Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
www.bm.dk
CVR 10172748
Pilotprojekt om småjobs i Aarhus Kommune
3. oktober 2017
Til Beskæftigelsesudvalget
J.nr. 2017 - 5401
Der har i august været medieomtale af en pilotordning, hvor Aarhus Kommune til-
byder småjobs til borgere, hvis kontanthjælp står til at blive reduceret, fordi de ikke
opfylder arbejdskravet i 225-timersreglen.
Ordningen har bl.a. været omtalt som en jobfinte, og kommunens rådmand har ud-
talt, at stillingerne kan søges af alle, men at kommunen er særligt opmærksom på,
at jobcentret og sagsbehandlere opfordrer de langtidsledige til at søge dem.
Set i lyset heraf har jeg bedt Aarhus Kommune om at redegøre for deres jobord-
ning, herunder hvordan ordningen overholder relevante regler for etablering af of-
fentlige jobs, jobformidling og ansættelser.
Jeg fremsender til jeres orientering Aarhus Kommunes redegørelse vedrørende de-
res pilotprojekt om småjobs i kommunalt regi. Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering vurderer, at redegørelsen ikke giver anledning til at formode, at kommu-
nen ikke følger lovgivningen.
Jeg har på baggrund af redegørelsen blandt andet understreget over for Aarhus
Kommune, at jeg forventer, kommunen er opmærksom på, at jobs ikke kan forbe-
holdes særlige grupper, herunder egne borgere. Jobbene skal slås op offentligt og
besættes ud fra en vurdering af kvalifikationer.
Jeg har desuden bedt kommunen dele deres erfaringer og evalueringer med Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, idet vi er meget interesseret i initiativer,
der kan bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet og dermed tættere på at blive
selvforsørgende.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen