Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 348
Offentligt
1789382_0001.png
Bestyrelsesformand Cristina Lage
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Kære Cristina Lage
J.nr. 2017-5937
Tak for dit brev om min veteranpakke. For mig er det centralt, at vi tager os godt af
de danske veteraner, der med livet som indsats har løst en helt særlig opgave for
Danmark.
Som beskæftigelsesminister har jeg det øverste ansvar for, at vores veteraner kan
være fuldstændig trygge ved den behandling de modtager i arbejdsskadesystemet,
hvis de efter en udsendelse vender hjem med ar på krop eller sjæl.
Da jeg tiltrådte som minister for området, måtte jeg desværre konstatere, at det i
mange sager ikke var tilfældet, og efter dialog med veteraner og fagpersoner blev
det tydeligt for mig, at der er behov for at skabe øget tryghed for veteraner i ar-
bejdsskadessystemet.
Derfor har jeg valgt at sætte ind med en række initiativer, som skal sikre en tryg og
sikker sagsbehandling for veteraner med en psykisk arbejdsskadesag. Jeg forventer,
at AES vil gå konstruktivt ind i arbejdet med at udmønte initiativerne, og sådan
forstår jeg også dit brev.
Jeg er naturligvis bekendt med, at der allerede har været drøftelser mellem Beskæf-
tigelsesministeriet og AES om veteranpakken, og at der fortsat er dialog om sagen.
Jeg kan dog også forstå, at der ikke er enighed om vurderingen af de administrative
konsekvenser. Jeg vil meget gerne indkalde dig til et møde, hvor du bl.a. vil få lej-
lighed til at fremlægge et underbygget skøn over de administrative konsekvenser.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen