BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 337
Offentligt

Indholdsfortegnelse

Gode ressourceforløb af høj kvalitet

Grundelement 1

Grundelement 2

Grundelement 3

Grundelement 4

Grundelement 5

Grundelement 6

Grundelement 7

Grundelement 8

Grundelement 9

Tal med borgeren om mulighederne i et ressourceforløb

Klæd borgeren på til mødet i rehabiliteringsteamet

Inddrag borgerens netværk

Sørg for, at borgerens helbredsmæssige situation er fuldt oplyst

Virksomhedskonsulenten bør altid deltage i mødet

Vejen til arbejdsmarkedet går via virksomhedsindsatsen

Mentor og andre indsatser skal støtte op om borgeren

Kom hurtigt og godt i gang – gå ikke i stå!

Målrettet opfølgning baseret på tal

Appendiks 1

Vejledning om anvendelsen af tal

Rapport med nøgletal for beskæftigelsesindsatsen: ”Den lette vej til tal”

Data for personer i ressourceforløb: ”For de lidt mere avancerede tal”

Appendiks 2

Borgercases

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Gode ressourceforløb af høj kvalitet

Ressourceforløb har været vejen til job og uddannelse for udsatte borgere siden 2013.

Reformen af førtidspension og fleksjob har været med til at skabe et mere rummeligt

arbejdsmarked og muliggjort, at flere borgere med en begrænset arbejdsevne kan

være en del af arbejdsmarkedet.

De første erfaringer er gjort, og kommunerne

har løftet en stor opgave. Arbejdet med at udvikle

ressourceforløb som en ny koordineret og helheds-

orienteret indsats, der kan hjælpe borgere med

komplekse problemer tilbage til arbejdsmarkedet og

uddannelse, er ikke færdiggjort.

Vi ved, at en virksomhedsrettet indsats, ofte i kom-

bination med andre tilbud, er det bedste redskab i

beskæftigelsessystemet til at bringe udsatte borgere

tættere på arbejdsmarkedet. Dette gælder også for

borgere i ressourceforløb.

Nogle kommuner har succes med at iværksætte

ressourceforløb med virksomhedsrettet indsats og

mentorstøtte, hvor borgeren føler sig inddraget og

motiveret. Andre kommuner anvender kun i mindre

grad en virksomhedsrettet indsats og har for mange

forløb uden klare jobmål og retning for borgeren.

Denne guide er baseret på viden fra evalueringer og

analyser samt erfaringer fra kommuner og fungerer

som inspiration for det fortsatte arbejde med at ud-

vikle rammer og indsatser i ressourceforløb. Målet

er at skabe flere gode ressourceforløb med virksom-

hedsrettet indsats og fokus på arbejdsmarkedet.

Guiden skal bl.a. understøtte:

✃

Borgerinddragelse i ressourceforløb

Virksomhedsrettet indsats og jobperspektiv

Fokus på borgernes progression

En god tværfaglig indsats og koordination på

tværs af forvaltninger.

Guiden opstiller 9 grundelementer for det gode

ressourceforløb. Hvert grundelement følges op med

inspiration til, hvordan grundelementet kan omsæt-

tes til praksis i form af tjeklister.

Målgruppen for guiden er medarbejdere i kommu-

nen, som arbejder med ressourceforløb. Guiden

henvender sig til sagsbehandlere i jobcentret, den

koordinerende sagsbehandler, medlemmer af reha-

biliteringsteamet fra andre forvaltninger og klinisk

funktion. Guiden er dertil inspiration til det mere

overordnede ledelsesniveau, som har ansvaret for

indsatsen i ressourceforløbet.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Tal med borgeren om

mulighederne i et ressourceforløb

Grundelement 1

HVORFOR?

Mange borgere ved ikke, hvad et ressourceforløb

er, og har svært ved at forstå formål og indhold.

Fleksjob og førtidspension er for de fleste bor-

gere kendte muligheder, når sagen forberedes i

rehabiliteringsteamet – mens ressourceforløb er

nyt. At skabe motivation for ressourceforløb er

en proces, som skal sættes i gang meget tidligt

– længe før sagen forelægges rehabiliterings-

teamet.

Udarbejd altid den forberedende del af rehabili

teringsplanen sammen med borgeren

✃

Giv tid til forberedelsen. Ofte vil forberedelsen

kræve flere grundige samtaler med borgeren.

✃

Den forberedende del af rehabiliteringsplanen er

også et dialogværktøj. Brug den til afstemning

med borgeren.

✃

Inviter borgerens netværk til at deltage i det

forberedende arbejde.

Giv borgeren informationsmateriale og tal med

borgeren om ressourceforløb

✃

Giv borgeren letforståeligt materiale om, hvad

ressourceforløbet er.

✃

Brug materiale fra www.star.dk. Her finder du

bl.a. en miniguide om ressourceforløb til borgere.

Guiden kan downloades og printes, læses på web

eller vises som filmklip på YouTube.

✃

Forklar, hvad et ressourceforløb er, gennem

personcases. Mange borgere forstår bedre, hvad

et ressourceforløb er, når der sættes ”personbil-

leder” på. I appendiks 2 findes 10 cases, der viser

en række realistiske og vellykkede ressourcefor-

løb.

Sæt fokus på borgerens ønsker om job og

uddannelse

✃

Giv klar information om, at job og uddannelse

altid er målet for jobcentrets indsats. Sørg for, at

borgerens jobperspektiver kommer frem i rehabi-

literingsplanens forberedende del. Har borgeren

ikke et klart jobønske, så sigt mod jobfunktioner,

interesseområder (børn, udendørsarbejde, biler

mv.) eller bredere ønsker.

HVORDAN?

Tal grundigt med borgeren om formålet med

ressourceforløbet og mulighederne i et ressour-

ceforløb. Fortæl borgeren, at ressourceforløb er

for mennesker, der på kort eller længere sigt har

mulighed for at udvikle arbejdsevnen og få en

tilknytning til arbejdsmarkedet. Fortæl også, at i

et ressourceforløb tages der udgangspunkt i den

enkelte borgers ønsker – vejen til arbejdsmar-

kedet tilrettelægges individuelt.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Klæd borgeren på til mødet i

rehabiliteringsteamet

Grundelement 2

HVORFOR?

Mange borgere oplever mødet med rehabilite-

ringsteamet som overvældende. Borgeren har

brug for at blive ”klædt godt på” for at få en god

oplevelse af mødet i rehabiliteringsteamet.

Når der er en god borgerinddragelse, så øges

kvaliteten af indstillingen, og ressourceforløbet

får et bedre afsæt ud på arbejdsmarkedet.

