BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 370
Offentligt

Klagesager

Arbejdsmiljø

Redegørelse for klagesager på

arbejdsmiljøområdet i 2016

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Redegørelse for klagesager på

arbejdsmiljøområdet i 2016

Arbejdstilsynet, august 2017

ISBN nr.

87-7534-647-8

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Arbejdstilsynet har udarbejdet denne redegørelse, som beskriver behandlingen af klager over Arbejdstilsynets

afgørelser i 2016.

Redegørelsen er inddelt i fem dele:

•

Del 1 om antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i remonstrationsperioden i 2016 samt

baggrunden herfor.

•

Del 2 om antallet af klagesager afgjort af Arbejdsmiljøklagenævnet i 2016 samt baggrunden for

hjemvisninger og ophævelser.

•

Del 3 om Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstider.

•

Del 4 om Arbejdstilsynets arbejde med kvalitet i afgørelser.

•

Del 5 om udvalgte afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet i 2016.

Del 1.

Antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i remonstrationsperioden i 2016

og baggrunden herfor

Arbejdstilsynets har i 2016 gennemført 48.100 tilsynsbesøg og afgivet

21.573

afgørelser inden for

arbejdsmiljøområdet. I alt 10.457 af afgørelserne vedrører problemer inden for de prioriterede områder, heraf

1.787 vedrørende muskel- og skeletbesvær, 594 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og 8.076 vedrørende

ulykkesrisici.

Arbejdstilsynet

modtog

i 2016 klage over 530 arbejdsmiljøafgørelser. Det svarer til en klageprocent

på 2,5

Af de 530 påklagede afgørelser blev 18 trukket tilbage af virksomheden. De resterende 512 påklagede

afgørelser svarer til en reel klageprocent på

2,4 %.

Klageprocenten var for 2015 beregnet til 2,0 %. Der er

således sket en lille stigning i klageprocenten.

I alt 280 af de 530 påklagede afgørelser vedrører problemer inden for de 3 prioriterede områder.

Heraf er 10 klager trukket tilbage af klageren. De resterende 270 påklagede afgørelser på de prioriterede

områder fordeler sig med 59 vedrørende muskel- og skeletbesvær, 35 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og

176 vedrørende ulykkesrisici.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af påklagede afgørelser de seneste år.

Påklagede

afgørelser

2013

671

2014

774

2015

477

2016

530

I 2016

behandlede

Arbejdstilsynet klage over 513 afgørelser, heraf 411 afgørelser påklaget i 2016 og

102 afgørelser påklaget 2015.

Af de 513 behandlede påklagede afgørelser blev 315oversendt til Arbejdsmiljøklagenævnet, 23 blev trukket

tilbage af klageren, mens Arbejdstilsynet valgte at ophæve 175 påklagede afgørelser og dermed ikke

videresende disse til klagenævnet.

Oversendt til AMK

Ophævet af AT

Trukket af klager

I alt

315

175

513

Sager ophævet i remonstrationsperioden

De 175 ophævede afgørelser svarer til en ophævelsesprocent på

36 %.

Det bemærkes hertil, at

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

ophævelsesprocenten er beregnet på baggrund af de reelt behandlede klager. Dvs. antal behandlede afgørelser

fratrukket de klager, som er trukket tilbage af klager.

Ophævelsesprocenten har i årene 2013, 2014 og 2015 været henholdsvis 39 %, 41 % og 40 %, så

ophævelsesprocenten i 2016 ligger under gennemsnittet for de forudgående år.

Gennemgangen viser, at cirka 46 % (i alt 80) af de afgørelser, der blev ophævet i remonstrationsperioden,

blev ophævet på grund af indholdsmæssige mangler i afgørelserne, som fx mangelfuld beskrivelse eller

uklarhed.

Cirka 20 % (i alt 35) er ophævet som følge af nye oplysninger i sagerne af afgørelserne.

Cirka 18 % (i alt 31) blev ophævet på grund af formelle fejl. Dette drejer sig bl.a. om, at der ikke er sket

fornøden partshøring.

Cirka 11 % af afgørelserne (i alt 19) er ophævet som konsekvens af ophævelse af underliggende påbud, f.eks.

rådgivningspåbud, hvor det materielle påbud er ophævet.

De resterende cirka 6 % af afgørelserne (i alt 10) er ophævet på grund af et ændret fagligt skøn.

Del 2.

Antal afgjorte klagesager fra Arbejdsmiljøklagenævnet i 2016 og

baggrunden for hjemvisninger og ophævelser

Det fremgår af oplysninger til brug for Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning

for 2016,

at klagenævnet i

2016 traf i alt 336 afgørelser. En del af disse (57) vedrørte afgørelser om overskridelse af klagefrister og

spørgsmål om nævnets kompetence, som Arbejdstilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om.

Desuden har Arbejdsmiljøklagenævnet truffet 3 afgørelser i sager efter rygeloven. Klagenævnet behandlede

således 276 klager over afgørelser efter arbejdsmiljøloven, truffet af Arbejdstilsynet. Af disse 276 klager gav

69 anledning til en ændring af Arbejdstilsynets afgørelse.

Dette svarer til en omgørelsesprocent på 25 %. Omgørelsesprocenten har i årene 2013 – 2015 været

henholdsvis 36 %, 34 % og 28 %. Omgørelsesprocenten for 2016 er således

faldet i forhold til året før, og

ligger under gennemsnittet for de forudgående 3 år.

Oversigt over udviklingen i klagesager i årene 2013-15

Antal:

Tilsynsbesøg

Afgørelser efter

AML

Indgående klager/

påklagede

afgørelser efter

AML

Klageprocent

Påklagede

afgørelser

behandlet i AT

Klager trukket

tilbage

Påklagede

afgørelser ophævet

af AT

Påklagede

2013

60.100

23472

671

2014

62.600

24.732

774

2015

61.100

22.191

477

2016

48.100

21.573

530

2,7

773

280

445

912

360

512

454

176

259

2,4

513

175

315

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

afgørelser sendt til

AMK

Ophævelsesprocent

Klager behandlet

af AMK

Afgørelser

fastholdt af AMK

Afgørelser ændret

af AMK

Omgørelsesprocent

AMK

350

223

127

404

265

139

630

481

149

276

207

Årsager til omgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynet har foretaget en gennemgang af afgørelser *

omgjort af klagenævnet. Den viser, at:

Cirka 78 % af afgørelserne (i alt 28) blev ændret med begrundelsen indholdsmæssige fejl, fx mangelfulde

oplysninger, mangler ved begrundelsen eller et mangelfuldt grundlag for afgørelserne.

Cirka 11 % af afgørelserne (i alt 4) blev ændret pga. formelle fejl som for eksempel manglende høring.

Cirka 8 % af afgørelserne (i alt 3) blev ændret som konsekvens af ophævelse af underliggende påbud.

De sidste knapt 3 % af afgørelserne (i alt 1) blev ændret

på grund af skabelonfejl.

Gennemgangen omfatter de sager, som Arbejdstilsynet selv har registreret som omgjort i 2016 (i alt 36 sager).

Arbejdstilsynet har ikke mulighed for at finde direkte tilbage til de enkeltsager, der ligger bag nævnets samlede tal for

omgørelser, idet Arbejdstilsynet ikke har en samlet liste med sagsnumrene for disse sager. Forskellen på tallene skyldes bl.a.,

at nogle af nævnets sager kan tælle dobbelt i nævnets beregning, men ikke gør det i Arbejdstilsynets opgørelse.

Del 3.

Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstid

Arbejdstilsynet arbejder med tre forskellige interne sagsbehandlingsfrister for klagesager: 3 uger for klagerne

over efterkommelsesfrist, fratagelse af opsættende virkning og behandling af for sent indgivet klage, 4 uger

for klager over strakspåbud og forbud, og 6 uger for øvrige klager. Disse frister blev i 2016 overholdt for

henholdsvis 52 %, 34 % og 50 % af klagerne.

Antal klager, hvor fristerne er overholdt, er i 2016 faldet for alle sagstyper i forhold til året før.

Fristoverholdelsen er beregnet på baggrund af antal påklagede afgørelser behandlet i Arbejdstilsynet i 2016.

Tilsvarende var fristoverholdelsen i redegørelserne for 2013, 2014 og 2015 beregnet på baggrund af

behandlede klager i de pågældende år.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de påklagede afgørelser behandlet i Arbejdstilsynet i 2016 var 70

dage mod 59 dage i 2015, 73 dage i 2014 og 169,6 dage i 2013. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er

således steget noget i forhold til året før, men er betydeligt lavere end gennemsnittet for de forudgående 3 år.

2013

Overholdelse af 3 ugers

frist

Overholdelse af 4 ugers

frist*

Overholdelse af 6 ugers

frist

36 %

2014

% 77 %

73 %

55 %

2015

60 %

51 %

61 %

2016

52 %

34 %

50 %

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Gennemsnitlig

169,6 dage

sagsbehandlingstid

*Frist indført med virkning for 2014.

73 dage

59 dage

70 dage

Arbejdstilsynet har fortsat opmærksomhed på udviklingen i sagsbehandlingstiden.

Del 4.

Arbejdstilsynets arbejde med kvalitet i afgørelser

Arbejdstilsynet har fortsat fokus på vigtigheden af, at de afgørelser, som Arbejdstilsynet træffer, både har en

høj juridisk kvalitet og er fagligt korrekte samtidig med, at afgørelserne er forståelige og kan danne

udgangspunkt for virksomhedernes forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdstilsynet igangsatte i efteråret 2014 et større projekt om kvalitet i afgørelser. De

første to faser

kvalitetsprojektet blev gennemført i 2015 og 2016, og bestod i undersøgelser og analyser af

Arbejdstilsynets afgørelsesvirksomhed. Der blev undervejs taget højde for nogle af de del-observationer,

som Arbejdstilsynet gjorde i den sammenhæng, fx et særligt fokus på udarbejdelsen af afgørelser om

psykisk arbejdsmiljø.

Som udløber af delresultater og på baggrund af observationer i øvrigt, er der også gennemført løbende

undervisning for de tilsynsførende i de generelle forvaltningsretlige regler og rammer omkring afgørelser.

tredje fase

af projektet, som fortsat er i gang, arbejdes der videre i flere spor med analyse, udvikling og

gennemførelse af en række tiltag til forbedring af kvalitet i afgørelser.

Der er bl.a. blevet arbejdet med at udvikle et nyt koncept for måling af kvaliteten af afgørelser.

Konceptet fokuserer primært på det forvaltningsretlige område (fx beskrivelse, begrundelse,

hjemler, sprog mv.), men også arbejdsmiljøfaglighed (fx korrekt reaktionsvalg og om afgørelse er

inden for praksis). Kvalitetsmålingen, som gennemføres første gang i efteråret 2017, består af to

dele

en fælles måling, hvor der hvert år udtages 200 sager til brug for en generel kvalitetsvurdering

på organisationsniveau med fokus på organisatorisk læring, og

en lokal måling, der gennemføres mindst 1 gang om året, og som omfatter 20 afgørelser pr.

tilsynscenter.

I et andet spor arbejdes der med mulighederne for tilpasninger i den måde Arbejdstilsynet har

organiseret afgørelsesvirksomheden på, fx i forhold til en mere systematiseret understøtning af de

tilsynsførendes sparringsmuligheder – både med jurister og med arbejdsmiljøfaglige kolleger.

I et tredje spor arbejdes der med udvikling af metoder til en bedre understøtning af afgørelsesvirksomheden,

herunder interne retningslinjer og kvalitetssikrede skabeloner.

Ud over de nævnte tiltag, fortsætter Arbejdstilsynet med:

Systematisk vidensopsamling og koordinering, bl.a. i forhold til afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet.

Arbejdet foregår bl.a. i regi af en landsdækkende forvaltningsretlig gruppe, som mødes kvartalsvis, og

hvor der er fokus på afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet, praksisopsamling, læring og videndeling på

tværs af Arbejdstilsynet.

Samarbejdet med Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat, dels gennem en løbende dialog, dels gennem

møder, hvor udviklingen på klagesagsområdet følges, og hvor der opsamles viden og erfaringer, som kan

danne grundlag for yderligere initiativer.

Afslutningsvis bemærkes, at i april 2015 implementerede Arbejdstilsynet et nyt afgørelseskoncept med det

formål at optimere afgørelserne, som understøtter arbejdsmiljøindsatsen og som skal leve op til gældende

juridiske krav. Arbejdstilsynet har gennemført en evaluering af konceptet. I evalueringen indgik både en

kvalitativ undersøgelse bestående af 11 interviews med virksomheder af forskellig størrelse –

Brugervenlighedstesten 2016 - og en kvantitativ undersøgelse – Arbejdstilsynets Brugerundersøgelse 2015.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Brugervenlighedstesten 2016 viser, at der er generelt er stor tilfredsheds med afgørelseskonceptet både, hvad

angår opbygning, indhold, forståelse og virksomhedernes handlepligt. Arbejdstilsynets Brugerundersøgelsen

2015 viser dog på et punkt en negativ udvikling. Det er i muligheden for let at få et overblik over indholdet i

de skriftelige afgørelser. Arbejdstilsynet har på baggrund af de samlede resultater besluttet, at der ikke er

grundlag for igangsættelse af større ændringer i afgørelseskonceptet.

Del 5.

Principielle klagenævnsafgørelser med Arbejdstilsynets kommentarer

Denne del af redegørelsen indeholder resumé af afgørelser af almen og principiel interesse.

afsnit 5.1.

er gennemgået en række principielle afgørelser, hvor klagenævnet har tiltrådt Arbejdstilsynets

afgørelse. Afgørelserne omhandler alle afgørelser om psykisk arbejdsmiljø.

afsnit 5.2.

er opregnet de afgørelser, som er medtaget i klagenævnets nyhedsbreve samt i nævnets resumeer

heraf. Der er medtaget 21 afgørelser, hvor klagenævnet enten har ophævet Arbejdstilsynets afgørelse eller

sendt sagen tilbage til Arbejdstilsynet til fornyet behandling (hjemvisning).

Hvert resumé indeholder en beskrivelse af sagen, klagenævnets afgørelse, begrundelse herfor samt hvordan

Arbejdstilsynet har fulgt op på afgørelsen.

Gennemgangen viser, at af de sager, som blev

hjemvist

til fornyet behandling i Arbejdstilsynet, har

tilsynscentrene valgt at henlægge halvdelen af sagerne, mens den anden halvdel er genoptaget af

Arbejdstilsynet. Årsagerne til, at Arbejdstilsynet vælger at henlægge nogle sager er fx, at påbuddet er

efterkommet under klagesagens behandling eller at man vælger at besøge virksomhederne igen ved en senere

lejlighed.

5.1. Klagenævnet tiltræder afgørelsen (5 sager)

1. Fastholdelse af 4 strakspåbud afgivet til samme socialpsykiatriske bocenter

Fastholdt strakspåbud om at forebygge risikoen for betydelig fare ved vold i forbindelse med arbejdet med

beboere med uforudsigelig adfærd

Arbejdstilsynet foretog en ulykkesundersøgelse på et socialpsykiatrisk bocenter efter en arbejdsulykke, hvor

en beboer stak en ansat ihjel. Der var tale om beboere med alvorlige psykiatriske diagnoser, og flere havde

misbrug af stoffer og/eller alkohol. Der havde været mange episoder, hvor beboere havde udøvet vold og

trusler om vold mod ansatte. Arbejdstilsynet afgav strakspåbud om at forebygge risikoen for betydelig fare

ved vold i forbindelse med arbejdet med beboere med uforudsigelig adfærd.

Et flertal i nævnet lagde bl.a. vægt på, at risikovurderingen af beboerne med BVC-score (Brøset Violence

Checklist), som iværksættes, når en beboer ændrer adfærd, ikke er fuldt tilstrækkelig til at identificere og

vurdere risikoen for vold og trusler mod de ansatte, og at BVC-metoden ikke kan stå alene, da den ikke

inddrager forudgående trusler eller tager højde for, at beboerne pludseligt kan ændre adfærd som følge af

psykose eller stoffer og/eller alkohol. Flertallet vurderede, at hændelsen, hvor en beboer stak en ansat ihjel,

understøttede, at BVC-metoden ikke kan stå alene, da beboeren to dage forinden af de ansatte var set i

besiddelse af en kniv, som ikke blev fundet, og da beboeren på dagen for drabet scorede 0 på BVC.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget fik beskrevet flere episoder, hvor

beboere havde udøvet vold og trusler om vold mod ansatte. Der var bl.a. tale om overfald med talrige spark

og slag mod ansigtet, spark mod brystregionen, hvorefter den ansatte havde svært ved at trække vejret, vrid af

håndled, slag mod kæbe med knytnæve, skub og hiv i håret samt verbale trusler.

Flertallet lagde til grund, at alle beboerne har en alvorlig psykisk diagnose og kan være psykotiske, forpinte

og høre stemmer, som fortæller dem, at de skal slå nogen ihjel. En del af beboerne er domsanbragte, og der er

beboere med misbrug af stoffer. Videre lagde flertallet til grund, at beboernes reaktionsmønster kan være

meget uforudsigeligt på grund af deres psykotiske tilstand, og at uforudsigeligheden påvirkes af beboernes

misbrug af alkohol og stoffer, da misbruget oveni psykosen øger risikoen for udadreagerende adfærd.

Flertallet lagde endvidere til grund, at der de forudgående syv måneder var registeret i alt 122 tilfælde af vold

og trusler om vold på bocentret, og at en ansat var blevet stukket ihjel af en beboer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

(j.nr. 2016-6024-29356, 2016-6020-60653 og 2016-6020-60652) Arbejdstilsynets j.nr. 20160052030.

Fastholdt strakspåbud om at sikre, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med, at instruktionen følges

Arbejdstilsynet afgav strakspåbud om at sikre, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med, at instruktionen følges.

Et flertal i nævnet lagde bl.a. vægt på, at ledelsen under tilsynsbesøget oplyste, at de udøver tillidsbaseret

ledelse og derfor tror på, at de ansatte overholder de forholdsregler, som de er blevet instrueret i at tage, men

at de godt kan have en mistanke om, at nogle ansatte deler sig op og ordner hver deres, selvom de er

instrueret i, at de skal følges ad i aftenvagten. Endvidere lagde flertallet vægt på, at der var forhold, som

underbyggede, at der ikke er ført et effektivt tilsyn med de ansatte, idet de ansatte i det hus, hvor en ansat

blev stukket ihjel om aftenen, oplyste, at de altovervejende overholder aftalte sikkerhedsforanstaltninger,

men at det glipper, hvis de lige skal ind og hente noget i medicinrummet, fx et termometer eller et

blodtryksapparat, og derfor ikke låser døren efter sig.

(j.nr. 2016-6024-29356, 2016-6020-60653 og 2016-6020-60652) Arbejdstilsynets j.nr. 20160052030.

Fastholdt strakspåbud om at sikre, at arbejde alene uden direkte auditiv eller visuel kontakt tilrettelægges,

så risikoen for vold imødegås

Arbejdstilsynet afgav strakspåbud om at arbejde alene uden direkte auditiv eller visuel kontakt tilrettelægges,

så risikoen for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må de ansatte ikke arbejde alene.

Et flertal i nævnet lagde bl.a. vægt på, at overfaldsalarmerne, som de ansatte bærer på sig, ikke er

tilstrækkelige til at forebygge risikoen, idet de ansatte kan komme i situationer, hvor de ikke kan nå at

tilkalde assistance, og at en ansat på tidspunktet for et eventuelt overfald skal være i stand til at kunne holde

knappen til alarmen inde i længere tid. Endvidere lagde flertallet vægt på oplysninger om, at der havde været

problemer med alarmerne bl.a. i forbindelse med strømsvigt.

Flertallet lagde til grund, at alle beboerne har en alvorlig psykisk diagnose og kan være psykotiske, forpinte

og høre stemmer, som fortæller dem, at de skal slå nogen ihjel. En del af beboerne er domsanbragte, og der er

beboere med misbrug af stoffer og/eller alkohol i alle husene på bostedet. Videre lagde flertallet til grund, at

beboernes reaktionsmønster kan være meget uforudsigeligt på grund af deres psykotiske tilstand, og at

uforudsigeligheden påvirkes af beboernes misbrug af alkohol og stoffer, da misbruget oveni psykosen øger

risikoen for udadreagerende adfærd. Flertallet lagde endvidere til grund, at der de forudgående syv måneder

var registeret i alt 122 tilfælde af vold og trusler om vold på bocentret, og at beboere med tung skizofreni,

misbrug og psykotisk og uforudsigelig adfærd jævnligt og uden forudgående varsel kan opholde sig i alle

huse på alle tidspunkter samt i gang- og fællesarealer. En ansat, som arbejder alene i en aftenvagt i et hus,

hvor beboerne er vurderet til at være mindre udadreagerende, kan således møde en beboer fra et andet hus,

som er voldsomt udadreagerende og voldelig.

(j.nr. 2016-6024-29362) Arbejdstilsynets j.nr. 20160052030.

Fastholdt strakspåbud om at forebygge risikoen for betydelig fare ved vold i forbindelse med arbejdet med

beboere med uforudsigelig adfærd

I forbindelse med kontrolbesøg på bocentret afgav Arbejdstilsynet strakspåbud om at forebygge risikoen for

betydelig fare ved vold i forbindelse med arbejdet med beboere med uforudsigelig adfærd.

Et enigt nævn fastholdt afgørelsen. Nævnet lagde bl.a. vægt på de ansattes oplysninger om, at der ikke var en

fælles forståelse af, hvornår en beboer skal score grøn, gul eller rød i de supplerende tiltag, som var iværksat

siden Arbejdstilsynets ulykkesundersøgelse, og at ledelsen oplyste, at risikovurderingsværktøjet ikke klart

nok definerer, hvilke parametre en beboer scorer gul og rød ud fra, hvorfor det bør overvejes at fjerne

muligheden for at score gul, så der kun kan scores grønt eller rødt.

Nævnet lagde endvidere vægt på oplysninger om, at de ansatte på tidspunktet for Arbejdstilsynets

kontrolbesøg altid arbejdede med direkte visuel eller auditiv kontakt til en kollega i husene og på

fællesarealerne, men at de, når de mødte ind eller afsluttede deres vagt, gik alene mellem parkeringspladsen

og det hus, hvor de arbejdede. Nævnet lagde hertil vægt på, at de ansatte på helligdage og i weekenderne var

så få på arbejde, at de først så en kollega, når de mødte op i det hus, hvor de skulle arbejde.

Nævnet lagde til grund, at der under kontrolbesøget blev oplyst om flere episoder fra perioden mellem

Arbejdstilsynets ulykkesundersøgelse og kontrolbesøget, hvor en beboer havde udøvet vold og trusler om

vold mod en ansat, og at flere beboere efter knivdrabet var blevet inspireret og var kommet med dødstrusler.

Nævnet lagde videre til grund, at alle beboerne har en alvorlig psykisk diagnose og kan være psykotiske,

forpinte og høre stemmer, som fortæller dem, at de skal slå nogen ihjel. En del af beboerne er domsanbragte,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

og der er beboere med misbrug af stoffer og/eller alkohol i alle husene på bostedet. Endelig lagde nævnet til

grund, at beboernes reaktionsmønster kan være meget uforudsigeligt på grund af deres psykotiske tilstand, og

at uforudsigeligheden påvirkes af beboernes misbrug af alkohol og stoffer, da misbruget oveni psykosen øger

risikoen for udadreagerende adfærd.

Nævnet bemærkede afslutningsvist, at forholdet til og samarbejdet med psykiatrien er et vilkår ved arbejdet,

som har betydning for vurderingen af risikoniveauet og for forebyggelsen af vold mod de ansatte på bostedet.

(j.nr. 2016-6024-32460) Arbejdstilsynets j.nr. 20160062382.

2. Fastholdt strakspåbud om at forebygge risikoen for fysisk vold i arbejdet med særligt

udadreagerende barn i børnehave

Arbejdstilsynet gennemførte et tilsyn i en børnehave og afgav i den forbindelse strakspåbud om at forebygge

risikoen for fysisk vold i arbejdet med særligt udadreagerende femårigt barn.

Et enigt nævn fastholdt afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at tilstanden hos det pågældende barn gennem det

sidste år gradvist var forværret, hvilket kom til udtryk ved en markant og uforudsigelig fysisk

udadreagerende adfærd. Nævnet lagde endvidere vægt på, at de ansatte flere gange dagligt (5-20 gange) fik

kastet genstande efter sig, og at der var tale om alle genstande, som barnet kunne løfte. Blandt andet havde

barnet inden for den seneste uge forud for tilsynsbesøget kastet en skovl og en spand efter en ansat fra et 2,5-

3 meter højt tårn på legepladsen, ligesom barnet havde kastet en mælkekasse efter en ansat fra en repos

indendørs i et legeområde. Desuden blev de ansatte slået, sparket og revet op til 20 gange dagligt, blandt

andet spark i hovedet og maven. Nogle ansatte havde dagligt blå mærker og rifter på arme og ben.

Herudover lagde nævnet vægt på, at ledelse og ansatte ikke i tilstrækkeligt omfang oplevede at være fagligt

klædt på til at håndtere det pågældende barn, og at de dagligt frygtede for deres egen og de øvrige børns

sikkerhed. De ansatte var i konstant fysisk og mentalt alarmberedskab.

Endelig lagde nævnet vægt på, at det ikke havde været muligt for de ansatte at afværge den udadreagerende

adfærd, hvilket blandt andet skyldtes, at det ikke var muligt at undgå larm og uro i institutionen, samt at det

ikke var muligt at isolere barnet fra de øvrige børn, da dette triggede barnets aggressivitet.

(j.nr. 2016-6024-19038) Arbejdstilsynets j.nr. 20160038095.

5.2. Klagenævnet tiltræder ikke/kun delvist afgørelsen (8 ophævet, 12 hjemvist og 1

andet)

1. Ophævelse af påbud om at sikre færdsel på en byggeplads, da påbud ikke var sendt til rette

modtager

Arbejdstilsynet besøgte en byggeplads på baggrund af en arbejdsulykke samme dag, hvor en beskæftiget

under oprydning var styrtet gennem et hul på et parkeringsdæk. Arbejdstilsynet fik oplyst, at den

beskæftigede den pågældende morgen under arbejde med oprydning havde rykket på en afdækning uden for

bygningen på øverste etagedæk, som skulle afdække et ventilationshul, som blev boret dagen i forvejen. Han

løftede op i pladen og trådte ind i hullet og faldt cirka 3 meter ned på en palle, som afdækkede et identisk hul

i dækket under.

Arbejdstilsynet afgav påbud til virksomhed B om, at sikre at arbejde og færdsel på parkeringsdæk sker fuldt

forsvarligt.

I klagen som Arbejdstilsynet modtog fra virksomhed A gjorde virksomhed A gældende, at Arbejdstilsynet

havde sendt påbuddet til en forkert entreprenør, og klager anmodede Arbejdstilsynet om at trække påbuddet

til virksomhed B tilbage og sende det til rette modtager. Arbejdstilsynet fandt det uproblematisk at behandle

klagen, som kom fra virksomhed A, selvom påbuddet var stilet til virksomhed B.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at virksomhed A var klageberettiget i forhold til Arbejdstilsynets

afgørelse adresseret til virksomhed B, og at virksomhed B ikke var rette modtager af Arbejdstilsynets påbud

om at sikre, arbejde og færdsel på et parkeringsdæk på en byggeplads sker sikkerhedsmæssigt fuldt

forsvarligt, hvorfor afgørelsen blev ophævet.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at det blev oplyst, at virksomhed A på tidspunktet for

Arbejdstilsynets tilsynsbesøg havde ansatte, som færdedes på byggepladsens parkeringsdæk.

Nævnet lagde desuden vægt på, at virksomhed B ikke var rette modtager af påbuddet om, at sikre arbejde og

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

færdsel på parkeringsdæk sker sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da virksomhed B ikke var arbejdsgiver

for de beskæftigede, som arbejdede og færdedes på byggepladsens parkeringsdæk, hvor de var i risiko for at

styrte ned. Nævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn

(j.nr. 2015-6033-40515) Arbejdstilsynets j. nr. 201500065344.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Strakspåbuddet blev fremsendt til selskab B, da dette var den arbejdsgiver, der var opgivet af politiet og

senere også angivet som arbejdsgiver i den optagne politirapport.

Nævnet ophævede afgørelsen, da det ikke var sendt til rette modtager.

Påbuddet er senere med samme ordlyd fremsendt til selskab A, som påklagede afgørelsen. Denne afgørelse

har også været behandlet i nævnet, der har fastholdt påbuddet.

