BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 338
Offentligt

Nabotjek af implementering af to arbejdsmiljødirektiver på

kemiområdet

Endelig rapport

Arbejdstilsynet, februar 2017

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Forord

I februar 2016 anbefalede Implementeringsrådet, at der blev

gennemført et nabotjek af den måde, hvorpå Danmark

–

sammenlignet med Sverige, Norge og Tyskland

–

har

implementeret to arbejdsmiljødirektiver på kemiområdet. Det

drejer sig om kemisk agens-direktivet (98/24/EF) og

kræftdirektivet (2004/37/EF).

Anbefalingen blev begrundet med, at den måde, hvorpå

Danmark har implementeret de to direktiver, vurderes at

have gjort de danske kemiregler på arbejdsmiljøområdet

mere uklare og uigennemskuelige end i sammenlignings-

landene.

Implementeringsrådet gjorde samtidig gældende, at arbejdet

med at gøre reglerne mere klare og gennemskuelige ikke

måtte betyde, at beskyttelsesniveauet i de eksisterende

regler blev sænket.

Nabotjekket er gennemført af Deloitte for Arbejdstilsynet fra

september 2016 til januar 2017. Undervejs har en

styregruppe bestående af Deloitte og Arbejdstilsynet drøftet

analysemetoder, mulige fokusområder og de foreløbige

resultater af nabotjekket.

Den foreliggende rapport beskriver resultatet af det

gennemførte nabotjek.

Formålet med nabotjekket har været at få belyst, om der i

arbejdet med at gøre de danske kemiregler mere klare og

gennemskuelige kan hentes inspiration fra nabolandenes

måder at implementere de to direktiver på.

På baggrund af interview med danske virksomheder,

rådgivere og organisationer er der udpeget nogle

fokusområder for nabotjekket.

Det vil sige områder, hvor den danske måde at implementere

de to direktiver på,

kan

være en medvirkende årsag til, at de

danske kemiregler på arbejdsmiljøområdet opleves som

uklare og uigennemskuelige.

Ved undersøgelse af direktivimplementeringen i de tre

sammenligningslande er det herefter disse fokusområder, der

har været genstand for nabotjekket.

Der er i rapporten ikke foretaget en dybdegående

kortlægning af de øvrige landes implementeringer eller en

analyse af fordele og ulemper ved forenklingstiltagene.

Der er endvidere ikke foretaget en analyse af de erhvervs-

økonomiske, herunder administrative, konsekvenser af den

valgte implementeringsmåde for virksomhederne i de tre

sammenligningslande.

På baggrund af nabotjekket præsenterer rapporten syv

forslag til forenklingstiltag, som det kan være relevant at

arbejde videre med.

Det skal understreges, at forslagenes juridiske og politiske

implementerbarhed falder udenfor rammerne af rapporten.

Forslagenes juridiske og politiske implementerbarhed vil

indgå i Arbejdstilsynets videre arbejde omkring re

gelforenkling.

Deloitte vil gerne takke virksomheder, rådgivere og

Arbejdstilsynet for bidrag til analysearbejdet.

Seniormanager Claus Frelle-Petersen og partner Carsten

Jørgensen i Deloitte kan kontaktes angående nabotjekket.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1:

Kapitel 2:

Introduktion og sammenfatning

Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft

i Danmark samt udfordringerne for virksomhederne

Sammenligning med andre lande

Kapitel 3:

Kapitel 4:

Forslag til forenklingstiltag

Bilag:

Den anvendte metode til nabotjekket

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1

Introduktion og sammenfatning

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Introduktion og sammenfatning af nabotjekket

Implementeringsrådet har anbefalet et

nabotjek af kemireglerne på

arbejdsmiljøområdet.

Danmark har på arbejdsmiljøområdet komplekse kemiregler,

der ifølge Implementeringsrådet medfører byrder for de

danske virksomheder. Derfor har Implementeringsrådet

ønsket, at der gennemføres et nabotjek af den måde, hvorpå

Danmark

–

sammenlignet med Sverige, Norge og Tyskland

–

har implementeret to arbejdsmiljødirektiver på kemiområdet.

Det drejer sig om:

•

Direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod

risici i forbindelse med kemiske agenser (kemisk agens-

direktivet).

Direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af

arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat

for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener

(kræftdirektivet).

Det er en afgørende præmis bag Implementeringsrådets

anbefaling, at det danske beskyttelsesniveau

ikke

dermed

sænkes, hvilket er i overensstemmelse med et bærende

princip i EU's rammedirektiv om arbejdsmiljø (89/391/EØF)

om, at medlemsstaternes arbejdsmiljø skal bevæge sig mod et

stadig højere beskyttelsesniveau. EU's minimumregulering på

arbejdsmiljøområdet og andre landes eventuelt lavere

beskyttelsesniveau på arbejdsmiljøområdet kan derfor ikke

begrunde, at det gældende beskyttelsesniveau i de danske

regler sænkes.

Hovedfokus i nabotjekket har specifikt været følgende:

I) At undersøge, om den måde, hvorpå Danmark har

implementeret kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet i forhold til sammenligningslandene, har

medvirket til at øge kompleksiteten i de danske

kemiregler.

II) Med afsæt i nabotjekket og input fra interviewede

virksomheder at pege på nogle områder og

problemstillinger i de danske kemiregler, som det kan

være relevant at sætte særlig fokus på i et videre

arbejde frem mod mere klare og gennemskuelige regler

på området.

Tilgangen har været problemorienteret og har specifikt

fokuseret på de forhold ved den danske implementering, der

vurderes at kunne være en årsag til kompleksiteten i de

danske regler.

Dermed er nabotjekket ikke en komparativ analyse af det

samlede regelkompleks, men primært en belysning af mulige

faktorer, der vurderes at medvirke til kompleksiteten i de

danske kemiregler på arbejdsmiljøområdet. Tilgangen og

metoden til nabotjekket er uddybet i bilag.

•

I Danmark er de to direktiver implementeret ved

bestemmelser i to bekendtgørelser:

•

BEK 1793 om arbejde med stoffer og materialer.

BEK 1795 om foranstaltninger til forebyggelse af

kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer

(kræftbekendtgørelsen).

Nabotjekket foretages med henblik på at belyse, om der er

områder og problemstillinger i de danske kemiregler, som det

kan være relevant at sætte særlig fokus på i det videre

arbejde frem mod mere klare og gennemskuelige regler på

området.

Implementeringsrådet skriver således i begrundelsen for

nabotjekket, at ”[rådet] ønsker mere enkle, gennemskuelige

arbejdsmiljøregler, som vil være til gavn for såvel

virksomhederne som de

ansatte”.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Introduktion og sammenfatning af nabotjekket

Der er identificeret årsager til kompleksiteten, som kan imødegås med forenklingstiltag.

Sammenfatning

Deloitte vurderer på baggrund af problemafsøgningen og

nabotjekket, at der er fire centrale årsager til, at den danske

måde at implementere de to direktiver på, gør, at de danske

kemiregler er komplekse og medfører udfordringer for

virksomhederne. De fire årsager er:

1. Uklarhed om snitfladerne mellem REACH og

kemireglerne

kan medføre usikkerhed hos

virksomhederne om, hvilke bestemmelser der gælder.

2. Der er næsten enslydende krav til dokumentation og

forebyggelsesprincipper

i de to bekendtgørelser, der

gennemfører kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet.

Det medfører en mere omfattende og omstændelig

regulering.

3. Der er anvendt en kombination af en tilgang om

risikovurdering og en omfattende og detaljeret

stofspecifik tilgang, fx i kræftbekendtgørelsen,

der

kan efterlade virksomhederne i tvivl om, hvornår det er

konkrete regler eller konkrete skøn, der skal efterleves.

4. Sammenfletning af eksisterende regler og ny EU-

regulering

kan medføre, at teksten i bekendtgørelserne

er svært læsbar og omfattende.

På baggrund af en undersøgelse af sammenligningslandenes

måde at implementere kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet på samt interview med danske virksomheder

og rådgivere er der opstillet syv forslag til forenklingstiltag,

der kan bidrage til mere klare og gennemskuelige regler.

De syv tiltag er sammenfattet i oversigten på næste side og

er inddelt i tre kategorier. Der er én kategori af forslag, der

indebærer en redigering og omskrivning, én, der indebærer

justeringer i centrale principper i den danske lovgivning samt

en kategori med forslag, der indebærer mere grundlæggende

omtænkning af lovgivningen.

På baggrund af de gennemførte virksomhedsinterview har

Deloitte foretaget en overordnet vurdering af forslagenes

mulige effekt for virksomhederne. Vurderingen peger på, at

tiltagene i første kategori vil have ringe effekt for især mindre

virksomheder, der ikke anvender bekendtgørelserne som den

primære kilde til viden om arbejdsmiljøkrav, de skal

efterleve.

Til gengæld vurderes tiltagene i den anden kategori

formentlig at kunne få stor effekt, hvis for eksempel fokus på

virksomhedernes risikovurdering skal styrkes, og store dele

af den omfattende danske særregulering fjernes, hvis dette

kan gøres uden at sænke beskyttelsesniveauet. Tiltagene

vurderes at have effekt på såvel store og mindre

virksomheder, idet regler direkte vil få betydning, for

eksempel i forhold til dokumentationskrav og procedurer for

alle virksomheder.

Konsekvenserne af forslaget i den tredje kategori om at

strukturere kemireglerne sekventielt efter virksomhedernes

processer vil kunne betyde en lempelse, idet virksomhederne

får én kemibekendtgørelse, der tager udgangspunkt i

virksomhedernes processer og dermed har tænkt

virksomhedernes behov for viden om risici i de forskellige

processer ind i opbygningen af reguleringen. Tiltaget i den

tredje kategori vurderes niveaumæssigt at ville have lav-

mellem effekt. En mere konkret vurdering af effekten bør dog

bero på nærmere undersøgelser og en afklaring af den

konkrete omstrukturering af regulering.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Introduktion og sammenfatning af nabotjekket

Med udgangspunkt i de identificerede problemstillinger har Deloitte opstillet og analyseret

syv potentielle forenklingstiltag.

Fokus på redaktionelle

ændringer

Redigering og omskrivning

Fokus på virkemidler

Justeringer på centrale principper

Fokus på systemiske

ændringer

Omtænkning af fragmenteret lovgivning

Mindske antallet af overlap-

pende eller næsten ens

bestemmelser i de to

bekendtgørelser.

Om- og sammenskrivning af

de to bekendtgørelser til én

bekendtgørelse med afsæt i

fælles principper og tilgange.

Justere bekendtgørelser og

vejledninger med henblik på

at gøre dem mere opera-

tionelle og direkte anvendelige

for virksomhederne og de

ansatte.

Undersøge muligheden for

forenkling af dokumentations-

krav ved APV og APB,

eventuelt gennem en

sammenskrivning.

Undersøge, hvorvidt kravet om,

at unødig påvirkning skal

undgås, kan tydeliggøres og

gøres mere operationelt.

Undersøge fordele og ulemper for

virksomhederne ved i reglerne at

lade en tilgang om

risikovurdering (APV) helt eller

delvist erstatte de stofspecifikke

krav, der er fastsat i

kræftbekendtgørelsen og i

bekendtgørelsen om arbejde med

stoffer og materialer.

Undersøge muligheden for at

sammenskrive alle kemireglerne på

arbejdsmiljøområdet til én

regulering koblet til

virksomhedernes processer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Introduktion og sammenfatning af nabotjekket

Andre mulige fokusområder.

Det er i øvrigt Deloittes vurdering af forslagene, at de ikke i

sig selv vil indebære, at beskyttelsesniveauet sænkes.

Erfaringer fra sammenligningslandene viser, at et højt

beskyttelsesniveau kan opretholdes med en ændret

regulering, der bygger på de beskrevne forslag.

Det står dog også klart, at ingen af forslagene uden videre

kan implementeres. Selv de redaktionelle forslag indebærer,

at teksten åbnes. Alle forslag indebærer som minimum en

gennemarbejdning og omkalfatring af de eksisterende

bekendtgørelser.

Der er endvidere ikke taget stilling til tiltagenes juridiske og

politiske implementerbarhed, herunder hensynet til den

grundlæggende præmis om, at beskyttelsesniveauet i de

gældende regler ikke må sænkes. Der er endvidere ikke

foretaget en egentlig effektanalyse af de økonomiske og

administrative konsekvenser ved en eventuel realisering af

alle eller enkelte tiltag. Det gælder både i forhold til

konsekvenser på virksomhedsniveau (i form af økonomiske

og administrative belastninger) og i forhold til ressourcetræk i

Arbejdstilsynet. Det er for eksempel vigtigt at understrege i

forhold til virksomhederne, at der i de lande, hvor der i

reguleringen lægges større vægt på virksomhedernes egen

risikovurdering end på stofspecifikke krav, stilles betydelige

krav til virksomhedernes egen dokumentation.

Andre mulige fokusområder udenfor nabotjekket

I forbindelse med interview har virksomhederne peget på

uhensigtsmæssigheder i kemireglerne, som ikke kan henføres

til implementeringen af kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet, men som kan indgå i et videre arbejde frem

mod mere klare og gennemskuelige regler på området.

Der er under virksomhedsinterviewene peget på følgende:



Vejledningsmateriale og lignende fra Arbejdstilsynet

skal være klar og lettilgængelig,

hvilket blandt andet

retter sig mod søgefunktioner på at.dk og faglig vejledning

i forbindelse med tilsyn.



Formater på

APB’er

skal afspejle virksomhedernes

praksis,

hvilket betyder, at

APB’erne

skal give et hurtigt

overblik for de ansatte. Det betyder blandt andet, at

APB’er

skal kunne holdes på én side, og at indholdet

tilpasses tilsvarende.



Tryghed om kvaliteten af leverandøroplysninger,

hvilket betyder, at det skal være mere klart for

virksomhederne, at sikkerhedsdatabladene er kontrolleret

af myndigheder eller på anden måde sikres en høj kvalitet.

Herudover påpeges også problematikker med MAL-

kodesystemet, der har brug for en opdatering, gerne med

fælles europæiske løsninger.

Forslagene vurderes ikke at have direkte relation til

implementeringen af de to direktiver, der er fokus for

nabotjekket. Derfor er de ikke blevet analyseret på lige fod

med de øvrige forenklingstiltag, men bringes alene videre til

Arbejdstilsynet til videre overvejelse.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2

Implementering af direktiverne om

kemiske agenser og kræft i Danmark

samt udfordringerne for virksomhederne

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i

Danmark og udfordringerne for virksomhederne

Den danske implementering af kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet afspejler, at arbejdsmiljøområdet er et

område, hvor der historisk set har været en omfattende og

detaljeret national regulering.

Reguleringen er et udtryk for, at arbejdsmiljø, sikkerhed og

sundhed er vigtige danske prioriteter, og at Danmark er et

foregangsland på arbejdsmiljøområdet med høje standarder,

der skal beskytte ansatte på danske arbejdspladser.

EU-reguleringen på arbejdsmiljøområdet har i mange

henseender hentet inspiration fra den danske

arbejdsmiljølovgivning, hvilket har medført, at der er mange

ligheder i de to regelsæt. For at bevare beskyttelsesniveauet i

de danske regler, som var gældende på tidspunktet for

gennemførelse af arbejdsmiljødirektiverne, har Danmark

bibeholdt de danske regler i det omfang beskyttelsesniveauet

var højere end i EU-reguleringen. Dette har i mange tilfælde

ført til næsten enslydende bestemmelser flere steder i

bekendtgørelserne, fordi de indeholder eksisterende danske

regler, som så er blevet suppleret med bestemmelser fra

direktiverne.

Dermed vokser kompleksiteten for de virksomheder, der er

målgruppen for reguleringen.

Analysen viser, at virksomhederne efterspørger ensartethed

på tværs af arbejdsmiljøreguleringen af kemiske agenser og

kræftfremkaldende stoffer samt EU's kemikalieforordning

REACH i såvel form som i forhold til konkrete krav og

principperne for regulering.

Sammenfatning: Den danske implementering af EU-direktiver på kemiområdet medvirker til

oplevet kompleksitet for de danske virksomheder af fire primære årsager

Deloitte har undersøgt mulige årsager til kompleksiteten i

bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og

kræftbekendtgørelsen, der implementerer kemisk agens-

direktivet og kræftdirektivet. Der kan peges på særligt fire

mulige årsager til kompleksiteten i de to bekendtgørelser:

1. Uklarhed omkring snitfladerne mellem REACH og

kemireglerne

kan medføre usikkerhed hos

virksomhederne om, hvilke bestemmelser der gælder.

2. Næsten enslydende krav til dokumentation og

forebyggelsesprincipper

i de to bekendtgørelser, der

gennemfører kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet.

Det medfører en mere omfattende og omstændelig

regulering.

3. Der er anvendt en kombination af en tilgang om

risikovurdering og en omfattende og detaljeret

stofspecifik tilgang fx i kræftbekendtgørelsen,

der

kan efterlade virksomhederne i tvivl om, hvornår det er

konkrete regler eller konkrete skøn, der skal efterleves.

4. Sammenfletning af eksisterende regler og EU-

regulering kan

medføre, at teksten i bekendtgørelserne

er svært læsbar og omfattende.

De fire mulige årsagsforklaringer til kompleksiteten i de

danske kemiregler er ikke udtømmende, men vurderes, at

være centrale og grundlæggende kendetegn ved den danske

implementering af kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet

som bidrager til kompleksiteten i regler på kemiområdet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i

Danmark og udfordringerne for virksomhederne

Introduktion til reguleringen og kravene til virksomheder om risikovurdering og

dokumentation for sikkert arbejde med kemikalier

I Danmark er kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet

implementeret gennem bekendtgørelsen om arbejde med

stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen.

Kræftbekendtgørelsen indeholder stofspecifik regulering og

indeholder særkrav for over hundrede kemiske stoffer, som er

–

eller kan være

–

kræftfremkaldende. Bekendtgørelsen om

arbejde med stoffer og materialer indeholder også stofspecifik

regulering som fx epoxyregler med forbud mod at

sprøjtepåføre epoxy uden for sprøjtekabine.

Udarbejdelse af

APB’er

er et særligt dansk krav, der skal give

anvisning om sikker brug af produkter.

I praksis kan samlingen af en virksomheds

APB’er

udgøre den

kemiske APV. Til udarbejdelse af

APB’er

skal virksomhederne

kende de danske stofspecifikke særkrav. Foranstaltninger i

APB’en

skal afspejle både eventuelle særkrav og resultatet af

APV’en. Ud over kendskab til de danske arbejdsmiljøregler

skal virksomheden have kendskab til relevante krav, der

følger af REACH, fx begrænsninger i forhold til specifikke

anvendelser af kemiske stoffer, som er optaget på

forordningens liste over skadelige kemiske stoffer.

I forbindelse med håndhævelsen skal en virksomhed overfor

Arbejdstilsynet kunne dokumentere, at der foreligger de

krævede

APB’er og APV’er.

Kravene i reguleringen indebærer også, at virksomhederne ud

fra

APB’erne

skal instruere deres ansatte om arbejdets

udførelse.

APB’erne

skal give de ansatte de nødvendige

oplysninger om de stoffer og materialer, de arbejder med.

Virksomhederne udarbejder

APB’er

med udgangspunkt i

leverandørernes sikkerhedsdatablade. Se boks på næste side

for yderligere detaljer.

Proces

Mulig

udfordring

APV

Kemisk

APV

APB’er

Instruktion

I tillæg til bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og

materialer er der udarbejdet 19 At-vejledninger, og i tillæg til

kræftbekendtgørelsen er der udarbejdet 3 At-vejledninger.

Som supplement hertil findes en række hjælpeværktøjer på

at.dk

og vejledninger fra branchearbejdsmiljørådene.

Grundlæggende indebærer reguleringen, at den enkelte

virksomhed skal overholde en række krav om at planlægge,

udføre og dokumentere, at risici er forebygget eller minimeret.

Udgangspunktet i kemireglerne er, at virksomheder, der

anvender farlige kemiske stoffer og materialer, skal udbygge

den almindelige APV med en vurdering af udsættelsen for

stofferne og materialerne (kemisk APV)

–

i direktiverne kaldet

risikovurdering. I den kemiske APV indgår nogle yderligere

vurderingselementer end dem, der skal indgå ved

udarbejdelse af den almindelige APV.

Herudover skal virksomhederne udarbejde arbejdspladsbrugs-

anvisninger (APB) for farlige kemiske stoffer og materialer

omfattet af de to bekendtgørelser ud fra oplysninger i

leverandørens sikkerhedsdatablad for det kemiske produkt.

Forståelse af krav fra

bekendtgørelser

Finde rette balance

mellem REACH-krav og

nationale krav

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i

Danmark og udfordringerne for virksomhederne

Introduktion til reguleringen og kravene til virksomheder om risikovurdering og

dokumentation for sikkert arbejde med kemikalier

Fakta om krav til virksomheder

Virksomheder

med ansatte skal udarbejde en APV. APV’en skal

indeholde en kortlægning af, hvordan arbejdsmiljøet er i alle

dele af virksomheden. Der er krav om skriftlighed, men

herudover er der metodefrihed.

Den

kemiske APV

indeholder et sæt supplerende vurderings-

elementer til den almindelige APV, om vurdering af

eksponering, risiko mv.

For farlige stoffer og materialer, der er omfattet af

bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, skal

der udarbejdes en

APB,

der skal indeholde 14 typer

oplysninger for hvert produkt, hvis det er teknisk og fagligt

muligt.

APB’en

tager udgangspunkt i leverandørernes

sikkerhedsdatablade, der som følge af krav fra REACH skal

leveres med farlige produkter.

Håndhævelse

Ved tilsyn fra Arbejdstilsynet skal virksomheden kunne

dokumentere, at der er udarbejdet

APB’er

og APV. I praksis

kan kravet om kemisk APV opfyldes gennem dokumentation af

APB’erne.

Der er krav om, at

APB’erne,

eventuel kemisk APV

og APV, skal være tilgængelige for de ansatte. Herudover har

arbejdsgiverne også pligt til ud fra

APB’er

at instruere de

ansatte om, hvordan arbejdet udføres forsvarligt.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med de fysiske forhold og foretager

en kvalitativ vurdering af, om forholdene er forsvarlige. Hvis

virksomhederne har kronesmiley, kan der kun føres tilsyn fra

eksterne certificerede organer, medmindre der foreligger

indikationer for et dårligt arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet påbyder

foranstaltninger, men kun hvis det vurderes, at grænse-

værdien er overskredet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i

Danmark og udfordringerne for virksomhederne

Fire hypoteser om årsagen til kompleksiteten i de danske kemiregler som følge af den måde,

hvorpå Danmark har implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet

Fire hypoteser om mulige årsager til komplek-

siteten i de danske kemiregler som følge af den

måde, hvorpå Danmark har implementeret

kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet

kemireglerne

På samme måde som ved al anden virksomhedsrettet regulering, har

efterlevelse af arbejdsmiljølovgivningen administrative og økonomiske

konsekvenser for virksomhederne. På arbejdsmiljøområdet kan

omkostningerne udspringe af for eksempel regelovervågning, udarbejdelse

af dokumentation, bestemte indretninger af arbejdspladsen, investeringer i

anlæg og beskyttelsesforanstaltninger, uddannelse og instruktion,

procedurer i produktionen og i håndteringen af produkter osv.

Usikkerhed om, hvordan kravene i kemireglerne skal efterleves, kan betyde,

at nogle virksomheder eventuelt ”overopfylder” kravene,

hvilket kan påvirke

virksomheders omkostninger.

Hvis det for eksempel er usikkert, hvilke krav der gælder til stoffer eller

processer, og dokumentationskravene er store, skal virksomhederne afsætte

flere ressourcer til at efterleve lovgivningen. Virksomhederne kan også

risikere at overinvestere for at gardere sig mod usikkerheden.

Deloittes kortlægning har taget afsæt i en analyseramme med fokus på

læsbarhed, struktur, reguleringsform og den tilgængelige information og

service, jf. metodebeskrivelsen i bilaget.

Herudfra er der formuleret fire hypoteser om mulige årsager til

kompleksiteten i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og

kræftbekendtgørelsen. Hypoteserne er drøftet gennem interview med

virksomheder, organisationer og præsenteret for Arbejdstilsynet.

De fire hypoteser er sammenfattet til højre og uddybes enkeltvis på de

følgende sider.



Uklarhed om snitfladerne mellem REACH og



Overlappende og næsten ens krav

Uklare begreber og krav på tværs af

bekendtgørelser og REACH kan medføre

usikkerhed om, hvilke bestemmelser der gælder.



Balancen mellem en tilgang baseret på

risikovurdering og faste krav

Næsten enslydende krav til dokumentation og

forebyggelsesprincipper i de to bekendtgørelser,

der gennemfører kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet, kan medføre uklarhed og øget

administration.



Sammenfletningspraksis

Kombinationen af en tilgang baseret på

risikovurderingen og detaljerede, instruktive

(sær)krav skaber mere omfattende og

sammensat lovgivning.

Der er tale om en sammenfletning og ikke en

sammenskrivning af EU-bestemmelser og danske

bestemmelser, hvilket medfører en mere

omfattende og svært læsbar lovgivning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i

Danmark og udfordringerne for virksomhederne

Kortlægningen har peget på, at der er uklarhed om snit-

fladerne mellem REACH og kemireglerne. Det kan have

konsekvenser for kompleksiteten. Denne observation ligger til

grund for den første hypotese.

Uklarhed om snitfladerne mellem REACH og bekendtgørelserne giver usikkerhed om, hvilke

bestemmelser der gælder

Uddybning

Som udgangspunkt har REACH lagt dokumentationskravet om

kemiske stoffers toksikologiske egenskaber på leverandøren

og regulerer

indholdet

i produkter og kemikalier, hvor

arbejdsmiljølovgivningen på kemikalieområdet hovedsagelig

regulerer virksomhedernes

anvendelse

af produkter og

kemikalier. Herudover indeholder REACH en lang række forbud

og anvendelsesbegrænsninger vedrørende kemiske stoffer.

Hensynet til de ansattes sikkerhed er på en række punkter

endvidere reguleret i REACH, fx ved at stille krav til

anvendelsen af visse kemiske stoffer og materialer.

Usikkerhed om snitfladen mellem de danske kemiregler og EU-

reguleringen på den ene side og krav fastsat i REACH på den

anden side, kan være opstået af den historisk omfattende

særregulering, der er fastholdt, efter REACH er implementeret.

De danske kemiregler og EU’s arbejdsmiljøregulering er ældre

end REACH, og der har også før REACH været behov for at

regulere, hvilke kemikalier (typer, koncentrationer mv.) der

anvendes

–

og hvordan

–

for at beskytte de ansattes

sikkerhed og sundhed.

Sammenfattende vurdering

Snitfladen mellem REACH og kemireglerne giver

virksomhederne udfordringer i forbindelse med planlægning og

udførelse af arbejdsmiljøarbejdet i relation til kemikalier, der

er omfattet af både REACH og bekendtgørelsen om arbejde

med stoffer og materialer eller kræftbekendtgørelsen - særligt

i forhold til at afklare, hvilke regler der gælder. Dette kan føre

til, at virksomheder investerer i de forkerte virkemidler eller

systemer, der ikke skaber den rette overholdelse af reglerne.

Ifølge Arbejdstilsynet er problemet velkendt på tværs af EU,

hvorfor der også fra Europa-Kommissionen arbejdes på en

tværgående løsning af snitfladeudfordringen til hjælp for

virksomhederne.



Uklarhed om snitfladerne mellem REACH og kemireglerne

Uklare begreber og krav på tværs af bekendtgørelser og REACH kan

medføre usikkerhed om, hvilke bestemmelser der gælder.

Beskrivelse

I REACH er der fastsat krav om registrering, vurdering,

godkendelse og begrænsninger af kemiske stoffer, der

primært retter sig mod leverandører. REACH fastsætter, at

forordningen ikke berører anvendelsen af arbejdsmiljø-

direktiver. Hvis der er tale om nationale regler, som

gennemfører EU’s

arbejdsmiljødirektiver, vil der ikke være

tale om overlap. Hvis der er tale om nationale regler, som

ikke gennemfører EU’s arbejdsmiljødirektiver, har REACH

forrang.

REACH udelukker imidlertid ikke, at medlemsstaterne

–

parallelt med forordningen

–

har nationale regler, der fx

regulerer de samme kemiske stoffer. Den enkelte

virksomhed, som bruger et kemiske stof, skal både efterleve

reglerne i REACH og eventuelle nationale regler om brug af

stoffet, samt udarbejde kemisk APV, overveje substitution

og øvrige krav til foranstaltninger, som måtte følge af

arbejdsmiljølovgivningen. De gennemførte virksomheds-

interview viser, at den parallelle regulering kan skabe tvivl

om, hvilke regelsæt der skal følges. Usikkerheden

forstærkes af, at bilaget i kræftbekendtgørelsen ikke altid

opdateres i takt med, at kemiske stoffer og materialer

løbende bliver omfattet anvendelsesbegrænsninger og

godkendelsesordning i REACH.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i

Danmark og udfordringerne for virksomhederne

Næsten enslydende bestemmelser giver usikkerhed om nuanceforskelle i krav, og hvad der

skal til for at opfylde næsten ens krav

Kortlægningen har vist, at der i bekendtgørelsen om arbejde

med stoffer og materialer såvel som i kræftbekendtgørelsen

findes næsten enslydende bestemmelser. Det har givet

anledning til formulering af den anden hypotese.

Næsten enslydende krav til dokumentation og forebyggelses-

principper, der hidrører fra EU-krav og danske særkrav, medfører

uklarhed.



Næsten enslydende bestemmelser

I kræftbekendtgørelsen er der flere tilfælde med paragraffer

med næsten enslydende tekst og indhold. Et eksempel på

paragraffer, der har meget enslydende indhold, findes i §§ 19

og 20, hvor der henvises til stoffer, der skal fjernes

fuldstændigt fra arbejdspladserne, eller hvis dette ikke er

muligt, skal behandles i lukkede anlæg, eller hvis dette ikke

er muligt, skal håndteres med egnede personlige

værnemidler.

Sammenfattende vurdering

De næsten enslydende bestemmelser bidrager til, at

reguleringen fremstår mere kompleks end nødvendigt. Det er

vanskeligt for virksomhederne at gennemskue, hvilket krav

der er strengest og skal overholdes, hvilket kan betyde, at

reglerne ikke skaber højere beskyttelse.

Beskrivelse

Næsten enslydende krav i de to bekendtgørelser gør

reguleringen svært læselig og bidrager til tvivl hos

virksomhederne, der vanskeligt kan gennemskue, hvad

forskellen er, eller hvilke krav der er de strengeste.

Uddybning

I Danmark er kræftdirektivet og kemisk agens-direktivet

implementeret gennem henholdsvis bekendtgørelsen om

arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen.

Disse to bekendtgørelser er udstedt med hjemmel i

arbejdsmiljøloven på samme måde som andre

bekendtgørelser, der implementerer de øvrige EU-direktiver

på arbejdsmiljøområdet.

Implementeringen af kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet har givet anledning til en del sammenfaldende

indhold og krydshenvisninger i de to bekendtgørelser.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i

Danmark og udfordringerne for virksomhederne

Tilgang baseret på både risikovurdering og faste krav giver usikkerhed (I/II)

Kortlægningen har peget på, at kemireglernes balance

mellem vægt på virksomhedernes APV og stofspecifikke krav

er inkonsekvent. Det har givet anledning til formulering af

den tredje hypotese.

faste krav

Kombinationen af en tilgang baseret på risikovurderingen og

detaljerede, instruktive (sær)krav skaber en mere omfattende og

sammensat lovgivning.



Balancen mellem en tilgang baseret på risikovurdering og

I kræftbekendtgørelsen er tilgangen den, at der på grundlag

af risikovurderingen skal træffes de fornødne foranstaltninger

kombineret med en række stofspecifikke krav, hvoraf nogle

eksisterede i danske regler på området forud for

implementeringen af det første kræftdirektiv i 1993.

Den danske arbejdsmiljølovgivning indeholder desuden et

grundlæggende princip om at unødig påvirkning fra fx farlige

stoffer og materialer skal undgås. Dette svarer til princippet i

kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet om, at udsættelse

for farlige stoffer og materialer skal reduceres til et minimum.

Dette princip bidrager til opfattelsen af kompleksitet for

virksomhederne. Der er således hverken på EU-niveau eller i

de danske kemiregler faste retningslinjer og rammer for,

hvornår unødig påvirkning er undgået. Det er fx ikke

nødvendigvis tilstrækkeligt at leve op til eksponerings-

scenarierne, som leverandøren har vedhæftet som bilag til sit

sikkerhedsdatablad.

Formuleringen om, at unødig påvirkning skal undgås findes

for eksempel i § 5 i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer

og materialer og i kræftbekendtgørelsens § 22.

Sammenfattende vurdering

I de situationer, hvor der er fastsat stofspecifikke krav i

forhold til kræftfremkaldende stoffer og materialer, vil disse

skulle efterleves. Dermed vil virksomhedens risikovurdering

ikke kunne bruges som grundlag for at træffe

foranstaltninger, der giver et lavere beskyttelsesniveau end

de stofspecifikke krav.

Der vil dog altid på baggrund af risikovurderingen kunne

træffes foranstaltninger, der gennemføres parallelt med de

stofspecifikke krav, så længe de ikke er i strid med de

stofspecifikke krav.

Beskrivelse

Kombinationen af de to principper om henholdsvis en

tilgang baseret på både risikovurdering og stofspecifik

regulering afføder en række uklarheder om, hvor meget

vægt der skal lægges på resultaterne af APV’en.

Uddybning

EU’s arbejdsmiljødirektiver baserer sig i høj grad på et

princip om, at det er virksomhedens egen risikovurdering

(APV), der skal være grundlaget for, om og hvilke

forebyggelsesforanstaltninger der skal træffes for at skabe

et godt arbejdsmiljø i virksomheden.

Hvis virksomhedens APV-kortlægning af arbejdsmiljøet

viser, at der er arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses

med det samme, skal virksomheden i samarbejde med de

ansatte igangsætte de nødvendige foranstaltninger til at få

løst problemerne.

Dette princip genfindes i bekendtgørelsen om arbejde med

stoffer og materialer, hvori kravet om udarbejdelse af en

kemisk APV er fastsat.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i

Danmark og udfordringerne for virksomhederne

Tilgang baseret på både risikovurdering og faste krav giver usikkerhed (II/II)

Fortsat

Det kan derfor undersøges, om virksomhederne kan gives

ansvar og mulighed for at skræddersy løsninger, der i højere

grad passer til de konkrete forhold.

Nogle virksomheder efterlyser konkret vejledning i, hvordan

de imødekommer den overordnede målsætning om at undgå

unødig påvirkning, der efterlader virksomhederne med et

fortolkningsrum, der gør dem usikre på, hvordan de skal

overholde kravene.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

2. Implementering af direktiverne om kemiske agenser og kræft i

Danmark og udfordringerne for virksomhederne

Sammenfletningspraksis gør lovgivningen længere med mange enslydende bestemmelser og

krydshenvisninger

I Danmark er der praksis for, at arbejdsmiljødirektiver

indarbejdes i de eksisterende bekendtgørelser ved en

sammenfletning.

Det betyder ofte, at de nye direktiv-

bestemmelser lægges til i de eksisterende bekendtgørelser,

men sjældent sammenskrives. Denne observation i kort-

lægningen har givet anledning til formulering af den fjerde

hypotese.

Der er tale om en sammenfletning og ikke en sammenskrivning af

EU-bestemmelser og danske bestemmelser, hvilket medfører en

mere omfattende og svært læsbar lovgivning.



Sammenfletningspraksis

Det har resulteret i, at der i bekendtgørelsen om arbejde med

stoffer og materialer og i kræftbekendtgørelsen er flere

bestemmelser med næsten samme ordlyd. Dermed er

reguleringen blevet mere omfattende end nødvendigt. Dertil

kommer, at nogle bestemmelser virker overflødige og med få

omskrivninger kunne lægges sammen med nært beslægtede

bestemmelser.

Et eksempel på denne problematik er bestemmelsen om, at

fastsatte grænseværdier skal overholdes. Dette bliver

gentaget flere gange i kræftbekendtgørelsen (i §§ 18, 22 og

40).

Et andet eksempel på enslydende krav vedrører kravet om

udarbejdelse af APB. Danmark havde forud for EU-

direktivernes implementering et krav om udarbejdelse af

APB. Med EU-direktiverne kom et krav om udarbejdelse af

APV også ind i lovgivningen. Disse to dokumenter skal

indeholde nogle af de samme punkter. Fra virksomhedernes

side ser det ud til at være dobbeltlovgivning og en ekstra

byrde at skulle udarbejde begge to og bidrager derfor til

kompleksiteten og byrderne set fra virksomhedernes

synspunkt.

Sammenfattende vurdering

Ved implementering af direktivkrav er det upraktisk for

læserne, at eksisterende danske krav og nye EU-krav står

side om side, hvis de næsten vedrører det samme emne.

Reglerne bliver svært læselige og giver et mere komplekst

udtryk. Virksomhederne efterlyser formuleringer, der i højere

grad er målrettet deres behov for klare regler.

Beskrivelse

Sammenfletningen fører til en længere og mindre

læsevenlig regulering med gentagelse af de samme krav i

bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer og

kræftbekendtgørelsen. Dette kan føre til et mere komplekst

udtryk, og virksomhederne kan blive i tvivl om, hvorvidt de

har identificeret alle de regler, der knytter sig til et bestemt

emne.

Uddybning

Den danske implementering af EU-direktiverne er foretaget

efter en metode baseret på sammenfletning i stedet for en

metode baseret på sammenskrivning.

Heri ligger, at direktivbestemmelserne er skrevet ind

sammen med de oprindelige danske strengere regler, der er

fastholdt i overensstemmelse med det EU-retlige princip

om, at det eksisterende beskyttelsesniveau ikke må

sænkes.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3

Sammenligning med andre lande

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning af implementeringen i andre lande

Introduktion og sammenfatning: Væsentlige forskelle med betydning for kompleksitet

I dette kapitel præsenteres resultatet af det gennemførte

nabotjek af den måde, hvorpå Danmark

–

sammenlignet med

Sverige, Norge og Tyskland

–

har implementeret kemisk

agens-direktivet og kræftdirektivet.*

Der er i nabotjekket sat fokus på at belyse nogle af de

grundlæggende principper i sammenligningslandene i forhold

til, hvordan de regelsæt, der implementerer de to direktiver,

er udformet i de tre lande.

Analysen belyser

for det første,

at implementeringen af de to

direktiver overordnet set er sket på forskellig måde i de fire

lande, hvilket kan have betydning for den oplevede

kompleksitet. De centrale

indholdsmæssige

forskelle drejer

sig om:

•

Risikovurdering (i Danmark APV) som udgangspunkt for

virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde er et EU-krav, som

derfor er gennemført i alle fire lande. Deloitte vurderer

imidlertid, at virksomhedens risikovurdering i Danmark og

Tyskland er mindre central, hvad angår efterlevelse af

arbejdsmiljølovgivningen i de to lande, fx i forhold til

kemiske stoffer og materialer, end i Norge og til dels

Sverige.

•

Der er i et vist omfang i alle fire lande fastsat nationale

regler med stofspecifikke grænseværdier, forbud eller

beskyttelsesforanstaltninger. Deloitte vurderer dog, at der

i Danmark og til dels også i Tyskland herudover i højere

grad er fastsat yderligere stofspecifikke krav. Sverige har

en forbudsliste og har også fastsat en række stofspecifikke

krav, men i væsentligt mindre omfang end Danmark.

Sverige har gennemført regler for arbejde med epoxy, som

minder om de danske regler på området. Deloitte

vurderer, at Norge ikke i samme grad har fastsat mange

stofspecifikke krav, men har dog stofspecifikke

grænseværdier.

•

I alle fire lande skal virksomhedernes efterlevelse af de

nationale kemiregler i sidste ende kunne dokumenteres

ved målinger, som det i Danmark, Sverige, Norge og

Tyskland er arbejdsgiverens ansvar at få gennemført. Især

i Norge og Tyskland er der udpræget brug af målinger,

hvilket ikke i samme grad er tilfældet i Danmark. I alle

landene afholdes udgifter til målinger af arbejdsgiveren,

medmindre der er tale om kontrolmålinger, der udføres af

kontrolmyndigheden ved tilsyn. I Danmark er overholdelse

af grænseværdier ikke altid i sig selv tilstrækkeligt, da der

derudover stilles krav om at undgå unødig påvirkning fra

kemiske stoffer og materialer, selvom eventuelle målinger

viser, at grænseværdier er overholdt.

For det andet

vurderer Deloitte, at der regelteknisk og

strukturelt er store forskelle i den måde, de fire lande har

implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet på.

I Danmark er de to direktiver implementeret via to

bekendtgørelser. I Sverige og Tyskland er de to direktiver

gennemført via én bekendtgørelse. Norge har en samlet

struktur for hele sin arbejdsmiljølovgivning, sådan at

kemireglerne og alle øvrige arbejdsmiljøemner er fordelt på

seks bekendtgørelser, som dækker forskellige hovedemner,

fx arbejdets udførelse og arbejdsstedets indretning.

For det tredje

oplever alle fire lande udfordringer i forhold til i

reglerne om at formidle snitfladen mellem kemireglerne på

arbejdsmiljøområdet og REACH. Der er i alle de fire landes

kemiregler indsat henvisninger til REACH, hvilket Deloitte

vurderer, kan bidrage til reglernes kompleksitet i alle fire

lande.

*Det har ikke været muligt at gennemføre interview med myndighederne i Tyskland på

samme måde som i de øvrige lande, idet de tyske myndigheder ikke har reageret på

henvendelser om undersøgelsen. Det betyder, at analysen af den tyske implementering

alene baserer sig på gennemgang af den tyske lovgivning, og at det ikke har været

muligt at få verificeret forståelsen af den tyske implementering.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning af implementeringen i andre lande

Introduktion og sammenfatning: Væsentlige forskelle med betydning for kompleksitet

Danmarks udfordring i forhold til det

tredje tema

vurderes

dog at være relativt større og anderledes end i Norge og

Sverige. Det

kan

skyldes, at Danmark

–

i overensstemmelse

med minimumsreglerne i kræftdirektivet

–

har fastholdt en

national, stof- og produktspecifik regulering blandt andet i

bilaget til kræftbekendtgørelsen. Det kan medføre en

regulering, der i højere grad kan skabe uklarhed i forhold til

REACH, jf. også kapitel 2. Det kan for eksempel medføre

usikkerhed med hensyn til, hvilke bestemmelser

virksomhederne skal følge

–

REACH eller kræftbekendt-

gørelsen.

På baggrund af Deloittes nabotjek vurderes det, at der er

elementer i den måde, hvorpå Sverige, Norge og Tyskland

har implementeret kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet, der bør overvejes som inspiration til at gøre

de danske kemiregler mere klare og gennemskuelige. Det

drejer sig om følgende:

•

Samle arbejdsmiljølovgivningen på samme måde som i det

tiårige projekt, der er blevet gennemført i Norge. Det vil

sige, en model hvor alle arbejdsmiljøemner, herunder

kemiske og stoffer og materialer, fordeles på forskellige

hovedemner, fx arbejdets udførelse og arbejdsstedets

indretning.

Gennemskrive eller sammenskrive bekendtgørelsen om

arbejde med stoffer og materialer samt kræftbekendt-

gørelsen, så fx enslydende krav i samme bekendtgørelse

eller i de to bekendtgørelser ikke gentages. Desuden kan

det overvejes at se på mulighederne for i højere grad at

lade risikovurderingen være grundlaget for virksomhedens

arbejdsmiljøarbejde i forhold til kemiske stoffer og

materialer og mindske vægtningen af stofspecifikke krav,

som Deloitte vurderer, er tilgangen i Sverige, hvor man

i højere grad baserer sig på virksomhedens egen

dokumentation for risiko.

•

I regler og vejledninger

–

med inspiration fra Tyskland

–

formidle klare rammer for, hvornår virksomhederne har

gjort tilstrækkeligt for at beskytte de ansatte mod

udsættelse for kemiske stoffer og materialer, herunder

præcisere, hvad der skal til for at kravet om, at unødig

påvirkning skal undgås, er efterlevet.

Som det vil fremgå af det efterfølgende kapitel, kan tilgangen

i sammenligningslandene således inspirere til konkrete

ændringsforslag, der muligvis kan mindske kompleksiteten.

•

Deloitte 2017

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Ingen af sammenligningslandene har implementeret

direktiverne ens

Sammenligning af implementeringen ud fra tre

parametre

Som følge af et forskelligt historisk udgangspunkt og

forskellige principper for regulering og håndhævelsesmetoder

har Danmark, Sverige, Norge og Tyskland hver især

implementeret kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet på

forskellig måde med et forskelligt resultat til følge.

På baggrund af nabotjekket vurderer Deloitte overordnet, at

den danske måde at implementere de to direktiver på, gør, at

de danske kemiregler fremstår mere komplekse end i

sammenligningslandene, hvilket kan betyde, at danske

virksomheder har flere udfordringer i forhold til efterlevelse af

reglerne end virksomheder i sammenligningslandene.

I skemaet på næste side er implementeringen forsøgt belyst

ud fra tre grundlæggende parametre:

•

Den grundlæggende struktur og udformning af de

regelsæt, som implementerer kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet, fx én eller flere bekendtgørelser m.m.

Centrale grundprincipper i kemireglerne med hensyn til

vægtningen af risikovurdering som det centrale grundlag

for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde contra vægtning

af faste stofspecifikke krav, som altid skal overholdes,

uanset resultatet af virksomhedens risikovurdering.

Karakteren af nationale særkrav.

Kravene fra de to direktiver supplerer således de allerede

eksisterende danske krav. Det skyldes, at Danmark har

bibeholdt de regler, der var strengere end direktiverne. Det

er således et bærende princip i EU's rammedirektiv om

arbejdsmiljø (89/391/EØF), at EU's minimumsregulering på

arbejdsmiljøområdet og andre landes eventuelle lavere

beskyttelsesniveau på arbejdsmiljøområdet ikke kan

begrunde, at beskyttelsesniveauet i de allerede gældende

regler sænkes.

Dette har imidlertid ført til et mere omfattende og detaljeret

regelsæt end de øvrige landes.

I Sverige var der også i forvejen en regulering, der lå tæt op

ad kravene i EU-direktiverne, da de skulle implementeres.

Her valgte man at sammenskrive EU-kravene med de

allerede gældende nationale regler, så der i mindre omfang er

næsten enslydende krav efter de gældende regler og

direktivbestemmelserne.

Norge havde tidligere et komplekst og fragmenteret regelsæt

på hele arbejdsmiljøområdet, men har over en tiårig periode

gennemført en tværgående, helhedsorienteret lovgivning

med udgangspunkt i virksomheders organisation og processer

på tværs af alle arbejdsmiljøområderne, hvor direktivkravene

også er indeholdt. Næsten enslydende regler, der kan

henføres til henholdsvis nationale regler og EU-regulering, er

fjernet.

I forhold til Danmark er det vurderingen, at der i Norge og til

dels i Sverige lægges større vægt på risikovurderingen som

udgangspunkt for, hvilke foranstaltninger virksomheden skal

iværksætte for at leve op til landenes kemiregler på

arbejdsmiljøområdet.

De to lande lægger sig her tættere på direktivernes formål og

udgangspunkt, idet også direktiverne lægger vægt på

risikovurdering som udgangspunkt for fastlæggelse af

virksomhedernes foranstaltninger.

•

I Danmark, som forud for kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet havde detaljerede og på flere punkter

skærpede regler på kemiområdet, fx kravet om, at unødig

påvirkning skal undgås, er implementeringen gennemført ved

sammenfletning af direktivbestemmelserne med de allerede

gældende regler.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Ingen af sammenligningslandene har implementeret direktiverne ens

Tyskland lægger ligesom Danmark større vægt på den

stofspecifikke regulering end på risikovurderingen, sådan

forstået, at de stofspecifikke krav altid skal efterleves, uanset

resultatet af den gennemførte risikovurdering på

virksomheden.

Den stofspecifikke regulering i Danmark og Tyskland betyder,

at de to lande i sammenligning med Sverige og Norge har en

mere omfattede national regulering. Sverige har en række

nationale særkrav, der dog i omfang er mindre end de

danske. De svenske nationale særkrav udgøres af en liste

over forbudte stoffer og materialer. Herudover er der i

Sverige

–

på samme måde som i Danmark

–

stofspecifikke

krav i forhold til allergifremkaldende stoffer, organiske

opløsningsmidler og reproduktionstoksiske stoffer.

Det bemærkes, at der i det ovennævnte ikke foretaget en

vurdering af, om den svenske og norske tilgang reelt betyder

flere byrder for virksomhederne i forbindelse med

risikovurdering, hvor det i højere grad er overladt til

virksomhederne at træffe de fornødne foranstaltninger i

forhold til fx anvendelsen af kemiske stoffer og materialer,

som i Danmark og Tyskland er udtømmende reguleret via

stofspecifikke krav i forhold til deres farlighed.

Metoden til dokumentation af overholdelse varierer også.

Hvor Norge og Tyskland lægger vægt på konkrete målinger i

forhold til overholdelse af de nationale grænseværdier og

dermed, hvilke forebyggende tiltag der skal iværksættes,

lægger Danmark og Sverige mere vægt på kvalitative

vurderinger i forhold til fx, hvordan der arbejdes med de

enkelte stoffer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Ingen af sammenligningslandene har implementeret direktiverne ens

Belysning af landenes implementering på tre parametre

Danmark

Norge

Sverige

Tyskland

Implementeret gennem

én forordning

(ordinance).

Hertil ét sæt tekniske

regler, der indeholder

grænseværdier.

Implementeres gennem to

bekendtgørelser (BEK om

arbejde med stoffer og

materialer og

kræftbekendtgørelsen)

med en sammenfletning

af DK og EU-krav.

Henholdsvis 19 og 3

tilhørende vejledninger.

Branchespecifikke

vejledninger udgivet af

arbejdsmarkedets parter.

Implementeres og

integreres i de seks

tværgående

arbejdsmiljøbekendt-

gørelser, der dækker

hele arbejdsmiljø-

området, og

kemispecifikt

i fire af dem.

Uddybet i en

vejledning

og enkelte faktaark og

vejledninger fra

arbejdsmarkedets

parter.

Implementeres ved integration

i én og samme bekendtgørelse.

Én generel vejledning til

anvendelse af reglerne samt

brochurer om at udføre en

risikovurdering fra

myndighederne.

Vejledende hjemmeside fra

arbejdsmarkedets parter.

Direktivernes implementering

i national lovgivning

Kombination af risikotilgang Risikotilgang med

grænseværdier

og stofspecifik regulering

Krav om APV, herunder

Krav om APV,

kemisk APV om vurdering

herunder kemisk APV

af risici.

om vurdering af risici.

Krav om arbejdsplads-

Nationalt fastsatte

brugsanvisning APB.

grænseværdier med

Stofspecifik (national)

udgangspunkt i

regulering (kræftbekendt-

international

gørelsen) om

videnskabelig

koncentrationer,

dokumentation.

værnemidler, krav til

Dokumentation af

processer mv.

overholdelse via

målinger af grænse-

Dokumentation af

værdioverholdelse.

overholdelse via tilsyn af

de fysiske forhold.

Nationalt fastsatte

grænseværdier.

Risikotilgang med stofspecifikke

forbud og regulering

Krav om APV, herunder kemisk

APV om vurdering af risici.

Stofspecifikke forbud mod

udvalgte farlige kemikalier

over bestemte koncen-

trationer.*

Stofspecifik regulering af fx

allergifremkaldende stoffer

med krav om uddannelse og

reproduktionstoksiske stoffer.

Dokumentationen af

risikovurderingen er også

dokumentation for

overholdelse af reglerne.

Nationalt fastsatte

grænseværdier.

Stofspecifik regulering

gennem grænseværdier

Krav om APV, herunder

kemisk APV om vurdering

af risici.

Kræftrisikable stoffer

reguleres ved hjælp af to

stofspecifikke

grænseværdier.

Under den laveste værdi

er grøn zone uden

yderligere krav.

Mellem de to værdier er

gul zone, med

supplerende krav.

Over den højeste værdi

er rød zone; må kun

anvendes i lukkede

systemer.

Lovgivningsprincipper

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Ingen af sammenligningslandene har implementeret direktiverne ens

Belysning af landenes implementering på tre parametre

Danmark

Norge

Sverige

Særkrav vedrørende forbud

mod brug over visse

koncentrationer af et antal

kemikalier udover de i

direktivet nævnte.

Stofspecifikke nationale

særregler for en række

stofgrupper.

Tyskland

Nationale grænseværdier

for en lang række stoffer

udover de i direktivet

nævnte.

Nationale fortolkninger

af, hvilke niveauer der er

henholdsvis acceptable

og tolererede, med afsæt

i statistisk antal

sygdomstilfælde ved

forskellige grænse-

værdier.*

Omfattende stofspecifikke

nationale særregler om

håndtering af stoffer og

materialer både i

bekendtgørelsen om

arbejde med stoffer og

materialer samt i

kræftbekendtgørelsen,

der indeholder flere

kemikalier end reguleret

efter kræftdirektivet.

Ingen nationale forbud

udover, hvad der

følger af direktiverne

for kviksølv.

Grænseværdier for

nogle stoffer.

Andre stoffer

reguleres gennem

risikovurderingen.

National særregulering

* Forbudslisten kan muligvis være i strid med EU-retten, hvorfor Sverige undersøger, om listen skal afskaffes.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Fakta om den svenske implementering af kemisk agens-direktivet og kræftdirektivet: Mindre

omfattende end den danske og tager udgangspunkt i virksomhedernes risikovurdering

Form

Den svenske implementering af kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet er gennemført i én bekendtgørelse (svensk:

föreskrift)

med titlen ”Kemiske

Arbetsmiljörisker (AFS

2014:43)”. Bekendtgørelsen har et væsentlig mindre omfang

end de danske regler, der implementerer de to direktiver.

Udover denne bekendtgørelse er der stofspecifik

særregulering i en række andre bekendtgørelser om kemiske

stoffer og materialer, som fx supplerer den kemiske

risikovurdering ved kvartsstøv i arbejdsmiljøet (AFS 2015:2)

eller stiller krav om procesudsugning ved brug af

anæstesigasser (AFS: 2001:7). Endvidere er der udarbejdet et

skema til hjælp for arbejdsgivernes systematiske

arbejdsmiljøarbejde over alle de svenske bekendtgørelser, der

enten implementerer arbejdsmiljødirektiver eller fx er

stofspecifik særregulering.

Til bekendtgørelsen er der udarbejdet en vejledning.

Herudover driver arbejdsmarkedets parter en hjemmeside,

www.prevent.se,

som blandt andet indeholder en guide til at

foretage risikovurdering og branchespecifikke tjeklister, der i

nogen grad også findes tilsvarende på at.dk.

Indhold

Den kemiske bekendtgørelse (AFS 2014:43) indeholder krav

til arbejde med kemikalier, der er organiske opløsningsmidler,

allergifremkaldende, reproduktionstoksiske,

hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller mutagene.

Ligesom i Danmark har den svenske lovgivning en overordnet

målsætning for arbejdet med kemikalier, der betyder, at

arbejdsgiverne skal vælge at anvende kemikalier, så risikoen

ved anvendelse mindskes mest muligt. Dette svarer til det

danske krav om, at unødig påvirkning skal undgås, og som

kan føres tilbage til kemisk agens-direktivet. Heraf fremgår

det, at arbejdsgiveren skal påse, at sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen, der skyldes en farlig kemisk agens, skal

fjernes eller reduceres til et minimum.

Bekendtgørelsen tager udgangspunkt i arbejdspladsernes

risikovurdering og beskriver arbejdsgivernes forpligtelser til at

udarbejde risikovurdering og prioritere foranstaltninger med

udgangspunkt i ”forebyggelsestrappen”. Bekendtgørelsen

giver anvisninger på, hvornår hvert trin kan opfattes som

afsøgt, og det er rimeligt at gå videre til næste trin.

Risikovurderingen skal kunne dokumenteres i omtrent samme

omfang, som der i Danmark tilsammen kræves til

dokumentation for den danske APV, herunder den kemiske

APV og APB, desuden dokumentation i form af blandt andet

fortegnelser over typer af risici, hvor risiciene opstår,

sikkerhedsdatablade, eksponering og optegnelse af valgte

foranstaltninger, der vil forhindre overskridelse af

grænseværdier på de kemikalier, der har grænseværdier.

Myndighedernes tilsyn har blandt andet fokus på kvaliteten af

denne dokumentation.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Fakta om den svenske implementering af kemisk agens-direktivet og kræft-

direktivet: Mindre omfattende end den danske og tager udgangspunkt i virksomhedernes

risikovurdering

Resume af den svenske implementering

Historisk

baggrund

Forud for at direktiverne skulle

implementeres, havde Sverige en

lovgivning, der mindede om direktiverne,

hvilket betyder, at formen passede til

direktivernes struktur. Desuden fandtes i

forvejen en forbudsliste, der er fastholdt.

Implemente-

ringsteknik

Hovedprincip

Omskrivning af den svenske lovgivning, så

den passer til EU-krav.

Virksomhederne skal udarbejde risiko-

vurdering som udgangspunkt for de valgte

forebyggende og beskyttende

foranstaltninger. Dokumentationen

kontrolleres.

Herudover findes stofspecifikke krav som fx

uddannelse i allergifremkaldende stoffer,

nationalt fastsatte grænseværdier og

stofspecifikke krav i en række andre

bekendtgørelser om kemiske stoffer og

materialer.

National

særregulering

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Vurdering af den svenske regulering i forhold til danske udfordringer (I/II)

Adressering af udfordringerne i Danmark

De fire mulige årsager til kompleksiteten i den danske

implementering

–

uklarhed omkring snitfladerne mellem

REACH og kemireglerne, de næsten enslydende krav til

dokumentation og forebyggelsesprincipper, balancen mellem

en tilgang om risikovurdering og en stofspecifik tilgang og

sammenfletningspraksis

–

kan sammenlignes med den

svenske implementering.

Den danske udfordring med uklarhed omkring snitfladerne

mellem REACH og kemireglerne genfindes i Sverige. Den

danske udfordring vedrørende usikkerheden som følge af

snitfladerne mellem REACH og kemireglerne genfindes i

Sverige, men det vurderes, at den der findes i lidt mindre

omfang. Det skyldes, at Sverige ikke har samme omfang af

nationale stofspecifikke krav for kræftfremkaldende stoffer,

der i Danmark er en kilde til uklarhed i sammenhæng med,

hvornår kravene stammer fra de produktspecifikke

bestemmelser i REACH.

Den svenske sammenskrivning af regler med gennemgående

principper udgør også en væsentlig forenkling i forhold til det

danske regelkompleks med henvisninger og gentagelser på

tværs af bekendtgørelser.

Med hensyn til de næsten enslydende krav til dokumentation

og forebyggelsesprincipper lægger svenskerne stor vægt på

en dokumenterbar risikovurdering som grundlag for at

fastlægge krav til virksomhederne samtidig med, at der er

stofspecifik særregulering i den kemiske bekendtgørelse og i

en række andre bekendtgørelser om stoffer og materialer.

Samlet set giver den svenske tilgang en formodning om et

mere konsekvent snit mellem risikovurdering og stofspecifik

regulering til gavn for virksomhederne.

Den svenske tilgang kan dog, som det uddybes senere,

medføre udfordringer i forhold til at pålægge virksomhederne

en større del af ansvaret for at foretage en risikovurdering, der

udmøntes i operative og dokumenterbare krav.

De svenske myndigheders opfattelse af udfordringer

Den svenske tilgang til kemireglerne er dog ikke uden

udfordringer. Således kan myndighederne konstatere, at et

mindre antal virksomheder har udfordringer med at forstå

reguleringen i Sverige.

Særligt oplever virksomhederne arbejdet med risiko-

vurderingerne som tidskrævende, og myndighederne giver

fortsat mange påbud om manglende eller mangelfuld

risikovurdering.

Virksomhederne i Sverige efterspørger mere vejledende svar

fra myndighederne, men den centrale enhed i det svenske

arbejdstilsyn svarer kun på principielle spørgsmål, hvorimod

vejledningen finder sted i kontrollen.

Aktuelle overvejelser om ændringer i Sverige

De svenske udfordringer, der på nogle områder minder om de

danske, fører til, at myndighederne overvejer at

sammenskrive reguleringen på arbejdsmiljøområdet med

inspiration fra Norge.

Desuden kan Sverige på baggrund af krav fra EU-retten være

nødt til at afskaffe forbudslisten, hvilket er under nærmere

udredning.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Vurdering af den svenske regulering i forhold til danske udfordringer (II/II)

Inspiration fra Sverige til ændret regulering

Den svenske regulering kan give inspiration til at forenkle den

danske regulering i forhold til strukturering af de danske

regler om kemiske agenser og kræft; for eksempel kan den

svenske regulering inspirere til at samle bekendtgørelsen om

arbejde med stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen i

én.

Det bærende princip om risikovurdering kan ligeledes

inspirere til at lægge større vægt på risikovurderingen og

kvaliteten heraf som udgangspunkt for de konkrete krav, der

skal stilles til en arbejdsplads samt nedtone de stofspecifikke

krav.

Det bemærkes, at der hermed ikke er foretaget en vurdering

af, om en sådan ny vægtning reelt vil medføre større

dokumentationskrav for de danske virksomheder.

Fokus på risikovurderingen kan dog også lede til, at

virksomhederne skal foretage en mere omfattende

risikovurdering, hvilket vil øge byrderne, hvis dette ikke

suppleres med færre krav til eksempelvis

APB’er.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Fakta om den norske implementering: indgår i en tværgående og helhedsorienteret

arbejdsmiljøregulering, der sætter virksomhedernes processer i centrum

Form

Den samlede norske arbejdsmiljølovgivning består af seks

tværgående bekendtgørelser (norsk: forskrifter), hvor

virksomhedernes processer er centrum for arbejdsmiljøarbejdet.

Kravene følger seks trin i den systematiske planlægning og

gennemførelse af arbejdsmiljøarbejdet, og de norske

bekendtgørelser drejer sig om:

•

Hovedbekendtgørelsen om organisering, ledelse og

tilrettelæggelse af arbejdet før, under og efter udførelsen.

Indeholder også henvisninger til tillægskrav om risiko-

vurdering, oplæring, information, arbejdsinstruks og

personlige værnemidler

Indretning og udformning af arbejdspladsen.

Krav til, hvordan sundhed og sikkerhed varetages ved

udførelse af arbejdet.

Indhold

Reguleringen skal støtte virksomhederne i at udføre

helhedsorienterede risikovurderinger, der har fokus på alle

virksomhedens processer og de risici, der knytter sig hertil.

Der er ikke forbud eller en stofspecifik regulering af fx

kræftrisikable stoffer og materialer, som i Danmark, men der

er fastsat nationale grænseværdier for en række kemikalier.

Virksomhedernes foranstaltninger skal sikre et fuldt forsvarligt

arbejdsmiljø, hvor overholdelse af eksisterende

grænseværdier indgår.

Overholdelse af grænseværdier kontrolleres med målinger.

Hvis målingerne viser værdier over en fjerdedel af

grænseværdierne, skal der iværksættes ekstra

foranstaltninger i risikovurderingen og følges op herpå.

Resume af den norske implementering

Historisk

baggrund

Norge er gået fra en kompleks, fragmenteret

regulering i 47 bekendtgørelser til én samlet

helhedsorienteret regulering på hele

arbejdsmiljøområdet, inklusive kemi og

kræftfremkaldende stoffer, i seks

bekendtgørelser.

Tilpasning og omskrivning af direktivkrav til

den øvrige reguleringssystematik.

Risikovurderingen er udgangspunktet for

reguleringen og et krav for alle aktiviteter i

alle virksomheder. Al kemisk eksponering

skal holdes så lav som muligt og under

grænseværdier for de stoffer, der er fastsat

grænseværdier for.

Nationale grænseværdier for problematiske

stoffer.

•

Tiltag og grænseværdier indeholder faste krav til støj,

vibrationer, stråling, kemikalier mv.

Retter sig alene mod producenter, importører og forhandlere

og drejer sig om produktion, import og forhandling.

Administrative ordninger, herunder blandt andet

myndigheders mulighed for godkendelse, påbud, gebyrer og

afgifter.

Implemente-

ringsteknik

Hovedprincip

National sær-

regulering

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Vurdering af den norske regulering i forhold til de danske udfordringer

Adressering af udfordringerne i Danmark

De fire mulige årsager til kompleksiteten i den danske

implementering

–

uklarhed omkring snitfladerne mellem

REACH og kemireglerne, de næsten enslydende krav til

dokumentation og forebyggelsesprincipper, balancen mellem

en risikobaseret og en stofspecifik tilgang og

sammenfletningspraksis

–

kan sammenlignes med den norske

implementering.

Den danske udfordring med uklarhed omkring snitfladerne

mellem REACH og kemireglerne genfindes også i Norge.

Norge har ligeledes udfordringer med krav på tværs af

bekendtgørelser og REACH, der varetages i et andet

ministerium, hvilket giver et stort behov for koordinering.

Det store arbejde i Norge med at sammenskrive hele

arbejdsmiljøreguleringen har fjernet gentagelser af krav i flere

nationale regelsæt.

Norge har, som Sverige, en stærkere betoning af risiko-

vurderingen som det grundlæggende princip og meget få

særkrav i forhold til direktiverne. Sammenskrivningen er

foretaget konsekvent ud fra et udgangspunkt, der var

konsistent med strukturen i den underliggende EU-regulering,

hvorfor problemstillingen vedrørende sammenfletning ikke

findes i Norge.

De norske myndigheders opfattelse af udfordringer

Norge giver fortsat relativt mange påbud for manglende

risikovurdering. Det skyldes ikke et stort problem med

overholdelse af de indholdsmæssige regler, men i højere grad

de formelle. Heri ligger, at nogle virksomheder foretager

uformelle risikovurderinger og ikke overholder skriftligheds-

kravet til risikovurderinger og registrering af de ansatte, der

har risiko for at blive eksponeret for farlige kemikalier.

Aktuelle overvejelser om ændringer i Norge

De norske myndigheder har fortsat fokus på fejlfinding og

forbedret vejledning blandt andet via en hotline for

virksomheder.

Inspiration fra Norge til ændret regulering

Målet med den norske reform var at gå fra fragmenteret til

helhedsorienteret, brugervenlig regulering med samme niveau

og procedurer for sikring af al arbejdsmiljø i virksomheder.

Reguleringen skaber klarhed for arbejdsgivere, ansatte og

sikkerhedsrepræsentanter om pligter/opgaver i forhold til

arbejdsmiljø.

Målet har dermed ikke alene været at skabe en mindre

kompleks regulering, hvilket er udgangspunktet for

nærværende undersøgelse.

Den norske regulering kan inspirere til overvejelser om en

reform af arbejdsmiljølovgivningen i Danmark, der sætter

virksomhederne i centrum.

Der har i forbindelse med den norske reform været anvendt

relativt mange ressourcer over en næsten tiårig periode. I den

forbindelse påpeger de norske myndigheder, at reformen

timingmæssigt faldt sammen med en udflytning af statslige

arbejdspladser, hvilket har bidraget yderligere til det store

tidsforbrug.

De norske myndigheder har ikke foretaget en evaluering af,

om omkostningerne med reformen stod mål med gevinsterne.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

3. Sammenligning med implementeringen i andre lande

Fakta om Tysklands regulering: baseret på grænseværdier og målinger¹

Form

Tysklands kemikalieregulering på arbejdsmiljøområdet består

af én bekendtgørelse (tysk: Gefahrstoffverordnung) og et sæt

tekniske regler. De tekniske regler indeholder stofspecifikke

nationale grænseværdier for en række stoffer både for nogle

kræftfremkaldende stoffer og for andre farlige kemiske stoffer.

Indhold

Den tyske regulering indeholder som de øvrige landes en

beskrivelse af, hvordan der foretages en risikovurdering på en

arbejdsplads. Den tyske risikovurdering adskiller sig fra den

danske ved, at der skal indgå måleresultater, som beviser, at

de valgte foranstaltninger er tilstrækkelige, samt

dokumentation for substitutionsovervejelser og afvigelser fra

stofspecifikke nationale særkrav.

Det bærende princip for at sikre passende foranstaltninger for

kræftrisikable stoffer er den stofspecifikke regulering, der

blandt andet er udmøntet ved hjælp af grænseværdier. For en

række kræftrisikable stoffer er der fastsat to værdier: én for

acceptabel koncentration og én for tolerabel koncentration.

Der er to sæt værdier til nogle kræftstoffer, hvor koncentra-

tioner under den laveste værdi (den acceptable værdi) er lav

risiko, hvilket betyder, at virksomhederne ikke er forpligtet til

at foretage sig yderligere i forhold til at nedbringe

eksponeringen.

Koncentrationer, der ligger mellem de to værdier (medium

risiko), betyder, at virksomhederne skal foretage foranstalt-

ninger, der beskytter medarbejderne mod eksponering.

Koncentrationer over den højeste værdi (den tolerable værdi)

er høj risiko og kan alene tillades i et lukket system.

De to værdier for kræftstoffer fastsættes af myndighederne

efter statistiske beregninger af, hvor mange der ved en

eksponering hver dag i 8 timer gennem et 40-årigt arbejdsliv

vil blive kræftsyge af eksponeringen. Værdier på den

acceptable værdi repræsenterer en sandsynlighed for, at

4/10.000 bliver kræftsyge (planlagt ændret til 4/100.000 i

2018), mens værdier på den tolerable værdi repræsenterer en

sandsynlighed for, at 4/1.000 bliver syge, hvilket er illustreret

i figuren nedenfor.

Høj risiko: Ved værdier

over den tolerable værdi skal

arbejdet ske i lukket system

Tolerabel grænse

4/1.000 tilfælde

Der er operationelle tekniske regler, der sikrer overholdelse,

men hvis en arbejdsgiver vælger en anden løsning, skal de

samme beskyttelsesniveauer (det vil sige, dokumentation ved

måling af om grænseværdien overholdes) som minimum

opnås.

Reglerne indeholder definitioner og forklaringer på

risikogrænser, et gradueret koncept for risiko og kontrol-

foranstaltninger baseret på den tilstedeværende risiko samt

en guide til at kvantificere den stofspecifikke tilstedeværende

risiko for udsættelse.

Arbejdsgiverne skal anvende de stofspecifikke nationale

grænseværdier som vurderingskriterie for risikovurderingen

og for implementeringen af beskyttende foranstaltninger.

Mellem risiko: Foranstaltninger

iværksættes

Acceptabel grænse

Nu: 4/10.000 tilfælde

Fra 2018: 4/100.000 tilfælde

Lav risiko: Ingen krav om

yderligere foranstaltninger

¹ Jævnfør tidligere bygger oplysningerne om den tyske implementering alene på research i

den tyske regulering, og derfor har gennemgangen af den tyske regulering et mindre

omfang. Gennemgangen er primært fokuseret på måleregimet og indeholder ingen

perspektivering til de danske udfordringer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

Forslag til forenklingstiltag

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Forslag til forenklingstiltag

Med inspiration fra den måde, hvorpå Sverige, Norge og Tyskland har implementeret kemisk

agens-direktivet og kræftdirektivet, præsenteres forslag til forenkling, som der bør arbejdes

videre med

Sådan har vi udviklet og kvalificeret forenklingstiltagene

Forslagene til forenklingstiltag tager afsæt i de områder og

problemstillinger, der er identificeret i kapitel 2. I den indledende

fase, hvor virksomheder og organisationer har bidraget med at

identificere problemer i reguleringen og angive byrder ved

reguleringen, har de i nogen grad også peget på mulige løsninger. I

forbindelse med landesammenligningen og undersøgelsen af

reguleringen i sammenligningslandene, jf. kapitel 3, har Deloitte

yderligere søgt efter mulige løsningsforslag og andre udenlandske

modeller, så der kunne formuleres forslag til forenklingstiltag. De

enkelte forenklingstiltag er herefter blevet drøftet med de

interviewede virksomheder for at indsamle viden om, hvad en

gennemførelse heraf byrdemæssigt kunne betyde for

virksomhederne i forhold til byrderne ved de nuværende

kemiregler. Endelig har Deloitte inddraget Arbejdstilsynet i

processen i forhold til forståelse af de gældende regler i Danmark

og den underliggende EU-lovgivning. Arbejdstilsynet har i

processen ikke foretaget en vurdering af forslagenes juridiske og

politiske implementerbarhed. Der er i processen heller ikke

foretaget en vurdering af ressourcetræk på Arbejdstilsynet ved

eventuel gennemførelse af ét eller flere af forslagene.

Med afsæt i det gennemførte nabotjek, præsenteres i dette

kapitel syv forslag til forenklingstiltag, der adresserer et eller

flere af de identificerede problemer med de danske kemiregler

på arbejdsmiljøområdet, og som kan henføres til den måde,

hvorpå Danmark har implementeret kemisk agens-direktivet

og kræftdirektivet, jf. kapitel 2.

Det skal understreges, at forslagenes juridiske og politiske

implementerbarhed falder udenfor rammerne af rapporten.

Desuden er der i rapporten ikke foretaget en effektanalyse på

de økonomiske og administrative konsekvenser ved en

eventuel gennemførelse af de enkelte forslag. Det gælder både

i forhold til konsekvenser på virksomhedsniveau og i forhold til

ressourcetræk i Arbejdstilsynet. Disse forhold vil blive tænkt

ind i Arbejdstilsynets videre arbejde med forenkling af

kemireglerne på arbejdsmiljøområdet.

Kapitlet er struktureret sådan, at de foreslåede

forenklingstiltag først præsenteres i oversigtsform på den

kommende side, hvorefter de enkelte forslag beskrives mere

uddybende på de efterfølgende sider.

Deloitte har alene haft mulighed for at foretage en overordnet

kvalitativ vurdering af de enkelte forslag i forhold til mulig

effekt for virksomhederne. Hensigten med forslagene er

således alene at understøtte det videre arbejde i Arbejds-

tilsynet med at kvalificere forslagenes implementerbarhed og

potentiale.

Herudover præsenteres nogle øvrige forslag til forenklings-

tiltag, der ikke umiddelbart kan henføres til den måde, hvorpå

Danmark har implementeret kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet. Forslagene er baseret på udsagn fra

virksomheder, der er blevet interviewet som led i nabotjekket,

og som i den forbindelse har efterlyst yderligere forslag til

regelforenkling i de fremtidige regler på området.

Sammenfatning

På baggrund af en undersøgelse af sammenligningslandenes

måde at implementere kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet på og interview med danske virksomheder og

rådgivere er der belyst syv områder og problemstillinger i de

danske kemiregler, som det kan være relevant at sætte særlig

fokus på i det videre arbejde frem mod mere klare og

gennemskuelige regler på området.

… fortsættes

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Forslag til forenklingstiltag

Med inspiration fra den måde, hvorpå Sverige, Norge og Tyskland har implementeret kemisk

agens-direktivet og kræftdirektivet, præsenteres forslag til forenkling, som der bør arbejdes

videre med

De syv forslag til forenklingstiltag kan inddeles i tre kategorier:

1. Fokus på redaktionelle ændringer

2. Fokus på virkemidler

3. Fokus på systemiske ændringer

På næste side er de enkelte forslag præsenteret.

Det er Deloittes vurdering, at der er potentiale for at arbejde

videre med forenklingstiltagene, forudsat at beskyttelses-

niveauet i de gældende regler ikke sænkes.

Perspektivering

Dialogen med de interviewede virksomheder har vist, at der er

stor forskel på, hvordan virksomhederne tilgår og anvender de

danske kemiregler på arbejdsmiljøområdet.

Især en del små og mellemstore virksomheder anvender ikke

bekendtgørelserne som den primære kilde til løbende

information om de gældende regler på området. I det daglige

arbejdsmiljøarbejde anvender denne type virksomheder i

stedet i høj grad leverandørernes sikkerhedsdatablade, som

indeholder oplysninger om det kemiske produkts egenskaber

og farer samt oplysninger om de forholdsregler, virksomheden

skal træffe ved brug af produktet. I forhold til det overordnede

arbejdsmiljøarbejde anvender mange virksomheder

sikkerhedssystemer og branchevejledninger foruden

værktøjerne på

at.dk.

Større virksomheder følger til gengæld

nøje ændringer i reguleringen både i Danmark, i andre lande

og i EU.

Den forskellige brug af bekendtgørelserne har betydning for,

hvor direkte ændringer i reguleringen vil slå igennem hos

virksomhederne. De redaktionelle ændringer i bekendt-

gørelsernes form og formuleringer vil ikke umiddelbart påvirke

det oplevede kompleksitetsniveau. De vil dog kunne bidrage til

at skabe overblik og bedre læsbarhed, hvilket kan være en

gevinst for specielt store virksomheder. For mindre

virksomheder vil en række af de øvrige tiltag, der afrundings-

vis præsenteres, og som blandt andet vedrører forslag om at

løfte kvaliteten af sikkerhedsdatablade og brugervenlighed på

hjemmesiden, også kunne bidrage til mindskelse af

kompleksiteten.

Deloitte vurderer, at den anden kategori af forslag med fokus

på ændring af virkemidler formentlig vil have et større

effektmæssigt potentiale for både mindre og større

virksomheder, uden at der hermed er taget stilling til, om

forslagene reelt vil påføre virksomhederne større krav til

dokumentation og målinger.

Forslaget kræver i det hele taget en meget nøje analyse af

juridisk og politisk implementerbarhed, og vurderes til

sandsynligvis at have et længere tidsperspektiv. Blandt andet

vil en forenkling, der går i retning af at reducere danske

særkrav til et minimum, uden at beskyttelsesniveauet i de

gældende regler sænkes, betyde, at risikovurderingen (APV)

bliver det centrale redskab til at øge virksomhedernes ansvar

for arbejdsmiljøarbejdet med risiko for, at dette også øger

kravene til virksomhedernes dokumentation. Dette spørgsmål

belyses ikke yderligere i denne rapport.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Forslag til forenklingstiltag

Forslag vil have forskellig effekt på virksomhedernes oplevelse af kompleksitet

Den tredje kategori af forslag, der peger på en

gennemgribende nyudvikling af den danske

arbejdsmiljølovgivning, og ikke kun området for kemiske

stoffer og materialer, vil ligeledes have vidtrækkende

betydning. Også her bør nærmere analyser og indhentning af

erfaringer med forberedelse og gennemførelse af en reform i

denne skala klarlægge, hvordan virksomhedernes behov kan

tilgodeses.

Overblik over otte forenklingstiltag

Fokus på redaktionelle

ændringer

Redigering og omskrivning

Fokus på ændringer i

virkemidler

Justeringer på centrale principper

Fokus på systemiske

ændringer

Omtænkning af fragmenteret lovgivning

Mindske antallet af overlappende eller

næsten ens bestemmelser i de to

bekendtgørelser.

Om- og sammenskrivning af de to

bekendtgørelser til én bekendtgørelse

med afsæt i fælles principper og

tilgange.

Justere bekendtgørelser og

vejledninger med henblik på at gøre

dem mere operationelle og direkte

anvendelige for virksomhederne og de

ansatte.

Undersøge muligheden for forenkling

af dokumentationskrav ved APV og

APB, evt. gennem en

sammenskrivning.

Undersøge hvorvidt kravet om, at

unødig påvirkning skal undgås, kan

tydeliggøres og gøres mere

operationelt.

Undersøge fordele og ulemper for

virksomhederne ved i reglerne at lade en

tilgang om risikovurdering (APV) helt eller

delvist erstatte de stofspecifikke krav, der

er fastsat i kræftbekendtgørelsen og i

bekendtgørelsen om arbejde med stoffer

og materialer.

Undersøge mulighederne for at

sammenskrive alle kemireglerne på

arbejdsmiljøområdet til én regulering

koblet til virksomhedernes processer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Mindske antallet af overlappende eller næsten ens bestemmelser i de

to bekendtgørelser

Ændring, der vil forbedre læsbarheden og forståelsen af bekendtgørelserne, men som vil

have begrænset effekt på mange små/mellemstore virksomheder

Indhold:

Sammenskrivning af bestemmelserne, der stammer

fra danske og EU-bestemmelser, med fokus på at fjerne

gentagelser og nært beslægtede/næsten ens bestemmelser. Det

vil betyde, at bekendtgørelserne tilsammen vil indeholde færre

bestemmelser og medvirke til at skabe entydighed i forhold til,

hvilke krav der skal overholdes.

Begrundelse/motivation:

Imødekommer problemstilling nr. 2

og 4 om henholdsvis overlappende og næsten ens krav samt

uklarheder, der følger af sammenskrivningspraksis.

Overordnet vurdering af effekt for virksomheder:

For de

virksomheder, der anvender bekendtgørelserne til at holde sig

ajourført, vurderes tiltaget at have middel effekt. For de

virksomheder, der ikke anvender bekendtgørelserne i det

almindelige arbejde, vurderes tiltaget at have lav effekt.

Mindske antallet af overlappende eller næsten ens

bestemmelser i bekendtgørelserne, så de kun fremgår ét sted

Type

Landeinspiration

Vurdering af effekt

Redaktionel

Sverige, Norge eller Tyskland

Lav-middel

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Ændringen vil forenkle reguleringen betydeligt, men vil have en mindre direkte effekt på

især små/mellemstore virksomheder, der anvender andre kilder til regulering

Indhold:

Sammenskrivning af bekendtgørelsen om arbejde med

stoffer og materialer og kræftbekendtgørelsen bør ske med

fokus på at ensrette principper og tilgange i de to nugældende

bekendtgørelser. Sammenskrivningen kunne ligesom tiltag nr. 1

sigte efter at fjerne overlappende bestemmelser og sikre ens

sprogbrug. Den nye bekendtgørelse vil muligvis blive kortere

end de to bekendtgørelser tilsammen, og der vil være

entydighed for virksomhederne i forhold til, hvilket krav der skal

følges. Dertil kommer, at der vil være én bekendtgørelse

mindre, som virksomhederne skal holde sig orienteret om

opdateringer til.

Om- og sammenskrivning af bekendtgørelsen om arbejde med stoffer

og materialer og kræftbekendtgørelsen til én bekendtgørelse med afsæt

i fælles principper og tilgange

Om- og sammenskrivning af bekendtgørelserne til én

bekendtgørelse med afsæt i fælles principper og tilgange

Type

Landeinspiration

Vurdering af effekt

Redaktionel

Sverige eller Tyskland

Lav-middel

Begrundelse/motivation:

Imødekommer problemstilling nr. 2

og 4 om henholdsvis overlappende og næsten ens krav samt

uklarheder, der følger af sammenskrivningspraksis.

Effekt for virksomheder:

For de virksomheder, der anvender

bekendtgørelserne til at holde sig ajourført, vurderes tiltaget at

have middel effekt. For de virksomheder, der ikke anvender

bekendtgørelserne vil forslaget kun indirekte kunne have en

effekt.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Ændring, der vil gøre bekendtgørelserne mere målrettet virksomhederne og de ansatte, men

som vil have begrænset effekt på mange små/mellemstore virksomheder

Indhold:

Justering af indholdet i bekendtgørelser og

vejledninger, så de bliver mere praksisnære og brugbare for

virksomhederne og de ansatte. Bekendtgørelserne vil kunne

have øget fokus på, hvordan arbejdspladserne skal udarbejde

deres APV og arbejde med kemikalier, og for eksempel

konkretisere kravene til, hvilke foranstaltninger virksomheder

skal prioritere først, og hvilke omstændigheder der skal være til

stede, før næste prioritet kan vælges.

Begrundelse/motivation:

Imødekommer delvis problemstilling

nr. 4 om, at sammenfletningspraksis har ledt til en svært læsbar

regulering, der ikke er operationel.

Effekt for virksomheder:

Flere virksomheder end i dag vil

kunne anvende bekendtgørelserne direkte i deres arbejdsmiljø-

arbejde og vil i mindre grad foretage vurderinger af, om

vejledningerne afspejler det fulde manøvrerum i forhold til

bekendtgørelsesteksterne.

Justere bekendtgørelser og vejledninger med henblik på at

gøre dem mere operationelle med konkrete trin

Type

Landeinspiration

Vurdering af effekt

Redaktionel

Sverige eller Tyskland

Lav

Justere bekendtgørelser og vejledninger med henblik på at gøre dem

mere operationelle og direkte anvendelige for virksomhederne og de

ansatte

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Undersøge muligheden for f

orenkling af dokumentationskrav ved

APV og APB, eventuelt gennem en sammenskrivning

Ændring, der på kort sigt kan have negative økonomiske konsekvenser, men på længere sigt

potentielt vil mindske de administrative byrder for alle virksomheder

Indhold:

Det undersøges, om dokumentationskrav ved APV og

APB kan forenkles, så gentagelser mindskes, og dokumenterne

gøres operationelle. Der kan for eksempel fokuseres på

formkravene til APB, herunder formidlingsmuligheder for

APB’en,

der skal være let tilgængelige for de ansatte. Omlægningen vil

ikke medføre ændringer i kravene til, hvad der skal

dokumenteres, eller hvad arbejdsgiverne skal sørge for, at der

oplyses og instrueres om.

Begrundelse/motivation:

Imødekommer problemstilling nr. 2

om, at der i reguleringen findes overlappende krav.

Effekt for virksomheder:

Fordele og ulemper:

Hvis forslaget bliver vurderet til at være

juridisk og politisk implementerbart, vil ændringen kunne

betyde, at der bliver mindre arbejde for den enkelte virksomhed

i at udarbejde dokumentation og færre brugsanvisninger for

medarbejderne at forholde sig til, uden at beskyttelsesniveauet i

de gældende regler sænkes.

Forenkling af dokumentationskrav ved APV og APB

Type

Virkemiddel

Landeinspiration

Vurdering af effekt

Sverige eller Norge

Mellem-høj

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Undersøge, om rammerne for princippet om unødig påvirkning kan

tydeliggøres

Ændringen vil give større klarhed for virksomhederne om, hvilke foranstaltninger der lever

op til kravene, men vil potentielt øge antallet af nationale særkrav

Indhold:

En liste, som den der findes i bilaget til

kræftbekendtgørelsen, kunne indeholde alle relevante stoffer og

tydeliggøre, hvordan der kan arbejdes med forebyggelses-

trappen. Hvis der fokuseres på grænseværdier, kan tilgangen for

eksempel kombineres med et måleprogram til at dokumentere

overholdelsen.

Begrundelse/motivation:

Imødekommer problemstilling nr. 3

om balancen mellem risikovurdering og stofspecifik regulering.

Effekt for virksomheder:

Fordele og ulemper:

Virksomhederne får færre skræddersyede

løsninger, men vil bruge flere ressourcer på at finde ud af, om

de beskytter de ansatte godt nok i forhold til kravet om at undgå

unødig påvirkning. Deloittes dialog med virksomhederne

indikerer, at virksomheder med komplicerede processer synes at

have en ulempe, hvis myndighederne meget fast definerer

kravet om at undgå unødig påvirkning, da de har udviklet

skræddersyede løsninger, mens virksomheder med mindre

komplicerede processer vil kunne opleve forenklinger ved mere

veldefinerede krav.

Undersøge, om skønsmæssigt princip om unødig påvirkning

kan omsættes til mere klare vejledninger, faste krav,

grænseværdier eller lignende

Type

Landeinspiration

Vurdering af effekt

Virkemiddel

Tyskland

Afhængigt af virksomhedernes

karakteristika

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

I højere grad sætte fokus på virksomhedernes egen risikovurdering,

så APV-tilgangen erstatter de stofspecifikke krav, der er fastsat i

kræftbekendtgørelsen og i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og

materialer

Ændring, der vil give virksomhederne større ansvar for at tage de rette hensyn i deres APV

Indhold:

Igangsætte en proces i forhold til, at virksomhederne i

højere grad skal tage ansvar for de hensyn, som reguleringen i

blandt andet listen over kræftrisikable stoffer og materialer i den

nugældende kræftbekendtgørelse og fx sprøjteforbuddet i

epoxyreglerne bygger på i dag. Målsætningen kunne være at

give plads til flere individuelle løsninger, der reducerer behovet

for stofspecifikke krav, hvis dette kan ske uden at beskyttelses-

niveauet sænkes. For at virksomhederne skal have mulighed for

selv at tage de samme hensyn, skal vilkår og hensyn kunne

beskrives på en objektiv måde, så samme mål opnås, og det

skal være klart, hvilke reguleringer de skal basere deres APV

mv. på.

Begrundelse/motivation:

Imødekommer problemstilling nr. 1

om snitfladerne til REACH og nr. 3 om balancen mellem

risikovurdering og stofspecifik regulering.

Effekt for virksomheder:

Fordele og ulemper:

Virksomhederne får potentielt mere

skræddersyede løsninger, men vil bruge flere ressourcer på at

udarbejde APV og finde ud af, om de beskytter sig godt nok.

Deloittes dialog med virksomhederne indikerer, at nogle

virksomheder, der allerede har avancerede risikostyrings-

systemer, der trækker på viden fra REACH, opfatter sig selv som

modne til at overtage ansvaret for de hensyn, der ligger bag de

stofspecifikke reguleringer.

Minimering af særkrav ved at anvende virksomhedernes egen

risikovurdering som udgangspunkt for virksomhedernes krav

Type

Landeinspiration

Vurdering af effekt

Virkemiddel

Sverige og Norge

Afhængigt af virksomhedernes

karakteristika

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Undersøge muligheden for at sammenskrive alle kemireglerne på

arbejdsmiljøområdet til én regulering koblet til virksomhedernes

processer

Ændringen vil indrette den samlede kemikalieregulering på en mere logisk måde i forhold til

det kemiske arbejdsmiljøarbejde

Indhold:

Omstrukturering af kemireglerne, så der struktureres

sekventielt efter virksomhedernes processer.

Begrundelse/motivation:

Imødekommer problemstilling nr. 2

og 4 om overlappende regulering og om sammenfletnings-

problematikker.

Effekt for virksomheder:

Fordele og ulemper:

Ændringen vil kunne betyde, at

virksomhederne får én kemibekendtgørelse, der tager

udgangspunkt i virksomhedernes processer og dermed har

tænkt virksomhedernes behov for viden om risici i de forskellige

processer ind i opbygningen.

Undersøge muligheden for at omformulere kemikalie-

reguleringen til en regulering baseret på virksomhedernes

processer

Type

Landeinspiration

Vurdering af effekt

Systematik

Norge

Lav-mellem

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Forslag til forenklingstiltag

Med afsæt

i udsagn fra

de interviewede virksomheder er der også opstillet forslag til en

række øvrige mulige forenklingstiltag, som dog ikke direkte vedrører Danmarks måde at

implementere på

Vejledning fra Arbejdstilsynet skal

være klar og let tilgængelig

Fokus på brugervenligheden af

søgefunktionerne på

at.dk,

så

søgninger optimeres med

informationer på tværs af

bekendtgørelser.

•

Nogle virksomheder oplever, at

søgefunktionen efter kemiske stoffer

på

at.dk

er vanskelig, hvilket

besværliggør opslag om

stofspecifikke regler.

•

Virksomhederne fremhæver

mst.dk

som en hjemmeside, hvor det er

nemmere at søge efter enkelte

kemikalier.

Fokus på faglighed og klar vejledning i

tilsynsopgaven.

•

Tilsynsførende skal have høj

faglighed, være tæt på

virksomheden og give klare svar ved

tilsyn og besøg.

Nogle virksomheder oplever, at de

tilsynsførende mangler kemisk

faglighed, og at de får inkonsistente

eller uklare svar på deres

spørgsmål.

•

Formater på APB’er skal afspejle

virksomhedernes praksis

Fokus på, at

APB’er

skal give et hurtigt

indblik i produkters og processers risici

og foranstaltninger.

•

Virksomhederne påpeger, at der er

større sandsynlighed for, at

medarbejdere læser og anvender

APB’er,

hvis de kun fylder én side.

Nogle virksomheder fremhæver, at

den nuværende skabelon giver

meget lange

APB’er

med punkter,

der ikke er relevante for hvert

produkt.

Nogle virksomheder foreslår, at

indholdet i

APB’er

begrænses til det

specifikke og praksisnære, og den

generelle information samles et

andet sted.

Andre virksomheder har udviklet

deres eget koncept for en forside

med highlights fra

APB’erne.

Tryghed om kvaliteten af

sikkerhedsdatablade fra

leverandør og et opdateret MAL-

kodesystem

Virksomhederne er meget

afhængige af leverandør-

oplysningerne i sikkerheds-

databladene, hvorfor der kan være

værdi i at sætte øget fokus på

kvaliteten heraf.

•

Nogle virksomheder efterlyser

synligt ansvar fra myndigheder og

kontrol med, at leverandører

leverer korrekte, opdaterede og

relevante sikkerhedsdatablade.

Nogle virksomheder påpeger, at

sproget i sikkerhedsdatablade

kunne være mere praksisnært, så

det nemmere kan omsættes til

gode, praksisnære

APB’er.

•

MAL-kodesystemet er et dansk

system, der på grund af manglende

opdatering ikke altid giver det rette

risikobillede for produkterne. Nogle

virksomheder efterlyser en

opdatering af MAL-kodesystemet,

som mange malere fortsat anvender

i det daglige arbejde. Gerne fælles

europæiske løsninger.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

BILAG

Den anvendte metode til nabotjekket

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

BILAG

Den anvendte metode til nabotjekket

Deloitte har gennemført et problemfokuseret nabotjek, der

primært trækker på kvalitative metoder til at belyse, hvilke

aspekter af den måde, hvorpå Danmark

–

i forhold til

Sverige, Norge og Tyskland

–

har implementeret kemisk

agens-direktivet og kræftdirektivet, der kan være årsag til en

høj grad af kompleksitet i de danske regler, hvilke byrder

kompleksiteten potentielt afføder for virksomhederne og

hvilke forslag til forenklingstiltag, det vil være relevant at

arbejde videre med.

Den samlede analyseramme, der har været styrende for

nabotjekket, er illustreret nedenfor.

Denne uddybes i den følgende beskrivelse af metoderne, der

er anvendt i projektets fire faser: i) Identifikation af

problemer i den danske implementering, ii) Implementering i

sammenligningslandene, iii) Virksomhedsinterview og iv)

Vurdering og prioritering af forenklingstiltag.

Analyseramme for nabotjekket

Fase i) Identifikation af problemer i den danske

direktivimplementering

Den første fase har handlet om den danske direktiv-

implementering og om at indkredse de centrale udfordringer,

som Deloitte vurderer, implementeringen afstedkommer. Der

er indledningsvis anvendt fem dimensioner i gennemgangen

af reguleringen med henblik på at opstille hypoteser om de

centrale udfordringer, jf. analyserammen nedenfor. Disse

hypoteser er dernæst indgået i semistrukturerede interview,

der er afholdt med en række virksomheder og organisationer

(herunder BAT-kartellet, DA, DI og Dansk Byggeri) om deres

udfordringer med reguleringen og byrderne ved

implementeringen. Her blev også de første ideer til

forenklingstiltag identificeret. På det grundlag er hypoteser

blevet be- eller afkræftet, og de identificerede udfordringer er

blevet præsenteret for styregruppen i Arbejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

BILAG

Den anvendte metode til nabotjekket

Fase ii) Implementering i sammenligningslandene

Dernæst er der gennemført research på lovgivningen i

sammenligningslandene og semistrukturerede interview med

myndigheder med afsæt i de samme dimensioner, som er

anvendt på den danske lovgivning. Der er ligeledes indhentet

skriftlige besvarelser på en del konkrete spørgsmål.

Interviewene har fokuseret på at opnå en forståelse af

implementeringen af kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet i de andre lande og perspektivere

udfordringerne ved den danske implementering med

erfaringerne i de andre lande. Konkret er de danske

udfordringer drøftet med henblik på at belyse, om

struktureringen, opbygningen, principperne osv. i

reguleringen i de andre lande kan bidrage til at inspirere til

mulige løsninger eller tværtimod udgøre en faldgrube.

Fase iii) Virksomhedsinterview

I den tredje fase er de udenlandske erfaringer omsat til

overordnede forslag til forenklingstiltag, der er blevet testet

på danske virksomheder i forbindelse med interview.

Respondenterne omfatter branche- og størrelsesmæssigt et

bredt udsnit af virksomheder med henblik på at afprøve

Deloittes hypoteser om byrder ved den måde, hvorpå

Danmark har implementeret kemisk agens-direktivet og

kræftdirektivet, og drøfte forslagene til forenklingstiltag og

afsøge, hvilken effekt forenklingstiltagene kunne forventes at

få.

Udvælgelsen af virksomhederne til interview er beskrevet i

boksen på næste side.

Processen for vurdering af forenklingstiltag

Indledende risikoscreening

Vurdering

Kan beskyttelses-

niveau fastholdes?

Risiko

Har det høj/lav

effekt?

Høj

Forenklings-

tiltag

Mellem

Forenklings-

tiltag

Er det lovligt?

Lav

Kan det

implementeres?

Fase iv) Vurdering og prioritering af forslag til

forenklingstiltag

I den sidste fase er forslagene til forenklingstiltag videreudviklet

og vurderet. Der er, som illustreret ovenfor, foretaget en

overordnet screening af tiltagene og en overordnet vurdering af

dem i forhold til mulige fordele og ulemper for virksomhederne.

Forslagenes juridiske og politiske implementerbarhed falder

udenfor rammerne af rapporten. Desuden er der i arbejdet ikke

foretaget en effektanalyse på de økonomiske og administrative

konsekvenser ved en eventuel gennemførelse af de enkelte

forslag. Det gælder både i forhold til konsekvenser på

virksomhedsniveau og i forhold til ressourcetræk i

Arbejdstilsynet.

Forslagene til forenklingstiltag er blevet præsenteret for

styregruppen.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

BILAG

Den anvendte metode til nabotjekket

Udvælgelse af virksomheder til

interview

Udvælgelsen af virksomhederne til

interview blev delt op i to skridt:

Første skridt identificerede

hovedbrancher, som beskæftiger

sig med arbejdsprocesser, der

omfatter stoffer og materialer, der

er reguleret af de to

bekendtgørelser. Andet skridt

indebar, at der er identificeret

underbrancher, der i særlig høj grad

vurderes at anvende farlige

kemikalier i arbejdsprocesser og

produktion. Identifikationen har

fundet sted med input fra

erhvervsorganisationer og BAT-

kartellet. Brancher, underbrancher

og interviewede virksomheder

fremgår af oversigten til højre.

Der er således stræbt efter en

branchemæssig og størrelses-

mæssig bredde hos

virksomhederne.

Der er gennemført interview med

11 virksomheder. Tre af

virksomhederne har under 100

ansatte, hvoraf den mindste

virksomhed har 17 ansatte. Tre

virksomheder har 100-300 ansatte,

og de øvrige fem virksomheder har

over 500 ansatte.

Hovedbranche

Industri

Underbranche

Farve- og

limbranchen

Træmøbelindustrien

Relevans

Er både producenter og brugere af kemikalier i produktionen af farver,

lim, fugemasser og lignende.

Virksomhed

Dyrup

Beck & Jørgensen

Arbejdet udvikler træstøv, der reguleres i bilaget til kræftbekendtgørelsen, Junckers

og herudover anvendes kemikalier og materialer til overfladebehandling.

Arbejdet omfatter udvikling af metalstøv, og i efterbehandlingen benyttes

forskellige typer lakker.

Bruger blandt andet epoxy og andre kemikalier i produktionen.

Bruger i produktionen flere af de stoffer, der er omfattet af reguleringen.

Producerer kemikalier og bruger i denne produktion også kemikalier og

substanser, der er omfattet af lovgivningen.

Er bruger af kemikalier, og fordi virksomheden udfører mange forskellige

typer arbejdsopgaver, bruges der mange forskellige kemikalier i samme

område.

Flere rengøringsmidler indeholder kemikalier, der omfattes. Samtidig har

virksomheden meget forskellige typer arbejdssteder og meget spredte

arbejdspladser, hvilket kræver et overblik over reglerne.

Bruger i høj grad kemikalier, men virksomheden er i høj grad underlagt

kosmetiklovgivningen i stedet for kemikalielovgivningen.

Overskuer komplekse projekter med mange forskellige arbejdsprocesser

og mange forskellige involverede kemikalier.

Dansk Overflade Teknik

Jern- og metal-

industrien

Vindmøllebranchen

Medicinalbranchen

Kemisk industri

Vestas

Lundbeck

Haldor Topsøe

Service

Autobranchen

Ejner Hessel (aflyst)

Rengøringsbranchen

Elitemiljø

Frisører

N/A

Byggeri

Entreprenører

MT Højgaard

Overfladebehandling Benytter kemikalier til overfladebehandling af blandt andet vindmøller og

skibe.

Belægning og

gulvlæggere

Undervisning

og forskning

Laboratorier

Bruger typisk specifikke kemikalier og substanser i udførelsen af

virksomhedens erhverv, men i store mængder.

Mindre relevant, da virksomheden kun har små forekomster af stofferne

og meget få udsatte personer.

Gardit A/S

Belægningsteknik ApS

N/A

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 338: Orientering om nabotjek på udvalgte kemiregler som behandlet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

Deloitte i Danmark

Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener

fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer kompetencer og

viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere

gør en forskel, der betyder noget, så besøg os på Facebook, LinkedIn eller Twitter.

Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar (DTTL), dets netværk af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. DTTL og

alle dets medlemsfirmaer udgør separate og uafhængige juridiske enheder. DTTL (der også betegnes Deloitte Global) leverer ikke selv ydelser til kunderne. Vi henviser til www.deloitte.dk/OmDeloitte

for en udførlig beskrivelse af DTTL og dets medlemsfirmaer.