NOTAT
18-09-2017
Notat om
ILO’s
Arbejdskonferencen 2017
J.nr. 2016 - 8401
CAIJ
Torben Arnholt Lorentzen
Dette notat gengiver kort resultatet af temadrøftelserne på Den 106. Internationale
Arbejdskonference i ILO, afholdt i Geneve fra den 5. til 16. juni 2017.
Mere detaljerede oplysninger (referater mv.) findes på ILO’s hjemmeside for kon-
ferencen:
http://www.ilo.org/ilc/ILCSessions/106/lang--en/index.htm
Arbejdsmigration
Der blev opnået enighed om en fælles resolution med 10 anbefalinger, der indehol-
der indsatsområder for retfærdig migration, som ILO skal fremme i samarbejde
med medlemslandene. Konklusionerne kan bidrage til international koordination,
til bedre integration og til løsning af nogle af de mange udfordringer, arbejdsmi-
granter møder i deres arbejdsliv.
EU understregede under forhandlingerne, at medmindre andet direkte fremgår,
retter konklusionerne sig alene mod lovlige immigranter. ILO vil anvende konklu-
sionerne til brug for FN-drøftelserne af en global aftale for sikker, ordnet og regu-
lær migration samt til opfølgning herpå i FN’s 2030 verdensmål for bæredygtig
udvikling.
Grundlæggende principper og rettigheder i arbejdet
Hvert år har Arbejdskonferencen en drøftelse af et af de fire delmål, som til sam-
men indgår i målet om at sikre anstændigt arbejde til alle. Drøftelsen i år angik
delmålet om at respektere, fremme og virkeliggøre grundlæggende principper og
rettigheder i forbindelse med arbejde.
De vedtagne konklusioner fremhæver landenes ansvar for at sikre gennemførelse
og håndhævelse, tillige med ILO’s rolle, herunder i lyset af, at målet om anstændigt
arbejdet indgår i FN’s 2030 verdensmål.
ILO’s styrelsesråd vil anvende konklusionerne til en handlingsplan,
hvori der på
bl.a. EU’s foranledning indgår overvejelser om at udvide de basale principper til at
omfatte retten til et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Endvidere indgår det på EU’s
foranledning at se på at udvide ILO’s diskriminationskriterier
til også at omfatte
alder, handicap og seksuel orientering.
Beskæftigelse og anstændigt arbejde i overgangen til fred og stabilitet
Der blev vedtaget en revideret ILO-henstilling for at styrke beskæftigelse og an-
stændigt arbejde i forbindelse med krigs- og postkrigskonflikter samt naturkatastro-
fer. Centralt i henstillingen er, med respekt for basale menneskerettigheder, at ska-
be arbejde for flygtninge og at inkludere migranter med lovligt ophold.