296 kr tilbage af en ekstra indtægt på 1000 kr.
Er det rimeligt?
Nej! Det vil se fleste nok ikke synes, at det er, men det er, hvad man som folkepensionist har
tilbage, når ens hustru og en selv tilsammen får en indtægt udover folkepensionen på 1000 kr mere
end de 137,300 kr., som er den øverste grænse for at modtage fuldt pensionstillæg.
Først skal man nemlig svare indkomstskat af de 1000 kr. I min kommune 38,6% =386 kr
Dernæst reduceres ens pensionstillæg med 16%=160kr
Og ens hustrus pensionstillæg også med 16%=160 kr.
Netto udbyttet af de ekstra 1000 kr. bliver da for os 294 kr.
Det forekommer ikke rimeligt.
Jeg er selvfølgelig godt klar over at urimeligheden ophører, hvis den samlede indtægt udover
folkepensionen kommer over de 372.600 kr., idet pensionisttillægget så er helt bortfaldet.
Det kan måske også forekomme lidt urimeligt af mig, at jeg er skuffet over, at jeg ikke får disse
penge fra det offentlige; men jeg har jo også i mange år før folkepensionsalderen været med til at
betale for at den tids pensionister kunne få dette tillæg, så hvorfor skal jeg nu gå glip af dette, bare
fordi jeg ikke straks efter pensionsalderens begyndelse har bortødslet min udbetalte kapitalpension.
For mit vedkommende skyldes indtægten en gevinst på aktier i et lagerbeskattet
investeringsselskab.
Når min pension beregnes medtages denne indtægt i rubrikken
”Renteindtægter mv.”
Hvorfor ikke i rubrikken ”Aktieindtægt” hvad det jo faktisk er, så kunne jeg i det mindste få gavn af
10.000 kr´s fradraget. Og min hustrus tilsvarende uudnyttede fradrag burde så kunne overflyttes til
mig.
Jeg håber, at skatteudvalgets medlemmer vil arbejde for at få denne urimelighed fjernet eller idet
mindste reduceret.
Med venlig hilsen .
Arne Schmidt.
PS. Jeg er lidt i tvivl om reglerne indenfor pensionsområdet også sorterer under skatteudvalget.
Hvis ikke, så videresend det venligst til rette instans.