2. Hjemvisning af påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i akutmodtagelsen på et

hospital ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed

Under et tilsynsbesøg på et hospital holdt Arbejdstilsynet en gruppesamtale med ti ansatte fra hospitalets

akutafdeling. Årsagen til samtalen var, at der foreligger en risiko for, at sygeplejerskerne udsættes for høje

følelsesmæssige krav under arbejdet med patienterne i akutafdelingen. De ansatte oplyste, at der ikke

foreligger en systematisk måde, hvormed der kan samles op på belastende hændelser. De ansatte oplyste

under gruppesamtalen, at de ikke opsøger ledelsen for at tage en snak om, hvor svær en opgave har været, og

således undgår ledelsen at snakke om særlige voldsomme hændelser i arbejdet. De ansatte oplyste ved

gruppesamtalen, at de har hørt om defusing, men at det ikke foregår på afdelingen.

Afdelingsledelsen oplyste, at ledelsen har mulighed for at følge med i, hvorvidt en ansat i en given vagt

skulle blive belastet. Ledelsen oplyste i den forbindelse, at den nærmeste leder møder ind klokken 6.45, hvor

hun taler med nattevagten og dagvagten, og går tidligst klokken 16.00, hvor hun igen har kontakt til

nattevagten. Ledelsen oplyste, at oversygeplejersken på stående fod kunne nævne 12 ansatte, som har

henvendt sig til hende i 2014, samt at afdelingssygeplejersken dagligt oplever, at ansatte henvender sig med

en bred vifte af problemstillinger, som de pågældende føler behov for at tale om.

I et notat til hospitalets høringssvar til Arbejdstilsynet oplyste 2 teamledere, at de har været med til at lave

defusing i dagligdagen og tage vare på/samle op på kolleger efter traumatiske oplevelser.

Det blev oplyst, at der på afdelingen er etableret forebyggende foranstaltninger, og at ledelsen har oplyst, at

forebyggelsen består både af formaliserede, specifikke indsatser bl.a. defusing, debriefing, krisehjælp hos

psykolog, samt daglig forebyggelse i form af sparring, samtale med ledelsen, supervision samt mentor og

vejledere for nyansatte.

Arbejdstilsynet afgav påbud om, at virksomheden skulle sikre, at høje følelsesmæssige krav i sygeplejerskers

arbejde med patienter i akutmodtagelsen ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om, at virksomheden

skal sikre, at høje følelsesmæssige krav i sygeplejerskers arbejde med patienter i akutmodtagelsen ikke

forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Et flertal af nævnets medlemmer vurderede, at det ikke er tilstrækkeligt oplyst, hvordan de beskrevne

forebyggende tiltag fungerer, herunder om tiltagene bliver anvendt af sygeplejerskerne i det daglige, når de

har været udsat for høje følelsesmæssige krav under arbejdet med patienterne. Flertallet lagde vægt på, at ti

ansatte fra afdelingen under gruppesamtale med Arbejdstilsynet har oplyst, at der ikke foreligger en

systematisk måde, hvormed der kan samles op på belastende hændelser. Flertallet lagde desuden vægt på, at

de ansatte under gruppesamtalen oplyste, at de ikke opsøger ledelsen for at tage en snak om, hvor svær en

opgave har været, og således undgår at snakke om særlige voldsomme hændelser i arbejdet, samt at de har

hørt om defusing, men at det ikke foregår på afdelingen.

Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at ledelsen har oplyst, at ledelsen har mulighed for at følge med i,

hvorvidt en ansat i en given vagt skulle blive belastet. Ledelsen oplyste i den forbindelse, at den nærmeste

leder møder ind klokken 6.45, hvor hun taler med nattevagten og dagvagten, og går tidligst klokken 16.00,

hvor hun igen har kontakt til nattevagten. Flertallet lagde endvidere vægt på, at ledelsen har oplyst, at

oversygeplejersken på stående fod kunne nævne 12 ansatte, som har henvendt sig til hende i 2014, samt at

afdelingssygeplejersken dagligt oplever, at ansatte henvender sig med en bred vifte af problemstillinger, som

de pågældende føler behov for at tale om.

Flertallet lagde endelig vægt på, at to teamledere i notat har oplyst, at de har været med til at lave defusing i

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

dagligdagen og tage vare på/samle op på kolleger efter traumatiske oplevelser. Nævnets afgørelse er truffet af

et flertal på 5 ud af nævnets 9 stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer vurderede, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes

afgørelse. Mindretallet vurderede, at Arbejdstilsynets afgørelse skal fastholdes. Der foreligger ikke en

tilstrækkelig forebyggelse af den konstaterede risiko for høje følelsesmæssige krav, idet de forebyggende

foranstaltninger ikke bliver anvendt.

(j.nr. 2015-6024-30995). Arbejdstilsynets j. nr. 20150030957

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har efter nævnets hjemvisning været på flere tilsynsbesøg på virksomheden i juni 2016. Der

var ikke grundlag for at afgive reaktioner, men der blev vejledt om håndering af stor arbejdsmængde og

tidspres. Virksomheden vil i løbet af 2017 blive besøgt igen på risikobaseret tilsyn.

3. Ophævelse af afgørelse om, at en arbejdspladsvurdering (APV) skal være tilgængelig for alle

medarbejdere

Arbejdstilsynet kom på tilsynsbesøg i en virksomheds afdelingskontor med få ansatte. Arbejdstilsynet traf en

ansat på stedet, som ikke kunne vise en arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdstilsynet

traf derfor afgørelse om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at

virksomhedens APV er tilgængelig for alle ansatte.

Virksomheden klagede over afgørelsen og oplyste, at det var en chauffør, som var til stede ved

Arbejdstilsynets besøg, og at pågældende ikke var ansat ved afdelingskontoret, men alene tilså kontoret, når

den ansatte havde ferie. Han skulle alene tjekke, om der var varme på, og om der havde været frostskader

mm. Chaufføren var ansat under virksomhedens hovedafdeling, og som sådan omfattet af hovedafdelingens

APV.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden havde overtrådt

arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre, at virksomhedens APV er tilgængelig for alle medarbejdere.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at den APV, som vedrørte arbejdet ved

virksomhedens afdelingskontor ikke var tilgængelig for de ansatte, som normalt udfører arbejde på stedet.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at virksomheden har oplyst, at den chauffør, som var til stede ved

Arbejdstilsynets besøg, ikke var ansat ved afdelingskontoret, men alene tilså kontoret, når den ansatte havde

ferie. Han skulle alene tjekke, om der var varme på, om der havde været frostskader mm.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at arbejdsgiveren har oplyst, at chaufføren var ansat under hovedkontoret,

og som sådan omfattet af hovedafdelingens APV. Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2015-6021-00328) Arbejdstilsynets j.nr. 20160016150

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning og har afsluttet sagen.

Arbejdstilsynet har taget til efterretning, at den chauffør fra en anden afdeling, som Arbejdstilsynet mødte

ved besøget på arbejdsstedet, ikke normalt udførte arbejde på stedet og derfor ikke skulle være omfattet af

arbejdspladsvurderingen for arbejdsstedet. Arbejdstilsynet har endvidere taget til efterretning, at det ikke var

dokumenteret, at arbejdspladsvurderingen ikke var tilgængelig for de ansatte, som normalt udførte arbejde

på arbejdsstedet.

4. Hjemvisning af påbud om at sikre at ansatte der løfter bagage i en lufthavn bruger tekniske

hjælpemidler

Under et tilsynsbesøg i en lufthavn konstaterede Arbejdstilsynet, at vogne med indkommende bagage blev

placeret parallelt med et transportbånd med et cirka 80 cm bredt arbejdsområde mellem vogne og

bagagebånd. Over bagagebåndet var installeret tekniske hjælpemidler i form af løftekroge beregnet til løft af

bagage. Arbejdstilsynet konstaterede, at løftekrogene ikke blev anvendt af de ansatte under tilsynsbesøget.

Arbejdstilsynet konstaterede, at håndteringen af bagage bestod af løft i ¾ arms rækkeafstand, asymmetrisk og

med vrid i ryggen, og lagde til grund, at de håndterede bagageemner vejede over 15 kg.

Arbejdstilsynet afgav på den baggrund påbud om at sikre, at de ansatte bruger egnede tekniske hjælpemidler,

når de løfter bagage i afdelingen for indkommende bagage.

Virksomheden klagede og anførte, at det ikke er korrekt, at håndteringen foregår i ¾ arms rækkeafstand,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

asymmetrisk og med vrid i ryggen, idet håndteringen foregår ved, at medarbejderne trækker bagagen fra

vognene hen til sig og herefter kaster/trækker bagagen over på bagagebåndet, og at bagagen således i stort set

alle tilfælde kan trækkes over på bagagebåndet uden et reelt løft.

Desuden oplyste virksomheden, at det ikke er korrekt, at bagagen som de ansatte håndterede under besøget

vejede 15-20 kg, og at det ikke er korrekt, at de ansatte håndterede bagage med en vægt på 23-32 kg, idet

bagagen der kommer igennem bagagesorteringen, i gennemsnit vejer mellem 11 og 15 kg.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at de ansatte bruger egnede tekniske

hjælpemidler, når de løfter bagage i afdelingen for indkommende bagage, idet et flertal af nævnets

medlemmer vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til at der kan træffes afgørelse.

Flertallet vurderede, at det er uklart, hvordan arbejdet med håndtering af bagage faktisk bliver udført,

herunder oplysninger om vægten på de enkelte stykker bagage, som håndteres uden brug af tekniske

hjælpemidler. Flertallet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad konkret har oplyst,

hvordan bagagen faktisk håndteres i ¾ arms rækkeafstand, når bagagen løftes fra vognene til transportbåndet.

Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at det i klagen er bestridt, at håndteringen af bagage består af løft i

¾ arms rækkeafstand, asymmetrisk og med vrid i ryggen, idet virksomheden har oplyst, at håndteringen

foregår ved at medarbejderne trækker bagagen fra vogne hen til sig og herefter kaster/trækker bagagen over

på bagagebåndet, og at bagagen således i stort set alle tilfælde kan trækkes over på bagagebåndet uden et

reelt løft.

Flertallet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst antallet af

bagageemner, der vejede over 15 kg. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at det i klagen er oplyst, at

virksomheden har beregnet, at bagagen, der kommer igennem bagagesorteringen, i gennemsnit vejer mellem

11 og 15 kg. Flertallet lagde desuden vægt på, at det forbindelse med klagen er oplyst, at det ikke er korrekt,

at bagagen, som de ansatte håndterede under tilsynsbesøget, vejede mellem 15-20 kg, samt at det ikke er

korrekt, at de ansatte håndterede bagage, der var mærket med ”heavy tag”, som er bagage med en vægt på

23-32 kg.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at der ikke er oplysninger på sagen om, at Arbejdstilsynet ved selvsyn har

konstateret, at de ansatte under tilsynsbesøget håndterede bagage, der var mærket med ”heavy tag”. Flertallet

lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst i hvor stor del af de enkelte

ansattes arbejdstid, at de ansatte er beskæftiget med håndtering af bagage. Flertallet lagde i den forbindelse

vægt på, at det i forbindelse med klagen er oplyst, at de ansattes arbejde med løft af bagage alene udgør 1-2

timer af de ansattes samlede arbejdstid i løbet af en vagt på 9 timer, samt at de ansatte har adskillige pauser i

løbet af dagen. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 6 ud af nævnets 11

stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på 5 af nævnets stemmeberettigende medlemmer vurderede, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til,

at der kan træffes afgørelse

(j.nr. 2015-6023-49094) Arbejdstilsynets j. nr. 20150073924.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning. Der er kontinuerligt fokus på

arbejdsmiljøet for de ansatte i lufthavnen, herunder de ansatte der arbejder med bagagehåndtering.

Arbejdstilsynet vil i forbindelse med fremtidige besøg på virksomheden have øget fokus på at indhente

dokumentation til brug for vurderingen.

5. Genoptagelse og ophævelse af afgørelse om forsvarlig opstilling af et cirkustelt

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt i 2014 en afgørelse om, at en virksomhed skulle sikre, at et cirkustelt blev

opstillet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Afgørelsen blev truffet i medfør af reglerne om

anvendelse af tekniske hjælpemidler. Afgørelsen vedrørte en ulykkeshændelse i sommeren 2013, hvor et

cirkustelt under en cirkusforestilling styrtede sammen. Arbejdstilsynet traf i den forbindelse en afgørelse med

et påbud, som virksomheden klagede over.

Østre Landsret afsagde i december 2015 en frifindende dom i en straffesag, som vedrørte den samme

ulykkeshændelse. Landsretten frifandt tiltalte for overtrædelse af reglerne om anvendelse af tekniske

hjælpemidler. Landsretten fandt, at et færdigt opstillet cirkustelt ikke kan anses for et teknisk hjælpemiddel

og dermed ikke omfattet af arbejdsmiljølovens regler om tekniske hjælpemidler.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

I en udtalelse til nævnet oplyste Arbejdstilsynet, at Østre Landsrets dom gav Arbejdstilsynet anledning til at

ændre praksis på området. Arbejdstilsynet oplyste, at telte, der er indrettet som egentligt arbejdsrum som fx

cirkustelte, telte til velfærdsforhold eller spisetelte m.v., fremover vil være omfattet af og skulle vurderes

efter reglerne om arbejdsstedets indretning.

Arbejdsmiljøklagenævnet genoptog behandlingen af sagen og ophævede nævnets afgørelse om, at

virksomheden straks skulle sikre, at cirkusteltet opstilles således, at det kan anvendes sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet genoptog sagen, idet nævnet fandt, at der ved Østre Landsrets dom var kommet

nye væsentlige oplysninger. Nævnet lagde herved vægt på, at Landsretten ved dommen har fundet, at et

færdigt opstillet cirkustelt ikke kan anses for et teknisk hjælpemiddel og dermed ikke er omfattet af

arbejdsmiljølovens regler om tekniske hjælpemidler.

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet i udtalelse til nævnet har oplyst, at Østre Landsrets dom

giver Arbejdstilsynet anledning til at ændre praksis på området. Arbejdstilsynet har således oplyst, at telte,

der er indrettet som egentligt arbejdsrum som fx cirkustelte, telte til velfærdsforhold eller spisetelte m.v.,

fremover vil være omfattet af og skulle vurderes efter reglerne om arbejdsstedets indretning.

Nævnet lagde til grund, at nævnets tidligere afgørelse fra 2014 var truffet i medfør af reglerne om anvendelse

af tekniske hjælpemidler. I forhold til afgørelsen om forsvarlig opstilling af cirkustelt ophævede nævnet

afgørelse fra 2014, da der ikke var grundlag for at fastholde afgørelsen. Nævnet lagde vægt på, at Østre

Landsret ved dommen 2015 har fundet, at et færdigt opstillet cirkustelt ikke kan anses for et teknisk

hjælpemiddel og dermed ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens regler om tekniske hjælpemidler.

Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet har oplyst, at tilsynet efter Østre Landsrets dom har taget

dommen til efterretning og oplyst, at tilsynet har ændret praksis, således at opstillede cirkustelte ikke er

omfattet af reglerne om tekniske hjælpemidler, men reglerne om arbejdsstedets indretning.

Nævnet lagde desuden vægt på, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst til, at nævnet kan træffe afgørelse efter

reglerne om arbejdsstedets indretning. Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet har oplyst, at

reglerne for arbejdsstedets indretning – specielt reglerne for skiftende arbejdssteders indretning – har mere

generelt formulerede indretningskrav end reglerne for anvendelse af tekniske hjælpemidler, hvilket nævnet

var enig i.

Nævnets afgørelser om genoptagelse og afgørelse om ophævelse blev truffet af et enigt nævn

(j.nr. 2016-6199-18066 og 2016-6042-28037) Arbejdstilsynets j. nr. 20160027562.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Samtidig med Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse den 1. juni 2016, hvor klagenævnet genoptog

behandlingen af sagen og ophævede strakspåbuddet om forsvarlig opstilling af cirkustelt, har klagenævnet

truffet ny afgørelse i sagen. Arbejdsmiljøklagenævnet ændrede afgørelsen således, at behandlingen af

virksomhedens klage blev afvist. Klagenævnet henviste til, at virksomheden i mellemtiden var gået konkurs

og var blevet opløst. Virksomheden havde derfor ikke længere nogen retlig interesse i at få klagen behandlet

af Arbejdsmiljøklagenævnet. På baggrund af virksomhedens konkurs og opløsning har Arbejdstilsynet heller

ikke foretaget sig videre i sagen.

6. Ophævelse af påbud om at forebygge vold og traumatiske hændelser i en SSP-enhed i en

kommune

Ved et tilsynsbesøg i en kommunes SSP – enhed talte Arbejdstilsynet med to ansatte,

arbejdsmiljørepræsentanten samt den daglige leder. SSP-enheden er en opsøgende indsats rettet mod truede

børn og unge i alderen 10-18 år, dog primært unge 14-16 årige. Mange af de unge har anden etnisk baggrund

end dansk. Indsatsen har til formål at skabe gode opvækstvilkår for de unge og få de unge til at fravælge

kriminalitet og anden risikoadfærd. De ansattes arbejde består af opsøgende arbejde på gadeplan, hvor de

unge opholder sig i boligområder og på SSP – enheden.

De ansatte oplyste, at området kan sammenlignes med Harlem Street i New York og bliver omtalt som

”Orkanens øje”. Der er problemer med banderivalisering og dermed også et meget stærkt hierarki på

gadeplan mellem børn og unge. Der foregår salg af stoffer på gadeplan, hvor de ansatte færdes.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Om de unges adfærd oplyste de ansatte under tilsynsbesøget, at de unge typisk færdes i grupper på varierende

størrelser og kan have en meget provokerende adfærd, verbalt såvel som nonverbalt. Deres gruppeadfærd og

færden på gaden skaber ofte utryghed for omgivelserne. De unge prøver hele tiden at konfrontere og

provokere de ansatte. Der forekommer mange gange dagligt verbale krænkelser. De ansatte bliver dagligt

udsat for trusler. En af de hyppigste trusler er truslen om at brænde enheden ned. De ansatte er konstant på og

skal hele tiden overveje, hvordan de kommunikerer med de unge for at undgå såvel verbale som nonverbale

konflikter. De ansatte skal være på vagt for om stemningen skifter, idet stemningen i en gruppe pludseligt

kan skifte og blive truende og konfliktsøgende.

Om risikoen for vold oplyste de ansatte under tilsynsbesøget, at den hyppigste vold er den, som forekommer

mellem de unge selv. De ansatte forsøger i den forbindelse at standse konflikten og ind i mellem sker det, at

de ansatte fysisk stiller sig imellem og skiller de unge ad. En medarbejder var blevet truet og jagtet rundt af

en ung med en strømpistol, men ønskede ikke at anmelde episoden til politiet.

Om de forebyggende tiltag oplyste ledelsen under tilsynsbesøget, at kommunen har en overordnet

voldspolitik, men at enheden ikke har forholdt sig specifikt til risikoen for vold og trusler i arbejdet og

forebyggelsen heraf. Der er ikke italesat eller udarbejdet fælles retningslinjer for, hvornår og hvordan

medarbejderne siger fra ved krænkende adfærd. Der er for nyligt lavet en liste over, hvem de ansatte ønsker

skal kontaktes ved traumatiske hændelser.

Om de forebyggende tiltag oplyste de ansatte under tilsynsbesøget, at de ikke har kendskab til kommunens

voldspolitik, og at der ikke er nogen plan for defusing eller debriefing med kollegaer/ledelse efter traumatiske

hændelser. Hændelser med verbal eller fysisk udadreagerende adfærd registreres ikke.

På den baggrund traf Arbejdstilsynet afgørelse med påbud om at forebygge vold og traumatiske

hændelser.

Kommunen klagede og oplyste, at de ansatte på ingen måde dagligt er udsat for trusler og vold, samt at der

ikke har været voldsepisoder i enheden eller på gadeplan, hvor de ansatte måtte stille sig i mellem de unge.

Kommunen oplyste, at der er en god stemning, når de unge er der i enhedens åbningstider, samt at der ikke er

unge, der banker hinanden eller de ansatte. Kommunen oplyste, at der ikke har været udsagn fra unge om at

brænde enheden lokaler ned, samt at ingen af de ansatte er blevet jagtet rundt af en af de unge med en

strømpistol.

Tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten oplyste under behandlingen af klagesagen, at

beskrivelsen om, at området skulle have en åbenlys hashhandel og være farligt, ikke stemmer overens med

deres opfattelse af området. Udtrykket Harlem Street stammer flere år tilbage. Tillidsrepræsentanten og

arbejdsmiljørepræsentanten oplyste, at der ikke var tale om en voldsepisode, da en kollega stillede sig

mellem et par unge. At situationen skulle have været voldelig på nogen som helst måde, har ikke noget på

sig.

Tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten oplyste, at de ansatte føler, at de kan bruge hinanden,

og at de kan komme til ledelsen, såfremt der forekommer trusler eller vold. Tillidsrepræsentanten og

arbejdsmiljørepræsentanten oplyste, at en episode, hvor de unge viser sig frem, efterfølgende vil blive drøftet

nøje i personalegruppen ud fra en konstruktiv indgangsvinkel og retningslinjer. Kommunen oplyste, at der er

udarbejdet et kodeks med retningslinjer for, hvordan man skal handle i konfliktsituationer, og at dette kodeks

er udleveret til de ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om at forebygge vold og traumatiske

hændelser. Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at de ansatte på tidspunktet for

Arbejdstilsynets besøg udsættes for en risiko for vold eller trusler om vold, som ikke er forebygget

tilstrækkeligt.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen har oplyst, at de ansatte på ingen måde dagligt er udsat

for trusler og vold, samt at der ikke har været voldsepisoder i enheden eller på gadeplan, hvor de ansatte

måtte stille sig i mellem de unge. Nævnet lagde desuden vægt på, at kommunen har oplyst, at der er en god

stemning, når de unge er der i enhedens åbningstider, samt at der ikke er unge, der banker hinanden eller de

ansatte.

Nævnet lagde tillige vægt på, at kommunen har oplyst at der ikke har været udsagn fra unge om at brænde

SSP-enhedens lokaler ned, samt at ingen af de ansatte hos enheden er blevet jagtet rundt af en af de unge med

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

en strømpistol. Nævnet lagde videre vægt på tillidsrepræsentantens og arbejdsmiljørepræsentantens givne

oplysninger under klagesagen.

Nævnet lagde endelig vægt på, at Arbejdstilsynet i en senere udtalelse til nævnet vurderede, at der ikke

længere er grundlag for et påbud, som det indklagede, og at Arbejdstilsynet indstiller, at Arbejdstilsynets

afgørelse med påbud ophæves. Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6024-15869) Arbejdstilsynets j. nr. 20160017704.

Arbejdstilsynets bemærkninger

I forbindelse med klagesagens behandling ændrede tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten

opfattelse i forhold til de oplysninger, som var afgivet til Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget omhandlende

forholdene på virksomheden, herunder om risikoen for at blive udsat for vold og trusler samt om manglende

håndtering i forbindelse med udsættelse for traumatiske hændelser. Derfor fandt Arbejdstilsynet ikke

anledning til at foretage sig yderligere.

7. Ophævelse af påbud om procesventilation med afkast til det fri, men hjemvisning af påbud om

at sikre forsvarlig svejsning i tunnel i metrobyggeri

Arbejdstilsynet besøgte en byggeplads, hvor der var blevet udført svejsning i en tunnel ved metrobyggeriet i

København. Der foregik ikke arbejde under besøget, men Arbejdstilsynet havde inden tilsynsbesøget ved et

tidligere besøg overværet en test af termitsvejsning af skinner. Arbejdstilsynet fulgte sporene, indtil sporene

sluttede, og konstaterede at der var blevet svejset skinnesamlinger for hver 16 meter, det vil sige 17

svejsninger x 2 indtil over 100 meter inde i tunnelen.

I tunnelrøret var naturlig ventilation, og der var opsat ventilatorer, som kan blæse den naturlige ventilation

frem. Der var ikke opsat noget udsugningsanlæg.

Arbejdstilsynet kontaktede projektmanageren som oplyste, at svejsearbejdet var foregået lørdag og søndag,

hvor der ikke var andre ansatte, der arbejdede i skakten. Arbejdet var foregået ved hjælp af den almindelige

tunnelventilation, og de ansatte, der havde båret P2 filtermaske, havde stået med ”vinden i ryggen”.

Svejseprocessen var foregået således, at røgen blev blæst væk fra den ansatte og ud i skakten. Virksomheden

oplyste, at skinnerne var blevet taget op på en strækning, og at der var udført svejsninger på den resterende

strækning.

Arbejdstilsynet afgav et påbud om, at virksomheden straks skulle sikre, at svejsning i tunnel kan foregå

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der skal herunder etableres en effektiv procesventilation,

som under svejseprocessen fjerner sundhedsskadelige forureninger fra dannelsesstedet, inden arbejdet med

termitsvejsning genoptages. Afkastet fra procesventilationen skal ledes ud til det fri og må ikke recirkuleres

til andre områder.

Arbejdsmiljøklagenævnet

hjemviste

påbuddet om straks at sikre, at svejsning i tunnel kan foregå sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet

ophævede

den del af Arbejdstilsynets afgørelse, som påbød, at der skulle etableres en effektiv

procesventilation, som under svejseprocessen fjerner sundhedsskadelige forureninger fra dannelsesstedet,

inden arbejdet med termitsvejsning genoptages, og at afkastet fra ventilationen skal ledes ud til det fri og ikke

må recirkuleres til andre arbejdsområder.

Vedrørende hjemvisning af påbuddet om at svejsning skal foregå forsvarligt, fandt nævnet, at sagen ikke var

tilstrækkeligt oplyst til, at nævnet kunne træffe afgørelse. Nævnet lagde herved vægt på, at sagen ikke var

tilstrækkeligt oplyst til at vurdere, om den arbejdsproces og metode med at bruge den almindelige

tunnelventilation og åndedrætsværn, samtidig med at de ansatte havde stået således, at røgen blev blæst væk

fra den ansatte, ikke var tilstrækkelig og rimelig under hensyntagen til den tekniske udvikling.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at

ansatte under svejseprocessen har været udsat for forurening fra svejseprocessen. Det forhold, at

Arbejdstilsynet ved et tidligere besøg havde fået demonstreret arbejdsprocessen og afgivet en vejledning om,

”at der efter reglerne er krav om, at der skal etableres en effektiv procesudsug tæt ved udviklingsstedet”,

finder nævnet ikke vil kunne lægges til grund for, at de ansatte udsættes for en sundhedsskadelig

luftforurening.

Vedrørende ophævelsen af påbuddet om at etablere effektiv procesventilation, lagde nævnet vægt på, at

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet havde afgivet et metodepåbud, der ikke er hjemmel til, idet virksomheden udførte arbejdet på

en byggeplads, hvorfor reglerne om faste arbejdssteders indretning ikke finder anvendelse. Nævnet lagde

herved vægt på, at Arbejdstilsynets påbud om straks at etablere en effektiv procesventilation, samt om at

afkastet fra procesventilationen skal ledes ud til det fri og ikke må recirkuleres til andre arbejdsområder, efter

sin ordlyd er et metodekrav om procesventilation.

Nævnet lagde desuden vægt på, at et metodekrav om procesventilation og afkast til det fri ikke har hjemmel i

reglerne om arbejdets udførelse, reglerne om bygge-og anlægsarbejde og reglerne om foranstaltninger til

forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, som Arbejdstilsynet har henvist til.

Nævnets afgørelser blev truffet af et enigt nævn

(j.nr. 2016-6051-11075 og 2016- 6032-43639) Arbejdstilsynets j. nr. 20160024898.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har genbesøgt virksomheden og har i den forbindelse ikke afgivet reaktioner, som er relateret

til denne sag. Det bemærkes, at pr. 1. januar 2016 er der foretaget ændringer af kræftbekendtgørelsen, som

fremadrettet giver udtrykkelig hjemmel til påbud om etablering af procesventilation i lignende situationer.

8. Ophævelse af påbud om at arbejdstiden skal tilrettelægges så de ansatte, der har tilkaldevagt

uden for virksomheden, får en 11 timers sammenhængende hvileperiode

Arbejdstilsynet traf efter tilsynsbesøg på en virksomhed afgørelse med påbud om, at arbejdstiden

skal tilrettelægges således, at de ansatte, der har tilkaldevagten, får en hvileperiode på mindst 11

sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Påbuddet blev afgivet på baggrund af vagtlister

for 2 medarbejdere, som havde tilkaldevagter (rådighedstjeneste) umiddelbart i forlængelse de egentlige

vagter. Arbejdstilsynet lagde til grund, at tilkaldevagterne blev afholdt på virksomhedens område, og derfor

ikke kunne henregnes som hviletid.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om, at arbejdstiden tilrettelægges således, at de

ansatte, der har tilkaldevagten, får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver

periode på 24 timer, da nævnet fandt, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at reglerne ikke er overholdt.

Nævnet lagde herved vægt på, at tilkaldevagten ikke er rådighedstjeneste på arbejdsstedet, da de to

medarbejdere ikke bor på virksomheden men i en bolig tæt på virksomheden. Efter reglerne om hviletid og

fridøgn betragtes rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet som hviletid. Herefter gælder reglen om, at hvis de

ansatte under rådighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages, og

den indtræder først på ny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophør.

