Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 343
Offentligt
1788922_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om efterregulering af boligstøtte
J.nr. 17/08704
Folketinget vedtog d. 10. juni 2014 enstemmigt en lov om anvendelse af indkomst-
registret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte mv.
De ændrede regler om anvendelse af e-indkomstregistret på boligstøtteområdet
trådte i kraft 1. januar 2016. De nye regler medfører blandt andet, at den årlige ef-
terregulering af boligstøtte skal ske på en ny og mere retfærdig måde.
I modsætning til tidligere er det nu muligt at få efterbetalt boligstøtte, hvis man har
fået udbetalt for lidt i løbet af året.
Udbetaling Danmark gennemfører i år for første gang efterregulering af boligstøt-
ten efter de nye regler, som vil omfatte i alt 670.000 boligstøttesager.
De nye regler for beregning af boligstøtte betyder, at boligstøtte beregnes måned-
ligt på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret. Det skal sikre, at der sker en
mere præcis løbende udbetaling, og at omfanget af tilbagebetalinger derfor er min-
dre.
Udbetaling Danmark kan ikke opgøre de præcise tal for størrelsen af tilbagebeta-
lingsbeløbene, før efterreguleringen er foretaget.
Udbetaling Danmark estimerer med betydelig usikkerhed, at for 60 pct. af de
670.000 sager vil resultatet gå i 0, mens 15 pct. vil få efterbetalt boligstøtte. Der vil
i de resterende 25 pct. af sagerne være et efterbetalingskrav, hvoraf 50 pct. vil være
under 1.000 kr. og 5 pct. vil være over 5.000 kr.
Udbetaling Danmark har tilrettelagt efterreguleringen således, at ca. 200.000 bolig-
sikringsmodtagere får efterreguleret boligstøtten for 2016 i slutningen af juni 2017.
Der vil dernæst ske en efterregulering i september 2017, hvor gruppen omfatter ca.
350.000 borgere (hovedsageligt boligydelsesmodtagere). Herefter vil efterregule-
ringen af de resterende ca. 120.000 mere komplekse sager blive gennemført, fx sa-
ger med borgere omfattet af kontanthjælpsloftet.
Som altid når der er tale om nye regler, kan det give anledning til flere henvendel-
ser fra borgerne. Erfaringsmæssigt giver efterreguleringen anledning til ekstra bor-
gerhenvendelser i Udbetaling Danmark, som derfor har sørget for ekstra beman-
ding til håndtering af henvendelser. Udbetaling Danmark oplyser samtidig borger-
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 343: Orientering om efterregulering af boligstøtte, fra beskæftigelsesministeren
ne om efterreguleringen på borger.dk og har informeret kommunerne om efterregu-
leringen.
Jeg følger naturligvis arbejdet med efterreguleringen af boligstøtte, og jeg vil orien-
tere Beskæftigelsesudvalget igen, når det endelige resultat foreligger.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2