Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 349
Offentligt
1790064_0001.png
Forslag
Til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked)
§1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som ændret
ved § 1, nr. 57 og 70 i lov nr. 624 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
§ 41, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
2.
§ 48, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige
indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49. I
indtægtsgrundlaget indgår:
1. A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt
tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud,
kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2. B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst,
som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen,
jf. dog nr. 3.
3. Det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig
virksomhed, jf. § 57 a.
Stk. 2.
Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk. 1. Er indtægten opnået
ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er
i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter §
42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes denne indtægt ikke efter 1.
pkt.«
Stk. 2-5 bliver til stk. 3-6.
3.
I
§ 48, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 6 og 7«, og efter 1. pkt., indsættes:
»Dagpenge efter 1. pkt., afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«
4.
I
§ 49, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
»Ved opgørelsen medregnes B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke
er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som
indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.«
Kommentar [hen1]:
Skal træde i kraft
d. 1/1-18.
1
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0002.png
5.
§ 49 stk. 1 og 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1, opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov
om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk. 2.
Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 2 og 3, opgøres på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen. B-
indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. stk. 1, 2. pkt. medregnes i de(n)
måned(er) arbejdet er udført som oplyst på tro og love. Det er en forudsætning, at indkomst efter §
48, stk. 1, nr. 2, ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed, jf. § 57 a, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder,
som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af
regnskabsåret overskuddet er fremkommet.
Stk. 2. Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1
inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf. dog stk. 4. For medlemmer,
som opnår dagpengeret efter § 53, stk. 5 eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som et
gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster
inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt
af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse indgår i opgørelsen.
Stk. 3. Beregningsperioderne, jf. stk. 1, kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i
perioden på 24 måneder, jf. stk. 2, 1. pkt. eller perioden på 5 år, jf. stk. 2, 2. pkt., forekommer
følgende forhold:
1. Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
3. perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.«
Stk. 3-7 bliver stk. 4-8.
6.
§ 49, stk. 4,
der bliver stk. 5, ophæves.
7.
I
§ 49, stk. 6,
der bliver stk. 7, ændres »stk. 7« til: »stk. 13«.
8.
§ 50
ophæves.
9.
I
§ 51
ændres »daglige« til: »månedlige«, og »§ 48, stk. 4, § 49, stk. 5 og 6, eller § 50« til: »§ 48,
stk. 5, jf. § 49«.
10.
I
§ 51 a
indsættes efter »medlem«: », sammenlægning af indtægt som lønmodtager og
selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke
dækker en hel måned, betydningen af, at et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, at
lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra selvstændig virksomhed samlet ikke kan danne grundlag
for en beregning, hvis der gives dagpengeret på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. § 49, stk. 2,
2. pkt.«
11.
I
§ 52
indsættes efter »omregningssats«: »jf. dog § 53, stk. 12«.
12.
I
§ 52 a, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 9, nr. 2, stk.14 og 15«.
13.
I
§ 53, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
Kommentar [hen2]:
Skal træde i kraft
d. 1/7-18.
2
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0003.png
«Ved opgørelsen indgår desuden B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en
forudsætning, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed..«
14.
§ 53, stk. 2
og
3,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Retten til at opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1, nævnte perioder er, jf. dog stk. 8, endvidere
betinget af:
1. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på
mindst 223.428 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
2. At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 5, har indkomst på
mindst 148.956 kr. (2017), jf. stk. 3. Der kan højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.
3. Perioder hvor et medlem har gennemført en uddannelse jf. § 54.
Stk. 3.
Indkomstkravet, jf. stk. 2, kan opfyldes med:
1. A- og B-indkomst indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget
pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-
indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2. B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst,
som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen,
jf. dog nr. 3.
3. En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, samt A-
indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, som
fremgår af årsopgørelsen.
4. Én måned uddannelse, jf. stk. 2, nr. 3, svarer til opfyldelse af indkomstloftet i en måned
efter stk. 2, nr. 1 og 2
Stk. 4.
B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1, som er indberettet til indkomstregisteret, og B-indkomst, jf. §
3, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Fremgår B-
indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten
medregnes i de(n) måned(er), arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller,
hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i de(n) måned(er) indkomsten er indberettet i.
Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt.,
og denne ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1.
pkt. med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet
med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket
tidspunkt i løbet af regnskabsåret, at overskuddet er fremkommet.
Stk. 5.
Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 2, jf. stk. 3, er optjeningsperioden 5 år, jf.
stk. 16. Ved opgørelsen af indkomstkravet kan alene medregnes indkomst efter stk. 3, nr. 3.
Stk. 6.
Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i
øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social
service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.«
Stk. 4-5 bliver stk. 6-8.
15.
§ 53, stk. 5,
som bliver stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes:
Kommentar [hen3]:
Skal træde i kraft
d. 1/1-18. Erstattes 1/7-18 af § 1, nr. 15, ad
§ 53, stk. 3.
Kommentar [hen4]:
Skal træde i kraft
1/7-18
Kommentar [hen5]:
Skal træde i kraft
1/7-18
3
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0004.png
»Stk.
8.
For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til
dagpenge, jf. dog stk. 12, betinget af:
1. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst
1.924 løntimer.
2. At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf. dog stk. 10, har haft mindst 1.258
løntimer.
3. At medlemmet har gennemført en uddannelse jf. § 54.
Stk. 9.
Løntimekravet i stk. 8, kan opfyldes på følgende måder:
1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er
optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes, jf.
stk. 6.
2. Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds
overskud, jf. dog nr. 3.
3. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et
selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
4. En gennemført uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for
fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.
Stk. 10.
B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at
dividere med 12. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er
afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i de(n) måned(er) arbejdet er udført i,
hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af
indberetningspligt, i de(n) måned(er) indkomsten er indberettet i. Foreligger der indberettet B-
indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter 1. pkt., og denne ligger forud for
optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et fradrag i opgørelsen efter 1. pkt. med et omregnet
timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet
med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning på hvilket
tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.
Stk. 11.
Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf.
stk. 17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr.
3.
Stk. 12.
Kan et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister,
omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis
medlemmet har B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i
opgørelsen af en virksomheds overskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget
skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til
ejeren, som har en afgørende indflydelse. Ved omregning af indtægt til timer kan der højest
omregnes en månedlig indkomst på højst 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for
deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 3, 2. og 3. pkt. tilsvarende anvendelse.
Omregningssatsen reguleres i overensstemmelsen med regler fastsat efter § 52.«
Stk. 6-12 bliver stk. 13-19.
4
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0005.png
16.
I
§ 53, stk. 6,
som bliver stk. 13, indsættes efter »stk. 2«: », jf. stk. 3«.
17.
I
§ 53, stk. 7,
som bliver stk. 14, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. stk. 3 og 8, jf. stk. 9«.
18.
I
§ 53, stk. 8,
indsættes efter 1. pkt.: »Ved opgørelsen efter 1. pkt. indgår for lønmodtagere B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning, at B-indkomsten efter 2.
pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med
omregningssatsen, jf. § 52.«
19.
§ 53, stk. 8,
som bliver stk. 15, affattes således:
»Stk.
15.
Kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, nr. 1 og 2,
og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet
i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 5. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen,
og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som
efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af
jobcenteret, medregnes ikke.«
20.
I
§ 53, stk. 10,
som bliver stk. 17, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. dog stk. 5 og stk. 8, jf. dog
stk. 10«.
21.
I
§ 53, stk. 11,
som bliver stk. 18, ændres »stk. 2 og 5« til: »stk. 2, jf. dog stk. 5 og stk. 8, jf. dog
stk. 10«, og » stk. 10« ændres til: »stk. 16«.
22.
I
§ 55, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »5« til: »8«.
23.
I
55, stk. 4, nr. 5,
ophæves »og«.
24.
I
§ 55, stk. 4, nr. 6,
ændres ».« til: », og«.
25.
I
§ 55, stk. 4,
indsættes som
nr. 7:
»7) perioden efter udløb af den § 57 b, stk. 2, nr. 2, nævnte periode og indtil medlemmet indleverer
et ophørsbevis fra virk.dk, jf. § 57, stk. 2, nr. 1, indenfor medlemmets aktuelle dagpengeperiode.«
26.
I
§ 55 a, stk. 1,
ændres »stk. 5, nr. 1 og 2« til: »stk. 9, nr. 1«.
27.
I
§ 55 a, stk. 2,
ændres »stk. 5« til: »stk. 9, nr. 1«.
28.
I
§ 56 a
indsættes efter stk. 2:
»Stk.
3.
Ved opgørelsen efter stk. 2, finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, anvendelse.«
Stk. 3-7 bliver stk. 4-8.
29.
I
§ 56 a, stk. 7,
der bliver stk. 8, ændres »6« til: »7«.
30.
§ 57, stk. 3,
affattes således: »En selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når
virksomheden er ophørt, jf. § 57 b.«
31.
§ 57, stk. 6,
ophæves.
Kommentar [hen6]:
Skal træde i kraft
d. 1/1-18. Erstattes 1/7-18 af § 1, nr. 15, ad
§ 53, stk. 9.
Kommentar [hen7]:
Skal træde i kraft
den 1/7-18
5
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0006.png
32.
Efter § 57 indsættes:
Ȥ
57 a.
Et medlem anses for at drive selvstændig virksomhed, hvis medlemmet er personligt
beskæftiget med en aktivitet i virksomheden, og hvor en eller flere af følgende forhold er opfyldt:
1. Aktiviteten er registreret med CVR-nr./SE-nr.
2. Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.
3. Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab,
hvor modtageren har afgørende indflydelse i selskabet, hvorved forstås, at medlemmet,
dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af
selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
4. Aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.
5. Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.
Stk. 2.
Drift af selvstændig virksomhed forud for ledigheden, anses ved ledighedens indtræden
som selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet;
1. i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit har fået indberettet mindst 80
løntimer for fuldtidsforsikret eller 53 løntimer for deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister, pr. måned i de seneste 6 måneder, jf. stk. 3, og
2. inden ledigheden er indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Ved opgørelsen efter stk. 2, medregnes perioder, hvor medlemmet har været under
uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54.
Stk. 4.
Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi
der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister eller medlemmet har
modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke
er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten
til arbejdstimer med den omregningssats, som fremgår af § 53, stk. 11.
Stk. 5.
Et medlems aktivitet, jf. stk. 1, anses som selvstændig hovedbeskæftigelse, når den
selvstændige virksomhed ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 6.
Et medlems aktivitet anses for formueforvaltning, når der ikke eller kun i meget
begrænset omfang er personlig beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning kan
ikke give rettigheder efter loven.
Stk. 7.
Et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er
lønmodtageraktivitet eller aktiviteter omfattet af stk. 1-2 og 4-5. Fritidsbeskæftigelse kan ikke giver
rettigheder efter loven.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om stk. 1-7, herunder om definitionen af selvstændig virksomhed, sondringen af, om en
aktivitet er hoved- eller bibeskæftigelse, samt hvilke aktiviteter, der anses for formueforvaltning og
fritidsbeskæftigelse. Der fastsættes regler om, under hvilke betingelser en aktivitet, jf. stk. 2 og stk.
4-6, kan skifte karakter i optjeningsperioden, jf. § 53 og i dagpengeperioden, jf. § 55 og ændringens
betydning for medlemmets rettigheder.
Ophør med drift af selvstændig virksomhed, jobsøgningsperiode
6
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0007.png
§ 57 b.
Dagpenge til medlemmer, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, kan
kun udbetales, hvis virksomheden er ophørt.
Stk. 2.
En virksomhed anses for ophørt:
1. Når virksomheden er afmeldt på virk.dk., og de skattemæssige forpligtigelser dermed er
overdraget eller afsluttede. Det skal være dokumenteret, at pågældende ikke har driftsmidler
og varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.
2. Når medlemmet på tro og love erklærer ikke at drive erhvervsvirksomhed udover, hvad der
kan anses for afvikling, og medlemmet inden for 6 måneder fra ophørstidspunktet får et
ophørsbevis via virk.dk.
3. Når medlemmet udtræder af en virksomhed med flere ejere, og medlemmet fra virk.dk har
modtaget en kvittering for, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer.
4. Når medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, og når ejerforholdene i Det
Offentlige Ejerregister er ændret, og personen ikke længere har afgørende indflydelse i
selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.
5. Når medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab), og i den
forbindelse ændrer formålsparagraffen for selskabet til formueforvaltning.
6. Når medlemmets ophør skyldes selskabets konkurs eller tvangsaktion.
7. Når medlemmets virksomhed er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidig
uopsigelig kontrakt i mindst 3 år.
8. Når medlemmet på tro og love erklærer at være udtrådt af ægtefællens virksomhed.
9. Når medlemmet som medejende ægtefælle ophører med medejerskabet ved at ændringen af
ejerkredsen er indberettet til virk.dk., jf. nr. 3.
Stk. 3.
Et medlem mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis
medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller
indtræder i en virksomhed eller et selskab. Perioden løber fra det tidspunkt, hvor beskæftigelsen, jf.
stk. 2, anses for ophørt. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende
ægtefæller ved genindtræden i ægtefællens virksomhed. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den
virksomhed, medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om stk. 1-3, herunder hvornår et medlem anses for ophørt, tidspunktet for ophør, forbrug af
dagpenge, hvis medlemmet ikke modtager et ophørsbevis via virk.dk, jobsøgningsperioden og
opstart af ny virksomhed.«
33.
I
§ 58, stk. 1, nr. 2, litra a,
ændres »bibeskæftigelse« til: »beskæftigelse«.
34.
§ 59, stk. 1,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde
af kortere varighed eller har selvstændig virksomhed af den i § 57 a, nævnte art, kan der udbetales
supplerende dagpenge. Et medlem omfattet af 1. pkt. kan modtage dagpengene under opstart og
drift af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a.
Stk. 2.
Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid
herunder timer oplyst på tro og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende
periode og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske
på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.«
Stk. 2 bliver stk. 3.
7
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0008.png
35.
§ 60
affattes således:
Ȥ 60.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger
i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten
til supplerende dagpenge, jf. dog stk. 3. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er
kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget
fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen.
Stk. 2.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få
forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i
henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Ved opgørelsen indgår
desuden B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning,
at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til
timer med omregningssatsen, jf. § 52. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende
dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med
det antal løntimer, der fremgår af stk. 4, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge efter
stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at et medlem enten
1) har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34
løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. dog § 52, i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager
inden for 12 sammenhængende måneder,
2) har B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister omregnet til timer
med omregningssatsen efter § 52, og under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en
selvstændig virksomhed, eller
3) har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12
måneder.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om
arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes
til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den
måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.«
36.
§ 60
affattes således:
Ȥ 60.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger
i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten
til supplerende dagpenge, jf. dog stk. 3. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er
kortere end 37 timer. En uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget
fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. For et medlem, der driver
selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår måneder med dagpenge i opgørelsen af
tidsbegrænsningen, jf. 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige
Kommentar [hen8]:
Skal træde i kraft
d. 1/1-18. Erstattes 1/7-18 af § 1, nr. 36.
Kommentar [hen9]:
Skal træde i kraft
d. 1/7-18.
8
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0009.png
virksomhed. Hvis et medlem starter en ny virksomhed op midt i en måned, indgår hele måneden
også i tidsbegrænsningen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i
tidsbegrænsningen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte,
indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes.
Stk. 2.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få
forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:
1. Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som inden for de seneste 12 måneder er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-
indberetningspligtig B-indkomst, som oplyst af medlemmet på tro og love omregnet til
timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en
månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal
løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat
tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2. Kalendermåneder, hvor et medlem er omfattet § 57 a om drift af selvstændig virksomhed og
ikke har modtaget dagpenge. Hver kalendermåned giver ret til forlængelse af perioden med
supplerende dagpenge med 4 uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i
virk.dk i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk. 1.
Stk. 3.
Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2, kan kun ske efter
enten stk. 2, nr. 1 eller nr. 2.
Stk. 4.
Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2, er
udløbet, har ret til yderligere forlængelse, jf. dog stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 2, jf. stk. 3,
i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende
dagpenge.
Stk. 5.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge efter
stk. 1 og 2.
Stk.
6. Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at et medlem enten
1. har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34
løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere en 68 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder, eller
2. har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig
virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et skatteår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det
pågældende år ikke har modtaget dagpenge.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere
regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om
arbejdsforhold, hvor der arbejdes periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse
perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes
til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den
måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om
betydningen af drift af selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder som
lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, samt medregning af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om
et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2 og stk. 9, nr. 2.«
9
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0010.png
37.
§ 63, stk. 2,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk.
2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed,
jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret.
Ved ophør på tro og love efter § 57 b, stk. 2, nr. 2, er karensperioden 2 måneder. 3. pkt. finder ikke
anvendelse på medlemmer,
1) der ophører fra bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller
2) der er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge og som igen
anmoder om at få dagpenge.
Stk. 3.
Et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57 b,
kan maksimalt ophøre med en ny virksomhed én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. § 55, stk.
1 og 2. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge i den resterende del af
dagpengeperioden. Et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, kan ophøre
med en ny virksomhed med ret til dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 60, stk. 5,
nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af dagpenge.«
Stk. 3 og 4 bliver stk. 4 og 5.
38.
I
§ 63, stk. 3, nr. 2,
ophæves »eller«, og efter nr. 2, indsættes:
»3) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnet til timer med omregningssatsen efter
§ 52, og under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed, eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
39.
§ 63, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Hvis
medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet
selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil
medlemmet
1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet 300 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode, der
dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for
en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,
2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet
150 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode, der dækker 3
måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en
sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,
3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig
virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et skatteår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det
pågældende år ikke har modtaget dagpenge. For deltidsforsikret skal beløbet være på mindst
148.956 kr. (2017).«
40.
I
§ 63, stk. 4,
indsættes som
3. pkt.:
»Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, medregning
af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. § 53, stk. 3, nr. 2 og stk. 9, nr. 2, og om, at
medlemmet kun kan ophøre én gang i hver dagpengeperiode.«
41.
I
§ 66, stk. 2,
ændres »Lønmodtagere« til: »Medlemmer«, og »lønmodtager« ændres til:
»medlem«.
Kommentar [hen10]:
Skal træde i
kraft d. 1/1-18. Erstattes 1/7-18 af § 1, nr.
39 og 40, ad § 63, stk. 3, nr. 3 og stk. 4.
Kommentar [hen11]:
Gælder 1/7-18
Kommentar [hen12]:
Gælder 1/7-18
10
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0011.png
42.
§ 67
affattes således:
»Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed;
1. for månedslønnede er højst 130 timer om måneden, og
2. for uge- og 14-dages-lønnede 30 timer om ugen beregnet som et gennemsnit for 4 uger.«
43.
I
§ 68, stk. 1,
udgår »som lønmodtager«, og », medmindre medlemmet driver selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang«.
44.
I
§ 68, stk. 3, nr. 1,
ophæves »eller«, efter »månedsindberetninger« indsættes: »,«, og i
nr.
2
ophæves efter »14-dages-indberetninger«: ».«, og efter »14-dages-indberetninger« indsættes: »,
eller«, og efter nr. 2 indsættes:
»3) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnet til timer med omregningssatsen efter
§ 52, og under forudsætning af, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed.«
Kommentar [hen13]:
Skal træde i
kraft d. 1/1-18 og erstattes pr. 1/7-18 af §
1, nr. 45 og46 ad § 68, stk. 3 og 4.
45.
§ 68, stk. 3,
affattes således:
»Stk.
3.
Et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende
1) i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end 390 løntimer, jf. dog §
53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger,
mere end 360 løntimer, jf. dog § 53, stk. 12, inden for en sammenhængende periode på 12
uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,
2) ikke er omfattet af nr. 1, og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57, a, hvis samlede
aktiviteter efter § 53, stk. 9, nr. 1-3, overstiger kravet i § 67.«
46.
I
§ 68, stk. 4,
indsættes efter »stk. 3«: », omregning af overskud af selvstændig virksomhed eller
B-indkomsten til timer, jf. § 53, stk. 12, samt om at overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3,
nr. 2, finder sted, når der foreligger et afsluttet årsregnskab«.
47.
§ 73
affattes således:
Ȥ 73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende
dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid
i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende
dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104
uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten
til supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er kortere end
30 timer. 1 uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen.
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få
forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge, med op til 12 uger på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i
henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder. Ved opgørelsen indgår
desuden B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning,
at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til
Kommentar [hen14]:
Gælder 1/7-18
Kommentar [hen15]:
Gælder 1/7-18
Kommentar [hen16]:
Skal gælde pr.
1/1-18 og erstattes d. 1/7-18 af § 1, nr. 48
11
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0012.png
timer med omregningssatsen, jf. § 52.Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende
dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med
det antal løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Stk. 4.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge
efter stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge er betinget af, at et medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager
inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af seks
månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54
løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. dog § 52. Ved opgørelsen indgår desuden B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning, at B-indkomsten efter 3.
pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med
omregningssatsen, jf. § 52.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes
periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende
dagpenge udløber.«
48.
§ 73
affattes således:
Ȥ
73.
Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke
udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang, kan der udbetales supplerende
dagpenge. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid
i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetalingen af supplerende
dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til arbejdslønnen.
Stk. 2.
Når et medlem har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104
uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten
til supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i 1 uge, når arbejdstiden er kortere end
30 timer. 1 uge indgår dog ikke i tidsbegrænsningen efter 1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. For et medlem, der driver
selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår måneder med dagpenge i opgørelsen af
tidsbegrænsningen, jf. 1. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige
virksomhed. Når et medlem starter en ny virksomhed op i løbet af en måned, indgår hele måneden
også i tidsbegrænsningen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i
tidsbegrænsningen. Måneden opgøres i uger, jf. 1. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte,
indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes.
Stk. 3.
Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få
forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende
dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af:
1. Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9 nr. 1 og 2, som inden for de seneste 12 måneder er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikke-
indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love og omregnet
til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver én
månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal
12
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0013.png
løntimer, der fremgår af stk. 5, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat
tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
2. Kalendermåneder, hvor et medlem omfattet § 57 a, om drift af selvstændig virksomhed ikke
har modtaget dagpenge. Hver kalendermåned giver ret til forlængelse af perioden med
supplerende dagpenge med 4 uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i
virk.dk i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden. Der kan i alt forlænges med 12
uger.
Stk. 4.
Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2, kan kun ske efter
enten nr. 1 eller nr. 2.
Stk. 5.
Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 2, er
udløbet, har ret til yderligere forlængelse, jf. dog stk. 2, 1. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4,
i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende
dagpenge.
Stk. 6.
Et medlem, som arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, er ikke omfattet af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge
efter stk. 2 og 3.
Stk. 7.
Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening er betinget af, at et
medlem, enten
1) har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27
løntimer i hver af 26 ugeindberetninger, eller mere en 54 løntimer i hver af 13 14-
dagesindberetninger, jf. dog § 53, stk. 11, i henhold til lov om et indkomstregister som
lønmodtager inden for 12 sammenhængende måneder, eller
2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig
virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et skatteår udgør mindst 148.956 kr. (2017), og i
det pågældende år ikke har modtaget dagpenge
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet. Der kan herunder fastsættes regler om arbejdsforhold, hvor der arbejdes
periodevis. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
og om, at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende
dagpenge udløber. Der kan desuden fastsættes regler om betydningen af drift af selvstændig
virksomhed, og medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret.«
49.
I
§ 74 c, stk. 1, 2. pkt.,
affattes således:
»Et medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke
viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, kan først overgå til efterløn, når
virksomheden er ophørt, jf. § 57 b, stk. 2.«
50.
I
§ 74 c, stk. 6,
indsættes efter »herunder«: »om ophør med selvstændig virksomhed på tro og
love, og«.
51.
§ 74 f, stk. 1, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden
overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i
virksomheden nedsættes til og altid udgør 80 timer pr. måned. Det er en betingelse, at medlemmet i
hver måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft
13
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0014.png
mindre end [30] løntimer. Ved opgørelsen af løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende
anvendelse.«
2.
§ 74 f, stk. 2, 1. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem kan i efterlønsperioden drive selvstændig virksomhed, der alene er baseret på
medlemmets egen arbejdskraft, jf. dog stk. 3, har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele
regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Det er en betingelse, at medlemmet i hver
måned i de 3 seneste hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn har haft mindre
end [30] løntimer. Ved opgørelsen løntimer finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.«
53.
I
§ 74 f, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »18�½ time pr. uge« til: »80 timer pr. måned«.
54.
I
§ 74 f, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »12 timer pr. uge« til: »52 timer pr. måned«.
55.
I
§ 74 f, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »pr. uge« til: »pr. måned«.
56.
I
§ 74 f, stk. 8,
ændres »i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2« til: »til opfyldelse af indkomst- og
beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.«
57.
I
§ 74 g, stk. 5,
ændres »i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2-5« til: »til opfyldelse af indkomst-
og beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 og 8.«
58.
§ 74 j, stk. 12, 2. pkt.,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer. Ved opfyldelsen af løntimekravet finder § 53, stk.
9, nr. 1-3, og stk. 12, 1. pkt., tilsvarende anvendelse.«
59.
§ 74 l, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.«
60.
§ 74 l, stk. 6, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.«
61.
§ 74 l, stk. 7, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.«
62.
§ 74 l, stk. 8, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.«
63.
§ 74 l, stk. 9,
affattes således:
»Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 5-8 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, 1. pkt.,
tilsvarende anvendelse.«
64.
§ 74 m, stk. 2, 2. pkt.,
og
stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
14
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0015.png
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 3.120 løntimer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer.«
65.
§ 74 m, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 2.340 løntimer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer.«
66.
§ 74 m, stk. 5, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 1.560 løntimer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer.«
67.
§ 74 m, stk. 6, 2. pkt.,
affattes således:
»Det er en betingelse, at medlemmet i denne periode har haft mindst 780 løntimer, et
deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer.«
68.
§ 74 m, stk. 7,
affattes således:
»Stk.
7.
Ved opfyldelsen af løntimekravet i stk. 2-6 finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, 1. pkt.,
tilsvarende anvendelse.«
69.
I
§ 74 m, stk. 8, 1.pkt.,
ændres »fået indberettet mindst 481 løntimer i henhold til lov om et
indkomstregister, jf. dog § 52, eller i tilsvarende udstrækning have drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang « til: »har haft mindst 481 løntimer«, og 2. pkt. affattes således:
»Ved opfyldelsen af løntimekravet i 1. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, 1. pkt., tilsvarende
anvendelse.«
70.
I
§ 74 n
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ved ophør på tro og love efter § 74 c, stk. 1, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, kan der ikke udbetales
efterløn i 2 måneder efter overgangen til efterløn.«
71.
§ 90 b, stk. 1
og
2,
affattes således:
»Administrationen af forsikringssystemet skal i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante
registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, de oplysninger der fremgår af Momsregisteret og
Det Offentlige Ejer-register, og nødvendige oplysninger hos skattemyndigheder om overskud/
underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
Stk. 2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan til brug for administrationen af
forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i
lov om et indkomstregister, de oplysninger der fremgår af Momsregisteret og Det Offentlige Ejer-
register og nødvendige oplysninger hos skattemyndigheder om overskud/ underskud ved
selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.«
72.
I § 90 b, stk. 3, nr. 2,
udgår »og«, og efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»3) terminaladgang til nødvendige oplysninger i Momsregisteret,
4) terminaladgang til nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold i Det
Offentlige Ejer-register,
5) terminaladgang til nødvendige oplysninger hos skattemyndigheder om overskud/underskud
ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen, og«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 6.
15
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0016.png
73.
I § 90 b. stk. 6,
ændres »til de nødvendige oplysninger fra indkomstregistret« til: »til de registre,
som er nævnt i stk. 3«.
74.
I
§ 91, stk. 9,
indsættes efter »indkomst-,«: »moms-, ejerfor-,«.
75.
I
§ 91, stk. 10,
indsættes efter »indkomstregisteret«: »eller andre offentlige registre, som
arbejdsløshedskasserne har adgang til«.
76.
I
§ 92 a, stk. 3,
ændres »Arbejdsløshedskassernes Samvirke« til: »Danske A-kasser«.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-3, 5-12, 14-17, 19-34, 36, 37, 39-43, 45, 46, og 48-76, træder i kraft den 1. juli
2018.
§3
Stk. 1.
§ 1, nr. 15, ad § 53, stk. 12, om en ny omregningssats finder anvendelse på omregning af
indtægt mv. den 1. juli 2018 eller senere uanset om indtægten m.v. er indberettet til
indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet forud for denne dato.
Stk. 2.
§ 1, nr. 36 og 48, ad forslag til §§ 60, stk. 1 og 73, stk. 1, om tidsbegrænsningen for retten
til supplerende dagpenge, har virkning for medlemmer, der fra og med den 1. juli 2018 anmoder om
dagpenge.
Ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger indgår perioder med supplerende dagpenge
forud for den 1. juli 2018. For medlemmer, som modtager dagpenge samtidig med drift af
selvstændig bibeskæftigelse før uge 27 i 2018, indgår forbruget ikke i opgørelsen af
tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge.
Stk. 3.
§ 1, nr. 4, ad § 49, stk. 1, nr. 13, ad § 53, stk. 3, nr. 18, ad § 53, stk. 8, nr. 35, ad § 60, stk.
2, 2. pkt., og stk. 4, nr. 2, nr. 38, ad § 63, stk. 3, nr. 3, nr. 44, ad § 68, stk. 3, nr. 3, og nr. 47, ad § 73,
om ikke-indberetningspligtig B-indkomst, finder anvendelse fra den 1. januar 2018, jf. § 2, stk. 1,
uanset om indtægten m.v. er erhvervet forud for denne dato.
Stk. 4.
§ 1, nr. 2, ad § 48, stk. 1, nr. 2,, nr. 5, ad § 49, stk. 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, nr. 2, nr. 15,
ad § 53, stk. 9, nr. 2, nr. 36, ad § 60, stk. 2, nr. 1, nr. 39 , ad § 63, stk. 3, nr. 3, nr. 40, ad § 63, stk. 4,
nr. 45, ad § 68, stk. 3, nr. 2, nr. 46, ad § 68, stk. 4, og nr. 48, ad § 73, 3, nr. 1, om ikke-
indberetningspligtig B-indkomst, finder anvendelse fra den 1. juli 2018, jf. § 2, stk. 2, uanset om
indtægten m.v. er erhvervet forud for denne dato.
Stk. 5.
Personer, der indtil den 1. juli 2018 har drevet selvstændig virksomhed, kan medregne
uger med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang til opfyldelse af udskydelsesreglen i lovens §
74 j, stk. 12, § 74 l, stk. 5-7, og § 74 m, stk. 2-6, og til optjening af skattefri præmie, jf. lovens § 74
m, stk. 8.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
16
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0017.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1.Baggrund
1.1.1. Arbejdsgruppens anbefalinger
1.1.2. Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nye definitioner af selvstændig virksomhed m.v., herunder sondring mellem selvstændig hoved-
og bibeskæftigelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.1.2.1 Definitionerne på de fire aktiviteter
2.1.2.2. Sondringen mellem selvstændig hoved- og bibeskæftigelse
2.1.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
2.2. Optjening af ret til dagpenge
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.2.2.1. Ny model for optjening med to optjeningstrin
2.2.2.1.1. Trin 1- Optjening på baggrund af alle typer af indkomst
2.2.2.1.2. Trin 2 - Optjening på baggrund af selvstændig virksomhed
2.2.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
2.3. Genoptjening af ret til dagpenge
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.3.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
2.4. Beregning af dagpengesats
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.4.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
2.5. Modtagelse af dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse
–
Tidsbegrænsning, fradrag
og iværksætteri
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.5.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
2.6. Fleksibel forlængelse af periode med ret til supplerende dagpenge
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.6.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
2.7.
Genoptjening af ny periode med ret til supplerende dagpenge
2.7.1. Gældende ret
17
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0018.png
2.7.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.7.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
2.8. Ophør med drift af selvstændig virksomhed
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.8.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
2.9. Nye jobsøgningsperioder før opstart
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.9.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
2.10. Fleksibel genoptjening af dagpengeretten og karens hver 4. måned
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
2.10.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
2.11. Efterløn
2.11.1. Ændring af dagpengereglernes umiddelbare konsekvenser for efterlønsordningen
2.11.1.1. Definition af selvstændig virksomhed, herunder hoved-og bibeskæftigelse
2.11.1.2. Indkomst- og beskæftigelseskrav
2.11.1.3. Beregning af efterlønnens størrelse
2.11.2. Ophør med selvstændig virksomhed
2.11.2.1. Gældende ret
2.11.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.3. Opfyldelse af udskydelsesregel
2.11.3.1. Gældende ret
2.11.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.4. Optjening af skattefri præmie
2.11.4.1. Gældende ret
2.11.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.5. Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
2.11.5.1. Gældende ret
2.11.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12. Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere mv., der stilles til rådighed på tværs af
arbejdsløshedskasserne, medlemmet om kommuner
2.12.1. Fælles tællere
2.12.1.1. Gældende ret
2.12.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger og den indgåede aftale
2.12.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12.1.4. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen
2.13
Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes administration
2.13.1 Gældende ret
2.13.2 Arbejdsgruppens anbefalinger og den indgåede aftale
18
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0019.png
2.13.3 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning2.13.4 Den foreslåede ordning i
forhold til databeskyttelsesforordningen
2.14. Øget anvendelse af registeroplysninger i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af
konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse
2.14.1 Gældende ret
2.14.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
2.14.3 Den foreslåede ændring i forhold til databeskyttelsesforordningen
2.15. Forholdet til lov om frikommuner
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
19
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0020.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre, Det konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti har den 18. maj 2017 indgået
Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked.
Aftalepartierne er med udgangspunkt i afrapporteringen fra arbejdsgruppen for selvstændige i
dagpengesystemet enige om, at der i det nuværende dagpengesystem for selvstændige og atypisk
beskæftigede såsom honorarmodtagere og freelancere m.fl. er en række udfordringer.
Udfordringerne er bl.a. en skarp og ufleksibel sondring mellem selvstændige og lønmodtagere, der
har betydning for deres ret til dagpenge og incitament til beskæftigelse. Hertil kommer at reglerne
for selvstændige i høj grad er baseret på skøn, hvilket gør systemet uklart for den enkelte.
Aftalen vil indgå i den samlede aftale på dagpengeområdet mellem regeringen (Venstre, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som også
omfatter
Aftale om et tryggere dagpengesystem
og Aftale om supplerende dagpenge og
overskydende timer.
1.1.Baggrund
1.1.1. Arbejdsgruppens anbefalinger
I februar 2016 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, som skulle se på dagpengesystemet for
selvstændige, honorarmodtagere og freelancere. Arbejdsgruppen blev nedsat på baggrund af en
anbefaling fra Dagpengekommissionen og bestod af embedsmænd med repræsentanter fra
Finansministeriet, Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet (formand) og en følgegruppe med
repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter (LO, FTF, Akademikerne, DA, KL og Danske
Regioner).
Dagpengekommissionen anbefalede, at arbejdsgruppen skulle se på definitionen af selvstændig
virksomhed, selvstændiges optjening af ret til dagpenge, satsberegning, ophørsreglerne og de
specifikke og særlige forhold for honorarmodtagere og freelancere.
Regeringen ønskede, at selvstændige, honorarmodtagere og freelancere i videst mulige omfang
skulle være omfattet af dagpengesystemet efter samme principper som de nye regler for
lønmodtagere uden at svække de offentlige finanser. Undervejs besluttede regeringen og
aftalepartierne bag
Aftale om et tryggere dagpengesystem,
at provenuet fra lovforslaget L 63 af 9.
november 2016 forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der omhandler
tidspunkt for skift af dagpengesats for unge under 25 år og ph.d.-studerendes ret til
arbejdsløshedsdagpenge, skulle anvendes til de selvstændige i dagpengesystemet. Lovforslaget er
offentliggjort som lov nr. 1718 af 27. december 2016.
Følgegruppen bakker op om den foreslåede model indenfor rammerne af arbejdsgruppens
kommissorium og har tilkendegivet, at modellen efter deres vurdering er mere tidsvarende.
Arbejdsgruppen afgav sin rapport
”Et
nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked”,
april
2017, hvori der fremlægges en ny dagpengemodel, der i højere grad bygger på objektive kriterier og
den hidtidige sondring mellem lønmodtagere og selvstændige i dagpengesystemet ophæves,.
Hovedelementet i den nye dagpengemodel er, at det ikke længere er personen, som defineres
som selvstændig eller lønmodtager, men derimod personens aktiviteter, som det også er tilfældet i
skattesystemet.
Den nye dagpengemodel læner sig også i langt højere grad op ad skattesystemet.
20
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0021.png
Endeligt er et gennemgående karakteristika, at den nye model er mere objektiv og i højere grad
bygger på registeroplysninger og digitale løsninger. Derved bliver det også selve tildelingen af
dagpenge og ikke kun kontrollen, der bygger på registeroplysninger. Det nye dagpengessystem skal
forholde sig til den virkelighed, som følger af den teknologiske udvikling, så vi også fremover har
et fremtidssikret dagpengesystem, som giver tryghed for den enkelte.
Et væsentligt element i et registerbaseret system med digitale løsninger er, at det forbedrer
muligheden for at automatisere og digitalisere kontrolindsatsen. Der er med implementeringen af
dagpengereformen foretaget en række fundamentale ændringer af kontrolindsatsen for
lønmodtagere, som i videst muligt omfang også skal gælde for øvrige grupper.
Arbejdsgruppens anbefalinger kan opsummeres således:
Nye definitioner med udgangspunkt i den enkelte aktivitet:
Dagpengereglerne skal
fremover knytte sig til personens aktiviteter, som det også er tilfældet i skattesystemet, og
aktiviteterne i dagpengesystemet skal i højere grad følge den skattemæssige
kategorisering af aktiviteterne. En persons aktiviteter kan inddeles i fire kategorier -
lønmodtageraktiviteter, aktiviteter i selvstændig virksomhed, formueforvaltning og
fritidsbeskæftigelse. De to væsentligste aktiviteter i relation til dagpengeret er
lønmodtageraktiviteter og aktiviteter i form af selvstændig virksomhed. Indkomst fra
disse to aktiviteter kan bruges til optjening af ret til dagpenge og satsberegning, og de to
aktiviteter skal typisk ophøre, for at man kan få ret til dagpenge.
Ny optjeningsmodel baseret på indtægt:
Retten til dagpenge optjenes som udgangspunkt
på baggrund af en summering af al A-indkomst og B-indkomst (hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag), og overskud i selvstændig virksomhed. Modellen bygger på et
indtægtsbaseret
–
og dermed objektivt
–
optjeningskrav, hvor reglerne samtidig knyttes
til forskellige aktiviteter, og ikke til en fast definition af en person som enten
lønmodtager eller selvstændig. Med den nye model bliver det i højere grad muligt at
anerkende, at en person kan have flere typer af beskæftigelse og ikke stilles dårligere i
dagpengesystemet på grund af det. Al beskæftigelse tæller fremover med i
dagpengesystemet. Det understøtter også, at ledige får et stærkere incitament til arbejde,
da al indkomst nu tæller med. Samtidig lægges der op til, at beregningen af
dagpengesatsen som udgangspunkt harmoniseres med lønmodtagere, og at
satsberegningen tager udgangspunkt i de samme indtægter, som for optjeningsgrundlaget.
Ny digital model for bibeskæftigelse og mere harmonisering med lønmodtagere:
Det skal
være nemmere for den enkelte at gennemskue, om man kan opnå ret til dagpenge eller ej.
Definitionen på bibeskæftigelse foreslås ændret, så vurderingen skal ske på baggrund af
oplysninger om løntimer, der vedrører lønmodtageraktiviteter, og som er registreret i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Dermed baseres vurderingen på
objektive kriterier frem for et konkret skøn. Samtidig foreslås, at mulighederne for at
have deltidsarbejde og samtidig modtage dagpenge bliver mere ens for lønmodtagere og
selvstændige, så det gælder for lønmodtagere er mulighed for at modtage dagpenge i op
til 30 uger samtidig med deltidsbeskæftigelse. Det foreslås, at det i videre omfang skal
være muligt at starte selvstændig virksomhed op på dagpenge således, at
dagpengesystemet understøtter, at der er en stærk tilskyndelse til at opnå
fuldtidsbeskæftigelse
–
og blive selvforsørgende.
Ny forenklet og digital model for ophør:
Det skal være nemmere og mere overskueligt at
dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed er ledig og berettiget til
dagpenge. Den nye model kommer til at gælde for både ophør fra hovedbeskæftigelse og
bibeskæftigelse og giver mulighed for, at selvstændige på flere nye måder kan dokumen-
tere, at de ikke længere arbejder i virksomheden. Der lægges blandt andet op til, at
21
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0022.png
selvstændig virksomhed kan betragtes som ophørt i dagpengesystemet, hvis
virksomheden er afmeldt på virk.dk, og man har fremvist ophørsbeviset for
arbejdsløshedskassen. De nye ophørsregler gør det nemmere at ophøre med selvstændig
virksomhed og dermed blive dagpengeberettiget. Der foreslås indført en såkaldt
jobsøgningsperiode på 6 måneder, før det er muligt at opstarte ny selvstændig
virksomhed ved siden af dagpengene. Jobsøgningsperioden gælder kun ved ophør fra
hovedbeskæftigelse
–
ikke fra bibeskæftigelse
–
og skal sikre, at man ikke umiddelbart
efter ophør blot viderefører virksomheden på dagpenge.
Iværksætteri:
For at understøtte iværksætteri skal det være muligt at starte en selvstændig
virksomhed op og samtidig modtage dagpenge med det formål på sigt at kunne leve af
det. Det er en betingelse, at den ledige kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og
at der modregnes i dagpengene for de timer, som der arbejdes i virksomheden. Gældende
regler for modregning i dagpengene som følge af bibeskæftigelse ved selvstændig
virksomhed og B-indkomst fastholdes.
Evaluering:
Arbejdsgruppen lægger op til, at den nye dagpengemodel skal evalueres 1 til
2 år efter ikrafttræden, og at der i evalueringen skal være fokus på alle hovedelementerne
i modellen: Nye regler for optjening og satsberegning, bibeskæftigelsesregler, herunder
tidsbegrænsningen samt ophørsreglerne. Hvis evalueringen skal baseres på centrale
ledighedsregistre og ikke manuelt indberettede data, er det en forudsætning, at der
kommer en bedre registrering af personer med bibeskæftigelse.
1.1.2. Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked
Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked bygger direkte på anbefalingerne
fra arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om at gennemføre en række justeringer af
dagpengesystemet inden for fire temaer:
definition, optjening og satsberegning, bibeskæftigelse
samt
ophør.
Anbefalingerne vil bl.a. medføre:
Et mere moderne og fleksibelt dagpengesystem, som kan håndtere nye, skiftende og
sammensatte beskæftigelsesformer.
Et mere enkelt og klart regelsæt, som giver større vished og forudsigelighed om rettigheder,
for de selvstændige og atypisk beskæftigede.
En harmonisering af regler for lønmodtagere og selvstændige med udgangspunkt i
førstnævnte.
En styrket tilskyndelse til selvforsørgelse og beskæftigelse.
At indtægter, der betales skat af, er grundlaget for adgang til dagpengesystemet og den
udbetalte sats.
At der er større overensstemmelse mellem kategoriseringen af aktiviteter i skattesystemet og
dagpengesystemet.
At dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare
oplysninger.
Forligspartierne er enige om at mødes to gange årligt for at drøfte implementeringen af reformen,
herunder it-understøttelsen og de økonomiske konsekvenser. Første møde bliver i 2020 efter evalu-
eringen af Aftale om et tryggere dagpengesystem.
22
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0023.png
Senest i 2021 udarbejdes en evaluering af aftalen omhandlende effekterne af temaerne i aftalen,
herunder beskæftigelseseffekter. De fire nævnte temaer er:
Nye regler for optjening og satsberegning.
Bibeskæftigelsesregler.
Tidsbegrænsningen for ret til dagpenge.
Ophørsreglerne.
Desuden skal evalueringen særligt sætte fokus på definitionen af fritidsbeskæftigelse, herunder
omfanget og udviklingen i definitionens anvendelse og modregningen for aktiviteten, samt på de
ændrede regler om bibeskæftigelse og deres betydning for iværksætteri.
Ovennævnte punkter gennemføres ved dette lovforslag.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nye definitioner af selvstændig virksomhed m.v., herunder sondring mellem selvstændig hoved-
og bibeskæftigelse
2.1.1. Gældende ret
Reglerne om selvstændig erhvervsdrivende er reguleret i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i
form af en række hjemmelsbestemmelser - § 49, stk. 4, jf. § 51 a, § 53, stk. 12, § 57, stk. 3, og § 58,
stk. 1, nr. 2, litra a, med hjemmel i hvilke, der er udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december
2005 om drift af selvstændig virksomhed, bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med
drift af selvstændig virksomhed, og bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af
dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende - alle med senere ændringer.
Det følger dog af § 41, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at en person under
udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse eller deltager i udøvelsen af
ægtefællens virksomhed kun kan optages som fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.
Beskrivelsen i nærværende og efterfølgende beskrivelser af gældende ret, tager derfor
udgangspunkt i de nævnte bekendtgørelser med senere ændringer og vejledninger udstedt i medfør
heraf.
Efter de gældende regler anses et medlem for at drive selvstændig virksomhed, hvis medlemmet
er beskæftiget for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk
udbytte. Dette omfatter også medejende ægtefæller.
Det at eje en virksomhed, helt eller delvist, anses ikke i sig selv for drift af selvstændig
virksomhed i relation til arbejdsløshedsforsikringen. Det er det personlige arbejde i virksomheden
ved direkte deltagelse i driften eller ved mere indirekte deltagelse gennem fx administrative
funktioner, der er afgørende.
At handle for egen regning og risiko vil sige, at den selvstændige forpligter sig personligt ved de
aftaler, som indgås om fx køb, salg og levering af varer og tjenesteydelser. Den selvstændige
erhvervsdrivende hæfter personligt for virksomhedens gæld og for de fejl og ulykker, som
pågældende selv eller de ansatte måtte begå. Den selvstændiges arbejdsfortjeneste er således
afhængig af virksomhedens eventuelle overskud.
Kriteriet om, at virksomheden skal drives med det formål at opnå økonomisk udbytte, er først
og fremmest knyttet til en driftsøkonomisk betragtning, hvor det ud fra posterne på indtægtssiden
sammenholdt med posterne på udgiftssiden vurderes, om virksomheden på kortere eller længere sigt
kan forventes at bidrage helt eller delvist til indehaverens livsophold. Vurderingen heraf foretages
efter en konkret individuel vurdering.
Arbejde, der kan anses for en hobby eller fritidsaktivitet, er ikke selvstændig virksomhed i
dagpengesystemet. Hobbypræget aktivitet og produktion kan anses for fritidsaktivitet. Aktiviteten
23
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0024.png
må i så fald ikke indeholde noget erhvervsmæssigt element og ikke have til formål at opnå
økonomisk udbytte.
En honorarmodtager anses også for at drive selvstændig virksomhed, hvis pågældende er
beskæftiget for egen regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Ved
vurderingen af, om en honorarmodtager skal anses som selvstændig, indgår bl.a.;
at medlemmet ikke modtager løn under sygdom og ferie,
at medlemmet udfører arbejdet i eget navn,
at medlemmet ikke er omfattet af funktionærloven,
at medlemmet ikke har pligt til at udføre arbejdet personligt og
at medlemmet udfører arbejdet uden arbejdsledelse og kontrol.
Formueforvaltning er ikke selvstændig virksomhed. En person kan således forvalte sin formue,
uden at arbejdet hermed skal anses for erhvervsmæssig virksomhed. Det kan fx være køb og salg af
aktier, anparter, obligationer og lignende værdipapirer.
Personligt drevne virksomheder
Et medlem anses altid for selvstændig erhvervsdrivende, hvis
pågældende;
har ansat arbejdskraft,
overfører beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,
foretager nedskrivning af varelager,
foretager skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter
gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende,
er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en
arbejdsgiverorganisation, eller
er omfattet af mindst 2 af følgende 4 kriterier:
1. Momsregistrering/fakturering af moms
2. Anvender virksomhedsskatteloven for et givent skatteår
3. Angiver over/underskud af selvstændig virksomhed eller
4. Deltager i et interessentskab
Hvis bare et af 4 ovenstående kriterier er opfyldt, er medlemmet som udgangspunkt
selvstændig, og det kræver derfor særlige holdepunkter at komme til den modsatte konklusion.
Selskaber
Et medlem, der er beskæftiget i et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse, anses
også for selvstændig i relation til dagpengesystemet. Der foreligger afgørende indflydelse, hvis
pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie er indehaver af:
Mindst 50 % af selskabskapitalen eller selskabskapitalens stemmeværdi
En bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet
Mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og
pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.
Nærmeste familie er pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre
og søskende.
Medarbejdende ægtefæller
24
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0025.png
En person, der er beskæftiget i sin ægtefælles virksomhed, kan anses for selvstændig, selv om
pågældende ikke formelt er medejer af virksomheden.
Det gælder, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:
Der er under 20 ansatte i virksomheden.
Den medarbejdende ægtefælle har en overordnet stilling.
Den medarbejdende ægtefælle er ansat på usædvanlige løn- og arbejdsvilkår.
Betingelserne skal indkredse de situationer, hvor den medarbejdende ægtefælle må formodes at
have en vis indflydelse på virksomhedens drift - som er afspejlet enten gennem virksomhedens
størrelse (virksomheden har under 20 ansatte), eller gennem den medarbejdende ægtefælles egne
forhold (overordnet stilling/ansættelse på usædvanlige løn- og arbejdsvilkår).
Den medarbejdende ægtefælle anses for selvstændig, uanset om der er udfærdiget en
ansættelseskontrakt.
Medejende ægtefæller
En medejende ægtefælle er en medarbejdende ægtefælle, som har en ejerandel i den i den anden
ægtefælles virksomhed evt. fælles virksomhed.
Hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse
Hvis et medlem opfylder betingelserne for at drive selvstændig virksomhed, skal der vurderes,
om virksomheden er medlemmets hoved- eller bibeskæftigelse. Sondringen er afgørende for om
medlemmet skal ophøre med virksomheden for at kunne få dagpenge, eller om medlemmet kan
modtage dagpenge i en begrænset periode.
Hovedbeskæftigelse
Et medlem driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, hvis beskæftigelsen efter en
konkret vurdering må anses for at være hovedbeskæftigelse. I øvrige tilfælde anses driften af
virksomheden som medlemmets bibeskæftigelse.