Nævnet lagde til grund, at virksomheden havde oplyst, at den bolig, hvor de ansatte bor, ligger lige over for

arbejdsstedet. Boligen er ikke er del af arbejdsstedet, og vagtordningen er ikke betinget af, at de bor i boligen.

De to medarbejdere har også været en del af vagtordningen, mens de tidligere havde andre

folkeregisteradresser.

Medarbejderne skal ikke være fysisk til stede på arbejdsstedet eller i eget hjem under tilkaldevagten, men

forventes at kunne møde op på arbejdsstedet inden for et kvarter. De har en vagtbil med mobilradio tilknyttet

stedets tilkaldesystem til rådighed.

Nævnet lægger desuden til grund, at Arbejdstilsynet havde oplyst, at der er tale om rådighedstjeneste i

hjemmet, som ligger lige ved arbejdspladsen. Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-

6060-20033) Arbejdstilsynets j. nr. 20160016747.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Sagen var en sag til klarlæggelse af fortolkninger af reglen. Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse

til efterretning.

9. Hjemvisning af afgørelse om, at en virksomhed havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningen på

grund af en stor daglig løftemængde ved løft af spande

Under et tilsynsbesøg observerede Arbejdstilsynet, hvordan en ansat håndterede spande med kugler. Den

ansatte løftede spande med kugler fra et transportbånd og over på palle, hvor spandene blev stakket oven på

hinanden.

Arbejdstilsynet konstaterede i den forbindelse, at den ansatte løftede spande i ¾ arms rækkeafstand,

samt at den ansatte løftede med lang rækkeafstand og foroverbøjet ryg, når spandene skulle sættes på pallen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Der var ikke tekniske hjælpemidler til rådighed til løft af spandene. Der var plads til 13 stakke på en palle. En

stak bestod af 5 spande. Det svarer til, at der er 65 spande på en palle. Spandene vejer 4,5 kg hver og bliver

løftet én gang af den ansatte, som kan pakke /stable cirka 20 paller pr. arbejdsdag.

Arbejdstilsynet sendte en høring til virksomheden over den konstaterede overtrædelse, og virksomheden

meddelte at have bragt forholdene i orden, idet man har indført jobrotation, således at håndteringen af spande

fordeles på flere medarbejdere. Arbejdstilsynet traf derfor alene afgørelse om, at virksomheden havde

overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdet med manuel håndtering skal planlægges,

tilrettelægges og udføres forsvarligt.

Virksomheden klagede over afgørelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse om, at virksomheden på tidspunktet

for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdet med

manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da et flertal af nævnets medlemmer vurderer, at sagen ikke er

tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse.

Flertallet lagde vægt på, at det er uklart, hvor mange løft den ansatte foretager i ¾ arms rækkeafstand, i

underarmsrækkeafstand og/eller tæt på kroppen, når den ansatte sætter spande med kugler på pallen, ligesom

det er uklart, hvor mange løft af spande med kugler, der foregår med forværrende faktorer. Nævnets afgørelse

er truffet af et flertal på 6 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på 5 af nævnets medlemmer vurderede, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en

afgørelse.

(j.nr. 2016-6023-31530) Arbejdstilsynets j. nr. 20160051231/2.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdsstilsynet tager klagenævnets afgørelse til efterretning. Da problemet var løst allerede inden

Arbejdstilsynets afgørelse, foretager Arbejdstilsynet sig ikke yderligere i den konkrete sag.

10. Hjemvisning af påbud om straks at standse arbejde på tag på grund af nedstyrtningsfare, da

påbud ikke var sendt til rette modtager

Arbejdstilsynet besøgte en byggeplads. Da Arbejdstilsynet ankom til byggepladsen konstaterede tilsynet, at

en person udførte arbejde med brænding af tagpap på et fladt tag i 8 meters højde. Personen udførte arbejde

helt ude ved tagkanten på det nedre tag på ydersiden af den opstillede markering. Der var ikke etableret

rækværk, opstillet stillads eller etableret anden sikring mod nedstyrtning.

Arbejdstilsynet har oplyst, at de tilsynsførende gik ind i bygningen for at standse arbejdet. Det var ikke

muligt at anråbe personen fra jorden på grund af højden. På trappen i bygningen mødte Arbejdstilsynet en

person, der var på vej ned fra taget. Arbejdstilsynet konstaterede, at to personer arbejdede på det øvre tag. De

to personer var sikret mod nedstyrtning ved opsatte rækværker. De to personer oplyste, at de alle tre havde

arbejdet pa den del af taget, der var sikret med rækværk, og at de alle tre arbejdede for en navngiven

virksomhed.

Arbejdstilsynet konstaterede, at der på det øvre og nedre tag var placeret i alt tre brændere til brug for

brænding af tagpap. Arbejdstilsynets tilsynsførende fik oplyst af de to ansatte, at alle tre brændere tilhørte

virksomheden, og at brænderne kun blev benyttet af virksomhedens ansatte. Arbejdsgiveren bekræftede over

for Arbejdstilsynet, at virksomheden havde tre ansatte på byggepladsen, som udførte tagarbejde.

Arbejdstilsynet afgav påbud til virksomheden om straks at standse arbejdet på tag, indtil der er etableret en

effektiv sikring mod nedstyrtning.

Virksomheden klagede og anførte, at virksomheden ikke er rette modtager af Arbejdstilsynets påbud, da det

ikke er muligt at identificere den person, som stod på taget, ud fra Arbejdstilsynets billede. Der kan kun

gisnes om, hvem personen på billedet er. Det kan være ”hvem som helst”, der står på taget. Desuden oplyste

virksomheden, at tagdækningsarbejdet blev afsluttet for flere uger siden, samt at der ikke er udført yderligere

tagarbejde nær tagkanten. Der blev ikke lavet brændearbejde af en tagdækker fra virksomheden på den del af

taget, hvor Arbejdstilsynets billede viser en person ved tagkanten. De ansatte arbejdede på en anden tagflade

end den tagflade, hvor Arbejdstilsynet konstaterede, at en mand arbejdede. Virksomheden oplyst desuden, at

der er tale om en stor arbejdsplads, hvor der på tilsynstidspunktet arbejdede 52 personer. Der var byggemøde

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

og sikkerhedsmøde, hvorfor der også var adskillige repræsentanter fra de enkelte firmaer og bygherren.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om at standse arbejdet, da

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at det var en af

virksomhedens ansatte, som under Arbejdstilsynets tilsynsbesøg arbejdede helt ude ved kanten af et fladt tag

i 8 meters højde på byggepladsen.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynets tilsynsførende ikke ved egne observationer eller ved oplysninger

fra de tilstedeværende ansatte hos virksomheden konstaterede, at personen, som havde stået ude ved kanten

af taget i 8 meters højde, var ansat hos virksomheden. Nævnet lagde desuden vægt på, at virksomheden i

klagen havde anført, at der ikke på tilsynstidspunktet blev udført arbejde med brænder af en tagdækker fra

virksomheden på den del af taget, hvor Arbejdstilsynet konstaterede en person, som stod ved tagkanten, samt

at de tre ansatte fra virksomheden, som Arbejdstilsynet mødte på tilsynstidspunktet, var beskæftiget på et

andet tag, hvor der var sikret med rækværk.

Nævnets afgørelser blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6033-23499) Arbejdstilsynets j. nr. 20160048667.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse til efterretning. Da arbejdet var afsluttet på

afgørelsestidspunktet, har Arbejdstilsynets ikke foretaget yderligere i sagen.

11. Hjemvisning af påbud om at sikre medarbejdere mod fald til lavere niveau ved en udvendig

trappe

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg pa en skole, hvor rengøringsassistenter udførte arbejde. Arbejdstilsynet

konstaterede under besøget, at der var en udvendig ståltrappe, hvor der lå blade på nederste trin på trappen,

og at det nederste trin var glat, hvis man trådte pa bladene. Arbejdstilsynet fik oplyst, at en

rengøringsassistent dagligt benyttede trappen. Dagligt blev der båret ca. 1 sæk affald op af trappen, og

rengøringsmidler og øvrigt materiale blev båret ned af trappen. Arbejdstilsynet fik desuden oplyst, at trappen

pa tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg lige var blevet rengjort, men at der kunne være meget glat på

trappen pa grund af affald, blade, sne og is.

Arbejdstilsynet afgav et påbud med 6 måneders frist om at sikre medarbejderne mod fald til lavere niveau

ved trappen op fra underetagen pa skolen, således at arbejdet altid kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt

forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud med frist om, at virksomheden skulle sikre

medarbejderne mod fald til lavere niveau ved trappen, idet navnet vurderede, at det er uklart, hvad

Arbejdstilsynet har afgivet påbud om.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse efter sin ordlyd dels drejer sig om at sikre medarbejderne

mod fald ved trappen ned til kælderen pa skolen, dels drejer sig om at sikre at arbejdet ”altid” kan udfores

sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ikke har henvist til regler, som giver hjemmel til

at påbyde, at der træffes foranstaltninger, der sikrer, at arbejdet ”altid” kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt

forsvarligt.

Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en udvendig ståltrappe, som nævnet vurderede ikke er et arbejdsrum.

Nævnet lagde desuden vægt på, at rengøringsassistenten, som rengør skolens underetage, ikke udfører

rengøringsarbejde på trappen, men benytter trappen til at bære affald, rengøringsmidler og øvrigt materiale

op og ned af trappen.

Nævnets afgørelser blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6030-34090) Arbejdstilsynets j. nr. 20160066533.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget klagenævnets afgørelse til efterretning og har ikke fundet anledning til at foretage

fornyet besøg på virksomheden, da virksomheden havde foretaget tiltag til løsning af arbejdsmiljøproblemet i

høringsperioden og derfor nu formodes at have løst problemet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

12. Ophævelse af påbud om at sikre pædagogerne på en skole mod uklare krav i arbejdet, som

kan forringe sikkerhed og sundhed

Arbejdstilsynet besøgte en skole, hvor tilsynet så nærmere på forholdene for pædagogerne i SFO. De ansatte

pædagoger i SFO har undervisningstimer på skolen samt timer i SFO’en. De ansatte oplyste under

gruppesamtale med Arbejdstilsynet, at

”de har mange forskellige kasketter på”.

De arbejder på skolen og i

SFO, som er to forskellige arbejdspladser, og de skal skifte sind fra den ene arbejdsplads til den anden. De

ansatte oplyste i den forbindelse, at de ikke altid ved, om de skal henvende sig til skoleledelsen eller SFO-

ledelsen i en given situation. ”Ledelsen” er blevet et mudret begreb. De ansatte oplyste desuden, at de får

mange forskellige forklaringer og uklare meldinger fra henholdsvis skoleledelsen og SFO-ledelsen.

De ansatte oplyste videre, at der ikke er udarbejdet politikker eller retningslinjer på forhånd, og at der er

mange henstillinger i stedet for klare regler fx i forhold til, hvad og hvornår børnene må have deres legetøj

med i SFO, eller om børnene må bruge deres mobiltelefoner i SFO-tiden.

På grund af de uklare regler, skal de ansatte gå og forsvare sig over for hinanden, og de bliver spillet ud mod

hinanden af børnene, fordi de ikke har en ensartet holdning til tingene. Den enkelte ansatte skal selv fra

situation til situation vurdere, hvilke regler der skal være. Der er ikke en fælles norm. De ansatte oplyste, at

konsekvenserne er, at børnene, hvis de får et svar, som de ikke bryder

sig om, bare kan gå videre til den næste pædagog og få et andet svar. Pædagogerne skal efterfølgende stå til

ansvar overfor forældrene og ”kommer

til at fremstå som idioter, der gør, som det passer os”.

De ansatte oplyste hertil, at når de går til ledelsen og spørger, så får de et vævende svar eller får at vide, at

”det

er op til dig”.

De ansatte oplyste videre de internt i medarbejdergruppen har brugt meget tid på at

diskutere, hvordan de skal forstå tingene, og det giver anledning til misforståelser og internt ”fnidder”.

Det

betyder, at det nogle gange accepteres, at børnene løber på gangen og andre gange ikke.

En pædagog havde spurgt en anden kollega om, hvorfor et barn havde fået lov at køre på løbehjul uden

cykelhjelm. Pædagogen havde ikke været klar over, at der var en særregel om, at børnene godt må køre på

deres egne medbragte løbehjul uden cykelhjelm, og at en regel om cykelhjelm kun gælder for SFO løbehjul.

De ansatte skal gå og holde øje med, om børnene kører på deres eget løbehjul eller et SFO løbehjul.

Der havde været afholdt teater, og det havde efterfølgende været uklart, hvem der skulle blive og rydde op,

hvilket medførte, at der ikke var nok ansatte tilbage til at rydde op. De ansatte oplyste videre, at forældrene

har stor indflydelse på, hvordan regler og retningslinjer udformes. Der er enkelte forældre, som kan sætte

dagsordenen for og kan ændre, hvad der skal være pædagogernes praksis i SFO. ”Alle

interessenter har lov

til at have en mening om, hvordan vi skal lave vores arbejde”.

De ansatte oplyste ydermere, at skolen opererer med et 2-lærer-system, som i praksis betyder, at der er en

lærer og en pædagog i hver klasse. De ansatte oplyste i den forbindelse, at de gerne vil påtage sig nye

opgaver i skolen såsom understøttende undervisning, men at de ikke har de fornødne ressourcer til det, og

heller ikke kan få tilstrækkelig med sparring med deres kolleger til at løse opgaven.

De ansatte oplyste hertil, at det ikke er i alle teams, der består af både lærere og pædagoger, at man har fundet

tid til at mødes for at planlægge den understøttende undervisning og orientere hinanden om klassen. I nogle

teams har møderne været lagt i SFO-tiden, hvorfor pædagogerne ikke kunne deltage og dermed ikke har fået

den fornødne information og sparring.

De ansatte oplyste desuden, at der er uklarhed om, hvorvidt pædagogerne skal deltage i skole-hjem-samtaler,

og i nogle tilfælde er samtalerne lagt i SFO-tiden, hvorfor det ikke har været muligt for pædagogerne at

deltage. De ansatte oplyste videre, at der i nogle teams har været konflikter med lærerne på møderne, fordi

lærerne tog initiativ til at ville definere, hvad pædagogerne skulle bruge deres tid til og ville disponere over

deres timer til opgaver, som de havde brug for hjælp til. Pædagogerne følte, at de skulle have et skema, som

de ikke selv har haft indflydelse på, og at de over for lærerne skulle forsvare, hvordan de bruger deres tid.

De ansatte oplyste endelig, at de kan blive sat ud som vikar i en anden klasse end deres egen. Nogle

medarbejdere har oplevet det flere gange på en uge, og andre har slet ikke prøvet det. Hvis pædagogen eller

læreren bruges som vikar i en anden klasse, så er man reelt ikke 2 i klassen. De ansatte oplyste hertil, at de

ikke føler sig klædt på til at gå ind i en fremmed klasse og undervise. De føler sig ikke tilstrækkeligt

forberedt og ved ikke, hvad der forventes af dem i forhold til undervisningen som vikar.

Skoleledelsen oplyste på det afsluttende møde med Arbejdstilsynet, at de ikke har været gode nok til at melde

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

klare retningslinjer ud til medarbejderne. Skolen har oplyst, at pædagogerne efter folkeskolereformen skal se

sig selv som skolepædagoger og ikke kun fritidspædagoger. Der er ikke tale om to forskellige arbejdspladser

men én.

Skolen har i høringssvaret desuden oplyst, at det er beklageligt, hvis dårlig omgangstone skyldes uklare

retningslinjer. ”Det

skal vi selvfølgelig rette op på, men det er også vigtigt, at personalet selv får bragt

misforståelser og ”fnidder” frem i lyset”,

da det vil skabe mulighed for, at skoleledelsen og SFO leder kan

handle på det

Skole oplyste, at den tidligere SFO-ledelse fratrådte for tre år siden, bl.a. fordi de ansatte mente, at ledelsen

var for dikterende og ikke gav plads til eget råderum og medindflydelse. Den nuværende ledelse vil gerne

inddrage de ansatte og giver derfor de ansatte mulighed for råderum og medindflydelse. Ledelsen undrer sig

over, at denne ledelsesstil bliver opfattet som en ”hvad

synes du selv”-

ledelsesstil. Ledelsesproblematikken

har aldrig været problematiseret på møderne med arbejdsmiljørepræsentanten og tillidsrepræsentanten.

Arbejdstilsynet fik oplyst af SFO-ledelsen, at pædagogerne har ”deres

egen tolkning af tingenes tilstand”,

at pædagogerne laver deres egne regler i de tre årsgangsteams, som de indgår i med de øvrige pædagoger.

Det giver udfordringer med samarbejdet på tværs af pædagogernes teams. Ledelsen oplyste endvidere, at der

er stor forskel på, hvordan teamsamarbejdet med lærerne fungerer i de enkelte teams med lærerne.

Skoleledelsen oplyste hertil, at de forskellige teams er selvstyrende, og at der i nogle teams er pædagoger,

som ikke vil tage ansvaret/lederrollen, og derfor påtager lærerne sig det. Skoleledelsen oplyste desuden, at

lærerne og pædagogerne ikke kender hinandens overenskomster og derfor giver det problemer, når de skal

finde ud af, hvem der skal løse hvilke opgaver. Skoleledelsen har tilbudt at deltage i teammøderne, men det

er de ansattes ansvar at gå til ledelsen, hvis de oplever problemer med teamsamarbejdet.

Skolen oplyste ydermere, at forældrene bliver hørt, men at det ikke er rigtigt, at de sætter dagsordenen for

pædagogernes praksis i SFO. De enkelte forældre kan ikke bestemme praksis i SFO. Skoleledelsen oplyste

endvidere, at de ved, at det som vikar er en stor belastning at komme ind i en klasse, man ikke kender, og

lave noget andet end det, som man har forberedt. De oplyste desuden, at ”det

står helt klart i overenskomsten,

at hvis man ikke kender klassen, så er der tale om en pasningssituation”.

Arbejdstilsynet afgav påbud om, at det skal sikres, at uklare krav i arbejdet på skolen ikke forringer

medarbejdernes sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets påbud om, at det skal sikres pædagogerne i SFO på

skolen, mod uklare krav i arbejdet, som kan forringe de ansattes sikkerhed og sundhed, idet et flertal

vurderede, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at der er uklare krav og

retningslinjer i forhold til det pædagogiske arbejde med børnene og i forhold til den understøttende

undervisning og samarbejdet med lærerne på skolen.

Flertallet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet alene havde begrundet afgørelsen med, at pædagogerne oplyste, at

der ikke var udarbejdet retningslinjer og klare regler om, hvad børnene må i SFO, fx om børnene må have

deres legetøj med i SFO, eller om børnene må bruge deres mobiltelefoner i SFO, og at pædagogerne ikke har

en ensartet holdning til tingene. Flertallet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet alene har henvist til, at

det blev oplyst af SFO-ledelsen, at pædagogerne laver deres egne regler i de tre årgangsteams, som de indgår

i sammen med de øvrige pædagoger, og at der er udfordringer med samarbejdet på tværs af pædagogernes

teams.

Flertallet lagde videre vægt på, at Arbejdstilsynet har henvist til, at ledelsen oplyste, at de gerne tager en

samtale med forældre om konflikter, hvis pædagogerne ønsker det, samt at pædagogerne i klagen har oplyst,

at der ikke er tale om, at den nærmeste ledelse ikke kan bakke dem op, og at ledelsen tager en samtale med

forældrene, hvis pædagogerne beder dem om det i de situationer, hvor forældrene har skældt ud på

pædagogerne.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet alene har henvist til, at pædagogerne oplyste, at det ikke

er alle teams af lærere og pædagoger, som har fundet tid til at mødes og planlægge den understøttende

undervisning samt orientere hinanden om klassen, og at møderne i nogle teams har været lagt i SFO-tiden,

således at pædagogerne ikke kunne deltage og få den fornødne information og sparring. Der har i nogle teams

været konflikter med lærerne på møderne, fordi lærerne tog initiativ til at ville definere, hvad pædagogerne

skulle bruge deres tid til og ville disponere over deres timer til opgaver, som lærerne havde brug for hjælp til.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Flertallet lagde ydermere vægt på, at skoleledelsen oplyste, at ledelsen har tilbudt at deltage i teammøderne

og står til rådighed for de ansatte, hvis de oplever konflikter i samarbejdet med lærerne.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse blev truffet af et flertal på 6 ud af nævnets 11 stemmeberettigende

medlemmer.

Et mindretal på fem af nævnets medlemmer vurderede, at det er dokumenteret, at der er uklare krav, som

forringer pædagogerne i SFO’s sikkerhed og sundhed.

(j.nr. 2016-6024-50660), Arbejdstilsynets j. nr. 20160016146.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning. Arbejdstilsynet har ikke

foretaget sig yderligere i sagen.

13. Hjemvisning af påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet i en fødeafdeling

ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed

Arbejdstilsynet besøgte en fødemodtagelse og fødegang på et hospital og fik blandt andet følgende oplyst:

Fødemodtagelsen

modtager akutte henvendelser fra gravide med forskellige problemstillinger, som f.eks.

akut behov for kontrol, kvinder der mærker mindre liv, har kraftig blødning eller stærke smerter eller gravide,

der er i begyndende fødsel.

Fødegangen

modtager akut henviste patienter eller fødende fra fødselsmodtagelsen hele ugen hele døgnet

rundt. Der varetages både normale og patologiske fødselsforløb, herunder gravide, der har brug for intensiv

overvågning, samt hjemsendelse af ambulant fødende.

Jordemødrene og ledelsen oplyste, at arbejdet på begge afdelinger var kendetegnet ved samme grundvilkår i

form af krav til indlevelse og indføling, en bestemt adfærd fra jordemødrene og evnen til at kunne håndtere

egne følelser og reaktioner, samt have overblik og være på forkant med situationen. Desuden skal

jordmødrene, ud over at have kendskab til den enkelte patient, også håndtere

andres følelser og reaktioner, herunder kunne håndtere fødende og familier i krise, og håndtere pludselige og

uforudsigelige livstruende hændelser.

Det blev endvidere oplyst, at jordemødrene kommer tæt på de fødende og deres pårørende, at der dagligt er

mange intense hændelser, der stiller store krav til tilstedeværelse og nærvær. Herudover kan der være

fødende, som er meget bange, samt fødende og pårørende, som er besværlige eller aggressive. Der

forekommer besværlige og komplicerede fødselsforløb, herunder hvor børnene er rigtig dårlige, børn der får

hjerneskade under fødslen, børn der dødfødes eller børn, der dør under fødslen.

Der er et stort flow af fødende og mange forskellige patienter og fødselsforløb, hvilket stiller store krav til

hurtig omstilling.

Ledelsen og jordemødrene oplyste, at jordemødrene på fødegangen dagligt ikke når at afslutte fødselsforløb,

herunder måle og veje barnet og slutte af med den fødende, hvilket opleves som en stor følelsesmæssig

belastning. Jordemødrene forestår efterfødselssamtaler med kvinder, der har haft svære fødselsforløb.

Ledelsen oplyste, at 10 % af de fødende er psykisk sårbare og/eller socialt udsatte, herunder med misbrug og

fedmeopererede. Sidstnævnte har ofte psykiske diagnoser, som bl.a. kommer til udtryk ved, at de forsøger at

spille jordemødrene ud mod hinanden. Herudover skal jordemødrene håndtere akutte fødende, der ikke taler

dansk, hvilket besværliggør kommunikationen.

Jordemødrene oplyste, at der var et meget højt arbejdstempo, og at det havde stået på i flere år.

Ledelsen bekræftede, at det jævnligt sker, at retningslinjer overskrides, og at det er jordemødrene, der skal

formidle beslutningerne til de fødende/pårørende. De skal forklare, at fødestedet ikke kan imødekomme det,

der var blevet lovet, hvilket er en følelsesmæssig belastning.

Arbejdstilsynet afgav et påbud om, at det skal sikres, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer

medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i

arbejdet ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed, idet et flertal af nævnets medlemmer

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt arbejdet med

patienter og pårørende i fødemodtagelsen og fødegangen på hospitalet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført,

så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Flertallet fandt, at sagen ikke i tilstrækkelig grad var oplyst i forhold til, om der faktisk er en utilstrækkelig

mulighed for at bearbejde følelsesmæssige belastninger som følge af de høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvordan

arbejdspresset og tempoet i arbejdet faktisk bevirker, at der er en utilstrækkelig mulighed for at bearbejde

oplevelser i arbejdet. Flertallet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet alene havde henvist til, at

jordemødrene har oplyst, at der som regel kun er fokus på det meget akutte, men at de ikke kan nå at

reflektere over andre akutte ting, herunder nærved - hændelser, der også er belastende, og at selvom ledelsens

dør altid er åben, er der i praksis ofte ikke tid til at vende eller bearbejde daglige belastende oplevelser.

Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at det fremgår af oplysningerne, at ledelsen og

arbejdsmiljøorganisationen hertil har oplyst, at de ikke kan genkende billedet af, at der kun er fokus på

livstruende situationer. Det er altid muligt at få kontakt med en jordemoderleder, således at ingen jordemoder

går fra en vagt uden at have fået talt om en episode eller et forløb, der har været vanskeligt.

Flertallet lagde desuden vægt på, at det er oplyst, at afdelingsjordemødrene er meget opmærksomme på

fødslernes forløb, herunder jordemødrenes oplevelser og følelser. Vicejordemødrene sørger for at indkalde de

involverede personaler til debriefing hurtigt efter hændelser. Der er desuden en udbredt kollegial omsorg og

opmærksomhed.

Flertallet lagde herudover vægt på, at ledelsen siger, at deres dør altid er åben, men at jordemødrene oplyser,

at der i praksis ofte ikke er tid til at vende eller bearbejde daglige belastende hændelser. Flertallet lagde i den

forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet har anerkendt, at ledelsen har oplyst, at det altid er muligt at få

kontakt med en jordemoderleder, således at ingen jordemoder går fra en vagt uden at have fået talt om en

episode eller et forløb, der har været vanskeligt.

Flertallet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet har anerkendt, at ledelsen har oplyst, at der er tale om en

pausekultur, hvor jordemødrene ikke organiserer sig ud af at få afholdt pauser i løbet af arbejdsdagen, og at

ledelsen italesætter vigtigheden af at holde pauser i vagten.

Flertallet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet har anerkendt, at der findes en procedure for de-briefing

i forbindelse med yderst komplicerede forløb, og at der udføres en faglig gennemgang af disse forløb, samt at

alle implicerede inviteres, men at det kan være svært at samle de implicerede. Nævnets afgørelse blev truffet

af et flertal på 6 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på 5 af nævnets 11 medlemmer vurderede, at sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at der kan

træffes afgørelse om, at arbejdet ikke er tilrettelagt, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt.

(j.nr. 2016-6024-33852) Arbejdstilsynets j. nr. 20160040302.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet vil foretage genbesøg af fødeafdelingen i august 2017.

14. Hjemvisning af påbud om at standse arbejde på en byggeplads indtil sikring mod nedstyrtning

er etableret

Arbejdstilsynet besøgte en byggeplads, hvor der var sket en arbejdsulykke, og hvor en person var faldet ned

gennem en elevatorskakt. Der var tale om en byggeplads, hvor der foregik renovering af en række

beboelsesetageejendomme, og på arbejdsstedet skulle der udføres montage af en elevator.

Arbejdstilsynet fik oplyst af politiet, at tilskadekomne var faldet fra øverste etage (3. sal) og ned i bunden af

kælderskakten og var blevet svært kvæstet. Arbejdstilsynet konstaterede, at der var 13,9 meter fra undersiden

af platformen i elevatorskakten til bunden af kælderskakten. Arbejdstilsynet konstaterede desuden, at der var

et rækværk på højre side af en platform i elevatorskakten, men ingen knæliste, ligesom håndlisten ikke var

fastholdt, men lå løs i sceptre. Rækværk var skruet ind i en væg af gips, og hånd- og knæliste sad ikke fast,

men kunne let frigøres fra gipsvæggen.

Tilskadekomne havde haft en helkropssele på, og selen var fæstnet til en line med falddæmper, men der var

ikke fæstnet en krog til helkropsselen, ligesom selen ikke var fastgjort til noget fastgørelsespunkt. Selen var

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

ikke markeret med seneste eller næste eftersyn. Automatisk låsefunktion i krog på line blev vurderet til at

fungere korrekt.

Arbejdstilsynet fik af virksomheden, som stod for renoveringen af elevatorskakten, oplyst, at arbejdet med

montage af elevator udføres af en underentreprenør, som er fra Polen. Virksomheden har leveret

elevatormaterialer til at montere en elevator i skakten på arbejdsstedet. Inden de udenlandske montører må gå

i gang med arbejdet, skal de afvente, at en overmontør fra virksomheden har været ude på pladsen for at

gennemgå virksomhedens tjekliste og overdragelse. Montørerne må gerne gå i gang med fx at rense

materialer, uden at tjeklisten er gennemgået. Der var en mappe med tegningsmaterialer, som er udarbejdet på

dansk bl.a. et af virksomheden udarbejdet dokument med elementer af sikkerhedsanvisninger og en tjekliste

på polsk omkring sikkerhed.

Arbejdstilsynet talte telefonisk med overmontøren fra virksomheden som oplyste, at han havde mødt

montørerne på pladsen dagen før, hvor de materialer, som virksomheden leverede til elevatoren, blev aflæsset

på pladsen. Arbejdstilsynet afgav på den baggrund påbud til virksomheden om straks at standse arbejdet,

indtil sikring mod nedstyrtning i forbindelse med elevatormontagen er etableret.

Virksomheden klagede over påbuddet og anførte, at de beskæftigede polske montører ikke er at anse som

indlejet arbejdskraft hos virksomheden, idet virksomheden har entreprisen på elevatorerne, men

elevatormontagen udføres alene af den polske underentreprenør, som en underentreprisekontrakt, og at

underentreprenøren selv varetager tilrettelæggelse af arbejdet og fører selv opsyn med arbejdet og deres egne

ansatte.

Den polske underentreprenørs ejerkreds er til stede i Danmark for at varetage tilrettelæggelse af arbejdet og

føre opsyn med arbejdet og de ansatte. Der er således ikke tale om, at virksomheden står for instruktion og

tilsyn af montørerne, da de i så fald skulle bruge en tolk, der kunne oversætte til polsk.

Virksomheden tjekker, at materialerne, som de skal levere, er ankommet og udfører et såkaldt pre-start tjek i

forbindelse med opstart af pladsen med det formål at sikre et højt niveau af sikkerhed. Virksomheden udfører

derudover lejlighedsvis uanmeldt tilsyn med sikkerheden hos sine underentreprenører for at sikre et højt

niveau af sikkerhed.

Den polske underentreprenør udfylder deres egen jobrisikoanalyse på polsk og er ansvarlig for, at de

beskæftigede har modtaget den nødvendige sikkerhedstræning og træning i montage af elevatorer. Det er den

polske underentreprenør, der er ansvarlig for at de beskæftigede får tilstrækkelig træning og instruktion, men

det er virksomheden, som stiller instruktioner mv. til rådighed for underentreprenøren.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden er rette modtager af

Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om straks at standse arbejdet, indtil sikring mod nedstyrtning er

etableret på byggepladsen, idet et flertal af nævnets medlemmer fandt det uklart, hvorvidt virksomheden

havde påtaget sig arbejdsgiveransvaret for den polske underentreprenørs ansatte.

Flertallet lagde vægt på, at virksomheden i klagen havde oplyst, at montørerne på byggepladsen er ansat hos

en polsk underentreprenør, som selv tilrettelægger og fører opsyn med arbejdet og de ansatte, samt at der

ikke er tale om, at virksomheden står for instruktion og tilsyn af montørerne.

Flertallet lagde desuden vægt på, at der ikke er oplysninger på sagen fra de ansatte eller den polske

underentreprenør om, hvem der planlægger, tilrettelægger og faktisk lader arbejdet udføre på byggepladsen

med deraf pligt til at give instruktion og føre tilsyn med arbejdet.

Flertallet fandt derfor ikke sagen tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om, hvorvidt

virksomheden skulle standse arbejdet, indtil sikring mod nedstyrtning i forbindelse med elevatormontage var

etableret. Nævnets afgørelse blev truffet af et flertal på 7 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.

Et mindretal på 4 af nævnets medlemmer vurderede, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at virksomheden

var rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.

(j.nr. 2016-6020-37441) Arbejdstilsynets j. nr. 20160066039.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har bedt politiet om at foretage yderligere efterforskning i sagen for at tilvejebringe nærmere

oplysninger om, hvem der har planlagt og tilrettelagt de ansattes arbejde, herunder hvem der har givet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

instruktion og ført tilsyn hermed i forbindelse med montage af elevatoren.

Arbejdstilsynet har i april 2017 modtaget materialer fra politiet. Arbejdstilsynet overvejer i øjeblikket hvilke

skridt, der skal foretages på baggrund heraf.

15. Hjemvisning af afgørelse med afslag på aktindsigt i alle undersøgelsesrapporter om psykisk

arbejdsmiljø i perioden 2014 til 2016

En borger anmodede om aktindsigt i alle Arbejdstilsynets undersøgelsesrapporter om psykisk arbejdsmiljø

fra perioden 2014 til 2016. Arbejdstilsynet traf afgørelse med afslag på aktindsigten og oplyste i afgørelsen,

at det samlede tidsforbrug forventes at overstige 25 timer. Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet med at læse

alt igennem af hensyn til eventuelle personfølsomme oplysninger vil være meget ressourcetungt.

Arbejdstilsynet oplyste ved oversendelse af sagen til nævnets formand, at en indledende søgning i

Arbejdstilsynets registre viste, at der var tale om 56 sager, hvor der må formodes at ligge en tilbagemelding

med en undersøgelsesrapport, som var omfattet af anmodningen. En stikprøve af seks tilbagemeldinger viste

et gennemsnit på 40 sider pr. rapport. Der vil således være tale om 2240 siders rapporter, som skulle læses og

vurderes med henblik på aktindsigt. Arbejdstilsynet oplyste hertil, at tilsynet erfaringsmæssigt beregner et

gennemsnitligt tidsforbrug på fire minutter pr. side til læsning af dokumenter vedrørende psykisk

arbejdsmiljø. Alene gennemlæsning af materialet vil således tage 149 timer.

Borgeren klagede over afslaget på aktindsigt, og Arbejdstilsynet sendte sagen til behandling hos

Arbejdsmiljøklagenævnets formand, som i arbejdsmiljøloven er tillagt kompetence til at behandle klager over

Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt.

Formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse med afslag på aktindsigt i alle

undersøgelsesrapporter om psykisk arbejdsmiljø i perioden 2014 til 2016. Formanden fandt, at

Arbejdstilsynet ikke kan afvise aktindsigt med henvisning til, at behandlingen af anmodning om aktindsigt i

undersøgelsesrapporter om psykisk arbejdsmiljø i perioden 2014 til 2016 vil nødvendiggøre et

uforholdsmæssigt ressourceforbrug hos Arbejdstilsynet.

Formanden lagde vægt på, at det ikke fremgår af sagens akter, herunder Arbejdstilsynets afgørelse, om

Arbejdstilsynet inden afslaget på aktindsigt havde oplyst borgeren om antallet af rapporter fra perioden 2014

til 2016 og det gennemsnitlige tidsforbrug til gennemlæsning af materialet, eller om Arbejdstilsynet har været

i dialog med borgeren om en afgrænsning og konkretisering af aktindsigtsanmodningen, så resurseforbruget

kunne reduceres. Formanden lagde desuden vægt på, at det ikke fremgår af sagen, om Arbejdstilsynet har

overvejet, om borgeren kunne have en særlig interesse i at få aktindsigt i undersøgelsesrapporterne.

Afgørelsen er truffet af Arbejdsmiljøklagenævnets formand.

(j.nr. 2016-6191-51152) Arbejdstilsynets j. nr. 20160081670.

Arbejdstilsynets bemærkninger

På baggrund af formandens hjemvisning, kontaktede Arbejdstilsynet borgeren igen. Borgeren tilkendegav, at

han ikke længere var interesseret i at få aktindsigt i de pågældende undersøgelsesrapporter om psykisk

arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har på den baggrund afsluttet sagen.

16. Ret til fuld aktindsigt i et påbud

En borger anmodede om aktindsigt i et undersøgelsespåbud om psykisk arbejdsmiljø på en skole.

Arbejdstilsynet traf afgørelse om ret til aktindsigt påbuddet, men Arbejdstilsynet havde udeladt enkelte

oplysninger i dokumentet, da ”retten

til aktindsigt begrænses på grund af væsentlige hensyn til private og

offentlige interesser”.

Arbejdstilsynet sendte klagen til nævnets formand og oplyste, at der er på side 4 i Arbejdstilsynets påbud var

slettet to oplysninger. Der er tale om angivelse af, på hvilken årgang nogle elever havde behov for ekstra

støtte. Oplysningen er undtaget som personfølsom, da en nærmere angivelse af årgang ville kunne henføre

oplysningen til bestemte elever. Arbejdstilsynet overvejede at give indsigt i oplysningerne efter

meroffentlighedsprincippet, men da der er tale om personfølsomme oplysninger, blev der ikke givet

aktindsigt.

Formanden for Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at borgeren havde ret til fuld aktindsigt i

Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om at undersøge, om der er problemer i det psykiske arbejdsmiljø på

en skole. Arbejdstilsynet skulle derfor sørge for, at borgeren får tilsendt Arbejdstilsynets afgørelse i sin

helhed.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Formanden vurderede, at der kan gives aktindsigt i de af Arbejdstilsynet overstregede oplysninger efter

reglen om meroffentlighed. Formanden lagde vægt på, at oplysningerne i Arbejdstilsynets afgørelse ikke kan

anvendes til direkte eller indirekte at identificere de enkelte elever, som har behov for ekstra støtte.

Formanden lagde hertil vægt på, at eleverne, som har behov for ekstra støtte, ikke er nævnt ved navn i

Arbejdstilsynets afgørelse, samt at der er henholdsvis fire elever pr. klasse og fem til syv elever pr. klasse,

som har behov for ekstra støtte. Afgørelsen er truffet af Arbejdsmiljøklagenævnets formand

(j.nr. 2016-6191-51165) Arbejdstilsynets j. nr. 20160081670.

Arbejdstilsynets bemærkninger

På baggrund af formandens hjemvisning, kontaktede Arbejdstilsynet borgeren igen. Borgeren tilkendegav, at

han ikke længere var interesseret i at få (fuld) aktindsigt i det pågældende undersøgelsespåbud om psykisk

arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har på den baggrund afsluttet sagen.

17. Hjemvisning af påbud om at et bosted skulle sikre, at de ansatte ikke arbejder alene med en

beboer uden auditiv og visuel kontakt med andre ansatte.

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på et bosted, hvor det om en beboer blev oplyst, at beboeren er særligt

truende og udadreagerende og vurderedes af leder og ansatte som særligt farlig. De ansatte oplyste, at verbalt

udadreagerende og krænkende adfærd mod ansatte udført af beboeren sker i hvert fald to gange om ugen.

Når de ansatte arbejder, er de altid i visuel eller auditiv kontakt med hinanden. De er således mindst to

ansatte, når de arbejder i det hus, hvor beboeren bor. Hvis de ansatte ser beboeren gå derfra, varsles de andre

huse, men da der ikke altid er ansatte i huset, kan det ikke altid lade sig gøre at varsle de øvrige ansatte.

Beboeren kan derfor godt komme over i de andre huse og på udendørsarealerne, uden de ansattes viden, også

når disse er alene eller er uden auditiv eller visuel kontakt med hinanden.

Dagen før Arbejdstilsynets tilsynsbesøg var en ansat alene i køkkenet i hovedbygningen, da beboeren kom

over til hende for at bede om kaffe. Beboeren kommer flere gange dagligt over i hovedbygningen, blandt

andet fordi han benytter mønttelefonen, som er placeret der, eller fordi han vil bede om noget, fx fra

køkkenet.

Arbejdstilsynet fik videre oplyst af ledelsen og de ansatte, at de ansatte kan befinde sig alene på

udendørsarealer eller indenfor i husene uden en nødtelefon og uden auditiv eller visuel kontakt til en kollega.

De ansatte bærer ikke alarm. I aften- og nattevagten bærer alle ansatte en mobiltelefon med nødkald, som går

til de andre nødkaldstelefoner. I dagvagten er der ikke et tilstrækkeligt antal nødkaldstelefoner til, at alle

ansatte kan få én, og det er derfor aftalt, hvem der har nødtelefonen i den pågældende vagt. De ansatte

oplyste hertil, at der er daglige udfald på telefonerne på grund af dårlig dækning.

Lederen oplyste hertil, at hun ikke har været bekendt med, at der er daglige udfald. Lederen har haft

opfattelse af, at det drejer sig om en gang om måneden. Bostedets knive er låst inde, og de tælles op to gange

i døgnet. Leder fører regelmæssigt tilsyn med sikkerheden.

Arbejdstilsynet afgav påbud om at sikre, at arbejde med en udadreagerende og psykotisk beboer, uden auditiv

og visuel kontakt med andre ansatte, planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold imødegås.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om at sikre, at arbejde alene med udadreagerende

og psykotisk beboer, uden auditiv eller visuel kontakt, planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for

vold imødegås. Et flertal af nævnets medlemmer vurderede, at det er uklart, om det kan forekomme, at

ansatte er alene med udadreagerende og psykotisk beboer, som bor på bostedet, uden direkte auditiv eller

visuel kontakt til kollegaer, på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.

Flertallet lagde vægt på, at virksomheden i klagen oplyste, at bostedet har efterlevet kravene til auditiv og

visuel kontakt i forbindelse med borgere med uforudsigelig adfærd, og at der altid var to ansatte i tæt kontakt

med beboeren eller som vidste, hvor han befandt sig. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at det ikke

fremgår af sagen, om de ansatte faktisk arbejder alene uden auditiv eller visuel kontakt til kollegaer og har en

nødtelefon på sig, når de færdes på udearealerne, fællesarealerne eller i de andre huse.

Flertallet lagde desuden vægt på, at det ikke fremgår af sagen, om den ansatte, som dagen før

Arbejdstilsynets tilsynsbesøg var alene i køkkenet i hovedbygningen, da beboeren dukkede uventet op for at

bede om kaffe, faktisk havde auditiv eller visuel kontakt til kollegaer og havde en nødtelefon på sig. Flertallet

lagde ydermere vægt på, at sagen mangler oplysninger om, hvilke tiltag der iværksættes, når beboeren har

scoret henholdsvis gul eller rød på BVC-skema og sikkerhedsvurderingsskema.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Et mindretal på fem af nævnets medlemmer vurderede, at sagen var tilstrækkelig oplyst til, at der kunne

træffes en afgørelse.

(j.nr. 2016-6024-37866) Arbejdstilsynets j. nr. 20160071123.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning. Da det i forbindelse med

klagesagens behandling blev oplyst, at den pågældende beboer ikke længere boede på bostedet, fandt

Arbejdstilsynet ikke anledning til at foretage sig yderligere. Der er planlagt risikobaseret tilsyn på

virksomheden medio 2017.

18. Hjemvisning af påbud om at et bosted skulle forebygge risikoen for vold samt sikre oplæring

og instruktion af ansatte ved arbejdet med en udadreagerende beboer

Arbejdstilsynet besøgte et botilbud, da der var sket en arbejdsulykke, hvor en vikaransat blev angrebet af en

beboer med en kniv. Om aftenen var to vikarer mødt ind. De skulle begge være fast vagt for en beboer.

Arbejdstilsynet fik oplyst, at begge vikarer er uddannet fængselsbetjente. Det var deres første vagt på

botilbuddet, da ulykken skete. Beboeren har boet på botilbuddet i mange år. Han har diagnosen paranoid

Skizofren. Beboeren har ikke misbrug af nogen art og har ikke haft medicinsvigt op til hændelsen. Beboeren

har aldrig udvist personfarlig adfærd i botilbuddet. Han fremstår ikke udadreagerende eller truende i sin

adfærd.

Der havde været ildspåsættelse på botilbuddet, hvor der blev sat ild til indholdet i en spand. Der opstod store

flammer og meget røg. Beboer var ikke anklaget for dette, men var under mistanke, da han for flere år siden

lavede en mindre ildspåsættelse.

Grundet mistanken om, at beboeren havde været skyld i weekendens ildspåsættelse, blev der iværksat faste

vagter. Lederen havde samme dag orienteret de ansatte om iværksættelsen af den faste vagt, og at der enten

skal være visuel eller auditiv kontakt, når de ansatte er sammen med beboeren.

Vikarerne var instrueret i, at de ikke skulle udføre pædagogisk arbejde, men blot observere, hvor beboeren

befandt sig for at imødegå evt. risiko for ildspåsættelse. De var endvidere instrueret i at kontakte det faste

personale, hvis beboeren adfærd gav mistanke om, at ”han var i gang med et eller andet”. Vikarerne var ikke

oplyst om, at beboeren kunne være udadreagerende, da han ikke havde en historik herom og bekymringen gik

på, om han kunne finde på at igangsætte en ildspåsættelse.

Alle ansatte og vikarer bærer alarm og er instrueret i brugen af denne. Ved et enkelt tryk på alarmen kan man

ringe direkte til 112. Vikarerne fik ved introduktion rundvisning på botilbuddet, og blev instrueret i den

konkrete opgave i forhold til beboeren, samt om hans diagnose, tilstand og adfærd.

Arbejdstilsynet afgav påbud om, at botilbuddet skulle forebygge risikoen for vold i arbejdet med beboeren,

og at de ansatte får en oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risikoen forebygges.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets påbud om, at virksomheden skulle forebygge risikoen

for vold i arbejdet med den udadreagerende beboer, samt hjemviste påbud om at sikre, at de ansatte får

oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risikoen for at ansatte udsættes for vold forebygges.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt det uklart, i hvilket omfang beboeren var blevet risikovurderet tilstrækkeligt.

Nævnet lagde herved vægt på, at de samlede ændringer og forværringer i beboerens adfærd og psykiske

tilstand havde ført til, at ledelsen besluttede, at to vikarer, som var uddannede fængselsbetjente, fik til opgave

at være faste vagter til overvågning af beboeren.

Arbejdsmiljøklagenævnet fandt det desuden uklart om de ansatte vikarer, som var uddannede

fængselsbetjente, faktisk havde fået en tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risikoen

for vold var forebygget. Nævnet lagde herved vægt på, at de to vikarer, som fik til opgave at være faste

vagter til overvågning af beboeren, var instrueret i at skulle observere, hvor beboeren befandt sig med

henblik på at opdage en eventuel ildspåsættelse. Nævnet lagde desuden vægt på, at botilbudsleder,

afdelingsleder og vicecenterchef til Arbejdstilsynet efter ulykken oplyste, at de to vikarer, som fik til opgave

at være faste vagter til overvågning af beboeren, var instrueret i at skulle observere, hvor beboeren var, og at

vikarerne var instrueret i at kontakte det faste personale, såfremt beboerens adfærd gav mistanke om, at "han

var i gang med et eller andet."

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at vikarerne, som var faste vagter på beboeren, i

deres introduktion fik en rundvisning på botilbuddet, og i forhold til den konkrete opgave i forhold til

beboeren, blev de informeret om beboerens diagnose, tilstand og adfærd. Arbejdstilsynet fik desuden oplyst,

at alle ansatte, både fastansatte og vikarer, bærer alarm og er instrueret i brugen af denne. Ved et enkelt tryk

på alarmen kan man ringe direkte til 112. Nævnet lagde endelig vægt på, at vikarerne fik udleveret alarm og

blev instrueret i brugen af denne. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser er truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6024-39501 og 2016-6020-64589) Arbejdstilsynets j. nr. 20160071114/3.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning. Arbejdstilsynet har ikke fundet

anledning til at foretage sig yderligere. Det er i øvrigt meddelt, at den pågældende beboer ikke længere er på

bostedet.

19. Ophævelse af afgørelse om at tilbagekalde en rådgivningsvirksomheds autorisation

Arbejdstilsynet meddelte en virksomhed autorisation som rådgivningsvirksomhed på de psykosociale

områder. Autorisationen havde gyldighed indtil april 2017. Efter reglerne om autorisation af

rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet kontrolleres de autoriserede rådgivningsvirksomheder

mindst én gang i løbet af autorisationsperioden.

Arbejdstilsynet gennemførte kontrol af rådgivningsvirksomheden og traf på den baggrund afgørelse den 16.

september 2015, hvor Arbejdstilsynet indskærpede, at der var konstateret mangler i rådgivningsydelsen. Af

afgørelsen fremgik, at der blev udtaget to sager til kontrol. I begge kontrolsager manglede dokumentation for

indgåelse af aftale med virksomheden. Herudover påtalte Arbejdstilsynet, at undersøgelsen af det psykiske

arbejdsmiljø og redegørelsen til virksomheden i en af sagerne ikke levede op til Arbejdstilsynets krav.

Arbejdstilsynet konstaterede, at der var alvorlige mangler i kvaliteten af rådgivningsydelsen, men fandt dog

ikke, at der var grundlag for at tilbagekalde autorisation i den konkrete sag. Under henvisning til de

konstaterede mangler i rådgivningsydelsen, som Arbejdstilsynet havde noteret sig ved kontrollen,

indskærpede Arbejdstilsynet, at tilsynet havde fokus på, om der forelå den fornødne dokumentation for

indgåelse af aftaler ved en fremtidig kontrol af rådgivningsvirksomheden.

Der blev på møde den 1. december 2015 aftalt, at rådgivningsvirksomheden blev udtaget til ekstra kontrol i

starten af 2016, og at Arbejdstilsynet ville udvælge nogle af de gennemførte opgaver til kontrol. Denne

kontrol blev påbegyndt den 15. februar 2016.

På baggrund af virksomhedens tilbagemelding om afsluttede rådgivningsopgaver udtog Arbejdstilsynet fire

opgivne opgaver til kontrol. På baggrund af den sidste kontrol traf Arbejdstilsynet afgørelse om, at

tilbagekalde virksomhedens autorisation til at rådgive virksomheder om arbejdsmiljø til brug for at

efterkomme rådgivningspåbud.

Arbejdsmiljøklagenævnet ophævede Arbejdstilsynets afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation givet til

rådgivningsvirksomheden til at rådgive virksomheder om arbejdsmiljø til brug for at efterkomme

rådgivningspåbud.

Arbejdsmiljøklagenævnet noterede sig, at Arbejdstilsynet har udtalt kritik af den rådgivningsydelse, som

rådgivningsvirksomheden har leveret i tre konkrete sager, og at Arbejdstilsynet finder, at der var tale om

alvorlige mangler i kvaliteten af rådgivningsydelsen. Nævnet fandt imidlertid, at Arbejdstilsynets afgørelse

lider af væsentlige mangler. Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynet ved afgørelse af 16. september

2015 meddelte, at Arbejdstilsynet havde udtaget to sager til kontrol med virksomhedens autorisation som

rådgivningsvirksomhed. Arbejdstilsynet fandt, at der var alvorlige mangler i kvaliteten af

rådgivningsydelsen, men fandt dog ikke, at der var grundlag for at tilbagekalde autorisationen.

Under henvisning til de fundne mangler indskærpede Arbejdstilsynet, at tilsynet havde fokus på, om der

foreligger den fornødne dokumentation for indgåelse af aftaler ved fremtidig kontrol af

rådgivningsvirksomheden, og om rådgivningen understøtter arbejdsgiverens efterkommelse af påbud.

Arbejdstilsynet vejledte i denne forbindelse ikke om, hvad rådgivningsvirksomheden skulle gøre fremadrettet

som følge af kritikken, herunder om manglerne skulle rettes op i allerede indgåede aftaler.

Ved den efterfølgende kontrol, der blev påbegyndt den 15. februar 2016, som resulterede i tilbagekaldelsen af

autorisation som autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet, anmodede Arbejdstilsynet om

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

oplysninger om rådgivningsopgaver, der var gennemført på bagrund af rådgivningspåbud, som var påbegyndt

og afsluttet i perioden fra 1. februar 2015 og frem til den 15. februar 2016.

Alle disse tre sager er startet forud for Arbejdstilsynets afgørelse af 16. september 2015, herunder i hvert fald

de 2 førstnævnte primo 2015.

Nævnet fandt desuden, at det er uklart i hvilken grad, der er tale om mangler omfattet af reglen om

tilbagekaldelse af en autorisation, hvis der konstateres alvorlige mangler, eller reglen om tilbagekaldelse af

en autorisation, hvis rådgivningsvirksomheden ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen.

Nævnets afgørelse blev truffet af et enigt nævn.

(J.nr. 2016-6010-49219) Arbejdstilsynets j. nr. 20166100251.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet tager afgørelsen til efterretning. Sagen vil i øvrigt indgå i Arbejdstilsynets overvejelser ved

evt. justeringer af reglerne.

20. Hjemvisning af afslag på dispensation fra reglen om ikke at drikke i et arbejdsrum, hvor der

arbejdes med stoffer og materialer, som af sundhedshensyn er vigtigt at få fjernet fra huden

Arbejdstilsynet modtog en dispensationsansøgning fra en virksomhed om fravigelse fra reglerne om faste

arbejdssteders indretning om, at der ikke må indtages mad og drikke i arbejdsrum, hvor der arbejdes med

processer, hvor ansatte kan komme i berøring med stoffer og materialer, som det af sundhedshensyn er

vigtigt at få fjernet fra huden.

Virksomheden oplyste, at der svejses og slibes i forbindelse med svejsninger i det rum, hvor virksomheden

ønsker, at de ansatte kan drikke vand. Virksomheden oplyste desuden, at vandet vil være i lukkede beholdere,

og at beholderne vil blive opbevaret i de ansattes personlige skabe. Endelig blev det oplyst, at de ansatte er

udsat for mange processer, der er varme og på anden vis kan virke dehydrerende.

Arbejdstilsynet forstod virksomhedens ansøgning således, at der ønskes en generel undtagelse fra kravet om,

at der ikke må indtages mad eller drikkevarer i samme arbejdsrum, hvor der udføres svejsearbejder eller

slibning i forbindelse med svejsning.

Arbejdstilsynet traf afgørelse om, at der ikke kan gives dispensation fra reglerne om, at der ikke må indtages

mad og drikke i arbejdsrum, hvor der arbejdes med processer, hvor ansatte kan komme i berøring med stoffer

og materialer, som det af sundhedshensyn er vigtigt at få fjernet fra huden.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse, hvorefter der ikke kan gives dispensation fra

reglerne om, at der ikke må indtages mad og drikke i arbejdsrum, hvor der arbejdes med processer, hvor

ansatte kan komme i berøring med stoffer og materialer, som det af sundhedshensyn er vigtigt at få fjernet fra

huden.

Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke i tilstrækkelig grad konkret har begrundet,

hvorfor den af virksomheden foreslåede måde at drikke vand i det rum, hvor der svejses og slibes, ikke er

sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnets afgørelser blev truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6030-48738) Arbejdstilsynets j. nr. 20160086624.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har genoptaget behandlingen af ansøgningen om dispensation til, at der kan drikkes vand i

det rum på virksomheden, hvor der arbejdes med stoffer og materialer, som af sundhedshensyn er vigtigt at

få fjernet fra huden. Arbejdstilsynet er i øjeblikket ved at indhente yderligere oplysninger fra virksomheden

til brug for dispensationsansøgningen.

21. Hjemvisning af afslag på anmodning om dispensation for hviletid og fridøgn for en ansat

hjælper til syg ægtefælle

Arbejdstilsynet traf afgørelse om, at der ikke gives dispensation for den ansatte medhjælper, da den ansattes

opgaver ikke kan betegnes som opgaver inden for arbejdsgiverens private husholdning. Baggrunden for

Arbejdstilsynets afgørelse var følgende:

Kommunen har bedt en borger om at finde en anden ansat i en periode, så en ansat kvinde kan have fridøgn.

Borgeren fandt, at dette hverken er muligt eller hensigtsmæssigt, da det ikke er muligt at finde en person til

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren

opgaven og hvis det var muligt ville den syge være utryg ved fremmede mennesker. Borgeren oplyste, at den

syge var erklæret terminal. Borgeren ønskede en dispensation fra reglerne om hviletid og fridøgn, som det nu

passede dem alle, og de samtidig kunne nyde og leve livet på trods af hans hustrus alvorlige situation.

Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse om afslag på dispensation for hvileperiode og

fridøgn for den ansatte hjælper, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke af egen drift har indhentet oplysninger om, hvorvidt der er tale

om en helt særlig situation, herunder bl.a. om, hvor lang tid en fravigelse af reglerne forventes at kunne vare.

Nævnet lagde i denne forbindelse vægt på, at det af sagen fremgik, at pågældende syge er terminalpatient.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at Arbejdstilsynet

som regeludstedende myndighed efter omstændighederne vil kunne dispensere fra bekendtgørelsen.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 2016-6060-43871) Arbejdstilsynets j. nr. 20165200166.

Arbejdstilsynets bemærkninger

Arbejdstilsynet har genoptaget behandlingen af dispensationsansøgningen. Arbejdstilsynet har bedt ansøger

om at fremsende aktuelle oplysninger til brug for behandlingen af sagen. På baggrund heraf har

Arbejdstilsynet givet dispensation fra hviletidsreglerne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 370: Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager, fra beskæftigelsesministeren