med skiftende
arbejdstid, turnus m.m.,
4) fastsættelse af timetal ved ukendt arbejdstid, og
5) beregning af barselsdagpenge for delvist arbejdsledige, nyuddannede m.fl.
Det foreslås, at
§ 33, stk. 1,
affattes således, at den timefortjeneste, der skal lægges til grund for
beregningen af barselsdagpengene til lønmodtageren, fremover beregnes på grundlag af de seneste
3 afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for første fraværsdag.
Det betyder, at som hovedregel, jf. forslaget til barselslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., vil beregningen
skulle ske på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn for
de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for fraværet. Begynder lønmodtagerens
fraværsperiode f.eks. den 16. april 2019, vil de relevante 3 afsluttede kalendermåneder være januar,
februar og marts 2019.
Det er fortsat det ugentlige timetal, arbejdsgiveren oplyser ved lønmodtagerens fravær, der sammen
med timefortjenesten skal lægges til grund ved beregningen.
Der vil herefter ud fra den samlede løn i perioden og de dertil anførte løntimer blive udregnet en
gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil blive lagt til grund for beregning af timefortjenesten.
Forslaget indebærer ikke nogen ændring i opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende
regler.
I timefortjenesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket
søgnehelligdagsbetaling,
pensionsbidrag)
og
pensionsbidrag
(arbejdsgiveradministrerede
efter
lov
om
af
ATP-bidrag.
Arbejdsmarkedsbidrag
feriegodtgørelse,
indbetalinger
arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.
Partshøring i forhold til de indkomstoplysninger, der lægges til grund for beregningen, kan ske ved
agterskrivelse, dvs. ved en varsling af den beregning, som vil blive anvendt, medmindre borgeren
inden for en givet frist gør indsigelse.
42
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende bestemmelse i barselslovens § 33, stk. 2, kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om, i hvilke tilfælde den gennemsnitslige indtjening inden for de seneste 4 uger kan
anvendes, jf. stk. 1, i hvilke tilfælde, der kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1,
samt om at reglerne i stk. 1 og § 35, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.
Det foreslås, at der i barselslovens
§ 33, stk. 2,
indføres en hjemmel for beskæftigelsesministeren til
at fastsætte regler om opgørelsen af timefortjenesten, regler om medregning af indkomst, der ikke
fremgår af indkomstregistret, regler om opgørelsen af timetallet, regler om anvendelsen af andre
beregningsperioder for visse lønmodtagere, regler om omberegning af barselsdagpenge for
lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, regler
om omberegning af barselsdagpenge i særlige tilfælde samt fravigelse af ugemaksimum i
barselslovens § 35, stk. 1.
Hjemlen skal anvendes til at fastsætte regler om, på hvilken måde lønindkomst og løntimer, der er
indberettet for en periode, skal medregnes, og regler om omregningen af lønindkomster, hvor der
ikke er anført løntimer.
Desuden skal der fastsættes regler for beregning af barselsdagpenge for særlige grupper af
lønmodtagere svarende til de regler, som i dag er fastsat i medfør af bestemmelsen, så der også
fremover kan ske beregning af barselsdagpenge for grupper, hvor hovedreglen i stk. 1 ikke er egnet
eller mulig – f.eks. lønmodtagere uden fast eller med skiftende arbejdstid, nyuddannede m.fl.
Der skal desuden fastsættes regler om, hvilken beregningsperiode, der skal anvendes for en nyansat
lønmodtager, herunder hvor der ikke forud for fraværsperioden er foretaget indberetninger til
indkomstregisteret fra arbejdsgiveren, så det er nødvendigt, at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen
ved lønmodtagerens fravær. Der skal også fastsættes regler om, hvordan barselsdagpengene skal
beregnes for en lønmodtager, der er sygemeldt uden løn eller med sygeløn forud for fraværet.
Ligeledes skal der fastsættes regler om beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der har
afbrudt en fraværsperiode, og som indenfor en kort periode efter afbrydelsen på ny påbegynder
barselsfravær. Der kan være tilfælde, hvor der ikke er et beregningsgrundlag efter en afbrydelse af
fravær, f.eks. fordi lønmodtageren ikke har fået løn forud for eller under afbrydelsen. For at sikre, at
43
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
der er et grundlag til at beregne barselsdagpengene på, anvendes den beregnede timefortjeneste og
det ugentlige timetal for den seneste periode, hvor lønmodtageren fik udbetalt dagpenge efter
barselsloven fra Udbetaling Danmark. Det skal bemærkes, at hvis lønmodtageren har skiftet arbejde
siden sidste fraværsperiode, beregnes dagpengene efter reglerne for nyansatte. Hvis lønmodtageren
f.eks. har haft en stor lønstigning, kan der omberegnes efter reglerne herom.
Forslaget indebærer desuden, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om
beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der frivilligt indbetaler ekstra bidrag på en
arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Derved undgås det, at en meget stor frivillig
indbetaling til pensionsordning vil medføre, at lønmodtageren får en meget lav timeberegning, og at
en evt. arbejdsgiver tilsvarende vil have ret til lavere refusion, selvom arbejdsgiveren ikke har en
lavere udgift end for en person, der ikke indbetaler ekstra på pensionsordning. Som udgangspunkt
vil beregningen ske efter den almindelige beregningsregel, idet det ikke fremgår af
indkomstregisteret, at lønmodtageren indbetaler ekstra bidrag. Men hvis lønmodtageren eller
arbejdsgiveren henvender sig til Udbetaling Danmark og fremlægger dokumentation for, at der
bliver indbetalt ekstra til en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing, vil Udbetaling Danmark
kunne omberegne timefortjenesten. Omberegningen vil ske med udgangspunkt i den indbetaling,
der er aftalt i ansættelsesforholdet. Hvis der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller
lignende, vil beregningen ske ud fra overenskomsten for det pågældende område.
Videre foreslås det i forslaget til
§ 32, stk. 2, nr. 6,
at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at
fastsætte regler om omberegning af barselsdagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt
andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der, f.eks. når en elev/lærling/trainee lige inden
fraværet er overgået eller under fraværet overgår til ordinær ansættelse, kan ske omberegning af
barselsdagpengene, så de bliver beregnet ud fra den fremtidige løn, eller at der kan ske
omberegning i forhold til den aftalte løn, når en lønmodtager f.eks. har været sygemeldt inden
fraværet og barselsdagpengene på den baggrund ellers ville blive beregnet ud fra en lavere sygeløn.
Ændringen sker på foranledning af lønmodtageren eller arbejdsgiveren, der skal dokumentere
ændringen. Muligheden for omberegning vil gælde, uanset om timefortjenesten er blevet beregnet
til timemaksimum, idet timefortjenesten har betydning for arbejdsgivers mulighed for refusion efter
lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked. Ordinære årlige lønstigninger vil som
altovervejende hovedregel ikke medføre omberegning.
44
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Endelig foreslås det i
§ 32, stk. 2, nr. 7,
at videreføre den bemyndigelse, som
beskæftigelsesministeren har efter den gældende bestemmelse i § 32, stk. 2, nr. 3 til at fastsætte
nærmere regler om, hvordan barselslovens § 35, stk. 1, kan fraviges. Barselslovens § 35, stk. 1, som
ikke ændres, fastslår, at barselsdagpenge til lønmodtagere ikke kan udgøre mere end et
maksimumbeløb pr. uge, og ikke mere pr. time end dette maksimumbeløb divideret med det
normale overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i dag, blive anvendt til at
fastsætte nærmere regler om beregningen af barselsdagpenge til lønmodtagere med turnusarbejde,
så der i enkelte uger kan udbetales mere end maksimumbeløbet - dog således, at der for hele
turnusperioden pr. arbejdstime højst kan udbetales det maksimale ugebeløb divideret med det
gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.
Der henvises til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter den gældende barselslovs § 26 har forældre med alvorligt syge børn under 18 år ret til
dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist
opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Det forudsættes, at barnets
sygdom er af et omfang, der gør, at der er behov for ophold på hospital eller lignende institution i
12 dage eller mere.
Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kommunerne hver 50 pct. af udgifterne til
dagpenge efter barselslovens § 26.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 15, at ophæve barselslovens § 42, stk. 2, således at det fremover
er staten, der fuldt ud finansierer barselsdagpenge udbetalt efter denne bestemmelse til forældre
med alvorligt syge børn.
På denne baggrund foreslås, at henvisningen til stk. 2, i barselslovens § 42, stk. 1, udgår.
Til nr. 15
45
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Efter den gældende barselslovs § 26 har forældre med alvorligt syge børn under 18 år ret til
dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist
opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed. Det forudsættes, at barnets
sygdom er af et omfang, der gør, at der er behov for ophold på hospital eller lignende institution i
12 dage eller mere.
Efter barselslovens § 42, stk. 2, afholder staten og kommunerne hver 50 pct. af udgifterne til
dagpenge efter barselslovens § 26.
Det foreslås at ophæve barselslovens § 42, stk. 2, således at det fremover er staten, der fuldt ud
finansierer barselsdagpenge udbetalt efter denne bestemmelse til forældre med alvorligt syge børn.
Som følge af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) om at gennemførte regelændringer af
bindende karakter for kommunerne kræves en justering af det statslige bloktilskud svarende til de
udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne under ét. Dvs. bloktilskuddet reduceres med
forventede 22,7 mio. kr. mod at staten fra og med 1. april 2017 og fremover giver refusion på 100
pct. til dagpenge i forbindelse med orlov til pasning af syge børn.
De 22,7 mio. kr. er det skønnede niveau på forslag til finanslov for 2017 (den seneste årsopgørelse
for den udbetalte statslige refusion udgjorde 21,5 mio. kr. i 2015 i 2015 pl.).
Den nye refusionsændring med virkning fra og med 1. april 2017 og fremefter optages på
finansloven for 2017 på § 17.37.11.20. Orlov til pasning af syge børn med 100 pct. refusion.
Til nr. 16
Efter den gældende barselslovs § 44 indbetales der et bidrag til ATP ved udbetaling af
barselsdagpenge. Bidraget er det dobbelte af det bidrag, der er fastsat i § 15 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget, som indbetales med et beløb for hver time, der
udbetales barselsdagpenge for, er på 4,02 kr. (2016) pr. time.
46
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Modtageren af barselsdagpenge betaler selv 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling
Danmark. Efter barselslovens § 45, stk. 1, dækkes Udbetaling Danmarks indbetaling til
Arbejdsmarkedets Tillægspension af et bidrag fra arbejdsgiveren.
Efter barselslovens § 45, stk. 3, betales arbejdsgivernes finansieringsbidrag til barselsdagpenge
sammen med arbejdsgivernes bidrag til dækning af Udbetaling Danmarks indbetaling til
Arbejdsmarkedets Tillægspension for sygedagpenge efter reglerne herom i § 66 i lov om
sygedagpenge. Det foreslås, at den gældende § 45, stk. 3, i barselsloven, der henviser til
sygedagpengelovens § 66, ophæves, og at der i stedet indsættes 13 nye stykker, som fastsætter
regler om private arbejdsgiveres betaling af finansieringsbidrag af barselsdagpenge direkte i
barselsloven. De nye stykker svarer til reglerne i § 66, stk. 3-15, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i
stk. 3,
at finansieringsbidraget betales af private arbejdsgivere, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Udenlandske private
arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de
ansatte, er omfattet af arbejdsgiverkredsen, selv om registreringskravet ikke er opfyldt.
Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af finansieringsbidragspligten. Bestemmelsen svarer til §
66, stk. 3, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i
stk. 4,
at der gives mulighed for, at de virksomheder, der alene registreres efter
momsloven som følge af omvendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller
inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter
ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale
finansieringsbidrag.
Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 4, i lov om sygedagpenge, som blev indsat ved § 5 i lov nr. 1569
af 15. december 2015, som følge af en ændring af momsloven pr. 1. juli 2014, jf. § 2 i lov nr. 1637
af 26. december 2013. Før ændringen af momsloven skulle virksomheder, der indkøbte
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare
computere fra leverandører her i landet ikke afregne moms af købet, idet momsafgiften blev
afregnet af sælgeren. Efter ændringen af momsloven skal køber afregne moms ved indkøb af
sådanne genstande. Det har betydet, at virksomheder, der tidligere ikke var forpligtet til at betale
47
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
finansieringsbidrag, som følge af ændringen af momsloven er blevet forpligtet til at betale
finansieringsbidrag. Formålet med bestemmelsen er så vidt muligt at bringe kredsen af
finansieringsbidragspligtige virksomheder tilbage til den, der var gældende før 1. juli 2014.
Det foreslås i
stk. 5,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension forestår opkrævning og inddrivelse af
finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere. Efter bestemmelsen træffer Arbejdsmarkedets
Tillægspension afgørelse om, hvorvidt en virksomhed anses for at være privat eller offentlig.
Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 5, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i
stk. 6,
at finansieringsbidraget af ATP-bidrag af barselsdagpenge kan opkræves
sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra
private arbejdsgivere. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 6, i lov om sygedagpenge.
I bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag er der fastsat nærmere regler om
opkrævning om finansieringsbidrag af bl.a. ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge,
barselsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse m.v.
Det foreslås i
stk. 7,
at finansieringsbidrag på under 100 kr. i en betalingsperiode bortfalder. Ved
opkrævning af finansieringsbidraget sammen med andre finansieringsbidrag skal den samlede
opkrævning være på under 100 kr., før bidraget bortfalder. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 7, i
lov om sygedagpenge.
Det foreslås i
stk. 8,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte finansieringsbidraget fra
arbejdsgiverne efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår
administrationsomkostninger,
herunder
administrationsomkostninger
til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af
finansieringsbidrag, hvorefter beskæftigelsesministeren for et år ad gangen fastsætter et
finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag af
barselsdagpenge. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat
lønmodtager.
48
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
På samme måde som for finansieringsbidrag af sygedagpenge sker den årsvise fastsættelse ved, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner finansieringsbidraget på grundlag af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings skøn over antallet af modtagere af barselsdagpenge.
Finansieringsbidraget reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det
indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede
bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt.
Det foreslås i
stk. 9,
at finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på
grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører.
Det foreslåede stk. 14 vil blive brugt til at fastsætte regler om, at finansieringsbidraget beregnes
hvert kvartal på grundlag af det samlede ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, hvis længde svarer til
den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Arbejdsgiveren skal således betale et
fuldt kvartals finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et
fuldt kvartals ATP-bidrag.
Den kvartalsmæssige beregning sker ved, at det samlede ATP-bidrag, der er modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode divideres med satsen for et fuldt
kvartals ATP-bidrag.
Efter forslagets stk. 9 udgør bidraget årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter
§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 9, i lov
om sygedagpenge.
Det foreslås i
stk. 10,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er
49
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved
beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til
oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 10, i
lov om sygedagpenge.
Det foreslås i
stk. 11,
at hvis indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal
arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1�½ pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 11, i lov om sygedagpenge.
Det
foreslås
i
stk.
12,
at
Arbejdsmarkedets
Tillægspension
har
udpantningsret
for
finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 12, i lov om
sygedagpenge.
Det foreslås i
stk. 13,
at afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder
beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt,
indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 13, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås i
stk. 14,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med
Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder og
indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens
indbetaling. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 14, i lov om sygedagpenge.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt
eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Bemyndigelsen medfører, at beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v.,
herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling er de samme, som gælder for
finansieringsbidrag af sygedagpenge som fastsat i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om
beregning af finansieringsbidrag.
50
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Det foreslås i
stk. 15,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om
fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.
Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 15, i lov om sygedagpenge, og der er blandt andet med hjemmel
heri fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 596 af 2. juni 2016 om beregning af
finansieringsbidrag. Der er i bekendtgørelsen fastsat krav om, at arbejdsgiveren i ansøgningen skal
erklære, at denne alene er momspligtig på grund af reglerne om omvendt moms, jf. stk. 1, samt
oplyse, hvornår købet er foretaget. Erklæringen skal attesteres af arbejdsgivers revisor. Det er også
fastsat i bekendtgørelsen, at ansøgning om fritagelse for betaling af finansieringsbidrag ikke har
opsættende virkning for betaling af det opkrævede finansieringsbidrag, og at opkrævede
finansieringsbidrag betales tilbage med det indbetalte beløb, hvis ansøgningen om fritagelsen
imødekommes. Der er også fastsat bestemmelse om, at det er en betingelse for tilbagebetaling af
finansieringsbidrag, at arbejdsgiveren har indgivet ansøgning om fritagelse senest 3 år efter, at
finansieringsbidraget er blevet betalt.
Der er endvidere fastsat bestemmelse i bekendtgørelsen om, at fritagelse for betaling af
finansieringsbidrag gælder for et kalenderår ad gangen. Fritagelsen forlænges ved, at arbejdsgiver
indsender fornyet erklæring attesteret af revisor senest d. 1. maj. Overskridelse af fristen betyder, at
der skal ansøges om fritagelse på ny.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring som følge af, at der ifølge den gældende retskrivningsordbog
skal være et binde-s i ordsammensætninger med barsel som førsteled. Det foreslås derfor, at
barseludligning i lovens titel ændres til barselsudligning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
51
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
Efter lov om barseludligning på det private arbejdsmarked kan alle arbejdsgivere modtage
lønrefusion for ansatte lønmodtagere, der efter barselslovens regler er berettiget til dagpenge under
fravær på grund af graviditet, barsel og adoption.
Lønrefusion udbetales til arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en godkendt decentral
barselsudligningsordning, som har udbetalt løn under barselsorlov, og som efter barselslovens § 39
er berettiget til barselsdagpengerefusion fra Udbetaling Danmark.
Efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked
udgør refusionen forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel inden for et fast kroneloft.
Dette kroneloft udgør i 2016 170,29 kr. pr. time, jf. bekendtgørelse nr. 910 af 27. juni 2016 om
barselsudligning på det private arbejdsmarked.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 3, stk. 1, i lov om barseludligning på det private arbejdsmarked
ændres således, at det fremgår, at refusionen fra ordningen udgør forskellen mellem
barselsdagpenge og den løn, der er beregnet barselsdagpenge på grundlag af.