Udarbejd en drejebog for, hvordan jeres kommune

klæder borgeren på til mødet i rehabiliteringsteamet

✃

Giv borgeren mødeindkaldelse og dagsorden for mødet.

✃

Tjekliste til et godt informationsmateriale om mødet:

– Hvor og hvornår skal borgeren møde op?

– Kan borgeren forvente ventetid, inden mødet starter?

– Hvor foregår mødet, bliver borgeren hentet og af

hvem?

– Hvem er til stede på mødet?

– Hvordan starter mødet?

– Hvordan forløber møder i rehabiliteringsteamet

normalt?

– Hvad forventes af borgeren?

– Hvad kan borgeren forvente af rehabiliterings-

teamet?

– Hvad sker der efter mødet?

Hjælp borgeren med at forberede sig

Drøft med borgeren, hvad der er vigtigt at få sagt på

mødet omkring borgerens situation.

Fortæl om de spørgsmål, som rehabiliteringsteamet ofte

stiller.

Forbered borgeren på selv at kunne redegøre for sin ak-

tuelle situation, svare på spørgsmål og deltage i dialogen

om mulige indsatser i et evt. ressourceforløb.

Aftal, hvad borgeren selv kan fortælle om, og hvor der

evt. kan være brug for, at sagsbehandleren hjælper

under mødet.

Tal med borgeren om muligheden for at have en

pårørende med, der kan hjælpe borgeren med at huske

dét, der sker på mødet.

HVORDAN?

Forberedelsen af selve mødet sammen med bor-

geren er vigtig: Jo bedre borgerens forberedelse

er, jo mere kan borgeren deltage og selv tage

ansvar på rehabiliteringsmødet og i ressource-

forløbet.

✃

Det handler altid om job og uddannelse

✃

Forbered borgeren på, at der skal tales om fremtidige

job- eller uddannelsesønsker, også selv om det lige nu

ser ud til at ligge et stykke ude i fremtiden.

✃

Forbered borgeren på, at et forløb på en virksomhed vil

være en del af indsatserne i et ressourceforløb. Det kan

være få timer om ugen, og der kan indgå mentorstøtte.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Inddrag borgerens netværk

Grundelement 3

HVORFOR?

Et ressourceforløb vil ofte være et langt udvik-

lingsforløb med sejre undervejs, men også med

udfordringer og svære perioder. Borgeren har brug

for al den støtte og opbakning, han/hun kan få.

Sagsbehandleren skal derfor fra forløbets start

have fokus på borgerens netværk og pårørende.

Her kan der både være hjælp at hente og udfor-

dringer, der skal håndteres.

Spørg ind til og inddrag pårørende eller andre

netværkspersoner

✃

I forberedelsen af sagen

✃

På rehabiliteringsmødet

✃

I realisering af ressourceforløbet og opfølgningen.

Afdæk eventuelle barrierer og gør ”modspillere”

til ”medspillere”

Sørg for at få samtykke fra borgeren til

inddragelse af pårørende og netværkspersoner

✃

Ryd formelle barrierer for inddragelse af pårørende

af vejen. Forbered blanketter til underskrift, så

pårørende og netværk løbende kan inddrages.

✃

Tal med borger og netværk om, hvilke informa-

tioner der skal tilgå netværket, herunder møde-

indkaldelser mv.

HVORDAN?

Pårørende og netværk skal involveres fra start

i det forberedende arbejde op til mødet i reha-

biliteringsteamet. Inviter også pårørende til at

deltage i rehabiliteringsmødet. Og sørg for, at

pårørende og netværkspersoner i størst muligt

omfang inddrages i at støtte borgeren i realise-

ring af de initiativer, der igangsættes.

Vær også opmærksom på, om der er barrierer

for arbejdsmæssig rehabilitering i borgerens net-

værk. Nogle pårørende og netværkspersoner kan

være skeptiske over for kommunen og ressour-

ceforløbet. Også i disse situationer er det vigtigt

at inddrage pårørende og netværket og arbejde

på at gøre ”modspillere” til ”medspillere” for at

minimere modstand.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Sørg for, at borgerens helbreds-

mæssige situation er fuldt oplyst

Grundelement 4

HVORFOR?

Hvis borgeren oplever, at helbredsproblemer er

uafklarede, kan det være en alvorlig barriere for

et positivt ressourceforløb. Komplekse sygdoms-

forløb, store mængder af helbredsdokumentation

og bekymringer hos borgeren eller pårørende

stiller store krav til sagsbehandlerens faglighed.

Der er i disse sager risiko for, at helbredsudfor-

dringer bliver en barriere for et godt ressource-

forløb.

HVORDAN?

Det er vigtigt, at borgeren oplever, at helbreds-

situationen er velbelyst, samt at sagen til teamet

indeholder de relevante oplysninger. Større

problemstillinger ift. helbred og uafklarede

spørgsmål skal håndteres i forberedelsesforløbet

sammen med borgeren – inden sagen drøftes i

teamet. Der kan også være behov for at afklare

helbredsudfordringer som led i gennemførelse af

ressourceforløb.

Sørg for, at sagsbehandler har adgang til faglig

sparring med sundhedskoordinator om borgerens

helbredsproblemer i forbindelse med sagsfor

beredelsen

✃

Sagsbehandler skal have mulighed for at drøfte

problemstillinger med sundhedskoordinater,

eksempelvis:

– Er borgerens sag tilstrækkelig oplyst helbreds-

mæssigt?

– Har borgeren et klart jobønske at arbejde

frem mod? Er dette forsvarligt ift. helbred?

– Borgeren er bekymret. Hvad siger helbreds-

oplysningerne om disse bekymringer mv.?

✃

Etabler en praksis, hvor sagsbehandlere ugentligt

kan booke tid hos sundhedskoordinator til drøftelse

af helbredsspørgsmål som led i forberedelse af

rehabiliteringssager.

Sørg for, at borger og sagsbehandler sammen kan

drøfte uafklarede helbredsspørgsmål med sund

hedskoordinatoren før rehabiliteringsmødet og

som led i gennemførelse af ressourceforløbet

✃

I særligt svære sager med mange helbredsudfor-

dringer eller en svær sygdomsidentitet kan det

være en god idé, at sagsbehandler og borger tager

en fælles samtale med sundhedskoordinatoren om

helbred og arbejde.

✃

Etabler en praksis, hvor sagsbehandlere sammen

med borgeren kan booke tid hos sundhedskoordi-

nator til drøftelse af helbredsspørgsmål som led i

forberedelse af rehabiliteringssager.

Send rehabiliteringsteamets indstilling og rehabi

literingsplanen til borgerens praktiserende læge

✃

De praktiserende læger er ofte centrale personer i

borgerens liv: Hold praktiserende læge velinforme-

ret, og send rehabiliteringsteamets indstilling og

rehabiliteringsplanen til praktiserende læge.

✃

Sørg for samtykke fra borgeren til at sende indstil-

lingen og planen til den praktiserende læge.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Virksomhedskonsulenten bør

altid deltage i mødet

Grundelement 5

HVORFOR?

Erfaringerne viser, at arbejdet i rehabiliterings-

teamet kan løftes ved målrettet at inddrage flere

fagligheder. De rette personer, med de rette

kompetencer og mandat til at træffe beslutnin-

ger, skal være til stede på mødet.

Virksomhedskonsulenter bør altid deltage i

mødet

✃

En virksomhedskonsulent med erfaring og

kendskab til det lokale arbejdsmarked bør være

en fast deltager på alle møder i rehabiliterings-

teamet. Virksomhedskonsulenter kan ”igang-

sætte borgeren på beskæftigelsessporet” ved at

bidrage med konkrete og realistiske forslag til

arbejdsområder og virksomheder.

Familieafdelingen bør være med til mødet

– når børnene har vanskeligheder

✃

Familieafdelingen bør altid være med, når

borgeren har hjemmeboende børn med van-

skeligheder. Udfordringer med børns trivsel er

ofte en markant barriere for, at mor eller far får

arbejdsmarkedsfodfæste. Der er behov for at

håndtere disse udfordringer i tilrettelæggelsen

af ressourceforløb.

✃

Hvis der er en børnesag i familien, så skal sags-

behandleren altid følge op på denne inden mødet.

Uddannelsesvejleder bør være med til mødet

– når den unge ikke har en uddannelse

✃

Uddannelsesvejlederen skal hjælpe med at

fastsætte den langsigtede uddannelsesretning i

ressourceforløbet. Før mødet skal UU-vejlederen

orientere sig i den aktuelle status i den unges

uddannelsessag.

HVORDAN?

Når borgeren møder rehabiliteringsteamet, skal

de relevante og kompetente personer være til

stede. Ud over rehabiliteringsteamets faste del-

tagere (beskæftigelsesområdet, socialområdet,

og sundhedsområdet) bør der altid deltage en

virksomhedskonsulent.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Vejen til arbejdsmarkedet går

via virksomhedsindsatsen

Grundelement 6

HVORFOR?

Der er et solidt vidensgrundlag for, at det, der

virker for udsatte grupper, er en virksomheds-

rettet indsats på ordinære arbejdspladser med

kolleger og opgaver med mening. Derfor skal

mennesker i ressourceforløb i gang på arbejds-

markedet fra ressourceforløbets start.

Fokus på job og uddannelse i alle skriftlige

dokumenter

✃

Konkrete job- eller uddannelsesmål skal fremgå

af borgerens forberedende plan.

✃

Konkrete job- eller uddannelsesmål skal skrives

ind i teamets indstilling.

✃

Konkrete job- eller uddannelsesmål skal skrives

ind i borgerens indsatsplan og løbende justeres.

Brug ”spørgetragten” til at finde ind til

borgerens mål for job og uddannelse

Spørg ind til borgerens konkrete jobønsker.

Hvis borgeren ingen jobønsker har:

Spørg ind til en konkret jobfunktion eller arbejds-

opgaver, som borgeren har tidligere erfaring med

eller ønsker om at prøve kræfter med.

Hvis det ikke lykkes:

Spørg ind til borgerens fritidsinteresser, som

en praktik kan tage udgangspunkt i.

Hvis dette ikke lykkes:

Spørg ind til borgerens tidligere drømme om

arbejde og uddannelse.

Virksomhedspraktik er den røde tråd frem mod

ordinære timer

Relevant virksomhedspraktik iværksættes hurtigt

– gerne fra dag 1.

Hvis borgeren er uafklaret om jobmål og jobøn-

sker, så brug praktikken til at afprøve forskellige

muligheder på arbejdsmarkedet: ”Find den rette

hylde”.

Arbejd systematisk med progression: flere timer,

flere opgaver eller mere komplekse opgaver i en

takt, så borgeren kan følge med.

Sigt altid mod ordinære timer – evt. et fleksjob.

HVORDAN?

Sørg for, at den virksomhedsrettede indsats er

den røde tråd i borgerens ressourceforløb fra

start til slut.

✃

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Mentor og andre indsatser skal støtte

op om borgeren

Grundelement 7

HVORFOR?

Mange borgere kan have vanskeligheder med at

få reel adgang til tilbuddene i ressourceforløbet.

Borgeren magter ikke at møde op på virksomhe-

den i praktik eller til gældsrådgivning, borgeren

bliver skræmt af andre medarbejdere osv. Der er

derfor risiko for, at selv om relevante indsatser

fremgår af planen, så bliver de ikke gennemført,

og ressourceforløbet kommer reelt ikke i gang.

Derfor er der behov for mentorstøtte. Mentor

skal hjælpe borgeren med at gennemføre og

realisere indsatsplanen, herunder den virksom-

hedsrettede indsats. Der kan også være behov

for andre tværfaglige indsatser, som støtter op

om borgeren og borgerens deltagelse i et virk-

somhedsrettet forløb.

Borgere i ressourceforløb bør som udgangspunkt

altid have mentorstøtte

✃

Angiv i indstillingen, hvad formålet med mentor-

støtten er, og hvilke opgaver mentor skal varetage.

✃

Følg løbende op på mentorstøtten og vurder, om

borgerens behov er dækket.

Kommunen bør altid have følgende basistilbud til

rådighed for borgeren og rehabiliteringsteamet

Borgere med gældsudfordringer bør have

adgang til

gældsrådgivning.

Borgere, som har udfordringer med hjemme-

boende børn, bør have adgang til

familietilbud.

Borgere med psykiske udfordringer bør have

adgang til

psykologhjælp

eller anden sam-

taleterapi.

Borgere med behov for fysisk aktivitet bør have

adgang til

motionstilbud og træning.

Borgere med helbredsudfordringer bør have

adgang

til smertehåndtering/læratlevemed

kurser/psykoedukation.

Angiv klart i rehabiliteringsteamets indstilling

og indsatsplan, hvad formålet med indsatserne

er, og hvordan det relaterer sig til borgerens mål

med job og uddannelse

✃

HVORDAN?

Sørg for, at rehabiliteringsteamet altid har

adgang til basisingredienser i et godt ressource-

forløb. I en række kommuner er det en betydelig

udfordring, at teamet ikke har adgang til rele-

vante indsatser og ikke kan indstille borgeren

til tilbud, fordi teamets medlemmer ikke har

”mandat” til at handle.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Kom hurtigt og godt i gang

– gå ikke i stå!

Grundelement 8

HVORFOR?

Borgeren skal opleve handling umiddelbart

efter mødet i rehabiliteringsteamet. Ventetid

demotiverer. Når borgeren har fået tilkendt

ressourceforløb, er der sket noget afgørende nyt i

borgerens liv. Mange borgere har brug for at tale

oplevelsen i teamet igennem og forstå, hvad det

betyder, når de får tilkendt et ressourceforløb:

Hvad er mit mål i forhold til arbejdsmarkedet,

hvordan kommer jeg derhen, hvad skal jeg i gang

med, hvornår skal jeg i gang?

✃

Umiddelbart efter mødet i teamet mødes borger,

koordinerende sagsbehandler og pårørende

Få talt om, hvad der er sket på mødet.

Giv borger teamets indstilling på skrift og

gennemgå indstillingen med borgeren.

Giv borger skriftligt materiale om den videre

proces og gennemgå materialet.

Aftal tid og sted for næste møde mellem

borgeren, pårørende og den koordinerende

sagsbehandler.

HVORDAN?

Udarbejd en generel ”logistikplan”, som er stan-

darddrejebog for alle involverede aktører i opfølg-

ning på ressourceforløb i kommunen: ”hvem der

gør hvad hvornår”. Sørg for, at der umiddelbart

efter mødet følges op, så borgeren reelt oplever,

at noget nyt begynder.

Første opfølgningsmøde: senest en uge efter

mødet i rehabiliteringsteamet

✃

Start arbejdet med indsatsplanen sammen

med borger senest en uge efter mødet i

rehabiliteringsteamet.

✃

Brug maks. 2-3 uger på at få indsatsplanen

på plads, herunder at få indsatserne i teamets

indstilling sat i gang.

Systematisk opfølgning, der er fuldstændig

transparent for borgeren

Arbejd systematisk med borgerens indsatsplan

på hvert opfølgningsmøde.

Kig 3 måneder frem i planen og aftal helt kon-

krete indsatser.

Kig 6 måneder frem i planen og skitser mulige

indsatser med et 6-måneders perspektiv.

Aftal altid tid og sted for næste møde, inden

borgeren går hjem.

Mentor deltager altid i opfølgningsmøderne,

så mentor efterfølgende kan støtte borgeren i

at realisere indsatserne i planen.

✃

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Målrettet opfølgning baseret på tal

Grundelement 9

HVORFOR?

Ofte har medlemmer af rehabiliteringsteamet

ikke overblik over, hvorvidt, hvornår og i hvilken

grad teamets indstillinger iværksættes. Derud-

over har teamet sjældent overblik over, hvad der

sker med borgerne efter ressourceforløbet, og

om borgerne kommer i job og uddannelse. Det

er vigtigt at synliggøre indsats og resultater i

ressourceforløb, så sagsbehandlere, teamledere

og rehabiliteringsteams kan arbejde systematisk

og vidensbaseret med at skabe gode ressource-

forløb af høj kvalitet. Tal er en vigtig ”driver” i den

gode indsats.

Design en kommunal nøgletalsrapport, som

løbende opdateres og deles med relevante

medarbejdere og chefer

✃

Definer, hvad der er kommunens vigtigste nøgle-

tal i arbejdet med ressourceforløb.

✃

Udarbejd og opdater nøgletalsrapporten hver

måned.

✃

Distribuer rapporterne til alle relevante parter:

sagsbehandler, teamleder, sundhedskoordinator

mv.

Hav altid fokus på tal, der dokumenterer

indsatsen i ressourceforløb

✃

Hent en jobcenterrapport på www.jobindsats.dk,

som giver et lettilgængeligt overblik over de vig-

tigste nøgletal for ressourceforløb, jf. appendiks 1.

✃

Hold øje med de centrale indikatorer, herunder:

– Får borgerne i kommunen en virksomheds-

rettet indsats?

– Får borgerne i kommunen mentorstøtte?

HVORDAN?

Sørg for systematisk at stille centrale nøgletal

til rådighed for chefer og medarbejdere, der

arbejder med at tilrettelægge og følge op på

ressourceforløb.

Sæt mål for virksomhedsindsatsen i kommunen

✃

Sæt konkrete mål for, hvor stor en andel af

kommunens borgere i ressourceforløb der er i

virksomhedsrettet indsats.

✃

Følg løbende op på, om målene realiseres, og

juster indsatsen, når det er nødvendigt.

I vejledning om anvendelsen af tal i appendiks 1 fin-

der du en enkel guide til brug af www.jobindsats.dk

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Vejledning om anvendelsen af tal

Appendiks 1

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistikportal www.jobindsats.dk er

det nemt og hurtigt at få et overblik over beskæftigelsesindsatsen, herunder informa-

tioner om antallet af personer i ressourceforløb, samt hvorvidt borgere i ressourcefor-

løb får en en virksomhedsrettet indsats og mentorstøtte. Her findes data om borgere i

ressourceforløb – på kommune-/jobcenterniveau, regionalt niveau og i hele landet.

Rapport med nøgletal for beskæftigelsesindsatsen: ”Den lette vej til tal”

På www.jobindsats.dk kan der hentes en rapport for hvert af landets jobcentre, som opdateres på månedlig

basis og giver et lettilgængeligt overblik over de vigtigste nøgletal i forhold til bl.a. reformen af førtidspension

og fleksjob. Blandt de vigtigste nøgletal for reformen er udviklingen i andelen af borgere i ressourceforløb,

som får en virksomhedsrettet indsats, og andelen af borgere i ressourceforløb, som har en mentor.

Rapporten giver en kommune mulighed for at sammenligne egne resultater med andre relevante kommuner

på de vigtigste indikatorer for, hvordan det går med implementeringen af reformerne.

Rapporten kan tilgås via: www.jobindsats.dk

✓

Benchmark

✓

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen.

✃

Herefter vælges periode og område, der ønskes vist, hvorefter rapporten kan åbnes i Word.

✃

Yderligere information om de enkelte målinger i rapporten kan ses ved at klikke på ikonet i øverste

højre hjørne – på samme side i jobindsats, hvor rapporten kan hentes:

www.jobindsats.dk/jobindsats/sv/Benchmark/Tool?ToolType=NBI

Find flere data for personer i ressourceforløb

Foruden de målinger, som findes i rapporten med nøgletal for beskæftigelsesindsatsen, kan der

hentes en lang række af forskellige dataserier på www.jobindsats.dk, som kan belyse udviklingen for

personer på ydelse i en kommune. Blandt de data, som kan hentes for ressourceforløbsydelsesmod-

tagere, er:

✃

Antal personer

Antal fuldtidspersoner

Antal forløb

Antal påbegyndte og afsluttede forløb

Antal aktiverede, herunder:

Antal, der har været i virksomhedspraktik

✃

Antal, der har været i løntilskud

Antal personer med mentor

Varighed af afsluttede aktiveringsforløb

Aktiveringsgrad

Antal samtaler pr. person

Forsørgelsesudgifter pr. person.

Alle målingerne kan fordeles på område (f.eks. en kommune) og periode, og størstedelen endvidere

på køn, alder og herkomst.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Borgercases

Appendiks 2

På de følgende sider kan du se beskrivelser af 10 cases, der viser en række realistiske og vellykkede

ressourceforløb. Profilerne viser eksempler på borgere, der er i gang med et ressourceforløb, eller

som netop har gennemført et ressourceforløb. For hver profil er de iværksatte indsatser og borgernes

udviklingsforløb beskrevet. Formålet er at vise, hvordan forskellige ressourceforløb kan være sat sammen,

og hvordan de kan forløbe.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Eva, 52 år

Case 1

Eva har, siden hun var ung, haft depressioner og angst. I 2006 fik hun et sammenbrud

fra et meget krævende lederjob og blev indlagt. Som følge heraf har Eva problemer

med hukommelse, koncentration og nærvær.

Eva mangler før mødet med rehabiliteringsteamet

fuldstændigt selvtillid. Sagsbehandleren gør meget

ud af at fortælle Eva, hvad der skal ske på mødet i

rehabiliteringsteamet. Hun gennemgår, hvad der skal

ske på mødet, hvem der deltager, og hvad udfaldet

af mødet kan være. Sagsbehandleren fortæller også,

hvad et ressourceforløb er, og giver eksempler på for-

skellige aktiviteter, der kan indgå, herunder mulighe-

den for at komme i praktik i få timer om ugen.

Eva er meget nervøs for mødet i rehabiliterings-

teamet. Eva har allerede en mentor, og sagsbehand-

leren inddrager mentor i forberedelsen af sagen til

mødet. De aftaler alle tre, at mentor skal deltage i

mødet for at gøre Eva mere tryg. Mentoren hjælper

Eva med at forberede sig til mødet og besvarer i

ugerne op til mødet alle de spørgsmål, som Eva har.

På mødet i rehabiliteringsteamet taler teamet med

Eva om muligheden for at komme i praktik. Eva for-

tæller, at hendes største frygt er at skulle ud på en

arbejdsplads og præstere noget, da hun er bange for

at “gå ned igen“. Virksomhedskonsulenten, der del-

tager i mødet, fortæller, at jobcentret har en række

faste samarbejdsvirksomheder, hvor man kan starte

meget langsomt op – og hvor det er accepteret at

tage en ekstra pause. Praktik er derfor en mulighed

for Eva, selv om hun har nogle psykiske udfordringer.

Eva siger ja til at prøve.

Evas første jobmål er et job med overskuelige og praktiske opgaver. Rehabiliteringsteamet

indstiller til et 2årigt ressourceforløb med følgende indhold:

✃

Virksomhedspraktik i et køkken/kantine (i starten 1-2 timer om ugen)

✃

Mentorstøtte – hjælp til at strukturere hverdagen

✃

Forløb med mindfulness for at afhjælpe angst og skabe ro omkring forløbet.

Eva starter – med det delmål at opbygge tillid og

være sammen med andre – i praktik som opva-

sker i en kantine 1 dag om ugen i 1,5 time. Hun

opbygger langsomt et godt forhold til kollegerne

og føler sig efterhånden godt til rette på arbejds-

pladsen. Efter en tid sættes arbejdstiden op til 2

dage om ugen i 1,5 timer. Eva deltager samtidig i

mindfullness hver uge og har mentorstøtte til at

strukturere sin hverdag. Timetallet hæves igen,

nu til 3 dage om ugen i 1,5 timer.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Per, 21 år

Case 2

Per har en intelligenskvotient omkring 50 og dermed et lavt kognitivt funktions-

niveau. Per har tidligere deltaget i et STU-forløb (Særligt Tilrettelagt Uddannelse).

Pers forældre er vigtige og centrale personer i Pers

liv. Med Pers godkendelse inddrager sagsbehandlere

derfor forældrene i forberedelsen af sagen til mødet

i rehabiliteringsteamet. Sagsbehandleren taler meget

med både Per og hans forældre forud for mødet i

rehabiliteringsteamet. De får informationer om, hvad

der skal ske på mødet, hvem der deltager, og hvilke

muligheder der er. Både Per og hans forældre ønsker

brændende, at Per skal prøve at være på en arbejds-

plads. De håber, at Per kan komme til at varetage et

fleksjob, og de ønsker ikke førtidspension.

I udarbejdelse af den forberedende del af rehabilite-

ringsplanen er sagsbehandleren i tvivl om, hvorvidt

Per kan optrænes og fungere på en arbejdsplads.

Sagsbehandleren tager derfor kontakt til regionens

sundhedskoordinator, som fortæller, at Per godt kan

fungere på en arbejdsplads, hvis han stille og roligt

trænes op til det og har støttende kolleger.

På mødet i rehabiliteringsteamet deltager Pers

forældre. Per fortæller, at han gerne vil arbejde i en

butik, og dette bliver fastsat som jobmålet. Teamet

taler også med Per om at flytte hjemmefra og be-

gynde at klare sig selv.

Rehabiliteringsteamet indstiller til et ressourceforløb på i første omgang 1 år, for at se,

hvordan det går. Ressourceforløbet indeholder:

✃

Virksomhedspraktik (i første omgang i et virksomhedscenter i en detailbutik)

✃

Virksomhedsmentor i butikken, der støtter Per i hverdagen

✃

Per skal flytte i egen lejlighed med bostøtte.

Per begynder straks i praktik i en detailbutik og

får støtte fra en erfaren virksomhedsmentor, der

af virksomhedskonsulenten har fået at vide, at

udviklingen kan forventes at gå meget langsomt.

Efter et halvt år er Per nået dertil, at han selv

kan se, når der skal fyldes mælk op i køledisken,

hvilket er en stor ting.

Det besluttes at forlænge ressourceforløbet, så

der kan etableres en ny virksomhedspraktik på

en anden arbejdsplads – stadig i detailhandlen, så

Pers ønsker kan imødekommes. Under forløbet

har Per haft en bostøtte og er flyttet i egen lej-

lighed. Det næste skridt for Per er selv at kunne

transportere sig frem og tilbage på arbejde. Pers

mål er et fleksjob, og han er godt på vej.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Bo, 39 år

Case 3

For 7 år siden var Bo ude for et trafikuheld, og han har ikke kunnet arbejde siden.

Bo lider af træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær og føler sig meget presset

af jobcentret. Bo har tidligere haft forskellige jobs på lager og i butik.

Bo har en bekendt med til mødet i rehabiliterings-

teamet, da han er meget nervøs for, hvad teamet vil

foreslå, og han har brug for støtte.

På mødet i rehabiliteringsteamet fortæller Bo, at

han ønsker at få et fleksjob inden for et af sine gam-

le jobområder, men han er bekymret for, at han ikke

kan løse selv de mindste arbejdsopgaver. På mødet

drøfter teamet med Bo, hvad der kan forbedre hans

funktionsniveau. Teamet foreslår et ressourceforløb

og gør meget ud af at formidle, at man kan starte

forsigtigt og roligt op og så løbende vurdere, hvad Bo

kan holde til.

På mødet taler de også om virksomhedspraktik. Bo

fortæller, at han først gerne vil prøve at være frivillig

et par timer om ugen et sted, han kender, da han

gerne vil bidrage med noget. Bo ønsker at vente lidt

med virksomhedspraktik.

Rehabiliteringsteamet indstiller til et 3årigt ressourceforløb med aktiviteter, som sættes i gang

over en periode:

✃

Virksomhedspraktik inden for Bos gamle jobområde (i starten på få timer)

Fortsættelse af træning ved en fysioterapeut for at give energi og styrke funktionsevnen

Samtaler med en coach for at opbygge tillid til egen funktionsevne og muligheder

Frivilligt arbejde et par timer om ugen for at styrke selvtillid og funktionsevne.

sagsbehandler. Bo begynder med frivilligt arbejde

og har løbende samtaler med en coach. Bo finder

efterfølgende selv en praktikplads på et lager.

Efter mødet modtager Bo et brev med kommu-

nens afgørelse om ressourceforløb og indkaldes

samtidig til samtale hos den koordinerende

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Ibrahim, 38 år

Case 4

Ibrahim var for 5 år siden ude for et alvorligt trafikuheld, hvor han pådrog sig en del

fysiske skader, herunder piskesmæld. Han har smerter og psykiske problemer, som

bl.a. betyder, at han ikke kan være den far, han ønsker at være. Ibrahim har fortalt

sin sagsbehandler, at han ønsker en førtidspension.

Ibrahim har været i Danmark i 10 år og kommer fra

Kurdistan. Han er gift og har to børn. Han har været

selvstændig i sit hjemland inden for lastbilbranchen

og haft job i Danmark inden for transport.

På mødet i rehabiliteringsteamet taler teamet først

og fremmest med Ibrahim om mulighederne for at

afhjælpe smerterne. Ibrahim fortæller, at han ikke

kan bruge de tilbud fra kommunen, han hidtil har

fået, da han ikke kan transportere sig ret langt pga.

smerter. Teamet foreslår, at der findes et tilbud tæt

på bopælen. Teamet fortæller så, at en førtidspensi-

on ikke er en mulighed, men at man vil indstille til et

ressourceforløb, hvor Ibrahim kan komme i praktik

og genoptræne sin funktionsevne. Ibrahim pointerer,

at hvis han ikke kan få førtidspensionen, så ønsker

han job i sin gamle branche.

Rehabiliteringsteamet indstiller til et 3årigt ressourceforløb med følgende elementer:

✃

Virksomhedspraktik inden for bilbranchen

✃

Målrettet brug af Ibrahims eget netværk inden for bilbranchen til støtte og til at finde et job

✃

Træning og smertehåndtering tæt på Ibrahims bopæl.

Der bliver straks, gennem Ibrahims netværk,

fundet en praktikplads hos et bilklargøringsfir-

ma. Det betyder meget for Ibrahim, at ejeren af

firmaet kender ham fra før ulykken. Han begyn-

der i praktik 2 gange om ugen a 4 timer med en

aftale om, at han kan gå hjem, hvis han får det

dårligt. Samtidig sørger sagsbehandleren for,

at Ibrahim kan få individuel træning og smerte-

håndtering i en lille lokal svømmehal.

Det går godt i praktikken. Ibrahim har intet

fravær og kan lidt efter lidt klare større krav fra

arbejdspladsen. Jobcentret har tæt kontakt til

virksomheden og understøtter arbejdsgiveren i at

have fokus på progression. Timetallet øges efter

ret kort tid til 2 dage om ugen a 6 timer. Ibrahim

deltager samtidig i træning og smertehåndte-

ring tæt på sin bopæl, og han får det bedre. Han

fortæller, at han igen kan påtage sig rollen som

far, og at han har genvundet sin arbejdsidentitet.

Ibrahim er nu indstillet til fleksjob.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Ole, 54 år

Case 5

Ole har haft flere diskusprolapser, har smerter i ryg og skuldre og har efterfølgende

fået depressioner. Ole er dertil meget ordblind. Ole har flere gange været i praktik,

men han har været meget ustabil i fremmødet, fordi han ikke har kunnet se et

perspektiv i det. Ole er uddannet snedker.

Ole tilkendegiver på mødet i rehabiliteringsteamet,

at han er slidt, og at han “orker bare ikke mere“.

Han vil bare have en pension. Teamet fortæller Ole,

at førtidspension ikke er en mulighed, og at man vil

indstille til et ressourceforløb med det formål, at

Ole får sin arbejdslyst tilbage, og at han udvikler sin

arbejdsevne. Oles tilgang til ressourceforløbet er

meget negativ.

Rehabiliteringsteamet indstiller til et 1årigt ressourceforløb med følgende elementer:

✃

Praktik i byggebranchen for at generhverve arbejdsevne og arbejdslyst (i et virksomhedscenter)

✃

En forstående virksomhedsmentor med stor erfaring, der skal støtte op om processen

✃

Ugentlige samtaler med koordinerende sagsbehandler.

En virksomhedskonsulent tager straks Ole med

til samtale i et byggecenter. Ole møder her en

erfaren virksomhedsmentor, som han hurtigt får

respekt for. Ole starter i praktik 2 dage a 2 timer

om ugen. Ole får tildelt sit eget ansvarsområde

og får udleveret arbejdstøj.

Efter et par måneder i en vellykket praktik med

tæt opfølgning fra jobcentret fortæller Ole, at

han på sigt godt kunne tænke sig et fleksjob

som chauffør. Ole har mistet sit kørekort, men

han får bevilget et af jobcentret og tager kørekor-

tet parallelt med praktikken.

Ole skifter til praktik i en butik, hvor de ønsker at

ansætte en chauffør i fleksjob et par timer hver

dag til at bringe varer ud. Ole er i praktik 2 timer

på alle hverdage. Praktikken forløber godt, og Ole

er nu indstillet til fleksjob. Han ser frem til at få en

bedre økonomi, når ansættelsen kommer på plads.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Rie, 25 år

Case 6

Rie sygemeldes, umiddelbart efter sin uddannelse som frisør, langvarigt, fordi hun

har mange sygdomsudfordringer, som gør det umuligt for hende at passe arbejdet.

Hun har en svær psykisk lidelse og var derfor ofte sygemeldt under uddannelsen.

Hun færdiggjorde alligevel sin uddannelse med god støtte fra sin læreplads

– en frisør i lokalsamfundet.

Rehabiliteringsteamet indstiller til et 3årigt ressourceforløb med følgende elementer:

✃

Virksomhedspraktik, som skal iværksættes, når Rie har fået det bedre

✃

Mentor, der løbende arbejder med at fastholde et fokus på arbejdsmarkedet og gennemføre de

aftalte indsatser

✃

Bostøtte, som skal hjælpe med at få hverdagen til at hænge sammen

✃

Psykiatrisk behandling for den psykiske sygdom og en spiseforstyrrelse.

Bostøtten hjælper Rie med at få lidt ro på hver-

dagen og møde op til den psykiatriske behand-

ling. Timetallet til bostøtte reduceres, i takt med

den forbedrede situation, langsomt i løbet af det

første år.

Hun får også hjælp til at komme i gang med at

motionere, hvilket er med til at give Rie velvære

og overskud til at tænke på sin fremtid.

Sideløbende har Rie samtaler om jobmulighe-

der med sin mentor. Inspireret af samtalerne

med mentor kommer hun frem til, at hun gerne

vil noget med dyr – og især køer. Hun vil ger-

ne prøve en virksomhedspraktik, hvis hun har

sikkerhed for, at hun kan stoppe, såfremt hun

skulle få det værre. Behandlerne i psykiatrien

understøtter sammen med mentor, at Rie

kommer i praktik.

Jobcentrets virksomhedskonsulent finder en

praktikplads hos en landmand. Rie begynder i

virksomhedspraktik med 1 dag om ugen i nog-

le timer, hvor hun passer dyrene sammen med

landmanden. Rie får det hurtigt markant bedre

og afslutter den psykiatriske behandling. Hendes

arbejdstid sættes op til 2 dage om ugen. Det går

stadig fint, og efter et halvt år tilbyder landmand-

en Rie at blive ansat som ufaglært kalvepasser i

10 timer om ugen.

Ressourceforløbet, der var planlagt til 3 år, af-

sluttes efter 2�½ år, og Rie er nu ansat i et fleksjob

på 10 timer om ugen hos landmanden.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Esben, 39 år

Case 7

Esbens funktionsevne er betydeligt nedsat, hovedsageligt som følge af en svær

personlighedsforstyrrelse. Esben lider endvidere af dobbeltsyn. Esben har sidst

arbejdet som systemadministrator i 2003, hvor han blev opsagt pga. depression.

Esben har tidligere forsøgt at gennemføre en datalogiuddannelse, men måtte

stoppe pga. psykiske problemer.

Rehabiliteringsteamet indstiller til et 3årigt ressourceforløb. Det blev vurderet, at der er mulig

hed for udvikling af arbejdsevnen gennem en håndholdt, koordineret indsats. Ressourceforløbet

har følgende elementer:

✃

Skånsom virksomhedspraktik på en rummelig arbejdsplads, hvor Esben kan udnytte sin interesse

for teknik

✃

Virksomhedsmentorstøtte i forbindelse med virksomhedspraktik

✃

Løbende samarbejde med egen læge.

I ressourceforløbet tages der udgangspunkt i

Esbens egne ønsker: praktik inden for noget

praktisk og gerne fysisk arbejde med teknik.

Jobkonsulenten finder med det samme en prak-

tik på et meget lavt timetal (1-2 timer om ugen)

på et værksted. Virksomhedsmentor sørger for,

at Esben ikke presses, eller at der stilles krav.

Der tages de nødvendige skånehensyn som føl-

ge af Esbens helbred: ingen støj eller uro, ingen

deadlines, overskueligt og trygt arbejdsmiljø, én

arbejdsopgave ad gangen.

Esben fungerer godt i værkstedsmiljøet, og hans

interesse for biler, motorer og teknik udvik-

ler sig yderligere. Esben får afprøvet, at han

fungerer bedst med en kombination af teori og

praksis. Han møder stabilt og er engageret. Han

får et stort ønske om at få en uddannelse som

mekaniker og komme i beskæftigelse som sådan

på sigt. Esben tilmelder sig derfor grundforløbet

på teknisk skole.

Grundforløbet bliver bevilget som en del af

Esbens ressourceforløb. Han får i uddannelsen

støtte fra mentor på skolen og færdiggør grund-

forløbet med høje karakterer. Han har stabilt

fremmøde og fungerer som hjælpelærer for svage

elever i klassen. Esben er nu afklaret i forhold til,

at han magter 30 timer ugentligt, hvis der er tale

om en kombination af teori og praktisk arbejde.

Han har samtidig fået afklaret, at han pga. sit

dobbeltsyn ikke kan arbejde i et tempo, som er

højt nok til, at han vil kunne arbejde som mekani-

ker. Esben har nu et klart jobmål om at komme til

at undervise inden for motor- og teknikområdet.

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Tove, 30 år

Case 8

Tove har gennem hele livet haft problemer med at kunne koncentrere sig og med

organisering og planlægning. Hun bliver let stresset og er fysisk urolig. Hun har

svære kognitive forstyrrelser, ligesom der er stillet flere diagnoser, bl.a. ADHD og

dependent personlighedsstruktur. Hun har fulgt folkeskolen normalt indtil 8. klasse;

derefter modtog hun specialundervisning.

Tove har i nogle år arbejdet i hjemmeplejen på deltid

med 30 timer om ugen. Men hun kører galt og får en

skade i lænden, hvorefter hun sygemeldes, og hun

mister efterfølgende sit arbejde. Tove bor alene i sin

lejlighed.

Tove har været igennem flere kommunale tilbud,

uden at det har formået at rykke hende tættere på

arbejdsmarkedet. Hun har tidligere søgt førtidspen-

sion og fået afslag.

Rehabiliteringsteamet indstiller til et 3årigt ressourceforløb med følgende elementer:

✃

Virksomhedspraktik på meget skånsomme vilkår med klare aftaler og lavt timetal

Mentor til daglig støtte og sparring

Bostøtte og hjælp til at etablere sig i egen bolig

Følge den medicinske behandling og regelmæssige samtaler med egen læge.

til 2 dage ugentligt. Tove har virkelig fundet sin

niche. Hun stortrives i praktikken, og hun har lyst

til at komme, også på dage, hvor hun ikke er sat

på til at møde. Det viser sig dog, at 3 dage ugent-

ligt er for meget for hende, og hun må sygemelde

sig for at komme sig. Men hun har overordnet set

kun få sygedage.

Der er nu opstået en mulighed for et fleksjob i

stutteriet. Tove tilkendes fleksjobbet, som i første

omgang bliver på 10 timer om ugen fordelt på

2 dage.

Ved første samtale, efter tildeling af ressource-

forløbet, giver Tove udtryk for, at hendes store

ønske er at arbejde med dyr – især heste har

hendes helt store interesse. Hun oplyser, at hun

har brug for snart at komme i gang med noget,

og vil ikke trække tiden mere. Derfor bliver det

med det samme aftalt at starte op i en praktik

på et stutteri.

Tove får tilknyttet en virksomhedsmentor på

stutteriet. Mentors opgave er at sikre, at Tove

ikke overanstrenger sig. Hun starter i praktikken

med 1 dag om ugen a 5 timer og går hurtigt op

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Anne, 23 år

Case 9

Anne er mentalt retarderet (IQ: 66) med træk fra autismespektret og har dermed

kognitive, emotionelle, sociale og begavelsesmæssige vanskeligheder. Derudover har

hun angstprægede, depressive og selvskadende tendenser, og hun har de sidste par

år været i medicinsk behandling.

Anne bor alene i egen lejlighed og har bostøtte. Hun

har ingen uddannelses- eller arbejdserfaring. Hun

har før ressourceforløb modtaget uddannelseshjælp,

siden hun fyldte 18 år.

Der har været forsøgt flere forløb og praktikker,

men alle indsatser er blevet afbrudt og har været

præget af stort fravær og udeblivelser. Desuden har

der været talt om STU-forløb, men Anne har været

afvisende over for stort set alle forslag. Anne er

fastlåst og rigid i urealistiske ønsker om fremtiden;

hun mangler initiativ og har generel modstand mod

alle aktiviteter.

Rehabiliteringsteamet indstiller til et 5årigt ressourceforløb med følgende elementer:

✃

Massiv mentorstøtte med henblik på stabilisering i hverdagen

Fortsat medicinsk behandling

En længerevarende håndholdt indsats, før der evt. kan etableres en beskæftigelsesrettet indsats

Afklaring af mulighederne for at påbegynde en STU.

bart interesseret i. Sagsbehandleren støtter Anne

i sine ambitioner om uddannelse og giver udtryk

for, at hun tror på hende, og stiller samtidig krav

til hende om selv at være aktiv.

Motiveret og støttet af sagsbehandleren finder

Anne selv en daghøjskole, hvor de har et forløb

med Kombineret Ungdomsuddannelse kaldet

”Det pædagogiske springbræt”, som dækker

netop det område, hun ønsker at arbejde inden

for. Anne har også selv taget initiativ til at deltage

i et informationsmøde om kurset. Anne starter på

forløbet og er nu på SU.

Da Anne møder til første samtale med den ko-

ordinerende sagsbehandler, ønsker hun bare at

komme i gang med noget arbejde. Hun har ingen

forslag selv og er afvisende over for de anbefalin-

ger, rehabiliteringsteamet er kommet med.

Hun fortæller, at hun egentlig gerne vil arbejde

som socialhjælper, men det kræver en studen-

tereksamen, og derfor har hun ikke fortalt det

tidligere i forløbet. Sagsbehandleren og Anne

taler om, at der kunne være alternative mulighe-

der, der ikke krævede studentereksamen, f.eks.

inden for STU, men det er Anne ikke umiddel-

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Kim, 36 år

Case 10

Kim har social fobi og er nervøs for at være sammen med andre mennesker. Han har

desuden dårlig hørelse, som begrænser hans kontakt til andre mennesker yderligere.

Inden han blev sygemeldt, havde han været ansat

som elektriker på samme arbejdsplads i 7 år. Kim

havde ikke altid overskud til at ringe til sin arbejdsgi-

ver og sygemelde sig, hvorfor han blev opsagt fra sit

job pga. udeblivelser.

På mødet i rehabiliteringsteamet ytrer Kim ønske om,

at han gerne vil tilbage til arbejdsmarkedet inden for

det håndværksmæssige område, men at han, pga. sine

psykiske vanskeligheder, ikke mener, det er realistisk

lige nu.

Kims sociale fobi og dårlige hørelse betyder, at han

bør være på en mindre arbejdsplads, hvor der ikke

er støjgener. Kim har deltaget i adskillige tilbud via

Jobcentret, og han har oplevet, at det har været godt

at have en social mentor, som har hjulpet ham med

at komme op om morgenen og ud af huset.

Det har dog givet ham usikkerhed og stress, at de

hidtidige praktikforløb kun har haft en varighed på

3 måneder. For at få mere ro på er det således ideelt

for Kim, hvis han kan være på den samme arbejds-

plads i et længere forløb.

Rehabiliteringsteamet tilkender Kim et ressourceforløb i op til 5 år med følgende elementer:

✃

Praktik med håndværksmæssige opgaver og virksomhedsmentor

Tilknytning af social mentor

Støttende samtaler hos socialpsykiatrisk konsulent

Bostøtte.

mentoren. I løbet af praktikperioden på 1�½ år

har Kim udviklet sig rigtig meget både socialt

og i forhold til opgaveløsningen. Da mentor skal

pensioneres, var det oplagt at finde en ny praktik

til Kim, hvor han kunne afprøve sig selv. Denne

gang er praktikken inden for hans gamle fag som

elektriker, og han klarer det rigtig godt.

På tidspunktet for tilkendelse af ressourceforlø-

bet er Kim i en 3-månederspraktik som pedel på

en lille efterskole. Her går det godt, og han får

forlænget sin praktik.

Kim beskæftiger sig med forefaldende pedel-

opgaver i et tæt samarbejde med virksomheds-

GUIDE TIL GODE RESSOURCEFORLØB

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren