BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 351: Orientering om resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 351
Offentligt

Inspiration til jobcenterchefer og teamledere

Progression

i praksis

Inspiration til det daglige arbejde med ikke

arbejdsmarkedsparate borgeres progression

mod job eller uddannelse

Juni 2017

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 351: Orientering om resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet, fra beskæftigelsesministeren

PROG RESS IONS

FAKT ORER

Spørg ind til de faktorer der viser,

om borgeren er på rette vej

Troen på egne evner og oplevelsen af eget helbred

er to eksempler på faktorer, der har direkte sam-

menhæng med ikke arbejdsmarkedsparate borgeres

progression mod job eller uddannelse. De er såkald-

te progressionsfaktorer og derfor gode pejlemærker

for, om borgeren bevæger sig i retning af arbejds-

markedet.

Progressionsfaktorer kan anvendes til at rammesæt-

te samtalen og sikre jobfokus. Ved at tale konkret i

dialogen med borgeren styrkes borgerens input til

samtalen. Det giver et bedre grundlag for at tilret-

telægge den virksomhedsrettede indsats, som vi har

evidens for virker.

I denne pjece har vi samlet de seks vigtigste fakto-

rer og en række forslag til konkrete spørgsmål*,

som medarbejdere i jobcentret kan bruge som

inspiration til at måle og synliggøre ikke arbejds-

markedsparate borgeres progression mod job og

uddannelse.

Spørgsmålene kan udvælges og kombineres, så de

passer til en konkret borger eller målgruppe, og

generelt vil et større fokus på brug af progressions-

faktorer i det daglige arbejde med ikke arbejds-

markedsparate borgere bidrage til at:

• styrke kvaliteten i sagsbehandlingen

• sikre en ensartet sagsbehandling fra sags-

behandler til sagsbehandler – og evt. lette

sagsoverdragelse

• understøtte empowerment

• understøtte en systematisk tilgang i samtaler

• understøtte tilrettelæggelsen af og opfølgningen

på virksomhedsrettede indsatser.

Hvad er progressionsfaktorer?

Progressionsfaktorer er deineret ved, at de:

1. har en veldokumenteret statistisk sammenhæng

med sandsynligheden for, at borgeren kommer i

job eller uddannelse, og

2. kan påvirkes af indsats og udvikle sig over tid.

Når en borger bevæger sig i positiv retning, målt på

en progressionsfaktor, er der statistisk højere

sandsynlighed for, at borgeren er på rette vej mod

arbejde eller uddannelse.

Øget bevidsthed om og samarbejde omkring

progressionsfaktorer kan hjælpe borgeren og den

professionelle med at sikre udvikling af arbejds-

markedsparathed hos borgeren.

Af de seks faktorer, der er fremhævet i pjecen,

er fem relateret til borgerens vurdering af sig selv,

mens én er relateret til sagsbehandlerens vurdering

af borgeren:

A. Tro på egne evner

B. Helbredsmestring

C. Arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning)

D. Samarbejde på arbejdspladsen eller

uddannelsen

E. Netværk

F. Sagsbehandlervurdering af borgeres

job-/uddannelsesparathed

* Spørgsmålene er blandt andet hentet fra det store danske forskningsprojekt, BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 351: Orientering om resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet, fra beskæftigelsesministeren

PROG RESS IONS

FAKT ORER

A. Tro på egne evner

Faktoren ’tro på egne evner’ er en stærk progressionsfaktor

og handler om troen på egne evner til at inde et job eller

en uddannelse. Begrebet måles på lere måder, både i for-

hold til den enkeltes tro på egne evner generelt - og mere

speciikt i forhold til arbejdsmarkedet. Fx i forhold til den

enkeltes selvvurderede kompetencer inden for jobsøgning

og i jobsammenhæng.

Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressions-

faktoren ’tro på egne evner’ i forhold til job og uddannelse:

Tror du, at du kan klare et fuldtids- eller deltidsjob (ikke leksjob)? (sæt x)

Jeg er helt sikker på, at jeg kan klare at have et arbejde

Jeg er nogenlunde sikker på, at jeg kan klare et arbejde

Jeg er usikker på, om jeg kan klare at arbejde

Jeg tvivler meget på, at jeg kan klare et arbejde

Jeg tror slet ikke, at jeg kan klare et arbejde

Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP)

Tror du, at dine kompetencer kan bruges på en arbejdsplads? (sæt x)

Jeg er sikker på, at jeg har masser at tilbyde en arbejdsplads

Jeg er for det meste sikker på, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads

Det svinger meget. Jeg er indimellem usikker på, om jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads

Jeg tvivler meget på, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads

Jeg tror ikke, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads

Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP)

Hvordan er dine muligheder for job/uddannelse? (sæt x)

Gode/ok

Jeg gør en aktiv indsats

Jeg vil gerne gøre en aktiv indsats

Jeg synes ikke, at de er så gode

Ikke gode

Kilde: Københavns kommunes udviklingsmål – aktivitetsparate over 30 år

Er du klar til uddannelse? (sæt x)

Jeg er optaget og klar til at starte uddannelse

Jeg har søgt ind på uddannelse/jeg søger ind så snart som muligt

Jeg vil gerne starte på uddannelse

Jeg er usikker på, om jeg er klar til uddannelse

Jeg er ikke klar til uddannelse

Kilde: Københavns kommunes udviklingsmål – uddannelsesparate

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 351: Orientering om resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet, fra beskæftigelsesministeren

PROG RESS IONS

FAKT ORER

B. Helbredsmestring

Det kan variere meget fra borger til borger, om en fysisk

eller psykisk lidelse opleves som en barriere i forhold til

arbejde. Derfor kan fokus på faktoren helbredsmestring

give central information om borgerens muligheder på

arbejdsmarkedet, uanset borgerens diagnose.

Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressions-

faktoren ’helbredsmestring’:

Hvordan vil du alt i alt vurdere dit (fysiske og psykiske) helbred

i forhold til at kunne varetage et fuldtids- eller deltidsarbejde (ikke leksjob)? (sæt x)

Mit helbred er ikke i vejen for, at jeg kan arbejde

Mit helbred er ikke i vejen for, at jeg kan arbejde, men det kan sætte enkelte begrænsninger

Det svinger. Indimellem gør mit helbred det svært at arbejde. Jeg vil måske kunne varetage

et job på deltid/halv tid med den rette form for hjælp og støtte

Mit helbred sætter store begrænsninger for, at jeg kan arbejde. Jeg vil måske kunne varetage

et job på få timer

Mit helbred forhindrer, at jeg kan arbejde

Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP)

Har du overskud i hverdagen til at fokusere på at få et arbejde/følge et aktiverings-

eller uddannelsesforløb eller få et leksjob? (sæt x)

Jeg kan sagtens overskue at fokusere på det

Jeg kan for det meste overskue at fokusere på det

Det svinger. Nogle gange kan jeg overskue det. Andre gange ikke

Jeg kan for det meste ikke overskue at fokusere på det

Jeg kan næsten aldrig overskue at fokusere på det

Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP)

Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed? (sæt x)

Virkelig god

God

Nogenlunde

Dårlig

Meget dårlig

Kilde: KRAM-undersøgelsen ved Statens Institut for Folkesundhed

Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? (sæt x)

Fremragende

Vældig godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

Kilde: NFAs landsdækkende undersøgelse ’Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2015’

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 351: Orientering om resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet, fra beskæftigelsesministeren

PROG RESS IONS

FAKT ORER

C. Arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning)

Det er vigtigt for borgerens progression mod job eller ud-

dannelse, at borgeren oplever en klar mening og retning i

indsatsen. Progressionsfaktoren ’arbejdsmarkedsidentitet

(mening og retning)’ handler både om, hvorvidt borgeren

er afklaret om egne mål og ønsker, og hvorvidt borgeren

oplever at have en meningsfuld plan i forhold til at komme

i gang med job eller uddannelse.

Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressions-

faktoren ’arbejdsmarkedsidentitet’:

Har du en ide om hvilket arbejde, du gerne vil have? (sæt x)

Jeg ved lige, hvilket job jeg gerne vil have

Jeg har en ide om, hvilke typer af job jeg gerne vil have

Det svinger. Nogle gange har jeg en klar ide, andre gange ikke

Jeg har nogle få men uklare idéer om, hvilke typer af job jeg gerne vil have

Jeg aner ikke, hvilke typer af job jeg gerne vil have

Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP)

Ved du, hvad du skal gøre for at forbedre dine muligheder for at få et job? (sæt x)

Jeg ved helt klart, hvad jeg skal gøre for at nærme mig et job

Jeg ved en del om, hvad jeg skal gøre for at nærme mig et job

Jeg ved nogenlunde, hvordan jeg kan nærme mig et job, men er også noget i tvivl

Jeg ved kun lidt om, hvordan jeg kan nærme mig et job

Jeg ved ikke, hvordan jeg kan nærme mig et job

Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP)

Hvor tit oplever du, at du er på vej i den rigtige retning? (sæt x)

Hver dag

Flere gange om ugen

Flere gange om måneden

Mindst hvert halve år

Sjældnere eller aldrig

Kilde: Brobygning til uddannelse

Synes du, at der er et klart slutmål med ressourceforløbet? (sæt x)

I høj grad

I nogen grad

Hverken/eller

I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i ressourceforløb

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 351: Orientering om resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet, fra beskæftigelsesministeren

PROG RESS IONS

FAKT ORER

D. Samarbejde på arbejdspladsen eller uddannelsen

Faktoren ’samarbejde på arbejdspladsen eller uddannel-

sen’ handler om borgerens evne til at skabe og indgå i re-

lationer, herunder evnen til at samarbejde med eksempel-

vis kollegaer eller studiekammerater. Faktoren adskiller sig

dermed fra faktoren ’netværk’, der handler om at opleve

støtte og opbakning fra eksempelvis venner og familie.

Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressions-

faktoren ’samarbejde på arbejdspladsen eller uddannel-

sen’:

Hvor god er du til at samarbejde med andre? (sæt x)

Jeg har rigtig nemt ved at samarbejde med andre

Jeg har for det meste nemt ved at samarbejde med andre

Det svinger. Nogle gange er jeg god til det, andre gange ikke

Jeg har tit svært ved at samarbejde med andre

Jeg har rigtig svært ved at samarbejde med andre

Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP)

Hvordan har du det med at tage kontakt til nogen, du ikke kender

(her menes til virksomheder, myndighedspersoner, uddannelsessteder)? (sæt x)

Jeg har meget let ved tage kontakt til nogen, jeg ikke kender

Jeg har for det meste let ved at tage kontakt til nogen, jeg ikke kender

Det svinger. Nogle gange har jeg let ved det, andre gange svært

Jeg har for det meste svært ved at tage kontakt til nogen, jeg ikke kender

Jeg har meget svært ved at tage kontakt til nogen, jeg ikke kender

Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP)

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 351: Orientering om resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet, fra beskæftigelsesministeren

PROG RESS IONS

FAKT ORER

E. Netværk

Faktoren netværk afspejler borgerens oplevelse af at have

støtte fra sit netværk, eksempelvis fra familie og venner. Det

handler blandt andet om at føle sig som en del af et fælles-

skab med ligesindede.

Netværk kan også dække over borgerens relation til fagpro-

fessionelle. Kvalitative studier peger på, at det er væsentligt

for borgerens progression at have en god og tillidsfuld rela-

tion til fx sin sagsbehandler eller mentor.

En god og tillidsfuld relation indebærer, at borgeren føler sig

lyttet til og oplever, at der bliver reageret på den information,

som han eller hun giver. Relationens betydning for borgerens jobchance kan bl.a. hænge sammen med, at

tillid styrker informationslowet fra borgeren til den fagprofessionelle, hvilket giver et bedre grundlag for at

vælge den rette indsats.

Følgende spørgsmål kan anvendes til at måle progressionsfaktoren ’netværk’:

Har du støtte fra familie og venner, når du har brug for hjælp? (sæt x)

Min familie/venner støtter mig meget

Min familie/venner støtter mig for det meste

Det svinger. Nogle gange støtter familie/venner, andre gange ikke

Min familie/venner støtter mig ikke særlig tit, når jeg har behov for det

Min familie/venner støtter mig næsten aldrig, når jeg har behov for det

Kilde: BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP)

Har du adgang til en person (mentor, sagsbehandler osv.), som lytter til dig og hjælper dig,

når du har behov for det? (sæt x)

Jeg har adgang til en person, som altid lytter til mig og hjælper mig, når jeg har behov for det

Jeg har i nogen grad adgang til en person, som lytter til mig/hjælper mig, når jeg har behov for det

Det svinger. Nogle gange oplever jeg at have adgang til en person, der lytter til mig og hjælper mig.

Andre gange ikke

Jeg oplever sjældent have adgang til en person, der lytter til mig og hjælper mig

Jeg har ikke adgang til en person, der lytter til mig og hjælper mig

Formuleret med inspiration fra den kvalitative analyse i empowermentevalueringen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 351: Orientering om resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet, fra beskæftigelsesministeren

PROG RESS IONS

FAKT ORER

F. Sagsbehandlerens vurdering af

borgerens job-/uddannelsesparathed

Borgerens egen vurdering af job-/uddannelses-

parathed inden for en række dimensioner er som

tidligere beskrevet en selvstændig progressionsfak-

tor, men sagsbehandlerens vurdering af borgerens

job-/uddannelsesparathed tilfører yderligere viden

og er også en relevant markør for, om en borger

kommer i job eller uddannelse.

Ud over den faglige vurdering af en konkret

borgers job-/uddannelseschancer, så har forvent-

ningerne fra sagsbehandleren også betydning for,

om borgeren kommer i job eller uddannelse.

Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlere og andre

professionelle møder borgeren med et positivt

fokus på borgerens ressourcer.

Progressionsfaktorer i det daglige arbejde

De fem faktorer A-E, der er relateret til borgerens

egen vurdering, kan med fordel udgøre centrale fo-

kuspunkter i de løbende samtaler og i tilrettelæggel-

sen og udførslen af de evidensbaserede indsatser.

I tilrettelæggelsen af indsatsen for udsatte grupper

bør der desuden være fokus på sagsbehandleres,

mentorers og virksomhedskonsulenters tro på bor-

gerens jobmuligheder. Dette kan fx ske gennem:

• uddannelsesforløb med fokus på afdækning

af borgerens ressourcer i forhold til job

• supervisionsforløb

• løbende fokus på at drøfte progression og forløb,

hvor borgere lykkes

• feedback til sagsbehandlere om borgere,

der lykkes

• opbygning af praksisnær viden om jobfunktioner

og jobmuligheder for målgruppen på arbejds-

markedet.

Der bør endvidere være opmærksomhed omkring

sagsbehandlerskift, da skift af sagsbehandler kan

påvirke borgerens jobchance i negativ retning.

Det er vigtigt, at borgeren oplever at have en god

og tillidsfuld relation til en fast kontaktperson, fx

sagsbehandler eller mentor.

Samtaler

Progressionsfaktorerne A-E bør være i fokus i bor-

geres samtaler med sagsbehandler og mentor og

eventuelt også andre myndighedspersoner.

Til samtalen kan følges op på en eller lere progres-

sionsfaktorer, hvor sagsbehandleren eksempelvis

kan vælge et udpluk af de angivne spørgsmål, som

er mest meningsfulde i arbejdet med den pågæl-

dende borger. Spørgsmålene kan danne grundlag

for samtalen, og der kan spørges til, hvad der skal

til, for at borgeren kan udvikle sig inden for de en-

kelte faktorer.

Den virksomhedsrettede indsats

Når et forløb på en virksomhed bliver tilrettelagt, er

det vigtigt at sætte klart fokus på de fem progressi-

onsfaktorer A-E, så indsatsen målrettet sætter fokus

på at udvikle de fem faktorer i positiv retning. Det

bør være et speciikt fokus, at borgeren opnår pro-

gression på de faktorer, hvor borgeren selv oplever

modgang og dermed scorer sig selv lavt. Virksom-

hedsforløbet bør tilpasses og målrettes således, at

borgeren kan opleve fremgang og udvikling på net-

op disse områder.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 351: Orientering om resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet, fra beskæftigelsesministeren

PROG RESS IONS

FAKT ORER

Eksempel:

Praktik i virksomhed på vej mod ordinære timer

Det er centralt at inkludere de fem progressionsfaktorer A-E både i

tilrettelæggelsen inden praktikken og undervejs i forløbet. Her er det vigtigt:

At sætte klare mål i opgavevaretagelsen, der kan sikre, at borgeren oplever at kunne lykkes

med opgaverne.

Det er vigtigt, at borgeren kan se, hvad der arbejdes henimod, og at planen

baseres på borgerens egne mål. Særligt er det vigtigt at sætte mål for de opgaver, der kan sik-

re, at borgeren opnår ordinære arbejdstimer. Ordinære timer er et centralt pejlemærke i forhold

til at løfte progressionsfaktoren ’arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning)’.

At borgeren lykkes med opgaverne, potentielt som følge af at have en klar plan, der kan øge

’troen på egne evner’.

Det er vigtigt, at borgeren tildeles stadig mere ansvar i arbejdet, for at

borgeren skal øge troen på at kunne varetage en opgave.

At sikre, at der tages hensyn til helbred i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne, så borgeren

løbende får gode oplevelser af at kunne mestre mere, uden at helbredet udfordres.

Flere stu-

dier peger på, at øget tro på egne evner er tæt forbundet med selvvurderet helbred. Det selv-

vurderede helbred bliver selv-erfaret, når borgeren oplever at kunne varetage konkrete opgaver.

Hvis praktikken kan øge troen på egne evner, vil det selvvurderede helbred også forbedres.

At sikre, at opgaverne tilrettelægges og systematisk understøtter netværket til kollegaer.

Sørg altid for, at borgeren har en kontaktperson på virksomheden og løbende konsoliderer sit

netværk til kollegaer, kunder mv. En succesfuld virksomhedspraktik understøttes af mentor, som

opdyrker mod hos borgeren til at påbegynde praktikken og afprøve nye arbejdsopgaver under-

vejs i praktikken.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 351: Orientering om resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet, fra beskæftigelsesministeren

PROG RESS IONS

FAKT ORER

Litteratur

Viden om progressionsfaktorer stammer primært fra seks kilder, hvorunder den ene kilde

opsummerer den samlede internationale litteratur om progression.

CeFU og Metrica 2016, ’Evaluering af Brobygning til Uddannelse’

I videnspiloten ’Brobygning til uddannelse’ er der foretaget målinger på potentielle progressions-

faktorer mhp. at belyse hvilke faktorer der har betydning for ikke arbejdsmarkedsparate unges

afgang til uddannelse og job. Målgruppen for forsøget er uddannelsesparate unge, der enten har

faglige eller sociale problemer. Resultaterne gælder således for en mellemtung gruppe af unge, men

det er muligt, at konklusionerne også vil være relevante for en del af de aktivitetsparate unge.

Væksthuset, Rosholm m.l. 2017, ’BIP indikatorer og jobsandsynlighed’

Michael Rosholm m.l. har udgivet den første analyse på data fra Beskæftigelses-IndikatorProjektet

(BIP) for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere, som Væksthuset står bag. Over en

ireårig periode har borgerne og deres sagsbehandlere løbende udfyldt spørgeskemaer om borger-

nes progression mod job. Den første analyse undersøger, om spørgsmålene i BIP kan anvendes til at

måle, om borgeren bevæger sig tættere på arbejdsmarkedet.

Væksthuset, Rosholm m.l. 2017, ’Sagsbehandlerens betydning for udsatte borgeres jobchancer’

Michael Rosholm m.l. har udgivet en analyse af sagsbehandlerens betydning for borgerens job-

chance på baggrund af data fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Analysen undersøger dels betyd-

ningen af sagsbehandlerskift, dels betydningen af sagsbehandlerens tro på borgerens jobchance.

KORA 2017, ’Måling af aktivitetsparate lediges vej mod beskæftigelse’

KORA har gennemført en analyse for STAR på BIP-data. Analysen har fokus på at måle efekten af

aktive indsatser for ikke arbejdsmarkedsparate borgeres progression. KORA undersøger også BIP-

spørgerammen som redskab til progressionsmåling.

KORA 2017, ’Litteraturreview om progression for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige’

KORAs litteraturoversigt beskriver og klassiicerer den internationale litteratur om progressionsfak-

torer for aktivitetsparate ledige. I oversigten inder forskerne 24 studier, hvor der indes en statistisk

sammenhæng mellem progressionsfaktorer og job/uddannelse.

Deloitte 2017, ’Evaluering af Empowermentprojektet’

Deloitte har evalueret Empowermentprojektet, der er et projekt for langvarige kontanthjælps-

modtagere og personer i ressourceforløb. Der er ikke gennemført en egentlig kvantitativ

progressionsanalyse i evalueringen, men der er foretaget en kvalitativ evaluering, der giver

anledning til en række hypoteser om betydningsfulde progressionsfaktorer.