Ved hovedbeskæftigelse forstås som udgangspunkt den erhvervsmæssige beskæftigelse, som
medlemmet anvender mest tid på, og som er eller forventes at danne grundlaget for forsørgelse.
Vurderingen af, om der er tale om hovedbeskæftigelse, beror på et konkret skøn fra
arbejdsløshedskassen.
I forbindelse med vurderingen bør følgende undersøges;
1. om medlemmet driver eller har drevet virksomheden uden samtidig at have anden
beskæftigelse i form af anden selvstændig virksomhed af mere end midlertidigt omfang eller
lønarbejde svarende til fuld tid,
2. om beskæftigelsen i virksomheden danner eller har dannet grundlag for medlemmets eneste
eller væsentligste indtægt fra erhvervsmæssig beskæftigelse i form af selvstændig
virksomhed eller lønarbejde, og
3. om det tidsmæssige omfang af medlemmets personlige arbejde i virksomheden har et
omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Der vil også være tale om hovedbeskæftigelse, hvis driften af virksomheden har dannet
grundlag for medlemmets optagelse i eller overflytning til en arbejdsløshedskasse som selvstændig
erhvervsdrivende.
Et medlem kan kun omdanne en hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, hvis pågældende har
arbejdet som lønmodtager i et vist omfang.
25
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0026.png
Et medlem, som starter selvstændig virksomhed op under ledighed, og som forventer at kunne
drive virksomheden som hovedbeskæftigelse i fremtiden, kan ikke modtage dagpenge. Det gælder
selv om omfanget af virksomheden er at sidestille med en bibeskæftigelse. Det skyldes, at
hovedbeskæftigelse defineres som den erhvervsmæssige beskæftigelse, som medlemmet anvender
mest tid på, og som er eller forventes at danne grundlaget for forsørgelse.
Bibeskæftigelse
Et medlem, som ikke driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, anses for at drive
virksomheden som bibeskæftigelse. Bibeskæftigelse samtidig med modtagelse af dagpenge er
begrænset til 78 uger. Der er ingen referenceperiode.
Bibeskæftigelse kan aldrig medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
For en yderligere gennemgang af reglerne om bibeskæftigelse og dagpenge henvises til pkt. 2.5.
2.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at dagpengesystemet ændres, så reglerne er knyttet op på
definitionerne af de aktiviteter, som personen udfører, frem for personens status som enten
lønmodtager eller selvstændig.
Endvidere lægger arbejdsgruppen op til, at dagpengesystemet i højere grad følger den
skattemæssige kategorisering af aktiviteterne. Hvis en aktivitet skattemæssigt anses for at være
selvstændig erhvervsvirksomhed anses aktiviteten som udgangspunkt også for at være selvstændig
virksomhed i dagpengesystemet.
Der vil dog være tilfælde, hvor aktiviteter i dagpengesystemet og i skattesystemet ikke vurderes
ens. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed i skattesystemet betragtes fx ikke nødvendigvis som
fritidsbeskæftigelse i dagpengesystemet.
Konkret foreslår arbejdsgruppen, at en persons aktiviteter kan inddeles i fire kategorier:
1. Lønmodtageraktiviteter
2. Aktiviteter i selvstændig virksomhed
3. Formueforvaltning
4. Fritidsbeskæftigelse
De to væsentligste aktiviteter i relation til dagpengeret er lønmodtageraktiviteter og aktiviteter i
form af selvstændig virksomhed. Indkomst fra disse to aktiviteter kan bruges til optjening af ret til
dagpenge og satsberegning, og de to aktiviteter skal typisk ophøre for at man kan få ret til
dagpenge. Hvis en aktivitet
–
fx i form af bibeskæftigelse
–
kan fortsætte parallelt med dagpengene,
skal der ske fradrag i dagpengene.
I modellen inkluderes kun aktiviteter, der er forbundet med et erhvervsmæssigt element,
herunder indtægter (positive eller negative), som fremgår af selvangivelsen/årsopgørelsen, der. Det
betyder, at hobbyaktiviteter uden et erhvervsmæssigt element ikke indgår i modellen og har dermed
ikke betydning for retten til dagpenge. I modsætning hertil er, at fritidsbeskæftigelse kan have et
erhvervsmæssigt element, som kan medføre fradrag i dagpenge. Derimod kan beskæftigelsen ikke
benyttes til optjening af rettigheder i dagpengesystemet.
De nye definitioner, som arbejdsgruppen lægger op til, påvirker alene dagpengesystemet. De
ændrede definitioner påvirker ikke skattesystemet og de ansættelses- og konkurrenceretlige regler.
Desuden ændres der ikke ved, i hvilket omfang, arbejdsgivere har pligt til at betale dagpengegodt-
gørelse ved arbejdsophør.
Da det ikke længere er personen, men aktiviteten der defineres, og selvstændig virksomhed
26
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0027.png
også indgår i optjening- og genoptjeningsgrundlaget, foreslår arbejdsgruppen, at også personer, der
driver selvstændig virksomhed, får ret til at blive optaget som deltidsforsikret. Det gælder uanset
om den selvstændige virksomhed drives som hoved- eller bibeskæftigelse.
Arbejdsløshedskasserne overfører deltidsforsikrede til fuldtidsforsikring, hvis de samlede
aktiviteter (lønmodtageraktiviteter og aktiviteter i den selvstændige virksomhed) svarer til
fuldtidsarbejde (mere end 30 timer om ugen). Overflytningen sker, når der foreligger
dokumentation for omfanget af timer i den selvstændige virksomhed (overskud omregnet til timer,
når det afsluttede årsregnskab foreligger). Der sker stadig en automatisk overflytning på baggrund
af lønmodtageraktiviteter.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at personer, som driver selvstændig virksomhed får ret til at
blive optaget som deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.
2.1.2.1 Definitionerne på de fire aktiviteter
Lønmodtageraktiviteter
defineres som aktiviteter, hvor:
Der er sket en udbetaling af indkomst på baggrund af ustøttet beskæftigelse, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn-
og arbejdsvilkår.
Der er betalt arbejdsmarkedsbidrag.
Indtægten beskattes som personlig indkomst (A og B- indkomst).
En aktivitet defineres som
selvstændig virksomhed,
hvis der er tale om en virksomhed, som
beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed eller er registreret med et CVR/ SE-nummer. I
nogen tilfælde er det alene beskatning, der ligger til grund for definitionen af selvstændig
virksomhed. Det skyldes, at virksomheder, som fx er momsfritaget, ikke har krav om CVR-
registrering. Det er derfor beskatningen, som afgør om aktiviteten anses for selvstændig virksomhed
i dagpengesystemet.
I andre tilfælde er det alene CVR/SE-registreringen, der er grundlaget for definitionen af
selvstændig virksomhed. Det hænger sammen med, at nystartede virksomheder ikke har afsluttede
årsregnskaber, som viser, at de beskattes som selvstændig virksomhed. Der vil også være tilfælde,
hvor en CVR/SE-registrering ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig virksomhed.
Det er de tilfælde, hvor indkomst ved aktiviteter med et CVR/SE-nummer bliver beskattet som
lønmodtager- eller honorarindkomst.
Skattesystemet lægger ikke i samme grad vægt på CVR/SE-nummeret ved vurderingen af, om
en aktivitet er selvstændig erhvervsvirksomhed. I de situationer anbefaler arbejdsgruppen, at
aktiviteten i dagpengemæssig sammenhæng anses for at være lønmodtageraktivitet. Hvis den
enkelte er i tvivl om den skattemæssige kategorisering, er det altid muligt at bede om et bindende
svar fra SKAT. Ledige vil i de fleste tilfælde vide, hvordan deres indkomst beskattes, idet de ofte
har minimum ét afsluttet årsregnskab.
Hvis en person driver selvstændig virksomhed med et CVR-nummer og samtidig har en anden
aktivitet, der ikke vedrører CVR-nummeret, vil aktiviteten ikke nødvendigvis være selvstændig
virksomhed.
Det er et generelt krav for definitionen af en aktivitet som selvstændig virksomhed, at
aktiviteten har et erhvervsmæssigt formål, og at personen er eller har været personligt beskæftiget
med aktiviteten. Derfor vil der være tilfælde, hvor enten virksomheden har et CVR-nummer, eller
hvor indkomsten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed, men hvor der ikke er personligt
arbejde forbundet med aktiviteten. I så fald vil aktiviteten typisk være formueforvaltning.
Arbejdsgruppen lægger op til, at afgørende indflydelse defineres ud fra ejerskabet.
27
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0028.png
Der foreligger afgørende indflydelse, hvis pågældende eller dennes ægtefælle alene eller
sammen med nærmeste familie er indehaver af:
Mindst 50 % af selskabskapitalen eller selskabskapitalens stemmeværdi.
En bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
Ved nærmeste familie forstås pågældendes eller ægtefællens børn, børnebørn, forældre,
bedsteforældre og søskende.
Definitionen af afgørende indflydelse vil således betyde, at hvis en person ejer
mindre end 50 pct. af selskabskapitalen eller ikke ejer en bestemmende andel af stemmerne
i selskabet, så vil aktiviteten knyttet til selskabet ikke medtages som selvstændig virksomhed for
personen i dagpengesystemet. Det gælder fx hvis tre personer ejer lige andele af selskabet.
Det betyder, at hvis én af de tre personer udtræder af selskabet og søger om dagpenge, så vil
personen ikke skulle ophøre (dvs. fremvise dokumentation for ændret ejerkreds), men alene angive
på sin ledighedserklæring, at vedkommende er ledig.
Eventuel ejerandel af overskud fra selskabet vil ikke kunne medregnes til optjening og
satsberegning, hvorimod eventuelt udbetalt A-indkomst vil være lønmodtageraktivitet.
Formueforvaltning
er aktiviteter, som personen ikke
–
eller kun i meget begrænset omfang
–
bruger tid på, og derfor påvirker aktiviteterne ikke dagpengene. Formueforvaltning kan hverken
bruges til optjening af ret til dagpenge eller til satsberegningen.
Aktiviteterne kan fortsætte hele dagpengeperioden og eventuelle indtægter fradrages ikke i
dagpengene.
Formueforvaltning kan fx være køb og salg af aktier, anparter, obligationer og lignende
værdipapirer. Det kan også være indtægter fra fast ejendom, fx udlejning af enkeltværelser i ejerens
private hus eller af et fritidshus, der også benyttes privat, eller passivt ejerskab af en virksomhed,
hvor ejeren ikke har personligt arbejde i virksomheden, eller hvor virksomheden er bortforpagtet.
De nærmere betingelser for definition af formueforvaltning er ikke blevet fastsat i regi af
arbejdsgruppen.
Fritidsbeskæftigelse
defineres som de aktiviteter, der ikke er omfattet af definitionerne af
hverken lønmodtageraktiviteter, aktiviteter fra selvstændig virksomhed eller formueforvaltning.
Det indebærer, at aktiviteter, der ikke er registreret med et CVR/SE-nummer, og aktiviteter som
hverken beskattes som personlig indkomst eller overskud af selvstændig virksomhed, betragtes som
fritidsbeskæftigelse.
Fritidsbeskæftigelse er alene en definition i dagpengereglerne og kan derfor ikke sidestilles med
ikke-erhvervsmæssig virksomhed i skattesystemet.
Det følger af definitionen, at fritidsbeskæftigelse er på et meget lavt niveau, idet der er et krav
om, at der ikke er en CVR-registrering. Derudover anses følgende aktiviteter som
fritidsbeskæftigelse:
Deltidslandbrug
Drift af én udlejningsejendom med op til 10 lejemål. Personen må kun i mindre omfang
personligt udføre administration, små reparationer og viceværtfunktioner.
Fredskov på højst 5 hektar. Fredskoven skal ligge på medlemmets faste bopæl eller
fritidsbopæl.
Egen vindmølle, eget solcelleanlæg eller lignende vedvarende energikilder, når personens
arbejde herved er helt ubetydeligt.
Biavl med højst 15 bistader.
28
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0029.png
Hvis aktiviteterne på ovennævnte liste opfylder kriterierne for at kunne defineres som
selvstændig virksomhed, kan den ledige ved indplacering i dagpengesystemet vælge om:
Aktiviteten skal være selvstændig virksomhed (kan dermed anvendes til optjening og
satsberegning og er omfattet af tidsbegrænsningen).
Aktiviteten er fritidsbeskæftigelse.
Indtægterne fra fritidsbeskæftigelse kan ikke bruges til optjening og satsberegning, og
arbejdstimerne fradrages i dagpengene. Fritidsbeskæftigelsen kan fortsætte hele dagpengeperioden.
Aktiviteter kan ændre sig over tid
–
både i løbet af optjeningsperioden og i dagpengeperioden
–
og det kan få konsekvenser for dagpengeretten. Det gælder for det første i forhold til, om aktiviteten
skal ophøre for at få ret til dagpenge. For det andet om aktiviteten falder ind under tidsbegræns-
ningen for bibeskæftigelse, og for det tredje om aktiviteten skal tælle med til optjening,
satsberegning og genoptjening.
En fritidsbeskæftigelse kan fx vokse sig større, så der bliver krav om et CVR-nummer, og så vil
aktiviteten være selvstændig virksomhed i relation til dagpenge. I perioden, hvor aktiviteten er
fritidsbeskæftigelsen, vil den ikke tælle med til optjening og satsberegning.
Det sker først, når aktiviteten er skiftet til at være selvstændig virksomhed. Tilsvarende kan
bibeskæftigelse i en selvstændig virksomhed i løbet af dagpengeperioden blive til fritids-
beskæftigelse og er dermed ikke længere omfattet af den særlige tidsbegrænsning.
På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at aktiviteter kan skifte definition i løbet af
optjeningsperioden. Uden for optjeningsperioden kan aktiviteter løbende skifte i takt med, at
væsentlige forhold ændrer sig. Den ledige har oplysningspligt til arbejdsløshedskassen herom. I de
tilfælde, hvor SKAT ændrer definitionen af en aktivitet i skattesystemet med tilbagevirkende kraft,
vil ændringen af definitionen have virkning fra og med tidspunktet for ændringen.
Muligheden for at skifte definition vil sikre, at de aktiviteter, der ligger til grund for optjening
og satsberegning i dagpengesystemet, bliver mere retvisende, og det vil samtidig give fleksibilitet i
systemet.
2.1.2.2.Sondringen mellem selvstændig hoved- og bibeskæftigelse
Arbejdsgruppen anbefaler, at definitionen af bibeskæftigelse ændres, så vurderingen af, om en
selvstændig virksomhed er hoved- eller bibeskæftigelse, bygger på registerbaserede oplysninger
frem for et konkret skøn, som det er tilfældet i dag.
Vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger om løntimer, der vedrører lønmodtager-
aktiviteter (løntimer) registreret i indkomstregisteret.
Den selvstændige virksomhed vil ved indplaceringen blive defineret som bibeskæftigelse, hvis
en person samtidig med driften af den selvstændige virksomhed har haft væsentlig lønmodtager-
beskæftigelse inden ledighed ud fra følgende krav:
Mindst 80 løntimer i gennemsnit pr. måned i de seneste 6 måneder inden ledighed. Ved
ukontrollabel arbejdstid omregnes indkomsten til arbejdstimer med omregningssatsen, jf.
pkt. 2.3.2.
Der skal være mindst én løntime i 5 af de seneste 6 måneder inden ledighed.
Løntimerne skal vedrøre lønmodtageraktiviteter, og kravet om 80 løntimer gælder kun ved
indplacering i dagpengeperioden. A-indkomst udbetalt fra et CVR-nummer, hvor den selvstændige
har afgørende ejerandel, eller B-indkomst, som inkluderes i overskuddet af en virksomhed, tæller
ikke med.
29
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0030.png
Selvindberettet dokumenteret B-indkomst, som ikke henføres til selvstændig virksomhed, kan
medregnes. Endvidere vil ret til dimittenddagpenge også give ret til, at en eventuel selvstændig
bibeskæftigelse, som man har haft under studierne, kan videreføres.
Hvis den selvstændige virksomhed defineres som bibeskæftigelse, har den ledige dermed ret til
dagpenge. Forudsætningen er dog, at man anses for at stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.
For deltidsforsikrede er løntimekravet på mindst 53 løntimer i gennemsnit pr. måned i de
seneste 6 måneder inden ledighed. Det gælder stadig, at der skal være mindst én løntime i 5 af de
seneste 6 måneder inden ledighed.
Samtidig anbefales det, at den nuværende betingelse om, at virksomheden til enhver tid kan
udføres uden for normal arbejdstid, afskaffes. Som reglerne er i dag, skal den enkelte selv påvise og
sandsynliggøre, at virksomheden til enhver tid kan drives uden for normal arbejdstid. Begrebet
”uden for normal arbejdstid” understøtter ikke det moderne
arbejdsmarked, hvor mange former for
beskæftigelse ikke er bundet af arbejde i dagstimerne.
Hvis retten til dagpenge udelukkende betinges af, at personen kan stå fuldt til rådighed for
arbejdsmarkedet, betyder det også, at aktiviteterne i virksomheden ikke må være til hinder for, at
personen kan overtage arbejde med dags varsel eller deltage i tilbud og andre aktiviteter. Der skal
dog ikke længere ske en særskilt vurdering af, hvornår aktiviteterne i den selvstændige virksomhed
kan udføres.
Derfor vil det, som følge af gældende rådighedsregler, forsat ikke være muligt at modtage
dagpenge, hvis personen kontraktmæssigt har forpligtet sig til at udføre arbejde, der gør, at den
pågældende fx ikke kan overtage arbejde med dags varsel.
2.1.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppen anbefalinger, og foreslår, at
dagpengereglerne skal knytte sig til aktiviteterne frem for en vurdering af personens status som
enten lønmodtager eller selvstændig, og at reglerne i højere grad skal følge den skattemæssige
kategorisering af aktiviteterne.
Regeringen og de øvrige aftalepartier er desuden enige i arbejdsgruppen anbefalinger om, at
definitionen på hoved- og bibeskæftigelse skal baseres på objektive kriterier frem for et konkret
skøn. Vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger om løntimer, der vedrører lønmodtager-
aktiviteter indberettet til indkomstregisteret.
Aktiviteter, der er forbundet med et erhvervsmæssigt element, som fremgår af selvangivelsen/-
årsopgørelsen, kan medregnes til optjening af rettigheder i det fremtidige dagpengesystem.
Lønmodtageraktiviteter
er aktiviteter:
Hvor der er modtaget ustøttet A-indkomst, der betales arbejdsmarkedsbidrag af, og som er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn-
og arbejdsvilkår.
Hvor der er modtaget ustøttet B-indkomst, der betales arbejdsmarkedsbidrag af, og hvor
man på tro og love angiver, at det er personlig indkomst, som ikke indgår i en virksomhed.
Hvor der er udbetalt løn som medarbejdende ægtefælle, hvor der er indgået en lønaftale efter
kildeskatteloven.
I et selskab, hvor der modtages løn udbetalt som A-indkomst, og hvor modtageren ikke har
afgørende indflydelse i selskabet.
En aktivitet anses som
selvstændig virksomhed,
hvis medlemmet er personligt beskæftiget med
aktiviteten, samt at der er tale om en aktivitet:
30
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0031.png
Der er registreret med CVR-nr./SE-nr. Der vil også være tilfælde, hvor en CVR/SE-
registrering ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig virksomhed. Det er de
tilfælde, hvor indkomst ved aktiviteter med CVR/SE-nummer bliver beskattet som
lønmodtager eller honorarindkomst.
Hvor overskud eller underskud beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.
I et selskab, hvor der modtages løn udbetalt som A-indkomst, og hvor modtageren har
afgørende indflydelse i selskabet.
Som er udført af medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.
Hvor der er modtaget ustøttet B-indkomst, der indgår i en virksomhed.
Afgørende indflydelse defineres ud fra ejerskabet. Der er afgørende indflydelse, hvis
pågældende, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende
andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
En aktivitet anses som
formueforvaltning,
hvis der ikke
–
eller kun i meget begrænset omfang
–
er personligt arbejde forbundet med aktiviteten. De nærmere betingelser herfor skal fastsættes ved
udmøntningen af bekendtgørelse og vejledning..
Fritidsbeskæftigelse
anses som aktiviteter, der hverken er lønmodtageraktiviteter, selvstændige
aktiviteter eller formueforvaltning, samt aktiviteter på en særlig liste, som er en revideret oversigt
over de typer af selvstændige aktiviteter, der i dag er undtaget for tidsbegrænsningen, jf. forslaget til
bemyndigelsesbestemmelse i § 1, nr. 32, ad forslaget til § 57 a, stk. 8.
Indkomst fra lønmodtageraktiviteter og aktiviteter i selvstændig virksomhed kan bruges til
optjening af ret til dagpenge og satsberegning, og de to aktiviteter skal typisk ophøre for, at man
kan få ret til dagpenge. Hvis en aktivitet
–
fx i form af bibeskæftigelse
–
kan fortsætte parallelt med
dagpengene, skal der ske fradrag i dagpengene.
Aktiviteter, som er formueforvaltning, kan ikke bruges til optjening af ret til dagpenge eller
satsberegning. De medfører ikke fradrag i dagpengene.
Fritidsbeskæftigelse kan ikke bruges til optjening af ret til dagpenge eller satsberegning. Timer
brugt på fritidsbeskæftigelse skal modregnes i udbetalingen af dagpenge.
Aktiviteterne kan skifte status undervejs
–
både i optjeningsperioden og i dagpengeperioden. De
nærmere betingelser herfor skal fastsættes ved udmøntningen.
På den baggrund foreslås det konkret, at definitionen af, hvornår en aktivitet anses som
selvstændig virksomhed, som noget nyt fastsættes direkte i loven, og at bestemmelserne giver
nærmere retningslinjer for udmøntningen heraf.
Det foreslås videre som noget nyt, at sondringen mellem hovedbeskæftigelse og selvstændig
bibeskæftigelse også fastsættes i loven. Det foreslås udmøntet således, at hvis en aktivitet ikke anses
for at være selvstændig bibeskæftigelse, så anses aktiviteten for at være selvstændig hoved-
beskæftigelse.
Det foreslås, at et medlem anses for at drive selvstændig virksomhed, hvis medlemmet er
personligt beskæftiget med en aktivitet i virksomheden, og hvor en eller flere af følgende forhold er
opfyldt:
1. Aktiviteten er registreret med CVR-nr./SE-nr.
2. Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.
3. Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab,
hvor modtageren har afgørende indflydelse i selskabet, hvorved forstås, at medlemmet,
dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af
selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
4. Aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.
31
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0032.png
5. Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed, og
der ikke er ydet offentligt tilskud til aktiviteten.
Det foreslås, at et medlems aktivitet, jf. ovenfor, anses som selvstændig bibeskæftigelse, hvis
medlemmet samtidig hermed har haft væsentlig lønmodtagerbeskæftigelse inden ledighed, og hvor;
1. der inden ledigheden i gennemsnit for fuldtidsforsikret er indberettet mindst 80 løntimer
eller for deltidsforsikret 53 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, pr.
måned i de seneste 6 måneder, og
2. der inden ledigheden er indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder.
Det betyder, at hvis et medlem har lønmodtagerbeskæftigelse i mere end 80 timer i en
kalendermåned, så anses aktiviteten i virksomheden som selvstændig bibeskæftigelse. Modsat, hvis
antallet af løntimer er mindre end 80 timer pr. kalendermåned, så anses aktiviteten i virksomheden
som selvstændig hovedbeskæftigelse.
Hvis den selvstændige virksomhed defineres som bibeskæftigelse, har den ledige ret til
dagpenge. Forudsætningen er dog, at den pågældende kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det foreslås samtidig, at de gældende regler om, at virksomheden til enhver tid kan udføres uden for
normal arbejdstid, afskaffes.
Hvis den selvstændige virksomhed ikke er bibeskæftigelse, er der tale om hovedbeskæftigelse,
der skal ophøre, for at personen kan få ret til dagpenge.
Det foreslås, at der ved vurderingen af, om den ledige opfylder løntimekravet eller ej, indgår
perioder under uddannelse, som faktisk har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. En periode under uddannelse sidestilles med fuldtidsarbejde (37
timer om ugen/ 160,33 timer pr. måned).
Det foreslås videre, at der ved opgørelsen af timekravet på 80 timer, sker omregning af
ukontrollabel arbejdstid med en ny omregningssats, som er baseret på mindstelønnen inden for
industriområdet, jf. § 1, nr. 15, ad forslag til ny § 53, stk. 12, om opgørelse af indkomst- og
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Konkret foreslås, at indkomsten omregnes til arbejdstimer
med en omregningssats på116,13 kr. (2017).
Det foreslås videre, at et medlems aktivitet anses for formueforvaltning, hvis der ikke eller kun i
meget begrænset omfang er personligt arbejde forbundet med aktiviteten.
Det foreslås videre, at et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, hvis aktiviteten
hverken er lønmodtageraktiviteter eller aktiviteter omfattet som selvstændig erhvervsdrivende eller
aktiviteter på en særlig liste, som vil blive udarbejdet i forbindelse med beskæftigelsesministerens
udstedelse af bekendtgørelse og vejledning på området.
Der vil med hjemmel i forslaget til § 57 a, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 32, blive fastsat nærmere
regler om hvorvidt en aktivitet er formueforvaltning eller fritidsaktivitet og ikke anses som
selvstændig virksomhed herunder om hvilke betingelser, der i givet fald skal være opfyldt. Der skal
endvidere med hjemmel heri udarbejdes en særlig liste over aktiviteter, der anses for
fritidsbeskæftigelse.
Listen over aktiviteter, der anses som fritidsbeskæftigelse tager udgangspunkt I den eksisterende
liste over aktiviteter, der ikke er omfattet af tidsbegrænsningen.
32
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0033.png
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i forslaget til § 57 a, stk. 8, kan
fastsætte nærmere regler om selvstændig virksomhed og sondringen af, om en aktivitet er hoved-
eller bibeskæftigelse, formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse herunder, at formueforvaltning
eller fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes til optjening af ret til dagpenge eller satsberegning.
Der fastsættes regler om, at formueforvaltning ikke medfører fradrag i dagpengene, og at timer
brugt på fritidsbeskæftigelse skal modregnes i udbetalingen af dagpenge. Der fastsættes regler om
under, hvilke betingelser en aktivitet i optjeningsperioden for ret til dagpenge og i løbet af
dagpengeperioden, kan skifte karakter fra fx bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse eller til
fritidsbeskæftigelse og ændringens betydning for medlemmets rettigheder i forhold til
arbejdsløshedsforsikringsloven.
Regeringen er enig i de principper og definitioner, som arbejdsgruppen om selvstændige i
dagpengesystemet har anført i deres anbefalinger, jf. pkt. 2.1.2., og udmøntningen af
bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 57 a, stk. 8, vil derfor ske i overensstemmelse
hermed.
Regeringen følger desuden arbejdsgruppens anbefaling om, at personer, som driver selvstændig
virksomhed får ret til at blive optaget som deltidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse.
2.2. Optjening af ret til dagpenge
2.2.1. Gældende ret
Retten til dagpenge er betinget af, at man opfylder et beskæftigelseskrav, som er baseret på den
tidligere beskæftigelse.
Reglerne herom er reguleret i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Retten til dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende er reguleret i lovens § 53, stk. 2, nr. 3, og §
7 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.
Udgangspunktet for selvstændige er, at de selv har mulighed for at bestemme hvor længe og
hvor meget, de vil arbejde i virksomheden. Omfanget af beskæftigelsen kan dermed ikke
kontrolleres af tredjemand (arbejdsgiver), og den selvstændige kan ikke dokumentere sine
arbejdstimer ved indberetninger til indkomstregisteret på samme måde som lønmodtagere.
En selvstændig opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende kan godtgøre, at virksomheden
har været drevet i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år.
Arbejdsløshedskassens vurdering sker på baggrund af en hel række oplysninger, idet
medlemmet samlet set skal godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang. Der
skal i den forbindelse lægges vægt på;
at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med
lønarbejde i over 30 timer pr. uge,
virksomhedens art,
branche,
medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid,
virksomhedens omsætning, samt
evt. virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres arbejdsopgaver og
arbejdstid.
Det er en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at medlemmets indtægtsgivende
arbejdsfunktioner i den selvstændige virksomhed, står i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende
arbejdsfunktioner.
33
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0034.png
De arbejdsfunktioner, der medfører en direkte indtægt, skal stå i et rimeligt forhold til andre
arbejdsopgaver, som fx administration, rengøring og regnskab. At medlemmet fx har få kunder i sin
butik, men må stå til disposition for potentielle kunder i hele butikkens åbningstid, er ikke i sig selv
tilstrækkeligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Det forudsættes således, at arbejdstiden i virksomheden afspejler sig i virksomhedens
omsætning, men uden at man dermed kan lægge sig fast på en omsætning af en bestemt størrelse.
Omsætningens størrelse er dermed et af flere momenter, der indgår i vurderingen af, om
beskæftigelseskravet er opfyldt.
I tvivlstilfælde skal medlemmet fremlægge yderligere dokumentation for, om
væsentlighedskravet har været opfyldt. Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med
angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber,
kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om
virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling
pr. ydelse kan sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller
udstrækning og indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
Selvstændig virksomhed, som ikke har været drevet i væsentligt omfang (herunder
bibeskæftigelse), kan ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Selvstændig virksomhed kan ikke for den samme periode kombineres med
lønmodtagerbeskæftigelse. Dvs. at beskæftigelseskravet opfyldes enten som selvstændig eller som
lønmodtager i en given periode. Derimod er det muligt at sammenstykke beskæftigelseskravet af fx
6 måneder med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og lønmodtagerbeskæftigelse
svarende til mindst 962 løntimer i 6 måneder.
Lønmodtagere opnår ret til dagpenge efter lovens § 53, stk. 2, nr. 1 og 2, hvis:
1. Et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 223.428 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
2. Et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 148.956 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.
Indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er
betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et
lønmodtagerforhold. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er
udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan endvidere perioder med en gennemført
(erhvervsmæssig)uddannelse, jf. § 53, stk. 2, nr. 4, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Udgangspunktet for medregning af indkomst for lønmodtagere er således, at indkomsten er
indberettet til indkomstregisteret. I nogle tilfælde indberettes honorarer ikke til indkomstregisteret.
Det betyder, at denne indkomst ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, og i
visse situationer heller ikke kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet ved selvstændig
virksomhed før B-indkomsten fremgår af virksomhedens regnskab og dermed den selvstændiges
årsopgørelse.
2.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
34
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0035.png
Arbejdsgruppen anbefaler en ny model for optjening af dagpengeret, der bygger på
indtægtsbaseret indberetninger og dermed objektivt optjeningskrav, og som blandt andet
imødekommer de mange personer, der i dag har meget forskelligartet beskæftigelse.
Arbejdsgruppens model bygger på, at reglerne i dagpengesystemet knyttes til forskellige
aktiviteter og ikke til en fast definition af en person som enten lønmodtager eller selvstændig, jf.
afs. 2.1. Med den nye model bliver det i højere grad muligt at anerkende, at en person kan have
flere typer af beskæftigelse og ikke stilles dårligere i dagpengesystemet på grund af det.
Det anbefales, at al beskæftigelse fremover tæller med i dagpengesystemet. Det betyder f.eks. at
en person, der har en aktivitet, der defineres som selvstændig virksomhed, ikke på den baggrund
afskæres fra at få lønmodtagerbeskæftigelse medregnet til optjening. Endelig bygger modellen
udelukkende på skatteindberettede indtægter og overskud.
Derved kommer der en ny tæt sammenhæng mellem den enkeltes skatteindbetalinger og den
enkeltes dagpengeret.
2.2.2.1. Ny model for optjening med to optjeningstrin
Arbejdsgruppen anbefaler at erstatte det komplicerede og skønsbaserede system for
selvstændige med et mere objektivt system.
Dagpengeretten baseres på en model for optjening af dagpengeret, hvor optjeningsgrundlaget er
en summering af al A-indkomst og B-indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag), og
overskud i selvstændig virksomhed.
Selvstændig virksomhed dækker både over personligt ejede virksomheder og selskaber, hvor
ejeren har afgørende indflydelse.
Overskuddet i selvstændig virksomhed dækker derfor over det skattemæssige resultat for den
selvstændige virksomhed fra selvangivelsen/årsopgørelsen samt den selvstændiges ejerandel af
overskud i selskab, hvor personen har afgørende indflydelse (selskabsskattegrundlaget).
Indkomstgrundlaget fremgår af forskellige rubrikker på den årlige selvangivelse/årsopgørelse og
dække over:
Lønmodtagerindkomst fra selvangivelsen/årsopgørelsens rubrik 11 (fratrukket A-indkomst
udbetalt fra selskab hvor ejeren har afgørende indflydelse)+12+14+15.
Indkomst fra selvstændig virksomhed fra selvangivelsen/årsopgørelsens rubrik
111/112+20+37+ejerandel af selskabsskattegrundlaget (hvis afgørende indflydelse) + A-
indkomst udbetalt i selskabet til ejeren med afgørende indflydelse.
Indkomsten fra selvstændig virksomhed indgår, hvis summen er positiv. Rubrik 20 og rubrik 37
inkluderes ikke i alle tilfælde - fx inkluderes indkomst fra fritidsbeskæftigelse og formueforvaltning
ikke. Indkomstgrundlaget vedrører bruttoindberetningen i rubrikkerne. Det betyder, at overskud i
rubrik 111 udgør det samlede overskud i virksomheden i året, før der fx fratrækkes overskud, som
overføres til virksomhedsordningen.
I A-indkomst indgår eget ATP-bidrag og eget bidrag til arbejdsmarkedspensionsordninger med
bortseelsesret.
Den anbefalede model for optjening fastholdes som udgangspunkt den 3-årige optjenings-
periode.
Dog kan virksomheder, som fx rammes af lavkonjunktur, opleve et faldende overskud frem mod
lukningen af deres virksomhed, hvorfor de ikke vil kunne optjene på baggrund af en 3-årig periode.
For at imødekomme den udfordring foreslår arbejdsgruppen, at den nye optjeningsmodel inde-
holder to trin:
Trin 1:
35
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0036.png
Retten til dagpenge er betinget af, at personen har en samlet indtægt på mindst 223.428 kr.
(2017) inden for de seneste 3 år fra selvstændig virksomhed og lønmodtageraktiviteter. Trin 1
opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
Trin 2:
Hvis personen ikke opfylder optjeningskravet i trin 1, kan personen optjene alene på baggrund
af den selvstændige virksomhed
–
her er optjeningsperioden 5 år. Indtægten skal være mindst
223.428 kr. (2017) inden for de seneste 5 år.
Når en person melder sig ledig, vil arbejdsløshedskassen først undersøge, om personen har
optjent dagpengeretten i trin 1. Er det ikke tilfældet, har personen mulighed for at optjene på
baggrund af trin 2.
For begge trin gælder i lighed med reglerne for lønmodtagere, at optjeningsperioden kan
forlænges med perioder, hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af
handikappet/alvorligt sygt barn/døende nærtstående. Det skønnes, at langt hovedparten
–
ca. 92 pct.
–
kommer til at optjene ret til dagpenge efter trin 1 og dermed på baggrund af både lønmodtager-
aktiviteter og selvstændig virksomhed.
2.2.2.1.1. Trin 1- Optjening på baggrund af alle typer af indkomst
I trin 1 er optjeningsperioden for alle typer af indkomst
–
både fra lønmodtageraktiviteter og
selvstændig virksomhed
–
de seneste 3 år. Der er lagt vægt på, at optjeningsgrundlaget er den mest
aktuelle registerbaserede indkomst.
Der er forskellige opdateringsfrekvenser for A-indkomst, B-indkomst, og overskud af
virksomheden, ligesom ikke al B-indkomst fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister. Private personer eller foreninger, som ikke driver virksomheder, har ikke pligt til
at indberette den udbetalte B-indkomst til indkomstregisteret. Al B-indkomst vil derimod fremgå af
selvangivelsen/årsopgørelsen, enten i et særskilt felt eller som en del af virksomhedens
skattemæssige resultat. B-indkomsten, som indgår i en virksomhed, vil ikke fremgå som B-
indkomst på selvangivelsen/årsopgørelsen, men indgå som en del af virksomhedens overskud.
Det betyder for det første, at det ikke er tilstrækkeligt, at anvende B-indkomst fra
indkomstregisteret, og for det andet at optjeningsperioden for de forskellige indkomster vil være
forskudte.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at optjeningsperioden opdeles i fire faser
–
A1, A2, B og C.
Der henvises til lovforslagets bilag 1, hvor forskydningen af indkomstår for B-indkomst og
selvstændig virksomhed er fremstillet i tabelform herunder hvorledes, de nedenfor nævnte perioder
A1, A2, B og C virker sammen i forhold til optjening af dagpengeret og beregning af dagpengesats.
Trin 1: Forskydning af indkomstår for B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed
Kommentar [hen17]:
Foreløbig
gengivelse af tabel.
Periode C
er perioden fra seneste afsluttede indkomstsår, til personen bliver ledig. I perioden
tages A-indkomst og B-indkomst fra indkomstregisteret månedligt. Herudover kan personen
36
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0037.png
medregne selvindberettet og dokumenteret B-indkomst for perioden. Det samme gælder i dag for
lønmodtagere, dog kun såfremt B-indkomsten er indberetningspligtig. Til optjeningen medtages den
månedlige indkomst op til 18.619 kr. (2017). Det svarer også til reglerne for lønmodtagere.
Periode B
er de hele år, hvor der er afsluttede indkomstsår. I perioden tages A-indkomst fra
indkomstregisteret, B-indkomst fra selvangivelsen/årsopgørelsen, og overskud af virksomheden. B-
indkomsten og positivt nettooverskud omregnes til et simpelt månedsgennemsnit som summeres
med A-indkomsten i de konkrete måneder. På den måde tælles indkomst op til grænsen på 18.619
kr. (PL17) pr. måned med. Eksisterer den selvstændige virksomhed ikke i hele det afsluttede
indkomstsår, beregnes og fordeles det gennemsnitlige positive nettooverskud for de måneder, hvor
virksomheden har eksisteret.
Periode A
er det tidligst anvendte indkomstsår. Det positive nettooverskud for hele perioden, hvor
der er drevet selvstændige virksomhed, tælles med. Derimod er det ikke al A- og B-indkomst, der
skal tælles med i hele perioden. Derfor er perioden delt i to faser:
Delperiode A1 og A2
Hvis det hele tælles med, vil optjeningsperioden for indkomsterne blive længere end 3 år, fordi
personen kan medregne A- og B-indkomst fra periode C. A-indkomst tælles med fra delperiode A2,
mens B-indkomst tages fra selvangivelsen/årsopgørelsen for delperiode A1 og A2. Hermed kommer
der for meget B-indkomst med, og derfor fratrækkes B-indkomst fra indkomstregisteret for
delperiode A1.
Det betyder, at der i delperiode A2 summeres månedlig A-indkomst (fra indkomstregisteret)
med simpelt månedligt gennemsnit af B-indkomst og det positive overskud af virksomheden fra
selvangivelsen/årsopgørelsen. Der kan medregnes op til 18.619 kr. (2017) pr. måned.
I delperiode A1 tages et simpelt månedligt gennemsnit af det positive overskud af virksomheden
og B-indkomst fra selvangivelsen/årsopgørelsen og fratrækkes den månedlige B-indkomst fra
eIndkomst. Der kan medregnes op til 18.619 kr. (2017) pr. måned.
Endelig summeres indtægten fra alle perioderne for at se om optjeningskravet på de 223.428 kr.
(2017) er opfyldt.
For at kunne skelne mellem periode B og periode C sikres det, at arbejdsløshedskasserne får
oplysninger om senest afsluttede indkomstår.
2.2.2.1.2. Trin 2 - Optjening på baggrund af selvstændig virksomhed
Kan en person ikke optjene ret til dagpenge efter trin 1, har personen i stedet mulighed for at
optjene på baggrund af overskud fra selvstændige virksomhed tillagt A-indkomst udbetalt til ejeren
med afgørende indflydelse fra selskabet de seneste 5 afsluttede indkomstsår.
I trin 2 medregnes ikke lønmodtageraktiviteter
–
dvs. øvrig A- og B-indkomst.
Overstiger overskuddet tillagt A-indkomsten udbetalt til ejeren med afgørende indflydelse fra
selskabet 223.428 kr. (PL17) inden for de seneste 5 afsluttede indkomstsår, er dagpengeretten
optjent. Underskud i én selvstændig virksomhed modregnes i eventuelle overskud fra personens
andre selvstændige virksomheder inden for året. År med negativ skattemæssig resultat fratrækkes
ikke på tværs af årene.
Den foreslåede model lægger op til, at der laves en digital løsning, hvor personer med
virksomheder drevet på selskabsform kan medregne A-indkomst (hvoraf der betales
arbejdsmarkedsbidrag) udbetalt til ejeren med afgørende indflydelse og overskud af selskabet.
Selskaber kan identificeres gennem CVR-nummer, og ejerforhold kan identificeres i Det Offentlige
Ejerregister. Tidligere ejerforhold i Det Offentlige Ejerregister findes digitalt hos Erhvervsstyrelsen.
Der skal laves en løsning, hvor arbejdsløshedskasserne kan rekvirere disse oplysninger tilbage i
tid.
2.2.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
37
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0038.png
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppens anbefalinger om, at retten til
dagpenge optjenes på baggrund af en summering af al A-indkomst og B-indkomst (hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag) og overskud i selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber,
hvor pågældende har en afgørende indflydelse), herunder selvstændig bibeskæftigelse.
Den samlede indtægt skal være mindst 223.428 kr. (PL17) inden for de seneste 3 år. Beløbet
opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (PL17) pr. måned..
Optjeningsperioden kan forlænges efter samme principper som for lønmodtagere.
Kan retten til dagpenge ikke optjenes med ovenstående krav, fastsættes optjeningsperioden til 5
år. Her er indtægtsgrundlaget alene overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra
selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har
afgørende indflydelse i selskabet.
Konkret foreslås en delvis nyaffattelse af de relevante bestemmelser, hvor hensigten er, at
sammenskrive og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Det foreslås, retten til dagpenge, ud over kravet om ét års medlemskab, betinges af:
1. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har indkomst på mindst 223.428
kr. (2017). Der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
2. At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har indkomst på mindst 148.956 kr.
(2017). Der kan højst medregnes 12.413 kr. (2017) pr. måned.
Det foreslås, at de nævnte indkomstkrav kan opfyldes enten ved lønmodtagerindkomst, ikke
indberetningspligtig B-indkomst, overskud ved selvstændig virksomhed, perioder med uddannelse
eller som en kombination heraf, jf. arbejdsgruppens anbefaling om en sondring mellem trin 1 og trin
2 i pkt. 2.2.2.
Dermed bliver arten af den enkelte aktivitet ikke afgørende for retten til dagpenge. Indkomstkravet
for ret til arbejdsløshedsdagpenge kan opfyldes således:
1. A- og B-indkomst indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget
pensionsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en
virksomheds overskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.
2. B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst,
som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.
3. En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-
indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
4. Perioder hvor et medlem har gennemført uddannelse efter § 54.
Det foreslås, at opgørelsen af de nævnte indkomstkrav sker månedsvis således, at der højst kan
medregnes, hvad der svarer til 1/12 af indkomstkravet pr. måned.
Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed opgøres pr. år. Der er derfor behov for, at det
skattemæssige overskud omregnes til et månedsbeløb. Det foreslås , at det skattemæssige overskud
som udgangspunkt omregnes til måneder ved at dividere med en faktor svarende til antal måneder i
virksomhedens regnskabsår. Det foreslås videre, at det er uden betydning på hvilket tidspunkt i
løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet. Det betyder, at hvis hele overskuddet fx er
opnået i løbet af et kvartal i regnskabsåret på 12 måneder, så deles overskuddet ud på de øvrige 9
måneder.
Det foreslås, at reglen om, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, og , som ikke indgår i opgørelsen af en
38
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0039.png
virksomheds overskud, kan indgå i opgørelsen af indkomstkravet allerede fra den 1. januar 2018.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, ad forslag til § 53, stk. 3.
Tilsvarende foreslås at gælde i forbindelse med beregning af dagpengesatsen i 1. halvår af 2018,
jf. lovforslagets § 1, nr. 4, ad forslag til § 49, stk. 1. Omregning af B-indkomsten vil i 1. halvår af
2018 ske med den gældende omregningssats som pt. er på 230,08 kr.
Forslaget om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberettet til indkomstregisteret, foreslås videreført ved ikrafttræden af de foreslåede regler
som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked i øvrigt den 1. juli
2018.
Udgangspunktet er, at de nævnte indtægtskrav skal være opfyldt inden for optjeningsperioden på
3 år. Optjeningsperioden kan forlænges efter de gældende regler på grundlag af:
1. Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der
overstiger 160,33 timer,
2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3. perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
4. perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter
udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at hvis et ledigt medlem udelukkende har ret til dagpenge på grundlag af en
virksomheds skattemæssige overskud, fastsættes optjeningsperioden til 5 år. Det foreslås i den
forbindelse, at den 5-årige optjeningsperiode kan forlænges på samme måde som den 3-årige
optjeningsperiode.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som bliver stk. 19, jf. forslagets § 1, nr.14 og 15, bliver fastsat
nærmere regler om, hvad der forstås ved lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig
virksomhed, formueforvaltning samt fritidsbeskæftigelse herunder, at formueforvaltning og
fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet og omregning af det
skattemæssige overskud til måneder.
2.3. Genoptjening af ret til dagpenge
2.3.1. Gældende ret
Genoptjening af retten til dagpenge er betinget af, at man opfylder et beskæftigelseskrav, som er
baseret på tidligere beskæftigelse.
Reglerne herom er reguleret i § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Genoptjeningen af retten til dagpenge, betinget af:
1. At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent
i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
2. At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent
i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
3. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
39
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0040.png
4. At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Genoptjeningen af dagpengeretten er modsat optjeningen af retten til dagpenge, jf. pkt. 2.2.1.
betinget af et antal løntimer indberettet til indkomstregisteret eller drift af selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang eller uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art.
Det bemærkes, at hvis der ikke er pligt til at indberette oplysning om løntimer til
indkomstregisteret
–
A-indkomst, hvor der ikke ydes løn for et bestemt antal timer og B-indkomster
- skal indtægten omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats på 230,08 kr.
(2017). Denne omregningsfaktor benyttes på tværs af alle regler i dagpengesystemet og gælder
således fx ved opgørelsen af dagpengeretten og ved opgørelse af fradrag i dagpengene.
Udgangspunktet for medregning af løntimer for lønmodtagere er , at løntimerne er indberettet til
indkomstregisteret. Private personer eller foreninger, som ikke driver virksomheder har ikke pligt til
at indberette B-indkomst til indkomstregisteret. Det betyder, at denne B-indkomst ikke kan
medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, da den ikke fremgår af indkomstregisteret.
2.3.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at genoptjeningsreglerne og omregningssatsen for genoptjening tager
udgangspunkt i den foreslåede model for optjening, hvor man kan optjene på baggrund af trin 1
eller trin 2.
Arbejdsgruppen anbefaler, at genoptjeningsreglerne harmoniseres med reglerne for
lønmodtagere, hvor udgangspunktet er, at man genoptjener på baggrund af timer og ikke indkomst.
Samtidig udvides genoptjeningsreglerne for alle, så der er mulighed for at genoptjene ret til
dagpenge på baggrund af både B-indkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed, herunder
bibeskæftigelse.
Det anbefales, at personer, som ikke har opbrugt dagpengeperioden eller har timer på
beskæftigelseskontoen, genoptjener retten til dagpenge i timer, og at genoptjeningen sker enten på
baggrund af indberettede løntimer eller omregning af indkomst til timer efter følgende principper:
A-indkomst:
Sker i timer via registrerede løntimer fra indkomstregisteret. Det samme gør sig
gældende for lønmodtagere.
B-indkomst:
Omregnes til timer. Det er nyt for personer med selvstændig virksomhed.
Opgørelsen af B-indkomst følger reglerne for optjening, dvs. at for afsluttede år, hvor der ligger
en selvangivelse/årsopgørelse tages B-indkomsten derfra, mens B-indkomsten tages fra
indkomstregisteret i perioden uden afsluttet indkomstsår. Herudover er der i perioden uden
afsluttet indkomstsår mulighed for at selvindberette dokumenteret B-indkomst Det skal dog
sikres, at den samlede B-indkomst, som tidligere er anvendt til optjening, fratrækkes.
Overskud:
Virksomhedens overskud (personligt drevet virksomheder og selskaber) omregnes til
timer. Det er nyt for personer med selvstændig virksomhed.
Arbejdsgruppen anbefaling indebærer, at beskæftigelse fra før sidste indplacering kan tælle med
til genoptjening. Det gælder dog kun beskæftigelse i selvstændig virksomhed, der ikke tidligere er
indgået til opfyldelsen af tidligere optjeningskrav. Det skyldes, at det igangværende indkomstsår
ikke indgår i optjeningen, men først i en eventuel genoptjening, når det er afsluttet.
Modellen betyder, at selvstændig bibeskæftigelse også kan bruges til optjening, hvilket ikke er
muligt i dag.
Arbejdsgruppen anbefaler, at omregningssatsen til genoptjening fastsættes på baggrund af
indkomstkravet til optjening af dagpenge (mindstelønnen), jf. pkt. 2.2.
40
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0041.png
Hermed gælder de samme vilkår for både optjening og genoptjening ved selvstændig
virksomhed og B-indkomst. Derved er der ikke tilskyndelse til at blive i dagpengesystemet, for
lettere at kunne optjene en ny dagpengeret. Det vil også være det samme genoptjeningskrav, uanset
om B-indkomsten indgår i en selvstændig virksomhed eller ej.
Der vil være et månedligt indkomstloft på 18.619 kr. (2017) ved genoptjening på baggrund af
aktiviteter, hvor indtægten omregnes til timer med omregningssatsen. Efter omregningen af
indtægter op til loftet kan timerne summeres med eventuelle løntimer fra indkomstregisteret.
Omregningssatsen til genoptjening vil fremover blive nedreguleret til 116,13 kr. (2017)
–
beregnet som 223.428 kr. : 1924 timer). Dette i modsætning til gældende sats, der er fastsat på
baggrund af timelønnen for faglærte arbejdere og er 230,08 kr. (2017 niveau).
Ændringen af omregningssatsen til genoptjening vil komme til at gælde for alle.
Nedjusteringen af omregningssatsen er til fordel for alle med B-indkomst,
eller hvor arbejdsgiver ikke har oplyst om løntimer til indkomstregisteret (ukontrollabelt arbejde).
Det betyder, at personer med mindstelønninger kan genoptjene retten til dagpenge på et år.
Omregningssatsen er i dag identisk for både genoptjening og fradrag. Arbejdsgruppen anbefaler, at
den nuværende omregningssats for fradrag på 230,08 kr. (2017) fastholdes for at sikre incitament til
at arbejde.
2.3.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppens anbefalinger om, at
genoptjening af retten til dagpenge sker - som for lønmodtagere - i timer på baggrund af samme
løn- og indtægtsgrundlag som ved optjening af ret til dagpenge, jf. pkt. 2.2.
Konkret foreslås en delvis nyaffattelse af de relevante bestemmelser, hvor hensigten er, at
sammenskrive og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Det foreslås, at genoptjeningen af retten til dagpenge betinges af:
1. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.924 løntimer.
Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overens-
stemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og
arbejdsvilkår, kan medregnes.
2. At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.258 løntimer.
Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i
overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige
løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
3. En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster. A-
indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
4. Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse efter § 54.
Udgangspunktet er, at de nævnte indtægtskrav skal være opfyldt inden for genoptjenings-
perioden på 3 år. Genoptjeningsperioden kan forlænges efter de gældende regler på grundlag af:
1. Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der
overstiger 160,33 timer.
2. Perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel.
3. Perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode
efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
41
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0042.png
Ved fastlæggelsen af hvilken timer, der kan medregnes i 3-års perioden, benyttes de samme
regler som ved optjening af indkomstkravet. Timer og B-indkomst, der har givet ret til dagpenge
kan ikke indgå i en ny opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet.
Kan retten til dagpenge ikke optjenes med ovenstående krav, fastsættes genoptjeningsperioden
til 5 år. Her er indtægtsgrundlaget alene overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra
selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har
afgørende indflydelse i selskabet.
Det foreslås i den forbindelse, at den 5-årige genoptjeningsperiode kan forlænges på samme
måde som den 3-årige optjeningsperiode.
Det foreslås, at de nævnte løntimekrav kan opfyldes på baggrund:
1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
2. Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
3. Timer som følge af omregning af en virksomheds skattemæssige overskud før renter og
andre finansielle poster samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har
afgørende indflydelse.
4. Perioder hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Det foreslås, at omregning af indkomster nævnt under nr. 2 og 3, ovenfor omregnes til timer, og
at omregningssatsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet til optjening af dagpenge (mindste-
lønnen), jf. pkt. 2.2.
Hermed gælder de samme vilkår for både optjening og genoptjening ved selvstændig
virksomhed og B-indkomst. Derved er der ikke tilskyndelse til at blive i dagpengesystemet for
lettere at kunne optjene en ny dagpengeret. Det vil også være det samme genoptjeningskrav, uanset
om B-indkomsten indgår i en selvstændig virksomhed eller ej.
Den foreslåede omregningssats vil betyde, at der er et månedligt indkomstloft på 18.619 kr.
(2017) ved genoptjening på baggrund af aktiviteter, hvor indtægten omregnes til timer med
omregningssatsen. Efter omregningen af indtægter op til loftet kan timerne summeres med
eventuelle løntimer fra indkomstregisteret.
Konkret foreslås, at omregningssatsen til genoptjening fastsættes til 116,13 kr. (2017)
–
beregnet som 223.428 kr. : 1924 timer. Dette i modsætning til gældende sats, der er fastsat på
baggrund af timelønnen for faglærte arbejdere og er 230,08 kr. (2017).
Det foreslås videre, at hvis et medlems arbejdstid ikke kan kontrolleres ved indberetning til
indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal
indtægten omregnes til timer med samme omregningssats på 116,13 kr. (2017).
Det foreslås, at reglen om, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå i
opgørelsen af beskæftigelseskravet allerede fra den 1. januar 2018. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 13. Det foreslås, at B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, ikke
kan medregnes ved opgørelsen. Bestemmelsen videreføres ved ikrafttrædelsen af de nye regler den
1. juli 2018. Tilsvarende foreslås at gælde i forbindelse med optjening af indkomstkravet i 1. halvår
af 2018, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2-6. Omregning af B-indkomsten i 1. halvår af
2018 vil ske med den gældende omregningssats som pt. er på 230,08 kr.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., som bliver stk. 19, jf. forslagets § 1, nr.14 og 15, bliver fastsat
nærmere, hvad der forstås ved lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig virksomhed,
formueforvaltning samt fritidsbeskæftigelse herunder at formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse
42
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0043.png
ikke kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet, omregning af det skattemæssige overskud
til måneder.
2.4. Beregning af dagpengesats
2.4.1. Gældende ret
Reglerne om beregning af dagpengesatsen er reguleret i §§ 48 og 49 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og i bekendtgørelse nr. 397 af 26. april 2017 om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere og bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af
dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.
Grundlæggende beregnes dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere
efter samme principper. Men der er to forskellige regelsæt på grund af, at de selvstændige i sagens
natur har indtægtsforhold, som adskiller sig væsentligt fra lønmodtagere, og at der ikke sker
indberetning af indkomst til indkomstregisteret, samt at indkomsten typisk vil være afhængigt af et
årsregnskab og årsopgørelse. Efter gældende regler er det ikke muligt at kombinere indtægt fra
selvstændig virksomhed med lønmodtager indtægt. Indtægt fra selvstændig virksomhed, som ikke
er hovedbeskæftigelse (som fx selvstændig bibeskæftigelse) kan ikke indgå i beregningsgrundlaget.
Dagpengene til selvstændige og lønmodtagere må højst udgøre 90 pct. af medlemmets hidtidige
indtægt, og må ikke overstige højeste dagpengesats.
Den hidtidige, daglige indtægt udgør 1/260 af årsindtægten ved selvstændig virksomhed.
Årsindtægten beregnes som udgangspunkt som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele
regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. Det gælder, hvis medlemmet har drevet
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før
ledigheden, uden at have modtaget støtte til virksomheden.
Et medlem, der i de seneste 3 år forud for ledigheden har drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang, kan vælge at få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste
dagpenge (mindstesats).
Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3
regnskabsår umiddelbart før ledigheden, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag.
Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed
som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2 regnskabsår, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2
afsluttede regnskabsår. Det samme gælder, hvis der kun foreligger 1 helt regnskabsår. Har
medlemmet drevet selvstændig virksomhed i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26
uger, bruges den samlede indtægt fra virksomheden.
Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før renter
og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste
årsopgørelse. Overskuddet/underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af
virksomheden, og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende.
Sygedagpenge kan indgå i beregningsgrundlaget.
Har virksomheden været drevet som aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af
årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige overskud/underskud før renter og andre
finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede
overskud/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.
Medlemmet skal som udgangspunkt oplyse om årsindtægten på et skema, der skal attesteres af
en statsautoriseret eller registreret revisor.
Det bemærkes, at udgangspunktet for beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere er, at
indtægten er indberettet til indkomstregisteret. I nogle tilfælde indberettes honorarer ikke til
indkomstregisteret. Det betyder, at denne indkomst ikke kan medregnes ved beregningen af
dagpengesatsen, og i visse situationer heller ikke kan medregnes ved fastlæggelsen af
43
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0044.png
beregningsgrundlaget ved selvstændig virksomhed, før B-indkomsten fremgår af virksomhedens
regnskab og dermed den selvstændiges årsopgørelse.
2.4.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at den indtægt, der ligger til grund for opfyldelsen af
optjeningskravet, bruges til at beregne dagpengesatsen, som det også er tilfældet for lønmodtagere.
For de personer, der optjener på baggrund af optjeningsmodellens trin 1, betyder det, at
satsberegningen tager udgangspunkt i den samlede indtægt de seneste 3 år. Samtidig lægges der op
til, at satsberegningen følger de nye regler for lønmodtagere, jf. Aftale om et tryggere
dagpengesystem, hvor der er tre trin i satsberegningen, som udmøntet ved lov nr. 624 af 8. juni
2016. De tre trin i satsberegningen er følgende:
1. De 12 måneder med den bedste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for
ledigheden.
2. Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledigheden foreligger 12 måneder
med indtægt, beregnes satsen på baggrund af gennemsnittet af alle måneder med indkomst
inden for 24 måneder.
3. Hvis der i 24 måneders perioden overhovedet ikke foreligger måneder med indtægt udvides
beregningsperioden til 36 måneder.
For de personer, som kun kan optjene dagpengeretten på baggrund af optjeningsmodellens
trin 2, anbefaler arbejdsgruppen, at grundlaget for satsberegningen er:
Overskud af selvstændig virksomhed og den selvstændige med afgørende indflydelses
ejerandel af selskabets overskud (selskabsskattegrundlaget) tillagt
A-indkomst udbetalt fra selskabet til ejeren med afgørende indflydelse.
Satsen beregnes ud fra gennemsnittet af de 2 år med de højeste indkomster inden for de seneste
5 år. Det svarer i høj grad til de nuværende regler for beregning af dagpengesats for selvstændige.
Beregningsperioden kan forlænges efter de samme regler, som gælder for forlængelse af
optjeningsperioden for ret til dagpenge som det også gælder for en lønmodtagerberegning. Satsen
genberegnes også ved indplacering i ny dagpengeperiode svarende til de nye regler for
lønmodtagere.
Arbejdsgruppen anbefaler videre, at mindstesatsen afskaffes. Dermed er der ens regler for
selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere i det nye dagpengesystem.
I dag har nogle selvstændige mulighed for at vælge at få udbetalt dagpenge med en mindstesats
frem for en individuelt beregnet sats. Med den nye beregning af dagpengesats, som arbejdsgruppen
anbefaler, får alle mulighed for at få beregnet deres dagpengesats på baggrund af forskellige
indkomster.
Det er en særlig fordel for de freelancere og honorarmodtagere, som efter gældende regler får
beregnet dagpengesatsen som enten selvstændig eller på baggrund af lønmodtagerindkomst.
Freelancere og honorarmodtagere kan ifølge arbejdsgruppens anbefaling medtage mere indkomst til
satsberegningen.
Satsberegningen bliver ikke nødvendigvis baseret på den seneste økonomiske aktivitet i virk-
somheden, idet satsberegningen baseres på afsluttede indkomstsår og ikke igangværende ind-
komstår.
For personer med et positivt skattemæssigt resultat af virksomheden i det ikke afsluttede
indkomstsår op til ledighed, kan det imidlertid være en ulempe. Til gengæld er det en fordel for
dem, hvor det går dårligt i virksomheden, og hvor overskuddet er faldende henimod det tidspunkt,
hvor virksomheden ophører.
44
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0045.png
Afskaffelsen af mindstesatsen kan betyde, at nogle personer får en lavere dagpengesats. Fx vil
en person, som har optjent ret til dagpenge på baggrund af en høj indtægt (fra aktiviteter i
selvstændig virksomhed eller lønmodtageraktiviteter) 3 år tilbage og har haft en smule lønindkomst
i de seneste 24 måneder op til ledighed, få beregnet satsen alene på baggrund af indkomsten i disse
måneder.
2.4.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppen anbefalinger om, at
satsberegningen tager udgangspunkt i de samme typer af indtægter, som indgår i grundlaget for
optjening af dagpengeretten, jf. pkt. 2.2. Satsen beregnes som efter de nye regler for lønmodtagere.
Personer, der optjener dagpengeretten alene på baggrund af selvstændig virksomhed i en 5-årig
periode, får beregnet satsen som et gennemsnit af de 2 år med de højeste indkomster inden for de
seneste 5 afsluttede indkomstsår forud for ledigheden.
Satsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige månedlige indtægt, hvor arbejdsmarkeds-
bidraget er fratrukket indtægtsgrundlaget op til maksimumsatsen for dagpenge
–
som det også
gælder i dag. Samtidig afskaffes mindstesatsen for personer, der i de seneste 3 år umiddelbart forud
for ledigheden, har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Det er parallelt til det nye
lønmodtagersystem, hvor mindstesatsen også er afskaffet.
Konkret foreslås en delvis nyaffattelse af de relevante bestemmelser, hvor hensigten er, at
sammenskrive og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Det foreslås, at dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af
medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag. I indtægtsgrundlaget indgår:
1. A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt
tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud,
kan ikke medregnes ved opgørelsen.
2. B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst,
som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.
3. En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster.
I forhold til gældende regler er B-indkomsten nævnt i nr. 2, om en ny indkomstart, som kan
indgå i indtægtsgrundlaget. Tilsvarende kan denne form for indkomst indgå i opgørelsen af såvel
indkomst- som beskæftigelseskravet for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til pkt.
2.2. og 2.3.
Som efter gældende regler vil kun indtægt i en medlemsperiode indgå i opgørelsen af
indtægtsgrundlaget. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et
sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i
øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Det foreslås, at indtægtsgrundlaget i form af A- og B-indkomst som hidtil opgøres på grundlag af
indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner
grundlag for en beregningsperiode,
Det foreslås, at indtægt i form af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og
som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, og som ikke indgår i opgørelsen af en
virksomheds overskud, og en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster, opgøres på grundlag af oplysninger på den skattemæssige årsopgørelse.
45
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0046.png
Det foreslås, at reglen om, at B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå i
indtægtsgrundlaget allerede fra den 1. januar 2018. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 49,
stk.1. Det foreslås, at B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, ikke kan
medregnes ved opgørelsen. Den foreslåede bestemmelse videreføres ved ikrafttrædelsen af de nye
regler den 1. juli 2018. Tilsvarende ikrafttrædelse foreslås at gælde i forbindelse med optjening af
indkomst- og beskæftigelseskravet gældende for 1. halvår af 2018, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og
18, ad § 53, stk. 1 og 8.
Det foreslås, at beregningsperioden som hidtil opgøres som de 12 måneder med den højeste
indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.
Det foreslås, at dagpengenes størrelse for medlemmer, som opnår dagpengeret alene på grundlag
af en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster, samt A-indkomst
udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. forslagets § 1, nr. 14 og
15, ad § 53, stk. 5 og 11, beregnes som et gennemsnit af de 2 år med den højeste skattemæssige
overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud
for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende
indflydelse, indgår i opgørelsen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren med hjemmel i gældende § 53, stk. 12, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsættes nærmere regler om sammenlægning af indtægt som
lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud, hvis
årsregnskabet ikke dækker en hel måned, og betydningen af, at et medlem har afgørende indflydelse
i et selskab.
Det foreslås videre, at der administrativt fastsættes regler om, at det ikke skal være muligt at få
beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved siden af den selvstændige virksomhed har været
lønmodtagerbeskæftigelse, og denne isoleret set kunne give ret til en bedre dagpengesats end en
beregning alene på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud mm. I modsat fald vil der
være tale om en uforholdsmæssig fordel for persongruppen, og skal ikke mindst ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. 13, hvorefter retten til
dagpenge i disse situationer har en optjeningsperiode på 5 år og set i forhold til, at beregningen kan
ske forholdsmæssigt i forhold til den normale beregningsperiode på 12 måneder, jf. gældende lovs §
49, stk. 3.
Det foreslås, at beregningsperioden som hidtil kan forlænges, hvis der i perioden på 24 måneder
og - som noget nyt - henholdsvis 5 år forekommer følgende forhold:
1. Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
3. perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
2.5. Modtagelse af dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse
–
Tidsbegrænsning, fradrag
og iværksætteri
2.5.1. Gældende ret
Reglerne om selvstændig bibeskæftigelse og modtagelse af dagpenge fremgår af §§ 8-11 i
bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.
Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan kun få dagpenge, hvis
pågældende sandsynliggør, at bibeskæftigelsen til enhver tid kan udføres uden for normal
arbejdstid. Vurderingen skal som udgangspunkt ske på grundlag af alt arbejde i virksomheden, og
på baggrund af medlemmets oplysninger om arten og omfanget af virksomheden, ansat arbejdskraft,
46
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0047.png
arbejdsindsats og virksomhedens omsætning og indtjening. Arbejdsløshedskassen skal altid
sammenholde den konkrete arbejdsindsats med medlemmets oplysninger om virksomhedens drift
og tilrettelæggelse. Arbejdsindsatsen skal derved forekomme sandsynlig.
Virksomheden må aldrig være baseret på, at medlemmets arbejdsindsats skal ligge inden for
normal arbejdstid. Det kan fx være i tilfælde af, at medlemmet er bundet af, at der i virksomheden
er fast åbnings-/kontortid inden for fagets normale arbejdstid.
Retten til dagpenge er også betinget af, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det
betyder, at virksomheden skal tilrettelægges, så der er en rimelig sandsynlighed for, at medlemmet
faktisk er og kan være fuldt, normalt til rådighed for arbejdsmarkedet som lønmodtager.
Retten til dagpenge samtidig med bibeskæftigelse er begrænset til 78 uger. En række
virksomheder er dog undtaget fra begrænsningen, fx deltidslandbrug, fritidsfiskeri, biavl, fredskov
og vedvarende energikilder.
Timer, der er anvendt til den selvstændig bibeskæftigelse, fradrages i dagpengene. Fradraget
sker på baggrund af medlemmets oplysninger på dagpengekortet om timer, der er medgået til den
selvstændige bibeskæftigelse. Oplysningerne afgives på tro og love. Reglerne herom er reguleret på
bekendtgørelsesniveau med hjemmel i § 58, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 12, jf. § 26 i bekendtgørelse nr. 819
af 23. juni 2017 om udbetaling af dagpenge.
Lønmodtagere har efter reglerne om supplerende dagpenge tilsvarende mulighed for at have
lønmodtagerbeskæftigelse samtidig med modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til §
60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Retten til supplerende dagpenge er begrænset til 30 uger inden for 104 uger.
Reglerne om selvstændig bibeskæftigelse og supplerende dagpenge herunder tidsbegrænsning
opgøres hver for sig. Det er efter gældende ret ikke muligt at kombinere de 2 regelsæt.
2.5.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at dagpengereglerne om selvstændiges ret til bibeskæftigelse i op til
78 uger og lønmodtageres ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger harmoniseres.
Der skal i størst muligt omfang være de samme muligheder for deltidsarbejde ved siden af
dagpengene, uanset om arbejdet er selvstændig virksomhed eller lønmodtagerbeskæftigelse.
Konkret foreslås det, at tidsbegrænsningen for bibeskæftigelse forkortes fra 78 uger til 30 uger.
Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der forbruges af tidsbegrænsningen i de måneder
omregnet til uger, hvor der er udbetalt dagpenge, og hvor virksomheden ikke er ophørt. Hvis der er
tale om selvstændig bibeskæftigelse forbruges der i måneder frem for uger. Det skyldes, at det ikke
kan kontrolleres, i hvilken uge eller måned det selvstændige arbejde vedrører, og det er også en
konsekvens af, at dagpenge fra den 1. juli 2017 opgøres og udbetales i måneder.
At der for selvstændig virksomhed forbruges i måneder skal ses i forhold til de nye definitioner
af aktiviteter. Mange honorarmodtagere og freelancere vil, hvis de beskattes som lønmodtagere,
fremover få defineret deres indtægt som lønmodtageraktiviteter.
Arbejdsgruppen anbefaler, at forbruget af dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse og
supplerende dagpenge fremover skal ses under ét med én fælles tæller, så deltidsbeskæftigelse
behandles langt mere ens, uanset om det er som lønmodtager eller selvstændig. Summen af perioder
med både supplerende dagpenge og selvstændig bibeskæftigelse, mens der modtages dagpenge, kan
højest udgøre 30 uger.
Arbejdsgruppen anbefaler, at fradrag i dagpengene
–
ligesom i dag
–
skal ske på baggrund af
arbejdstimer i virksomheden, som personen oplyser om på tro og love på dagpengekortet. Det
betyder, at selve indtjeningen i virksomheden, herunder B-indkomst, der indgår i den selvstændige
virksomhed, ikke har betydning for fradragets størrelse.
47
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0048.png
Hvis B-indkomsten derimod kan anses for at være indtjent som lønmodtager, skal der ske
fradrag på baggrund af selvindberettede timer på dagpengekortet og på baggrund af indtægten
omregnet til timer
–
med mindre disse timer kan henføres til de selvindberettede timer.
Omregningen sker med den gældende omregningssats 230,08 kr. 2017 niveau, jf. pkt. 2.3.2.
Hvis B-indkomst, der er indtjent i forbindelse med selvstændig virksomhed, skal omregnes
–
ligesom for lønmodtagere
–
vil det betyde, at personen udover at oplyse om arbejdstimer i den
selvstændige virksomhed også skal oplyse om, hvad timerne i den selvstændige virksomhed er
anvendt til, så de relevante timer kan henføres til en konkret B-indkomst. Alternativt vil det betyde,
at personen får fradrag to gange for den samme opgave.
Arbejdstimerne i virksomheden kan ikke baseres eller kontrolleres på baggrund af offentlige
registre, mens fradraget kan digitaliseres på baggrund af personens oplysninger i
arbejdsløshedskassernes sagsbehandlingssystemer (red: indførelse af fuldt elektronisk
dagpengekort). På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at fradrag for B-indkomst er uændrede
for både lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende i forhold til i dag.
Arbejdsgruppen anbefaler, at det skal være nemmere at starte en selvstændig virksomhed op,
mens man modtager dagpenge. Arbejdsgruppen mener, at det er underordnet for dagpengesystemet,
om ledige kommer i beskæftigelse i form af selvstændig virksomhed eller som lønmodtager. Målet
skal altid være, at systemet understøtter, at ledige kommer i arbejde. Derfor skal det være muligt at
opstarte med henblik på, at det bliver personens forsørgelsesgrundlag, når der er en klar forventning
om, at virksomheden kan drives på fuld tid i fremtiden. Det forudsætter dog, at den selvstændige
sideløbende med virksomheden kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder tage arbejde
med dags varsel.
Forslaget vil ikke stride mod reglerne om erhvervsstøtte, idet der ikke gives tilskud til
virksomheden. De udbetalte dagpenge dækker derimod en betaling for de ledige timer, der er uden
forbindelse til virksomheden. Desuden modregnes timer i den nystartede virksomhed i dagpengene
på samme måde som efter gældende regler. Det betyder, at det ikke er muligt, at arbejde fuldtid i en
nystartet virksomhed og samtidig modtage dagpenge.
2.5.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppens anbefalinger om, at længden af
tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse fastsættes til 30 uger svarende til
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Alle måneder med dagpenge indgår i opgørelsen af
forbruget af tidsbegrænsningen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige
bibeskæftigelse. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, indgår ikke i opgørelsen af forbruget
af tidsbegrænsningen.
Perioder med supplerende dagpenge som lønmodtager og perioder med selvstændig bibeskæf-
tigelse, mens der modtages dagpenge, skal ses under ét, og perioden må ikke må overstige 30 uger
inden for 104 uger.
Forligspartierne er videre enige i, at det skal være muligt at starte en selvstændig virksomhed op
og samtidig modtage dagpenge med det formål på sigt at kunne leve af det.
Det skal være en betingelse, at den ledige kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, og at
der modregnes i dagpengene for de timer, der er arbejdet i virksomheden.
Gældende regler om modregning i dagpengene som følge af bibeskæftigelse ved selvstændig
virksomhed og B-indkomst fastholdes.
Konkret foreslås, at bestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringsloven om supplerende dagpenge
i en vis udstrækning affattes på ny og opsplittes i flere bestemmelser. Formålet er at indarbejde
selvstændig bibeskæftigelse i regelsættet på linje med lønmodtagerarbejde. Dermed opnås i en vis
forstand en forenkling af regelsættet.
48
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0049.png
Forslaget betyder, at retten til supplerende dagpenge for både lønmodtagere og medlemmer med
drift af selvstændig bibeskæftigelse afgrænses til en periode på sammenlagt 30 uger inden for 104
uger. Opgørelsen sker løbende bagud fra en given dato. Alle måneder med dagpenge indgår i
opgørelsen af forbruget af tidsbegrænsningen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den
selvstændige bibeskæftigelse. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, indgår ikke i opgørelsen
af forbruget af tidsbegrænsningen.
Perioder med supplerende dagpenge som lønmodtager og perioder med selvstændig bibeskæf-
tigelse, mens der modtages dagpenge, skal ses under ét.
Der er ikke ændringer til de gældende regler om fradrag i dagpengene som følge af selvstændig
bibeskæftigelse. Det foreslås, imidlertid, at hjemlen i lovens § 58, stk. 1, nr. 2, litra a, ændres
således, at der kan fastsættes regler om retten til dagpenge for et medlem, som har beskæftigelse
ved selvstændig virksomhed og ikke som efter gældende regler, der kun omfatter bibeskæftigelse.
Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af loven, at et medlem kan modtage dagpenge
under opstart og drift af selvstændig virksomhed, som defineres som selvstændig bibeskæftigelse
efter de nye bestemmelser, jf. pkt. 2.1. (Iværksætteri).
2.6. Fleksibel forlængelse af periode med ret til supplerende dagpenge
2.6.1. Gældende ret
Fleksibel forlængelse af perioden med ret til dagpenge for medlemmer, der har selvstændig
bibeskæftigelse er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringsloven. Der findes således ikke
lovgivning herom.
Med virkning fra 1. januar 2018 bliver det dog muligt for lønmodtagere at forlænge perioden
med ret til supplerende dagpenge i op til 12 uger, hvis medlemmet ved udløbet af perioden med ret
til supplerende dagpenge har fået indberettet løntimer til indkomstregisteret. For hver
månedsindberetning, for hver fire ugeindberetninger og for hver 2 14-dagesindberetninger, hvori
der er indberettet mere en 146 løntimer henholdsvis 34 løntimer eller 68 løntimer i hver af de
nævnte indberetningsperioder, gives der ret til en forlængelse af perioden med ret til supplerende
dagpenge på 4 uger.
2.6.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at den fleksible forlængelse af tidsbegrænsningen gælder
–
uanset
om der er tale om supplerende dagpenge eller dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse.
Det betyder for det første, at de yderligere 12 uger, der kan forlænges med på baggrund af
lønmodtagerbeskæftigelse, enten kan bruges som supplerende dagpenge eller sammen med
selvstændig bibeskæftigelse.
Det kan fx være en person, der ikke længere har ret til supplerende dagpenge, og som har
arbejdet næsten fuldtid som lønmodtager i en måned. Personen får mulighed for at modtage
supplerende dagpenge i yderligere 4 uger, som pågældende kan vælge at bruge på sin selvstændige
bibeskæftigelse.
For det andet betyder det, at tidsbegrænsningen kan forlænges fleksibelt på baggrund af
selvstændig virksomhed på følgende måde:
En person, som driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med, at
personen modtager dagpenge, vil få forlænget tidsbegrænsningen med 4 uger, hvis personen
ikke modtager dagpenge i én måned på et vilkårligt tidspunkt, mens personen fortsat har sin
selvstændige virksomhed.
Der kan i alt forlænges med op til 12 uger, og forlængelsen kan også bruges til supplerende
dagpenge.
49
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0050.png
Det anbefales, at det ikke er et krav, at personen har lønmodtagerbeskæftigelse i perioden, hvor
der ikke modtages dagpenge. Der kan kun forlænges fleksibelt én gang for den måned, hvor
personen er uden dagpenge men stadig driver virksomhed og har tilstrækkelig lønmodtager-
beskæftigelse.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der skal være et krav om, at virksomheden ved tidspunktet for
forlængelse af tidsbegrænsningen efter 30 uger, skal have haft CVR-nummer i 6 måneder. Dermed
sikre, at der ikke oprettes proforma virksomheder uden arbejde/indtægt med det formål at forlænge
dagpengeperioden.
2.6.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppens anbefalinger om, at det skal
være muligt at forlænge tidsbegrænsningen fleksibelt med op til 12 uger på grundlag af løntimer, jf.
Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Aftalepartierne er enige om, at det også skal være muligt at forlænge tidsbegrænsningen
fleksibelt på grundlag af selvstændig virksomhed, hvis følgende forhold er opfyldt:
Hvis personen ikke modtager dagpenge i én måned på et vilkårligt tidspunkt, mens personen
fortsat har sin selvstændige virksomhed, forlænges tidsbegrænsningen med 4 uger.
Der kan i alt forlænges med op til 12 uger.
Det er en betingelse, at virksomheden har haft CVR-nummer i 6 måneder ved tidspunktet
for forlængelsen.
Forlængelse efter ovenstående og efter Aftale om et tryggere dagpengesystem kan optjenes
selvstændigt som lønmodtager henholdsvis selvstændig bibeskæftigelse og som en kombination
mellem med deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse. Reglerne
træder i kraft den 1. juli 2018.
Formålet er at indarbejde selvstændig bibeskæftigelse i regelsættet på linje med lønmodtager-
arbejde. Dermed opnås i en vis forstand en forenkling af regelsættet.
Som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked kan B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af løntimer fra den 1. januar 2018. Det er en
forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes
til timer med den pt. gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). Med virkning fra 1. juli 2018
omregnes B-indkomsten til timer med den aftalte nye omregningssat på 116,13 kr. (2017). Af
lovtekniske grunde implementeres de reglen om medregning af den omtalte type B-indkomst ved en
nyaffattelse af § 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for så vidt angår fuldtidsforsikret, og §
73 for så vidt angår deltidsforsikret. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35 og nr. 47, ad § 60, stk.
2, 2. pkt. og § 73, stk. 3, 2. pkt.
For så vidt angår reglerne gældende pr. 1. juli 2018 henvises til lovforslagets § 1, nr. 36 og 48,
hvor bestemmelserne i § 60 henholdsvis § 73 af lovtekniske grunde nyaffattes igen.
For så vidt angår genoptjening af ret til supplerende dagpenge henvises pkt. 2.7.
2.7.
Genoptjening af ny periode med ret til supplerende dagpenge
2.7.1. Gældende ret
Medlemmer, der har selvstændig bibeskæftigelse samtidig med modtagelse af dagpenge, har ret
til en ny periode på 78 uger betinget af, at medlemmet som lønmodtager har fået indberettet mindst
962 timer inden for de sidste 18 måneder til indkomstregisteret, eller inden for samme periode har
udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 26 uger. Opgørelse af ret til en ny periode
med selvstændig bibeskæftigelse og dagpenge sker efter udløbet af tidsbegrænsningen. Løntimer
50
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0051.png
forud herfor kan indgå i opgørelsen af genoptjeningskravet. Der henvises til § 9, stk. 4, i
bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.
Retten til en ny periode med ret til supplerende dagpenge for lønmodtagere forudsætter, at
perioden med ret til supplerende dagpenge er udløbet, og at pågældende inden for 12
sammenhængende måneder i hver af 6 månedsindberetning, i hver 26 ugeindberetninger eller i hver
13 14-dagesindberetninger, har fået indberettet mere en 146 løntimer henholdsvis 34 løntimer eller
68 løntimer i hver af de nævnte indberetningsperioder, eller har udøvet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Der henvises til § 60, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Med virkning fra 1. januar 2018 bliver det muligt løbende at genoptjene retten til supplerende
dagpenge efter de beskrevne genoptjeningsregler.
2.7.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen anbefaler, at selvstændig erhvervsdrivende på samme måde som lønmodtagere
fremover løbende kan genoptjene supplerende dagpenge på følgende måder:
Ved 6 måneders lønmodtagerbeskæftigelse, svarende til 146 timer pr. måned, uden
dagpenge.
Ved en samlet indtægt (A- og B-indkomst samt overskud i den selvstændige virksomhed) i
et år på 223.619 kr. (2017) uden dagpenge det pågældende år.
Genoptjeningen på baggrund af overskud fra selvstændig virksomhed bygger på en længere
periode end, hvis der alene genoptjenes på baggrund af lønmodtagerbeskæftigelse. Det skyldes, at
en periodisering af overskuddet, der opgøres på årsbasis, ikke vil kunne kontrolleres. De
supplerende dagpenge foreslås at kunne bruges sideløbende med lønmodtageraktiviteter såvel som
selvstændig bibeskæftigelse.
2.7.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppens anbefalinger om, at det løbende
skal være muligt for selvstændig virksomhed i form af bibeskæftigelse at optjene ret til en ny
periode med supplerende dagpenge på samme måde som for lønmodtagere.
Konkret foreslås, at bestemmelsen om løbende genoptjening af retten til supplerende dagpenge
ændres således, at genoptjeningen enten kan ske på grundlag af mindst 146 løntimer for
fuldtidsforsikrede og 118 timer for deltidsforsikrede indberettet til indkomstregisteret. Det foreslås,
at genoptjening også kan ske på grundlag af selvstændig virksomhed, som defineret i loven, jf. pkt.
2.1., med en samlet A- og B-indkomst og overskud ved selvstændig virksomhed, (som kan indgå i
opgørelsen af indkomstkravet for ret til dagpenge) der i et regnskabsår udgør mindst 223.428 kr.
(2017) for fuldtidsforsikrede og for deltidsforsikrede 30/37 af 223.428 kr. svarende til 181.116 kr.
samt i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2018.
Som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked kan B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til
indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af løntimer fra den 1. januar 2018. Det er en
forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes
til timer med den pt. gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). Med virkning fra 1. juli 2018
omregnes B-indkomsten til timer med den aftalte nye omregningssat på 116,13 kr. (2017). Af
lovtekniske grunde implementeres de reglen om medregning af den omtalte type B-indkomst ved en
nyaffattelse af § 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for så vidt angår fuldtidsforsikret, og §
73 for så vidt angår deltidsforsikret. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 35 og nr. 47, ad § 60, stk.
4, nr. 2, og § 73, stk. 5, 2. pkt.
51
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0052.png
For så vidt angår reglerne gældende pr. 1. juli 2018 henvises til lovforslagets § 1, nr. 36 og 48,
hvor bestemmelserne i § 60 henholdsvis § 73 af lovtekniske grunde nyaffattes igen.
For så vidt angår forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge henvises til pkt. 2.6.
Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse udvides således, at der kan fastsættes
regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, sammenlægning af forbrug af perioder
som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, samt medregning af B-indkomst, hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister. Det bemærkes i forhold til bemyndigelsen vedrørende B-indkomst, at
der ikke fastsættes en materiel regel om, at denne indkomst kan medregnes ved opgørelsen af
genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge. Det skyldes, at den pågældende type B-indkomst
sprogligt er omfattet af formuleringen ”samlet
A- og B-indkomst”
i bestemmelsen om genoptjening.
Dette i modsætning til beregning af dagpengesats og optjening og genoptjening af dagpengeretten.
Derimod er der behov for, at der ved den administrative udmøntning af reglerne kan fastsættes
nærmere regler om medregning heraf ved opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til supplerende
dagpenge.
2.8. Ophør med drift af selvstændig virksomhed
2.8.1. Gældende ret
Reglerne om ophør med drift af selvstændig virksomhed er kun delvist reguleret i § 57, stk. 3, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ophør er desuden reguleret på bekendtgørelsesniveau, jf.
bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Retten til dagpenge er helt grundlæggende betinget af, at man er ledig.
En selvstændig anses først for ledig, når pågældende er mere end midlertidigt ophørt med at
drive virksomheden, og der foreligger objektive og konstaterbare beviser for ophøret, herunder
datoen for ophøret. Det er medlemmet, som skal dokumentere at være ophørt.
Det betyder bl.a., at det ikke må være hensigten, at virksomheden skal kunne genoptages, fx på
grund af sæsonsvingninger. Derfor skal medlemmet være afmeldt offentlige registre (fx CVR-
registret), medmindre det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat drift af selvstændig
virksomhed.
Selvstændige er ikke omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed, da de ofte selv kan
bestemme, hvornår de skal ophøre. I stedet er selvstændige omfattet af en venteperiode på 3 uger,
hvor de ikke kan få dagpenge. Hvis ophøret skyldes konkurs eller tvangsauktion, kan medlemmet
dog få dagpenge allerede én uge efter ophøret.
Overdragelse eller lukning
Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at
virksomheden endeligt er overdraget eller lukket. Kravene til dokumentation er forskellige, alt efter
om der er tale om ophør ved overdragelse eller lukning. Kravene til dokumentation afhænger ikke
kun af ophørsmåden, men også af andre konkrete forhold, fx virksomhedens art.
I nogle tilfælde kan det ske fra et tidligere tidspunkt, hvis medlemmet dokumenterer at være
afskåret fra fortsat at drive virksomheden. Anerkendelse af ophøret fra et tidligere tidspunkt
afhænger af, om medlemmet kan fremlægge dokumentation for at have været mere end midlertidigt
afskåret fra fortsat at drive eller deltage i driften af virksomheden, fx ved konkurs. En erklæring fra
medlemmets revisor, advokat eller landbrugskonsulent kan indgå i vurderingen af det tidligere
ophørstidspunkt sammen med anden dokumentation. Dokumentationen skal bestå af en kopi af
konkursdekretet.
Ved overdragelse anses medlemmet for ophørt fra den dato, hvor virksomheden ifølge en retlig
bindende overdragelsesaftale er overtaget af køber. Medlemmet må således ikke længere hverken
52
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0053.png
helt eller delvist have retlig eller faktisk rådighed over virksomheden. Dokumentationen skal være
en skriftlig aftale, fx købekontrakt, slutseddel, skøde, auktionsskøde eller udskrift af protokol fra
fogedretten.
Når medlemmet har lukket virksomheden, skal pågældende bl.a. dokumentere, at
virksomhedens lokaler er solgt eller udlejet, at driftsmidler og inventarer er solgt eller afhændet, at
varelager er solgt eller tilbageleveret til leverandøren, og at andre ydre tegn på drift af virksomhed,
som fx skiltning, annoncering og hjemmeside, er fjernet.
Hvis lokalerne sælges, kan dokumentationen bestå af kopi af slutseddel eller skøde. Ved
udlejning af lokalerne skal fremlægges lejekontrakt eller en skriftlig bekræftelse fra lejer om
indgåelse af lejemålet.
Dokumentation kan ved afhændelse af driftsmidler og inventar bestå af fx købekontrakt, faktura,
kreditnota, regning eller skriftlig bekræftelse fra køber.
Alle ydre tegn på drift af virksomhed, som fx skiltning, annoncering og hjemmeside, skal som
hovedregel være fjernet på ophørstidspunktet. Herudover skal virksomhedens og medlemmets
status som selvstændig i relation til andre myndigheder som udgangspunkt være bragt til ophør, fx
levnedsmiddelkontrollen, erhvervsfiskerregisteret og Centralregisteret for Motorkøretøjer (CRM).
Det gælder også transporttilladelser, autorisationer, alkoholbevillinger mv.
Udøver medlemmet selvstændig virksomhed i selskabsform, kan hovedreglen om ophør
fraviges, når det er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at formålet med selskabet er ændret
til kun at være formueadministration. Det skal samtidig dokumenteres, at der ikke er
erhvervsaktiviteter i selskabet, og at driftsmidler mv. i selskabet, der har dannet grundlag for
medlemmets erhvervsudøvelse, er afhændet.
Et medlem kan også anses for ophørt, hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden er
bortforpagtet eller udlejet. Der stilles strenge betingelser til indholdet af forpagtningsaftalen eller
lejeaftalen, hvis den skal godkendes som dokumentation, da medlemmet fortsat har den faktiske og
retlige rådighed over virksomheden med den begrænsning, der følger af forpagtningsaftalen.
Udtræden på tro og love af ægtefællens virksomhed
Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan anses for ophørt
mere end midlertidigt, når arbejdsløshedskassen har modtaget en erklæring underskrevet på tro og
love af medlemmet og dennes ægtefælle om, at medlemmet er udtrådt af virksomheden. Det er et
krav, at medlemmet bringer sin skattemæssige status som medarbejdende ægtefælle til ophør.
Medlemmet må herefter ikke længere udføre nogen form for opgaver i virksomheden.
Medlemmet kan som udgangspunkt kun udtræde på tro og love én gang i løbet af 2 år.
Et medlem, som udtræder af en virksomhed, der fortsættes af ægtefællen, kan også anses for
ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at samlivet med ægtefællen er
ophævet i forbindelse med separation eller skilsmisse.
Udtræden af en virksomhed, der videreføres af medejere
Et medlem kan i nogle tilfælde udtræde af en virksomhed, der fortsættes af medejere, uden at
medlemmet har afhændet sin del af virksomheden.
Det er tilfældet, hvis medlemmets udtræden skyldes påbegyndt lønarbejde på over 30 timer i
gennemsnit pr. uge, at medlemmets hidtidige arbejdsfunktioner er bortfaldet mere end midlertidigt,
eller at medlemmets personlige arbejde samtidig overtages mere end midlertidigt af anden
arbejdskraft i virksomheden. Der er en lang række betingelser, som skal være opfyldt i den
forbindelse.
Der stilles krav om en vis samtidighed mellem årsagen til arbejdsophøret og medlemmets
personlige udtræden af virksomheden. Da medlemmet fortsat har tilknytning til virksomheden, er
53
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0054.png
det særligt nødvendigt at sikre, at det reelt er det eller de forhold, som pågældende angiver som
årsag til udtræden af virksomheden, der har begrundet arbejdsophøret.
Et medlem kan i nogle tilfælde være ”medejende ægtefælle”, hvilket betyder, at den
medarbejdende ægtefælle ejer en del af en fælles virksomhed med sin ægtefælle. I disse situationer
gælder, at den medejende ægtefælle skal ophøre efter ovenstående regler for medejerer.
Midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed
En selvstændig kan i helt særlige tilfælde få ret til dagpenge, selv om pågældende ikke er
endeligt ophørt med den selvstændige virksomhed.
Det er tilfældet, hvis den selvstændige dokumenterer;
at pågældende er midlertidigt afskåret fra at drive selvstændig virksomhed,
at ophøret skyldes, at virksomheden er udsat for ekstraordinære begivenheder, der ikke kan
tilregnes pågældende, og
at det væsentligste indtægtsgrundlag er bortfaldet under det midlertidige ophør.
Det midlertidige ophør skal være begrundet i begivenheder, der ligger uden for den almindelige
erhvervsrisiko for den pågældende virksomhed. Midlertidigt ophør som følge af sæsonmæssig drift
vil ikke medføre ret til dagpenge.
Den pågældende begivenhed må ikke være sædvanlig eller påregnelig for driften af den
pågældende virksomhed. Fx er dårligt vejr ikke usædvanligt i Danmark. Derimod vil en isvinter
med vedvarende kuldegrader kunne være en ekstraordinær begivenhed, der kan medføre ret til
dagpenge, fx for fiskere, der er frosset inde i havnen ikke kan sejle på havet mm.
2.8.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne for ophør forenkles, så det bliver nemmere og mere
overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed er ledig.
Da den enkelte ofte selv har indflydelse på, hvornår personen vælger at lukke sin virksomhed,
vil der være en karensperiode, før man kan få udbetalt dagpenge.
Særligt for ophør på tro og love anbefales det, at der skal være 2 måneders karens før
modtagelse af dagpenge. Hvis ophørsbeviset udstedes før de 2 måneder, vil der være minimum 3
ugers karens før man kan modtage af dagpenge.
For alle andre former for ophør, vil den ledige have samme karens som ved gældende regler.
Det vil sige 3 ugers karens før modtagelse af dagpenge ved ophør og 1 uges karens før modtagelse
af dagpenge ved konkurs.
Reglerne skal endvidere understøtte en hurtig afvikling af den selvstændige virksomhed.
Arbejdsgruppen foreslår en ny model for ophør, der kommer til at gælde for både ophør fra
hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse.
Den nye model for ophør giver mulighed for, at selvstændige på flere nye måder kan
dokumentere, at de ikke længere arbejder i virksomheden.
Samtidig foreslår arbejdsgruppen, at der indføres nye karensperioder ved ophør, da der som
udgangspunkt lempes på muligheden for at ophøre med selvstændig virksomhed og dermed blive
dagpengeberettiget. Karensperioden er en periode, der går fra ophørsdagen og frem svarende til de
gældende regler i § 63, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om 3 og 1 uges karens.
Perioden er afviklet, når slutdatoen indtræder.
Det anbefales dog, at der ikke indføres karens ved ophør fra bibeskæftigelse, eller for personer,
der efter en periode uden dagpenge, igen søger om at få dagpenge (dvs. ikke-nyindplacerede),
uanset om de har selvstændig virksomhed eller ej.
54
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0055.png
Det anbefales, at man maksimalt kan ophøre én gang indenfor hver dagpengeperiode efter første
indplacering. Det sikrer, at man ikke flere gange kan skifte mellem ledighed og have selvstændig
virksomhed i ledighedsperioden.
Arbejdsgruppen anbefaler, at en person, skal genoptjene retten til dagpenge for at ophøre igen.
Personen kan derfor først ophøre med en ny selvstændig virksomhed, når personen:
1. Har genoptjent retten til dagpenge, og
2. har haft 6 måneders lønarbejde uden dagpenge eller et samlet overskud i ét år på 223.428 kr.
(2017) uden dagpenge det pågældende år, hvilket svarer til de foreslåede regler om
genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Yderligere anbefales, at det ikke længere skal være muligt at ophøre midlertidigt med den
selvstændige virksomhed og få dagpenge i perioden.
Arbejdsgruppens anbefalede ophørsgrunde
A. Ophør vis virk.dk
Arbejdsgruppen foreslår, at selvstændig virksomhed kan betragtes som ophørt i
dagpengesystemet, hvis virksomheden/selskabet er afmeldt på virk.dk, og man har fremvist
ophørsbeviset fra SKAT for arbejdsløshedskassen.
Konkret indebærer det, at når en virksomhed/et selskab vælger at lukke, skal ejeren afmelde
virksomheden på virk.dk. Afmeldingen af virksomheden/selskabet indbefatter:
Afmelding af CVR-nummer.
At de skattemæssige forpligtigelser er overdraget eller afsluttede.
At det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager eller at driftsmidler og
varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.
B.
Ophør på tro og love, men afmeldelse på virk.dk senest efter 6 måneder.
Arbejdsgruppen foreslår i forlængelse af ophørsmuligheden i pkt. A, at der samtidig indføres
mulighed for, at man kan udfylde en tro- og love-erklæring om, at virksomheden/selskabet er
ophørt. På den måde kan de berørte personer alligevel blive dagpengeberettiget. Det vil være en
betingelse:
At man inden for 6 måneder fra ophørstidspunktet får et ophørsbevis via virk.dk. Hvis det
ikke lykkedes, mister man retten til dagpenge. Arbejdsgruppen anbefaler ikke, at der skal
være et tilbagebetalingskrav for de dagpenge, man allerede har modtaget.
At man efter ophøret på tro- og love ikke driver erhvervsvirksomhed udover, hvad der kan
anses for afvikling.
At timer brugt til endelig afvikling skal medføre fradrag i dagpengene efter samme
modregningsregler som ved bibeskæftigelse.
Anbefalingen betyder, at man i princippet har mulighed for at afvikle sin virksomhed
sideløbende med dagpenge i op til 6 måneder (fratrukket karensperioden).
Hvis man mister retten til dagpenge, fordi man ikke får et ophørsbevis inden for de 6 måneder,
kan man modtage dagpenge igen, når man har fået et ophørsbevis. I så fald behandles perioden
indtil man har fået ophørsbeviset som en effektiv karantæne
–
dvs. perioden forbruger af
dagpengeretten.
Hvis man har genoptjent retten til dagpenge kan man indplaceres i en ny periode.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med dagpengeudbetalingerne kontrollere for eventuel
selvstændig virksomhed via opslag i de offentlige registre (fx momsoplysninger), når oplysningerne
55
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0056.png
er tilgængelige, med henblik at vurdere, om den ledige uretmæssigt er begyndt eller fortsat med at
drive selvstændig virksomhed.
For ophør på tro og love vil der være 2 måneders karens før modtagelse af dagpenge, da der er
tale om, at pågældende i et vist omfang selv bestemmer ophøret mm.
Hvis ophørsbeviset udstedes før de 2 måneder, vil der være minimum 3 ugers karens før
modtagelse af dagpenge. Klip af dagpengeperioden begynder efter karensperioden. Den længere
karensperiode før dagpenge ved ophør på tro og love vil tilskynde til, at den ledige vælger at
afhænde driftsmidler og ophører med virksomheden.
C.
Ophør ved udtræden af virksomhed med flere ejere
Hvis virksomheden ikke ophører fuldstændigt, fx fordi der er flere ejere, og kun den ene ejer
udtræder, er det ikke muligt at få et ophørsbevis via virk.dk., jf. forslaget i pkt. A.
I stedet anbefaler arbejdsgruppen, at den kvittering, som en person får, når der ændres
ejerforhold på virk.dk, bruges som dokumentation for ophør, når personen ikke længere er registret
som ejer. Betingelsen er, at man træder helt ud af virksomheden.
D.
Ophør ved udtræden af selskaber med flere ejere
Arbejdsgruppen anbefaler, at en person kan ophøre fra et selskab med flere ejere ved at ændre
ejerforholdene i Det Offentlige Ejerregister, og at personen betragtes som ophørt, hvis personen
ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet.
E.
Ophør ved udtræden af selskaber som eneejer
Hvis en person er eneejer af et selskab, og det ikke overdrages/sælges til andre, foreslår
arbejdsgruppen, at personen kan anses for ophørt, hvis personen omdanner selskabet til et
holdingselskab (kapitalselskab), og i den forbindelse ændrer formålsparagraffen for selskabet til
formueforvaltning.
Personen skal anmelde til Erhvervsstyrelsen, at formålsparagraffen for selskabet ændres til
formueforvaltning. Samtidig skal personen på tro og love angive, at der ikke er erhvervsaktivitet i
virksomheden.
F.
Ophør ved konkurs og tvangsaktion
Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler for ophør ved konkurs videreføres. Det
betyder, at en person fortsat anses som ophørt, når der er afsagt konkursdekret og senest ugedagen
efter, at skifteretten har modtaget konkursbegæringen.
G.
Ophør ved bortforpagtning og udleje
Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler for ophør ved bortforpagtning og udleje
videreføres. Det betyder, at selv om en virksomhed ikke endeligt er ophørt, kan en person fortsat
blive anset for ophørt mere end midlertidigt, hvis personen dokumenterer, at virksomheden er
bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt.
Arbejdsgruppen har ikke besluttet længden af perioden, hvor forpagtningskontrakten skal være
gensidig uopsigelig, som i dag er mindst 5 år. Dette skal fastsættes nærmere ved udmøntningen af
anbefalingerne.
Det er endvidere en betingelse, at personen eller pågældendes ægtefælle ikke i forpagtnings-
eller udlejningsperioden er beskæftiget i virksomheden.
H.
Ophør for medarbejdende ægtefæller
56
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0057.png
Arbejdsgruppen anbefaler, at medarbejdende ægtefæller, som tidligere har fået overført en del af
ægtefællens overskud på selvangivelsen, fortsat kan ophøre på tro og love - præcist som det er
muligt i dag. Det samme gælder for medarbejdende ægtefæller, som ikke har en lønaftale efter
kildeskatteloven.
Medarbejdende ægtefæller, hvor der er indgået lønaftale efter skattelovgivningen, anses efter de
nye definitioner, jf. pkt. 2.1.2.1., ikke for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, men sidestilles
med lønmodtageraktivitet for så vidt angår optjening og satsberegning.
Den medarbejdende ægtefælle skal derfor ikke ophøre for kunne få ret til dagpenge. I stedet
angives det på tro og love på ledighedserklæringen, at de ikke længere arbejder i ægtefællens
virksomhed.
Medarbejdende ægtefæller med lønaftale er omfattet af 3 ugers karens, da de i et vist omfang
selv bestemmer, hvornår de stopper lønudbetalingen/arbejdet i virksomheden (ophører). Desuden
kan de kun stoppe lønudbetaling/arbejdet i ægtefælles virksomhed én gang udover indplaceringen.
Derefter skal retten genoptjenes på samme vilkår som aktiviteter i selvstændig virksomhed.
I.
Ophør for medejende ægtefæller
Arbejdsgruppen anbefaler, at der skal gælde de samme ophørsregler for medejende ægtefæller,
som er anført med en ejerandel af ægtefællens virksomhed på virk.dk, som gælder ved udtræden af
en virksomhed med flere ejere.
Det betyder, at den medejende ægtefælle betragtes som ophørt, hvis ændringen i ejerforhold er
blevet indberettet på virk.dk. Kvitteringen for, at personen ikke længere er registret som ejer, bruges
som dokumentation for ophør.
Hvis den medejende ægtefælle ikke står registreret med en ejerandel på virk.dk, men derimod
står opført i SKATs registre som medhæftende for virksomheden/selskabet, foreslår
arbejdsgruppen, at den medhæftende ægtefælle kan udtræde ved en tro- og love-erklæring, som det
også er tilfældet for medarbejdende ægtefæller. Det skal også fremgå af erklæringen, at den
medhæftende ægtefælle ikke længere udfører nogen form for opgaver i virksomheden. Det vil
endvidere være en forudsætning, at registrering i SKATs registre som medhæftende ejer ophører.
Forligspartierne er enige om, at der indføres en række nye ophørsformer, som både skal gælde
for hoved- og bibeskæftigelse. Det drejer sig om følgende:
Selvstændig virksomhed kan betragtes som ophørt, hvis virksomheden/selskabet er afmeldt
på virk.dk, og man har fremvist ophørsbeviset fra SKAT til arbejdsløshedskassen.
Personer, som ikke umiddelbart kan ophøre på virk.dk, og derfor ikke kan få et ophørsbevis
med det samme, kan udfylde en tro og love-erklæring om, at virksomheden/selskabet er
ophørt. Efter udfyldelsen af erklæringen har personen 6 måneder til at få et ophørsbevis
ellers mistes resten af dagpengeperioden. Timer brugt på afvikling af virksomheden skal
medføre fradrag i dagpengene.
Personer, der udtræder fra en virksomhed med flere ejere, ophører med kvitteringen fra
virk.dk for ændrede ejerforhold. Det er en betingelse, at man træder helt ud af
virksomheden.
Personer kan ophøre fra et selskab med flere ejere ved at ændre ejerforholdene i Det
Offentlige Ejerregister. Personen er ophørt, hvis personen ikke længere har afgørende
indflydelse.
Personer kan ophøre ved udtræden af selskaber som eneejer, hvis personen omdanner
selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab), og i den forbindelse ændrer
formålsparagraffen for selskabet til formueforvaltning. Dette skal anmeldes til
Erhvervsstyrelsen.
57
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0058.png
De gældende regler for ophør ved konkurs samt ophør ved bortforpagtning og udleje
videreføres. En eventuel nedjustering af perioden
–
efter gældende regler 5 år
–
hvor
forpagtningskontakten skal være uopsigelig, vil skulle fastsættes i forbindelse med
udmøntningen af aftalen.
Medarbejdende ægtefæller, som har fået overført en del af ægtefællens overskud på
selvangivelsen, kan fortsat ophøre på tro og love. Det samme gælder for medarbejdende
ægtefæller, som ikke har en lønaftale efter kildeskatteloven.
Medarbejdende ægtefæller med lønaftale efter skattelovgivningen skal ikke ophøre med
virksomheden for at blive dagpengeberettiget, da aktiviteterne i virksomheden betragtes som
lønmodtageraktiviteter.
Medejende ægtefæller, som ikke står registreret med en ejerandel på virk.dk, men som står
opført i SKATs registre som medhæftende for virksomheden/selskabet, kan udtræde ved en
tro og love-erklæring om, at den medhæftende ægtefælle er udtrådt af virksomheden.
Medejende ægtefæller, som er anført med en ejerandel af ægtefællens virksomhed, ophører
ved kvitteringen for ændrede ejerforhold.
Forligspartierne er endvidere enige om, at de nuværende karensregler for selvstændige fastholdes
således, at der generelt ikke udbetales dagpenge de første 3 uger ved ophør og en uge ved konkurs
eller tvangsauktion. Ved ophør på tro og love er der en karensperiode på 2 måneder. Ved ophør af
bibeskæftigelse pålægges ikke karens.
2.8.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppen anbefalinger om, at reglerne for
ophør forenkles, så det bliver nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med
virksomheden og dermed er ledig, og at det ikke længere skal være muligt at ophøre midlertidigt
med den selvstændige virksomhed og få dagpenge i perioden. Da den enkelte ofte selv har
indflydelse på, hvornår personen vælger at lukke sin virksomhed, vil der være en karensperiode, før
man kan få udbetalt dagpenge. Reglerne skal endvidere understøtte en hurtig afvikling af den
selvstændige virksomhed.
En ny model for ophør kommer til at gælde for ophør fra hovedbeskæftigelse såvel som for
bibeskæftigelse.
Den nye model for ophør giver mulighed for, at selvstændige på flere nye måder kan
dokumentere, at de ikke længere arbejder i virksomheden.
Samtidig er regeringen og de øvrige aftalepartier enige med arbejdsgruppens anbefalinger om,
at der indføres nye karensperioder ved ophør, da der som udgangspunkt lempes på muligheden for
at ophøre med selvstændig virksomhed og dermed blive dagpengeberettiget. Der indføres dog ikke
karens ved ophør fra bibeskæftigelse, eller for personer, der efter en periode uden dagpenge, igen
søger om at få dagpenge (dvs. ikke-nyindplacerede medlemmer), uanset om de har selvstændig
virksomhed eller ej.
Det er kun muligt at ophøre én gang indenfor hver dagpengeperiode efter første indplacering.
Det sikrer, at man ikke flere gange kan skifte mellem ledighed og have selvstændig virksomhed i
ledighedsperioden.
Konkret foreslås det i lovforslagets § 1 nr. 32, ad § 57 b, at dagpenge til medlemmer, der har
drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kun udbetales, hvis virksomheden er
ophørt.
En virksomhed anses for ophørt, når virksomheden er afmeldt på virk.dk, og der er udstedt et
ophørsbevis. Det betyder, at virksomhedens cvr.nr er afmeldt, og de skattemæssige forpligtelser er
58
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0059.png
overdraget eller afsluttede, og at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller
hjemtaget.
Når virksomheden er afmeldt virk.dk, modtager ejeren en kvittering, hvor det fremgår, om ejeren
har solgt, overdraget eller hjemtaget driftsmidler og varelager. Afmeldingen overgår herefter til
SKAT, som udsteder ophørsbeviset, som bevis på, at ophøret har fundet sted.
Det foreslås endvidere, at et medlem også kan ophøre på tro og love, hvor medlemmet erklærer
ikke længere at drive erhvervsvirksomhed udover hvad, der kan anses for afvikling. Medlemmet
skal
–
som dokumentation for ophøret - inden for 6 måneder fra det oplyste ophørstidspunkt have et
ophørsbevis via virk.dk.
Det foreslås endvidere, at h
vis virksomheden ikke ophører helt, og
det derfor ikke er muligt at få
et ophørsbevis via virk.dk, kan en person, der helt udtræder af virksomheden, ophøre, når
virksomhedens ejerforhold på virk.dk er ændret, og personen ikke længere er registret som ejer.
Dette gælder også når et medlem som medejende ægtefælle ophører med medejerskabet af
virksomheden.
Det foreslås videre, at et medlem kan ophøre ved at udtræde af et selskab med flere ejere, når
ejerforholdene i Det Offentlige Ejerregister er ændret, og personen ikke længere har afgørende
indflydelse i selskabet, eller hvis medlemmet som eneejer af et selskab omdanner selskabet til et
holdingselskab (kapitalselskab) og i den forbindelse ændrer formålsparagraffen for selskabet til
formueforvaltning.
Det foreslås videre, at gældende regler om ophør ved konkurs eller tvangsaktion og ophør ved
bortforpagtning eller udleje ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt i mindst 5 år, bliver ført
videre.
Det foreslås videre, at gældende regler om, at et medlem kan ophøre ved på tro og love at
erklære at være udtrådt af ægtefællens virksomhed, bliver ført videre. Disse regler fremgår af
bekendtgørelse nr. 678 af 21. juni 2016 om ophør med drift af selvstændig virksomhed, men
foreslås fremover fastsat i loven.
Det foreslås videre, at et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig
virksomhed, jf. § 57 b, jf. forslagets § 1, nr. 32, maksimalt kan ophøre én gang inden for hver
dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1 og 2.
En person skal genoptjene retten til dagpenge for igen at kunne ophøre med en selvstændig
virksomhed. Personen kan derfor først ophøre med en ny selvstændig virksomhed, når personen:
1) Har genoptjent retten til dagpenge, og
2) har haft 6 måneders lønarbejde uden dagpenge eller et samlet overskud i ét år på 223.428
kr. (2017) uden dagpenge det pågældende år, hvilket svarer til reglerne for genoptjening af
retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås, at gældende regler om karens ved ophør af selvstændig virksomhed videreføres,
dog således at, der til personer, der ophører med selvstændig virksomhed på tro og love efter
forslagets § 1 nr. 32 ad § 57 b, stk. 2 nr. 2, ikke kan udbetales dagpenge for de første to måneder
efter ophøret, jf. forslagets § 1, nr. 25, ad forslag til § 55, stk. 4, nr. 7.
Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan
fastsætte nærmere regler et medlem, der er ophørt på tro og love, men som ikke efter 6 måneder har
fået et
ophørsbevis via virk.dk.
Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til, at de administrativt fastsatte regler om
midlertidig ophør med drift af selvstændig virksomhed ophæves.
2.9. Nye jobsøgningsperioder før opstart
2.9.1. Gældende ret
59
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0060.png
Regler om en jobsøgningsperiode for medlemmer, som modtager dagpenge efter ophør med
selvstændig virksomhed, før opstart af ny selvstændig virksomhed er et nyt element i
arbejdsløshedsforsikringsloven. Der findes således ikke lovgivning herom.
2.9.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
De anbefalede ophørsformer medfører en lempelse for mange personer. Dagpenge til
selvstændige kan virke som direkte eller indirekte erhvervsstøtte, hvis den selvstændige ikke
endeligt er ophørt med virksomheden.
Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres en jobsøgningsperiode efter ophøret, hvor den
selvstændige ikke må starte en selvstændig virksomhed ved siden af dagpengene.
Jobsøgningsperioden sikrer, at udbetaling af dagpenge ikke er i strid med EU-reglerne på
området for erhvervsstøtte.
Arbejdsgruppen anbefaler, at jobsøgningsperioden alene skal gælde ved ophør fra
hovedbeskæftigelse og ikke ved ophør fra bibeskæftigelse. De nye jobsøgningsperioder skal heller
ikke gælde for personer med bibeskæftigelse, som efter en periode uden dagpenge igen søger om at
få dagpenge. De nye jobsøgningsperioder skal endvidere ikke gælde for personer, hvis selvstændige
virksomhed går konkurs.
Arbejdsgruppen anbefaler en jobsøgningsperiode på 6 måneder, før det er muligt at opstarte ny
selvstændig virksomhed/selskab ved siden af dagpengene. Perioden skal sikre, at den ledige
–
umiddelbart efter ophør
–
ikke blot viderefører virksomheden/selskabet sideløbende med dagpenge.
Jobsøgningsperioden før opstart af selvstændig virksomhed/selskab ved siden af dagpengene
gælder ved alle former for ophør. Ved ophør for medarbejdende ægtefæller (både lønmodtagere og
selvstændige) og medejende ægtefæller gælder det endvidere, at genindtræden i ægtefællens
virksomhed ved siden af dagpengene først kan ske efter jobsøgningsperioden.
Forligspartierne er enige om, at der indføres en jobsøgningsperiode efter ophør fra hoved-
beskæftigelse, hvor den selvstændige ikke må starte en selvstændig virksomhed eller indtræde i en
virksomhed eller et selskab ved siden af dagpengene.
Medarbejdende og medejende ægtefæller kan ligeledes først genindtræde i ægtefællens
virksomhed ved siden af dagpengene efter jobsøgningsperioden. Jobsøgningsperioden gælder dog
ikke ved konkurs.
2.9.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppens anbefalinger om, at der
indføres en jobsøgningsperiode på 6 måneder, før det er muligt at opstarte ny selvstændig
virksomhed ved siden af dagpengene. Perioden skal sikre, at den ledige
–
umiddelbart efter ophør
–
ikke blot viderefører virksomheden/selskabet sideløbende med dagpenge.
Konkret foreslås det, at medlem, som ophører fra selvstændig virksomhed, jf. lovforslagets § 1
nr. 32, ad § 57 a, der anses for hovedbeskæftigelse, og som modtager dagpenge, mister retten til
dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis pågældende påbegynder ny selvstændig
virksomhed eller indtræde i en virksomhed eller et selskab. Det foreslås også at finder tilsvarende
anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens
virksomhed.
Perioden løber fra det tidspunkt, hvor medlemmets hovedbeskæftigelse er ophørt.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra, er gået
konkurs, eller den selvstændige virksomhed anses for bibeskæftigelse. jf. lovforslagets § 1 nr. 32,
ad § 57 a, stk. 2.
Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan
fastsætte nærmere regler om jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed.
60
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0061.png
2.10. Fleksibel genoptjening af dagpengeretten og karens hver 4. måned
2.10.1. Gældende ret
Efter § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan en dagpengemodtager genoptjene ret til
at forlænge dagpenge perioden (fleksibel genoptjening) med op til ét år (1.924 timer, et
deltidsforsikret medlem 1.560 timer) inden for 18 måneder. Forlængelsen opgøres ved udløb af den
ordinære dagpengeperiode på 2 år. Det er muligt at optjene yderligere forlængelse i
forlængelsesperioden, dog højst 1.924/1.560 timer.
Forlængelsesperioden optjenes på grundlag af indberettede løntimer til indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister, i forholdet 1:2. Det betyder, at for hver indberettet løntime gives der ret
til 2 timers forlængelse af dagpengeperioden. Tilsvarende optjenes forlængelsen af
referenceperioden i forholdet 1:3.
Som følge heraf, kan perioder med drift af selvstændig virksomhed ikke medregnes til
opgørelsen af forlængelsen af dagpengeperioden.
Efter gældende lovs § 56 a skal et medlem have karens hver 4. måned, medmindre medlemmet i
perioden har fået indberettet mere end 148 løntimer, et deltidsforsikret medlem mere end 97
løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Karens afvikles som et fradrag i
dagpengeudbetalingen for den 4. måned svarende til værdien af én dagpengesats.
Som følge heraf, kan perioder med drift af selvstændig virksomhed ikke medregnes til
opgørelsen af arbejdskravet for at undgå karens.
2.10.2. Arbejdsgruppens anbefalinger
Fleksibel genoptjening (forlængelse af dagpengeperioden) kan alene ske på baggrund af
løntimer indberettet til indkomstregisteret, der er registreret på den enkeltes beskæftigelseskonto
efter indplaceringen i dagpengeperioden. Der indberettes ikke løntimer til en indberettet B-
indkomst, men indkomsten omregnes til timer med den gældende omregningssats, som er på 230,08
kr. (2017 niveau).
Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler fastholdes således, at indkomst fra selvstændig
virksomhed ikke kan anvendes til den fleksible genoptjening. B-indkomsten omregnes til timer med
den foreslående reducerede omregningssats, jf. pkt. 2.3.2.
Efter arbejdsgruppens opfattelse skal selvindberettede timer for arbejde i en selvstændig
virksomhed ikke kunne bruges til fleksible genoptjening af dagpengeretten. Selvindberettede timer
ville medføre en længere dagpengeret, som modsat løntimer ikke kan kontrolleres, da der ikke er
tale om tredjemandsoplysninger.
Arbejdsgruppen anbefaler, at de gældende regler om, at indkomst fra selvstændig virksomhed
ikke kan anvendes til at undgå karens hver 4. måned (fleksible genoptjening), fastholdes.
Muligheden for lønmodtagere til fleksibelt at kunne optjene løntimer og dermed undgå karens
sikrer, at beskæftigelsen kan henføres til et bestemt tidspunkt, hvilket er vanskeligt at gøre på bag-
grund af overskud. Det anbefales dog, at B-indkomsten omregnes til timer med den foreslående
omregningssats, jf. pkt. 2.3.2.
Selvindberettede timer for arbejde i en selvstændig virksomhed kan ikke bruges til den fleksible
genoptjening. Selvindberettede timer ville medføre en længere dagpengeret, som modsat løntimer
ikke kan kontrolleres, da der ikke er tale om tredjemandsoplysninger.
Forligspartierne har i aftale af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked,
18. maj 2017, ikke forholdt sig til problemstillingen. Det betyder, at de ovenfor beskrevne gældende
regler videreføres uændret.
2.10.3. Ministeriets overvejelser som følge af den indgåede aftale og den foreslåede ordning
61
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0062.png
På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger om, at de gældende regler fastholdes således, at
indkomst fra selvstændig virksomhed ikke kan anvendes til den fleksible genoptjening eller
opfyldelse af beskæftigelseskravet ved løbende karensperioder foreslås det, at de gældende regler
fastholdes.
Det betyder, at det fortsat alene er lønmodtageraktiviteter, der kan medregnes til forlængelse af
dagpengeretten efter § 55, stk. 2. Der vil derfor ikke blive fastsat yderligere regler herom. Det
samme gælder for beskæftigelseskravet i § 56 a, hvorefter der ikke pålægges karens hver 4. måned,
hvis der er indberettet mere end henholdsvis 148 eller 97 løntimer for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede.
Det bemærkes, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 56 a, stk. 7, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at B-indkomst, der ikke
indgår i en selvstædig virksomhed, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelse af de nævnte beskæftigelseskrav for at undgå en karens.
Ved opgørelsen af løntimer omregnes B-indkomsten til timer med den foreslående reducerede
omregningssats på 116,13 kr. (2017), jf. pkt. 2.3.2.
2.11. Efterløn
2.11.1. Ændring af dagpengereglernes umiddelbare konsekvenser for efterlønsordningen
Siden efterlønsordningen blev indført har der været en tæt sammenhæng mellem
dagpengereglerne og reglerne om efterløn, herunder også i relation til selvstændig virksomhed.
Arbejdsgruppen som har anbefalet ændringer af reglerne for dagpenge i forbindelse med
selvstændig virksomhed har i sit arbejde ikke forholdt sig til efterløn, og der er i
Aftale om et nyt
dagpengesystem for fremtidens Arbejdsmarked
heller ikke taget stilling til ændringer i
efterlønsordningen.
Ændringerne af reglerne om dagpenge i dette lovforslag i forhold til selvstændige vil alligevel få
umiddelbar betydning for efterlønsordningen. Det skyldes, at henvisninger til dagpengereglerne i de
gældende regler om efterløn er tilstrækkeligt bredt formuleret til, at de foreslåede ændringer af
dagpengereglerne som udgangspunkt også finder anvendelse på efterlønsordningen uden ændringer
i reglerne om efterløn.
2.11.1.1. Definition af selvstændig virksomhed, herunder hoved-og bibeskæftigelse
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og administrative regler fastsat i medfør heraf, er der
fastsat særlige regler om dagpenge og efterløn for medlemmer, som driver selvstændig virksomhed.
Der er i den sammenhæng fastsat en definition af selvstændig virksomhed, som fastslår, hvornår
medlemmet er omfattet af reglerne om selvstændige.
Det betyder, at man efter de gældende regler enten betragtes som lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende og følger de regler, som gælder for denne gruppe. Efter
Aftale om et nyt
dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked
er det besluttet, at dagpengereglerne skal knytte sig
til aktiviteter fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig, og
at reglerne i højere grad skal følge den skattemæssige kategorisering af aktiviteterne. Der er i
lovforslagets § 1, nr. 32, ad § 57 a fastsat, hvornår en aktivitet anses som selvstændig virksomhed,
herunder hvornår den anses som bibeskæftigelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.
2.11.1.2. Indkomst- og beskæftigelseskrav
Efter de gældende regler er det en betingelse for ret til efterløn, at man opfylder indkomst- eller
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.
62
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0063.png
Fuldtidsforsikrede lønmodtagere opfylder indkomstkravet, når de har en indkomst på mindst
223.428 kr. (2017) inden for tre år. Der kan dog højest medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
Selvstændige skal derimod kunne dokumentere at have drevet virksomheden i væsentligt
omfang i 52 uger inden for tre år. Væsentligt omfang betyder, at arbejdet i den selvstændige
virksomhed svarer til lønarbejde i over 30 timer per uge. I forhold til de selvstændige stilles der
således ikke et indkomstkrav.
For et fuldtidsforsikret medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode er genoptjeningen af
dagpenge betinget af, at medlemmet som lønmodtager inden for de seneste tre år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer til indkomstregisteret. Hvis beskæftigelsen er ukontrollabel, det vil sige
tilfælde hvor der ikke skal indberettes løntimer, eller vederlaget ydes som B-indkomst, omregnes
indkomsten til timer ved hjælp af en omregningssats, der er på 230,08 kr. (2017).
For de selvstændige er det tilsvarende en betingelse, at medlemmet har drevet virksomheden i
væsentligt omfang i 52 uger inden for tre år.
Som nævnt følger det af
Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked,
at der
fokuseres på aktiviteten fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller
selvstændig. Det er i den forbindelse besluttet, at retten til dagpenge, herunder opfyldelse af
indkomstkravet, optjenes på baggrund af en summering af al A- og B-indkomst (hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag) og overskud i selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til
ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
Den samlede indtægt skal være mindst 223.428 kr. (2017) inden for de seneste 3 år. Beløbet
opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned. Størrelsen af
indkomstkravet svarer til det gældende indkomstkrav for lønmodtagere.
Kan retten til dagpenge ikke optjenes med ovenstående krav, kan optjeningsperioden forlænges
op til 5 år. Her er indtægtsgrundlaget alene overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra
selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har
afgørende indflydelse i selskabet.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen på baggrund af løntimer, der er
indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed,
som bliver omregnet ved en ny omregningssats, som er på 116,13 kr. (2017). Ved omregning af
indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på højest 18.619 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, ad § 53, stk. 8-12, samt de
almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
For medlemmer, som efter de gældende regler ikke vil kunne opnå ret til efterløn som følge af,
at de ikke har tilstrækkelig indkomst eller beskæftigelse som enten lønmodtager eller selvstændig
erhvervsdrivende til at kunne opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet, vil ændringen af
opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet have den konsekvens, at de ved at summere
beskæftigelsen som lønmodtager og selvstændig vil kunne opnå ret til efterløn.
På den anden side er der selvstændige erhvervsdrivende, som driver virksomheden i væsentligt
omfang, og dermed efter de gældende regler vil have ret til efterløn, der - som følge af ændringen -
fremover ikke vil opnå ret til efterløn, fordi de ikke har overskud i virksomheden.
Beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpenge anvendes også ved opgørelse af
beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen og optjening af skattefri præmie. På samme måde
som ovenfor vil der være personer, som efter de gældende regler, har svært ved at opfylde
udskydelsesreglen eller optjene skattefri præmie, der fremover ved hjælp af summering af indtægter
får lettere ved at optjene skattefri præmie eller optjene mere. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.14.3. og 2.12.4.
2.11.1.3. Beregning af efterlønnens størrelse
63
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0064.png
Efter gældende § 74 l, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ydes efterlønnen for et
fuldtidsforsikret medlem med et beløb, der svarer til dagpengesatsen, som medlemmet ville være
berettiget til ved ledighed på overgangstidspunktet, jf. lovens § 47. Det er en betingelse, at
medlemmet har været fuldtidsforsikret mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger
umiddelbart før overgangen til efterløn.
For lønmodtagere er der efter de gældende regler tre trin i satsberegningen:
1) Satsen beregnes på grundlag af de bedste 12 måneder med indkomst inden for de seneste
24 måneder forud for overgangen til efterløn.
2) Hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for overgangen foreligger 12
måneder med indtægt, beregnes satsen på baggrund af gennemsnittet af alle måneder
med indkomst inden for 24 måneder.
3) Hvis der i 24-månedersperioden ikke foreligger måneder med indtægt udvides
beregningsperioden til 36 måneder.
Satsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige månedlige indtægt.
For selvstændig erhvervsdrivende beregnes satsen på grundlag de af to bedste regnskabsår inden
for de seneste fem afsluttede regnskabsår.
Det fremgår af
Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked,
at
satsberegningen i dagpengesystemet skal tage udgangspunkt i de samme typer af indtægter, som
indgår i optjeningsgrundlaget. Satsen beregnes efter de gældende regler for lønmodtagere.
Personer, der optjener dagpengeretten alene på baggrund af selvstændig virksomhed i en 5-årig
periode, får beregnet satsen som et gennemsnit af de bedste 2 år med indkomst inden for de seneste
5 afsluttede indkomstsår forud for ledigheden.
Satsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige månedlige indtægt, hvor
arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket indtægtsgrundlaget, op til maksimumsatsen for dagpenge
–
som det også gælder i dag. Samtidig afskaffes mindstesatsen for personer, der i de seneste 3 år
umiddelbart forud for ledigheden, har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Disse ændringer af beregningen af dagpengesatsen får direkte konsekvenser for beregningen af
efterlønssatsen. De gældende regler for beregning af efterlønssatsen for personer, der er omfattet af
lovens § 74 a, stk. 8, som blev fastsat i lov nr. 624 af 8. juni 2016, bevares uændret, herunder
muligheden for at få efterløn udbetalt med en fast sats på 82 pct. af dagpengenes højeste beløb.
2.11.2. Ophør med selvstændig virksomhed
2.11.2.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for
et medlem, som driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke
viderefører virksomheden i efterlønsperioden, jf. lovens §§ 74 f og 74 g, at medlemmet først kan
overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Der gælder de samme regler for ophør ved overgang til efterløn, som gælder for ophør ved
overgang til dagpenge. Det er således en betingelse, at medlemmet kan dokumentere, at
virksomheden er afmeldt i offentlige registre, at driftsaktiver og varelager m.v. er afhændet, og at
virksomheden ikke umiddelbart kan genetableres. Der pålægges ikke karens ved ophør med
selvstændig virksomhed for at gå på efterløn.
2.11.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at reglerne om
ophør med selvstændig virksomhed for ret til dagpenge forenkles, og at den selvstændige får flere
nye måder at dokumentere, at vedkommende ikke længere arbejder i virksomheden. Efter forslaget
64
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0065.png
til § 57 b, jf. forslagets § 1, nr. 32, betragtes en virksomhed som ophørt, hvis virksomheden er
afmeldt på virk.dk, samt at der er fremvist ophørsbevis fra SKAT.
Afmeldingen på virk.dk indebærer en afmelding af virksomhedens CVR-nummer, og at de
skattemæssige forpligtelser er overdraget eller afsluttet, samt at det er oplyst, at pågældende ikke
har driftsmidler og varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller
hjemtaget.
I de tilfælde, hvor det ikke er muligt for medlemmet at blive afmeldt på virk.dk og få et
ophørsbevis, f.eks. fordi det ikke umiddelbart er muligt at sælge eller hjemtage driftsmidler og
varelager, kan medlemmet ophøre ved at udfylde en tro- og loveerklæring om, at medlemmet ikke
driver virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for seks måneder får
et ophørsbevis fra virk.dk. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne
hertil og de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.3.
Som nævnt har den tætte sammenhæng mellem dagpengereglerne og efterlønsreglerne betydet,
at reglerne for ophør med selvstændig virksomhed ved overgang til dagpenge også finder
anvendelse ved overgang til efterløn. Det foreslås, at dette videreføres, og at dette præciseres ved en
henvisning i § 74 c, stk. 1, med en henvisning til den foreslåede ophørsregel i § 57 b, stk. 2, som
affattet ved § 1, nr. 32.
Der vil fortsat ikke blive pålagt en karens, når medlemmet dokumenterer ophøret med
selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Det foreslås dog, at der parallelt med forslaget til §
63, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 37, pålægges en 2 måneders karens ved ophør med selvstændig
virksomhed på tro og love. Det foreslås ligeledes, at det tilføjes i bemyndigelsesbestemmelsen i
lovens § 74 c, stk. 6, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet, kan
fastsætte nærmere regler om ophør på tro og love. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte
regler om, at et medlem, der ikke har opnået et ophørsbevis fra virk.dk inden for seks måneder efter
indgivelsen af tro og loveerklæringen, ikke kan få udbetalt efterløn, indtil ophørsbeviset foreligger.
2.11.3. Opfyldelse af udskydelsesregel
2.11.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler kan et medlem, der er født før 1. juli 1959, opnå en højere efterlønssats og
få ret til at optjene skattefri præmie, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn til der er
mindre end tre år til folkepensionsalderen og samtidig opfylder et beskæftigelseskrav.
For lønmodtagere er det en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at der i
gennemsnit er indberettet 30 løntimer om ugen til indkomstregisteret. Ved ukontrollabelt arbejde,
det vil sige tilfælde hvor der ikke skal indberettes løntimer, eller hvor vedlerlaget ydes som B-
indkomst, omregnes indkomsten til timer ved hjælp af en omregningssats, der er på 230,08 kr.
(2017).
For selvstændig erhvervsdrivende er det en betingelse, at den selvstændige virksomhed drives i
væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Ved væsentligt omfang forstås, at arbejdet i den
selvstændige virksomhed svarer til lønarbejde i mindst 30 timer pr. uge.
Efter bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. opgøres
beskæftigelseskravet for lønmodtagere efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i
bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere. For selvstændigt
erhvervsdrivende opgøres beskæftigelseskravet efter bekendtgørelse om drift af selvstændig
virksomhed.
2.11.3.2.Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
65
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0066.png
Som nævnt følger det af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at der
fokuseres på aktiviteten fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller
selvstændig.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af
løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra
selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved
omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. (2017)
for fuldtidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, ad § 53, stk. 8-12, samt de
almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder,
at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet i forhold til
opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen
af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at
medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås, at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer
defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, og stk. 11, 1. pkt., som indsat ved
forslagets § 1, nr. 15. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er
optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 11, af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds
overskud.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som indsat ved forslagets§ 1, nr. 32,
herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 11, 1. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 15, at tilfælde, hvor et
medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal
indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget
skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til
ejeren, som har en afgørende indflydelse, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13
kr. (2017).
Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at
der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter
omregningssatsen med den gældende omregningssats i lovens § 52, pt. 230,08 kr. (2017).
2.11.4. Optjening af skattefri præmie
2.11.4.1. Gældende ret
Efter den gældende § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, der opfylder
udskydelsesreglen ved fortsat arbejde herefter, optjene en skattefri præmie. Optjening af skattefri
præmie er betinget af, at medlemmet har fået indberettet mindst 481 løntimer til indkomstregisteret
eller i tilsvarende udstrækning udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Hvis
medlemmet har udskudt overgang til efterløn i mindst to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset og
har fået indberettet 3.120 løntimer til indkomstregisteret, kan medlemmet også medregne timer ved
66
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0067.png
godkendt virksomhed samtidig med efterløn. Et medlem kan indtil folkepensionsalderen maksimalt
optjene 12 skattefri præmieportioner.
Efter bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. opgøres
beskæftigelsen for optjening af skattefri præmie for lønmodtagere efter reglerne om genoptjening af
dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere. For
selvstændigt erhvervsdrivende opgøres beskæftigelsen efter bekendtgørelse om drift af selvstændig
virksomhed.
2.11.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som nævnt ovenfor følger det af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, at der fokuseres på aktiviteten fremfor en vurdering af personens status som enten
lønmodtager eller selvstændig.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af
løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret samt A- og B-indkomst og overskud fra
selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved
omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. (2017)
for fuldtidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, samt de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder,
at der er behov for at ændre i formuleringen af beskæftigelseskravet i forhold til optjening af
skattefri præmie. Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af
beskæftigelse for lønmodtagere, udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at
medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer
defineres særskilt ved en henvisning til den foreslåede § 53, stk. 9 og stk. 11, 1. pkt., som affattet
ved forslagets § 1, nr. 15. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er
optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 11, af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds
overskud.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af selvstændig virksomhed, jf. foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 32, herunder A-
indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 11, 1. pkt., at tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke
kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i
lov om et indkomstregister, eller hvor har medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af
selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende
indflydelse, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017).
Den lave omregningssats har i relation til optjening af skattefri præmie den konsekvens, at der
vil blive optjent flere timer til optjening af præmie ved den samme indkomst, end der vil med den
gældende omregningssats i lovens § 52, pt. 230,08 kr. (2017).
2.11.5. Selvstændig virksomhed samtidig med efterløn
67
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0068.png
2.11.5.1. Gældende ret
Efter de gældende §§ 74 f og 74 g findes der fire muligheder for i begrænset omfang at drive
selvstændig virksomhed samtidig med, at medlemmet modtager efterløn.
De er følgende:
1) 18�½ times ordningen.
2) 962 timers ordningen.
3) Selvstændig bibeskæftigelse (400-timers ordningen).
4) Enkeltstående arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed.
Efter 18�½ times ordningen i lovens § 74 f, stk. 1, kan en selvstændig erhvervsdrivende efter
tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter overgang til
efterløn under forudsætning af, at virksomheden nedbringes til og altid udgør 18�½ time om ugen.
Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Arbejdet i
virksomheden medfører fradrag i efterlønnen med 18�½ time om ugen.
Efter 962 timers ordningen i lovens § 74 f, stk. 2, kan en selvstændig erhvervsdrivende efter
tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed i
efterlønsperioden i op til 962 timer om året. Det er en betingelse, at medlemmet har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst tre hele regnskabsår umiddelbart inden
overgangen til efterløn. Det er endvidere en betingelse, at den selvstændige virksomhed alene er
baseret på medlemmets egen arbejdskraft. Arbejdet i virksomheden medfører fradrag i efterlønnen
time for time, dog mindst 12 timer per uge, og der kan højst udbetales efterløn for 962 timer om
året.
400-timers ordningen i lovens § 74 g giver mulighed for efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen
at videreføre eller starte selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med efterløn. Det er
en betingelse, at virksomhedens samlede omfang ikke overstiger 400 timer om året, og at
virksomhedens indtægt ikke må overstige 77.498 kr. (2017-niveau). De timer, som medlemmet
arbejder i virksomheden, fradrages i efterlønnen.
Efter § 25 i bekendtgørelse nr. 1421 af 14. december 2010 om selvstændig virksomhed samtidig
med efterløn, kan arbejdsløshedskassen tillade, at medlemmet har arbejde ved en enkeltstående
arbejdsopgave, der har karakter af selvstændig virksomhed. Den enkelte opgave må ikke strække
sig ud over en periode på seks måneder, og den må højst have et omfang på 400 timer.
De timer, som medlemmet arbejder på opgaven, fradrages i efterlønnen. Der kan i
efterlønsperioden kun gives tilladelse til en enkeltstående opgave.
2.11.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Ændringen af definitionen på selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, herunder
selvstændig bibeskæftigelse, får umiddelbar konsekvens for selvstændig virksomhed samtidig med
efterløn.
Ændringen af definitionen på selvstændig virksomhed betyder blandt andet, at der vil være
aktiviteter, der i dag vurderes som selvstændig virksomhed, som fremover kan sidestilles med
lønmodtagerarbejde. For de typer aktiviteter vil det således ikke være en forudsætning, at
arbejdsløshedskassen giver tilladelse til at fortsætte med aktiviteten efter overgangen til efterløn.
Der vil endvidere være aktiviteter, som efter de gældende regler anses som selvstændig
bibeskæftigelse, der fremover vil blive anset for fritidsbeskæftigelse. Dette vil have betydning i
forhold til 400 timers ordningen.
I forhold til 18�½ timers ordningen og 962 timers ordningen får ændringerne i dagpengesystemet
den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at virksomheden skal drives i væsentligt omfang.
68
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0069.png
Det betyder, at der er behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud for
overgangen til efterløn i forhold til, at der kan gives tilladelse til at fortsætte med at drive
virksomhed efter 18�½ times ordningen og 962 timers ordningen.
Det foreslås derfor, at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed
efter 18�½ timers ordningen eller 962 timer ordningen, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som
overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til
efterløn. Det foreslåede omfang af selvstændig virksomhed på 130,33 timer (160,33-30) om
måneden svarer til det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være i
væsentligt omfang.
Det foreslås ligeledes, at timegrænsen i 18�½ timers ordningen og 962 timers ordningen tilpasses
månedsudbetalingen i efterlønsordningen. Det foreslås, at kravet i lovens § 74 f, stk. 1, om at
nedsætte arbejdstiden til 18�½ timer om ugen ændres til, at arbejdstiden nedsættes til 80 timer om
måneden. Det foreslås endvidere, at mindstefradraget i lovens § 74 f, stk. 5, i 962 timers ordningen
ændres fra 12 timer per uge til 52 timer om måneden.
2.12. Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere mv., der stilles til rådighed på tværs af
arbejdsløshedskasserne, medlemmet og kommuner
2.12.1. Fælles tællere
2.12.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler, jf. § 88, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bl.a.
udvikling og vedligeholdelse af arbejdsløshedskassernes it-systemer og om at data stilles
fuldstændigt og nøjagtigt til rådighed for det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering efter de regler, der fastsættes herom, jf. § 100 a, stk. 3. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering videregiver herefter oplysningerne til jobcentrene og udstiller
relevante oplysninger for medlemmerne på Jobnet.
For at sikre, at de it-systemer, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med
arbejdsløshedskassernes administration af dagpenge m.v., udgør et sammenhængende system og et
grundlag for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsyn med arbejdsløshedskassernes
administration, fastsætter beskæftigelsesministeren efter gældende regler, jf. § 100 a, stk. 3, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om:
1) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne og medlemmerne skal indberette til de registre,
der er oprettet i medfør af stk. 2.
2) Hvilke oplysninger arbejdsløshedskasserne skal indberette til brug for Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings tilrettelæggelse af tilsynet med arbejdsløshedskassernes
administration.
3) På hvilken måde og inden for hvilke frister oplysningerne efter nr. 1 og 2 skal indberettes.
4) Hvilke oplysninger der skal vises om forbrug af dagpengeret, optjening af timer m.v. på
Jobnet og i arbejdsløshedskassernes selvbetjeningsløsninger, og om vilkår herfor.
5) Arbejdsløshedskassernes forpligtelser og anvendelse af ensartede definitioner, fælles
standarder og it-servicer.
Bemyndigelserne er udmøntet i kapitel 18, 19 og 26 i bekendtgørelse om det fælles it-baserede
datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet:
69
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0070.png
1. Efter bekendtgørelsens kapitel 18 har den enkelte arbejdsløshedskasse ansvar for, at der
gennemføres test af tællerne, der indberettes efter bekendtgørelsens kapitel 19, for at sikre,
at tællerne opgøres rigtigt og ens.
2. Efter bekendtgørelsens kapitel 19 skal arbejdsløshedskassen opgøre og indberette en række
tællere om de enkelte medlemmers dagpengesituation således, at gennemsigtigheden øges i
dagpengesystemet for medlemmerne, arbejdsløshedskasser, jobcentre og andre
myndigheder.
3. Efter bekendtgørelsens kapitel 26 skal arbejdsløshedskassen indberette oplysninger om
udbetalte arbejdsløshedsdagpenge, EØS-dagpenge, efterløn og feriedagpenge.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassernes it-løsninger i forhold til tællere m.v.
udvikles og vedligeholdes samt kvalitetssikres ved gennemførelse af et antal testscenarier, og dette
skal ske med udgangspunkt i fælles testcases på tværs af arbejdsløshedskasserne.
Testscenarier er forud for dagpengereformens ikrafttrædelse 1. juli 2017 udarbejdet i
samarbejde mellem arbejdsløshedskasserne og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og der
er gennemført test med udgangspunkt i de fælles testcases og i videst muligt omfang identiske
testdata på tværs af arbejdsløshedskasserne. Af praktiske årsager kan der fx være behov for test på
forskellige testpersoner og på tidsforskudte kalenderperioder, men i øvrigt med identiske data og
forudsætninger.
Scenarierne skal dels sikre, at tællerne og dagpengebeløb udregnes korrekt og dels, at de
forskellige tællere m.v. indberettes korrekt til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Hvis testen viser, at den enkelte arbejdsløshedskasse ikke opgør og indberetter tællere m.v.
korrekt, skal arbejdsløshedskassen udarbejde en plan for at rette op på fejlene, en tidsplan og om
genfremsendelse af dokumentation til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for, at tællerne
nu regner korrekt.
Reglerne er begrundet i, at jobcentrene til brug for administrationen af beskæftigelsesindsatsen
har behov for at kende bl.a. medlemmets indplacering i dagpengesystemet og tidspunktet for
forventet og faktisk ophør af dagpengeperioden. Reglerne er endvidere begrundet i, at der til brug
for statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen og dagpengesystemet, er behov for, at data er
opgjort og indberettet efter ensartede metoder.
2.12.1.2. Arbejdsgruppens anbefalinger og den indgåede aftale
Dagpengekommissionen anbefalede, at den ledige, jobcenteret og arbejdsløshedskassen har
samme viden om, hvor den ledige præcis står i sit ledighedsforløb. Det forudsætter, at et
moderniseret dagpengesystem er mere digitalt, registerbaseret og automatisk.
Dagpengekommissionen anbefalede også, at det sikres, at data opgøres ens for alle forsikrede
på tværs af arbejdsløshedskasser.
Et digitaliseret dagpengesystem bør kunne honorere tre krav. Det drejer sig om at sikre, at:
- Data opgøres ensartet for alle medlemmer.
- Data stilles løbende til rådighed for alle interessenter.
- Data kan korrigeres af arbejdsløshedskasserne for fejl og mangler i opgørelsesgrundlaget,
herunder registeroplysninger.
Disse anbefalinger er udmøntet i lovgivningen, der udmøntede Aftale om et tryggere
dagpengesystem, og som trådte i kraft 2. januar 2017 og 1. juli 2017.
Arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet bemærker i deres afrapportering bl.a., at:
70
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0071.png
-
-
-
Det er ambitionen, at det nye dagpengesystem for selvstændige, honorarmodtagere og
freelancere i højere grad skal bygge på objektive, registerbaserede og digitale løsninger, som
ikke kræver manuel sagsbehandling.
Der er brug for et dagpengesystem med mere gennemsigtighed, så alle ved, hvor de står, og
hvordan de er stillet i forhold til at modtage dagpenge, hvis uheldet er ude.
Det er ambitionen at ændre systemet, så det i højere grad end i dag understøtter og tilskynder til,
at flest muligt vender tilbage til fuld beskæftigelse.
Forligspartierne er, jf. Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, på
baggrund af anbefalingerne fra arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet enige om, at
anbefalingerne bl.a. vil medføre at dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive,
registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.
2.12.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er ministeriets vurdering, at de hensyn der ligger til grund for etableringen af tællere m.v. i
forbindelse med dagpengereformen samt gennemførelsen af test i tilknytning hertil også gælder i
forbindelse med udmøntningen af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.
Det foreslås derfor, at der i forbindelse med udmøntningen af Aftale om et nyt dagpengesystem
for fremtidens arbejdsmarked inden for rammerne af de gældende bemyndigelser i § 88, stk. 5, og §
100 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de administrativt fastsatte regler,
gennemføres et antal testscenarier med udgangspunkt i fælles testcases på tværs af
arbejdsløshedskasserne.
Der vurderes at være behov for gennemførelse af test dels på baggrund af opdaterede versioner
af nogle af de testcases, der blev etableret forud for dagpengereformens ikrafttrædelse 1. juli 2017,
og dels på baggrund af et antal nye testcases målrettet de regelændringer og nye datakilder, der
følger af udmøntningen af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked.
Det foreslås endvidere, at der inden for rammerne af de gældende bemyndigelser fastsættes
nærmere regler om opgørelse og indberetning af tællere for forlængelse og genoptjening af retten til
supplerende dagpenge samt om, hvilke oplysninger, der i tilknytning til eksisterende tællere og nye
tællere, skal indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
Oplysningerne påtænkes anvendt til brug for visning af tællere på Jobnet, til administrative
formål og til varetagelse af tilsynsopgaver, jf. § 88, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Oplysningerne påtænkes endvidere anvendt til statistisk opfølgning.
2.12.1.4. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)
er der fastsat nye EU-retlige databeskyttelsesregler. Forordningen finder anvendelse fra den 25. maj
2018.
Disse behandlingsregler vil således være gældende pr. 1. juli 2018, hvor
arbejdsløshedskasserne efter nærværende lovforslag skal anvende nye datakilder i administrationen
af arbejdsløshedsforsikring og indberette nye oplysningstyper til det fælles it-baserede datagrundlag
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det følger af forordningen, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål, jf.
forordningens artikel 5, stk. 1, litra b), og at behandling kun er lovlig, hvis f.eks. den registrerede
71
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0072.png
har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra a). Det er videre en betingelse, at behandlingen er nødvendig for
at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk.
1, litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra e).
Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra
c) og e), fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, og formålet med behandlingen
skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk.
1, litra e), og være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser
med henblik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning, blandt andet de
generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke typer oplysninger, der
skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives til, og
formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt
behandlingsprocedurer, herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i
andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i kapitel IX. EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse og stå i rimeligt
forhold til det legitime mål, der forfølges.
Arbejdsløshedskassernes indhentelse og øvrige behandling af oplysninger i forbindelse med
administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder indberetning af tællere og oplysninger i
tilknytning til de enkelte tællere til det fælles it-baserede datagrundlag i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, vil skulle ske inden for rammerne af disse bestemmelser.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af de tæller-oplysninger og
oplysninger i tilknytning til de enkelte tællere, vil ligeledes skulle ske inden for rammerne af disse
bestemmelser.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskasserne kan anvende
oplysninger fra skattemyndighederne om overskud/underskud ved selvstændig virksomhed i
årsopgørelser om moms samt oplysninger i Det Offentlige Ejerregister om aktuelle og tidligere
ejerforhold, jf. forslaget til ændring af § 90 b, stk. 3, i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 1, litra c).
Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes og Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af tælleroplysninger med tilhørende oplysninger
kan ske i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 3, idet behandlingen vil ske i medfør
af de foreslåede ændringer til § 90 b, stk. 3.
2.13
Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes administration
2.13.1 Gældende ret
Efter gældende ret er dagpengereglerne for selvstændige i høj grad baseret på skøn og i mindre
grad baseret på objektive og registerbaserede oplysninger. De skønsmæssige vurderinger kan falde
forskelligt ud fra arbejdsløshedskasse til arbejdsløshedskasse, hvilket svækker retssikkerheden og
kan skabe uklarhed for den enkelte. Samtidig båndlægger det unødigt mange ressourcer i
arbejdsløshedskasserne.
Der er flere afgørende forhold, der beror på en skønsmæssig vurdering i
arbejdsløshedskasserne. Det gælder først og fremmest i forhold til, om man overhovedet har opfyldt
beskæftigelseskravet, som kræver at man kan dokumentere, at man har drevet virksomheden i
væsentligt omfang i 52 uger inden for 3 år. Men det gælder også i forhold til, om man har drevet
selvstændig virksomhed som hoved- eller bibeskæftigelse, hvor der er en række kriterier i spil. Det
72
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0073.png
gælder bl.a. oplysninger om arten og omfanget af virksomheden, til arbejdsindsatsen og
virksomhedens omsætning og indtjening.
Arbejdsløshedskasserne skal i dag vurdere dokumentation i form af fx annoncer med angivelse
af åbningstider, momsregnskab, skatteregnskaber, kassekladder samt ordrebøger eller erklæringer
fra virksomhedens revisor eller advokat om aktiviteterne i virksomheden.
Arbejdsløshedskasserne kan slå CVR- og momsoplysninger på egne medlemmer og tidligere
medlemmer op. Oplysningerne hentes ved enkeltopslag og kan anvendes i arbejdsløshedskassernes
sagsbehandling. Arbejdsløshedskasserne kan således få oplyst, om medlemmet har registeret CVR-
oplysninger (navn, branche, driftsform, ansatte samt start- og slutdato) og hvorvidt, der er
momsindberetninger og omfanget af disse. Arbejdsløshedskasserne har haft adgang til denne
digitale løsning siden august 2014.
Arbejdsløshedskasserne har fra den 1. januar 2017 endvidere fået adgang til oplysninger om
selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.
2.13.2 Arbejdsgruppens anbefalinger og den indgåede aftale
Arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet anbefaler, at dagpengesystemet i højere
grad baseres på objektive, registerbaserede og digitale løsninger. Derved bliver det også selve
tildelingen af dagpenge og ikke kun kontrollen, der bygger på registeroplysninger. Arbejdsgruppen
bemærker, at det nye dagpengesystem skal forholde sig til den virkelighed, som følger af den
teknologiske udvikling, således at der også fremover er et fremtidssikret dagpengesystem, der giver
tryghed for den enkelte.
Et væsentligt element i et registerbaseret system med digitale løsninger er, at det forbedrer
muligheden for at automatisere og digitalisere kontrolindsatsen.
Forligspartierne er, jf. Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, på
baggrund af anbefalingerne fra arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet enige om, at
dagpengesystemet i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare
oplysninger.
Forligspartierne er videre enige om, at dagpengereglerne skal knytte sig til aktiviteterne frem
for en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig og at reglerne i højere
grad skal følge den skattemæssige kategorisering af aktiviteterne. Aktiviteter, der er forbundet med
et erhvervsmæssigt element som fremgår af årsopgørelsen, kan medregnes til optjening af
rettigheder i det fremtidige dagpengesystem. Retten til dagpenge skal helt eller delvist kunne
optjenes på baggrund af overskud af selvstændig virksomhed og i visse tilfælde på baggrund af
indkomsten for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledigheden.
2.13.3 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppen anbefalinger om, at der skal
gives arbejdsløshedskasserne adgang til de nye datakilder, som er nødvendige for at sikre en
objektiv, registerbaseret og kontrollerbar administration af dagpengesystemet.
Det nye dagpengesystem baseres i vid udstrækning på oplysninger som fremgår af
årsopgørelsen, herunder oplysninger om overskud af selvstændig virksomhed. Adgangen til
medlemmets årsopgørelse og momsoplysninger kan ske via den Generelle Udstillings Løsning
(GUL) som Skatteministeriet forventer at etablere. GUL er en løsning til distribution af SKATs data
til eksterne aftagere. Det er en generel løsning, hvilket betyder, at den på sigt vil kunne stå for alle
typer af leverancer med alle typer af data. Løsningen udvikles dog i takt med at behovet for
dataaftagerne opstår. I første omgang vil løsningen kunne levere årsopgørelses-, forskuds- og visse
momsoplysninger. Løsningen vil have indbygget aftalestyring og sikkerheds-setup som sikrer, at
73
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0074.png
der kun leveres data i relevant og nødvendig omfang i henhold til det givne lovhjemmede formål
hos de relevante aftagere.
Skatteministeriet forventer, at GUL sættes i drift den 1. juli 2019. Indtil GUL er i drift, vil
arbejdsløshedskassernes hidtidige administration fortsætter uændret. Medlemmet vil være ansvarlig
for at fremlægge den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation i arbejdsløshedskassen.
Selskaber kan identificeres gennem CVR-nummer, og ejerforhold kan identificeres i Det
Offentlige Ejer-register. Det Offentlige Ejer-register omfatter oplysninger på ejere af kapitalandele i
danske selskaber, såfremt de pågældende ejer mere end 5 % af selskabet, herunder oplysninger om
personer (fysiske og juridiske personer), der besidder mere end 5 % af stemmerettighederne i et
selskab, enten via ejerskab af andele, via pantsætning eller via en aftale om stemmeret tillagt de
pågældende.
Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskasserne gives terminaladgang til nødvendige oplysninger
i Momsregisteret til nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold i Det Offentlige
Ejer-register og til nødvendige oplysninger hos skattemyndighederne om overskud/underskud ved
selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.
Det foreslås videre, at arbejdsløshedskasserne kan indhente de nødvendige oplysninger hos
Momsregisteret, Det Offentlige Ejer-register og skattemyndigheder for nuværende og tidligere
medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsperiode, og perioder, der ligger forud
herfor.
Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.
Oplysningerne er efter lovens § 90 b, stk. 5, undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne
og straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.
2.13.4 Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskasserne kan anvende
oplysninger fra skattemyndigheder om årsopgørelser og momsoplysninger samt oplysninger i Det
Offentlige Ejer-register om aktuelle og tidligere ejerforhold i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 1, litra c).
Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsløshedskassernes behandling af
data kan ske i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 3, idet behandlingen vil ske i
medfør af de foreslåede ændringer til § 90 b, stk. 3.
2.14. Øget anvendelse af registeroplysninger i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling af
konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse
2.14.1 Gældende ret
Efter gældende regler kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til brug for behandlingen af
konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.
2.14.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af Center for
Klager om Arbejdsløshedsforsikring, og behandler tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse for 1.
og 2. ledighedsdag som 1. instans.
Det nye dagpengesystem baseres i vid udstrækning på oplysninger som fremgår af
årsopgørelsen, herunder oplysninger om overskud af selvstændig virksomhed, og oplysninger om
moms. Ved behandlingen af klager over afgørelser truffet af Center for Klager om
Arbejdsløshedsforsikring vil oplysninger, som fremgår af årsopgørelsen og momsoplysninger i
74
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0075.png
forbindelse med selvstændig virksomhed samt oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold,
indgå i sagsbehandlingen.
Regeringen og de øvrige aftalepartier er enige i arbejdsgruppen anbefalinger om, at
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, tilsvarende arbejdsløshedskasserne, skal have adgang til de
registre, der er nødvendige for udvalgets sagsbehandling.
Det foreslås derfor, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg gives adgang til de registre, som er
nævnt i § 90 b, stk. 3.
2.14.3 Den foreslåede ændring i forhold til databeskyttelsesforordningen
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan
anvende oplysninger fra skattemyndigheder om årsopgørelser og momsoplysninger samt
oplysninger i Det Offentlige Ejer-register om aktuelle og tidligere ejerforhold i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b), og artikel 6, stk. 1, litra c).
Det er ligeledes Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs
behandling af data kan ske i overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 3, idet
behandlingen vil ske i medfør af de foreslåede ændringer til § 90 b, stk. 3.
2.15. Forholdet til lov om frikommuner
Forslaget har ingen betydning for frikommuneforsøgene
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at den samlet
set indebærer strukturelle offentlige merudgifter på varigt ca. 20 mio. kr. årligt efter skat og
tilbageløb i PL 2016, svarende til ca. 20,4 mio. kr. i PL 2018. Hertil kommer udgifter i forbindelse
med harmonisering af efterlønsreglerne på ca. 15 mio. kr. i PL 2018, sådan at den samlede udgift
efter skat og tilbageløb udgør ca. 35,4 mio. kr. fuldt indfaset.
Det skønnes, at det samlede lovforslag vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og
tilbageløb, inkl. IT-udgifter i STAR) på 1,0 mio. kr. i 2017, 10,8 mio. kr. i 2018, 26,3 mio. kr. i
2019, 30,5 mio. kr. i 2020, 32,7 mio. kr. i 2021 og 34,4 mio. kr. fuldt indfaset i 2025. Heraf vil
staten samlet set have merudgifter på 1,0 mio. kr. i 2017, 7,7 mio. kr. i 2018, 18,8 mio. kr. i 2019,
22,9 mio. kr. i 2020, 25,0 mio. kr. i 2021 og 26,5 mio. kr. fuldt indfaset i 2025, og kommunerne vil
samlet set have merudgifter på 3,1 mio. kr. i 2018, 7,5 mio. kr. i 2019, 7,6 mio. kr. i 2020, 7,7 mio.
kr. i 2021 og 7,8 mio. kr. fuldt indfaset i 2025.
De økonomiske konsekvenser af det samlede lovforslag og af de enkelte elementer af
lovforslaget er opgjort inkl. de forventede adfærdsmæssige konsekvenser og de forventede
beskæftigelseseffekter før skat og tilbageløb.
Lovforslagets elementer træder i kraft den 1. juli 2018, dog træder enkelte dele i kraft 1. januar
2018.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser inklusiv adfærd- og beskæftigelseseffekter
Mio. kr. 2018 pl
2017
2018
2019
2020
2021
Stat
1,0
7,7
18,8
22,9
25,0
Arbejdsløshedsdagpenge
0,0
4,4
16,2
16,5
16,7
Kontanthjælp
0,0
-1,4
-6,2
-6,3
-6,4
Skattefri præmie
0,0
2,5
2,5
2,5
2,5
]Efterløn
0,0
1,0
5,0
9,0
11,0
IT-udgifter
1,0
1,2
1,3
1,2
1,2
Kommune
0,0
3,1
7,5
7,6
7,7
2025
26,5
17,0
-6,5
5,0
11,0
0,0
7,8
75
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0076.png
Heraf beskæftigelsestilskud
Heraf budgetgaranti
Heraf DUT
I alt (før skat og tilbageløb)
I alt (efter skat og tilbageløb
herunder sfa. beskæftigelses-
effekter)
Der er foretaget afrundinger
0,0
0,0
0,0
1,0
1,0
8,1
-5,1
0,0
10,8
9,6
29,7
-22,2
0,0
26,3
27,6
30,3
-22,7
0,0
30,5
31,9
30,6
-22,9
0,0
32,7
34,1
31,3
-23,4
0,0
34,4
35,2
3.1 Optjening af ret til dagpenge og beregning af dagpengesats
Optjening af ret til dagpenge baseres på en model, hvor optjeningsgrundlaget er en summering
af al A-indkomst og B-indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag), og overskud i
selvstændig virksomhed (inkl. indkomst som medhjælpende ægtefælle). Optjening af dagpengeret
er mulig, hvis personen har en samlet indtægt på mindst 223.428 kr. (PL17) inden for de seneste 3
år fra selvstændig virksomhed og lønmodtageraktiviteter (jf. trin 1). Optjening opgøres på
månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (PL17) pr. måned. Hvis personen ikke kan
opfylde dette, er det muligt, at optjene alene på baggrund af den selvstændige virksomhed, hvor
indtægten skal være mindst 223.428 kr. (PL17) inden for de seneste 5 år (jf. trin 2). For begge trin
gælder i lighed med reglerne for lønmodtagere, at optjeningsperioden kan forlænges med perioder,
hvor der udbetales sygedagpenge, barselsdagpenge, støtte til pasning af handikappet eller alvorligt
sygt barn samt støtte til pasning af nærtstående døende i eget hjem.
Beregning af dagpengesatsen tager udgangspunkt i de samme typer af indtægter, som indgår i
grundlaget for optjening af dagpengeretten, jf. ovenfor. Satsberegningen tager udgangspunkt i de 12
måneder med den bedste indkomst i den seneste 24 måneders periode forud for ledighed. Hvis der
ikke foreligger 12 måneder med indkomst i denne periode beregnes på gennemsnittet af alle
måneder med indkomst. Hvis der ikke inden for 24 måneders perioden foreligger måneder med
indkomst udvides beregningsperioden til 36 måneder. 1 For personer, der optjener dagpengeretten
alene på baggrund af selvstændig virksomhed i en 5-årig periode, beregnes satsen som et
gennemsnit af de 2 år med de højeste indkomster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud
for ledigheden. Dagpengesatsen beregnes som 90 pct. af den gennemsnitlige månedlige indtægt
efter, at arbejdsmarkedsbidraget er fratrukket. Satsen kan højst udgøre dagpengenes højeste beløb.
Der er med de nye regler ikke længere en mindstesats.
Den nye satsberegning har for det første en direkte økonomisk virkning, idet de personer, der
optjener ret til dagpenge under de nye regler gennemsnitligt vil få beregnet en sats, der er ca. 5,3
pct. lavere end under det gamle system. Dette skønnes at medføre mindreudgifter til dagpenge på
ca. 11,5 mio. kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb. For det andet er der en adfærdsmæssig
konsekvens af ydelsesnedgangen, hvilket medfører flere i beskæftigelse og dermed færre
dagpengemodtagere. Dette skønnes at medføre mindreudgifter til dagpenge på ca. 16,1 mio. kr.
fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb.
De nye regler for optjening af ret dagpenge medfører samlet set, at flere personer i det nye
system vil blive berettiget til dagpenge. Dette medfører samlet set flere modtagere af dagpenge både
som følge af en direkte konsekvens og som følge af en adfærdsmæssig konsekvens. Dette skønnes
samlet set at medføre merudgifter til dagpenge på ca. 80,8 mio.kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og
tilbageløb.
Samlet set skønnes forslaget vedrørende satsberegning og optjening af retten til dagpenge at
medføre en stigning i antallet af dagpengemodtagere på ca. 315 helårspersoner fuldt indfaset, og
merudgifter til dagpenge på ca. 53,2 mio. kr. (PL 18) før skat og tilbageløb, jf. tabel 2.
76
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0077.png
Som følge af stigningen i antallet af dagpengemodtagere skønnes antallet af
kontanthjælpsmodtagere at blive reduceret. Reduktionen skyldes bl.a., at flere samlet set bliver
dagpengeberettiget, og kan modtage dagpenge frem for kontanthjælp. Det skønnes, at antallet af
kontanthjælpsmodtagere samlet set vil blive reduceret med ca. 200 helårspersoner fuldt indfaset,
hvilket medfører mindreudgifter til kontanthjælp på ca. 29,1 mio. kr. i PL 18 fuldt indfaset, jf. tabel
2.
Det fremgår af lovforslaget, at B-indkomst fra lønmodtagerbeskæftigelse, der ikke skal
indberettes til eIndkomst, kan medgå til optjening af ret til dagpenge og satsberegning allerede fra
1. januar 2018. Det skønnes, at denne del af lovforslaget medfører merudgifter til dagpenge på ca.
2,1, mio. kr. før skat og tilbageløb i 2018 i PL 18.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 2. Nye optjeningsregler samt ny satsberegning
Mio. kr. 2018 pl
2018
2019
Stat
3,4
11,8
Arbejdsløshedsdagpenge
4,8
17,8
Kontanthjælp
-1,4
-6,0
Kommune
3,9
11,1
Heraf beskæftigelsestilskud
8,8
32,7
(dagpenge)
Heraf budgetgaranti
-4,9
-21,6
(kontanthjælp)
Heraf DUT
0,0
0,0
I alt
7,3
22,9
Der er foretaget afrundinger
2020
12,1
18,2
-6,1
11,3
33,4
-22,1
0,0
23,4
2021
12,2
18,4
-6,2
11,4
33,7
-22,3
0,0
23,6
2025
12,4
18,8
-6,3
11,6
34,4
-22,8
0,0
24,1
3.2 Dagpenge ved bibeskæftigelse og nye regler for løntimekrav
Forslaget indebærer, at definitionen af hoved- og bibeskæftigelse baseres på oplysninger om
løntimer, der vedrører lønmodtageraktiviteter indberettet til indkomstregistret. En selvstændig
virksomhed vil blive defineret som bibeskæftigelse, hvis en person samtidig med driften af den
selvstændige virksomhed har haft væsentlig lønmodtagerbeskæftigelse inden ledighed, svarende til
mindst 80 løntimer i gennemsnit pr. måned i de seneste 6 måneder. Der skal være mindst én løntime
i 5 af de seneste 6 måneder inden ledighed. Og den selvstændige skal stå fuldt til rådighed for
arbejdsmarkedet. Retten til dagpenge forudsætter, at den selvstændige virksomhed kan defineres
som bibeskæftigelse.
Endvidere fastsættes længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig
bibeskæftigelse til 30 uger (mod før 78 uger), svarende til tidsbegrænsningen for supplerende
dagpenge. Alle måneder med dagpenge indgår i opgørelsen af forbruget, uanset om der har været
fradrag i dagpengene for den selvstændige bibeskæftigelse. Perioder med supplerende dagpenge
som lønmodtager og perioder med dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse skal ses
under ét, og perioden må ikke overstige 30 uger inden for 104 uger.
Konsekvensen af det ændrede løntimekrav fra lønmodtagerbeskæftigelse for definitionen af
bibeskæftigelse er isoleret set en nettoforøgelse af antallet af personer, der modtager dagpenge mens
de har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Heri medgår personer, der tidligere opfyldte
kravet for at modtage dagpenge som hovedbeskæftigede og personer, der ikke tidligere har
modtaget dagpenge fordi de ikke har ønsket eller kunne ophøre med deres virksomhed. Men
eftersom der samtidig indføres en tidsbegrænsning for perioden med dagpenge med selvstændig
77
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0078.png
bibeskæftigelse skønnes den samlede konsekvens for udgifterne til dagpenge at være begrænset
sammenlignet med de nuværende regler.
Afkortningen af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse fra 78 til 30
uger, vil sammenlagt medføre mindreudgifter til dagpenge. Mindreudgifterne relaterer sig til de
personer, der vælger at fortsætte deres virksomhed efter de 30 uger, men modsvares delvist af
merudgifter til dagpenge til de personer, der vælger at lukke deres virksomhed efter de 30 uger og
herefter fortsætte på dagpenge på fuld tid. Samlet skønnes forslaget at medføre mindreudgifter til
dagpenge på ca. 7,6 mio. kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb, jf. tabel 3.
Samlet set skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre en reduktion i antallet af
dagpengemodtagere på ca. 35 helårspersoner, og dermed mindreudgifter til dagpenge.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 3. Afkortning af selvstændig bibeskæftigelse (fra 78 til 30 uger) samt nye regler
for løntimekrav
Mio. kr. 2018 pl
2018
2019
2020
2021
Stat
-0,6
-2,5
-2,6
-2,6
Arbejdsløshedsdagpenge
-0,6
-2,5
-2,6
-2,6
Kommune
-1,1
-4,7
-4,8
-4,8
Heraf beskæftigelsestilskud
-1,1
-4,7
-4,8
-4,8
(dagpenge)
Heraf DUT
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
-1,6
-7,2
-7,3
-7,4
Der er foretaget afrundinger
2025
-2,7
-2,7
-4,9
-4,9
0,0
-7,6
3.3 Ophør med drift af selvstændig virksomhed
Forslaget indebærer, at reglerne for ophør af selvstændig virksomhed forenkles, således, at det
er nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed
ledig. Der indføres endvidere en række nye ophørsformer, der er gældende både for hoved- og
bibeskæftigelse. En selvstændig virksomhed kan betragtes som ophørt, hvis det kan dokumenteres,
at virksomheden eller selskabet er afmeldt på virk.dk. Hvis virksomheden ikke umiddelbart kan
ophøre på virk.dk., kan personen udfylde en tro og love-erklæring om, at virksomheden er ophørt,
herefter har personen 6 måneder til at få et ophørsbevis ellers mistes resten af dagpengeperioden.
Tro og love-erklæring er også en mulighed, når medarbejdende ægtefæller udtræder.
For ophør med tro og love-erklæring gælder en karensperiode på 2 måneder før modtagelse af
dagpenge.
Forenklingen af reglerne for ophør medfører, at flere får mulighed for at ophøre og
efterfølgende overgå til dagpenge. Mertilgangen består dels en direkte virkning, og dels en
adfærdsvirkning. Endvidere indgår i den direkte virkning, at et begrænset antal af personer, der
samtidig med selvstændig bibeskæftigelse modtager kontanthjælp, med den nye regler får mulighed
for at ophøre med virksomheden, og herefter modtage dagpenge i stedet for kontanthjælp, hvilket
medfører en mindreudgift til kontanthjælp.
Samlet set skønnes forslaget fuldt indfaset at medføre en begrænset stigning i antallet af
dagpengemodtagere på ca. 15 helårspersoner, og dermed merudgifter til dagpenge på ca. 2,7 mio.
kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb, jf. tabel 4. Forslaget skønnes endvidere at medføre
en begrænset reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere på ca. 5 helårspersoner, og dermed
mindreudgifter til kontanthjælp på ca. 0,8 mio. kr. fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb, jf.
tabel 4.
78
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0079.png
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 4. Nye regler for ophør og karens
Mio. kr. 2018 pl
2018
Stat
0,2
Arbejdsløshedsdagpenge
0,2
Kontanthjælp
0,0
Kommune
0,2
Heraf beskæftigelsestilskud
0,4
(dagpenge)
Heraf budgetgaranti
-0,1
(kontanthjælp)
Heraf DUT
0,0
I alt
0,4
Der er foretaget afrundinger
2019
0,7
0,9
-0,2
1,0
1,6
-0,6
0,0
1,8
2020
0,7
0,9
-0,2
1,1
1,7
-0,6
0,0
1,8
2021
0,8
0,9
-0,2
1,1
1,7
-0,6
0,0
1,8
2025
0,8
0,9
-0,2
1,1
1,7
-0,6
0,0
1,9
3.4 Harmonisering af efterlønsregler for selvstændige og optjening af skattefri præmie
Forslaget indebærer en harmonisering af efterlønsreglerne med de nye dagpengeregler for
selvstændige.
Med det nye beskæftigelseskrav for dagpenge sker optjening af dagpenge på baggrund af
løntimer, der er indberettet til indkomstregistret samt A- og B-indkomst og overskud fra
selvstændig virksomhed omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved omregning
at indtægt til timer kan højst omregnes en månedlig indkomst for fuldtidsforsikrede på 18.619 kr.
(2017). I forhold til optjening af skattefri præmie sker opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat i
løntimer, nærmere bestemt 1) løntimer indberettet til indkomstregistret og optjent i sædvanligt
beskæftigelsesforhold, 2) timer som følge af omregning, herunder B-indkomst og 3) timer som
følge af omregning af det skattemæssige overskud af selvstændig virksomhed. De nye regler
medfører, at der vil være flere, der optjener skattefri præmie på baggrund af indtægt fra
beskæftigelsesforhold eller overskud af selvstændig virksomhed. Den lave omregningssats har
desuden den konsekvens, at der vil kunne blive optjent flere timer til optjening af præmie ved den
samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen ved de nugældende regler. Ændringerne
skønnes at medføre en merudgift til udbetaling af skattefri præmie på ca. 5 mio. kr. årligt fuldt
indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb.
I forhold til efterløn vil de nye regler medføre, at det bliver nemmere og mere overskueligt at
dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed berettiget til efterløn. Ligeledes
medfører det nye indkomst- og beskæftigelseskrav, at der på den ene side vil være medlemmer, som
efter gældende regler ikke vil kunne opnå ret til efterløn, der nu vil kunne opnå ret til efterløn ved at
summere beskæftigelsen som lønmodtager og selvstændig. På den anden side vil der være
selvstændige, som efter gældende regler vil have ret til efterløn, der ikke vil opnå ret til efterløn, da
de ikke har overskud i virksomheden.
Der vil også være aktiviteter, der i dag vurderes som selvstændig virksomhed som fremover
kan sidestilles med lønmodtagerarbejde, og dermed være undtaget for, at a-kassen skal give
79
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0080.png
tilladelse til at aktiviteten kan fortsætte efter overgangen til efterløn. Endvidere er der selvstændig
bibeskæftigelse, der fremover vil blive anset for fritidsbeskæftigelse, og dermed udenfor reglerne
om selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn. Ændringerne skønnes samlet set at medføre
en merudgift til efterløn på ca.11 mio. kr. årligt fuldt indfaset i PL 18 før skat og tilbageløb.]
UDESTÅR Tabel 5. Harmonisering af efterlønsregler for selvstændige
Mio. kr. 2018 pl
2018
2019
2020
Stat
3,5
7,5
11,5
Skattefri præmie
2,5
2,5
2,5
Efterløn
1,0
5,0
9,0
Kommune
0,0
0,0
0,0
Heraf beskæftigelsestilskud
0,0
0,0
0,0
Heraf budgetgaranti
0,0
0,0
0,0
Heraf DUT
0,0
0,0
0,0
I alt
3,5
7,5
11,5
Der er foretaget afrundinger
2021
13,5
2,5
11,0
0,0
0,0
0,0
0,0
13,5
2023
16,0
5,0
11,0
0,0
0,0
0,0
0,0
16,0
3.5 Økonomiske konsekvenser for IT, samt tilsyn og kontrol
Forslaget indebærer statslige omkostninger til udvikling og drift af it-understøttelse, samt
kontrol og tilsyn. Der er nærmere bestemt tale om udgifter forbundet med ændringer vedrørende:
Det Fælles Data Grundlag og Jobnet.dk
Det Statistiske Datavarehus
Den digitale tilsynsmodel
Samlet forventes forslaget at medføre merudgifter på 7,5 mio. kr. i perioden 2017-2023 på
Beskæftigelsesministeriets ressort. Heraf forventes 1,0 mio. kr. afholdt i 2017. Udgiften fordeler sig
med 0,5 mio. kr. på § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Driftsbrev.), og 0,5
mio. kr. på § 17.46.73.10 Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen (Driftsbrev.).
Udgifterne i 2017 optages på lov om tillægsbevilling for 2017. Merudgiften finansieres af provenuet
fra Lov nr. 1718 af 27. december 2016 om tidspunktet for skift af dagpengesats for unge under 25 år
og ph.d.-studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge.
De nye dagpengeregler for selvstændige indebærer et behov for, at a-kasserne kan opnå adgang
til en række oplysninger vedrørende årsopgørelse og moms i SKAT, hvilket kræver tilpasninger af
it-systemer i SKAT. Som led i Aftale om kommunernes økonomi for 2018 er det aftalt, at der
etableres en Generel Udstillings Løsning (GUL), der vil imødekomme det fremadrettede behov for
udstilling af data fra SKAT til eksterne dataaftagere, herunder a-kasserne. A-kassernes adgang til
oplysninger i SKATs registre håndteres således som led i etableringen af GUL.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske eller
administrative konsekvenser.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
Forslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
80
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0081.png
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes at betyde, at reglerne bliver mere gennemskuelighed samtidig med, at det
bliver mere simpelt at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge og mere smidigt at drive selvstændig
virksomhed samtidig med modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge.
Det skyldes primært, at sondringen mellem lønmodtagere og selvstændige - herunder atypisk
beskæftigelse såsom honorarmodtagere og freelancere m.fl.
–
afskaffes. Det vil have betydning for
retten til arbejdsløshedsdagpenge og incitamentet til at arbejde.
Videre ophæves en række skønsprægede regler. Det gør regelsættet mere gennemskueligt og
forudsigeligt. Endvidere baseres de foreslåede regler i langt højere grad på den udøvede aktivitet
fremfor på pågældendes status som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.
Endeligt objektiveres reglerne, idet reglerne i højere grad vil følge den skattemæssige
kategorisering af selve aktiviteten.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forholdet indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden den til den været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.: Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende
(ASE), Beskæftigelsesrådet, Danske A-kasser, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Odense Kommune, Odsherred Kommune,
Rigsrevisionen, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.
9. Sammenfattende skema
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Positive konsekvenser /
mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Staten;
2018: 0,6 mio. kr.
2019: 2,5 mio. kr.
2020: 2,6 mio. kr.
2021: 2,6 mio. kr.
2025: 2,7 mio. kr.
Kommunerne;
2018: 1,1 mio. kr.
Negative konsekvenser /
merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Staten;
2018: 7,1 mio. kr.
2019: 20,0 mio. kr.
2020: 24,3 mio. kr.
2021: 26,4 mio. kr.
2025: 29,2 mio. kr.
Kommunerne;
2018: 4,1 mio. kr.
81
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0082.png
2019: 4,7 mio. kr.
2020: 4,8 mio. kr.
2021: 4,8 mio. kr.
2025: 4,9 mio. kr.
Regionerne; Ingen
Administrative
konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
2019: 12,1 mio. kr.
2020: 12,4 mio. kr.
2021: 12,5 mio. kr.
2025: 12,7 mio. kr.
Regionerne; Ingen
Staten;
2017: 1,0 mio. kr.
2018: 1,2 mio. kr.
2019: 1,3 mio. kr.
2020: 1,2 mio. kr.
2021: 1,2 mio. kr.
2022: 1,1 mio. kr.
2023: 0,5 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige
minimumsforpligtigelser
(sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
NEJ
X
82
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0083.png
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1[§ 41, stk. 4]
Efter de gældende regler i § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, der optages
under udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, eller som deltager i udøvelsen
af ægtefællens virksomhed, ikke optages som deltidsforsikret.
Det følger af lovforslaget i øvrigt, at det ikke længere er personen, men aktiviteten, der skal
være afgørende for vurderingen af rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
selvstændig virksomhed derfor også skal indgår i optjening- og genoptjeningsgrundlaget, foreslå
det, at der gives adgang til, at selvstændig erhvervsdrivende kan optages som fuldtids- og
deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Baggrunden for forslaget er anbefalingen
fra arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet. Det gælder uanset, om den selvstændige
virksomhed drives som hoved- eller bibeskæftigelse. Forslaget skal ses i sammenhænge med
forslaget i § 1, nr. 44 - 45, om forslag til ændret regler for overflytning mellem fuldtids- og
deltidsforsikring og omvendt.
Til nr. 2 [§ 48, stk. 1]
Grundlæggende beregnes dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere
efter samme principper. Men der er to forskellige regelsæt på grund af, at de selvstændige - i sagens
natur - har indtægtsforhold, som adskiller sig væsentligt fra lønmodtagere samt, at der ikke sker
indberetning af indkomst ved selvstændig virksomhed til indkomstregisteret, og at indkomsten
typisk vil være afhængigt af et årsregnskab og en årsopgørelse.
Efter gældende regler er det ikke muligt at kombinere indtægt fra selvstændig virksomhed med
indtægt som lønmodtager. Indtægt fra selvstændig virksomhed, som ikke er hovedbeskæftigelse
(som fx selvstændig bibeskæftigelse), kan ikke indgå i beregningsgrundlaget.
§ 48 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beskriver, hvorledes beregningsgrundlaget ved
beregning af dagpengesatsen, skal opgøres. Det fremgår, at dette sker på grundlag af medlemmets
hidtidige arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, og at indtægtsgrundlaget for
lønmodtagere opgøres som al A- og B-indkomst, indberettet til indkomstregisteret, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag samt eget ATP-bidrag i et
lønmodtagerforhold, jf. lovens § 49. Det fremgår ikke nærmere af bestemmelsen, hvorledes
indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende skal opgøres.
Med hjemmel i gældende lovs § 51 a er der udstedt bekendtgørelse nr. 357 af 27. april 2011 om
beregning af dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende.
Indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende opgøres som årsindtægten, og beregnes
som udgangspunkt som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet
inden for de seneste 5 år. Det gælder, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse i mindst 3 regnskabsår umiddelbart før ledigheden, uden at have modtaget
støtte til virksomheden.
Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3
regnskabsår umiddelbart før ledigheden, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag.
Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed
som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2 regnskabsår, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2
afsluttede regnskabsår. Det samme gælder, hvis der kun foreligger 1 helt regnskabsår. Har
83
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0084.png
medlemmet drevet selvstændig virksomhed i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26
uger, bruges den samlede indtægt fra virksomheden.
Årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før renter
og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste
årsopgørelse. Over-/underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden,
og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå
i beregningsgrundlaget.
Har virksomheden været drevet som et aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af
årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige over-/underskud før renter og andre
finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede
over/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.
Medlemmet skal som udgangspunkt oplyse om årsindtægten på et skema, der skal attesteres af
en statsautoriseret eller registreret revisor.
I forhold til beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere bemærkes, at udgangspunktet er, at
indtægten er indberettet til indkomstregisteret. I nogle tilfælde indberettes honorarer ikke til
indkomstregisteret. Det betyder, at denne indkomst ikke kan medregnes ved beregningen af
dagpengesatsen, og i visse situationer heller ikke kan medregnes ved fastlæggelsen af
beregningsgrundlaget ved selvstændig virksomhed, før B-indkomsten fremgår af virksomhedens
regnskab og dermed den selvstændiges årsopgørelse.
Det foreslås, at reglerne om opgørelse af beregningsgrundlaget for selvstændig
erhvervsdrivende indarbejdes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Konkret foreslås en delvis nyaffattelse af den relevante bestemmelse i lovens § 48, hvor
hensigten er at sammenskrive og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Det foreslås i et nyt
§ 48, stk. 1,
at dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på
grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag. I indtægtsgrundlaget indgår:
1. A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om
arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 49, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt
tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud,
kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf. dog nr. 3.
2. B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst,
som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen.
3. En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster.
I forhold til gældende regler er B-indkomsten nævnt i nr. 2 en ny indkomstart, som kan indgå i
indtægtsgrundlaget. Tilsvarende kan denne form for indkomst indgå i opgørelsen af såvel indkomst-
som beskæftigelseskravet for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til pkt. 2.2. og
2.3.
B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, kan ikke medregnes ved
opgørelsen efter forslaget i nr. 1 og 2. Derimod kan denne B-indkomst indgår i en virksomheds
skattemæssige overskud, og på den måde indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 3.
Det foreslås i
§ 48, stk. 2,
at - som efter gældende regler - kun indtægt i en medlemsperiode vil
indgå i opgørelsen at indtægtsgrundlaget. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun
indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med
gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. forslaget
til et nyt stk. 2.
84
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0085.png
Det foreslås, at indtægt i form af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og
som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, og som ikke indgår i opgørelsen af en
virksomheds overskud (nyt element), og en virksomheds skattemæssige overskud før renter og
andre finansielle poster, opgøres på grundlag af oplysninger på den skattemæssige årsopgørelse.
Det foreslås, at reglen om, at B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå i
indtægtsgrundlaget allerede fra den 1. januar 2018. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4. Det
foreslås, at B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud, ikke kan medregnes
ved opgørelsen. Den foreslåede bestemmelse videreføres ved ikrafttrædelsen af de nye regler som
følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked i øvrigt den 1. juli 2018.
Tilsvarende ikrafttrædelse foreslås at gælde i forbindelse med optjening af indkomst- og
beskæftigelseskravet gældende for 1. halvår af 2018, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 18.
Der henvises til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1,
nr. 4, 5 og 8.
Til nr. 3 [§ 48, stk. 4, der bliver til 5]
Det er tale om en konsekvensændring, som følge af forslaget i § 1, nr. 5, hvor der indsættes et
nyt stykke i § 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det foreslås videre lovteknisk præciseret,
at resultatet af den individuelle beregning af dagpengenes størrelse, afrundes til nærmeste hele
kronebeløb efter de almindelige afrundingsregler.
Forslaget skyldes, at det ved implementeringen af dagpengereformen fra maj 2015 har vist sig at
være tvivl om, hvorvidt den individuelt beregnede dagpengesats skulle afrundes eller ej. Denne
tvivl afklares med forslaget.
Til nr. 4 og 5 [§ 49, stk. 1, 2. pkt. og stk. 1-3]
§ 49 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. beskriver, hvorledes indtægtsgrundlaget ved
beregning af dagpengesatsen skal opgøres.
Efter de gældende regler i lovens § 49, stk. 1, opgøres indtægtsgrundlaget for lønmodtagere på
grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som
danner grundlag for en beregningsperiode.
Beregningsperioden opgøres, jf. lovens § 49, stk. 2, - som udgangspunkt - som de 12 måneder
med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, som er
indberettet til indkomstregisteret.
Beregningsperioden kan forlænges, jf. lovens § 49, stk. 2, hvis der i perioden på 24 måneder
forekommer perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge eller barselsdagpenge og perioder,
hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Det følger videre af lovens § 49, stk. 3, at hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder forud
for ledighedens indtræden foreligger den fornødne indtægt, jf. § 49, stk. 2, beregnes dagpengenes
størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder.
Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. § 49, stk. 2, beregnes dagpengenes
størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder.
Efter de gældende regler i lovens § 49, stk. 4, opgøres den hidtidige arbejdsfortjeneste for
selvstændige erhvervsdrivende på grundlag af årsindtægten ved den selvstændige virksomhed.
Med hjemmel i gældende lovs § 51 a er der udstedt bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om
beregning af dagpengesatsen for selvstændig erhvervsdrivende. Det følger af bekendtgørelsens §
10, at årsindtægten opgøres på grundlag af virksomhedens skattemæssige over-/underskud før renter
og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår af selvangivelsen og seneste
85
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0086.png
årsopgørelse. Over-/underskuddet tillægges beløb, der i øvrigt anses for indtjent af virksomheden,
og fratrækkes beløb, der er virksomhedens primære drift uvedkommende. Sygedagpenge kan indgå
i beregningsgrundlaget.
Har virksomheden været drevet som et aktie- eller anpartsselskab, sker beregningen af
årsindtægten på grundlag af selskabets skattemæssige over-/underskud før renter og andre
finansielle poster. Medlemmets og den eventuelle ægtefælles andel af selskabets regulerede over-
/underskud tillægges arbejdsbetingede ydelser, der er modtaget fra selskabet.
Hvis virksomhedens skattepligtige indkomst er takseret eller på anden måde skønsmæssigt ansat
af skattemyndighederne, kan indkomsten ikke danne grundlag for en beregning.
Opgørelsen foretages af medlemmet på et skema, der er godkendt af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Skemaet skal som udgangspunkt attesteres af en statsautoriseret
eller registreret revisor.
Det foreslås, at reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget for selvstændig erhvervsdrivende
indarbejdes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Konkret foreslås en delvis nyaffattelse af den relevante bestemmelse i lovens § 49, hvor
hensigten er, at sammenskrive og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Det foreslås i en ny
§ 49, stk. 1,
at beregningsgrundlaget efter § 48, jf. forslaget i § 1, nr. 2, i
form af A- og B-indkomst, som hidtil opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til
lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode.
Som noget nyt foreslås i samme bestemmelse, at opgørelsen af beregningsrundlaget for
selvstændig erhvervsdrivende opgøres på grundlag af oplysninger på den skattemæssige
årsopgørelse. B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret medregnes i de(n)
måned(er) arbejdet er udført som oplyst på tro og love.
Det foreslås, at bestemmelsen om, at B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret,
kan medregnes ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget, træder i kraft den 1. januar 2018, jf.
forslagets § 1, nr. 4 og § 2, stk. 1 ad § 49, stk. 1 og ikrafttrædelsesbestemmelsen. Dermed sikres
ledige medlemmer, som har haft B-indkomst, som efter de skattemæssige regler, ikke er indberettet
til indkomstregisteret, at denne indkomsttype så hurtigt som muligt kan indgå i opgørelsen af
beregningsgrundlaget. Der henvises til Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens
arbejdsmarked, maj 2017, ”Ikrafttræden
og opfølgning”.
Det er foreslået, at loven i øvrigt træder i
kraft den 1. juli 2018, jf. forslagets § 2, stk. 2.
Det er en forudsætning, at B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, ikke indgår
i en selvstændig virksomhed. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, sådan som dette
foreslås defineret i en ny § 57 a, jf. forslagets § 1, nr. 32, foreslås omregnet til måneder ved at
dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det foreslås
at være uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet.
Dette skyldes ikke mindst administrative overvejelser, idet det formentlig ofte vil være vanskelige
at periodisere et overskud til en given periode i et regnskabsår.
Det foreslås som en ny
§ 49, stk. 2,
at beregningsperioden - som hidtil - opgøres som de 12
måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens
indtræden.
Det foreslås som noget nyt, at dagpengenes størrelse for medlemmer, som opnår dagpengeret
alene på grundlag en virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster,
samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf.
forslagets § 1, nr. 14 og 15, ad § 53, stk. 5 og 9, beregnes som et gennemsnit af de 2 år med det
højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5
afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren,
som har en afgørende indflydelse, indgår i opgørelsen.
86
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0087.png
Det foreslås, at der med hjemmel i gældende lovs § 51 a, som ændret ved forslags § 1, nr. 10, at
det ikke skal være muligt at få beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved siden af den
selvstændige virksomhed - på grundlag af hvilken, dagpengeretten er optjent - har været
lønmodtagerbeskæftigelse, og denne isoleret set kunne give ret til en bedre dagpengesats end en
beregning alene på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud mm. I modsat fald vil der
være tale om en uforholdsmæssig fordel for persongruppen, og skal ikke mindst ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 5, i forslagets § 1, nr. 14, hvorefter retten til dagpenge
i disse situationer har en optjeningsperiode på 5 år, samt ses i forhold til, at beregningen kan ske
forholdsmæssigt i forhold til den normale beregningsperiode på 12 måneder, jf. gældende lovs § 49,
stk. 3.
Det foreslås i en ny
§ 49, stk. 3,
at beregningsperioden - som hidtil - kan forlænges, hvis der i
perioden på 24 måneder henholdsvis 5 år, jf. ovenfor, forekommer følgende forhold:
1. Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
2. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, eller
3. perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
Der henvises til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1,
nr. 2 og 8.
Til nr. 6 [§ 49, stk. 4]
Efter de gældende regler i § 49, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres den
hidtidige arbejdsfortjeneste for selvstændige erhvervsdrivende på grundlag af årsindtægten ved den
selvstændige virksomhed.
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 5, hvor reglerne om opgørelsen af beregningsgrundlaget
skrives sammen med reglerne for lønmodtagere, foreslås bestemmelsen ophævet.
Til nr. 7 [§ 49, stk. 6]
Efter de gældende regler i § 49, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager
medlemmer, der har opnået dagpengeret på grundlag af aftjening af værnepligt mm, jf. lovens § 53,
stk. 7, nr. 1, dagpenge med en fast sats.
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 14 og 15, om indarbejdelse af selvstændig virksomhed i
reglerne om beskæftigelseskrav, og rykning af bestemmelsen, foreslås bestemmelsen
konsekvensrettet.
Til nr. 8 [§ 50 ophæves]
Efter de gældende regler i § 50, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udbetales dagpenge til et
medlem, der i de seneste 3 år umiddelbart før ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret og
har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, med et fast beløb, der udgør 82 pct. af
højeste dagpenge efter § 47 i loven.
Hvis medlemmet dokumenterer, at dagpenge udgør et højere beløb, er medlemmet dog berettiget
til dette. Et medlem kan tidligst få beregnet dagpenge på ny, når der er forløbet 6 måneder, efter at
retten til dagpenge er indtrådt. Dagpenge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
87
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0088.png
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene i § 1, nr. 2 og 4-5, om nye regler for beregning
af en dagpengesats for selvstændig erhvervsdrivende. I dag har nogle selvstændige mulighed for at
vælge at få udbetalt dagpenge med en mindstesats frem for en individuelt beregnet sats. Med den
nye beregning af dagpengesats, får alle mulighed for at få beregnet deres dagpengesats på baggrund
af forskellige indkomster.
Det er en særlig fordel for de freelancere og honorarmodtagere, som efter gældende regler får
beregnet dagpengesatsen enten som selvstændig eller på baggrund af lønmodtagerindkomst.
Freelancere og honorarmodtagere kan ifølge arbejdsgruppens anbefaling medtage mere indkomst til
satsberegningen.
Forslaget sikrer, at der dermed er ens regler for selvstændig erhvervsdrivende og lønmodtagere i
det nye dagpengesystem.
Der henvises til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1,
nr. 2, 4 og 5.
Til nr. 9 [§ 51]
Efter de gældende regler i § 51 nedsættes størrelsen af et medlems dagpenge, hvis medlemmet
modtager ydelser ved ledighed efter anden lovgivning. Nedsættelsen sker således, at det samlede
daglige ydelsesbeløb medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter
lovens § 48, stk. 4 (individuelt beregnet dagpengesats), § 48, stk. 5 og 6 (dagpenge med en fast sats
på 71,5 pct. af højeste dagpenge til ikke-forsørgere og 82 pct. af højeste dagpenge til forsørgere i
forhold til modtagelse af dagpenge som dimittend eller tidligere værnepligtige), og § 50
(mindstesats ved forudgående drift i væsentligt omfang til fuldtidsforsikrede).
Det foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes som følge forslaget i § 1, nr. 2, om nye fælles
regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af dagpengesats og § 1, nr. 8, om
ophævelse af reglerne om en mindstesats ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for
ledigheden, og indførelsen af et månedsbaseret dagpengesystem pr. 1. juli 2017. Ved en
forglemmelse blev bestemmelsen ikke konsekvensrettet i forbindelse med den lovmæssige
implementering af Aftale om et tryggere dagpengesystem, oktober 2015 (dagpengereformen)
vedtaget som lov nr. 624 af 8. juni 2016.
Forslaget betyder, at medlemmets samlede månedlige ydelsesbeløb medlemmet modtager
(arbejdsløshedsdagpenge og udbetaling fra fx en privat ledighedsforsikring) ikke kan overstige
medlemmets individuelt beregnede dagpengesats.
Eksempel:
Et medlem har et indtægtsgrundlag, som giver en individuel dagpengesats på 1.200 kr.
svarende til 90 pct. af hidtidige indtægt. Denne begrænses af reglen om dagpengemaksimum på
849 kr. pr. (2017 niveau).
Som følge af reglen fradrages det i arbejdsløshedsdagpengene, hvis forsikringssummen fra
den private tillægsforsikring tillagt værdien af arbejdsløshedsdagpengene overstiger de 90 pct.
af hidtidig indtægt (1.200 kr.).
88
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0089.png
Det bemærkes, at forslagets henvisning til lovens § 48, stk. 5, som ændret ved forslagets § 1, nr.
2, betyder, at nedsættelsen af medlemmets dagpenge ved modtagelse af ydelse efter anden
lovgivning ved ledighed også finder anvendelse på medlemmer, som modtagere dagpenge med en
fast sats efter § 48 a (medlemmer omfattet af et uddannelsesløft) og § 49, stk. 6 og 7 (dimittender og
tidligere værnepligtige), som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3. Dette svarer til gældende ret.
Til nr. 10 [§ 51 a]
Efter de gældende regler i § 51 a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelserne i §§ 49-51 i loven, herunder om fremgangsmåden ved og
betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem samt
betydningen af arbejde i udlandet og arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste på et skib
indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), herunder regulering af den månedlige DIS-
hyre.
Denne hjemmel er udmøntet i bekendtgørelse nr. 397 af 26. april 2017 om beregning af
dagpengesatsen for lønmodtagere og bekendtgørelse nr. 358 af 27. april 2011 om beregning af
dagpengesatsen for selvstændige erhvervsdrivende.
Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen udvides, så der administrativt også kan fastsættes regler
om sammenlægning af indtægt som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig
medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke dækker en hel måned og betydningen af, at et
medlem har afgørende indflydelse i et selskab.
Det foreslås videre, at der administrativt fastsættes regler om, at det ikke skal være muligt at få
beregnet en sats som lønmodtager, hvis der ved siden af den selvstændige virksomhed har været
lønmodtagerbeskæftigelse, og denne isoleret set kunne give ret til en bedre dagpengesats end en
beregning alene på grundlag af virksomhedens skattemæssige overskud mm. I modsat fald vil der
være tale om en uforholdsmæssig fordel for persongruppen, og dette skal ikke mindst ses i
sammenhænge med den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 5, i forslagets § 1, nr. 14, hvorefter
retten til dagpenge i disse situationer har en optjeningsperiode på 5 år samt ses i forhold til, at
beregningen kan ske forholdsmæssigt i forhold til den normale beregningsperiode på 12 måneder,
jf. gældende lovs § 49, stk. 3.
Til nr. 11 [§ 52]
Efter gældende § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omregnes et medlems indtægt fra
arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats (230,08 kr.), hvis et medlems
arbejdstid ikke kan kontrolleres, fordi der ikke skal indberettes løntimer til indkomstregisteret. Det
følger af reglerne om indberetning til indkomstregisteret, at en arbejdsgiver skal indberette løntimer
til indkomstregisteret, hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn for et antal timer eller som er dækket af
den udbetalte løn. Desuden indberettes der kun løntimer for A-indkomst.
Ved lovforslagets § 1, nr. 15, ad § 53, stk. 12, fremsættes forslag om, at omregningssatsen
fremadrettet ved opgørelsen af beskæftigelseskrav fastsættes til 116,13 kr. (2017). Tilsvarende vil
gælde for andre beskæftigelseskrav i loven, fx ved optjening af ret til en ny periode med
supplerende dagpenge og ved overgang fra deltids- til fuldtidsforsikring.
Fremadrettet vil omregningssatsen i gældende lovs § 52 således kun finde anvendelse i
forbindelse med fradrag i dagpengene.
89
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0090.png
Som følge heraf foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes således, at der henvises til den
kommende § 53, stk. 12.
Til nr. 12 [§ 52 a]
Ved opgørelsen af arbejdskravet i § 52 a, stk. 2, 3. pkt., i gældende lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., finder reglerne i gældende lovs § 53, stk. 7 og 8, om medregning af
værnepligt, og visse offentlige hverv ved opgørelsen af beskæftigelseskravet tilsvarende
anvendelse. Kun indberettet løntimer til indkomstregisteret, som er udført på almindelige løn- og
ansættelsesvilkår, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Som følge heraf foreslås, at bestemmelsen konsekvensændring, som følge af forslaget i § 1, nr.
15, ad § 53, hvorefter henvisningen til gældende lovs § 53, stk. 7 og 8 bliver til stk. 13 og 14.
Det foreslås videre, at henvisningen udvides til også at omfattet forslag til ny § 53, stk. 9, nr. 2,
om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. forslagets § 1, nr. 15. På den måde præciseres, at de
elementer, som kan indgå ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. forslaget til § 53 i § 1, nr. 13-
21, også finder anvendelse ved administrationen af lovens § 52 a.
Til nr. 13 [§ 53, stk. 3 ]
Efter de gældende § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres indkomstkravet
for lønmodtagere - som fultids- eller deltidsforsikret - på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf
der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et
lønmodtagerforhold. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er
udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Indkomsten skal være
indberettet til indkomstregisteret, jf. gældende lovs § 53, stk. 2. Er indkomsten helt eller delvis
opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om
social service, medregnes indkomsten ikke.
Efter gældende regler er det således ikke muligt at medregne B-indkomst, som ikke skal
indberettes til indkomstregisteret.
Dette gælder tilsvarende ved genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det følger af forslaget til § 53, stk. 3, nr. 2, jf. forslagets § 1, nr. 14, at B-indkomst, hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag og som ikke er indberettet til indkomstregisteret, pr. 1. juli 2018,
jf. forslagets § 2, stk. 2, kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet for ret til dagpenge.
Det foreslås, at ovennævnte ændring af indkomstkravet gennemføres allerede med virkning fra
den 1. januar 2018. Af lovtekniske grunde er det som følge heraf nødvendigt at foretage en ændring
af gældende lovs § 53, stk. 3, om optjening af dagpengeret. Den foreslåede ændring vil derfor gælde
i hele første halvår af 2018, og vil pr. 1. juli 2018 blive erstattet af ændringsforslaget i § 1, nr. 14, ad
§ 53, stk. 3, nr. 2.
Omregning af B-indkomsten for 1. halvår af 2018 vil ske med den gældende omregningssats som
er på 230,08 kr. (2017).
90
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0091.png
Reglerne om genoptjening af retten til dagpenge, vil blive ændret tilsvarende, jf. forslagets § 1,
nr. 18 og 19, ad ændringer af § 53, stk. 8, i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Til nr. 14 [§ 53, stk. 2 og 3 ophæves]
Efter gældende § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er retten til dagpenge bl.a.
betinget af:
1. At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 223.428 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.
2. At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 148.956 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst
medregnes 12.313 kr. (2017) pr. måned.
3. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
4. At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Efter gældende i § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres indkomstkravet for
lønmodtagere på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt
eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun
indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med
gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er
indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller
plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke.
Retten til dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende er særligt reguleret i § 7 i bekendtgørelse
nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.
Udgangspunktet for selvstændige er, at de selv har mulighed for at bestemme hvor længe og
hvor meget, de vil arbejde i virksomheden. Omfanget af beskæftigelsen kan dermed ikke
kontrolleres af tredjemand (arbejdsgiver), og den selvstændige kan ikke dokumentere sine
arbejdstimer ved indberetninger til indkomstregisteret på samme måde som lønmodtagere.
En selvstændig opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende kan godtgøre, at virksomheden
har været drevet i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år.
Arbejdsløshedskassens vurdering sker på baggrund af en hel række oplysninger, idet medlemmet
samlet set skal godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på;
at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med
lønarbejde i over 30 timer pr. uge,
virksomhedens art,
branche,
medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid,
virksomhedens omsætning, samt
evt. virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres arbejdsopgaver og
arbejdstid.
91
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0092.png
Det er en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at medlemmets indtægtsgivende
arbejdsfunktioner i den selvstændige virksomhed, står i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende
arbejdsfunktioner.
De arbejdsfunktioner, der medfører en direkte indtægt, skal stå i et rimeligt forhold til andre
arbejdsopgaver, som fx administration, rengøring og regnskab. At medlemmet fx har få kunder i sin
butik, men må stå til disposition for potentielle kunder i hele butikkens åbningstid, er ikke i sig selv
tilstrækkeligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Det forudsættes således, at arbejdstiden i virksomheden afspejler sig i virksomhedens
omsætning, men uden at man dermed kan lægges sig fast på en omsætning af en bestemt størrelse.
Omsætningens størrelse er dermed et af flere momenter, der indgår i vurderingen af, om
beskæftigelseskravet er opfyldt.
I tvivlstilfælde skal medlemmet fremlægge yderligere dokumentation for, at
væsentlighedskravet har været opfyldt. Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med
angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber,
kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om
virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling
pr. ydelse kan sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller
udstrækning og indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
Selvstændig virksomhed, som ikke har været drevet i væsentligt omfang (herunder
bibeskæftigelse), kan ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.
Selvstændig virksomhed kan ikke for den samme periode kombineres med
lønmodtagerbeskæftigelse. Dvs. at beskæftigelseskravet opfyldes enten som selvstændig eller som
lønmodtager i en given periode. Derimod er det muligt at sammenstykke beskæftigelseskravet af fx
6 måneder med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og lønmodtagerbeskæftigelse
svarende til mindst 962 løntimer i 6 måneder.
Det foreslås, at § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., delvis affattes på ny.
Hensigten er at sammenskrive og - i en vis forstand - at forenkle regelsættet.
Det foreslås som en ny
§ 53, stk. 2
og
3,
at retten til dagpenge optjenes på baggrund af en
samlede indtægt, der skal være mindst 223.428 kr. (2017) inden for de seneste 3 år. Beløbet opgøres
på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned. Størrelsen af
indkomstkravet svarer til det indkomstkrav, der efter gældende regler gælder for lønmodtagere.
Det foreslås, at indkomsten opgøres som en summering af al A-indkomst og B-indkomst hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag indberettet til indkomstregisteret og overskud i selvstændig
virksomhed inkl. ejerandel fra selskaber, hvor pågældende har en afgørende indflydelse, herunder
selvstændig bibeskæftigelse.
Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som
ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud kan dog ikke medregnes. Denne regel foreslås indført allerede fra den 1. januar 2018 for
så vidt angår optjening af ret til dagpenge ved opfyldelse af indkomstkravet og genoptjening af
retten til dagpenge ved opfyldelse af beskæftigelseskravet, forlængelse og genoptjening af perioden
med supplerende dagpenge, genoptjening af dagpengeretten efter selvforskyldt ledighed og
automatisk overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13,
18, 35, 38, 44 og 47. Bestemmelserne videreføres ved ikrafttrædelsen af lovforslagets øvrige
bestemmelser, jf. forslaget til § 2, stk. 2. Omregning af B-indkomsten til timer for 1. halvår af 2018
vil ske med den gældende omregningssats som er på 230,08 kr. (2017).
Endvidere indgår som efter gældende regler gennemført uddannelse efter lovens § 54. Det
foreslås, at en periode svarende til én måneds gennemført uddannelse svarer til opfyldelsen af
indkomstloftet på de foreslåede 18.619 kr., jf. ovenfor. Dermed sikres, at denne regel i videst muligt
92
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0093.png
omfang kan automatiseres på linje med de øvrige regler om optjening af indkomstkravet. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 9, i forslagets § 1, nr. 15 om genoptjening af
dagpengeretten.
Optjeningsperioden kan forlænges efter de hidtil gældende regler for lønmodtagere, jf. § 53,
stk.10 og 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed opgøres pr. år. Det ovenfor beskrevne
indkomstkrav indeholder et indkomstloft pr. måned. Der er derfor behov for, at det skattemæssige
overskud omregnes til et månedsbeløb, jf. ovenfor.
Konkret foreslås i en ny
§ 53, stk. 4,
at B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1, som er indberettet til
indkomstregisteret, og B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til
måneder ved at dividerer med 12. Hvis B-indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da
indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er
udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love. B-indkomsten medregnes endvidere i de(n)
måned(er), hvor B-indkomsten er indberettet, hvis denne er omfattet af indberetningspligt.
Som udgangspunkt kan der alene medregnes indkomst, som vedrører optjeningsperioden. Som
følge af, at B-indkomst først kan anerkendes, når det fremgår af årsopgørelsen, og som konsekvens
af, at B-indkomsten omregnes til en årsværdi med divisor 12, er der behov for at tage højde for den
længere optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for
optjeningsperioden. Det foreslås at ske ved, at foretage et fradrag i indkomstopgørelsen. Konkret
sker det ved, at hvis der foreligger indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i
opgørelsen efter forslaget til stk. 3, nr. 1, og indberetningen ligger forud for optjeningsperioden i
stk. 2, så foretages der et fradrag i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til den indberettede
B-indkomst pr. måned.
Eksempel:
Den 3-årige optjeningsperiode udløber den 1. juli. I dette indkomstår er der
oplyst om B-indkomst på 60.000 kr. på årsopgørelsen. Denne indkomst omregnes
til måneder med divisor 12, svarende til 5.000 kr. pr. måned. Herudover fremgår
det i indkomstregisteret, at der er indberettet B-indkomst for indkomstårets første
6 måneder med 2.000 kr. pr. måned. Ved opgørelsen af indkomstkravet for dette
3. optjeningsår, fratrækkes 2.000 kr. pr. måned i de 5.000 kr. pr måned for de
første 6 måneder i dette år (denne del ligger uden for optjeningsperioden). Der
vil således kunne medtages 6 gange 3.000 kr. (5.000 kr.
–
2.000 kr) og 6 gange
5.000 kr. svarende til i alt 48.000 kr. for dette indkomstår.
Det foreslås videre, at skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. forslaget til
stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som
virksomhedens regnskabsår dækker. Det betyder, at der tages udgangspunkt i den konkret
virksomheds regnskabsperiode, uanset længden heraf.
Det foreslås videre, at det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret,
overskuddet er fremkommet. Det betyder, at hvis hele overskuddet fx er opnået i løbet af et kvartal i
et regnskabsår på 12 måneder, så deles overskuddet ud på de øvrige 9 måneder. Der foretages
således ingen deling af indkomståret i denne situation.
Udgangspunktet er, at de nævnte indtægtskrav skal være opfyldt inden for optjeningsperioden
på 3 år. For forlængelse af optjeningsperioden henvises til forslagets § 1, nr. 20 og 21, ad
konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11, om forlængelse af optjeningsperioden
gældende lovs § 53, stk. 10 og 11, som videreføres.
93
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0094.png
Det foreslås som ny
§ 53, stk. 5,
at hvis retten til dagpenge ikke (kan) optjenes med ovenstående
krav, fastsættes optjeningsperioden til 5 år. Her er indtægtsgrundlaget alene overskud af selvstændig
virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-
indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet. Tilsvarende vil gælde ved
genoptjening af dagpengeretten, jf. forslagets § 1, nr. 15, ad § 53, stk. 10, og den beregningsperiode,
der foreslås at gælde for beregning af dagpengesatsen til denne gruppe, jf. forslagets § 1, nr. 4 og nr.
5, ad § 49, stk. 2. Det foreslås i den forbindelse, at den 5-årige optjeningsperiode kan forlænges på
samme måde som den 3-årige optjeningsperiode, jf. forslagets § 1, nr. 20 og 21, ad
konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11, om forlængelse af optjeningsperioden.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om
arbejdsløshedsforsikring, som bliver stk. 19, bliver fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved
lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig virksomhed, formueforvaltning samt
fritidsbeskæftigelse herunder at formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes ved
opgørelsen af indkomstkravet, omregning af det skattemæssige overskud til måneder mm.
Til nr. 15 og 18 [§ 53, stk. 5, som bliver stk. 8 og § 53, stk. 8]
Efter de gældende i § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjeningen af
retten til dagpenge for et medlem som er indplaceret i en dagpengeperiode, som udgangspunkt
betinget af:
1. At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent
i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
2. At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet
mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent
i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
3. At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.
4. At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.
Det foreslås, at § 53, 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves og affattes på ny.
Hensigten er, at sammenskrive og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Det foreslås i ny
§ 53, stk. 8,
at genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem, som er
indplaceret i en dagpengeperiode betinges af:
1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.924 løntimer.
2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.258 løntimer.
3) At medlemmet har gennemført en uddannelse jf. § 54.
Dette svarer delvist til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 1, 2 og 4 for så vidt angår
lønmodtageraktiviteter. For så vidt angår selvstændig virksomhed indarbejdes området i forslaget til
§ 53, stk. 9, jf. nedenfor.
Optjeningsperioden kan forlænges efter de hidtil gældende regler for lønmodtagere, jf. § 53,
stk.10 og 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
94
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0095.png
Det foreslås i ny
§ 53, stk. 9,
at løntimekravet i stk. 8, gælder for alle ledige uanset karakteren af
den forudgående erhvervsmæssige aktivitet. Løntimekravet kan opfyldes som summen af følgende
aktiviteter:
1. Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der
er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes,
jf. stk. 6.
2. Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds
overskud.
3. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et
selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
4. En gennemført uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for
fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.
Forslaget svarer delvist til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, for så vidt angår
lønmodtageraktiviteter. Elementerne i nr. 2 og 3, er nye og sikrer, at aktiviteten kan opgøres
sammen med lønmodtageraktivitet. Dermed sikres en så enkel og digital administration som muligt.
Forslaget i nr. 4, svarer til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 4, dog således, at en periode svarende til
én måneds gennemført uddannelse svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikret og 130
timer pr. måned for deltidsforsikret. Dermed sikres, at denne regel i videst muligt omfang kan
automatiseres på linje med de øvrige regler om optjening af indkomstkravet. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til § 53, stk. 2 og 3 i forslagets § 1, nr. 14, om optjening af dagpengeretten.
Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed opgøres pr. år. Tilsvarende gælder B-
indkomst og ukontrollabelt arbejde. Disse indkomster skal omregnes til timer efter forslaget til stk.
12. Det betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet indgår et indkomstloft pr. måned jf.
nedenfor til stk. 12. Der er derfor behov for, at omregne disse årsindkomster til et månedsbeløb.
Konkret foreslås som ny
§ 53, stk.10,
at B-indkomst, som er indberettet til indkomstregisteret,
og B-indkomst, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividerer med 12. Hvis
B-indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-
indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og
love. B-indkomsten medregnes endvidere i de(n) måned(er), hvor B-indkomsten er indberettet, hvis
denne er omfattet af indberetningspligt.
Som udgangspunkt kan der alene medregnes indkomst, som vedrører optjeningsperioden. Som
følge af, at B-indkomst først kan anerkendes, når det fremgår af årsopgørelsen, og som konsekvens
af, at B-indkomsten omregnes til en årsværdi med divisor 12, er der behov for at tage højde for den
længere optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for
optjeningsperioden. Det foreslås at ske ved, at foretage et fradrag i indkomstopgørelsen. Konkret
sker det ved, at hvis der foreligger indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i
opgørelsen efter stk. 3, nr. 1, og indberetningen ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2, så
foretages der et fradrag i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til den indberettede B-
indkomst pr. måned. Der henvises til bemærkningerne til § 53, stk. 4.
Det foreslås som ny
§ 53, stk. 11,
at hvis retten til dagpenge ikke kan genoptjenes med
ovenstående krav, fastsættes optjeningsperioden til 5 år. Her er indtægtsgrundlaget alene overskud
af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse)
samt A-indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet. Dette svarer til
95
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0096.png
optjeningsperioden for indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 5,
og den beregningsperiode, der foreslås at gælde for beregning af dagpengesatsen til denne gruppe,
jf. forslagets § 1, nr. 4, nr. 5, ad § 49, stk. 2. Det foreslås i den forbindelse, at den 5-årige
optjeningsperiode kan forlænges på samme måde som den 3-årige optjeningsperiode, jf. forslagets §
1, nr. 20 og 21, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11, om forlængelse af
optjeningsperioden.
Det foreslås som ny
§ 53, stk. 12,
at hvis et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kan kontrolleres
ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et
indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017).
Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst hvoraf, der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud. Medregning af B-
indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke skal indberettes til
indkomstregisteret, foreslås indført allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 1, nr. 18. Der
henvises i den forbindelse endvidere til forslagets § 1, nr. 19. Tilsvarende foreslås at gælde for
opfyldelse af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 13 og 14, ad § 53, stk. 2 og 3
i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst ved ikrafttrædelsen af
nærværende regel, jf. forslaget til § 2, stk. 2. Omregning af B-indkomsten for 1. halvår af 2018 vil
ske med den gældende omregningssats som er på 230,08 kr. (2017) ved genoptjening af
beskæftigelseskravet.
Det foreslås ligeledes, at den foreslåede omregningssats finder anvendelse, hvis medlemmet har
medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et
selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.
Ved omregningen foreslås indført et indtægtsloft svarende til indtægtsloftet for optjening af
indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2. Det foreslås, at ved
omregning af indtægt til timer kan der omregnes en månedlig indkomst på højst 18.619 kr. for
fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder § 53, stk. 4, 2.
og 3. pkt., som indsat ved forslagets § 1, nr. 14, tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at den foreslåede omregningssats i forslagets § 53, stk. 11, reguleres i
overensstemmelsen med regler fastsat efter § 52 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Denne
bestemmelse indeholder regler om den gældende omregningssats og regulering heraf, som
fremadrettet vil indeholde omregningssatsen for reglerne om fradrag i dagpengene. Disse regler
fremgår af bekendtgørelse nr. 1154 af 20. december 1996 om fastsættelse og regulering af
omregningssatsen. Det følger heraf, at omregningssatsen omregnes en gang årligt pr. 1. januar med
den procentvise lønudvikling for alle lønmodtagere på hele Dansk Arbejdsgiverforenings område i
de seneste 4 kvartaler før den 1. juli året forud. Ved reguleringen anvendes den i Dansk
Arbejdsgiverforening offentliggjorte konjunkturstatistik beregnede gennemsnitlige ændring mellem
øvre og nedre kvartil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16-17 [§ 53, stk. 6 og 7]
Med forslaget i § 1, nr. 14 og 15, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. på ny. Hensigten er, at sammenskrive og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Som følge heraf foreslås, at bestemmelserne i gældende lovs § 53, stk. 6 og 7 konsekvensrettes i
overensstemmelse hermed.
96
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0097.png
Til nr. 19
Efter gældende regler i § 53, stk. 8, er det kun indberettede løntimer, indberettet indkomst og
selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, der kan medregnes ved opgørelsen af
indkomstkravet i lovens § 53, stk. 2 og beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 5. Beskæftigelse,
hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes
offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren
indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.
Ved forslagets § 1, nr. 18, foreslås bestemmelsen ændret således, at der ved opgørelsen af
indkomst- og beskæftigelseskravet også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at
B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Denne ændring skal gælde for 1. halvår af
2018, jf. forslagets § 2, stk. 1, og erstattes den 1. juli 2018 af forslagets § 1, nr. 15, hvor spørgsmålet
om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en delvis omskrevet § 53, stk. 8-12, jf.
forslaget til stk. 9, nr. 2.
Som følge heraf er det af lovtekniske grunde nødvendigt at (gen)affatte § 53, stk. 8 således, at
den får en ordlyd svarende til gældende lovs § 53, stk. 8. (Gen)affattelsen medfører ingen
indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.
Til nr. 20 og 21[§ 53, stk. 10 og 11]
Perioden for optjening af indkomstkravet for ret til dagpenge og perioden for genoptjening af ret
til dagpenge på 3 år, kan efter gældende lovs § 53, stk. 10, forlænges med sammenlagt op til 2 år,
hvis der forekommer følgende forhold:
1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger
160,33 timer,
2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter
udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.
Efter de gældende regler i § 53, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forlænges
perioderne inden for hvilke indkomst- og beskæftigelseskravet skal være opfyldt, ud over 2 år med
den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter
lov om social service.
Det foreslås som konsekvens af forslagene i § 1, nr. 14 og 15, om indførelse af en 5-årige
optjenings- henholdsvis genoptjeningsperiode ved opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet
udelukkende på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. forslagene til § 53, stk. stk. 3, nr. 3, og §
53, stk. 9, nr. 3, at forlængelsesmulighederne også skal finde anvendelse ved den 5-årige
optjeningsperiode.
Det foreslås ligeledes, at muligheden for forlængelse ved pasning af alvorligt sygt barn, ligeledes
kommer til at omfattet optjeningsperioden på 5 år, jf. ovenfor.
97
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0098.png
Til nr. 22 [§ 55]
Med forslaget i § 1, nr. 14 og 15, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. på ny. Hensigten er, at sammenskrive og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Som følge heraf foreslås, at bestemmelsen i gældende lovs § 55, stk. 1, konsekvensrettes i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 23 og 24 [§ 55, stk. 4]
Med forslaget i § 1, nr. 25, indføres et nyt nr. 7, i gældende lovs § 55, stk. 4.
Som konsekvens heraf foreslås opremsningen i gældende lovs § 55, stk. 4, nr. 5 og 6, ændret i
overensstemmelse hermed
Til nr. 25 [ny § 55, stk. 4, nr. 7]
Efter de gældende i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem som
udgangspunkt modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Efter udløbet af
perioden kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, modtage
dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1�½ år.
Efter de gældende i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres forbruget af
perioden på 2 år henholdsvis forlængelse på højst 1 år i timer. Ved forbruget af perioden
medregnes;
1. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,
2. perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter
kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
3. perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under
uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,
4. perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov
om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,
5. perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og
6. perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.
Det foreslås, at bestemmelsen tilføjes et nyt
nr. 7.
Forslaget er begrundet i § 1, nr. 32, ad
forslaget til § 57 b, stk. 2, nr. 2, om udbetaling af dagpenge ved ophør, når medlemmet på tro- og
love erklærer ikke at drive erhvervsvirksomhed, og medlemmet inden for 6 måneder fra
ophørstidspunktet får et ophørsbevis via virk.dk. Efter udløb af de 6 måneder og indtil medlemmet
indleverer et ophørsbevis fra virk.dk, jf. forslaget til § 57 b, stk. 2, nr. 1, ophøre udbetalingen af
dagpenge.
Konkret foreslås, at perioden efter udløb af de 6 måneder og indtil medlemmet indleverer et
ophørsbevis fra virk.dk, og dermed igen kan modtage dagpenge, medregnes ved opgørelsen af
dagpengeforbruget i medlemmets aktuelle dagpengeperiode. Pågældende har her konkret ikke
modtaget dagpenge. Formålet med forslaget er at sikre, at perioden indtil den ledige får et
ophørsbevis forbruger af den aktuelle dagpengeret. Baggrunden for reglen er, at der dermed opnås
en sikkerhed for, at de foreslåede lempeligere regler om ophør på tro og love, ikke vil blive brugt på
en måde, som ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag de lempeligere ophørsregler. Det
98
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0099.png
foreslås i den forbindelse, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 55,
stk. 6, fastsættes regler om opgørelsen af perioden efter de 6 måneder herunder, at dette forbrug
efter udløbet af de 6 måneder, ikke overflyttes til en efterfølgende dagpengeperiode med forbruges i
den aktuelle dagpengeperiode.
Forslaget betyder, at hvis en person efter ud fx opnår et ophørsbevis efter 4 måneder, og herefter
ønsker at modtage dagpenge, kun har en resterende dagpenge periode på 4 måneder, så vil
pågældende ikke kunne modtage dagpenge. Har pågældende imidlertid en resterende dagpenge
periode på 6 måneder, så vil pågældende kunne modtage dagpenge i yderligere 2 måneder.
I overensstemmelse med det månedsbaserede dagpengesystem foreslås, at perioden fra udløbet
af 6 måneders perioden og indtil tidspunktet for ophørsbeviset forbruger af dagpengeperioden med
160,33 timer pr. måned. Dette gælder i alle tilfælde uanset pågældendes ”reelle omfang af arbejde”.
Hvis man har genoptjent retten til dagpenge kan man indplaceres i en ny periode
Der henvises til pkt. 2. 8. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 32
Til nr. 26 og 27 [§ 55a]
Med forslaget i § 1, nr. 14 og 15, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. på ny. Hensigten er, at sammenskrive og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Som følge heraf foreslås, at bestemmelsen i gældende lovs § 55 a, stk. 1 og konsekvensrettes i
overensstemmelse hermed. Det bemærkes, at beskæftigelses som følge af drift af selvstændig
virksomhed ikke kan indgå på beskæftigelseskontoen.
Til nr. 28 [§ 56 a ny stk. 3]
Efter de gældende i § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. nedsættes dagpengene for et
medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, som udgangspunkt hver fjerde
måned med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet. 4-månedersperioderne regnes fra
og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1. Nedsættelsen
sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned.
Der sker som udgangspunkt ikke nedsættelse, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder,
1. som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til
lov om et indkomstregister eller
2. som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov
om et indkomstregister.
Det foreslås, at der ved opgørelsen af timekravet kun kan medregnes løntimer og omregnet timer
på grundlag af B-indkomst, efter forslaget til ny § 53, stk. 9, 1 og 2 som affattet ved forslagets § 1,
nr. 15.
Det betyder, at timer som følge af omregning af overskud fra selvstændig virksomhed og timer
som følge af omregning af gennemført uddannelse, ikke kan medregnes.
Der henvises til pkt. 2.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 29 [§ 56 a, stk. 7, der bliver stk. 8]
99
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0100.png
Efter de gældende i § 56 a, stk. 7 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse
af bestemmelserne i stk. 1-6 i samme paragraf.
Som følge af forslaget i § 1, nr. 28, hvor der indsættes et nyt stk. 3 i lovens § 56 a foreslås, at
henvisningen i hjemmelsbestemmelsen konsekvensrettes til en henvisning til stk. 1-7.
Til nr. 30 [§ 57, stk. 3]
Efter de gældende i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses en selvstændig
erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end
midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i
virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet.
I forslagets § 1, nr. 32 ad § 57 b foreslås indsat regler om ophør af selvstændig virksomhed.
Som følge heraf foreslås, at den gældende bestemmelse om ophør, konsekvensrettes.
Til nr. 31 [§ 57, stk. 6]
Efter de gældende i § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om
dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat
virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets
forhold.
Som konsekvens af, at der ved forslagets § 1, nr. 32 ad § 57 b indføres lempeligere regler for
ophør med drift af selvstændig virksomhed foreslås, at muligheden for midlertidigt ophør, ophæves.
Der henvises til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1,
nr. 32, ad § 57 b.
Til nr. 32 [ny § 57a og b]
Til § 57 a
Efter gældende regler i § 58, stk. 1, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har
beskæftigelsesministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af
selvstændig virksomhed, herunder hvad der forstås som selvstændig virksomhed, selskaber og
medarbejde ægtefæller. Med denne hjemme er der endvidere fastsat regler om hoved- og
bibeskæftigelse i forhold til selvstændig virksomhed. Der er ikke yderligere regler herom i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter de gældende regler i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed drives selvstændig
virksomhed ved beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at
opnå økonomisk udbytte. Beskæftigelsen anses altid for selvstændig virksomhed, hvis pågældende;
1) har ansat arbejdskraft,
2) har overført beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle,
3) har foretaget varelagernedskrivninger,
100
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0101.png
4) har foretaget skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler efter
gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende,
5) er omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller er medlem af en
arbejdsgiverorganisation, eller
6) er omfattet af mindst 2 af forholdene.
Beskæftigelsen vil som udgangspunkt blive anset for selvstændig virksomhed, hvis pågældende;
1. eller virksomheden er momsregistreret, eller ydelsen faktureres med tillæg af moms,
2. skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed,
3. på selvangivelsen for et givet indkomstår har tilkendegivet, at indkomsten ønskes beskattet
efter virksomhedsskatteloven, eller
4. er deltager i et interessentskab.
I øvrige tilfælde foretages en konkret vurdering.
Efter de gældende regler kan beskæftigelse i et selskab, hvor pågældende har afgørende
indflydelse, også anses for selvstændig virksomhed. Afgørende indflydelse foreligger, hvis
pågældende eller dennes ægtefælle alene eller sammen med nærmeste familie, er indehaver af;
1) mindst 50 % af selskabskapitalen,
2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi,
3) en bestemmende andel af selskabets kapital,
4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet, eller
5) mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og
pågældende eller ægtefællen tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.
Efter gældende regler anses en person, der uden at være medejer arbejder i ægtefællens
virksomhed, kun for selvstændig erhvervsdrivende efter bestemmelserne, hvis;
1) der er under 20 ansatte i virksomheden,
2) pågældende har en overordnet stilling, eller
3) pågældende har løn- og arbejdsvilkår, der afviger fra de vilkår, der ifølge overenskomst
gælder for dette eller tilsvarende arbejde. ]
Hobby og Fritidsaktiviteter anses ikke som drift af selvstændig virksomhed, hvis aktiviteten ikke
indeholder noget erhvervsmæssigt element og ikke har til formål at opnå et økonomisk udbytte.
En persons formue og formueafkast har ingen betydning for rettighederne efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. En person kan således forvalte sin formue uden at arbejdet dermed
anses som erhvervsmæssig virksomhed.
Vurderingen af ovenstående er i stor udstrækning baseret på et konkret skøn, som
arbejdsløshedskassen skal baseres på oplysninger fra medlemmet selv, skatte- og
formueoplysninger mm.
Et medlem anses for at drive virksomheden som hovedbeskæftigelse, hvis:
1.
Driften af virksomheden har dannet grundlag for medlemmets optagelse i eller overflytning
til en arbejdsløshedskasse som selvstændig erhvervsdrivende, jf. dog § 6, stk. 2, eller
2.
medlemmet efter en konkret vurdering må anses for at drive virksomheden som
hovedbeskæftigelse.
101
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0102.png
Et medlem, anses for at drive virksomheden som bibeskæftigelse, hvis virksomheden ikke er
hovedbeskæftigelse.
Et medlem, som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan anses for at
have omdannet virksomheden til bibeskæftigelse, hvis medlemmet opfylder betingelserne herfor.
Det foreslås overordnet set, at definitionen af, hvornår en aktivitet anses som selvstændig
virksomhed, som noget nyt fastsættes
direkte i loven,
og at bestemmelserne giver nærmere
retningslinjer for udmøntningen heraf.
Det foreslås videre som noget nyt, at sondringen mellem hovedbeskæftigelse og selvstændig
bibeskæftigelse også fastsættes i loven. Det foreslås udmøntet således, at hvis en aktivitet ikke anses
for at være selvstændig bibeskæftigelse, så anses aktiviteten for at være selvstændig hoved-
beskæftigelse.
Det foreslås konkret i
§ 57 a, stk. 1,
at et medlem anses for at drive selvstændig virksomhed,
hvis medlemmet er personligt beskæftiget med en aktivitet i virksomheden, og hvor en eller flere af
følgende forhold er opfyldt:
1. Aktiviteten er registreret med CVR-nr./SE-nr.
2. Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.
3. Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et
selskab, hvor modtageren har afgørende indflydelse i selskabet, hvorved forstås, at
medlemmet, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en
bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.
4. Aktiviteten er udført af en medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter
kildeskatteloven.
5. Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed,
og der ikke er ydet offentligt tilskud til aktiviteten.
I forhold til forslaget til nr. 1, bemærkes, at der kan være situationer, hvor en CVR/SE-
registrering ikke er ensbetydende med, at aktiviteten er selvstændig virksomhed. Det er de
situationer, hvor indkomsten som følge af aktiviteten bliver beskattet som lønmodtager eller
honorarindkomst. Skattesystemet lægger ikke i samme grad vægt på CVR/SE-nummeret ved
vurderingen af, om en aktivitet er selvstændig erhvervsvirksomhed eller ej. Det foreslås, at denne
form for aktivitet i dagpengemæssig sammenhæng skal anses for at være lønmodtageraktivitet. Hvis
den enkelte er i tvivl om den skattemæssige kategorisering, er det altid muligt at bede om et
bindende svar fra SKAT. Ledige vil i de fleste tilfælde vide, hvordan deres indkomst beskattes, idet
de ofte har minimum ét afsluttet årsregnskab. Hvis en person driver selvstændig virksomhed med et
CVR-nummer og samtidig har en anden aktivitet, der ikke vedrører CVR-nummeret, vil aktiviteten
ikke nødvendigvis være selvstændig virksomhed.
Det foreslås i §
57 a, stk. 2,
at et medlems aktivitet, jf. ovenfor, anses som selvstændig
bibeskæftigelse, hvis medlemmet samtidig hermed har haft væsentlig lønmodtagerbeskæftigelse
inden ledighed, og hvor;
1. der inden ledigheden i gennemsnit for fuldtidsforsikret er indberettet mindst 80 løntimer
eller for deltidsforsikret 53 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, pr.
måned i de seneste 6 måneder, og
2. der inden ledigheden er indberettet mindst én løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder.
102
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0103.png
Det betyder, at hvis et medlem har lønmodtagerbeskæftigelse i mere end 80 timer i en
kalendermåned, så anses aktiviteten i virksomheden som selvstændig bibeskæftigelse. Modsat, hvis
antallet af løntimer er mindre end 80 timer pr. kalendermåned, så sanses aktiviteten i virksomheden
som selvstændig hovedbeskæftigelse.
Hvis den selvstændige virksomhed defineres som bibeskæftigelse, har den ledige ret til
dagpenge. Forudsætningen er dog, at den pågældende kan stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det foreslås samtidig, at de gældende regler om, at virksomheden til enhver tid kan udføres uden for
normal arbejdstid, afskaffes.
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 3,
at der ved vurderingen af, om den ledige opfylder løntimekravet
eller ej, indgår perioder under uddannelse, som faktisk har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår
efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En periode under uddannelse sidestilles med
fuldtidsarbejde (37 timer om ugen/ 160,33 timer pr. måned).
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 4,
at der ved opgørelsen af timekravet på 80 timer, sker omregning af
ukontrollabel arbejdstid med en ny omregningssats, som er baseret på mindstelønnen inden for
industriområdet, jf. § 1, nr. 15, ad forslag til ny § 53, stk. 12, om opgørelse af indkomst- og
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Konkret foreslås, at indkomsten omregnes til arbejdstimer
med en omregningssats på113,63 kr. (2017).
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 5,
at hvis den selvstændige virksomhed ikke er bibeskæftigelse, er der
tale om hovedbeskæftigelse, der skal ophøre, for at personen kan få ret til dagpenge.
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 6,
at et medlems aktivitet anses for formueforvaltning, hvis der ikke
eller kun i meget begrænset omfang er personligt arbejde forbundet med aktiviteten.
Formueforvaltning kan ikke danne grundlag for rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Baggrunden herfor er, at en person skal have mulighed for at forvalte sin formue, uden at det
hermed skal anses for erhvervsmæssig virksomhed.
Der vil med hjemmel i forslaget til § 57 a, stk. 8 blive fastsat nærmere regler om definitionen
heraf. Ved udmøntningen vil der blive lagt vægt på, at vedkommende ikke har brugt tid på
aktiviteten eller kun meget begrænset tid. Der stilles derfor et generelt krav om, at medlemmet ikke
har personligt arbejde ved aktiviteterne. Dette svarer til gældende regler. Det vil betyde, at den
selvstændige på tro og love angiver om vedkommende har aktiviteter som formueforvaltning, og
arbejdsløshedskasserne kan på samme vis som i dag foretage en kontrol heraf.
Det foreslås i
§ 57 b, stk. 7,
at et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, hvis
aktiviteten hverken er lønmodtageraktiviteter eller aktiviteter omfattet som selvstændig
erhvervsdrivende eller aktiviteter på en særlig liste. Der vil med hjemmel i forslaget til § 57 a, stk. 8
blive fastsat nærmere regler herom.
Det foreslås i
§ 57 a, stk. 8,
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet
får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvorvidt en aktivitet er formueforvaltning eller
fritidsaktivitet og ikke anses som selvstændig virksomhed herunder om hvilke betingelser, der i
givet fald skal være opfyldt.
Der skal med hjemmel heri udarbejdes en særlig liste over aktiviteter, der anses for
fritidsbeskæftigelse. Listen tager udgangspunkt i den eksisterende liste over aktiviteter. Som følge
af den foreslåede nye definition af selvstændig virksomhed, jf. stk. 1 i nærværende bestemmelse er
der dog behov for en vis forenkling af listen. Det skyldes, at den ændrede definition betyder, at
103
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0104.png
nogle aktiviteter fremadrettet ikke længere vil blive anset for selvstændig virksomhed, men derimod
som fritidsbeskæftigelse.
Det bemærkes, at fritidsbeskæftigelse ikke er omfattet af tidsbegrænsningen, men der sker
modregning i dagpengene. Denne ændring af forholdet mellem fritidsbeskæftigelse og selvstændig
virksomhed betyder, at disse forhold ikke længere behøver at fremgå af listen.
Desuden vil kravene til deltidslandbrug blive forenklet og gjort objektive.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om selvstændig
virksomhed og sondringen af, om en aktivitet er hoved- eller bibeskæftigelse. Der fastsættes regler
om, at formueforvaltning ikke medfører fradrag i dagpengene, og at timer brugt på
fritidsbeskæftigelse, skal modregnes i udbetalingen af dagpenge.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om under hvilke
betingelser en aktivitet i optjeningsperioden for ret til dagpenge og i løbet af dagpengeperioden, kan
skifte karakter fra fx bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse eller til fritidsbeskæftigelse og
ændringens betydning for medlemmets rettigheder i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven.
Et skift i definition kan have betydning for:
Om dagpenge/aktiviteten skal ophøre (fremadrettet).
Om aktiviteten falder ind under tidsbegrænsningen for bibeskæftigelse (fremadrettet).
Om aktiviteten i et bestemt år skal tælle med til optjening og satsberegning og genoptjening
(bagudrettet).
Eksempelvis vil fritidsbeskæftigelse kunne udvikle sig til erhvervsmæssig virksomhed,, hvis
medlemmets på grundlag af sin fritidsbeskæftigelse, vælge af få et CVR-nummer. Det bemærkes, at
netop kravet om et cvr-nummer er afgørende i forhold til, om en aktivitet anses som selvstændig
virksomhed, jf. forslaget til § 57 a.
I optjeningsperioden vil en aktivitet derfor skulle defineres inden for de pågældende hele
indkomstår, dvs. at aktiviteten defineres for hvert indkomstår.
Indkomståret er kalenderåret. Består skattepligten kun en del af året, er indkomståret denne del.
Selskabet eller foreningen mv. kan vælge et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt
indkomstår).
Årsagen til, at der tages udgangspunkt i hele indkomstår er, at for selvstændig virksomhed
medtages/undtages hele indkomstår til optjening og satsberegning.
For et definitionsskifte mens der modtages dagpenge, vil skiftet gælde fra tidspunktet for skiftet,
fx hvis en fritidsbeskæftigelse registreres med CVR-nummer, vil denne fra registreringstidspunktet
blive defineret som selvstændig virksomhed (hoved- eller bibeskæftigelse).
Til § 57 b
Efter gældende regler i § 57, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig
erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end
midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i
virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet.
104
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0105.png
Efter gældende regler i § 57, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge
til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på
grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.
Med hjemmel i disse bestemmelser er der bl.a. fastsat regler i bekendtgørelse om ophør med
drift af selvstændig virksomhed om mere end midlertidigt ophør med selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse og midlertidigt ophør.
Efter gældende regler i bekendtgørelse om ophør med drift af selvstændig virksomhed anses et
medlem for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt
er overdraget eller lukket.
Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller
lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.
Et medlem kan ved tvangsauktion anses for ophørt i perioden indtil virksomhedens salg på
tvangsauktion, når medlemmet dokumenterer, at;
der er indgivet begæring om tvangsauktion,
virksomheden er overtaget til brugeligt pant eller administration af panthaver,
virksomheden drives uden bistand fra medlemmet, ægtefællen, samleveren eller umyndige
børn, og
medlemmet er fraflyttet ejendommen, hvis medlemmets bopæl har været beliggende på
samme adresse som virksomheden.
Det er en betingelse, at medlemmet skriftligt erklærer sig indforstået med straks at meddele
arbejdsløshedskassen, hvis der sker ændringer i de forhold, herunder når virksomheden er solgt på
tvangsauktion.
Det foreslås overordnet set, at definitionen af, hvornår en aktivitet som selvstændig virksomhed
anses for ophørt, som noget nyt fastsættes direkte i loven, og at bestemmelserne giver nærmere
retningslinjer for udmøntningen heraf. Det foreslås samtidigt, at reglerne for ophør forenkles, så det
bliver nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt med virksomheden og
dermed er ledig, og at det ikke længere skal være muligt at ophøre midlertidigt med den
selvstændige virksomhed og få dagpenge i perioden.
Konkret foreslås det i
§ 57 b, stk. 1,
at dagpenge til medlemmer, der har drevet selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse kun kan udbetales, hvis virksomheden er ophørt.
Det foreslås i
§ 57 b, stk. 2,
at der fastsættes nærmere regler for, hvornår en virksomhed anses for
ophørt.
Det foreslås i
nr. 1,
at en virksomhed anses for ophørt, når virksomheden er afmeldt på virk.dk,
og der er udstedt et ophørsbevis.
Det betyder, at virksomhedens cvr.nr er afmeldt, og de skattemæssige forpligtelser er overdraget
eller afsluttede, og at driftsmidler og varelager eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt,
overdraget eller hjemtaget.
Når virksomheden er afmeldt virk.dk modtager ejeren en kvittering, hvor det fremgår, om ejeren
har solgt, overdraget eller hjemtaget driftsmidler og varelager. Afmeldingen overgår herefter til
SKAT, som udsteder ophørsbeviset, som er bevis på at ophøret har fundet sted.
Det foreslås i
nr. 2,
at et medlem også kan ophøre på tro og love, hvis medlemmet erklærer ikke
længere at drive erhvervsvirksomhed udover, hvad der kan anses for afvikling. Medlemmet skal
–
105
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0106.png
som dokumentation for ophøret - inden for 6 måneder fra det oplyste ophørstidspunkt have et
ophørsbevis via virk.dk.
Det foreslås i
nr. 3,
at h
vis virksomheden ikke ophører helt, og
det derfor ikke er muligt at få et
ophørsbevis via virk.dk., kan en person, der helt udtræder af virksomheden, ophøre, når
virksomhedens ejerforhold på virk.dk er ændret, og personen ikke længere er registret som ejer.
Dette gælder også når et medlem som medejende ægtefælle ophører med medejerskabet af
virksomheden.
Det foreslås i
nr. 4,
at et medlem kan ophøre ved at udtræde af et selskab med flere ejere, når
ejerforholdene i Det Offentlige Ejerregister er ændret, og personen ikke længere har afgørende
indflydelse i selskabet, eller i
nr. 5,
hvis medlemmet som eneejer af et selskab omdanner selskabet
til et holdingselskab (kapitalselskab) og i den forbindelse ændrer formålsparagraffen for selskabet
til formueforvaltning.
Det foreslås i
nr. 6,
at medlemmet kan ophøre ved konkurs eller tvangsaktion og i
nr. 7,
ophør
ved bortforpagtning eller udleje ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt i mindst 3 år. Dette
er en videreførelse af gældende regler, dog således, at bortforpagtningsperioden foreslås nedsat fra
5 år til 3 år.
Det foreslås i
nr. 8,
at et medlem kan ophøre ved på tro og love at erklære at være udtrådt af
ægtefællens virksomhed. Dette svarer til gældende regler.
Det foreslås i
nr. 9,
at et medlem anses for ophørt, når medlemmet som medejende ægtefælle
ophører med medejerskabet ved at ændringen af ejerkredsen indberettes til virk.dk.
Det bemærkes, at der i lovforslagets § 1, nr. 39, ad § 63, stk. 3, stilles forslag om, at et medlem,
som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, maksimalt kan ophøre én gang
inden for hver dagpengeperiode. En person skal genoptjene retten til dagpenge for igen at ophøre
med en selvstændig virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 39.
Det bemærkes videre, at gældende regler i lovens § 63, som ændret ved nærværende lovforslags
§ 1, nr. 39, om karens ved ophør af selvstændig virksomhed videreføres, dog således at, der til
personer, der ophører med selvstændig virksomhed på tro og love efter forslaget til § 57 b, stk. 2 nr.
2, ikke kan udbetales dagpenge for de første to måneder efter ophøret. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 39.
Det foreslås i
§ 57 b, stk. 3,
at medlem, som ophører fra selvstændig virksomhed, jf.
lovforslagets § 1 nr. 32, ad § 57 a, der anses for hovedbeskæftigelse, og som modtager dagpenge,
mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis pågældende påbegynder ny
selvstændig virksomhed eller indtræde i en virksomhed eller et selskab. Det foreslås videre, at
bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der
genindtræder i ægtefællens virksomhed.
Det foreslås, at perioden løber fra det tidspunkt, hvor medlemmets hovedbeskæftigelse er ophørt.
Det foreslås, at bestemmelsen dog ikke finder anvendelse, hvis den virksomhed, som medlemmet
er ophørt fra, er gået konkurs, eller at den selvstændige virksomhed anses for bibeskæftigelse.
Det foreslås i
§ 57 b, stk. 4,
at Beskæftigelsesministeren efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet kan fastsætte nærmere regler om, hvornår et medlem anses for ophørt,
tidspunkt for ophør, forbrug af dagpenge, hvis medlemmet ikke jobsøgningsperioden og opstart af
ny virksomhed. Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at ophæves de administrativt fastsatte
regler om midlertidigt ophør med drift af selvstændig virksomhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8. og 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 33 [§ 58, stk. 1, nr. 2, litra a]
106
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0107.png
Efter gældende regler i § 58, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan
beskæftigelsesministeren bl.a. efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om retten
til dagpenge for et medlem, som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.
Som følge af forslagene i § 1, nr. 32, foreslås, at bestemmelsen konsekvensrettes, så der kan
fastsættes regler om retten til dagpenge til et medlem, som har beskæftigelsesved selvstændig
virksomhed. Der vil således efter forslaget ikke blive sondret mellem hoved- og bibeskæftigelse.
Til nr. 34[§ 59, stk.1]
Efter gældende regler i § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der udbetales
supplerende dagpenge, når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig
arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter
forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 160, 33 timer. Inden for
områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker
det under hensyn til arbejdslønnen. Bestemmelsen omfatter udelukkende lønmodtagere.
Medlemmer, som har selvstændig erhvervsdrivende i væsentligt omfang har ikke mulighed for at
modtage supplerende dagpenge samtidig med driften af den selvstændige virksomhed.
Det foreslås, at § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves og affattes på ny.
Hensigten er, at sammenskrive reglerne for lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende og i en
vis forstand at forenkle regelsættet.
Det foreslås i
§ 59, stk. 1,
at der kan udbetales supplerende dagpenge, når et ledigt medlem, som
er arbejdssøgende til arbejde i fuld tid sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed eller
–
som noget nyt - har selvstændig virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 32, ad § 57a.
Det foreslås videre, at det som noget nyt fastsættes i loven, at et ledigt medlem, jf. forrige afsnit,
kan modtage dagpenge under opstart og drift af selvstændig virksomhed. Dermed bliver det som
noget nyt muligt at iværksætte drift af ny virksomhed (iværksætteri).
Det foreslås i
§ 59, stk. 2,
at udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid og 160,33 timer (fuld tid). Ved selvstændig virksomhed sker udbetalingen
af supplerende dagpenge efter forholdet mellem pågældendes arbejdstid i timer, som er anvendt på
selvstændig virksomhed, i vedkommende måned og 160,33 timer. Oplysningerne vil blive afgivet
på tro og love og fremgå af pågældendes månedlige dagpengekort. Inden for områder, hvor
udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn
til arbejdslønnen.
Til nr. 35 [Nyaffattelse af § 60fsva. B-indkomst pr. 1/1-18]
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af selvstændig virksomhed
og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december
2005 fastsat nærmere regler om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge i op til 78 uger ved
drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen omfatter såvel fuldtids- som
deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger.
Perioden regnes fra første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af
lovens § 55, stk. 4 om forbrug af dagpenge ved deltagelse i aktive tilbud, sygdom mm., og samtidig
har bibeskæftigelse.
107
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0108.png
Til trods for de seneste forkortelser af dagpengeperioden er tidsbegrænsningen ved selvstændig
bibeskæftigelse ikke blevet forkortet. Der er i dag stor forskel på at være lønmodtager og
selvstændig i forhold til, hvor længe man kan arbejde på nedsat tid og samtidig modtage dagpenge.
Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling
af dagpenge m.v.) vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende
dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik ved ændringslovens §
14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de bestemmelser i
ændringsforslaget, som berørte reglerne om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73 i forhold til
det månedsbaserede dagpengesystem. Ikrafttrædelsen heraf er sket ved § 2, jf. § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017.
Efter § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan lønmodtagere, som
fuldtidsforsikrede medlem af en arbejdsløshedskasse, modtage supplerende dagpenge i op til 30
uger inden for de seneste 104 uger. Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned,
hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, jf. § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Udbetalingen af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende måned og 160,33 timer. Dette gælder også, selvom medlemmet typisk i start og
slutmåneden har fuldtidsbeskæftigelse i en del af måneden og supplerende dagpenge i resten af
måneden. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de
almindelige betingelser for ret til dagpenge.
For så vidt angår reglerne om supplerende dagpenge til fuldtidsforsikrede henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 47 og 48.
Der er i bekendtgørelse nr. 819 af 23. juni 2017 om udbetaling af dagpenge fastsat nærmere
regler om udbetaling af supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en
arbejdsløshedskasse.
Efter § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes et medlem, som arbejder på
nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke af tidsbegrænsningen
og udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller
som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller
hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at
overtage andet arbejde med dags varsel. Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling
eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem
arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil
derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge. Et medlem, der har opbrugt retten til
supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også
fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en
måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.
Efter § 60, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan retten til supplerende dagpenge
genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende
dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan
arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge.
108
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0109.png
Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel
forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.
Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem
skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden
for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge.
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer
og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.
Et medlem kan derudover genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.
Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.
Der kan også medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er
indberettet til indkomstregisteret. B-indkomsten omregnes til timer med den gældende
omregningssats på 230,08 kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
men som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan ikke medregnes.
Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i § 60, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet udstedt bekendtgørelse nr. 819 af 23. juni 2017 om
udbetaling af dagpenge om bl.a. supplerende dagpenge, herunder om arbejdsforhold, hvori der
arbejdes periodevis, om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.
Der er ligeledes fastsat regler om bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på
nedsat tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende
dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge.
Der er desuden fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i
tidsbegrænsningen, og at arbejdsfordeling eller hjemsendelse er undtaget fra tidsbegrænsningen og
udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Der er derudover fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med
efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift samt om, at der kan udbetales
supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, herunder en evt.
forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om,
der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der er endvidere fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til
12 uger. Der er tillige fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode
med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge.
Der er herunder fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible
genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
109
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0110.png
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke
kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der vil
også blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået
indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
Det foreslås, at længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse
fastsættes til 30 uger svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder
muligheden for at forlænge tidsbegrænsningen fleksibelt med op til 12 uger på grundlag af løntimer
og på grundlag af selvstændig virksomhed.
Forlængelsen kan optjenes selvstændigt som lønmodtager henholdsvis selvstændig
bibeskæftigelse og som en kombination mellem med deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og
selvstændig bibeskæftigelse. Reglerne herom skal træde i kraft den 1. juli 2018.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36 og 48 med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås, at det løbende skal være muligt for selvstændig virksomhed i form af
bibeskæftigelse at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge på samme måde som for
lønmodtagere.
Genoptjening kan ske på grundlag af selvstændig virksomhed, som defineret i loven, med en
samlet A- og B-indkomst og overskud ved selvstændig virksomhed, (som kan indgå i opgørelsen af
indkomstkravet for ret til dagpenge) der i et regnskabsår udgør mindst 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede og for deltidsforsikrede 30/37 af 223.428 kr. svarende til 181.116 kr. samt i det
pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Reglerne herom skal træde i kraft den 1. juli 2018.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36 og 48 med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af løntimer allerede fra den
1. januar 2018 i forhold til reglerne om forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge og
reglerne om genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Det er en forudsætning, at B-
indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med den pt.
gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). Med virkning fra 1. juli 2018 omregnes B-
indkomsten til timer med den aftalte nye omregningssat på 116,13 kr. (2017).
Af lovtekniske grunde implementeres reglen om medregning af den omtalte type B-indkomst
ved en nyaffattelse af § 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for så vidt angår fuldtidsforsikret,
For så vidt angår deltidsforsikrede henvises til lovforslagets § 1, nr. 47, ad § 73.
For så vidt angår reglerne gældende pr. 1. juli 2018 henvises til lovforslagets § 1, nr. 36 og 48,
hvor bestemmelserne i § 60 henholdsvis § 73 af lovtekniske grunde nyaffattes igen.
Der henvises videre til pkt. 2.6. og 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med nyaffattelsen af § 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i øvrigt ikke tilsigtet
yderligere ændring af regelsættet gældende pr. 1. januar 2018.
Konkret foreslås i
stk. 1,
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at lønmodtagere kan
modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for de seneste 104 uger.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer.
Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for
supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden,
fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge
i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
110
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0111.png
Det foreslås derudover, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i
tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger,
finder fortsat anvendelse.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste
104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned
efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det
gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en
konsekvens af forslaget om, at supplerende dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et
medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet arbejder mindre end 160,33 timer.
Der vil med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5 - og i overensstemmelse med gældende ret -
bl.a. blive fastsat nærmere regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med
efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales
supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge
udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge. Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i
turnus eller efter en vagtplan indgår i tidsbegrænsningen.
Det foreslås i
stk. 2
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at et medlem, som ikke
har ret til supplerende dagpenge, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de
sidste 104 uger, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, har ret til at forlænge
den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,
med op til 12 uger.
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet
til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. I overensstemmelse med gældende ret foreslås, at afholdt
ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening
af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12
uger med supplerende dagpenge. De foreslåede ændringer vil blive fastsat med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen i § 60, stk. 5.
Som noget nyt foreslås, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af løntimer til brug
for forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge. Det er en forudsætning, at B-
indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med den pt.
gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). Med hjemmel i § 60, stk. 5, vil der blive fastsat
nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og
som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 146 løntimer ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
111
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0112.png
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end
34 løntimer og 2 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer ret til yderligere 4 uger med
supplerende dagpenge.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 60, stk. 5, vil der bl.a. blive fastsat
nærmere regler om forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af forlængelsen af den periode, hvor
medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig modtage supplerende dagpenge,
herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor den mulige
forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om,
der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt,
opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om
muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse. Der fastsættes
–
i overensstemmelse med gældende ret - med hjemmel i lovens § 65,
stk. 6, nærmere regler herom i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det
betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at
gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker
for 4 uger ad gangen.
Det foreslås i
stk. 3
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at et medlem, som
arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattes
af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde
betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt
grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere
end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
112
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0113.png
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 60, stk. 5, bl.a. blive fastsat
nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende dagpenge i perioder med
arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 1
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at retten til
supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt
retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode,
hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt
supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge,
herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af
den tidligere periode.
Det foreslås, at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr.
måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en
ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover
opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer). Tilsvarende kan genoptjeningskravet
opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med
mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Med hjemmel i § 60, stk. 5, vil der blive
fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
kan medregnes ved optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan
sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med
feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 4, nr. 2,
at B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, medregnes ved
opgørelsen af løntimer fra den 1. januar 2018. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår
i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med den pt. gældende
omregningssats på 230,08 kr. (2017). Med hjemmel i § 60, stk. 5, vil der blive fastsat nærmere
regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås i
stk. 4, nr. 3
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at et medlem kan
derudover som efter gældende regler genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. De
gældende regler om opgørelse af drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i
bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.
Det foreslås i
stk. 5
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelsen, herunder om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om at
visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, samt om at der kan udbetales supplerende
dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der vil blive fastsat regler om
bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende
113
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0114.png
dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om
genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge.
Der vil blive fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i
tidsbegrænsningen. Derimod vil der blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling
eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Der vil derudover blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse
med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, herunder
en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed
som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der vil endvidere blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med
supplerende dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af
perioden på op til 12 uger.
Der vil tillige blive fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode
med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge
herunder tidspunktet for overgang fra den oprindelige periode med ret til supplerende dagpenge til
en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge samt overgang til en ny periode med ret til
supplerende dagpenge.
Der vil herunder blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible
genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke
kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der vil
også blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået
indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis. Der vil også blive fastsat regler om
medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister i forhold til optjening af
ret til forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge og genoptjening af retten til
supplerende dagpenge.
Til nr. 36 [Nyaffattelse af § 60 fsvav B-indkomst pr. 1/7-18]
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af selvstændig virksomhed
og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december
2005 fastsat nærmere regler om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge i op til 78 uger ved
drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen omfatter såvel fuldtids- som
deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger.
Perioden regnes fra første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af
lovens § 55, stk. 4 om forbrug af dagpenge ved deltagelse i aktive tilbud, sygdom mm., og samtidig
har bibeskæftigelse.
114
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0115.png
Til trods for de seneste forkortelser af dagpengeperioden, er tidsbegrænsningen ved selvstændig
bibeskæftigelse ikke blevet forkortet. Der er derfor i dag stor forskel på at være lønmodtager og
selvstændig i forhold til, hvor længe man kan arbejde på nedsat tid og samtidig modtage dagpenge.
Det foreslås derfor, at reglerne om tidsbegrænsning for modtagelse af dagpenge samtidig med
drift af selvstændig virksomhed eller lønmodtagerarbejde harmoniseres for såvel fuldtids- som
deltidsforsikrede.
Der skal i størst muligt omfang være de samme muligheder for deltidsarbejde ved siden af
dagpengene, uanset om arbejdet er selvstændig virksomhed eller lønmodtagerbeskæftigelse.
Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling
af dagpenge m.v.) vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende
dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik ved ændringslovens §
14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de bestemmelser i
ændringsforslaget, som berørte reglerne om supplerende dagpenge lov lovens § 60 og 73 i forhold
til det månedsbaserede dagpengesystem. Ikrafttrædelsen heraf er sket ved § 2, jf. § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017.
Efter § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan lønmodtagere modtage
supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for de seneste 104 uger, jf. § 60 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor
medlemmet arbejder på nedsat tid, jf. § 59, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Udbetalingen af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i
vedkommende måned og 160,33 timer. Dette gælder også, selvom medlemmet typisk i start og
slutmåneden har fuldtidsbeskæftigelse i en del af måneden og supplerende dagpenge i resten af
måneden. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de
almindelige betingelser for ret til dagpenge.
For så vidt angår reglerne om supplerende dagpenge til deltidsforsikrede henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 47 og 48.
Der er i bekendtgørelse nr. 819 af 23. juni 2017 om udbetaling af dagpenge fastsat nærmere
regler om udbetaling af supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en
arbejdsløshedskasse.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer. Uger,
hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for supplerende
dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden, fordi
medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden.
Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har
arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. En uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er
sket fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger,
hvor medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i
tidsbegrænsningen. Når tidsbegrænsningen udløber, udløber retten til supplerende dagpenge. Et
medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet,
115
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0116.png
kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i
måneden har været fuldt ledig. Det er en konsekvens af det månedsbaseret dagpengesystem, hvor
der ydes dagpenge for op til 160,33 timer pr. måned.
Efter § 60, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem ret til at forlænge den
periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,
med op til 12 uger. Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer,
som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de
seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Der kan også medregnes B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er indberettet til indkomstregisteret. B-indkomsten omregnes
til timer med den gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan ikke
medregnes.
Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved
genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan ikke kan medregnes til den fleksible
genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 146 løntimer ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og
samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger med mere end
34 løntimer og 2 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer ret til yderligere 4 uger med
supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt,
opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Arbejdsløshedskassens
opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at
forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som pågældende har ret til.
Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Medlemmet
tilkendegiver ved udfyldelsen af dagpengekortet, at pågældende ønsker at gøre brug af forlængelsen
af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned.
Efter § 60, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., omfattes et medlem, som arbejder på
nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke af tidsbegrænsningen
og udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller
som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller
hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at
overtage andet arbejde med dags varsel. Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling
eller være hjemsendt i mere end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid, og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem
arbejder på nedsat tid både som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil
derimod indgå i tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge. Et medlem, der har opbrugt retten til
116
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0117.png
supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, kan også
fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en
måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat tid.
Efter § 60, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan retten til supplerende dagpenge
genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende
dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan
arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge.
Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel
forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.
Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem
skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden
for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en ny periode med supplerende dagpenge.
Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer
og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.
Et medlem kan derudover genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder.
Genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.
Der kan også medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som er
indberettet til indkomstregisteret. B-indkomsten omregnes til timer med den gældende
omregningssats på 230,08 kr. (2017). B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag,
men som ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan ikke medregnes.
Beskæftigelsesministeren har med hjemmel i § 60, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet udstedt bekendtgørelse nr. 819 af 23. juni 2017 om
udbetaling af dagpenge om bl.a. supplerende dagpenge, herunder om arbejdsforhold, hvori der
arbejdes periodevis, om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til
indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber.
Der er ligeledes fastsat regler om bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på
nedsat tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende
dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge.
Der er desuden fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i
tidsbegrænsningen, og at arbejdsfordeling eller hjemsendelse er undtaget fra tidsbegrænsningen og
udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Der er derudover fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med
efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift samt om, at der kan udbetales
supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, herunder en evt.
forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om,
der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der er endvidere fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til
12 uger. Der er tillige fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode
117
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0118.png
med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge.
Der er herunder fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible
genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke
kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der vil
også blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået
indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
Det foreslås, at længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse
fastsættes til 30 uger svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder
muligheden for at forlænge tidsbegrænsningen fleksibelt med op til 12 uger på grundlag af løntimer
og på grundlag af selvstændig virksomhed.
Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge kan optjenes selvstændigt som
lønmodtager henholdsvis selvstændig bibeskæftigelse og som en kombination mellem med
deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse
Det foreslås, at det løbende skal være muligt for selvstændig virksomhed i form af
bibeskæftigelse at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge på samme måde som for
lønmodtagere.
De omtalte ændringer skal træde i kraft den 1. juli 2018, og er nærmere beskrevet i i nærværende
bemærkninger nedenfor.
Det foreslås, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen ret til forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge og genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Af
lovtekniske grunde implementeres reglen herom ved en nyaffattelse af § 60 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. for så vidt angår fuldtidsforsikrede. For så vidt angår
deltidsforsikrede henvises til lovforslagets § 1, nr. 47. Der henvises videre til pkt. 2.6. og 2.7. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Af lovtekniske grunde er det nødvendigt at nyaffatte § 60 i forhold til at indarbejde selvstændig
virksomhed i regelsættet om supplerende dagpenge i forhold til tidsbegrænsningen, forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge og genoptjening af ret til supplerende dagpenge.
Med nyaffattelsen af § 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i øvrigt ikke tilsigtet
yderligere ændring af regelsættet gældende pr. 1. januar 2018.
Konkret foreslås i
stk. 1,
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at lønmodtagere kan
modtage supplerende dagpenge i op til 30 uger inden for de seneste 104 uger.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 37 timer.
Uger, hvor et medlem har arbejdet på fuld tid (37 timer), indgår ikke i tidsbegrænsningen for
supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales supplerende dagpenge i måneden,
118
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0119.png
fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge
i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen.
Det foreslås derudover, at en uge ikke indgår i tidsbegrænsningen, hvis der er sket fradrag i
udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 37 timer, ikke indgår i
tidsbegrænsningen. De gældende regler om, hvilke forhold der medfører tekniske belægninger,
finder fortsat anvendelse.
Som noget nyt foreslås, at medlemmer, som driver selvstændig virksomhed omfattes af
tidsbegrænsningen på 30 uger inden for 104 uger. Tidsbegrænsningen for selvstændig
erhvervsdrivende forkortes således fra 78 uger til 30 uger, som er tidsbegrænsningen for
supplerende dagpenge for lønmodtagere.
Det foreslås, at selvstændig virksomhed defineres i overensstemmelse med den foreslåede
definition i forslagets § 1, nr. 32 ad forslag til § 57 a. Der henvises til bemærkninger hertil
Det foreslås, at der forbruges af tidsbegrænsningen i de måneder omregnet til uger, hvor der er
udbetalt dagpenge, og hvor virksomheden ikke er ophørt. Det betyder, at hvis der i en given måned
er både drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge, så forbruger denne måned af
tidsbegrænsningen. Det foreslås at gælde uanset, om der har været fradrag i dagpenge for den
selvstændige virksomhed. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i
tidsbegrænsningen.
Det foreslås, at måneden opgøres i uger på samme måde som for lønmodtagere, og at en uge der
løber hen over et månedsskifte indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes, hvilket
svare til gældende regler for lønmodtagere.
Det foreslås, at hvis et medlem starter en ny virksomhed op midt i en måned, forbruger denne
måned også af tidsbegrænsningen. Dette gælder uanset, om pågældende anses for at drive
virksomheden som hoved- eller bibeskæftigelse, jf. forslagets § 1, nr. 32, ad § 57 a, stk. 1 og 2.
Årsagen hertil er, at det ikke er muligt at vurdere, om driften af virksomheden er
hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse på opstartstidspunktet.
Baggrunden for, at forbruget opgøres og regnes i hele måneder er, at det ikke kan kontrolleres
hvilken uge, det selvstændige arbejde vedrører, og det er også en konsekvens af, at dagpenge fra
den 1. juli 2017 opgøres og udbetales i måneder.
Baggrunden for, at der for selvstændig virksomhed forbruges i måneder, skal ses i forhold til de
nye definitioner af aktiviteter, jf. forslagets § 1, nr. 32, ad § 57 a. Mange honorarmodtagere og
freelancere vil, hvis de beskattes som lønmodtagere, fremover få defineret deres indtægt som
lønmodtageraktiviteter. Personer med selvstændig virksomhed vil derfor ofte være mere klassisk
selvstændige.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste
104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned
efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det
gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en
konsekvens af forslaget om, at supplerende dagpenge fremover udbetales i måneder, hvor et
medlem har arbejdet på nedsat tid, altså hvor medlemmet arbejder mindre end 160,33 timer.
119
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0120.png
Der vil med hjemmel i den foreslåede § 60, stk. 5 - og i overensstemmelse med gældende ret -
bl.a. blive fastsat nærmere regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med
efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales
supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge
udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge. Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i
turnus eller efter en vagtplan indgår i tidsbegrænsningen.
Der vil desuden med samme hjemmel blive fastsat nærmere regler om betydningen af drift af
selvstændig virksomhed ved forbrug af supplerende dagpenge, sammenlægning af forbrug af
perioder som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende.
Et medlem, som ikke har ret til supplerende dagpenge, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat
tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger, og som ikke har genoptjent retten til supplerende
dagpenge, har ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger.
Det foreslås, at bestemmelsen herom i
stk.
2, deles op i flere bestemmelser og affattes på ny.
Hensigten er, at sammenskrive reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende og i en
vis forstand forenkle regelsættet.
Det foreslås, at et medlem, hvis periode med ret til supplerende dagpenge er udløbet, kan
forlænge perioden med op til 12 uger i overensstemmelse med de regler, som følger af Aftale om et
tryggere dagpengesystem.
Det foreslås, at forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge kan ske på grundlag
af aktivitet som lønmodtager og/eller selvstændig virksomhed.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 1,
at forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst, jf. § 53,
stk. 9, nr. 1 og 2, som affattet ved forslagets § 1, nr. 15, som inden for de seneste 12 måneder er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-
indberetningspligtigt B-indkomst, som skal være oplyst af medlemmet på tro og love.
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet
til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. I overensstemmelse med gældende ret foreslås, at afholdt
ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening
af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12
uger med supplerende dagpenge. De foreslåede ændringer vil blive fastsat med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 60, stk. 5.
Som noget nyt foreslås det, at der ved opgørelsen også indgår B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst,
som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud kan dog ikke medregnes. Ikke-
indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten
omregnes til timer med den nye omregningssats på 116,13 kr. (2017), jf. forslagets § 1, nr. 15, ad
forslag til § 53, stk. 10, jf. stk. 12.
Denne regel foreslås indført allerede fra den 1. januar 2018. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
35. Bestemmelsen videreføres ved ikrafttrædelsen af nærværende regel, jf. forslaget til § 2, stk. 2.
120
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0121.png
Omregning af B-indkomsten for 1. halvår af 2018 vil ske med den gældende omregningssats som er
på 230,08 kr. (2017).
Det foreslås
–
som efter de allerede gældende regler - at ved opgørelsen af den forlængede ret til
supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-
dagesindberetninger med 146, 34 henholdsvis 68 løntimer, jf. forslaget til stk. 5, ret til yderligere 4
uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Det foreslås i
stk. 2, nr. 2,
som noget nyt, at der ved opgørelsen indgår tillige kalendermåneder,
hvor et medlem er omfattet § 57 a om drift af selvstændig virksomhed, og ikke har modtaget
dagpenge. Hver kalendermåned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge
med 4 uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i Virk.dk i 6 måneder på
tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 60, stk. 7, vil der bl.a. blive fastsat
nærmere regler om forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af forlængelsen af den periode, hvor
medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig modtage supplerende dagpenge,
herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor den mulige
forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om,
der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der vil også blive fastsat regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister og om medregning af perioder med drift af selvstændig virksomhed efter forslaget
til § 57 a i forhold til optjening af ret til forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt,
opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om
muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse. Der fastsættes
–
i overensstemmelse med gældende ret - med hjemmel i lovens § 65,
stk. 6, nærmere regler herom i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det
betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at
gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker
for 4 uger ad gangen.
Det foreslås i
stk. 3,
at forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge skal ske enten
på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse inklusiv ikke-indberetningspligtig B-indkomst, eller på
grundlag af kalendermåneder med selvstændig virksomhed, som defineret i forslaget til ny § 57 a,
jf. forslagets § 1, nr. 32, og for hvilke der ikke er modtaget dagpenge. Det omfatter selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse henholdsvis bibeskæftigelse, jf. definitionerne heraf i forslaget
til § 57 a, stk. 1 og 2. Det vil således ikke være muligt at kombinere perioder med
lønmodtagerbeskæftigelse med perioder med selvstændig virksomhed. Tilsvarende foreslås at gælde
121
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0122.png
ved forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge til deltidsforsikret, jf. forslagets § 1,
nr. 48, ad § 73, stk. 4, samt genoptjening af ret til supplerende dagpenge, jf. forslaget til § 60, stk. 6
og § 1, nr. 48, ad genoptjening af retten til supplerende dagpenge til deltidsforsikret.
Eksempel:
En person, der har såvel en selvstændig virksomhed og i én måned har mindst 146 timers
lønmodtagerbeskæftigelse, kan få forlænget tidsbegrænsningen fleksibelt med 4 uger. Hvis
personen i stedet kun har 120 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan vedkommende forlænge
fleksibelt på baggrund af den selvstændige virksomhed, hvis der ikke er modtaget dagpenge i den
pågældende måned.
Det bemærkes, at selvstændig virksomhed ikke kan bruges til fleksibel genoptjening af den
almindelige dagpengeperiode.
Det fremgår ikke klart af gældende lov, om det - som ved forlængelse af den almindelige 2-årige
dagpengeperiode, jf. gældende lovs § 56 - er muligt at bruge beskæftigelse i forlængelsesperioden
til en yderligere forlængelse af retten til supplerende dagpenge med op til i alt 12 uger.
Dette har imidlertid været forudsat i de administrativt fastsatte regler, som trådte i kraft den 1.
januar 2018 og var forudsat ved Aftale om et tryggere dagpengesystem.
Det foreslås derfor indsat en ny bestemmelse i
stk. 4,
hvorefter et medlem, hvis forlængede
periode med ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til yderligere forlængelse, inden for den
maksimale forlængelsesperiode på 12 uger, hvis betingelserne for ret til forlængelse i øvrigt er
opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.
Der foreslås gennemført tilsvarende ændringer for så vidt angår deltidsforsikrede. Der henvises
til forslagets § 1, nr. 48, ad § 73, stk. 5.
Det foreslås i
stk. 5
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at et medlem, som
arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattes
af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde
betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt
grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere
end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 60, stk. 7, bl.a. blive fastsat
nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende dagpenge i perioder med
arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
Det følger af gældende § 60, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som
ikke har ret til supplerende dagpenge, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden
122
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0123.png
for de sidste 104 uger, og som eventuel har forbrugt en periode med ret til en forlænget periode med
ret til supplerende dagpenge, kan genoptjene retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås, at bestemmelsen herom i nærværende forlag til
stk. 6,
opdeles på en ny måde, og at
bestemmelsen affattes på ny. Hensigten er, at sammenskrive reglerne om lønmodtagere og
selvstændig erhvervsdrivende og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Det foreslås, at forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge kan ske på grundlag
af aktivitet som lønmodtager og/eller selvstændig virksomhed.
Det foreslås i
stk. 6, nr. 1
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at retten til
supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt
retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode,
hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt
supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge,
herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af
den tidligere periode.
Det foreslås, at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr.
måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en
ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover
opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer). Tilsvarende kan genoptjeningskravet
opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med
mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Med hjemmel i § 60, stk. 5, vil der blive
fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
kan medregnes ved optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan
sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med
feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 6, nr. 2,
at genoptjening af retten til supplerende dagpenge - ud
over løntimer
–
kan ske på grundlag en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt
overskud ved selvstændig virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et
skatteår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.
Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som
ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af
medlemmet på tro og love.
Det foreslås ligeledes sprogligt præciseret, at genoptjeningen skal ske enten efter bestemmelsen
i den foreslåede § 60, stk. 6, nr. 1 eller efter nr. 2. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere de
to genoptjeningsregler.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 35, ad nyaffattelse af § 60 gældende for 1. halvår af 2018,
hvor den omtalte type B-indkomst kan medregnes ved opgørelsen af genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 60, stk. 5, bl.a. blive
fastsat nærmere regler om regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed ved forbrug af
supplerende dagpenge, sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og selvstændig
erhvervsdrivende, samt - i forhold til genoptjening af retten til supplerende dagpenge - medregning
123
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0124.png
af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af forslaget til § 60, stk. 6, nr. 1, om
lønmodtagerbeskæftigelse, omregnes B-indkomsten til timer med omregningssatsen på 116,13 kr.
(2017 niveau), jf. forslagets § 1, nr. 15, ad § 53, stk. 12. Hvis medlemmet derimod omfattes af § 60,
stk. 6, nr. 2, om selvstændig virksomhed og lønmodtagerbeskæftigelse, omregnes B-indkomsten
ikke.
Der henvises videre til forslaget til § 60, stk. 3, om, at forlængelse af perioden med ret til
supplerende dagpenge skal ske enten på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse inklusiv ikke-
indberetningspligtig B-indkomst eller på grundlag af kalendermåneder med selvstændig
virksomhed. Der henvises videre til forslagets § 1, nr. 48, ad § 73, stk. 3, 4 og 7, om forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge og genoptjening af perioden med ret til supplerende dagpenge
for deltidsforsikrede.
Der henvises endvidere til forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2, om optjening af ret til dagpenge,
nr. 15, ad genoptjening af ret til dagpenge, nr. 39, ad § 63, stk. 3, nr. 3, om genoptjening af ret til
dagpenge ved selvforskyldt ledighed, hvorefter indkomstkravet foreslås at være det samme i de
nævnte bestemmelser.
Det foreslås i stk. 7 - som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler i § 60, stk. 5 - at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelsen, herunder om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om at
visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, samt om at der kan udbetales supplerende
dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der vil blive fastsat regler om
bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende
dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om
genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge.
Der vil blive fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i
tidsbegrænsningen. Derimod vil der blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling
eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Der vil som noget nyt blive fastsat regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen for medlemmer,
som driver selvstændig virksomhed og sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og
selvstændig erhvervsdrivende mv.
Der vil derudover blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse
med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, herunder
en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed
som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der vil endvidere blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med
supplerende dagpenge, på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, omregning af B-indkomst hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag henholdsvis ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, opgørelse af
måned med rift af selvstændig virksomhed, hvor der ikke er modtaget dagpenge mv., samt regler
om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Der vil
124
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0125.png
herunder blive fastsat regler om tidspunktet for overgang fra den oprindelige periode med ret til
supplerende dagpenge til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge samt overgang til
en ny periode med ret til supplerende dagpenge.
Der vil tillige blive fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode
med supplerende dagpenge. Der vil herunder blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes
til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening
og den fleksible genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der
kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der
ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som
sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge, vil dog ikke kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med
supplerende dagpenge. Der vil også blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening,
hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
Der vil også blive fastsat regler om genoptjening af retten til supplerende kan ske på grundlag en
samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et
skatteår udgør mindst 223.428 kr. (2017) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge mv.
Til nr. 37 [§ 63, stk. 2 ophæves]
Efter de gældende regler i § 63, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. må dagpenge bl.a.
ikke udbetales ved selvforskyldt ledighed, til et medlem, hvis ledighed skyldes, at medlemmet uden
fyldestgørende grund ophører med sit arbejde. Dette finder dog ikke anvendelse ved ophør af
selvstændig virksomhed, jf. § 63, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. I disse tilfælde
udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret. Dog udbetales dagpenge efter den første
uge ved ophør på grund af konkurs eller tvangsauktion.
Det foreslås, at
§ 60, stk. 2,
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves, affattes på ny og
deles op i flere bestemmelser. Hensigten er, at sammenskrive reglerne om lønmodtagere og
selvstændig erhvervsdrivende og i en vis forstand forenkle regelsættet.
Det foreslås som efter gældende regler, at reglerne om selvforskyldt ledighed for lønmodtagere
ikke finder anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, som ændre
ved lovforslagets § 1, nr. 30 og 32.
Det foreslås videre, at dagpenge i disse tilfælde
–
som efter gældende regler - ikke udbetales for
de første 3 uger efter ophøret (karensperiode).
Det foreslås som noget nyt, at ved ophør på tro og love efter den foreslåede bestemmelse i
forslagets § 1, nr. 32, ad § 57 b, stk. 2, nr. 2, er karensperioden dog 2 måneder. Det foreslås, at dette
dog ikke gælder, hvis medlemmet;
1. ophører fra bibeskæftigelse efter lovforslagets § 1, nr. 32, ad jf. § 57 a, stk. 2, eller
2. er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge og som igen anmoder
om at få dagpenge.
Det foreslås i
stk. 3,
at et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig
virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 32, ad § 57 b, maksimalt kan ophøre med en ny virksomhed
yderligere én gang inden for hver dagpengeperiode. Dette foreslås at omfatte såvel den ordinære
dagpenge på 2 år, som forlængelsesperioden på 1 år (1.924 timer), jf. § 55, stk. 1 og 2, i lov om
125
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0126.png
arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge i den
resterende del af dagpengeperioden.
Det foreslås, at et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, som ændret
ved lovforslagets § 1, nr. 15, kan ophøre med en ny virksomhed med ret til dagpenge, hvis
medlemmet opfylder betingelserne i § 60, stk. 5, nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af
dagpenge.
Til nr. 38 og 39 [§ 63, stk. 3, nr. 3 og § 63, stk. 3, affattes]
Efter de gældende regler i § 63, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. pålægges
medlemmet ved selvforskyldt ledighed en karantæne på 3 uger. Hvis medlemmet inden for de
seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed er blevet selvforskyldt ledig, bortfalder
retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet;
1. som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet 300 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker
3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer, jf. dog § 52, inden for en
sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger,
2. som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået
indberettet 150 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode, der dækker
3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer, jf. dog § 52, inden for en
sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, eller
3. i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang.
Ved forslagets § 1, nr. 38, foreslås bestemmelsen ændret således, at der ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at
B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med
omregningssatsen i gældende lovs § 52 (pt. 230,08 kr.). Denne ændring skal gælde for 1. halvår af
2018, jf. forslagets § 2, stk. 1, og erstattes den 1. juli 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 39, hvor
spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en omskrevet § 63, stk. 3, jf.
forslaget til stk. 3, nr. 3.
Som følge heraf er det af lovtekniske grunde nødvendigt at (gen)affatte § 60, stk. 4, som bliver
stk. 6, således, at den får en ordlyd, der på nær bestemmelsen i nr. 3, svarer til gældende lovs § 63,
stk. 3. (Gen)affattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås konkret, at bestemmelsen nævnt i nr. 3, om selvstændig virksomhed affattes
således, at genoptjening bliver betinget af, at medlemmet har en samlet indtægt opgjort som A- og
B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, som indsat ved
forslagets § 1, nr. 14, der i et skatteår udgør mindst 223.428 kr. (2017), og i det pågældende år ikke
har modtaget dagpenge. For deltidsforsikret skal beløbet være på mindst 148.956 kr. (2017). Ved
opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke
skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af
medlemmet på tro og love.
126
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0127.png
Der vil i medfør af forslaget i § 1, nr. 46, ad udvidelse af beskæftigelsesministerens
bemyndigelse i gældende lovs § 63, stk. 4, blive fastsat regler om medregning af B-indkomst,
hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret.
Hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af gældende § 63, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., omregnes denne til timer med omregningssatsen efter forslaget til §
53, stk. 12, jf. forslagets § 1, nr. 15 (116,13 kr.
–
2017 niveau). Hvis medlemmet derimod omfattes
af § 63, stk. 3, nr. 3, som ændres ved nærværende ændringsforslag, omregnes B-indkomsten ikke.
Indkomstkravet følger dermed de foreslåede indkomstkrav i forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2,
om optjening af ret til dagpenge, § 1, nr. 36, ad § 60, stk. 6, om genoptjening af ret til supplerende
dagpenge, og § 1, nr. 48, ad § 73, stk. 7, om deltidsforsikredes genoptjening af ret til supplerende
dagpenge.
Det foreslås ligeledes sprogligt præciseret, at genoptjeningen sker enten efter bestemmelsen i
den foreslåede § 63, stk. 3, nr. 1, 2 eller efter nr. 3. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere
lønmodtagerbeskæftigelse efter nr. 1 og 2 med indtægt efter nr. 3.
Til nr. 40 [§ 63, stk. 4 ]
Efter de gældende regler i § 63, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsætter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for
anvendelsen af § 63 om selvforskyldt ledighed.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides, så beskæftigelsesministeren fremover også kan fastsætte
regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed, om medregning af B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret,
og om, at medlemmet kun kan ophøre én gang i hver dagpengeperiode.
Til nr. 41 [§ 66, stk. 2]
Efter de gældende regler i § 66, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan lønmodtagere,
der modtager delpension i henhold til lov om delpension, optages som deltidsforsikrede, uanset om
det er fastsat i kassens vedtægt. En fuldtidsforsikret lønmodtager, som overgår til delpension, skal
overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens
vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen,
i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til
deltidsforsikring dog betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage
beskæftigelse uden for kassens faglige område.
Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 1, 43-46, om selvstændiges mulighed for deltidsforsikring
foreslås bestemmelsen ændret i overensstemmelse hermed således, at der ikke skelnes mellem
lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende.
Til nr. 42 [§ 67]
Efter de gældende regler i § 67 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. betragtes beskæftigelse
som deltidsbeskæftigelse, hvis varigheden højst er 30 timer om ugen beregnet i gennemsnit for 4
uger/1 måned.
Som konsekvens af overgang til et månedsbaserede dagpengesystem pr. 1. juli 2017 stemmer det
dårligt overens at arbejdstiden for månedslønnede også opgøres på baggrund af ugentlig arbejdstid.
127
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0128.png
Det foreslås derfor, at der foretages en præcisering af det timeantal der definerer deltidsarbejde.
Konkret foreslås, at timetallet opgøres både for uge- og 14-dageslønnede på baggrund af den
ugentlige arbejdstid og for månedslønnede på baggrund af den månedlige arbejdstid. Herved
kommer definitionen til at svare til det timetal, der gælder ved overflytning fra deltid til
fuldtidsforsikring.
Til nr. 43 [§ 68, stk. 1]
Efter de gældende regler i § 68, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et
fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse som lønmodtager, og som skriftligt anmoder
kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, overflyttes til deltidsforsikring, medmindre
medlemmet samtidig driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Overflytningen kan
tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning.
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1, 43-46, om selvstændiges mulighed for deltidsforsikring
foreslås bestemmelsen om ophævelse af reglen om, at selvstændig erhvervsdrivende ikke kan
optages som deltidsforsikret medlemmer af en arbejdsløshedskasse ændret i overensstemmelse
hermed således, at der ikke skelnes mellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende.
Til nr. 44 [§ 68, stk. 3, nr. 3], nr. 45 [§ 68, stk. 3] og nr. 46 [§ 68, stk. 4]
Efter de gældende regler i § 68, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et
deltidsforsikret medlem (automatisk) overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende i henhold til
lov om et indkomstregister har fået indberettet;
1. mere end 390 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 3 måneder
ved månedsindberetninger, eller
2. mere end 360 løntimer, jf. dog § 52, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved
uge- eller 14-dages-indberetninger.
Er der tale om ukontrollabel arbejdstid omregnes indtægten til timer med omregningssatsen i
gældende lovs § 52 (pt. 230,08 kr.).
Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, som mere end midlertidigt overgår til at drive
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Medlemmet skal oplyse om overgangen til drift af
selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang til kassen.
Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 1, om ophævelse af reglen om, at selvstændig
erhvervsdrivende ikke kan optages som deltidsforsikret medlemmer af en arbejdsløshedskasse,
foreslås, at reglerne i gældende lovs § 68, stk. 3, om reglerne om overflytning fra deltidsforsikring
til fuldtidsforsikring for medlemmer som mere end midlertidigt overgår til at drive selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, konsekvensrettes som følge af at kravet om drift i væsentligt
omfang fremover ikke vil have betydning.
Ved forslagets § 1, nr. 44, foreslås bestemmelsen udvidet således, at der ved opgørelsen af
beskæftigelseskravet for automatisk overflytning også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en
forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes
til timer med omregningssatsen i gældende lovs § 52 (pt. 230,08 kr.).
128
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0129.png
Den foreslåede ændring skal gælde for 1. halvår af 2018, jf. forslagets § 2, stk. 1, og foreslås
erstattet den 1. juli 2018 af ændringsforslaget i § 1, nr. 45, hvor spørgsmålet om medregning af B-
indkomst foreslås indarbejdet som en del af en omskrevet § 63, stk. 3, jf. forslaget til stk. 3, nr. 2, jf.
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2, i nærværende forslag.
Som følge af ændringsforslaget i § 1, nr. 44, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at
(gen)affatte § 68, stk. 3, således, at den får en ordlyd, der på nær bestemmelsen i nr. 2, svarer til
gældende lovs § 63, stk. 3. (Gen)affattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer i øvrigt.
Det betyder, at de gældende regler om automatisk overflytning til fra deltids- til fuldtidsforsikring,
hvis beskæftigelseskravet i gældende § 68, stk. 3, nr. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
er opfyldt, fortsat vil gælde, jf. ovenfor.
Det foreslås konkret, at bestemmelsens nr. 1 og 2 skrives sammen, og udvides til at omfatte drift
af selvstændig virksomhed ved at der indsættes en ny nr. 2 om selvstændig virksomhed. Denne del
af bestemmelsen affattes således, at hvis medlemmet ikke har de fornødnes antal løntimer efter den
foreslåede bestemmelse i nr. 1, så kan der alligevel ske automatisk overflytning, hvis medlemmet
har drift af selvstændig virksomhed efter den forslåede § 57 a, jf. forslagets § 1, nr. 32
Det foreslås konkret, at hvis medlemmets samlede aktiviteter efter den foreslåede § 53, stk. 9, jf.
forslagets § 1, nr. 15, overstiger timekravet i § 67 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
foreslået ændret ved forslagets § 1, nr. 42, overflyttes medlemmet automatisk til fuldtidsforsikring.
Det følger af henvisningen til den foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, som indsat ved forslagets § 1,
nr. 15, at timekravet kan opfyldes ved indtægt ved selvstændig virksomhed, B-indkomst, hvoraf der
skal betales arbejdsmarkedsbidrag, som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds
overskud, og løntimer indberettet til indkomstregisteret. Indtægt ved selvstændig virksomhed og B-
indkomst omregnes til timer med omregningssatsen i forslaget til § 53, stk. 12, jf. forslagets § 1, nr.
15. Overflytningen finder sted, når der foreligger et afsluttet årsregnskab.
Der vil i medfør af gældende bemyndigelsesbestemmelsen i § 68, stk. 4, i lov om,
arbejdsløshedsforsikring m.v., blive fastsat regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der ikke
skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret.
Der vil blive fastsat regler om, at hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af forslaget til
§ 68, stk. 3, nr. 2, omregnes denne til timer med omregningssatsen efter forslaget til § 53, stk. 12, jf.
forslagets § 1, nr. 15(116,13 kr.
–
2017 niveau).
Til nr. 7 [Nyaffattelse af § 73 fsva. B-indkomst pr. 1/1-18]
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af selvstændig virksomhed
og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december
2005 fastsat nærmere regler om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge i op til 78 uger ved
drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen omfatter såvel fuldtids- som
deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger.
Perioden regnes fra første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af
lovens § 55, stk. 4 om forbrug af dagpenge ved deltagelse i aktive tilbud, sygdom mm., og samtidig
har bibeskæftigelse.
129
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0130.png
Til trods for de seneste forkortelser af dagpengeperioden er tidsbegrænsningen ved selvstændig
bibeskæftigelse ikke blevet forkortet. Der er i dag stor forskel på at være lønmodtager og
selvstændig i forhold til, hvor længe man kan arbejde på nedsat tid og samtidig modtage dagpenge.
Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling
af dagpenge m.v.) vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende
dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik ved ændringslovens §
14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de bestemmelser i
ændringsforslaget, som berørte reglerne om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73 i forhold til
det månedsbaserede dagpengesystem. Ikrafttrædelsen heraf er sket ved § 2, jf. § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017.
Efter § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der ikke udbetales dagpenge til et
ledigt deltidsforsikret medlem, som opnår arbejde i 130 timer om måneden. Supplerende dagpenge
er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, jf. nærmere
nedenfor. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de
almindelige betingelser for ret til dagpenge. For så vidt angår reglerne om supplerende dagpenge til
fuldtidsforsikrede henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 35 og 36.
For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Dette gælder også, selvom
medlemmet typisk i start og slutmåneden har deltidsbeskæftigelse i en del af måneden og
supplerende dagpenge i resten af måneden. Inden for områder, hvor udbetalingen af dagpenge ikke
kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til arbejdslønnen.
Det følger af § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at retten til supplerende
dagpenge udløber, når medlemmet har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de
seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.
Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales
supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis
medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket
fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i
tidsbegrænsningen. Der er administrativt fastsat nærmere regler om forhold, der medfører tekniske
belægninger i uge.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de
sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en
måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden.
Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en
konsekvens af det månedsbaseret dagpengesystem, hvor supplerende dagpenge udbetales i måneder.
130
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0131.png
Der er administrativt fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse
med efterreguleringen af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende
dagpenge, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge. Der er derudover fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i
turnus eller efter en vagtplan indgår i tidsbegrænsningen.
Efter § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, som ikke har ret til
supplerende dagpenge, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104
uger, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, ret til at forlænge den periode,
hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til
12 uger (fleksibel genoptjening).
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet
til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan ikke
medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der er
administrativt fastsat nærmere regler herom.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger
med mere end 27 løntimer og 2 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer for
deltidsforsikrede ret til yderligere 4 uger med arbejde på nedsat tid og udbetaling af supplerende
dagpenge.
Der er administrativt fastsat nærmere regler om forlængelsen af perioden med supplerende
dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af forlængelsen af den
periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig modtage
supplerende dagpenge, herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned,
hvor den mulige forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles
dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt
opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om
muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
131
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0132.png
udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det
betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at
gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker
for 4 uger ad gangen.
Efter § 73, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omfattes et medlem, som arbejder på
nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke af tidsbegrænsningen
og udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller
som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til supplerende dagpenge, herunder at
arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet
kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30
uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt
supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af
arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af
supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Der er administrativt fastsat nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende
dagpenge i perioder med arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
Efter § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan retten til supplerende dagpenge
kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende
dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan
arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge.
Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel
forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.
Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et deltidsforsikret medlem skal
have fået indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for
12 sammenhængende måneder. Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26
ugeindberetninger med mere end 27 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 54
løntimer inden for 12 sammenhængende måneder for deltidsforsikrede. Det er en betingelse, at
løntimerne er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.
Der er administrativt fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen
af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjeningen af perioden med supplerende dagpenge,
herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre
perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at
afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge.
Der er med hjemmel i § 73, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bl.a. fastsat nærmere
regler om udbetaling af supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en
arbejdsløshedskasse.
132
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0133.png
Der er fastsat regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om at visse perioder, for
hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen
af beskæftigelseskravet, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor
retten til supplerende dagpenge udløber.
Der er fastsat regler om bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat
tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende
dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge. Der er fastsat regler om, at et
medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden mindst svarer til
dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen for deltidsforsikrede svarer dermed til 12 timer pr.
måned.
Der er også fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i
tidsbegrænsningen, og at arbejdsfordeling eller hjemsendelse er undtaget fra tidsbegrænsningen og
udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Der er fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med
efterreguleringen af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift samt om, at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende
dagpenge, herunder en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden
behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der er endvidere fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til
12 uger. Der er fastsat nærmere regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny
periode med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge.
Der er herunder fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible
genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke
kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der er
også fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået
indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
Det foreslås, at længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse
fastsættes til 30 uger svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder
muligheden for at forlænge tidsbegrænsningen fleksibelt med op til 12 uger på grundlag af løntimer
og på grundlag af selvstændig virksomhed.
Forlængelsen kan optjenes selvstændigt som lønmodtager henholdsvis selvstændig
bibeskæftigelse og som en kombination mellem med deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og
selvstændig bibeskæftigelse. Reglerne herom skal træde i kraft den 1. juli 2018.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36 og 48 med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås, at det løbende skal være muligt for selvstændig virksomhed i form af
bibeskæftigelse at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge på samme måde som for
lønmodtagere.
133
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0134.png
Genoptjening kan ske på grundlag af selvstændig virksomhed, som defineret i loven, med en
samlet A- og B-indkomst og overskud ved selvstændig virksomhed, (som kan indgå i opgørelsen af
indkomstkravet for ret til dagpenge) der i et regnskabsår udgør mindst 223.428 kr. (2017) for
fuldtidsforsikrede og for deltidsforsikrede 30/37 af 223.428 kr. svarende til 181.116 kr. samt i det
pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Reglerne herom skal træde i kraft den 1. juli 2018.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36 og 48 med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af løntimer allerede fra den
1. januar 2018 i forhold til reglerne om forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge og
reglerne om genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Det er en forudsætning, at B-
indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med den pt.
gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). Med virkning fra 1. juli 2018 omregnes B-
indkomsten til timer med den aftalte nye omregningssat på 116,13 kr. (2017).
Af lovtekniske grunde implementeres reglen om medregning af den omtalte type B-indkomst
ved en nyaffattelse af § 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for så vidt angår
deltidsforsikrede, For så vidt angår fuldtidsforsikrede henvises til lovforslagets § 1, nr. 35, ad § 60.
For så vidt angår reglerne gældende pr. 1. juli 2018 henvises til lovforslagets § 1, nr. 36 og 48,
hvor bestemmelserne i § 60 henholdsvis § 73 af lovtekniske grunde nyaffattes igen.
Der henvises videre til pkt. 2.6. og 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med nyaffattelsen af § 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i øvrigt ikke tilsigtet
yderligere ændring af regelsættet gældende pr. 1. januar 2018.
Konkret foreslås i
stk. 1,
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler
–
at der ikke kan
udbetales dagpenge til et ledigt deltidsforsikret medlem, som opnår arbejde i 130 timer om
måneden. Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid, jf. nærmere nedenfor. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at
medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge. For så vidt angår reglerne om
supplerende dagpenge til fuldtidsforsikrede henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 35 og 36.
For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Dette gælder også, selvom
medlemmet typisk i start og slutmåneden har deltidsbeskæftigelse i en del af måneden og
supplerende dagpenge i resten af måneden. Inden for områder, hvor udbetalingen af dagpenge ikke
kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til arbejdslønnen.
Det foreslås i
stk. 2
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at retten til supplerende
dagpenge udløber, når medlemmet har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de
seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.
Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales
supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis
medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket
fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i
134
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0135.png
tidsbegrænsningen. Der er administrativt fastsat nærmere regler om forhold, der medfører tekniske
belægninger i uge.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de
sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en
måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden.
Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en
konsekvens af det månedsbaseret dagpengesystem, hvor supplerende dagpenge udbetales i måneder.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 73, stk. 6, blive fastsat
regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterreguleringen af
dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende
dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, udløber. Den
resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter en
vagtplan indgår i tidsbegrænsningen.
Det foreslås i
stk. 3
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler
–
at et medlem, som ikke
har ret til supplerende dagpenge, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de
sidste 104 uger, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, har ret til at forlænge
den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge,
med op til 12 uger (fleksibel genoptjening).
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet
til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. . I overensstemmelse med gældende ret foreslås, at afholdt
ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening
af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12
uger med supplerende dagpenge. De foreslåede ændringer vil blive fastsat med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen i § 73, stk. 6.
Som noget nyt foreslås, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af løntimer til brug
for forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge. Det er en forudsætning, at B-
indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med den pt.
gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). Med hjemmel i § 73, stk. 6, vil der blive fastsat
nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og
som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger
med mere end 27 løntimer og 2 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer for
deltidsforsikrede ret til yderligere 4 uger med arbejde på nedsat tid og udbetaling af supplerende
dagpenge.
135
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0136.png
Med hjemmel i § 73, stk. 6, vil der blive fastsat nærmere regler om forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af
forlængelsen af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig
modtage supplerende dagpenge, herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele
den måned, hvor den mulige forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden
behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt
opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om
muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse. Det fastsættes
–
i overensstemmelse med gældende ret
–
med hjemmel i lovens § 65,
stk. 6, nærmere regler herom i bekendtgørelse om en a-kasses til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det
betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at
gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker
for 4 uger ad gangen.
Det foreslås i
stk. 4
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at et medlem, som
arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattes
af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde
betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt
grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere
end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 73, stk. 6, bl.a. blive fastsat
nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende dagpenge i perioder med
arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
Det foreslås i
stk. 5
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at retten til supplerende
dagpenge kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til
supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor
136
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0137.png
medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt
supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge,
herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af
den tidligere periode.
Det foreslås, at et deltidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 118 løntimer pr.
måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en
ny periode med supplerende dagpenge. Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26
ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 68
løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.
Det foreslås, at genoptjeningskravet
–
som efter gældende regler - kan opfyldes på baggrund af
løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Med
hjemmel i § 73, stk. 6, vil der blive fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved optjening af perioden med supplerende
dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde
og andre perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det
bemærkes, at afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til
supplerende dagpenge.
Det foreslås som noget nyt, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som
ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af løntimer fra den 1.
januar 2018. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-
indkomsten omregnes til timer med den pt. gældende omregningssats på 230,08 kr. (2017). Med
hjemmel i § 73, stk. 6, vil der blive fastsat nærmere regler om medregning af B-indkomst, hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås i
stk. 6
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om
arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende
dagpenge udløber. Der vil blive fastsat regler om bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et
medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling, om
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende
dagpenge.
Der vil blive fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i
tidsbegrænsningen. Derimod vil der blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling
eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Der vil derudover blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse
med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, herunder
en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed
som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
137
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0138.png
Der vil endvidere blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med
supplerende dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af
perioden på op til 12 uger.
Der vil tillige blive fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode
med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge
herunder tidspunktet for overgang fra den oprindelige periode med ret til supplerende dagpenge til
en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge samt overgang til en ny periode med ret til
supplerende dagpenge.
Der vil herunder blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible
genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke
kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der vil
også blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået
indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis. Der vil også blive fastsat regler om
medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister i forhold til optjening af
ret til forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge og genoptjening af retten til
supplerende dagpenge.
Til nr. 48 [§ 73 som gældende pr. 1/7-18]
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke regler om drift af selvstændig virksomhed
og modtagelse af dagpenge. Der er imidlertid i §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december
2005 fastsat nærmere regler om selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Det fremgår heraf, at selvstændige har mulighed for at modtage dagpenge i op til 78 uger ved
drift af selvstændig bibeskæftigelse. Tidsbegrænsningen omfatter såvel fuldtids- som
deltidsforsikrede. Kun uger, der forbruger af ydelsesperioden, indgår i beregningen af de 78 uger.
Perioden regnes fra første dag, hvor medlemmet får ydelser eller deltager i tilbud, der er omfattet af
lovens § 55, stk. 4 om forbrug af dagpenge ved deltagelse i aktive tilbud, sygdom mm., og samtidig
har bibeskæftigelse.
Til trods for de seneste forkortelser af dagpengeperioden er tidsbegrænsningen ved selvstændig
bibeskæftigelse ikke
blevet
forkortet. Der er i dag stor forskel på at være lønmodtager og
selvstændig i forhold til, hvor længe man kan arbejde på nedsat tid og samtidig modtage dagpenge.
Det bemærkes, at ved lov nr. 624 af 6. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling
af dagpenge m.v.) vedtog Folketinget et nyt regelsæt for lønmodtageres ret til supplerende
dagpenge i et månedsbaseret dagpengesystem. Beskæftigelsesministeren fik ved ændringslovens §
14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de bestemmelser i
ændringsforslaget, som berørte reglerne om supplerende dagpenge i lovens § 60 og 73 i forhold til
138
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0139.png
det månedsbaserede dagpengesystem. Ikrafttrædelsen heraf er sket ved § 2, jf. § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts 2017.
Efter § 73, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der ikke udbetales dagpenge til et
ledigt deltidsforsikret medlem, som opnår arbejde i 130 timer om måneden. Supplerende dagpenge
er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, jf. nærmere
nedenfor. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at medlemmet opfylder de
almindelige betingelser for ret til dagpenge. For så vidt angår reglerne om supplerende dagpenge til
fuldtidsforsikrede henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 35 og 36.
For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Dette gælder også, selvom
medlemmet typisk i start og slutmåneden har deltidsbeskæftigelse i en del af måneden og
supplerende dagpenge i resten af måneden. Inden for områder, hvor udbetalingen af dagpenge ikke
kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til arbejdslønnen.
Det følger af § 73, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at retten til supplerende
dagpenge udløber, når medlemmet har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de
seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.
Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales
supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis
medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket
fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i
tidsbegrænsningen. Der er administrativt fastsat nærmere regler om forhold, der medfører tekniske
belægninger i uge.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de sidste
104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en måned
efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden. Det
gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en
konsekvens af det månedsbaseret dagpengesystem, hvor supplerende dagpenge udbetales i måneder.
Der er administrativt fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse
med efterreguleringen af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende
dagpenge, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til
supplerende dagpenge. Der er derudover fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i
turnus eller efter en vagtplan indgår i tidsbegrænsningen.
Efter § 73, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem, som ikke har ret til
supplerende dagpenge, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104
uger, og som ikke har genoptjent retten til supplerende dagpenge, ret til at forlænge den periode,
139
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0140.png
hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til
12 uger (fleksibel genoptjening).
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet
til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, kan ikke
medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der er
administrativt fastsat nærmere regler herom.
Ved opgørelsen af den forlængede periode med supplerende dagpenge giver en måneds arbejde
med mere end 118 løntimer for deltidsforsikrede ret yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på
nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. Tilsvarende giver 4 ugeindberetninger
med mere end 27 løntimer og 2 14-dages-indberetninger med mere end 54 løntimer for
deltidsforsikrede ret til yderligere 4 uger med arbejde på nedsat tid og udbetaling af supplerende
dagpenge.
Der er administrativt fastsat nærmere regler om forlængelsen af perioden med supplerende
dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af forlængelsen af den
periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig modtage
supplerende dagpenge, herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned,
hvor den mulige forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles
dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt
opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om
muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det
betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at
gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker
for 4 uger ad gangen.
Efter § 73, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. omfattes et medlem, som arbejder på
nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke af tidsbegrænsningen
og udløb af retten til supplerende dagpenge. Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller
som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde betingelserne for ret til supplerende dagpenge, herunder at
140
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0141.png
arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt grundlag, og at medlemmet
kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Det betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere end 30
uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får udbetalt
supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som følge af
arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i tidsbegrænsningen af
supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Der er administrativt fastsat nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende
dagpenge i perioder med arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
Efter § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan retten til supplerende dagpenge kan
genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt retten til supplerende
dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode, hvor medlemmet kan
arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt supplerende dagpenge.
Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge, herunder en eventuel
forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af den tidligere periode.
Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et deltidsforsikret medlem skal
have fået indberettet mere end 118 løntimer pr. måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for
12 sammenhængende måneder. Tilsvarende kan genoptjeningskravet opfyldes med 26
ugeindberetninger med mere end 27 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med mere end 54
løntimer inden for 12 sammenhængende måneder for deltidsforsikrede. Det er en betingelse, at
løntimerne er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.
Der er administrativt fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet, kan medregnes ved genoptjeningen af perioden med supplerende dagpenge,
herunder forhold, der kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre
perioder for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at
afholdt ferie med feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge.
Der er med hjemmel i § 73, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bl.a. fastsat nærmere
regler om udbetaling af supplerende dagpenge til fuldtids- og deltidsforsikrede medlemmer af en
arbejdsløshedskasse.
Der er fastsat regler om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om at visse perioder, for
hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen
af beskæftigelseskravet, samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor
retten til supplerende dagpenge udløber.
Der er fastsat regler om bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat
tid, om supplerende dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende
dagpenge og om genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge. Der er fastsat regler om, at et
medlem kun kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i måneden mindst svarer til
141
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0142.png
dagpenge for to dage. Mindsteudbetalingsreglen for deltidsforsikrede svarer dermed til 12 timer pr.
måned.
Der er også fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i
tidsbegrænsningen, og at arbejdsfordeling eller hjemsendelse er undtaget fra tidsbegrænsningen og
udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Der er fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med
efterreguleringen af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift samt om, at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende
dagpenge, herunder en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden
behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der er endvidere fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge, herunder om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til
12 uger. Der er fastsat nærmere regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny
periode med supplerende dagpenge samt fleksibel genoptjening af op til 12 uger med supplerende
dagpenge.
Der er herunder fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening og den fleksible
genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der kan sidestilles med
indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med
løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge, vil dog ikke
kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge. Der er
også fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening, hvis et medlem både har fået
indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
Det foreslås, at længden af tidsbegrænsningen for dagpenge med selvstændig bibeskæftigelse
fastsættes til 30 uger svarende til tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, herunder
muligheden for at forlænge tidsbegrænsningen fleksibelt med op til 12 uger på grundlag af løntimer
og på grundlag af selvstændig virksomhed.
Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge kan optjenes selvstændigt som
lønmodtager henholdsvis selvstændig bibeskæftigelse og som en kombination mellem med
deltidsbeskæftigelse som lønmodtager og selvstændig bibeskæftigelse
Det foreslås, at det løbende skal være muligt for selvstændig virksomhed i form af
bibeskæftigelse at optjene ret til en ny periode med supplerende dagpenge på samme måde som for
lønmodtagere.
De omtalte ændringer skal træde i kraft den 1. juli 2018, og er nærmere beskrevet i nærværende
bemærkninger nedenfor.
Det foreslås, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er
indberetningspligtigt til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen ret til forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge og genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Af
lovtekniske grunde implementeres reglen herom ved en nyaffattelse af § 73 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. for så vidt angår deltidsforsikret. For så vidt angår fuldtidsforsikrede
142
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0143.png
henvises til lovforslagets § 1, nr. 35, ad § 60. Der henvises videre til pkt. 2.6. og 2.7. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Af lovtekniske grunde er det nødvendigt at nyaffatte § 73 i forhold til at indarbejde selvstændig
virksomhed i regelsættet om supplerende dagpenge i forhold til tidsbegrænsningen, forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge og genoptjening af ret til supplerende dagpenge.
Med nyaffattelsen af § 73 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der i øvrigt ikke tilsigtet
yderligere ændring af regelsættet gældende pr. 1. januar 2018.
Konkret foreslås i
stk. 1,
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler
–
at der ikke kan
udbetales dagpenge til et ledigt deltidsforsikret medlem, som opnår arbejde i 130 timer om
måneden. Supplerende dagpenge er dagpenge, som udbetales i en måned, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid, jf. nærmere nedenfor. Det er en betingelse for at få supplerende dagpenge, at
medlemmet opfylder de almindelige betingelser for ret til dagpenge. For så vidt angår reglerne om
supplerende dagpenge til fuldtidsforsikrede henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 35 og 36.
For deltidsforsikrede sker udbetalingen af supplerende dagpenge efter forholdet mellem
medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Dette gælder også, selvom
medlemmet typisk i start og slutmåneden har deltidsbeskæftigelse i en del af måneden og
supplerende dagpenge i resten af måneden. Inden for områder, hvor udbetalingen af dagpenge ikke
kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen under hensyn til arbejdslønnen.
Det foreslås i
stk. 2
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at retten til supplerende
dagpenge udløber, når medlemmet har arbejdet på nedsat tid i sammenlagt 30 uger inden for de
seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge.
I tidsbegrænsningen indgår de uger, hvor et medlem har arbejdet på nedsat tid, og samtidig har
fået udbetalt supplerede dagpenge i måneden. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid i en
uge, når medlemmets arbejdstid i ugen er mindre end fuld ugentlig arbejdstid, dvs. 30 timer.
Uger, hvor et deltidsforsikret medlem har arbejdet på fuld tid (30 timer), indgår ikke i
tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Det gælder selv om der i øvrigt udbetales
supplerende dagpenge i måneden, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i måneden. Hvis
medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i måneden, indgår uger, hvor et medlem har arbejdet på
nedsat tid, ikke i tidsbegrænsningen. En uge indgår ikke i tidsbegrænsningen, hvis der er sket
fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. Det betyder, at uger, hvor
medlemmets arbejdstid og tekniske belægninger udgør mindst 30 timer, ikke indgår i
tidsbegrænsningen. Der er administrativt fastsat nærmere regler om forhold, der medfører tekniske
belægninger i uge.
Når et medlem har haft sammenlagt 30 uger, som indgår i tidsbegrænsningen, inden for de
sidste 104 uger, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i en
måned efter at retten til supplerende dagpenge er udløbet, kan ikke få udbetalt dagpenge i måneden.
Det gælder selv om medlemmet i en eller flere uger i måneden har været fuldt ledig. Det er en
konsekvens af det månedsbaseret dagpengesystem, hvor supplerende dagpenge udbetales i måneder.
Som noget nyt foreslås, at medlemmer, som driver selvstændig virksomhed omfattes af
tidsbegrænsningen på 30 uger inden for 104 uger. Tidsbegrænsningen for selvstændig
erhvervsdrivende forkortes således fra 78 uger til 30 uger, som er tidsbegrænsningen for
supplerende dagpenge for lønmodtagere.
143
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0144.png
Det foreslås, at selvstændig virksomhed defineres i overensstemmelse med den foreslåede
definition i forslagets § 1, nr. 32 ad forslag til § 57 a. Der henvises til bemærkninger hertil.
Det foreslås, at der forbruges af tidsbegrænsningen i de måneder omregnet til uger, hvor der er
udbetalt dagpenge, og hvor virksomheden ikke er ophørt. Det betyder, at hvis der i en given måned
er både drift af selvstændig virksomhed og modtagelse af dagpenge, så forbruger denne måned af
tidsbegrænsningen. Det foreslås at gælde uanset, om der har været fradrag i dagpenge for den
selvstændige virksomhed. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i
tidsbegrænsningen.
Det foreslås, at måneden opgøres i uger på samme måde som for lønmodtagere, og at en uge der
løber hen over et månedsskifte indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes, hvilket
svare til gældende regler for lønmodtagere.
Det foreslås, at hvis et medlem starter en ny virksomhed op midt i en måned, forbruger denne
måned også af tidsbegrænsningen. Dette gælder uanset, om pågældende anses for at drive
virksomheden som hoved- eller bibeskæftigelse, jf. forslagets § 1, nr. 32, ad § 57 a, stk. 1 og 2.
Årsagen hertil er, at det ikke er muligt at vurdere, om driften af virksomheden er
hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse på opstartstidspunktet.
Baggrunden for, at forbruget opgøres og regnes i hele måneder er, at det ikke kan kontrolleres
hvilken uge, det selvstændige arbejde vedrører, og det er også en konsekvens af, at dagpenge fra
den 1. juli 2017 opgøres og udbetales i måneder.
Baggrunden for, at der for selvstændig virksomhed forbruges i måneder, skal ses i forhold til de
nye definitioner af aktiviteter, jf. forslagets § 1, nr. 32, ad § 57 a. Mange honorarmodtagere og
freelancere vil, hvis de beskattes som lønmodtagere, fremover få defineret deres indtægt som
lønmodtageraktiviteter. Personer med selvstændig virksomhed vil derfor ofte være mere klassisk
selvstændige.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 73, stk. 8, blive fastsat
regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse med efterreguleringen af
dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan udbetales supplerende
dagpenge for hele den måned, hvor de 30 uger med ret til supplerende dagpenge, udløber. Den
resterende del af måneden behandles dermed som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der vil derudover blive fastsat nærmere regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter en
vagtplan indgår i tidsbegrænsningen.
Der vil desuden med samme hjemmel blive fastsat nærmere regler om betydningen af drift af
selvstændig virksomhed ved forbrug af supplerende dagpenge, sammenlægning af forbrug af
perioder som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende.
Efter gældende lovs § 73, stk. 2, har et medlem, som ikke har ret til supplerende dagpenge, fordi
medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden for de sidste 104 uger, og som ikke har
genoptjent retten til supplerende dagpenge, ret til at forlænge den periode, hvor medlemmet
arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger.
Det foreslås, at bestemmelsen herom i
stk. 3,
deles op i flere bestemmelser og affattes på ny.
Hensigten er, at sammenskrive reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende og i en
vis forstand forenkle regelsættet.
144
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0145.png
Det foreslås, at et medlem, hvis periode med ret til supplerende dagpenge er udløbet, kan
forlænge perioden med op til 12 uger i overensstemmelse med de regler, som følger af Aftale om et
tryggere dagpengesystem.
Det foreslås, at forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge kan ske på grundlag
af aktivitet som lønmodtager og/eller selvstændig virksomhed.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 1,
at forlængelsen sker på baggrund af løntimer og B-indkomst, jf. § 53,
stk. 9, nr. 1 og 2, som affattet ved forslagets § 1, nr. 15, som inden for de seneste 12 måneder er
indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister samt ikke-
indberetningspligtigt B-indkomst, som skal være oplyst af medlemmet på tro og love.
Perioden med supplerende dagpenge kan forlænges på baggrund af løntimer, som er indberettet
til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister inden for de seneste 12 måneder.
Løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kan medregnes ved den
fleksible optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan sidestilles
med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke indberettes
løntimeoplysninger til indkomstregistret. I overensstemmelse med gældende ret foreslås, at afholdt
ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening
af retten til supplerende dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12
uger med supplerende dagpenge. De foreslåede ændringer vil blive fastsat med hjemmel i
bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 73, stk. 8.
Som noget nyt foreslås det, at der ved opgørelsen også indgår B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst,
som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud kan dog ikke medregnes. Ikke-
indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten
omregnes til timer med den nye omregningssats på 116,13 kr. (2017), jf. forslagets § 1, nr. 15, ad
forslag til § 53, stk. 10, jf. stk. 12.
Denne regel foreslås indført allerede fra den 1. januar 2018. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
47. Bestemmelsen videreføres ved ikrafttrædelsen af nærværende regel, jf. forslaget til § 2, stk. 2.
Omregning af B-indkomsten for 1. halvår af 2018 vil ske med den gældende omregningssats som er
på 230,08 kr. (2017).
Det foreslås
–
som efter de allerede gældende regler - at ved opgørelsen af den forlængede ret til
supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-
dagesindberetninger med 146, 34 henholdsvis 68 løntimer, jf. forslaget til stk. 5, ret til yderligere 4
uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge.
Det foreslås i
stk. 3, nr. 2,
som noget nyt, at der ved opgørelsen indgår tillige kalendermåneder,
hvor et medlem er omfattet § 57 a om drift af selvstændig virksomhed, og ikke har modtaget
dagpenge. Hver kalendermåned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge
med 4 uger. Det en betingelse, at virksomheden har været registret i Virk.dk i 6 måneder på
tidspunktet for udløb af perioden med ret til supplerende dagpenge.
Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 73, stk. 8, vil der bl.a. blive fastsat
nærmere regler om forlængelsen af perioden med supplerende dagpenge, herunder om
arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af forlængelsen af den periode, hvor
medlemmet kan arbejde på nedsat tid i op til 12 uger og samtidig modtage supplerende dagpenge,
herunder om at der kan udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor den mulige
forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed som om,
der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
145
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0146.png
Der vil også blive fastsat regler om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister og om medregning af perioder med drift af selvstændig virksomhed efter forslaget
til § 57 a i forhold til optjening af ret til forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal i forbindelse med, at retten til supplerende dagpenge er opbrugt,
opgøre medlemmets løntimer inden for de seneste 12 måneder og træffe afgørelse om den mulige
forlængelse af den periode, hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid. Det betyder, at
arbejdsløshedskassen før retten til supplerende dagpenge er opbrugt skal orientere medlemmet om
muligheden for forlængelse af perioden med supplerende dagpenge og om omfanget af medlemmets
beskæftigelse. Der fastsættes
–
i overensstemmelse med gældende ret - med hjemmel i lovens § 65,
stk. 6, nærmere regler herom i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at
medlemmet har valgt at forlænge perioden med supplerende dagpenge med hele den periode, som
pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej.
Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om
udbetaling af supplerende dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det
betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at
gøre brug af forlængelsen af perioden med supplerende dagpengeret i den givne måned. Valget sker
for 4 uger ad gangen.
Det foreslås i
stk. 4,
at forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge skal ske enten
på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse inklusiv ikke-indberetningspligtig B-indkomst, eller på
grundlag af kalendermåneder med selvstændig virksomhed, som defineret i forslaget til ny § 57 a,
jf. forslagets § 1, nr. 32, og for hvilke, der ikke er modtaget dagpenge. Det omfatter selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse henholdsvis bibeskæftigelse, jf. definitionerne heraf i forslaget
til § 57 a, stk. 1 og 2. Det vil således ikke være muligt at kombinere perioder med
lønmodtagerbeskæftigelse med perioder med selvstændig virksomhed. Tilsvarende foreslås at gælde
ved forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge til fuldtidsforsikret, jf. forslagets § 1,
nr. 36, ad § 60, stk. 3, genoptjening af ret til supplerende dagpenge, jf. § 1, nr. 36, ad § 60, stk. 6 og
forslaget til § 73, stk. 7, ad genoptjening af retten til supplerende dagpenge til deltidsforsikret.
Eksempel:
En person, der har såvel en selvstændig virksomhed og i én måned har mindst 118 timers
lønmodtagerbeskæftigelse, kan få forlænget tidsbegrænsningen fleksibelt med 4 uger. Hvis
personen i stedet kun har 100 timers lønmodtagerbeskæftigelse, kan vedkommende forlænge
fleksibelt på baggrund af den selvstændige virksomhed, hvis der ikke er modtaget dagpenge i den
pågældende måned.
Det bemærkes, at selvstændig virksomhed ikke kan bruges til fleksibel genoptjening af den
almindelige dagpengeperiode.
Det fremgår ikke klart af gældende lov, om det - som ved forlængelse af den almindelige 2-årige
dagpengeperiode, jf. gældende lovs § 56 - er muligt at bruge beskæftigelse i forlængelsesperioden
til en yderligere forlængelse af retten til supplerende dagpenge med op til i alt 12 uger.
Dette har imidlertid været forudsat i de administrativt fastsatte regler, som trådte i kraft den 1.
januar 2018 og var forudsat ved Aftale om et tryggere dagpengesystem.
146
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0147.png
Det foreslås derfor indsat en ny bestemmelse i
stk. 5,
hvorefter et medlem, hvis forlængede
periode med ret til supplerende dagpenge er udløbet, har ret til yderligere forlængelse, inden for den
maksimale forlængelsesperiode på 12 uger, hvis betingelserne for ret til forlængelse i øvrigt er
opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge.
Der foreslås gennemført tilsvarende ændringer for så vidt angår fuldtidsforsikring. Der henvises
til forslagets § 1, nr. 48, ad § 60, stk. 4.
Det foreslås i
stk. 6
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at et medlem, som
arbejder på nedsat tid udelukkende som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse, ikke omfattes
af tidsbegrænsningen og udløb af retten til supplerende dagpenge.
Et medlem, som deltager i en arbejdsfordeling eller som er hjemsendt, skal i øvrigt opfylde
betingelserne, herunder at arbejdsfordelingen eller hjemsendelsen sker på overenskomstmæssigt
grundlag, og at medlemmet kan frigøres for at overtage andet arbejde med dags varsel.
Forslaget betyder, at et medlem kan deltage i en arbejdsfordeling eller være hjemsendt i mere
end 30 uger inden for de seneste 104 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid, og samtidig får
udbetalt supplerende dagpenge i måneden. Uger, hvor et medlem arbejder på nedsat tid både som
følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse og andet arbejde, vil derimod indgå i
tidsbegrænsningen af supplerende dagpenge.
Et medlem, der har opbrugt retten til supplerende dagpenge, herunder forlængelsen af perioden
med supplerende dagpenge, kan også fortsætte med at få udbetalt supplerende dagpenge under
arbejdsfordeling eller hjemsendelse i en måned, hvor pågældende i øvrigt ikke arbejder på nedsat
tid.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 73, stk. 8, bl.a. blive fastsat
nærmere regler om udmøntningen af undtagelsen fra supplerende dagpenge i perioder med
arbejdsfordeling eller hjemsendelse.
Det følger af gældende § 73, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som
ikke har ret til supplerende dagpenge, fordi medlemmet har arbejdet på nedsat tid i 30 uger inden
for de sidste 104 uger, og som eventuel har forbrugt en periode med ret til en forlænget periode med
ret til supplerende dagpenge, kan genoptjene retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås, at bestemmelsen herom opdeles på en ny måde, og at bestemmelsen affattes på ny.
Hensigten er, at sammenskrive reglerne om lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende og i en
vis forstand forenkle regelsættet.
Det foreslås, at forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge kan ske på grundlag
af aktivitet som lønmodtager og/eller selvstændig virksomhed.
Det foreslås derfor i
stk. 7, nr. 1
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler - at retten til
supplerende dagpenge kan genoptjenes løbende. Det betyder, at et medlem, som ikke har opbrugt
retten til supplerende dagpenge, men som opfylder genoptjeningskravet, får ret til en ny periode,
hvor medlemmet kan arbejde på nedsat tid i 30 uger inden for 104 uger og samtidig få udbetalt
supplerende dagpenge. Dermed bortfalder de resterende uger med ret til supplerende dagpenge,
herunder en eventuel forlængelse af perioden med op til 12 uger, som medlemmet ikke har brugt af
den tidligere periode.
Det foreslås, at et fuldtidsforsikret medlem skal have fået indberettet mere end 146 løntimer pr.
måned i hver af 6 månedsindberetninger inden for 12 sammenhængende måneder for at få ret til en
ny periode med supplerende dagpenge. Baggrunden er, at mindsteudbetalingsreglen fremover
opgøres månedsvis som to dage pr. måned (14,8 timer). Tilsvarende kan genoptjeningskravet
147
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0148.png
opfyldes med 26 ugeindberetninger med mere end 34 løntimer og 13 14-dages-indberetninger med
mere end 68 løntimer inden for 12 sammenhængende måneder.
Det foreslås, at genoptjeningskravet kan opfyldes på baggrund af løntimer, som er indberettet til
indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Med hjemmel i § 73, stk. 8, vil der blive
fastsat nærmere regler om, at løntimer, der kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet,
kan medregnes ved optjening af perioden med supplerende dagpenge, herunder forhold, der kan
sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der ikke
indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Det bemærkes, at afholdt ferie med
feriegodtgørelse kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende dagpenge.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 7, nr. 2,
at genoptjening af retten til supplerende dagpenge - ud
over løntimer
–
kan ske på grundlag en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt
overskud ved selvstændig virksomhed, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i et
skatteår udgør mindst 148.956 kr. (2017) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge.
Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som
ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds
overskud kan dog ikke medregnes. Ikke-indberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af
medlemmet på tro og love.
Det foreslås ligeledes sprogligt præciseret, at genoptjeningen skal ske enten efter bestemmelsen
i den foreslåede § 73, stk. 7, nr. 1 eller efter nr. 2. Det vil derfor ikke være muligt at kombinere de
to genoptjeningsregler.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 47, ad nyaffattelse af § 73 gældende for 1. halvår af 2018,
hvor den omtalte type B-indkomst kan medregnes ved opgørelsen af genoptjeningen af retten til
supplerende dagpenge.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 73, stk. 7, bl.a. blive
fastsat nærmere regler om regler om betydningen af drift af selvstændig virksomhed ved forbrug af
supplerende dagpenge, sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og selvstændig
erhvervsdrivende, samt - i forhold til genoptjening af retten til supplerende dagpenge - medregning
af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt
til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Hvis B-indkomsten vedrører et medlem omfattet af forslaget til § 73, stk. 7, nr. 1, om
lønmodtagerbeskæftigelse, omregnes B-indkomsten til timer med omregningssatsen på 116,13 kr.
(2017 niveau), jf. forslagets § 1, nr. 15, ad § 53, stk. 12. Hvis medlemmet derimod omfattes af § 73,
stk. 7, nr. 2, om selvstændig virksomhed og lønmodtagerbeskæftigelse, omregnes B-indkomsten
ikke.
Der henvises videre til forslaget til § 73, stk. 4, om, at forlængelse af perioden med ret til
supplerende dagpenge skal ske enten på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse inklusiv ikke-
indberetningspligtig B-indkomst eller på grundlag af kalendermåneder med selvstændig
virksomhed. Der henvises videre til forslagets § 1, nr. 36, ad § 60, stk. 2, 3 og 6, om forlængelse af
perioden med supplerende dagpenge og genoptjening af perioden med ret til supplerende dagpenge
for fuldtidsforsikrede.
Der henvises endvidere til forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2, om optjening af ret til dagpenge,
nr. 15, ad § 53, stk. 8, om genoptjening af ret til dagpenge, nr. 42, ad § 63, stk. 3, nr. 3, om
148
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0149.png
genoptjening af ret til dagpenge ved selvforskyldt ledighed, hvor indkomstkravet foreslås at være
det samme i de nævnte bestemmelser.
Det foreslås i
stk. 8
- som efter de pr. 1. januar 2018 gældende regler i § 73, stk. 5 - at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om
anvendelsen af bestemmelsen, herunder om arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis, om at
visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan
medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet, samt om at der kan udbetales supplerende
dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber. Der vil blive fastsat regler om
bl.a. retten til supplerende dagpenge, når et medlem arbejder på nedsat tid, om supplerende
dagpenge under arbejdsfordeling, om tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge og om
genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge.
Der vil blive fastsat regler om, at alle uger med arbejde i turnus eller efter vagtplan indgår i
tidsbegrænsningen. Derimod vil der blive fastsat nærmere regler om at undtage arbejdsfordeling
eller hjemsendelse fra tidsbegrænsningen og udløbet af retten til supplerende dagpenge.
Der vil som noget nyt blive fastsat regler om opgørelsen af tidsbegrænsningen for medlemmer,
som driver selvstændig virksomhed og sammenlægning af forbrug af perioder som lønmodtager og
selvstændig erhvervsdrivende mv.
Der vil derudover blive fastsat regler om opgørelse af tidsbegrænsningen, herunder i forbindelse
med efterregulering af dagpengene og uger, der løber over et månedsskift, samt om at der kan
udbetales supplerende dagpenge for hele den måned, hvor retten til supplerende dagpenge, herunder
en evt. forlængelse på op til 12 uger, udløber. Den resterende del af måneden behandles dermed
som om, der fortsat var ret til supplerende dagpenge.
Der vil endvidere blive fastsat regler om den fleksible genoptjening af op til 12 uger med
supplerende dagpenge, på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, omregning af B-indkomst hvoraf
der skal betales arbejdsmarkedsbidrag henholdsvis ikke betales arbejdsmarkedsbidrag, opgørelse af
måned med rift af selvstændig virksomhed, hvor der ikke er modtaget dagpenge mv., samt regler
om arbejdsløshedskassernes administration og opgørelse af perioden på op til 12 uger. Der vil
herunder blive fastsat regler om tidspunktet for overgang fra den oprindelige periode med ret til
supplerende dagpenge til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge samt overgang til
en ny periode med ret til supplerende dagpenge.
Der vil tillige blive fastsat regler om opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til en ny periode
med supplerende dagpenge. Der vil herunder blive fastsat regler om, at løntimer, der kan medregnes
til opfyldelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, kan medregnes ved både genoptjening
og den fleksible genoptjening af supplerende dagpenge, herunder om medregning af forhold, der
kan sidestilles med indberettede løntimer, og udenlandsk arbejde og andre perioder for hvilke der
ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret. Afholdt ferie med feriegodtgørelse, som
sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved genoptjening af retten til supplerende
dagpenge, vil dog ikke kunne medregnes til den fleksible genoptjening af op til 12 uger med
supplerende dagpenge. Der vil også blive fastsat regler om opgørelsen af kravene til genoptjening,
hvis et medlem både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis.
149
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0150.png
Der vil også blive fastsat regler om genoptjening af retten til supplerende kan ske på grundlag en
samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, der i et
skatteår udgør mindst 148.956 kr. (2017) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge mv.
Til nr. 49
Efter den gældende § 74 c, stk. 1, i Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse
for et medlem, som driver selvstændig virksomhed, inden overgangen til efterløn, og som ikke
viderefører virksomheden i efterlønsperioden, jf. lovens §§ 74 f og 74 g, først kan overgå til efterløn
når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.
Der gælder de samme regler for ophør ved overgang til efterløn, som gælder for ophør ved
overgang til dagpenge. Det er således en betingelse, at medlemmet kan dokumentere, at
virksomheden er afmeldt i offentlige registre, at driftsaktiver og varelager m.v. er afhændet, og at
virksomheden ikke umiddelbart kan genetableres.
Det foreslås, at bestemmelsen om ophør med selvstændig virksomhed inden overgang til
efterløn ændres således, at der henvises til ophørsbestemmelse ved retten til dagpenge § 57 b, stk. 2,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 32.
Efter den foreslåede § 57 b, stk. 2, betragtes virksomheden som ophørt, hvis blandt andet
virksomheden er afmeldt på virk.dk, samt at der er fremvist ophørsbevis fra SKAT.
Afmeldingen indebærer en afmelding af virksomhedens CVR-nummer, og at de skattemæssige
forpligtelser er overdraget eller afsluttet, samt at det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler
og varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.
I de tilfælde hvor det ikke er muligt for medlemmet at blive afmeldt på virk.dk og få et
ophørsbevis, f.eks. fordi det ikke umiddelbart er muligt at sælge eller hjemtage driftsmidler og
varelager, kan medlemmet ophøre ved at udfylde en tro- og love-erklæring om, at medlemmet ikke
driver virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for seks måneder får
et ophørsbevis fra virk.dk. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne
hertil og de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.3.
Til nr. 50
Det foreslås, at det tilføjes i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 74 c, stk. 6, at
beskæftigelsesministeren efter forhandling med beskæftigelsesrådet, kan fastsætte nærmere regler
om ophør ved tro og love. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at et medlem
der ikke har opnået et ophørsbevis fra virk.dk inden for seks måneder efter indgivelsen af tro og
loveerklæringen, ikke kan få udbetalt efterløn indtil ophørsbeviset foreligger.
Til nr. 51
Efter § 74 f, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende
efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter
overgang til efterløn under forudsætning af, at virksomheden nedbringes til 18�½ time om ugen. Det
er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i
mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Ændringerne i
dagpengesystemet vil have den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at virksomheden skal
drives i væsentligt omfang.
Det betyder, at der er behov for at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud
for overgangen til efterløn i forhold til, at der kan gives tilladelse til at fortsætte med at drive
virksomhed efter lovens § 74 f, stk. 1.
150
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0151.png
Det foreslås derfor, at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed
efter lovens § 74 f, stk. 1, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger [30 timer]om
måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn. Det
foreslåede omfang af selvstændig virksomhed på 130,33 timer (160,33-30) om måneden svarer til
det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være i væsentligt omfang.
Til nr. 52
Efter § 74 f, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en selvstændig erhvervsdrivende
efter tilladelse fra arbejdsløshedskassen fortsætte med at drive selvstændig virksomhed efter
overgang til efterløn under forudsætning af, at arbejdstiden i virksomheden nedbringes til højst 962
timer om året. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i
væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn.
Ændringerne i dagpengesystemet vil have den konsekvens, at det ikke længere er et krav, at
virksomheden skal drives i væsentligt omfang. Det betyder, at der er behov for at fastsætte et andet
krav for omfanget af virksomheden forud for overgangen til efterløn i forhold til, at der kan gives
tilladelse til at fortsætte med at drive virksomhed efter lovens § 74 f, stk. 2.
Det foreslås derfor, at det er en betingelse for at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed
efter lovens § 74 f, stk. 2, at medlemmet ikke har haft lønarbejde, som overstiger [30 timer]om
måneden i hver måned i de seneste tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn. Det
foreslåede omfang af selvstændig virksomhed på 130,33 timer (160,33-30) om måneden svarer til
det gældende krav for, hvornår selvstændig virksomhed anses for at være i væsentligt omfang.
Til nr. 53
Efter den gældende § 74 f, stk. 1, er det en forudsætning for at drive selvstændig virksomhed
samtidig med efterløn, at virksomheden nedsættes og altid udgør 18�½ time per uge. Efter lovens §
74 f, stk. 5, 1.pkt., sker der fradrag i efterlønnen med 18�½ time per uge.
Det foreslås, at timegrænsen i § 74 f, stk. 1, og fradraget i § 74 f, stk. 5, 1.pkt., tilpasses
månedsudbetalingen i efterlønsordningen. Det foreslås derfor, at kravet i lovens § 74 f, stk. 1, om at
nedsætte arbejdstiden til 18�½ om ugen ændres til at arbejdstiden nedsættes til 80 timer om
måneden. Det foreslås samtidig, at fradraget i efterlønnen ændres fra 18�½ time om ugen til 80 timer
om måneden.
Til nr. 54
Efter den gældende § 74 f, stk. 5, 2. pkt., sker der forarbejde efter lovens § 74 f, stk. 2, et
fradrag på mindst 12 timer om ugen. Det foreslås, at fradraget i § 74 f, stk. 5, 2. pkt., tilpasses
månedsudbetalingen i efterlønsordningen, og at det således ændres fra 12 timer per uge til 52 timer
om måneden.
Til nr. 55
Der er tale om en konsekvensændring som følge af tilpasning til månedssystemet i
efterlønsordningen.
Til nr. 56 og 57
Efter de gældende § 74 f, stk. 8, og § 74 g, stk. 8, kan selvstændig virksomhed i
efterlønsperioden ikke medregnes til optjening og genoptjening af dagpenge, jf. lovens § 53.
Det foreslås, at henvisningerne i bestemmelserne konsekvensændres i overensstemmelse med
ændringer i lovens § 53.
151
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0152.png
Til nr. 58
Efter den gældende § 74 j, stk. 12, får medlemmer, som er født før 1. januar 1956 og som
udskyder overgangen til efterløn i mindst to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset og samtidig
opfylder et beskæftigelseskrav, lempet fradraget i efterlønnen for pensioner. Der foretages herefter
kun fradrag for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold og som udbetales løbende i
efterlønsperioden.
Beskæftigelseskravet opfyldes for lønmodtagere, når de i udskydelsesperioden som
fuldtidsforsikrede, har fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregisteret. For
deltidsforsikrede er kravet mindst 2.496 løntimer. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis,
udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter
reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for
lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved i udskydelsesperioden at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele perioden, det vil sige i
sammenlagt 104 uger. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse
om drift af selvstændig virksomhed.
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at der fokuseres
på aktiviteten fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af
løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra
selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved
omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. (2017)
for fuldtidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, samt de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder,
at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet i forhold til
opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om,
at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved en tilsvarende periode at have drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås, at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer
defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, og stk. 12, 1. pkt., som affattet ved §
1, nr. 15. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er
optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 11, af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds
overskud.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 32,
herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke
kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i
lov om et indkomstregister, eller har medlemmet medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
152
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0153.png
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse,
omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017).
Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at
der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter
omregningssatsen efter de gældende regler.
Til nr. 59-63
Det følger af § 74 l i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli
1959 får beregnet efterlønnen med en sats, der svarer til den dagpengesats, medlemmet efter lovens
§§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed på overgangstidspunktet, dog højest et
beløb der svarer til 91 % af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids-og deltidsforsikrede.
Medlemmet kan dog få beregnet efterlønnen med den sats, der svarer til den dagpengesats, de
efter lovens §§ 47 eller 70 ville være berettiget til i tilfælde af ledighed, hvis de udskyder
overgangen til efterløn til der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen. Det er samtidig en
betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.
Beskæftigelseskravet opfyldes for lønmodtagere, når de i udskydelsesperioden som
fuldtidsforsikrede, har fået indberettet mindst gennemsnitligt 30 løntimer om ugen til
indkomstregisteret, og for deltidsforsikrede er kravet mindst 24 løntimer om ugen gennemsnitligt.
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at
beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i
bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved i udskydelsesperioden at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele perioden. Opgørelsen af
beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at der fokuseres
på aktiviteten fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af
løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra
selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017). Ved
omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på 18.619 kr. (2017)
for fuldtidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15, samt de almindelige
bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder,
at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet i forhold til
opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om,
at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved en tilsvarende periode at have drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås, at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer
defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, og stk. 12, 1. pkt., som affattet ved §
1, nr. 15. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er
optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 11, af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds
overskud.
153
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0154.png
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 32,
herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke
kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i
lov om et indkomstregister, eller har medlemmet medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse,
omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017).
Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at
der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter
omregningssatsen efter de gældende regler.
Til nr. 64-68
Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1.
juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn til der er
tre år eller mindre til folkepensionsalderen. Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et
beskæftigelseskrav.
Beskæftigelseskravet opfyldes for lønmodtagere, når de i udskydelsesperioden som
fuldtidsforsikrede, har fået indberettet mindst gennemsnitligt 30 løntimer om ugen til
indkomstregisteret, og for deltidsforsikrede er kravet mindst 24 løntimer om ugen gennemsnitligt.
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at
beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i
bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved i udskydelsesperioden at
have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele perioden. Opgørelsen af
beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at der fokuseres
på aktiviteten fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af
løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra
selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017
niveau). Ved omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på
18.619 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15,
samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder,
at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet i forhold til
opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om,
at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved en tilsvarende periode at have drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.
Det foreslås, at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer
defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, og stk. 12, 1. pkt., som affattet ved §
1, nr. 15. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er
optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
154
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0155.png
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 11, af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds
overskud.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 32,
herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke
kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i
lov om et indkomstregister, eller har medlemmet medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse,
omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017).
Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at
der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter
omregningssatsen efter de gældende regler.
Til nr. 69
Det følger af § 74 m, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at optjening af skattefri
præmie er betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet
mindst 481 løntimer til indkomstregisteret eller i tilsvarende omfang har drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang.
Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at
beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie for lønmodtagere opgøres efter reglerne om
genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for
lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende optjener skattefri præmie ved uger med selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.
Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, at der fokuseres
på aktiviteten fremfor en vurdering af personens status som enten lønmodtager eller selvstændig.
I forhold til beskæftigelseskravet sker genoptjeningen af ret til dagpenge på baggrund af
løntimer, der er indberettet til indkomstregisteret, samt A- og B-indkomst og overskud fra
selvstændig virksomhed, som bliver omregnet ved en ny omregningssats på 116,13 kr. (2017
niveau). Ved omregning af indtægt til timer kan der højest omregnes en månedlig indkomst på
18.619 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15,
samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3 og 2.3.3.
Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge betyder,
at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet i forhold til
opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved
opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om,
at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved en tilsvarende periode at have drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.
155
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0156.png
Det foreslås, at opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat sker i løntimer, og at disse løntimer
defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, og stk. 12, 1. pkt., som affattet ved §
1, nr. 15. Det følger herved, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:
1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er
optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.
2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 11, af B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds
overskud.
3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 32,
herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, 1. pkt., at tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke
kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i
lov om et indkomstregister, eller har medlemmet medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig
virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse,
omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017).
Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at
der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter
omregningssatsen efter de gældende regler.
Til nr. 70
Efter den gældende § 74 n pålægges der ikke karens, når et medlem ophører med selvstændig
virksomhed for at gå på efterløn. Medlemmet får således udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor
medlemmet anses for at være ophørt med virksomheden og overgår til efterløn.
Det er foreslået i § 1, nr. 32, at reglerne om ophør ved overgang til dagpenge lempes markant,
og det er herunder foreslået, at selvstændige erhvervsdrivende kan ophøre med virksomheden på tro
og love, hvis medlemmet ikke driver virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og
medlemmet inden for seks måneder får et ophørsbevis fra virk.dk. I forhold til ophør på tro og love
for at overgå til dagpenge er det foreslået, at der pålægges en karens på 2 måneder.
Det i relation til efterløn foreslået i § 1, nr. 49, at der skal gælde de samme regler for ophør med
selvstændig virksomhed for at gå på efterløn, som er foreslået i relation til dagpenge.
Der vil fortsat ikke blive pålagt en karens, når medlemmet dokumenterer ophøret med
selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Det foreslås dog, at der parallelt med forslaget til §
63, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 37, pålægges en 2 måneders karens ved ophør med selvstændig
virksomhed på tro og love.
Til nr. 71 (ændringer til § 90 b, stk. 1 og 2)
Efter de gældende regler, jf. § 90 b, stk. 1, skal administrationen af forsikringssystemet i vides
muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de
oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret.
156
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0157.png
Dagpengesystemet skal i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare
oplysninger.
Det foreslås på derfor, at
§ 90 b, stk. 1,
udvides således, at administrationen af
forsikringssystemet fremadrettet i videst muligt omfang også skal ske på grundlag af relevante
oplysninger, der fremgår af Momsregisteret, Det Offentlige Ejer-register, og nødvendige
oplysninger hos skattemyndigheder om overskud/underskud ved selvstændig virksomhed på
årsopgørelsen.
Efter gældende regler, jf. § 90 b, stk. 2, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til
brug for administrationen af forsikringssystemet få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.
Dagpengesystemet skal i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare
oplysninger.
Det foreslås derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering også får terminaladgang til
nødvendige oplysninger i Momsregisteret og Det Offentlige Ejer-register, og nødvendige
oplysninger hos skattemyndigheder om overskud/underskud ved selvstændig virksomhed på
årsopgørelsen.
Der vurderes, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings anvendelse af oplysninger kan
ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til bemærkningerne i afsnit
”2.12.1.4. Den foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen”.
Til nr. 72 (ændringer til § 90 b, stk. 3)
Efter gældende regler, jf. § 90 b, stk. 3, har arbejdsløshedskasserne, i det omfang det er
nødvendigt til brug for administrationen af forsikringssystemet, uden samtykke
terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister,
adgang til oplysninger om beskyttede navne og adresser, om statsborgerskab og om
slægtskab, for så vidt angår børn i Det Centrale Personregister, og
adgang til oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.
Dagpengesystemet skal i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare
oplysninger.
Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskasserne uden samtykke endvidere skal have adgang til
nødvendige oplysninger i Momsregisteret, nødvendige oplysninger om aktuelle og tidligere
ejerforhold i Det Offentlige Ejer-register og nødvendige oplysninger hos skattemyndigheder om
overskud/underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen. Med de foreslåede ændringer
sikres hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne kan få adgang til momsoplysninger i Momsregisteret,
oplysninger om årsopgørelser m.m. hos SKAT samt oplysninger om ejerforhold i Det Offentlige
Ejer-register på Virk.dk.
Det vurderes, at arbejdsløshedskassernes anvendelse af oplysninger kan ske i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningen. Der henvises til bemærkningerne i afsnit ”2.12.1.4.
Den
foreslåede ordning i forhold til databeskyttelsesforordningen”.
Til nr. 73 (ændringer til § 90 b, nr. 6)
157
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0158.png
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler klager over afgørelser truffet af Center for
Klager om Arbejdsløshedsforsikring, og som 1. instans tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse
for 1. og 2. ledighedsdag.
Efter gældende regler kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til brug for behandlingen af
konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om dagpengegodtgørelse få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret.
Det nye dagpengesystem baseres i vid udstrækning på oplysninger, som fremgår af
årsopgørelsen og oplysninger om overskud af selvstændig virksomhed. Ved behandlingen af klager
over afgørelser truffet af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring vil oplysninger, som
fremgår af årsopgørelsen og momsoplysninger i forbindelse med selvstændig virksomhed, samt
oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold, indgå i sagsbehandlingen.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgskal have adgang til de registre, der er nødvendige for
udvalgets sagsbehandling.
Det foreslås derfor, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg gives adgang til de registre, som er
nævnt i § 90 b, stk. 3.
Til nr. 74 (ændringer til § 91, stk. 9)
Efter gældende regler, jf. § 91, stk. 9, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering til brug ved administrationen af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indhente
oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om
enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på
registersamkøring i kontroløjemed. Oplysningerne kan efter gældende regler videregives til en
arbejdsløshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses nuværende og tidligere
medlemmer. Oplysningerne kan efter gældende regler videregives for perioder, som vedrører en
aktuel medlemskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.
Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om, hvilke
oplysninger der kan videregives. Oplysningerne er efter gældende regler undergivet tavshedspligt i
arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.
Dagpengesystemet skal i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare
oplysninger.
Det foreslås derfor, at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering endvidere
bemyndiges til, at indhente oplysninger om moms- og ejerforhold, samt at oplysningerne kan
anvendes i kontroløjemed og videregives til arbejdsløshedskasserne.
Der vurderes, at dette kan ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen. Der
henvises til bemærkningerne i afsnit ”2.12.1.4.
Den foreslåede ordning i forhold til
databeskyttelsesforordningen”.
Til nr. 75 (ændringer til § 91, stk. 10)
Efter gældende regler, jf. § 91, stk. 10, finder § 91, stk. 1, 2 og 6-9 anvendelse i det omfang
oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret, jf. § 90 b. Stk. 1, 2 og 6-9 omhandler:
indhentelse af oplysninger fra arbejdsgivere til brug for administrationen af forsikringssystemet
(stk. 1),
- oplysningerne nævnt i stk. 1, kan indhentes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering (stk. 2),
158
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0159.png
-
-
-
at pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter skal give oplysninger om
bestemte dagpenge-, og efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang,
pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede
oplysninger (stk. 6)
at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under visse omstændigheder
uden samtykke kan forlange at få nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter om bestemte
dagpenge- eller efterlønsmodtageres hævninger eller indsættelser foretaget i udlandet. at
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til brug for behandlingen af sager kan indhente
oplysninger efter reglerne i stk. 1, 6 og 7 (stk. 8),
at direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug ved administrationen af
denne lov kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser,
herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomst-, bopæls- og adresseforhold i elektronisk
form, bl.a. med henblik på registersamkøring i kontroløjemed (stk. 9).
Dagpengesystemet skal i højere grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare
oplysninger.
Det foreslås derfor, at det i § 91, stk. 10, indarbejdes, at indhentning af oplysninger efter stk. 1,
2 og 6-9 finder anvendelse i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes i indkomstregisteret eller
fra andre offentlige registre som arbejdsløshedskassen har adgang til.
Det er således hensigten, at arbejdsløshedskasserne selv skal indhente oplysninger i offentlige
registre i det omfang arbejdsløshedskassen har hjemmel hertil, jf. § 90 b. Med forslaget opnås, jf.
intentionerne, et mere digitalt og registerbaseret dagpengesystem, der er baseret på kontrollerbare
oplysninger.
Til nr. 76 (ændringer til § 92 a, stk. 3)
Efter gældende regler, jf. § 92 a, stk. 3, har tilsynsrådet 8 medlemmer. Et af medlemmerne
udpeges efter indstilling fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke, jf. § 92 a, stk. 3, 3. pkt.
Arbejdsløshedskassernes Samvirke har pr. 1. januar 2017 skiftet navn til Danske A-kasser.
Det forslås derfor, at § 92 a, stk. 3, konsekvensændres således, at det fremgår, at et af
medlemmerne udpeges efter indstilling fra Danske A-kasser.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Det bemærkes, at de nye regler
for selvstændige i dagpengesystemet i øvrigt træder i kraft den 1. juli 2018, jf. stk. 2, hvortil
henvises.
Forslaget betyder, at reglerne i forslagets § 1, nr. 4, 13,18, 35, 38, 44, og 47 om medregning af
B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til
indkomstregisteret, allerede fra 1. januar 2018 kan medregnes ved opgørelsen af indkomst- og
beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, indgå i beregningsgrundlaget for dagpengesatsen,
forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge for fuldtids- og deltidsforsikrede
medlemmer, genoptjening af perioden med ret til supplerende dagpenge for deltids- og
159
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0160.png
fuldtidsforsikrede medlemmer, genoptjening af dagpengeretten ved selvforskyldt ledighed og
automatisk overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-3, 5-12, 14-17, 19-34, 36, 37, 39-43, 45, 46, og 48-76
,
, træder i
kraft den 1. juli 2018.
Til § 3
Det foreslås i
stk. 1,
at § 1, nr. 15, ad § 53, stk. 12, om en ny omregningssats finder anvendelse
på omregning af indtægt mv. efter den 1. juli 2018 uanset, om indtægten m.v. er indberettet til
indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet forud for denne dato.
Det foreslås i
stk. 2,
at forslagene i § 1, nr. 36 og 48, ad forslag til §§ 60, stk. 1 og 73, stk. 1, om
tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, har virkning for medlemmer, der fra og med
den 1. juli 2018 anmoder om dagpenge. Det omfatter såvel personer, der allerede er indplaceret i en
dagpengeperiode, som personer, der bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode efter 1. juli 2018.
Det foreslås videre, at der ved opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30 uger indgår perioder med
supplerende dagpenge forud for den 1. juli 2018. Det betyder, at personer, som er indplaceret i en
periode med supplerende dagpenge fortsætter uændret i denne indplacering.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2018 er en søndag. Dagpenge under drift af
selvstændig bibeskæftigelse (og supplerende dagpenge) opgøres ugevis. Det betyder, at der ikke er
sammenfald mellem udløbet af opgørelsesperioden for dagpenge med drift af selvstændig
bibeskæftigelse (og supplerende dagpenge) og det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås derfor, at der for medlemmer, som modtager dagpenge samtidig med drift af
selvstændig bibeskæftigelse før uge 27 i 2018, ikke indgår forbrug i opgørelsen af
tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge. Forslaget skyldes, at drift af selvstændig
bibeskæftigelse samtidig med modtagelse af dagpenge skal indfases i reglerne om supplerende
dagpenge. Dette vurderes mest hensigtsmæssigt at kunne ske på den foreslåede måde, og uden
større administrative omkostning.
Forslaget betyder, at det vil være muligt for det enkelte medlem at tage kortvarigt arbejde i
samme omfang som efter de hidtil gældende regler. Endvidere betyder forslaget, at medlemmer pr.
1. juli 2018 har ret til 30 ugers supplerende dagpenge inden for 104 uger. En person kan således helt
frem til udløb af uge 27 i 2018 (søndag den 1. juli 2018), modtage dagpenge under drift af
selvstændig bibeskæftigelse og pr. 2. juli 2018 overgå til en (ny) periode på 30 uger uanset
forudgående forbrug.
Det foreslås, i
stk. 3,
at § 1, nr. 4, ad § 49, stk. 1, nr. 13, ad § 53, stk. 3, nr. 18, ad § 53, stk. 8, nr.
35, ad § 60, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, nr. 2, nr. 38, ad § 63, stk. 3, nr. 2, nr. 44, ad § 68, stk. 3, nr. 3,
og nr. 47, ad § 73, om ikke-indberetningspligtig B-indkomst, finder anvendelse efter den 1. januar
2018, jf. § 2, stk. 1, uanset om indtægten m.v. er erhvervet forud for denne dato.
Det foreslås i
stk. 4,
at § 1, nr. 2, ad § 48, stk. 1, nr. 2, nr. 5, ad § 49, stk. 1, nr. 14, ad § 53, stk.
3, nr. 2, nr. 15, ad § 53, stk. 9, nr. 2, nr. 36, ad § 60, stk. 2, nr. 1, nr. 39, ad § 63, stk. 3, nr. 3, nr. 40,
ad § 63, stk. 4, nr. 45, ad § 68, stk. 3, nr. 2, nr. 46, ad § 68, stk. 4, og nr. 48, ad § 73, 3, nr. 1, om
ikke-indberetningspligtig B-indkomst, finder anvendelse efter den 1. juli 2018, jf. § 2, stk. 2, uanset
om indtægten m.v. er erhvervet forud for denne dato.
Med virkning fra 1. juli 2018 ændres beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge,
og som konsekvens heraf opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesregel og optjening
af skattefri præmie, således at al A-og B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed m.v.
kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Der vil være medlemmer, der indtil den 1. juli 2018,
160
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0161.png
som har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, uden at der dermed har været
overskud i virksomheden.
Det foreslås derfor i
stk. 5,
at disse medlemmer kan medregne uger med selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang. Dermed sikres, at medlemmerne kan medregne den hidtidige
beskæftigelse i virksomheden til udskydelsesreglen og optjening af skattefri præmie.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt ikke finder anvendelse for disse landsdele jf. § 105 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
161
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0162.png
Bilag 1
Trin 1: Forskydning af indkomstår for B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed
[Tabel indsættes, som skal ligge på langs af siden]
162
 BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 349: Lovudkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fra beskæftigelsesministeren
1790064_0163.png
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
163