Det skal bemærkes, at det er lønnen som oplyst af arbejdsgiver til indkomstregisteret, der skal
lægges til grund, dvs. inden der til brug for beregningen af barselsdagpengetimefortjenesten
fratrækkes
feriegodtgørelse,
søgnehelligdagsbetaling,
pensionsbidrag,
ATP-bidrag
og
arbejdsmarkedsbidrag.
Ændringen er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 13, fremover ikke løbende
beregnes barselsdagpenge på baggrund af den løn, der skulle være udbetalt under fraværet, men at
barselsdagpengene beregnes på baggrund af den lønindtægt, som den pågældende har haft i de
seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud fraværets begyndelse.
I forhold til Barsel.dk, som anvender grundlaget fra Udbetaling Danmark ved udbetaling af
barselsudligning til private arbejdsgivere, vil det fremover være lønnen før barselsfraværet, som
oplyst af arbejdsgiver til indkomstregistret, der skal lægges til grund for barselsudligningen, og ikke
lønnen under barselsfraværet. Derved sikres, at der fortsat kan ske udbetaling fra Barsel.dk på
52
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
baggrund af oplysninger fra barselsdagpengesagen i Udbetaling Danmark, så arbejdsgiveren ikke
skal afgive yderligere oplysninger.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog forslaget til stk. 2 - 4.
Baggrunden for de forskellige ikrafttrædelsestidspunkter er, at der skal foretages it-tilpasninger som
følge af de foreslåede ændringer.
I
stk. 2,
foreslås det, at ændringerne i lovens § 1, nr. 10 - 12, om at der ikke kræves en ansøgning
om barselsdagpenge efter afholdelse af ferie, og om at der indsættes en mulighed for dispensere
efter barselslovens § 30, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2017. Det skyldes, at disse forslag kræver
begrænsede tilpasninger af it.
I
stk. 3,
foreslås det, at ændringerne i lovens § 1, nr. 1-2, om at fædreorloven ikke skal være
sammenhængende, træder i kraft den 1. januar 2018.
I
stk. 4,
foreslås det, at ændringerne i lovens § 1, nr. 3-9, 13 og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli
2018. Ændringerne, der knytter sig til ændring af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge og
beregning af barselsdagpenge, så disse kan digitaliseres, kræver større it-tilpasninger.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at ophævelse af kommunernes pligt til at medfinansiere 50 pct. af udgifterne til
dagpenge efter barselslovens § 26 sker med virkning fra den 1. april 2017, således at dagpenge efter
barselslovens § 26, som dækker fraværsperioder fra og med den 1. april 2017 og frem, finansieres
100 pct. af staten. Dagpenge, som udbetales efter barselslovens § 26, og som dækker en periode før
den 1. april 2017, vil således fortsat skulle medfinansieres med 50 pct. af kommunerne. Det gælder,
uanset om dagpengene udbetales før eller efter den 1. april 2017.
Det foreslås i
stk. 2,
at bemyndigelsen til at fastsætte regler om dispensation fra ansøgningsfristen
på 8 uger i barselslovens § 30, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 12,
finder anvendelse for
53
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
ansøgninger, hvor fristen udløber den 30. juni 2017 eller senere. Det betyder, at hvis fristen på 8
uger for lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge udløber
før
den 30. juni 2017, vil der ikke
være mulighed for at dispensere fra en eventuel overskridelse af fristen. Fristen på 8 uger regnes fra
det tidpunkt, hvor lønnen fra arbejdsgiveren ophører.
Det foreslås i
stk. 3,
at den udvidede bemyndigelsesbestemmelse - der skal danne grundlag for
fastsættelse af regler om, at en lønmodtager, der efter aftale med arbejdsgiveren afbryder en
fraværsperiode efter barselsloven for at holde ferie, ikke skal søge om dagpenge efter barselsloven
igen efter afholdelse af ferien - finder anvendelse på tilfælde, hvor den efterfølgende fraværsperiode
påbegyndes den 1. juli 2017 eller senere. På denne baggrund vil der herunder kunne fastsættes
regler om, at der ikke skal søges om dagpenge efter barselsloven på ny efter en ferie, som er
påbegyndt før og fortsætter ind over den 1. juli 2017.
Det foreslås i
stk. 4,
at de ændrede regler om afholdelse af fædres og medmødres ret efter
barselslovens § 7 stk. 3 til 2 ugers fravær i 14 ugers perioden, og om adoptanters ret efter
barselslovens § 8, stk. 6, til samtidig afholdelse af 2 uger i 14 ugers perioden, jf. lovforslagets § 1,
nr. 1 og § 1, nr. 2, finder anvendelse ved fravær, der påbegyndes den 1. januar 2018 eller senere,
herunder for fraværsdage, der resterer denne dato. Dette betyder, at selvom en fraværsperiode efter
barselslovens § 7, stk. 3, eller § § 8, stk. 6, er påbegyndt før den 1. januar 2018, er resterende
fraværsdage omfattet af overgangsbestemmelsen, som giver mulighed for, at disse dage kan holdes
på et senere tidspunkt i 14 ugers perioden, hvis dette kan aftales med arbejdsgiveren.
Det foreslås i
stk. 5,
at de ændrede regler om beskæftigelseskravet - jf. bestemmelserne i
lovforslagets § 1, nr. 3-9 - finder anvendelse for personer, der påbegynder en fraværsperiode med
dagpenge efter barselsloven den 1. juli 2018 eller senere. Bestemmelserne finder således også
anvendelse for personer, der den 1. juli 2018 eller senere påbegynder en ny fraværsperiode efter at
have afbrudt en fraværsperiode på grund af f.eks. ferie. Det betyder, at en lønmodtager, der er
påbegyndt en fraværsperiode inden den 1. juli 2018, og som afbryder perioden, f.eks. for at afholde
ferie, skal opfylde det nye beskæftigelseskrav, hvis lønmodtageren påbegynder en ny
fraværsperiode efter den 1. juli 2018.
Det foreslås i
stk. 6,
at de ændrede regler om beregning af dagpenge efter barselsloven, jf.
lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 33, stk. 1), finder anvendelse for personer, som påbegynder en
54
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
fraværsperiode den 1. juli 2018 eller senere. For personer, som påbegynder en fraværsperiode inden
den 1. juli 2018, foreslås, at beregningen af dagpengene skal ske efter den gældende § 33 i
barselsloven. For personer med første fraværsdag inden den 1. juli 2018 vil der således ikke skulle
ske ændring i beregningen som følge af forslaget. Som en konsekvens vil der fra den 1. juli 2018
ske udbetaling af dagpenge til disse personer ud fra en timefortjeneste, som er beregnet efter den
gældende § 33. Denne timefortjeneste vil som udgangspunkt danne grundlag for udbetalingen af
dagpenge frem til afslutningen af den påbegyndte fraværsperiode. Tilsvarende vil denne beregning
danne grundlag for udbetaling af evt. refusion til arbejdsgiveren. Hvis der efter den 1. juli 2018 skal
ske omberegning, skal omberegningen foretages efter en regel, som foreslås fastsat med hjemmel i
§ 1, nr. 13 (§ 33, stk. 2, nr. 6). Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at
fastsætte regler om beregning af dagpenge efter barselsloven for lønmodtagere, der påbegynder en
ny fraværsperiode kort tid efter sidste fraværsperiode. Reglen forudsættes udmøntet således, at for
sådanne personer anvendes den beregnede timefortjeneste og det ugentlige timetal for det seneste
forløb, hvor lønmodtageren fik udbetalt dagpenge efter barselsloven fra Udbetaling Danmark.
Det betyder, at en lønmodtager, der er påbegyndt en fraværsperiode inden den 1. juli 2018, som
afbryder perioden, f.eks. for at afholde ferie, og som efterfølgende påbegynder en ny fraværsperiode
efter den 1. juli 2018, i den nye fraværsperiode vil få udbetalt dagpenge efter barselsloven ud fra det
første beregningsgrundlag. Der kan efter den 1. juli 2018 ske omberegning, hvis betingelserne efter
den regel om omberegning, der foreslås fastsat med hjemmel i § 1, nr. 13, er opfyldt.
Til § 5
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, idet barselsloven og lov om
barseludligning på det private arbejdsmarked ikke gælder for Færøerne og Grønland.
55
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1688413_0056.png
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april
2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624 af 8. juni 2016
og § 2 i lov [L 4] 2016, foretages følgende ændringer:
§ 7.
...
Stk. 3.
En fader eller medmor har ret til fravær i 2
sammenhængende uger efter fødslen eller efter
modtagelse af barnet i hjemmet eller efter aftale med
arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.
1.
§ 7, stk. 3,
affattes således:
"Stk. 3.
En fader eller medmoder har ret til fravær i 2
uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i
hjemmet. Faderen eller medmoderen kan aftale med
arbejdsgiveren, at fraværet afholdes indenfor de første
14 uger efter fødslen."
§ 8. ....
Stk. 6.
I de første 14 uger efter modtagelse af barnet har
en af de adopterende forældre ad gangen ret til fravær
bortset fra ret til samtidigt fravær i 2 sammenhængende
uger. Retten til fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden
for de første 14 uger efter modtagelse af barnet.
Stk. 7.
..
§ 27.
En lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra
Udbetaling Danmark, når den pågældende
1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de
sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse og i
denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer,
2) ...
Stk. 2.
...
§ 27. ...
Stk. 2.
I opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1,
indgår perioder, hvor lønmodtageren har
1) arbejdet som lønmodtager,
2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende
umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og
med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet
efter § 28,
3) modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller
2.
I
§ 8, stk. 6, 1. pkt.,
udgår: ”sammenhængende”.
3.
I
§ 27, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
”dagen før fraværet er i beskæftigelse og har været
beskæftiget i mindst 160 timer, jf. stk. 2, inden for de
seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for
fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har
været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned,”.
4.
I
§ 27, stk. 2,
ændres ”I opgørelsen af 13-ugers-
perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder,” til:
”Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1,
sker på baggrund af indberetninger til
indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog
stk. 4. Ved opgørelsen indgår timer,”.
5.
I
§ 27, stk. 2, nr. 6,
indsættes efter
”feriegodtgørelse,”: ”eller”.
56
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1688413_0057.png
dagpenge efter denne lov,
4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse,
der træder i stedet herfor,
5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,
7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra
Lønmodtagernes Garantifond eller
8) været omfattet af en arbejdskonflikt.
Stk. 3.
...
§ 27. ...
Stk. 3.
Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet
efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil
2 år, hvor der efter lov om social service er ydet
godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et
handicappet barn i hjemmet eller efter samme lov er
ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne
lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt
syge børn.
8.
§ 27, stk. 3,
tilføjes som nyt pkt.:
"Endvidere
ses bort fra perioder, hvori der ville være ret
til barselsdagpenge efter § 21, men hvor den anden
forælder eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt
barselsdagpengene, og fra perioder, hvori
lønmodtageren har været omfattet af en
arbejdskonflikt.”
6.
I
§ 27, stk. 2, nr. 7,
ændres ”Lønmodtagernes
Garantifond eller” til: ”Lønmodtagernes Garantifond.”
7.
§ 27, stk. 2, nr. 8,
ophæves.
9.
I
§ 27
indsættes som
stk. 4:
”Stk.
4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter
stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af
timer samt omberegning m.v. af indkomster vedrørende
timer omfattet af § stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan desuden fastsætte nærmere regler om, at
beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til
indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, kan
indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk.
2.”
§ 30. ..
Stk. 2.
Anmodning om barselsdagpenge efter §§ 20-23
skal for andre end et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse indgives til Udbetaling Danmark
senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse.
Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt,
skal anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8
uger efter 1. fraværsdag i denne periode.
Stk. 3.
...
§ 30.
..
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
11.
I
§ 30, stk. 8,
indsættes efter "regler om":
"muligheden for, at lønmodtager ikke skal indgive ny
ansøgning efter stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i
10.
I
§ 30, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter "i denne
periode": ", jf. dog stk. 8".
57
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1688413_0058.png
regler om, på hvilken måde anmodninger efter stk. 2, 3
og 6 skal indgives, og om dispensation fra fristen i
stk. 2, hvis de fastsatte regler kan føre til overskridelse
af denne frist.
en kortere periode på grund af afholdelse af ferie”.
12.
I
§ 30, stk. 8,
ændres ”dispensation fra fristen i stk.
2” til: ”dispensation fra fristen i stk. 2 og 3”.
13.
§ 33, stk. 1
og
2,
affattes således:
"Barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende,
beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under
fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i
gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de
seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for
fraværets begyndelse, efter betaling af
arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten
sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om
et indkomstregister, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om
1) opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder
placeringen af indberettede løntimer og indkomst,
omregning af indkomst m.v.,
2) at beskæftigelse og indkomster, som ikke er
indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et
indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af
timefortjenesten,
3) opgørelse af timetal samt anvendelse af andre
beregningsperioder end fastsat i nr. 1 for
lønmodtagere med ukendt eller varierende
arbejdstid m.fl.,
4) beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der
påbegynder en ny fraværsperiode kort tid efter
sidste fraværsperiode, nyuddannede, nyansatte
m.fl.,
5) omberegning af barselsdagpenge for lønmodtagere,
der indbetaler ekstra bidrag på en
arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing,
6) omberegning af barselsdagpenge i særlige tilfælde,
og
7) fravigelse af reglerne i § 35, stk. 1, for
lønmodtagere med skiftende arbejdstid.
§ 33.
Barselsdagpenge til lønmodtagere, der er
fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige
timetal og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville
have haft under fraværet efter betaling af
arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte
tilfælde ikke er egnet til beregning af barselsdagpenge,
anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden
for de seneste 4 uger før fraværets begyndelse.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden
for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1,
2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre
beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og
3) at reglerne i stk. 1 og § 35, stk. 1, kan fraviges for
lønmodtagere med skiftende arbejdstid.
Stk. 3.
..
§ 42.
Staten afholder udgifterne til Udbetaling
Danmarks udbetalinger efter denne lov, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
...
§ 42...
Stk. 2.
Staten afholder 50 pct. og kommunerne afholder
14.
I
§ 42, stk. 1,
udgår: ”, jf. dog stk. 2”.
15.
§ 42 stk. 2,
ophæves.
58
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1688413_0059.png
50 pct. af udgifterne til dagpenge efter § 26.
§ 45.
...
Stk. 3.
Arbejdsgivernes finansieringsbidrag betales
sammen med arbejdsgivernes bidrag til dækning af
Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets
Tillægspension for sygedagpenge efter reglerne herom i
sygedagpengelovens § 66.
16.
§ 45, stk. 3,
ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 3.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-
bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lov om afgift af
lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder
og virksomheder på Færøerne og i Grønland.
Stk. 4.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret
efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er
registreret efter momsloven som følge af køb af varer,
som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i
Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter
ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages
for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.
Stk. 5.
Finansieringsbidraget skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår
opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra
arbejdsgiverne.
Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves
sammen med andre finansieringsbidrag, der af
Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne.
Stk. 7.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk.
5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, falder
bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre
finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør
bidraget i 1. pkt. summen af de samlede
finansieringsbidrag.
Stk. 8.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter
stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter
indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I
finansieringsbidraget indgår
administrationsomkostninger, herunder
administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 9.
Finansieringsbidraget beregnes af
Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de
samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående
periode, hvis længde svarer til den periode, som
betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør
årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte
finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren
indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 10.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente
59
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1688413_0060.png
de oplysninger hos skattemyndigheder og andre
offentlige myndigheder om den pågældende
arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage
opkrævningen og inddrivelsen af skyldige
finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af
finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang
til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
registre.
Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke
rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af
finansieringsbidraget med 1�½ pct. for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen.
Stk. 12.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har
udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr.
Stk. 13.
Afgørelser om finansieringsbidragspligt og
finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag,
hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet
for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension
nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling
af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og
frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse
regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan give henstand med indbetaling, opkræve et
ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende
betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og
eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder
om dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§2
I lov nr. 417 af 8. maj 2006 om barseludligning på det
private arbejdsmarked, som ændret bl.a. ved lov nr. 529
af 11. juni 2012 og senest ved lov nr. 115 af 9. februar
2016, foretages følgende ændringer:
Lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked
1.
I lovens
titel
ændres »barseludligning« til:
»barselsudligning«.
60
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1688413_0061.png
§ 3.
Refusionen udgør forskellen mellem
barseldagpenge og løn under barsel inden for et fastsat
kroneloft, jf. stk. 2.
Stk. 2.
...
2.
I
§ 3, stk. 1,
ændres ”løn under barsel” til: ”den løn,
på baggrund af hvilken der er beregnet
barselsdagpenge”.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 10-12 træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1-2 træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3-9, 13 og § 2, nr. 2 træder i kraft den 1.
juli 2018.
§4
Stk. 1.
§ 1, nr. 15, finder anvendelse for udgifter efter
barselslovens § 26, som vedrører fraværsperioder fra og
med den 1. april 2017 og frem.
Stk. 2.
§ 1, nr. 12, finder anvendelse for ansøgninger,
hvor 8 ugers fristen i barselslovens § 30, stk. 3, udløber
den 30. juni 2017 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 11, finder anvendelse for
fraværsperioder, der påbegyndes den 1. juli 2017 eller
senere efter afbrydelse på grund af ferie.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1 og 2, finder anvendelse for fravær efter
barselslovens § 7, stk. 3 og § 8, stk. 6, der påbegyndes
den 1. januar 2018 eller senere, herunder for
fraværsdage, der resterer pr. 1. januar 2018.
Stk. 5.
§ 1, nr. 3-9, finder anvendelse for personer, som
påbegynder fraværsperioder den 1. juli 2018 eller
senere. Bestemmelserne finder således også anvendelse
for personer, der den 1. juli 2018 eller senere
påbegynder en ny fraværsperiode efter f.eks. at have
afholdt ferie.
Stk. 6.
§ 1, nr. 13, finder anvendelse for personer, som
påbegynder fraværsperioder den 1. juli 2018 eller
senere. For personer med fraværsperioder, som
påbegyndes før den 1. juli 2018, beregnes dagpengene i
den igangværende fraværsperiode efter den gældende §
33 i barselsloven. Eventuel omberegning efter den 1.
juli 2018 vurderes og foretages efter § 1, nr. 13.
§5
61
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 42: Lovudkast til lov om ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det private arbejdsmarked, fra beskæftigelsesministeren
1688413_0062.png
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
62