BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 337
Offentligt

Indholdsfortegnelse

1. KORT OM UNDERSØGELSEN ............................................................................... 3

2. SAMMENFATNING ............................................................................................. 4

3. KORT OM RESSOURCEFORLØB ........................................................................... 7

4. BORGERE I RESSOURCEFORLØB .......................................................................... 8

5. TILFREDSHED MED RESSOURCEFORLØB ............................................................ 13

6. FORBEREDELSEN OG MØDET I REHABILITERINGSTEAMET.................................. 16

7. KLAR PLAN OG SLUTMÅL .................................................................................. 21

8. TILFREDSHED MED INDSATSEN ......................................................................... 25

9. BORGERNES PERSPEKTIVER PÅ FREMTIDEN ...................................................... 30

BILAG 1. DATAGRUNDLAG OG METODE ............................................................... 33

BILAG 2. SUPPLERENDE FIGURER OG TABELLER .................................................... 39

BILAG 3. SPØRGERAMMER................................................................................... 54

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

1. Kort om undersøgelsen

Mploy og Epinion har i maj 2016 gennemført en landsdækkende brugerundersøgelse blandt bor-

gere i ressourceforløb. Undersøgelsen er gennemført for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering (STAR).

Formålet med undersøgelsen har været at belyse borgernes oplevelser og tilfredshed med deres

ressourceforløb generelt og i forbindelse med enkeltdele af forløbet, fx mødet i rehabiliterings-

teamet eller i forhold til de tilbud, de har fået undervejs.

Undersøgelsen er landsdækkende og repræsentativ og gennemført i perioden fra den 20. april

til den 16. maj 2016. I alt 4.000 borgere, som er i gang med et ressourceforløb eller for nyligt har

afsluttet et, blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Borgerne er tilfældigt udtrukket fra Be-

skæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. I alt har 2.236 borgere svaret, og bruttosvar-

procenten er 55,9. Fraregnes personer med utilstrækkeligt kontaktgrundlag (fx ugyldige telefon-

numre), er nettosvarprocenten på 63,4. Datagrundlag og metode er beskrevet nærmere i bilag

Borgerne i ressourceforløb er opdelt i tre grupper af respondenter, alt efter hvor langt de er nået

i deres ressourceforløb på tidspunktet for undersøgelsen.

’Start’-gruppen

indeholder personer,

der for nyligt har påbegyndt et ressourceforløb, defineret som de sidste 12 uger af 2015.

’I gang’-

gruppen

indeholder personer, der har påbegyndt et ressourceforløb i 2014 eller 2015, og som

har været i gang i mere end 12 uger ved udgangen af 2015, mens

’Slut’-gruppen

er borgere, der

har afsluttet et ressourceforløb i 2015.

En række spørgsmål i undersøgelsen er ens på tværs af grupper; fx spørgsmål vedr. den generelle

tilfredshed med ressourceforløbet, samarbejdet med den koordinerende sagsbehandler samt

en række baggrundsspørgsmål, fx vedr. helbred og netværk. Andre spørgsmål stilles kun til ud-

valgte grupper. Fx stilles der kun detaljerede spørgsmål om borgernes oplevelse med mødet i

reha iliteri gstea et til orgere i ’start’-gruppen,

da de har mødet frisk i erindringen. Spørge-

rammerne er vedlagt i bilag 3.

Resultaterne i rapporten vises som simple svarfordelinger fra et enkelt spørgsmål, som svarfor-

delinger fra to spørgsmål kombineret med hinanden eller som svarfordelinger fra et enkelt

spørgsmål kontrolleret for baggrundsspørgsmål og baggrundsvariable. Der præsenteres kun sig-

nifikante resultater. Datagrundlag og metode er beskrevet nærmere i bilag 1.

Rapporten indledes i afsnit 2 med en kort sammenfatning, der indeholder hovedresultaterne.

De travle læser ka ” øjes” ed at læse

sammenfatningen. Afsnit 3 indeholder en kort beskri-

velse af et ressourceforløb. I afsnit 4-9 gennemgås resultaterne fra undersøgelsen. Analyserne i

disse afsnit er opdelt i en række temaer, der tilsammen giver et indblik i, hvem borgerne er, hvor

motiverede de er, hvor tilfredse de er med forløbet, hvor meget de oplever at blive inddraget,

hvordan de oplever samarbejdet, hvilke tilbud de får osv.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

2. Sammenfatning

Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at

personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart

formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet er der indført et nyt tilbud om res-

sourceforløb.

Ressourceforløb er målrettet personer både over og under 40 år, der har komplekse problemer

ud over ledighed, og som risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats.

I ressourceforløbet, som kan vare op til fem år, får den enkelte en tværfaglig og helhedsoriente-

ret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen.

I dette afsnit opsummeres hovedkonklusionerne i mploy og Epinions landsdækkende undersø-

gelse blandt borgere, der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb. De bagvedliggende

resultater fremgår af de efterfølgende afsnit.

Flere er tilfredse end utilfredse med deres ressourceforløb

Generelt er der flere tilfredse end utilfredse bor-

gere i ressourceforløb. I alt 43 pct. af de ad-

spurgte borgere svarer, at de samlet set er til-

fredse med deres ressourceforløb (26 pct.

til-

fredse

og 17 pct.

meget tilfredse).

En ud af tre er utilfredse (13 pct.

utilfredse

og 20

pct.

meget utilfredse).

De resterende 24 pct. sva-

rer

hverken eller, ved ikke

eller

ønsker ikke at

svare.

Hvad kendetegner de mest tilfredse borgere?

Borgernes samlede tilfredshed med ressourceforløbet hænger tæt sammen med deres ønsker

til udfaldet af mødet i rehabiliteringsteamet, deres helbred og deres tidligere forsørgelsesgrund-

lag. Det viser analyser af borgernes karakteristika,

inden

de starter i ressourceforløbet, dvs. før

mødet i rehabiliteringsteamet.

Der er størst tilfredshed blandt borgerne, der ønsker et ressourceforløb før mødet i rehabilite-

ringsteamet. I alt 64 pct. af borgerne i denne gruppe er samlet set tilfredse.

Gruppen er kendetegnet ved, at der er en overrepræsentation af personer under 40 år (62 pct.)

og personer med psykiske helbredsproblemer (46 pct.). Derudover er der en underrepræsenta-

tion af personer med længerevarende offentlig forsørgelse ud over 10 år (7 pct.) set i forhold til

personer med andre ønsker til udfaldet af mødet i rehabiliteringsteamet. De fleste i gruppen er

desuden motiverede for at deltage i forløbet. I alt tre ud af fire (75 pct.) svarer, at de i

høj grad

eller

nogen grad

er motiverede for at deltage.

Omvendt er der mindst tilfredshed med ressourceforløbet blandt borgere, der forud for mødet

ønskede, at rehabiliteringsteamet skulle indstille dem til en førtidspension. I alt 32 pct. af bor-

gerne i denne gruppe er samlet set tilfredse.

Hvor tilfreds er du generelt med dit ressourceforløb?

Ønsker ikke

at svare

Meget

tilfreds

17%

Tilfreds

26%

Ved ikke

Meget

utilfreds

20%

Utilfreds

13%

Hverken/eller

19%

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Gruppen der ønsker en førtidspension før mødet i rehabiliteringsteamet er kendetegnet ved en

overrepræsentation af personer over 40 år (69 pct.) og personer med fysiske helbredsproblemer

(38 pct.) samt personer med længerevarende offentlig forsørgelse ud over 10 år (18 pct.) set i

forhold til personer med andre ønsker til udfaldet af mødet i rehabiliteringsteamet. Et mindretal

i gruppen er motiverede for at deltage i forløbet. Godt en ud af tre (36 pct.) svarer, at de i

høj

grad

eller

nogen grad

er motiverede.

Tilfredshed med virksomhedspraktik, mentorstøtte og samarbejdet med sagsbehandleren

Samlet set er borgerne generelt tilfredse med deltagelse i virksomhedspraktik og mentorforløb.

I alt 65 pct. af de borgere, der i løbet af deres ressourceforløb har deltaget i en virksomheds-

praktik, er tilfredse med indsatsen. Når det kommer til mentorstøtte svarer 60 pct. af dem, der

har haft mentor, at de er tilfredse med indsatsen.

De fleste borgere er tilfredse med samarbejdet med den koordinerende sagsbehandler. Mere

end halvdelen (55 pct.) af de adspurgte svarer, at de er tilfredse med samarbejdet med deres

koordinerende sagsbehandler, mens hver fjerde er utilfreds (25 pct.). Samarbejdet med sagsbe-

handleren har desuden særlig stor betydning for, hvor tilfredse borgerne generelt er med deres

ressourceforløb.

Borgernes perspektiver på fremtiden

Knap halvdelen (49 pct.) af borgerne i ressourceforløb har positive forventninger til en fremtid

på arbejdsmarkedet. De svarer, at de ser sig selv i job (6 pct.), fleksjob (38 pct.) eller uddannelse

(5 pct.). I alt 39 pct. svarer omvendt, at de ikke har sådanne forventninger.

Næsten en ud af tre borgere (31 pct.), der har afsluttet et ressourceforløb, vurderer, at de har

fået et bedre billede af deres muligheder på arbejdsmarkedet. Knap en fjerdedel (23 pct.) svarer,

at de har fået større tro på, at de kan komme i job (eller uddannelse).

Undersøgelsen peger på en række indsatsområder, der kan styrke borgernes tilfredshed

En række resultater i undersøgelsen indikerer, at der er områder eller elementer i indsatsen,

som kan styrkes

–

og som kan have betydning for borgernes samlede tilfredshed med at deltage

i et ressourceforløb.

Motivation

Motivation for at deltage i ressourceforløbet er en af de vigtigste faktorer for borgernes samlede

tilfredshed med forløbet. De mest motiverede er generelt også de mest tilfredse.

Godt halvdelen (51 pct.) af borgerne er motiverede for at deltage i deres ressourceforløb. Sam-

tidig er der knap en ud af fem (19 pct.), som

slet ikke

er motiverede. Der er færrest motiverede

blandt borgere, der ønsker en førtidspension før mødet i rehabiliteringsteamet.

Borgerinddragelse og mødet i rehabiliteringsteamet

Knap halvdelen (47 pct.) er samlet set tilfredse med forberedelsen til mødet i rehabiliteringstea-

met, mens 43 pct. er tilfredse med selve mødet i rehabiliteringsteamet. Sidstnævnte er vigtigt

for borgerens generelle tilfredshed med hele ressourceforløbet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Godt halvdelen (54 pct.) af de adspurgte borgere i startfasen oplever, at de er blevet hørt og

inddraget i forberedelsen af deres sag før mødet i rehabiliteringsteamet, mens 43 pct. siger, at

der blev lyttet til deres ønsker og behov på mødet i rehabiliteringsteamet.

En mindre andel (29 pct.) siger, at deres pårørende er blevet tilstrækkeligt inddraget i forbere-

delsen af deres sag til rehabiliteringsteamet. Langt de fleste (69 pct.) siger samtidig, at de har

støtte fra familie og venner, når de har brug for det.

Klar plan og medindflydelse

Borgerens oplevelse af, at der er en klar plan for, hvad der skal ske i ressourceforløbet er vigtigt

for den generelle tilfredshed med ressourceforløbet. Knap to ud af fem (38 pct.) oplever, at der

er en klar plan

–

27 pct. siger, at det slet ikke er tilfældet.

En tilsvarende andel (37 pct.) mener, at der er et klart slutmål for deres ressourceforløb mens

31 pct. oplever, at det ikke er tilfældet. Blandt borgere der har afsluttet et ressourceforløb er

der dog en større andel, der synes at slutmålet er klart end blandt borgere i startfasen.

På mødet i rehabiliteringsteamet skal borgerens fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet

drøftes. Knap to ud af fem borgere (38 pct.) siger, at de er enige i, at deres muligheder blev

drøftet på mødet. En tilsvarende andel synes ikke det var tilfældet.

Under halvdelen af borgerne (44 pct.) oplever, at de i

høj grad

eller

nogen grad

har indflydelse

på, hvad der skal ske i deres ressourceforløb. Mere end en fjerdedel (26 pct.) oplever

slet ikke,

at det er tilfældet. Det er i højere grad de personer, som er motiverede for at deltage i deres

ressourceforløb, som også oplever, at de har indflydelse på, hvad der skal ske.

Indsatser

Hver fjerde af de borgere, der er i gang med eller har afsluttet et forløb (24 pct.) svarer, at de får

for få indsatser, mens det blot er en ud af ti (10 pct.) som oplever, at de får for mange indsatser.

Til trods for, at der er stor tilfredshed med deltagelse i virksomhedspraktik og støtte fra en men-

tor, modtager mange borgere slet ikke disse tilbud. I alt 37 pct. har ikke deltaget i virksomheds-

praktik, når ressourceforløbet afsluttes, mens det er tilfældet for i alt 60 pct. af de igangværende

borgere på undersøgelsestidspunktet. Fire ud af ti borgere har haft mentor.

I alt 37 pct. af de adspurgte borgere mener, at de indsatser og tilbud, de får, er de rigtige til at

hjælpe dem videre. Stort set samme andel (38 pct.) mener det modsatte. Tilsvarende mener 35

pct., at det er muligt at gennemføre de indsatser, der er blevet aftalt, mens samme andel (35

pct.) svarer det modsatte.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

3. Kort om ressourceforløb

Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at

personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart

formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet er der indført et nyt tilbud om res-

sourceforløb.

Ressourceforløb er målrettet personer både over og under 40 år, der har komplekse problemer

ud over ledighed, og som risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en særlig indsats.

I ressourceforløbet, som kan vare op til fem år, får den enkelte en tværfaglig og helhedsoriente-

ret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen.

Det er kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, der indstiller, om borgeren skal have et res-

sourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Borgeren deltager selv i forberedelsen af deres sag

til mødet og derefter ved selve mødet i rehabiliteringsteamet, når deres sag behandles.

Efter mødet udarbejder den koordinerende sagsbehandler sammen med borgeren en individuel

plan for de tilbud, der skal indgå i forløbet. Det er den enkelte borgers mål i forhold til job eller

uddannelse som er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang i forløbet

–

oftest er det

beskæftigelsestilbud kombineret med sociale og/eller sundhedsmæssige tilbud samt mentor.

Den koordinerende sagsbehandler og borgeren samler løbende op og justerer indholdet af til-

bud i planen efter behov, indtil forløbet afsluttes.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

4. Borgere i ressourceforløb

I dette afsnit introduceres borgerne i ressourceforløb. Afsnittet indeholder blandt andet en be-

skrivelse af borgernes alder, køn og forsørgelseshistorik. Borgernes selvvurderede helbred, de-

res ønsker forud for mødet i rehabiliteringsteamet, motivation og overskud i forhold til at skulle

varetage et arbejde belyses også.

Hovedresultaterne er:



De fleste har længere perioder på offentlig forsørgelse forud for ressourceforløbet.

For 15 pct. af borgerne er det mere end ti år siden, de sidst har været tilknyttet arbejds-

markedet.

Psykiske helbredsproblemer dominerer blandt de unge

–

fysiske blandt de ældre.

I alt 45 pct. af borgerne ønsker en indstilling til førtidspension forud for mødet i

rehabiliteringsteamet

–

21 pct. ønsker et ressourceforløb.

Godt halvdelen er motiverede for at deltage i deres ressourceforløb.

Borgernes motivation hænger tæt sammen med deres ønsker før mødet i rehabilite-

ringsteamet.

Borgere, der ønsker en førtidspension, er de mindst motiverede

–

borgere, der ønsker

et ressourceforløb, er de mest motiverede.

Mellem 57-60 pct. af borgerne vurderer selv, at deres helbred udgør en væsentlig bar-

riere for at arbejde og har svært ved at overskue at finde et job

Mellem 17-19 pct. af borgerne i ressourceforløb kan umiddelbart efter deres egen vur-

dering tilknyttes arbejdsmarkedet

–

og mener også, at de kan overskue det.

De fleste borgere har længere perioder på offentlig forsørgelse forud for ressourceforløbet

For 74 pct. af borgerne ligger den seneste periode med selvforsørgelse mere end tre år tilbage

på tidspunktet for undersøgelsen, jf. figur 1. For 15 pct. af gruppen er det mere end ti år siden,

de har været tilknyttet arbejdsmarkedet. En mindre del, svarende til 6 pct., af borgerne i res-

sourceforløb har været selvforsørgende inden for det seneste år.

Gruppen af borgere i ressourceforløb er derudover karakteriseret ved, at mange kommer fra

kontanthjælp, inden de påbegynder ressourceforløbet (43 pct.), og at der er en overvægt af

kvinder (62 pct.) og personer over 40 år (57 pct.).

Seneste periode med selvforsørgelse ligger i gennemsnit 7,7 år tilbage for de tidligere kontant-

hjælpsmodtagere (ikke

vist i figur).

Den gennemsnitlige tid siden seneste selvforsørgelse for de

øvrige ydelsesgrupper findes i bilag 2, Tabel B.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1: Ressourceforløbsmodtageres alder, køn, tid siden seneste selvforsørgelse og ydelse forud for

ressourceforløb

Procent

År siden seneste

selvforsørgelse

Seneste ydelse

Køn

Procent

Alder

30 27

Kilde: DREAM og egne beregninger.

Anm.: Opgørelsen indeholder alle ressourceforløbsmodtagere i 2014 og 2015 fra DREAM (n=16.836). Seneste ydelse forud for ressourceforløb er

defineret som seneste registrerede DREAM-kode forud for, at seneste ressourceforløb er påbegyndt. Antal år siden seneste selvforsørgelse er defi-

neret som antal uger/år, siden personens sidst har været selvforsørgende, dvs. ikke modtaget offentlige forsørgelsesydelser. Selvforsørgende defi-

neres som mindst 4 på hinanden følgende uger uden offentlig forsørgelse. UDH er uddannelseshjælp, KTH er kontanthjælp, LEY er ledighedsydelse,

SDP er sygedagpenge.

Psykiske helbredsproblemer dominerer blandt de unge

–

fysiske blandt de ældre

Der er stor forskel på, hvilke helbredsproblemer ressourceborgerne har ved opstart i indsatsen.

I alt 38 pct. af borgerne i undersøgelsen angiver,

at fysiske helbredsproblemer er årsagen til, at

Tabel 1: Hvilke årsager er der til, at du har fået

bevilget et ressourceforløb?

de har fået bevilliget ressourceforløbet, jf. tabel

I alt

Under 40 år Over 40 år

1. Blandt borgerne

over 40 år

er det den hyppig-

Fysiske helbreds

28%*

45%*

38%

ste årsag til ressourceforløbsbevillingen (45

-problemer

Psykiske helbreds-

pct.).

41%*

23%*

31%

I alt 31 pct. af borgerne siger, at de psykiske hel-

bredsproblemer er årsagen til, at de har fået be-

villiget et ressourceforløb. Blandt de

under 40-

årige

er det den hyppigste helbredsudfordring

(41 pct.). Godt en fjerdedel svarer, at de både

har psykiske og fysiske helbredsproblemer.

problemer

Både fysiske og

psykiske helbreds-

problemer

Andet

25%

28%

27%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodta-

gere og egne beregninger (n=2.236).

Anm.: * markerer signifikante forskelle (5 pct. signifikansniveau, z-

test af forskelle på andele).

Andet

dækker bl.a. over sociale forhold,

misbrugsproblemer og familieproblemer.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Godt halvdelen er motiverede for at deltage i deres ressourceforløb

Figur 2: Er du motiveret for at skulle i gang

Motivation for at deltage i ressourceforlø-

med/fortsætte/deltage i dit ressourceforløb

bet er en af de vigtigste faktorer for borger-

Procent

nes samlede tilfredshed med forløbet. De

mest motiverede er generelt også de mest

tilfredse.

Godt halvdelen af borgerne (51 pct.) angi-

ver, at de

i høj

eller

nogen grad

er motive-

rede i forhold til deres ressourceforløb og

har/havde lyst til at deltage, jf. figur 2. Knap

hver femte (19 pct.) er

slet ikke

motiverede.

I høj grad

I nogen

grad

Delvist

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Flere af de borgerne, der har afsluttet res-

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodta-

gere og egne beregninger (n=2.236).

sourceforløbet siger, at de var motiverede

Anm.:

Ved ikke

dækker over

ved ikke

ønsker ikke at svare.

(58 pct.) sammenlignet med borgerne, der

er i startfasen eller i gang med ressourceforløbet (50 pct.) (ikke

vist i figuren).

Bilag 2, Figur A,

indeholder yderligere karakteristika for de motiverede.

En større gruppe ønsker indstilling til førtidspension

før

mødet i rehabiliteringsteamet

Inden mødet i rehabiliteringsteamet ønsker

Figur 3: Hvad ønskede du at blive indstillet til før

mødet i rehabiliteringsteamet?

45 pct. af borgerne at blive indstillet til før-

tidspension, jf. figur 3. Godt en ud af fem

Andet

borgere (21 pct.) siger, at de gerne vil ind-

10%

stilles til et ressourceforløb, mens knap hver

Ressourceforløb

21%

fjerde (24 pct.) ønsker et fleksjob. Det sva-

rer borgerne i ressourceforløb i undersøgel-

sen, når de tænker tilbage til tiden, før de

Fleksjob

24%

Førtidspension

skulle til møde i rehabiliteringsteamet.

45%

Der er flere væsentlige forskelle på den bor-

gergruppe, der ønskede ressourceforløb, og

de, der ønskede førtidspension inden mø-

det i rehabiliteringsteamet.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere

og egne beregninger (n=2.236).

Blandt borgerne, der ønskede ressourceforløb, er der

- en overrepræsentation af borgere under 40 år (62 pct.),

- en overrepræsentation af borgere med psykiske helbredsproblemer (46 pct.) og

- en underrepræsentation af borgere på længerevarende offentlig forsørgelse ud over 10

år (7 pct.).

De fleste i denne gruppe er desuden motiverede for at deltage i forløbet. I alt tre ud af fire (75

pct.) svarer, at de i

høj grad

eller

nogen grad

er motiverede for at deltage.

Blandt borgerne, der ønskede førtidspension, er der

- en overrepræsentation af borgere over 40 år (69 pct.),

- en overrepræsentation af borgere med fysiske helbredsproblemer (38 pct.) og

- en overrepræsentation af borgere på længerevarende offentlig forsørgelse ud over 10

år (18 pct.).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Et mindretal i denne gruppe er desuden motiverede for at deltage i forløbet. Godt en ud af tre

(36 pct.) svarer, at de i

høj grad

eller

nogen grad

er motiverede. Forskellene er nærmere beskre-

vet i bilag 2, Boks A og Figur A.

Helbred udgør en væsentlig barriere for at arbejde for mere end halvdelen

I alt 36 pct. af borgerne vurderer, at deres fysiske og psykiske helbred

forhindrer

dem i at ar-

bejde, jf. figur 4. Yderligere angiver 21 pct., at helbredet sætter

store begrænsninger

for dem i

forhold til at kunne varetage et arbejde. I alt er det derfor mere end halvdelen, som vurderer, at

de har væsentlige barrierer i forhold til at kunne komme i job.

Figur 4: Hvordan vil du alt i alt vurdere dit (fysiske

og psykiske) helbred ift. at kunne varetage et ar-

bejde?

Ønsker ikke at

svare 2%

Ikke i vejen for

arb. 2%

Enkelte

begrænsninger

for arb. 3%

Måske

deltid/halv tid

12%

Forhindrer arb.

36%

Omvendt vurderer 17 pct. af borgerne, at de

måske kan varetage et job på deltid/halv tid

med den rette form for hjælp og støtte, eller

at deres helbred

ikke er i vejen

eller kun sæt-

ter

enkelte begrænsninger

for, at de kan ar-

bejde.

Det er især borgerne, der ønskede førtids-

pension forud for mødet i rehabiliterings-

teamet, der oplever, at deres helbred

for-

hindrer

eller

sætter store begrænsninger

for, at de kan varetage et arbejde (79 pct.),

jf. figur 5. Omvendt er det især borgere,

som ønsker et fleksjob, der ikke oplever væ-

sentlige barrierer.

Store

begrænsninger

for arb. 21%

Måske få timer

24%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere

og egne beregninger (n=2.236).

Derudover stiger andelen af borgere, der oplever deres helbred som en barriere med alderen,

men falder en smule hen over de forskellige faser i ressourceforløbet. Således er der færre bor-

gere med et afsluttet forløb, som ser deres helbred som en barriere, sammenlignet med bor-

gere, der er i startfasen.

Figur 5: Hvem oplever, at deres helbred forhindrer dem i at arbejde eller sætter store begrænsninger

for, at de kan arbejde?

Procent

Ønske

100

Førtids-

pension

Andet

Fleksjob

Ressource-

forløb

Fase

Helbred/årsag

Procent

100

Alder

Både fys. og

psyk.

Gns. andel der oplever at helbred forhindrer eller sætter store begrænsninger ift. job

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236).

Anm.: Spørgsmål: Hvordan vil du alt i alt vurdere dit (fysiske og psykiske) helbred ift. at kunne varetage et arbejde? Angiver andelen af borgere der

enten oplever at deres helbred forhindrer eller sætter store begrænsninger for at de kan arbejde. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansni-

veau, variansanalyse). Derudover er der yderligere testet for forskelle i besvarelserne baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse, seneste

ydelse

køn,

men forskellene var insignifikante.

18-30 år

31-40 år

41-50 år

Fysiske

Psykiske

51 år+

I gang

Start

Slut

Andre

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Når orger e spørges til, o ’de har overskud i hverdage til at fokusere på at få et ar-

bejde/fleksjob eller følge et aktiverings-/ud-

Tabel 2: Har du overskud i hverdagen til at foku-

da elsesforlø ’, er fordeli ge

oge -

sere på at få et arbejde/følge et aktiverings- eller

lunde den samme. I alt 60 pct. siger, at de

uddannelsesforløb eller få et fleksjob?

næsten aldrig

kan overskue det, eller at de

I alt

for det meste ikke

kan overskue det, mens

Jeg kan næsten aldrig overskue at

19 pct. angiver, at de

for det meste

eller

sag-

43%

fokusere på det

tens

kan overskue det, jf. tabel 2.

Jeg kan for det meste ikke overskue at

Alt i alt er det således mellem 17-19 pct. af

borgerne i ressourceforløb, som umiddel-

bart efter deres egen vurdering kan tilknyt-

tes arbejdsmarkedet

–

og kan overskue det.

fokusere på det

Det svinger. Nogle gange kan jeg

overskue det, andre gange ikke

Jeg kan for det meste overskue at

fokusere på det

Jeg kan sagtens overskue at fokusere på

det

Ønsker ikke at svare

17%

19%

12%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere

og egne beregninger (n=2.236).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

5. Tilfredshed med ressourceforløb

Undersøgelsens primære formål er at undersøge borgernes tilfredshed med selve ressourcefor-

løbet, herunder hvad der kendetegner de borgere, som er mest hhv. mindst tilfredse.

Hovedresultaterne er:



Flere er samlet set tilfredse end utilfredse med deres ressourceforløb.

I alt 43 pct. af de adspurgte borgere svarer, at de samlet set er tilfredse med deres res-

sourceforløb, mens en tredjedel (33 pct.) siger, at de er utilfredse.

Borgernes tilfredshed hænger tæt sammen med deres ønske forud for mødet i rehabili-

teringsteamet.

Borgere, der ønsker en førtidspension, er de mindst tilfredse

–

borgere, der ønsker et

ressourceforløb, er de mest tilfredse.

Borgere med psykiske helbredsproblemer er mere tilfredse (52 pct.) end borgere med

fysiske helbredsproblemer (35 pct.).

Tidligere modtagere af uddannelseshjælp er mere tilfredse (58 pct.) end borgere, der

kommer fra de øvrige ydelser inden de starter i ressourceforløbet.

Flere er samlet set tilfredse end utilfredse med deres ressourceforløb

I alt 43 pct. af de adspurgte borgere svarer,

Figur 6: Hvor tilfreds er/var du generelt med dit

ressourceforløb (indtil nu)?

at de samlet set er tilfredse med deres res-

sourceforløb (26 pct.

tilfredse

og 17 pct.

me-

get tilfredse),

jf. figur 6.

Ønsker ikke

En ud af tre er utilfredse (13 pct.

utilfredse

20 pct.

meget utilfredse).

De resterende 24

pct. svarer

hverken eller, ved ikke

eller

ønsker

ikke at svare.

at svare

Meget

tilfreds

17%

Tilfreds

26%

Ved ikke

Meget

utilfreds

20%

Utilfreds

13%

Hverken/eller

19%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodta-

gere og egne beregninger (n=2.236).

Hvad kendetegner de mest tilfredse borgere?

Borgernes samlede tilfredshed med ressourceforløbet hænger tæt sammen med deres ønsker

til udfaldet af mødet i rehabiliteringsteamet, deres helbred og deres tidligere forsørgelsesgrund-

lag. Det viser analyser af borgernes karakteristika,

inden

de starter i ressourceforløbet, dvs. før

mødet i rehabiliteringsteamet.

Der er størst tilfredshed blandt borgerne, der ønsker et ressourceforløb før mødet i rehabilite-

ringsteamet. I alt 64 pct. af borgerne i denne gruppe er samlet set tilfredse, mens det samme

gælder for 32 pct., der ønsker førtidspension, jf. figur 7.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Borgere som angiver, at de har psykiske helbredsproblemer, er generelt mere tilfredse med de-

res forløb (52 pct.) end borgere, som svarer, at de har fysiske helbredsproblemer (35 pct.). Tid-

ligere modtagere af uddannelseshjælp er også mere tilfredse med deres ressourceforløb (58

pct.) end borgere, som kommer fra andre ydelser, inden de starter.

Figur 7: Hvem er mest tilfredse med ressourceforløbet?

Procent

Ressource-

forløb

Ønske

Seneste ydelse

Helbred/årsag

Procent

Andre

Uddannelses-

hjælp

Kontant-

hjælp

Ledigheds-

ydelse

Sygedag-

penge

Fleksjob

Førtids-

pension

Andre

Andet

Psykiske

Gns. andel tilfredse med ressourceforløbet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236).

Anm.: Spørgsmål: Hvor tilfreds er/var du generelt med dit ressourceforløb (indtil nu)? Angiver andelen af borgerne der enten er tilfredse eller meget

tilfredse med deres ressourceforløb (stiplede linje). Der er der testet for forskelle i tilfredshed ud fra baggrundsspørgsmål/baggrundsvariable:

ønske

før mødet i rehabiliteringsteamet, seneste ydelse, årsag til ressourceforløbet/selvvurderet helbred, antal år siden seneste selvforsørgelse, fase, alder

køn.

Resultater afbilledet i figuren viser forskelle, som er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Forskellene for de øvrige baggrunds-

spørgsmål var insignifikante. Seneste ydelse forud for ressourceforløb er defineret som seneste registrerede DREAM-kode forud for, at seneste res-

sourceforløb er påbegyndt. Yderligere beskrivelser findes i bilag 1.

Analysen viser, at borgerens ønske før mødet i rehabiliteringsteamet og borgerens helbredspro-

blemerne er to vigtige indikatorer for borgernes tilfredshed også på andre områder. Borgere,

der ønskede et ressourceforløb og siger at, de har psykiske helbredsproblemer, er mere tilfredse

med forberedelsen og afvikling af mødet i rehabiliteringsteamet, jf. afsnit 6, og med samarbejdet

med den koordinerende sagsbehandler, jf. afsnit 8, end andre grupper.

Ud over baggrundskarakteristika kan man også analysere sammenhængen mellem borgernes

generelle tilfredshed og svarene på de øvrige spørgsmål/områder i undersøgelsen. Mploy og

Epinion har foretaget en sådan analyse og den viser, at særligt fire områder har betydning for

borgerens generelle tilfredshed med ressourceforløbet. Disse er: borgerens tilfredshed med

samarbejde med den koordinerende sagsbehandler, borgerens tilfredshed med mødet i rehabi-

literingsteamet, borgerens motivation for at deltage i/fortsætte i et ressourceforløb samt bor-

gerens oplevelse af, at der er en klar plan for, hvad der skal ske i ressourceforløbet.

I denne delanalyse er der ikke fundet signifikante forskelle i tilfredsheden med ressourceforløbet blandt grupper defineret ud fra

baggrundsspørgsmål vedrørende alder, køn, forsørgelseslængde eller fase i ressourceforløbet. Dette kan skyldes, at disse variable-

nes forklaringskraft fanges af andre af baggrundsspørgsmålene/baggrundsvariablene i delanalysen. Fx er der ikke er signifikant for-

skel på de yngre og ældres tilfredshed, når der samtidig kontrolleres for øvrige baggrundsspørgsmål/baggrundsvariable. Alder har

derfor ikke direkte betydning for borgerens tilfredshed med ressourceforløbet. Alder kan dog godt have en indirekte betydning for

tilfredsheden via andre baggrundsvariable, fx ved at alle modtagere af uddannelseshjælp er under 30 år.

Mploy og Epinions analyser af den generelle tilfredshed med ressourceforløbet, som inkluderer uafhængige intervalskalerede va-

riable viser, at disse fire områder er særligt betydningsfulde for den generelle tilfredshed. Der er ud over de uafhængige intervalska-

lerede variable kontrolleret for baggrundsvariable (fase, ønske inden møde i rehabiliteringsteamet, selvoplevede årsag til at være i

ressourceforløb, antal år siden seneste selvforsørgelse, ydelse før påbegyndt ressourceforløb, alder, køn). Kovariansanalyser beskri-

ves nærmere under analysemetoder i bilag 1.

Både fys. og

psyk.

Fysiske

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Det vil sige, at der er positiv sammenhæng mellem, hvor tilfredse/enige borgerne angiver, at de

er med disse områder, og hvor tilfredse de er med ressourceforløbet generelt. Jo mere tilfredse

eller enige borgerne angiver de er i spørgsmålene på disse områder, jo mere tilfredse er de også

generelt med deres ressourceforløb.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

6. Forberedelsen og mødet i rehabiliteringsteamet

Det er kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam, der indstiller borgeren til et ressourcefor-

løb. Borgeren deltager selv i forberedelsen af deres sag til mødet, fx udarbejdelse af sagsmate-

riale, og derefter i selve mødet i rehabiliteringsteamet, når deres sag behandles. I dette afsnit

undersøges, hvor tilfredse borgerne er samt forskellige elementer, der belyser borgernes vur-

deringer af indhold og proces vedrørende forberedelsen og mødet.

Hovedresultaterne er:



Knap halvdelen af borgerne er tilfredse med forberedelsen til mødet.

Mere end halvdelen af borgerne føler sig hørt og inddraget i forberedelsen til mødet.

Samme andel føler sig godt informeret inden mødet.

Familie og venner støtter, når der er brug for hjælp

–

men inddrages ikke i tilstrækkelig

grad i forberedelse af sagen.

I alt er 43 pct. tilfredse med selve mødet i rehabiliteringsteamet.

Der er stor forskel på, om borgerne oplever, at der blev lyttet til deres ønsker og talt om

mulighederne på arbejdsmarkedet under mødet.

I alt 38 pct. siger, at det var tilfældet, mens en tilsvarende andel ikke synes, der blev talt

om deres muligheder på arbejdsmarkedet fremadrettet.

Forberedelsen af mødet i rehabiliteringsteamet

Knap halvdelen af borgerne er tilfredse med forberedelsen til mødet i rehabiliteringsteamet

Alle borgerne er blevet spurgt om,

’hvor

Figur 8: Hvor tilfreds er/var du samlet set med

for-

tilfredse de var med forberedelsen til mødet

beredelsen

til mødet i rehabiliteringsteamet?

i rehabiliteringsteamet’, og knap halvdelen

Ønsker ikke

svarer, at de var

tilfredse

eller

meget

at svare

Meget

tilfredse

(47 pct.), jf. figur 8. I alt var 31 pct.

tilfreds

Tilfreds

utilfredse

eller

meget utilfredse

med

15%

32%

Ved ikke

forberedelsen.

Som det var tilfældet for den generelle til-

fredshed, er det også her borgerne, der øn-

skede ressourceforløb og borgerne med

psykiske problemer, der er mest tilfredse

(ikke

vist i figur).

Se flere karakteristika i bi-

lag 2, Figur C.

Meget

utilfreds

17%

Utilfreds

14%

Hverken/eller

15%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere

og egne beregninger (n=2.236).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Mere end halvdelen af borgerne føler sig hørt og inddraget i forberedelsen til mødet

Borgerne, der for nyligt har påbegyndt et

Figur 9: Jeg er blevet hørt og inddraget i forbere-

delsen af min sag til mødet i rehabiliteringstea-

ressourceforløb og har mødet i rehabilite-

met

ringsteamet frisk i erindringen, er derud-

Procent

over blevet stillet en række mere detalje-

rede spørgsmål angående deres inddragelse

i forberedelsen.

I alt siger 54 pct. af borgerne,

at de ’blev

hørt og inddraget i forberedelsen af deres

sag til reha iliteri gstea et’, e s

p t.

ikke føler sig inddraget, jf. figur 9. Der er in-

gen statistisk signifikante forskelle på bor-

gerne, der føler sig inddraget, og borgerne,

der ikke gør, men der er en tendens til, at

flere af borgerne, der ønskede førtidspen-

sion,

ikke

føler, at de blev hørt og inddraget.

I alt 52 pct. af borgerne føler, at de blev

’godt i for eret o

hvad ødet gik ud på’,

og 42 pct.,

at de var ’godt for eredt’ i de

mødet i rehabiliteringsteamet, jf. figur 10.

Derudover mener 39 pct.,

at ’for eredelses-

materialet, som de selv var med til at lave,

gav et korrekt billede af deres situation på

ar ejds arkedet’.

Hverken/

eller

Nej

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, der er i startfasen af et

ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Anm.:

dækker over

helt enig

enig, nej

dækker over

helt uenig

uenig, ved ikke

dækker over

ved ikke

ønsker ikke at svare.

Figur 10: Oplevelse af forberedelse til mødet i re-

habiliteringsteam

Procent

Godt informeret

Godt forberedt

Korrekt billede

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i startfasen af et

ressourceforløb og egne beregninger (n=245). Den fulde svarfordeling

findes i bilag 2, Figur D-Figur F.

Anm.: Figuren angiver andelen der er

enige

eller

helt enige

i spørgsmå-

lene.

Godt informeret:

Jeg er generelt blevet godt informeret om, hvad

mødet i rehabiliteringsteamet går ud på.

Godt forberedt:

Jeg følte mig

godt forberedt til mødet i rehabiliteringsteamet.

Korrekt bilede:

Jeg sy-

nes at det forberedelsesmateriale, som jeg var med til at lave til mødet i

rehabiliteringsteamet, gav et korrekt billede af min situation i forhold til

arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Desuden oplever 61 pct. af de adspurgte, at

’tea et gjorde det klart for de

, hvad for-

målet med selve mødet var, og hvad der

skulle

diskuteres’, jf.

figur 11.

Figur 11: Rehabiliteringsteamet gjorde det klart

for mig, hvad formålet var med mødet, og hvad vi

skulle diskutere

Procent

Helt enig

Enig

Hverken/ Uenig

eller

Helt

uenig

Ved ikke Ønsker

ikke at

svare

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, der er i startfasen af et

ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Familie og venner støtter når der er brug for hjælp

–

men inddrages ikke i tilstrækkelig grad

To ud af tre borgere, der starter i et ressour-

Figur 12: Har du støtte fra familie og venner, når

ceforløb, har god hjælp fra deres netværk.

du har brug for hjælp?

Procent

Knap halvdelen af borgerne oplever, at de

har

meget

støtte fra familie og venner,

mens hver femte

for det meste

har støtte, jf.

figur 12.

Næsten Ikke

Det

For det

aldrig særlig tit svinger meste

Meget

Ønsker Har ikke Ønsker

ikke familie/ ikke at

hjælp venner svare

der kan

støtte

Borgerne føler dog

ikke,

at ’deres pårøre de

bliver tilstrækkeligt inddraget i forbindelse

med forberedelsen af deres sag til mødet i

reha iliteri gstea et’. I alt

pct. oplever

ikke,

at de bliver tilstrækkeligt inddraget,

mens knap 30 pct. synes, at de pårørende

inddrages tilstrækkeligt, jf. figur 13.

Undersøges baggrundskarakteristika for

borgerne i dette svar, er der er ingen stati-

stisk signifikante forskelle på de to grupper;

dvs. borgere, der oplever, at deres pårø-

rende blev inddraget, adskiller sig ikke sy-

stematisk fra borgerne, der

ikke

oplever

det. Der er dog en tendens til, at flere af bor-

gerne, der ønskede ressourceforløb, synes,

at deres pårørende blev tilstrækkeligt ind-

draget, sammenlignet med borgerne, der

ønskede førtidspension eller fleksjob.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, der er i startfasen af et

ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Anm.: Svarfordelingen for samtlige borgere i ressourceforløb i undersø-

gelsen findes i bilag 2, Figur G (n=2.236).

Figur 13: Mine pårørende er blevet tilstrækkeligt

inddraget i forbindelse med forberedelsen af min

sag til mødet i rehabiliteringsteamet

Procent

Hverken/

eller

Nej

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i startfasen af

et ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Anm.:

dækker over helt enig og enig,

nej

dækker over helt uenig og

uenig,

ved ikke

dækker over ved ikke og ønsker ikke at svare.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Mødet i rehabiliteringsteamet

I alt 43 pct. af borgerne er tilfredse med selve mødet i rehabiliteringsteamet

I alt 43 pct. af borgerne i ressourceforløb i

Figur 14: Hvor tilfreds er/var du samlet set med

undersøgelsen er

meget tilfredse

eller

til-

mødet

i rehabiliteringsteamet?

fredse

med mødet i rehabiliteringsteamet,

Ønsker ikke

jf. figur 14. Borgerens tilfredshed med mø-

Meget

at svare

det i rehabiliteringsteamet er vigtigt for bor-

tilfreds

Tilfreds

17%

gerens generelle tilfredshed med hele res-

Ved ikke

26%

sourceforløbet.

Tilfredsheden med selve mødet er dermed

lidt lavere end tilfredsheden med forbere-

delsen til mødet. Lidt færre af borgerne, el-

ler 38 pct., er enten

utilfredse

eller

meget

utilfredse

med mødet. Det er den højeste

andel af utilfredse blandt alle spørgsmål

vedr. tilfredshed i undersøgelsen.

Meget

utilfreds

23%

Hverken/eller

14%

Utilfreds

15%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere

og egne beregninger (n=2.236).

Det er særligt de borgere, der ønskede ressourceforløb, der er tilfredse med mødet i rehabilite-

ringsteamet (69 pct.), mens der er færre tilfredse blandt de borgere, der ønskede førtidspension

(29 pct.). Samtidigt viser figur 15, at borgerne med psykiske problemer er mere tilfredse end

borgerne med fysiske problemer, og at tilfredsheden er større blandt borgerne under 40 år end

borgerne over 40 år.

Figur 15: Hvem er tilfredse med mødet i rehabiliteringsteamet?

Procent

Ressource-

forløb

Ønske

Helbred/årsag

Alder

Procent

51+ år

Fleksjob

Førtids-

pension

Psykiske

Andre

Andet

Gns. andel tilfredse med mødet i rehabiliteringsteamet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236).

Anm.: Spørgsmål: Hvor tilfreds er/var du samlet set med mødet i rehabiliteringsteamet? Angiver andelen, der er tilfredse eller meget tilfredse med

mødet. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i tilfredshed baseret på

antal år siden

seneste selvforsørgelse, seneste ydelse, fase

køn,

men forskellene var insignifikante.

Både fys.

og psyk.

18-30 år

31-40 år

41-50 år

Fysiske

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Stor forskel på borgernes oplevelse af, om der blev lyttet til deres ønsker og talt om mulighe-

derne på arbejdsmarkedet

Borgerne i startfasen, der har mødet i reha-

Figur 16: Jeg synes, at der blev lyttet til mine øn-

biliteringsteamet i frisk erindring, har svaret

sker og behov på mødet

Procent

på, om de synes, at der blev

’lyttet

til deres

ønsker og behov på mødet’. Det oplever 43

pct., mens 39 pct. siger, at det ikke har væ-

ret tilfældet, jf. figur 16.

Hverken/

eller

Nej

Ved ikke

På mødet i rehabiliteringsteamet skal bor-

gerens muligheder på arbejdsmarkedet

drøftes. Der er også stor forskel på, om re-

spondenterne oplever, at det sker. I alt 38

pct. siger, at det var tilfældet, mens en til-

svarende andel

ikke

synes, der blev talt om

deres muligheder på arbejdsmarkedet

fremadrettet, jf. figur 17. Mellem 42 og 43

pct. af borgerne siger også, at de ikke synes,

der er/var en klar plan eller et klart slutmål

for deres ressourceforløb

(ikke vist i figu-

ren),

jf. afsnit 7.

Der er ingen statistisk signifikante forskelle

mellem borgerne, som oplever, at der blev

talt om mulighederne, og borgerne, der ikke

oplever det. Der er dog tendens til, at flere

med psykiske helbredsproblemer synes, at

der blev talt om muligheder på arbejdsmar-

kedet, sammenlignet med dem med fysiske

problemer.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, der er i startfasen af et

ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Anm.:

dækker over helt enig og enig,

nej

dækker over helt uenig og

uenig,

ved ikke

dækker over ved ikke og ønsker ikke at svare.

Figur 17: På mødet i rehabiliteringsteamet talte vi

om mine muligheder på arbejdsmarkedet

Procent

Hverken/

eller

Nej

Ved ikke

Når borgerne spørges ind til, om

’rehabilite-

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, der er i startfasen af et

ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

ringsteamet gjorde dem klart, hvad formå-

Anm.:

dækker over helt enig og enig,

nej

dækker over helt uenig og

let med de enkelte

aktiviteter var’,

svarer 43

uenig,

ved ikke

dækker over ved ikke og ønsker ikke at svare.

pct., at de er

helt enige

eller

enige

(ikke

vist

i figuren).

Omkring halvdelen af borgerne synes desuden, at rehabiliteringstea

et ’gav de e

klar begrundelse for, hvorfor de skulle i gang med et

ressour eforlø ’, og at de ’forstod,

hvad

reha iliteri gstea et sagde’

(ikke

vist i figuren).

De fulde svarfordelinger findes i bilag 2, Figur

H-Figur J.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

7. Klar plan og slutmål

Formålet med et ressourceforløb er at få udsatte borgere tættere på uddannelse eller job. Efter

mødet i rehabiliteringsteamet udarbejdes en individuel plan for de tilbud og indsatser, der skal

indgå i forløbet. Det er vigtigt, så borgeren oplever, at der kommer noget ud af at deltage i for-

skellige aktiviteter, og at der er en klar plan og et overordnet slutmål med deres ressourceforløb.

Analyserne i dette afsnit belyser, om det er tilfældet.

Hovedresultaterne er:



I alt 38 pct. oplever, at der er en klar plan

–

27 pct. siger, at det slet ikke er tilfældet.

Omtrent samme andele oplever, at der er et klart slutmål.

Især borgere, der ønskede ressourceforløb og har psykiske helbredsproblemer, svarer

positivt på, at der er en klar plan og et klart slutmål.

Planen

–

og især slutmålet

–

er markant tydeligere for borgere med et afsluttet forløb,

sammenlignet med borgerne i startfasen.

I alt 44 pct. af borgerne oplever, at de i har indflydelse på deres ressourceforløb

–

pct. synes ikke, det er tilfældet.

I alt 38 pct. af borgerne synes, at der er en klar plan for deres ressourceforløb

Borger e er levet spurgt, o de oplever, at ’der er e klar pla for, hvad der skal ske i ressour-

ceforløbet’,

og o ’der er et klart slut ål ed, hvad de skal op å ed ressour eforlø et’.

I alt

38 pct. synes

i høj grad

eller

i nogen grad,

at der er en klar plan

–

lidt færre synes, at der er et

klart slutmål, jf. figur 18. I alt svarer 27-31 pct., at der

slet ikke

er en klar plan eller et klart slutmål

med deres forløb. Borgerens oplevelse af, at der er en klar plan for hvad der skal ske i ressour-

ceforløbet er vigtigt for den generelle til-

Figur 18: Synes du, at der er en klar plan for, hvad

fredshed med ressourceforløbet.

der skal ske, og et klart mål med, hvad du skal

En stor del af borgerne, der oplever, at der

er en klar plan med forløbet, oplever også,

at der er et klart slutmål, at de har indfly-

delse på ressourceforløbet, og at de er mo-

tiverede i forhold til forløbet

(ikke

vist i fi-

gur).

Se sammenhængen mellem borgernes

svar på spørgsmålene i bilag 2, Tabel C.

Borgere, der har afsluttet ressourceforlø-

bet, synes i højere grad (42 pct.) end bor-

gerne i startfasen (34 pct.), at der er/var en

klar plan for forløbet, jf. figur 19. Samtidig

synes flere af de borgere, der ønskede res-

opnå med ressourceforløbet?

Procent

20 19

Procent

I høj grad I nogen Delvist I mindre Slet ikke Ved ikke Ønsker

grad

ikke at

svare

Klar plan

Klart slutmål

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere

og egne beregninger (n=2.236).

Korrelationskoefficienten er et mål for graden af sammenhæng mellem to målinger. Koefficienten varierer fra -1 til 1, og jo nær-

mere koefficienten er på yderpunkterne, desto større/tættere er sammenhængen mellem de to målinger. Der er en relativt høj

positiv korrelation mellem borgernes svar på de forskellige spørgsmål om oplevelsen af forløbet. Korrelationskoefficienten mellem

esvarelser e på ’klar pla ’ og ’klart slut ål’ er ,

. Korrelatio skoeffi ie te

elle

esvarelser e på ’klar pla ’ og ’oplevelse

af i dflydelse’ er , 8 . Korrelatio skoeffi ie te

elle

esvarelser e på ’klar pla ’ og ’er du otiveret’ er ,

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

sourceforløb (57 pct.), at der er en klar plan, sammenlignet med de borgere, der ønskede før-

tidspension (28 pct.), og flere af de med psykiske problemer (47 pct.), sammenlignet med de

borgere med fysiske (33 pct.).

Figur 19: Hvem synes, at der er en klar plan?

I gang

Start

Ressource-

forløb

Fleksjob

Førtids-

pension

Andet

Psykiske

Både fys.

og psyk.

Andre

Fysiske

Gns. andel enige i at der er en klar plan

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236).

Anm.: Spørgsmål: Synes du, at der er/var en klar plan for hvad der skal/skulle ske i dit ressourceforløb? Angiver andelen der

i høj grad

eller

nogen grad

synes, at der er en klar plan for, hvad der skal ske i deres ressourceforløb. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau,

variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i besvarelserne baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse

alder,

men forskellene

var insignifikante. Seneste ydelse forud for ressourceforløb er defineret som seneste registrerede DREAM-kode forud for, at seneste ressour-

ceforløb er påbegyndt. UDH er uddannelseshjælp, KTH er kontanthjælp, LEY er ledighedsydelse, SDP er sygedagpenge.

Særligt slutmålet er tydeligere for borgere med afsluttet forløb end borgerne i startfasen

Der er en tydeligere forskel på, hvordan borgere i forskellige faser af ressourceforløbet svarer,

når der spørges ind til, om der var et klart slutmål med forløbet (i stedet for, om der er en klar

plan for forløbet). Slutmålet er tydeligst for de borgere, der har afsluttet et ressourceforløb. I alt

46 pct. i denne gruppe oplever, at der var et klart slutmål med forløbet, mens det er 26 pct.

blandt borgerne, der for nyligt er startet op i deres forløb, jf. figur 20.

Forskelle mellem grupperne betyder, at der med stor sikkerhed er forskel på den andel af bor-

gere i slutfasen, som synes, der er et klart slutmål, sammenlignet med de øvrige grupper.

Igen er borgerne, der ønskede ressourceforløb, mest enige i, at der var et klart slutmål, og bor-

gerne, der ønskede førtidspension, mindst enige. Derudover er der flere under 40 år og med

psykiske helbredsproblemer, der oplever, at der er et klart slutmål.

I signifikanstesten er der også taget højde for borgernes baggrundskarakteristika, og forskelle i andelene mellem grupperne skyldes

således

ikke

forskelle i sammensætningen af ønske inden møde i rehabiliteringsteamet, selvoplevede årsag til at være i ressource-

forløb, antal år siden seneste selvforsørgelse, ydelse før påbegyndt ressourceforløb, alder og køn. Der er ikke testet for kausalitet i

sammenhængene, da der er tale om en tværsnitsundersøgelse. Det er således ikke muligt at se, hvorvidt det er deltagelse i ressour-

ceforløbet, der gør, at borgerne får mere overskud, eller det skyldes andre faktorer. Gentages undersøgelsen, bliver det muligt at

følge de samme personer over tid, jf. bilag 1.

Kvinde

Andre

Mand

Slut

UDH

Procent

Fase

Ønske

Seneste ydelse

Årsag

35 36 35

Procent

Køn

KTH

SDP

LEY

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur 20: Hvem synes, at der er et klart slutmål?

Procent

Fase

Ønske

År siden seneste

selvforsørgelse

33 37

Årsag

Procent

Alder

Ressource-

forløb

Fleksjob

Førtids-

pension

Andet

18-30 år

Slut

Psykiske

Både fys.

og psyk.

Andre

31-40 år

41-50 år

0-1 år

1-2 år

3-4 år

5-9 år

Start

10+ år

Gns. andel enige i at der er et klart slutmål

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236)

Anm.: Spørgsmål: Synes du der er et klart slutmål med ressourceforløbet/Synes du at der var et klart mål med, hvad du skulle opnå med

ressourceforløbet? Angiver andelen der

i høj grad

eller

nogen grad

synes, at der er et klart slutmål med ressourceforløbet. Forskellene er

signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i besvarelserne baseret på

seneste ydelse

køn,

men forskellene var insignifikante.

Under halvdelen af borgerne oplever, at de har indflydelse på, hvad der skal ske i deres res-

sourceforløb

Ud over tilfredshed er borgerne i undersø-

Figur 21: Oplever du, at du har indflydelse på, hvad

gelsen også blevet spurgt om deres oplevel-

der skal ske i dit ressourceforløb?

Procent

ser med selve ressourceforløbet, herunder

om de føler, de havde indflydelse på forlø-

bet, og om de havde lyst til at starte på for-

løbet.

I alt 44 pct. af borgerne oplever

i høj grad

eller

nogen grad,

at de ’har i dflydelse på,

hvad der skal ske i deres ressour eforlø ’,

jf.

figur 21. Mere end en tredjedel (38 pct.) op-

lever i

mindre grad

eller

slet ikke

at det er

tilfældet.

I høj grad

I nogen

grad

Delvist

I mindre

grad

Slet ikke

Ved ikke

Fysiske

51+ år

I gang

Der er flere af borgerne, der er i gang med

forløbet, der føler, de har indflydelse (46 pct.), sammenlignet med borgerne, der er i starten (38

pct.) eller har afsluttet (40 pct.), jf. figur 22.

Derudover oplever flere af dem, der ønskede ressourceforløb, at de har indflydelse (66 pct.)

sammenlignet med dem, der ønskede førtidspension (31 pct.). Oplevelsen af indflydelse falder

også med borgernes alder, og flere kvinder end mænd føler, at de har indflydelse. Derudover er

der en positiv sammenhæng mellem indflydelse og motivation. Det betyder, at det ofte er de

samme borgere, som både er motiverede og oplever, at de har indflydelse på deres forløb

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere

og egne beregninger (n=2.236).

Anm.:

Ved ikke

dækker over

ved ikke

ønsker ikke at svare.

Der er en relativt høj positiv korrelation mellem borgernes svar på oplevelsen af indflydelse og motivation. Korrelationskoefficien-

elle

esvarelser e på ’er du otiveret’ og ’oplevelse af i dflydelse’ er , 8. Korrelatio skoeffi ie te er et ål for

graden

af sammenhæng mellem to målinger. Koefficienten varierer fra -1 til 1, og jo nærmere koefficienten er på yderpunkterne desto

større/tættere er sammenhængen mellem de to målinger.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur 22: Hvem oplever, at de har indflydelse på, hvad der skal ske i deres ressourceforløb?

Start

Førtids-

pension

I gang

Fleksjob

Både fys.

og psyk.

Psykiske

41-50 år

Fysiske

18-30 år

31-40 år

Ressource-

forløb

Gns. andel der oplever at have indflydelse

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236).

Anm.: Spørgsmål: Oplever du at du har/havde indflydelse på hvad der skal/skulle ske i dit ressourceforløb? Angiver andelen af borgerne der

enten har svaret i høj grad eller i nogen grad. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet for

forskelle i besvarelserne baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse

seneste ydelse,

men forskellene var insignifikante.

Borgerne, der netop er påbegyndt et forløb, dvs. er i startfasen, er blevet spurgt, om de er til-

fredse med det planlagte indhold i ressourceforløbet. I alt 38 pct. er

i høj

eller

nogen grad

til-

fredse, mens godt hver fjerde

slet ikke

er tilfredse med indholdet

(ikke vist i figuren).

Den fulde

svarfordeling kan findes i bilag 2, Figur B.

Kvinde

51+ år

Andre

Andet

Mand

Procent

Fase

Ønske

Helbred/årsag

Alder

Procent

Køn

Slut

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

8. Tilfredshed med indsatsen

Ressourceforløbet er en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Borgernes forløb er

derfor vidt forskellige, både for så vidt angår volumen, timing og typen af indsatser og tilbud. I

dette afsnit belyses borgernes vurderinger og tilfredshed med de aktiviteter, der har deltaget i,

herunder blandt andet hvor mange, hvilke og om antallet er tilpas.

Hovedresultaterne er:



Generelt fungerer samarbejdet med de koordinerende sagsbehandlere godt

–

i alt 55

pct. af borgerne er tilfredse.

Der er høj tilfredshed med virksomhedspraktikker blandt deltagerne - 65 pct. er til-

fredse.

I alt 37 pct. har ikke deltaget i virksomhedspraktik, når ressourceforløbet afsluttes, mens

det er tilfældet for 60 pct. af de igangværende borgere.

Fire ud af ti borgere har haft mentor

–

61 pct. er tilfredse.

Borgerne er generelt positive, og en del vil gerne deltage i flere aktiviteter, end de gør.

I alt 24 pct. af borgere siger, at de synes, de har fået for få indsatser og tilbud.

Der er forskel på, om borgerne oplever, at de tilbudte indsatser er nye, er de rigtige til

at hjælpe dem videre, og om de er mulige at gennemføre.

Mere end halvdelen af borgerne er tilfredse med samarbejdet med deres sagsbehandler

Borgere i ressourceforløb skal have tilknyt-

Figur 23: Hvor tilfreds er/var du generelt med sam-

tet en koordinerende sagsbehandler. Den

arbejdet med din sagsbehandler?

koordinerende sagsbehandler har rollen

Ønsker ikke

som den gennemgående myndighedsper-

Meget

at svare

tilfreds

son, der har ansvaret for at varetage borge-

29%

Ved ikke

rens sag på tværs af sektorer og lovgivnings-

områder.

De fleste borgere er tilfredse med samarbej-

det med den koordinerende sagsbehandler.

Utilfreds

Hverken

I undersøgelsen siger 55 pct. af borgerne på

10%

/eller

ressourceforløb, at de er

tilfredse

eller

me-

15%

get tilfredse

med samarbejdet, mens hver

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere

og egne beregninger (n=2.236).

fjerde (25 pct.) er

utilfreds

eller

meget util-

freds.

Samarbejdet med sagsbehandleren har særlig stor betydning for, hvor tilfredse borgeren

generelt er med deres ressourceforløb.

Borgerne, der oprindeligt ønskede et ressourceforløb, er mere tilfredse med samarbejdet med

deres sagsbehandler (66 pct.) end borgerne, der ønskede førtidspension (50 pct.), jf. figur 24.

Samtidigt er flere af borgerne med psykiske problemer tilfredse (63 pct.) sammenlignet med

borgerne med fysiske problemer (50 pct.).

Meget

utilfreds

15%

Tilfreds

26%

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur 24: Hvem er tilfredse med samarbejdet med sagsbehandleren?

Førtids-

pension

Psykiske

Fleksjob

Fysiske

Både fys.

og psyk.

Ressource-

forløb

Gns. andel tilfredse med samarbejdet med sagsbehandleren

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236).

Anm.: Spørgsmål: Hvor tilfreds er/var du generelt med samarbejdet med din sagsbehandler (om dit ressourceforløB9? Angiver andelen af bor-

gerne der enten har svaret meget tilfreds eller tilfreds. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der

testet for forskelle i besvarelserne baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse, fase

alder,

men forskellene var insignifikante.

Knap to ud af tre deltagere er tilfredse med deres virksomhedspraktikker

I alt 65 pct. af borgerne, der har deltaget i

Figur 25: Hvor tilfreds har du været med din(e)

virksomhedspraktik, er

meget tilfredse

eller

virksomhedspraktikker?

tilfredse

med praktikken, jf. figur 25. I alt 18

Ønsker ikke

pct. er

meget utilfredse

elle

utilfredse.

Graden af tilfredshed med virksomheds-

praktik hænger blandt andet sammen med

antallet af virksomhedspraktikker, antallet

af øvrige tilbud/indsatser samt borgerens

ønsker inden mødet i rehabiliteringsteamet,

jf. figur 26.

at svare

Ved ikke

Meget

utilfreds

Utilfreds

Hverken/eller

14%

Meget tilfreds

31%

Tilfreds

34%

I alt 71 pct. af borgerne med én virksom-

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller

hedspraktik er

meget tilfredse

eller

tilfredse,

har afsluttet et ressourceforløb og som har været i virksomhedspraktik

og egne beregninger (n=897).

mens det samme gælder for 46 pct. af bor-

Anm.: Indeholder kun borgere, der har været i virksomhedspraktik.

gerne med fire eller flere praktikker. På

samme måde falder tilfredsheden med virksomhedspraktik også med antallet af andre tilbud.

Derudover er færre af borgerne, der ønskede førtidspension, tilfredse med virksomhedspraktik-

ken (53 pct.), sammenlignet med borgerne, der ønskede ressourceforløb (74 pct.) før mødet i

rehabiliteringsteamet. Ønsker eller motivation for at deltage i forløbet spiller også her en rolle

for tilfredsheden.

Kvinde

Andre

Andet

Mand

UDH

Procent

Ønske

Seneste ydelse

Helbred/årsag

Procent

Køn

KTH

SDP

LEY

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur 26: Hvem er mest tilfredse med virksomhedspraktikken?

Procent

Ønske

Antal virksomheds-

praktikker

Antal andre tilbud

Procent

Førtids-

pension

2-3 VP

0 andre

tilbud

1 andre

tilbud

Ressource-

forløb

Fleksjob

Gns. andel tilfredse med virksomhedspraktikken

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og som har været i virksomhedspraktik og

egne beregninger (n=897).

Anm.: Spørgsmål: Hvor tilfreds har du været med din(e) virksomhedspraktikker? Angiver andelen af borgerne, der enten er tilfredse eller meget tilfredse

med deres virksomhedspraktik(ker). Indeholder kun borgere, der har været i virksomhedspraktik. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau,

variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i tilfredshed baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse, seneste ydelse, fase, selvrapporteret

årsag til ressourceforløb, alder

køn,

men forskellene var insignifikante.

Mange deltager ikke i virksomhedspraktik

I alt 60 pct. af de borgere, der på undersø-

gelsestidspunktet er i gang med et ressour-

ceforløb, og 37 pct. af de borgere, der har

afsluttet et, har slet

ikke

deltaget i en virk-

somhedspraktik i løbet af deres ressource-

forløb, jf. figur 27.

I den modsatte ende af skalaen, har 3 pct. af

de igangværende og 8 pct. af de afsluttede

borgere været i fire eller flere virksomheds-

praktikker.

Figur 27: Hvor mange virksomhedspraktikker har

du været i i løbet af dit ressourceforløb?

Procent

2 andre

tilbud

3 andre

tilbud

4 andre

tilbud

Procent

Andet

4+ VP

1 VP

0 VP

1 VP

2-3 VP

4+ VP

I gang

Slut

Af de borgere, der

ikke

har deltaget i virk-

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller

somhedspraktik, ønskede 53 pct. en førtids-

har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: VP står for Virksomhedspraktik. Der er signifikant forskel på fa-

pension inden mødet i rehabiliteringstea-

serne for alle antal virksomhedspraktikker (5 pct. signifikansniveau, z-

met, 41 pct. kommer fra kontanthjælp og 33

test af forskelle på andele).

pct. af psykiske helbredsproblemer. Bilag 2,

Tabel D, viser flere karakteristika for borgere med og uden virksomhedspraktik.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Fire ud af ti borgere har haft mentor

–

61 pct. er tilfredse

Ud over virksomhedspraktik har ressource-

Figur 28: Hvilke andre indsatser og tilbud har du

forløbsmodtagerne også modtaget andre

fået i dit ressourceforløb?

tilbud. I alt 46 pct. har modtaget sundheds-

tilbud, og 40 pct. har haft en mentor, jf. figur

Sundhedstilbud

28. Hver femte borger i ressourceforløb an-

Mentor

giver, at de har modtaget sociale tilbud. I alt

angiver 7 pct. af borgerne i undersøgelsen,

Andre

at de

hverken

har fået tilbudt virksomheds-

Sociale tilbud

praktik

eller

andre indsatser i deres ressour-

Andre

ceforløb. Karakteristika for disse borgere

beskæftigelsestilbud

findes i bilag 2, Tabel E.

Misbrugsbehandling

Det er især borgerne over 30 år og borgerne

med fysiske helbredsproblemer, som mod-

tager sundhedstilbud

(ikke vist i figuren).

Procent

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller

har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Derudover får flere af borgerne med psykiske helbredsproblemer en mentor (39 pct.) sammen-

lignet med borgerne med fysiske helbredsproblemer (30 pct.)

(ikke vist i figuren).

Bilag 2, Tabel

F-Tabel G, viser flere karakteristika for, hvem der modtager hvilke tilbud samt forskelle mellem

borgere med og uden mentor.

I alt 61 pct. af borgerne med mentor er en-

ten

meget tilfredse

eller

tilfredse

med deres

mentor, mens 18 pct. er

meget utilfredse el-

ler utilfredse,

jf. figur 29.

Det er især borgerne med psykiske proble-

mer og borgerne, der har afsluttet ressour-

ceforløbet, der er tilfredse med mentoren,

mens borgerne med fysiske problemer og

borgerne, der i gang med ressourceforløbet,

er mindre tilfredse (ikke

vist i figur).

Bilag 2,

Figur K, viser, hvem der er tilfredse med de-

res mentor.

Figur 29: Hvor tilfreds er du med den hjælp og

støtte, du får fra din mentor?

Ved ikke

Meget 8%

utilfreds

10%

Utilfreds

Hverken/eller

13%

Meget tilfreds

38%

Tilfreds

23%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller

har afsluttet et ressourceforløb og har haft mentor og egne beregninger

(n=806).

Anm.: Indeholder kun borgere, der har haft en mentor.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Hver fjerde borger i ressourceforløb synes, at de har

for få

indsatser og tilbud i deres forløb

En ud af fire borgere siger, at de synes, de

Figur 30: Hvad er din oplevelse af antallet af ind-

har deltaget i

for få

indsatser og tilbud un-

satser og tilbud i dit forløb?

Procent

dervejs i deres ressourceforløb, jf. figur 30. I

alt 46 pct. mener, at der har været et tilpas

antal. Det er undersøgt om de borgere, der

svarer ’for få’

indsatser, adskiller sig fra de

øvrige grupper. Resultaterne viser ingen en-

tydige statistiske forskelle, jf. bilag 2, Figur

L. Der er dog en tendens til, at personer,

som har mindre end ét år på offentlig for-

sørgelse forud for ressourceforløbet, i hø-

jere grad e d a dre svarer ’for få’.

For mange

Tilpas

For få

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller

har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Stor forskel på, om de tilbudte indsatser er nye, er de rigtige, og om de faktisk gennemføres

Blandt de ressourceforløbsmodtagere, som har deltaget i indsatser og/eller tilbud i deres forløb,

spørges der nærmere ind til deres vurderinger af disse. I alt 37 pct. af de adspurgte borgere

e er, at ’de i dsatser og til ud, de får, er de rigtige til at hjælpe de videre’. Stort set sa

andel mener det modsatte, jf. figur 31 (blå søjler).

Hver fjerde borger i ressourceforløb ople-

ver, at ’de får til udt ye i dsatser, so de

ikke tidligere har fået tilbudt af jobcente-

ret’, e s æste halvdele

mener, at det

ikke

er tilfældet, jf. figur 31 (grønne søjler).

I alt

p t. af orger e oplever, at ’det er

muligt at gennemføre de indsatser og til-

ud, der lev aftalt i deres ressour eforlø ’,

mens den samme andel siger, at det

ikke

tilfældet, jf. figur 31 (lilla søjler).

Figur 31: Er de indsatser og tilbud du får de rigtige,

er det nogen du ikke tidligere har fået tilbudt og er

de mulige for dig at gennemføre?

Procent

Borgernes vurderinger af de indsatser og til-

Delvist

Nej

Ved ikke

bud, de får, jf. figur 31, hænger blandt andet

Rigtige indsatser

Nye indsatser

Muligt at gennemføre

sammen med deres ønsker inden mødet i

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller

rehabiliteringsteamet og med deres selv-

har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.:

dækker over i høj og i nogen grad,

nej

dækker over i mindre

rapporterede helbredsproblemer. Borgere,

grad og slet ikke,

ved ikke

dækker over ved ikke og ønsker ikke at svare.

der oprindeligt ønskede et ressourceforløb,

oplever i højere grad, at de får rigtige tilbud, at de får nye tilbud, og at tilbuddene er mulige at

gennemføre, sammenlignet med borgerne, der ønskede førtidspension (ikke

vist i figur).

Bor-

gerne med psykiske helbredsproblemer er generelt mere enige og/eller tilfredse med tilbud-

dene, sammenlignet med borgerne med fysiske helbredsproblemer (ikke

vist i figur).

Flere ka-

rakteristika findes i bilag 2, Figur M-Figur O.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

9. Borgernes perspektiver på fremtiden

Formålet med et ressourceforløb er at få udsatte borgere tættere på uddannelse og job. Bor-

gerne, der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb, er derfor blandt andet blevet

spurgt om deres udbytte af forløbet, hvordan og hvor meget ressourceforløbet har hjulpet dem,

og hvad deres egne forventninger til fremtiden er. Dette afsnit beskriver disse resultater.

Hovedresultaterne er:



Mellem 26 og 29 pct. af borgerne vurderer, at de er blevet bedre til at tackle helbreds-

problemer eller øvrige udfordringer i livet.

Næsten en ud af tre borgere (31 pct.), der har afsluttet et ressourceforløb vurderer, at

de har fået et bedre billede af deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Halvdelen af borgerne har også positive forventninger til en fremtid på arbejdsmarke-

det i form af job, fleksjob eller uddannelse.

Borgerne, der har afsluttet ressourceforløbet, har mest overskud til at fokusere på at få

et job eller følge et aktiveringsforløb.

I alt 29 pct. af borgerne vurderer, at de er blevet bedre til at tackle helbredsproblemer

I alt 29 pct. af borgerne vurderer, at de

har

fået det bedre, mens godt halvdelen af borgerne

ikke

synes,

at ’de har fået det edre eller er levet edre til at hå dtere deres hel redspro le er’,

jf. figur 32.

Personer, som har fået sundhedstilbud, op-

lever i højere grad end andre, at de er blevet

bedre til at håndtere helbredsproblemer

(ikke

vist i figuren).

Samtidigt er der markant

færre af borgerne, der ønskede førtidspen-

sion (17 pct.), der oplever, at de har fået det

bedre og flere blandt borgerne, der ønskede

ressourceforløb (48 pct.). Flere karakteri-

stika, for hvem der oplever, at de har fået

det bedre, findes i bilag 2, Tabel H og Figur

Figur 32: Jeg er blevet bedre til at håndtere mine

helbredsproblemer og andre udfordringer i mit

liv

Procent

Enig

E ud af fire oplever, at ’de er levet edre

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller

til at håndtere andre

udfordri ger i livet’.

har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Det er igen borgerne, der ønskede ressour-

Anm.:

Enig

dækker over

helt enig

enig, uenig

dækker over

uenig

helt uenig, ved ikke

dækker over

ved ikke, ønsker ikke at svare

ikke re-

ceforløb, der svarer mest positivt. Derud-

levant.

over oplever knap hver femte borger med

fysiske problemer, at de er blevet bedre til at håndtere andre udfordringer, mens det samme

gælder for hver tredje borger med psykiske problemer (ikke

vist i figur).

Flere karakteristika for

personer, der oplever, at de er blevet bedre til at håndtere andre udfordringer, findes i bilag 2,

Figur Q.

Hverken/

Uenig

Ved ikke

eller

Bedre til at håndtere helbredsproblemer

Bedre til at håndtere andre udfordringer

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

I alt 31 pct. af borgerne har fået et bedre billede af deres muligheder på arbejdsmarkedet

Borgerne, som er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb, er blevet spurgt, om de synes,

’de har fået et edre illede af deres uligheder på ar ejds arkedet’.

Figur 33 viser, at 45 pct.

af de afsluttede borgere i ressourceforløb

ikke

oplever, at de har fået et bedre billede af deres

Figur 33: Jeg har fået et bedre billede af mine mu-

muligheder, mens det samme gælder for 54

ligheder på arbejdsmarkedet

pct. af borgerne, der stadig er i gang med

Procent

forløbet. I alt 31 pct. af de afsluttede bor-

gere

har

fået et bedre billede af deres mu-

ligheder.

Flere af borgerne, der ønskede ressource-

forløb synes, at de har fået et bedre billede

af deres muligheder på arbejdsmarkedet

(34 pct.). Det samme oplever borgerne un-

der 30 år (ikke

vist i figur).

Flere karakteri-

stika for borgere, der oplever, at de har fået

et bedre billede af deres muligheder på ar-

bejdsmarkedet findes i bilag 2, Figur R.

Hverken/eller

I gang

Nej

Slut

Ved ikke

For de borgere, der har afsluttet deres res-

sourceforløb, dvs. slut-gruppen, er der en tendens til, at det primært er borgere, der er kommet

i ordinært job, fleksjob, påbegyndt revalidering, i gang med andre tilbud/aktiviteter eller er ved

at blive afklaret til et fleksjob, som svarer, at de har fået et bedre billede af deres muligheder.

Billedet er det samme, når borgerne bliver

spurgt, o ’de har fået e større tro på, at

de ka ko

e i jo eller udda else’. Over

halvdelen oplever

ikke,

at de har fået en

større tro på job, jf. figur 34. I alt 18 pct. af

borgerne, der stadig er i gang med ressour-

ceforløbet,

har

fået en større tro på job eller

uddannelse, mens andelen er lidt højere for

borgerne, der har afsluttet ressourceforlø-

bet. Det er især de unge borgere i ressour-

ceforløb, som har fået en større tro på job.

Flere karakteristika for personer, som har

fået en større tro på job, findes i bilag 2, Fi-

gur S.

Figur 34: Jeg har fået en større tro på, at jeg kan

komme i job (eller uddannelse)

Procent

Hverken/eller

Nej

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller

har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.:

dækker over helt enig og enig,

nej

dækker over helt uenig og

uenig,

ved ikke

dækker over ved ikke og ønsker ikke at svare.

Procent

I gang

Slut

Igen er der en tendens til, at det primært

er borgere, der er kommet i ordinært job,

fleksjob, påbegyndt revalidering, i gang med andre tilbud/aktiviteter eller er ved at blive afkla-

ret til et fleksjob, som svarer, at de har fået større tro på, at de kan komme i job (eller uddan-

nelse).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller

har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.:

dækker over helt enig og enig,

nej

dækker over helt uenig og

uenig,

ved ikke

dækker over ved ikke og ønsker ikke at svare.

Forskellene mellem grupperne er dog generelt ikke signifikante. Det kan derfor ikke med sikkerhed konkluderes, at der er forskel i

borgernes syn på deres muligheder og tro på job afhængig af deres status ift. arbejdsmarkedet. Slutgruppen inkluderer i alt 457

borgere. Den fulde svarfordeling for borgernes selvrapporterede status efter ressourceforløb findes i bilag 2, Tabel I.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Halvdelen af borgerne har positive forventninger til en fremtid på arbejdsmarkedet

Knap halvdelen (49 pct.) af borgerne i res-

Figur 35: Forventer du engang i fremtiden at

sourceforløb har positive forventninger til

kunne komme i job herunder fleksjob eller at

en fremtid på arbejdsmarkedet, jf. figur 35.

starte på en uddannelse?

De svarer, at de ser sig selv i job (6 pct.),

Ja, i job

fleksjob (38 pct.) eller uddannelse (5 pct.). I

Ved ikke

12%

alt 39 pct. svarer omvendt, at de ikke har så-

danne forventninger.

Det er særligt borgerne, der ønskede før-

tidspension, der

ikke

forventer at komme i

job eller uddannelse (ikke

vist i figur).

Flere

karakteristika findes i bilag 2, Tabel J.

Ja, i fleksjob

38%

Nej

39%

Ja, i

uddannelse

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i startfasen el-

ler i gang med et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.779).

Derudover er der sammenhæng mellem,

hvilke borgere der oplever, at de har fået et

bedre billede af deres muligheder på ar-

bejdsmarkedet, og hvilke borgere, der har positive forventninger til fremtiden. Flere af de bor-

gere, som forventer i fremtiden at komme i job, fleksjob eller uddannelse, har også fået et bedre

billede af deres muligheder på arbejdsmarkedet, sammenlignet med borgere, som

ikke

forven-

ter at komme i job (ikke

vist i figur).

Sammenhængen findes i bilag 2, Tabel K.

Mere overskud til at fokusere på job hos borgerne, der har afsluttet et ressourceforløb

Der er en sammenhæng mellem borgernes

Figur 36: Har du overskud i hverdagen til at foku-

overskud til at fokusere fremadrettet på

sere på at få et arbejde/fleksjob eller følge et ak-

tiverings- eller uddannelsesforløb?

job, fleksjob, aktivering eller uddannelse og

Procent

deres tidspunkt i ressourceforløbet. Hver

fjerde borger, der har afsluttet et ressource-

forløb (slut)

føler, at de ’har overskud til at

fokusere på at få et arbejde, et fleksjob,

komme i aktivering eller påbegynde uddan-

else’,

jf. figur 36. Det samme gælder for 17

pct. af de borgere, der er undervejs (i gang),

og 14 pct. af de borgere, der for nyligt er

startet i ressourceforløbet (start). Forskelle

mellem grupperne er statistisk signifikante,

Start

I gang

Slut

dvs. at der med stor sikkerhed er forskel på

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere

den andel af borgere, som har overskud i de

og egne beregninger (n=2.236).

Anm.: Angiver andelen, der

sagtens

eller

for det meste

kan overskue at

tre grupper/tidspunkter i forløbet.

fokusere på at få et arbejde/fleksjob eller følge et aktiverings- eller ud-

dannelsesforløb. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, va-

riansanalyse).

I signifikanstesten er der også taget højde for borgernes baggrundskarakteristika, og forskelle i andelene mellem grupperne skyldes

således

ikke

forskelle i sammensætningen af ønske inden møde i rehabiliteringsteamet, selvoplevede årsag til at være i ressource-

forløb, antal år siden seneste selvforsørgelse, ydelse før påbegyndt ressourceforløb, alder og køn. Der er ikke testet for kausalitet i

sammenhængene, da der er tale om en tværsnitsundersøgelse. Det er således ikke muligt at se, hvorvidt det er deltagelse i ressour-

ceforløbet, der gør, at borgerne får mere overskud, eller det skyldes andre faktorer. Gentages undersøgelsen, bliver det muligt at

følge de samme personer over tid, jf. bilag 1.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1. Datagrundlag og metode

I denne sektion redegøres kort for de anvendte dataindsamlings- og analysemetoder, som knyt-

ter sig til undersøgelsens gennemførsel og efterfølgende behandling af data. Sektionen indehol-

der informationer om:



Datagrundlag og svarprocent

Spørgeramme og pilottest

Dataindsamling

Analysemetoder

Datagrundlag og svarprocent

På tidspunktet for undersøgelsen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) leve-

ret den nyeste version af Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM (DREAM) til Mploy

og Epinion. DREAM indeholder blandt andet samtlige personer som i perioden fra 1. januar 2014

til 31. december 2015 har deltaget i et ressourceforløb (i alt 16.792 personer). På baggrund af

DREAM er der udtrukket en stikprøve på i alt 4.000 personer, som er inviteret til at deltage i

undersøgelsen.

I alt 2.236 personer ud af de 4.000 inviterede har deltaget i undersøgelsen. Det giver en samlet

bruttosvarprocent på 55,9% for undersøgelsen. Af alle inviterede til undersøgelsen har kontakt-

oplysninger på 477 personer været utilstrækkelige, da de ikke har kunnet træffes på de identifi-

cerede adresser og telefonnumre. Derfor er nettosvarprocenten 63,4% i undersøgelsen.

Stikprøven til denne undersøgelse er sammensat disproportional med henblik på at give

mindst muligt statistisk usikkerhed i forhold til at udtale sig om de tre delmålgrupper, som

denne undersøgelse fokuserer på. De tre målgrupper er defineret ud fra, hvornår borgerne se-

nest har påbegyndt et ressourceforløb og er defineret som følger:



Start-gruppen: Borgere som har påbegyndt et ressourceforløb i de sidste 12 uger af 2015

I gang-gruppen: Borgere som har påbegyndt et ressourceforløb i 2014 eller 2015 og som har

været det i mere end 12 uger ved udgangen af 2015

Slut-gruppen: Personer, som har afsluttet et ressourceforløb i 2015



Den præcise fordeling mellem de tre forløbsfaser, og hvordan samplingen er foretaget, er vist

herunder:

Antal i målgrupperne

Antal udvalgte til undersøgelsen

Fase 1 - Start

1.858

1.139

Fase 2 - I gang

13.295

1.820

Fase 3 - Afsluttet

1.639

1.041

Total

16.792

4.000

Andel i målgrupperne

Fase 1 - Start

Fase 2 - I gang

Fase 3 - Afsluttet

Total

11 %

79 %

10 %

100 %

Andel udvalgte til undersøgelsen

28 %

46 %

26 %

100 %

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

På grund af disproportionaliteten i stikprøveudtræk er det mest relevant at sammenligne ka-

rakteristika ved de borgere, som er udtrukket i stikprøven og dem, der har deltaget i undersø-

gelsen. Denne sammenligning er foretaget med afsæt i karakteristika, der foreligger register-

oplysninger på i DREAM-databasen, dvs. antal år siden seneste selvforsørgelse

, status i be-

skæftigelsessystemet forud for ressourceforløbet, fase i ressourceforløbet, køn og alder.

Sammenligningerne præsenteres i tabellen nedenfor:

Fordeling i stik-

prøve

13 %

20 %

24 %

33 %

12 %

40 %

25 %

16 %

28 %

46 %

26 %

61 %

39 %

17 %

23 %

30 %

Fordeling i besva-

relser

23 %

25 %

31 %

12 %

10 %

37 %

28 %

18 %

27 %

45 %

27 %

65 %

35 %

15 %

22 %

31 %

Antal år siden seneste

Under 1 år

selvforsørgelse

1-2,99 år

3-4,99 år

5-9,99 år

10 år eller derover

Status i beskæftigelsessy-

Uddannelseshjælp

stemet forud for ressour-

Kontanthjælp

ceforløbet

Ledighedsydelse

Sygedagpenge

Andre ydelser

Fase i ressourceforløbet

Fase 1 - Start

Fase 2 - I gang

Fase 3 - Afsluttet

Kvinde

Mand

18-30 år

31-40 år

41-50 år

51 år og derover

Køn

Alder

Med henblik på at understøtte undersøgelsen repræsentativitet har det endelige datasæt gen-

nemgået en matricevejning. Herigennem er der både korrigeret for eventuelle skævheder mel-

lem den udtrukne stikprøve til undersøgelsen og det indsamlede data, ligesom der er korrigeret

for betydning af det disproportionelle stikprøveudtræk.

I denne undersøgelse er det indsamlede data vægtet med henblik på at sikre samme fordelin-

ger i besvarelserne som i hele undersøgelsens målgruppe i henhold til følgende baggrundsin-

formationer om respondenterne: Alder, køn, kommune, fase i ressourceforløbet.

Antal år siden seneste selvforsørgelse er i denne undersøgelse defineret ud fra, hvornår borgeren senest har haft en periode på

minimum fire uger med selvforsørgelse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Vægtningen af data i forhold til respondenternes fase i ressourceforløbet har selvsagt betydning,

da stikprøven er udtrukket disproportionelt i forhold til netop dette karakteristika. Samlet set

har vægtningen dog kun marginal betydning for undersøgelsens resultater, hvilket er illustreret

herunder, hvor vægtede og uvægtede resultater fra undersøgelsen på udvalgte nøglespørgsmål

er sammenlignet.

Hvor tilfreds er/var du samlet set med forberedelsen til mødet i rehabiliteringsteamet?

Uvægtet data

Vægtet data

Meget utilfreds

18,2 %

17,4 %

Utilfreds

13,3 %

14,0 %

Hverken/eller

15,6 %

14,9 %

Tilfreds

31,3 %

31,7 %

Meget tilfreds

15,2 %

14,8 %

Ved ikke

6,4 %

7,1 %

Total

100,0 %

Hvor tilfreds er/var du samlet set med mødet i rehabiliteringsteamet?

Uvægtet data

Meget utilfreds

24,5 %

Utilfreds

14,8 %

Hverken/eller

14,2 %

Tilfreds

25,6 %

Meget tilfreds

16,5 %

Ved ikke

4,4 %

Total

100,0 %

Vægtet data

23,1 %

15,6 %

13,6 %

26,2 %

16,6 %

4,9 %

100,0 %

Hvor tilfreds er/var du generelt med samarbejdet med din sagsbehandler?

Uvægtet data

Vægtet data

Meget utilfreds

14,8 %

Utilfreds

9,3 %

9,8 %

Hverken/eller

14,4 %

15,2 %

Tilfreds

26,4 %

26,0 %

Meget tilfreds

30,2 %

29,6 %

Ved ikke

5,1 %

4,6 %

Total

100,0 %

Hvor tilfreds er/var du generelt med dit ressourceforløb indtil nu?

Uvægtet data

Meget utilfreds

20,1 %

Utilfreds

12,7 %

Hverken/eller

18,9 %

Tilfreds

26,5 %

Meget tilfreds

16,8 %

Ved ikke

5,0 %

Total

100,0 %

Vægtet data

19,8 %

12,9 %

18,7 %

27,3 %

16,5 %

4,7 %

100,0 %

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Spørgeramme og pilottest

Der er udviklet tre selvstændige spørgerammer

–

én for hver af de tre grupper i fokus. En lang

række spørgsmål i undersøgelsen er ens på tværs af de tre grupper, fx spørgsmål vedr. den ge-

nerelle tilfredshed med ressourceforløbet, samarbejdet med den koordinerende sagsbehandler

samt en række baggrundsspørgsmål fx vedr. helbred og netværk. Andre spørgsmål stilles kun til

udvalgte grupper. Spørgerammen er designet med lukkede spørgsmål, hvoraf en stor del er ud-

sagnspørgsmål.

Forud for udsendelse af brugerundersøgelsen er der gennemført en pilottest af spørgerammen

blandt 15 borgere, som er eller har været i et ressourceforløb, samt professionelle aktører fra 3

kommuner.

Formålet med pilottesten blandt borgere har været at fange forståelsesproblemer i de valgte

spørgsmål og vurdere de indkomne svars fordeling og anvendelighed, herunder om spørgsmå-

lene dækker undersøgelsens temaer på en klar og entydig måde, inden brugerundersøgelsen er

igangsat. Formålet med en pilottest blandt professionelle aktører i kommunerne har været at få

professionelle, der til dagligt arbejder med borgere i ressourceforløb, til at komme med inputs

til spørgerammen og de tematikker, der indgår.

Pilottesten blandt borgere er gennemført ved, at målgruppen har udfyldt spørgeskemaet elek-

tronisk, hvorefter der er gennemført et personligt interview med hver af dem. Pilottesten blandt

professionelle i kommunen er gennemført ved at fremsende spørgeskemaet, og derefter gen-

nemføre et personligt interview.

Dataindsamling

Dataindsamlingen er gennemført med afsæt i et flerstrenget dataindsamlingsdesign, som kom-

binerer forskellige dataindsamlingsmetoder.

Alle 4.000 inviterede respondenter har indledningsvist modtaget en postal invitation om delta-

gelse i undersøgelsen. Invitationen har i kortfattet form forklaret formålet med og indholdet af

brugertilfredshedsundersøgelsen. Invitationen har også indeholdt et link til undersøgelsen, som

har givet borgeren mulighed for at besvare online via et elektronisk spørgeskema med et per-

sonligt kodeord og brugernavn (et såkaldt Computer Assisted Web Interview). Undersøgelsen er

desuden blevet sat op i et responsivt design, som har gjort det muligt at besvare spørgeskemaet

via både en computer og et mobilt device (Smartphone, tablet etc.).

Alle respondenter, som ikke har besvaret spørgeskemaet inden for en uge, er efterfølgende ble-

vet kontaktet telefonisk af en interviewer fra Epinion med henblik på gennemførsel af et telefo-

nisk interview (et såkaldt Computer Assisted Telephone Interview). Det betyder konkret, at både

de webbaserede og de telefoniske interviews er gennemført via en elektronisk indtastnings-

flade, som sikrer optimal datakvalitet. Der er flere årsager til, at denne metode er valgt frem for

en ren postal spørgeskemaundersøgelse. For det første giver det respondenterne mulighed for

at stille afklarende spørgsmål undervejs i interviewet. For det andet øger det datakvaliteten, idet

det gennem rutestyring kan sikres, at respondenterne kun får spørgsmål, som er relevante for

netop denne respondents situation. For det tredje giver CATI-metoden intervieweren mulighed

for undervejs i interviewet at vurdere respondenternes evne til at svare meningsfuldt på spørgs-

målene.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

De telefoniske interviews er gennemført af et korps af særligt udvalgte telefoninterviewere. Alle

interviewere har forud for opgaven modtaget både en skriftlig interviewerinstruktion og en

mundtlig briefing om de særlige krav, som kendetegner denne undersøgelse. De tilknyttede su-

pervisere har kontinuerligt holdt alle interviewere opdateret omkring præciseringer, ændringer

mv. og løbende fulgt op på den enkelte interviewers gennemførelsesstatistik, eksempelvis fra-

fald undervejs i interviewene, gennemsnitlig interviewtid mv.

Interviewarbejdet er foregået alle ugens dage i tidsrummet 9.00-20.00. For at minimere frafald

har telefoninterviewene været styret af en opkaldslogaritme, som har sikret opkald på forskel-

lige dage og forskellige tidspunkter på dagene. I husstande, hvor der er opnået kontakter med

andre personer end respondenten selv, er der lavet aftaler om genopkald. Der er gennemført

op til otte genopkald hos hver enkelt respondent.

Analysemetoder

Til fortolkning og analyse af resultaterne i denne undersøgelse er der generelt anvendt to stati-

stiske tilgange, hhv. bivariate og kovariate analyser. Kombinationen af de to tilgange giver den

fornødne sikkerhed for at kunne præsentere signifikante forskelle mellem undergrupper på re-

levante spørgsmål og til at kunne præsentere signifikante sammenhænge mellem besvarelser

på udvalgte spørgsmål.

I rapporten vises tre typer af resultater: 1) simple frekvenstabuleringer med svarfordelingen af

enkeltspørgsmål, 2) krydstabuleringer med svarfordelingen fra to spørgsmål kombineret med

hinanden eller 3) svarfordelinger fra et enkelt spørgsmål kontrolleret for baggrundsspørgs-

mål/baggrundsvariable.

Simple frekvenstabuleringer

I de simple frekvenstabuleringer vises den rå fordeling af besvarelser på ét spørgsmål. Der er

derfor ingen signifikanstest forbundet med disse fordelinger. Et eksempel på en simpel frekvens-

fordeling er figur 6, der angiver hvor tilfredse borgerne generelt er/var med deres ressourcefor-

løb.

Krydstabuleringer med svarfordelingen fra to spørgsmål (Bivariate analyser af sammenhænge

mellem to variable)

En række af spørgsmålene i undersøgelsen er enten nominelt eller ordinalt skalerede, og når der

analyseres for, hvad der kan forklare ressourceforløbsmodtagernes svar på disse spørgsmål, så

anvendes en bivariat analyse. Dette gælder eksempelvis analyser af, hvad der karakteriserer

borgere med psykiske problemer som i tabel 1. Disse analyser er gennemført ved en z-test, som

undersøger, om der er signifikante forskelle i eksempelvis andelen af borgere under 40 år, som

rapporter at de har psykiske helbredsproblemer og andelen af borgere over 40 år, som rappor-

terer, at de har psykiske helbredsproblemer.

Svarfordelinger fra et enkelt spørgsmål kontrolleret for baggrundsspørgsmål/baggrundsvariable

(kovariansanalyser/variansanalyser af sammenhænge med kontrol for tredjevariable)

I kovariansanalyserne kontrolleres der simultant for følgende baggrundskarakteristika:



Fase

Ønske inden møde i rehabiliteringsteamet

Selvoplevede årsag til at være i ressourceforløb (selvrapporterede helbredsproblemer)

Antal år siden seneste selvforsørgelse

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren



Ydelse før påbegyndt ressourceforløb

Alder

Køn

Det betyder, at der løbende kan konkluderes, hvilke specifikke baggrundsspørgsmål/baggrunds-

variable der har betydning for forskelle i brugernes vurderinger af fx tilfredshed.

Eksempelvis delanalysen i figur 7, hvor der er signifikante forskelle i den generelle tilfredshed

med ressourceforløbet for grupper med forskelle i 1) ønsker inden mødet i rehabiliteringstea-

met, 2) selvrapporterede helbredsproblemer samt 3) ydelse før påbegyndt ressourceforløb. I

denne delanalyse er der ikke fundet signifikante forskelle i tilfredsheden med ressourceforløbet

blandt grupper defineret ud fra baggrundsspørgsmål vedrørende alder, køn, forsørgelseslængde

eller fase i ressourceforløbet. Dette kan skyldes, at disse variables forklaringskraft fanges af an-

dre af baggrundsspørgsmålene/baggrundsvariablene i delanalysen.

Kovariansanalyser der inkluderer uafhængige intervalskalerede variable

Analyserne som er knyttet til konklusionerne på s. 14 bygger også på kovariansanalyser, men

her er der som en ekstra dimension inkluderet uafhængige intervalskalerede variable samtidig

med baggrundsspørgsmål/baggrundsvariable. Det betyder, at der kan udføres mere omfattende

tests af sammenhænge.

De inkluderede uafhængige intervalskalerede variable/spørgsmål er:

1) Borgernes oplevelse af støtte fra familie og venner, når der er brug for hjælp,

2) borgernes tilfredshed med forberedelsen til mødet i rehabiliteringsteamet,

3) borgernes oplevelse af at have indflydelse på, hvad der skal ske i ressourceforløbet,

4) borgernes overskud i hverdagen til at fokusere på at få et arbejde/følge et aktiverings- eller

uddannelsesforløb eller få et fleksjob,

5) borgernes oplevelse af om der er et klart slutmål med, hvad der skal opnås med ressource-

forløbet,

6) borgerens egen vurdering af helbred ift. at kunne varetage et arbejde,

7) borgerens oplevelse af, at der er en klar plan for, hvad der skal ske i ressourceforløbet,

8) borgerens motivation for at deltage i/fortsætte i et ressourceforløb,

9) borgerens tilfredshed med mødet i rehabiliteringsteamet og

10) borgerens tilfredshed med samarbejde med den koordinerende sagsbehandler.

De fire områder med særlig betydning for den generelle tilfredshed er: 10) borgerens tilfredshed

med samarbejde med den koordinerende sagsbehandler, 9) borgerens tilfredshed med mødet i

rehabiliteringsteamet, 8) borgerens motivation for at deltage i/fortsætte i et ressourceforløb

samt 7) borgerens oplevelse af, at der er en klar plan for, hvad der skal ske i ressourceforløbet.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Dette bilag indeholder en række supplerende figurer og tabeller til baggrund for de resultater,

der er vist i hovedteksten. Opgørelser skal således læses i

sammenhæng med

hovedteksten.

Læsevejledning til tabeller med resultater fra signifikanstest

En række tabeller indeholder resultater af signifikanstekst mellem grupper. Disse er angivet på

en af to måder: 1) Ved test af signifikante forskelle mellem to grupper angives et signifikant

resultat med

fed

eller 2) Ved test af signifikante forskelle mellem flere end to grupper angives

resultatet i en parentes efter tallet i tabellen fx 5,5 (D E), jf. første kolonne i Tabel A herunder.

Tabel A: Gennemsnitlig antal år siden seneste selvforsørgelse for-

delt på seneste ydelse inden opstart i ressourceforløbet

Uddannelses-

hjælp

(A)

5,5 (D E)

Kontant

-hjælp

(B)

7,7 (A D E)

Ledigheds

-ydelse

(C)

8,7 (A B D E)

Sygedag

-penge

(D)

3,9 (E)

Andre

ydelser

(E)

2,7 ( )

Bogstaverne angiver, hvor der

er signifikante forskelle i resul-

taterne på et 5 pct. signifi-

kansniveau.

Når der eksempelvis står 5,5

(D E)

i kolo e u der ’Ud-

da elseshjælp’ i ta el , e-

tyder det, at det gennemsnit-

lige antal år siden sidste selv-

forsørgelse for personer, der

kommer fra uddannelseshjælp

–

altså de 5,5 år

–

signifikant højere

end det tilsvarende resul-

tat for gruppe D (personer, som kommer fra sygedagpenge) og E (personer, som kommer fra

andre ydelser).

Kilde: Opgørelsen indeholder alle ressourceforløbsmodtagere i 2014 og 2015 fra DREAM

(n=16.836).

Anm.: Bogstaver angiver, hvor der er signifikante forskelle i resultaterne (5 pct. signifikans). Ek-

sempelvis er det gennemsnitlige antal år siden seneste selvforsørgelse

signifikant højere

for ud-

dannelseshjælpsmodtagere end for sygedagpengemodtagere (D) og modtagere af andre ydelser

(E). Borgere, der kommer fra ledighedsydelse er dem, der i gennemsnit har været længst på of-

fentlig forsørgelse af alle grupper. Signifikanstesten viser at de 8,7 år er

signifikant højere

end

den gennemsnitlige varighed i alle andre grupper ved angivelsen af (A B C D).

Man kan derfor med 95 pct.s sikkerhed sige, at det i gennemsnit er længere tid siden uddannel-

seshjælpsmodtagere har været selvforsørgende inden de starter i et ressourceforløb end bor-

gere, der kommer fra sygedagpenge eller andre ydelser. Tilsvarende viser signifikanstesten, at

borgere, der kommer fra ledighedsydelse med 95 pct.s sikkerhed er dem, der i gennemsnit har

været længst på offentlig forsørgelse af alle grupper. Testen viser, at de 8,7 år er

signifikant

højere

end den gennemsnitlige varighed i alle andre grupper ved angivelsen af (A B C D).

Signifikanstest er foretaget ved en z-test, jf. i øvrigt beskrivelserne af datagrundlag og metode i

bilag 1.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Bilagstabeller og figurer

Tabel B: Gennemsnitlig antal år siden seneste selv-

forsørgelse fordelt på seneste ydelse

Uddannelses-

hjælp

(A)

5,5 (D E)

Kontant

-hjælp

(B)

7,7 (A D E)

Ledigheds

-ydelse

(C)

8,7 (A B D E)

Sygedag

-penge

(D)

3,9 (E)

Andre

ydelser

(E)

2,7 ( )

Kilde: Opgørelsen indeholder alle ressourceforløbsmodtagere i 2014 og

2015 fra DREAM (n=16.836).

Anm.: Bogstaver angiver, hvor der er signifikante forskelle i resultaterne

(5 pct. signifikans). Eksempelvis er det gennemsnitlige antal år siden se-

neste selvforsørgelse

signifikant højere

for uddannelseshjælpsmodta-

gere end for sygedagpengemodtagere (D) og modtagere af andre ydel-

ser (E). Borgere, der kommer fra ledighedsydelse er dem, der i gennem-

snit har været længst på offentlig forsørgelse af alle grupper. Signifikans-

testen viser at de 8,7 år er

signifikant højere

end den gennemsnitlige va-

righed i alle andre grupper ved angivelsen af (A B C D).

Figur A: Hvem føler sig motiverede ift. deres ressourceforløb og har/havde lyst til at deltage?

Start

Ressource-

forløb

Fleksjob

Førtids-

pension

Andet

Psykiske

Både fys.

og psyk.

Andre

I gang

Fysiske

Gns. andel der føler sig motiveret ift. deres ressourceforløb

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236)

Anm.: Spørgsmål: Er/var du motiveret for/har/havde du lyst til at skulle i gang med/forsætte/deltage i dit ressourceforløb? Angiver andelen

af borgerne der enten har svaret i høj grad eller i nogen grad. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover

er der testet for forskelle i besvarelserne baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse

alder,

men forskellene var insignifikante.

Kvinde

Andre

Mand

Procent

Fase

Ønske

Seneste ydelse

Helbred/årsag

Køn

Procent

UDH

Slut

KTH

SDP

LEY

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur B: Er du tilfreds med det planlagte indhold i

ressourceforløbet?

Procent

I høj grad I nogen

grad

Delvist I mindre Slet ikke Ved ikke Ønsker

grad

ikke at

svare

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i startfasen af

et ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Figur C: Hvem er tilfredse med forberedelsen til mødet i rehabiliteringsteamet?

Procent

Fase

45 47 46

I gang

Start

Ønske

Helbred/årsag

Procent

Alder

18-30 år

31-40 år

41-50 år

50 år+

Førtids-

pension

Slut

Andet

Fysiske

Både fys.

og psyk.

Psykiske

Fleksjob

Ressource-

forløb

Gns. andel tilfredse med forberedelse til mødet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236)

Anm.: Spørgsmål: Hvor tilfreds er/var du samlet set med forberedelsen til mødet i rehabiliteringsteamet? Angiver andelen af borgerne der

enten har svaret i meget tilfreds eller tilfreds. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet for

forskelle i besvarelserne baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse, seneste ydelse

køn,

men forskellene var insignifikante.

Andre

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur D: Jeg er generelt blevet godt informeret om, Figur E: Jeg følte mig godt forberedt til mødet i

hvad mødet i rehabiliteringsteamet gik ud på

rehabiliteringsteamet

Procent

Helt enig

Enig

Hverken/

eller

Uenig

Helt uenig Ved ikke

Helt enig

Enig

Hverken/

eller

Uenig

Helt uenig Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i startfasen af

et ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i startfasen af

et ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Figur F: Jeg synes, at det forberedelsesmateriale, Figur G: Har du støtte fra familie og venner, når

som jeg var med til at lave til mødet i rehabilite- du har brug for hjælp?

ringsteamet, gav et korrekt billede af min situa-

tion i forhold til arbejdsmarkedet

Procent

Helt enig

Enig

Hverken/

eller

Uenig

Helt uenig Ved ikke

Meget

Næsten Ikke

Det

For det

aldrig særlig tit svinger meste

Ønsker Har ikke Ønsker

ikke familie/ ikke at

hjælp venner svare

der kan

støtte

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i startfasen af

et ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere

og egne beregninger (n=2.236)

Figur H: Rehabiliteringsteamet gjorde det klart for Figur I: Rehabiliteringsteamet gav mig en klar be-

mig hvad formålet var med de enkelte aktiviteter grundelse for, hvorfor jeg skal i gang med et res-

i ressourceforløbet

sourceforløb

Procent

Helt enig

Enig

Hverken/ Uenig

eller

Helt

uenig

Ved ikke Ønsker

ikke at

svare

Procent

Helt enig

Enig

Hverken/ Uenig

eller

Helt

uenig

Ved ikke Ønsker

ikke at

svare

Procent

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i startfasen af

et ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i startfasen af

et ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur J: Jeg oplevede, at jeg forstod, hvad rehabili-

teringsteamet sagde, og at jeg kunne tale med

dem

Procent

Helt enig

Enig

Hverken/ Uenig

eller

Helt

uenig

Ved ikke Ønsker

ikke at

svare

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i startfasen af

et ressourceforløb og egne beregninger (n=245).

Tabel C: Oplevelse af ressourceforløbet

–

korrelation mellem besvarelserne på

forskellige spørgsmål

Klar plan

Indflydelse

Klart slutmål

Motiveret

Klar plan

0,585

0,603

0,444

Indflydelse

0,566

0,528

Klart slutmål

0,479

Motiveret

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236)

Anm.: Tabellen angiver korrelationskoefficienten mellem besvarelserne på de forskellige spørgsmål ang. oplevelsen

med ressourceforløbet.

Klar plan

refererer til spørgsmålet: Synes du, at der er/var en klar plan for, hvad der skal

ske i dit ressourceforløb?

Indflydelse

refererer til spørgsmålet: Oplever du, at du har/havde indflydelse på, hvad der

skal ske i dit ressourceforløb?

Klart slutmål

refererer til spørgsmålet: Synes du, at der er et klart slutmål med, hvad

du skal opnå med ressourceforløbet?

Motiveret

refererer til spørgsmålet: Er/Var du motiveret for/har du lyst til at

skulle fortsætte i dit ressourceforløb?

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Tabel D: Karakteristika for borgere med og uden virksomhedspraktik

Borgere, som er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb, er blevet spurgt om hvor mange 1) virksom-

hedspraktikker, de har været i og 2) hvor mange andre tilbud, de har modtaget.

Nedenstående tabel viser karakteristika for borgerne, der

ikke har

deltaget i virkso hedspraktik kolo e ’i -

ge virkso hedspraktik’ hhv.

har

deltaget i en eller flere virksomhedspraktikker (kolo

e ’virkso hedsprak-

tik’).

Ingen

virksomhedspraktik Virksomhedspraktik

Øns ke i nden møde i

reha bi l i teri ngs tea m

At bl i ve i nds til l et til et res s ourceforl øb

At bl i ve i nds til l et til et fl eks job

At bl i ve i nds til l et til en førtids pens i on

At bl i ve i nds til l et til a ndet

Antal å r s i den s enes te

s el vfors ørgel s e

Under 1 å r

1-2 å r

3-4 å r

5-9 å r

10 å r el l er derover

Senes te ydel s e

Udda nnel s es hjæl p

Kontanthjæl p

Ledi gheds ydel s e

Sygeda gpenge

Andre ydel s er

Fa s e - Sel vra pporteret

Fa s e 1 - Start

Fa s e 2 - I ga ng

Fa s e 3 - Sl ut

Års a g til res s ourceforl øb -

s el vra pporteret

Fys i s ke probl emer

Ps yki s ke probl emer

Bå de fys i s ke og ps yki s ke probl emer

Andre probl emer

Al der

18-30 å r

31-40 å r

41-50 å r

51 å r og derover

Køn

Kvi nde

Ma nd

22%

15%

53%

10%

22%

23%

34%

15%

11%

41%

27%

15%

85%

15%

32%

33%

32%

16%

25%

33%

25%

65%

35%

20%

36%

19%

29%

36%

10%

13%

36%

28%

16%

68%

32%

46%

28%

21%

22%

26%

30%

60%

40%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt

alle

ressourceforløbsmodtagere og egne beregninger (n=2.236)

Anm.: Procenter markeret med fed er signifikant større end andelen i den modsatte gruppe (5% signifikansniveau). Fx er der signifikant flere

der ønskede fleksjob blandt borgerne der har været i virksomhedspraktik end borgerne uden praktik.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Tabel E: Karakteristika for borgere med og uden indsatser

Borgere, som er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb, er blevet spurgt om hvor mange 1) virksom-

hedspraktikker, de har været i og 2) hvor mange andre tilbud, de har modtaget. Der er 134 borgere (7 pct.), som

svarer, at de

ikke

har modtaget tilbud eller indsatser overhovedet i deres ressourceforløb.

Nedenstående tabel viser karakteristika for borgerne, der ingen tilbud eller indsatser har fået sammenlignet

med borgerne, der har fået tilbud eller indsatser (alle typer).

Ingen indsatser

(n=137)

Ønske inden møde i rehabiliteringsteam

At blive indstillet til et ressourceforløb

At blive indstillet til et fleksjob

At blive indstillet til en førtidspension

At blive indstillet til andet

Antal år siden seneste selvforsørgelse

Under 1 år

1-2 år

3-4 år

5-9 år

10 år eller derover

Seneste ydelse

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Ledighedsydelse

Sygedagpenge

Andre ydelser

Fase - Selvrapporteret

Fase 1 - Start

Fase 2 - I gang

Fase 3 - Slut

Årsag til ressourceforløb - selvrapporteret

Fysiske problemer

Psykiske problemer

Både fysiske og psykiske problemer

Andre problemer

Alder

18-30 år

31-40 år

41-50 år

51 år og derover

Køn

Kvinde

Mand

84%

16%

39%

33%

22%

26%

17%

35%

23%

66%

34%

77%

23%

38%

31%

27%

18%

24%

30%

28%

62%

38%

23%

14%

46%

16%

10%

18%

23%

37%

13%

16%

33%

24%

19%

Indsatser

(n=1854)

21%

25%

45%

21%

26%

35%

13%

12%

39%

28%

15%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.:Procenter markeret med fed er signifikant større end andelen i den modsatte gruppe (5% signifikansniveau). Fx er der signifikant flere

der ønskede fleksjob blandt borgerne der har fået indsatser end borgerne uden indsatser.

Tabel F: Hvem modtager hvilke tilbud?

18-30 år

31-40 år

41-50 år

(C)

16% ( )

2% ( )

45% (A)

34% ( )

7% ( )

51 år og

derover

(D)

14% ( )

2% ( )

45% (A)

32% ( )

4% ( )

Fysiske

problemer

(A)

12% ( )

1% ( )

48% (B D)

30% ( )

6% ( )

Psykiske

problemer

(B)

22% (A)

2% ( )

35% ( )

39% (A)

5% ( )

Både fysiske

og psykiske

problemer

(C)

21% (A)

2% ( )

42% (B D)

39% (A)

6% ( )

Andre

problemer

(D)

14% ( )

1% ( )

23% ( )

42% ( )

5% ( )

Ingen

virksomheds-

praktik

(A)

17% ( )

2% ( )

44% ( )

40% ( )

4% ( )

Virksomheds-

praktik

(B)

22% (A)

2% ( )

49% (A)

42% ( )

9% (A)

Sociale tilbud

Misbrugsbehandling

Sundhedstilbud

Mentor

Andre beskæftigelsestilbud

(A)

(B)

29% (B C D) 13% ( )

2% ( )

1% ( )

28% ( )

43% (A)

35% ( )

43% (C D)

6% ( )

7% ( )

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: Bogstaverne angiver signifikans (5 pct. signifikans) dvs. at der er flere unge (18-30-årige) der modtager sociale tilbud end 31-40-årige,

41-50-årige og over 50-årige.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Tabel G: Karakteristika for borgere med og uden mentor

Ingen mentor

Ønske inden møde i

rehabiliteringsteam

At blive indstillet til et ressourceforløb

At blive indstillet til et fleksjob

At blive indstillet til en førtidspension

At blive indstillet til andet

Antal år siden seneste

selvforsørgelse

Under 1 år

1-2,99 år

3-4,99 år

5-9,99 år

10 år eller derover

Seneste ydelse

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Ledighedsydelse

Sygedagpenge

Andre ydelser

Fase - Selvrapporteret

Fase 1 - Start

Fase 2 - I gang

Fase 3 - Slut

Årsag til ressourceforløb -

selvrapporteret

Fysiske problemer

Psykiske problemer

Både fysiske og psykiske problemer

Andre problemer

Alder

18-30 år

31-40 år

41-50 år

51 år og derover

Køn

Kvinde

Mand

72%

28%

42%

29%

25%

19%

21%

31%

29%

61%

39%

84%

16%

32%

34%

29%

19%

28%

29%

24%

64%

36%

19%

25%

46%

23%

26%

35%

11%

12%

36%

29%

17%

Mentor

23%

24%

44%

17%

26%

36%

15%

13%

44%

25%

14%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: Procenter markeret med fed er signifikant større end andelen i den modsatte gruppe (5% signifikansniveau). Fx er der signifikant flere

der ønskede ressourceforløb blandt borgerne der har en mentor end borgerne uden en mentor.

Figur K: Hvem er tilfredse med den hjælp og støtte, de fik fra deres mentor

Procent

100

Fase

Seneste ydelse

Helbred/årsag

Procent

100

Psykiske

I gang

Både fys.

og psyk.

Andre

Slut

UDH

Gns. andel tilfredse med mentor

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og har haft en mentor og egne bereg-

ninger (n=806).

Anm.: Spørgsmål: Hvor tilfreds er du med den hjælp og støtte du får fra din mentor? Angiver andelen af borgere, der svarer meget tilfreds

eller tilfreds. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i besvarelser baseret

på

ønske inden mødet, antal år siden seneste selvforsørgelse, alder

køn,

men forskellene var insignifikante.

Fysiske

SDP

Andre

KTH

LEY

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur L: Hvem synes de får for få indsatser?

Procent

Fase

I Slut

gang

År siden seneste

selvforsørgelse

Alder

Antal andre tilbud

26 26

24 23

Procent

Antal virksomheds-

praktikker

24 23

2-3 4+

0-1 1-2 3-4 5-9 10+

år år år år år

18- 31- 41- 51+

30 år 40 år 50 år år

Gns. andel der oplever at de får for få indsatser

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: Spørgsmål: Hvad er din oplevelse af antallet af indsatser og tilbud i dit forløb? Angiver andelen af borgere der angiver at de får

for få

indsatser. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikans niveau, variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i besvarelser baseret på

ønske inden mødet, seneste ydelse, årsag til ressourceforløb

køn,

men forskellene var insignifikante.

Figur M: Hvem oplever at de får de rigtige indsatser?

Førtids-

pension

Fysiske

Psykiske

Fleksjob

Både fys.

og psyk.

Ressource-

forløb

Gns. andel der oplever at få de rigtige indsatser og tilbud

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: Spørgsmål: Oplever du at de indsatser og tilbud, du får, er de rigtige til at hjælpe dig videre? Angiver andelen af borgere, der svarer i

høj grad eller i nogen grad. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i besva-

relser baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse, fase

alder,

men forskellene var insignifikante.

Kvinde

Andre

Andet

Mand

UDH

Procent

Ønske

Seneste ydelse

Helbred/årsag

Procent

Køn

KTH

SDP

LEY

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur N: Hvem oplever at de får tilbudt indsatser de ikke tidligere har fået tilbudt af jobcenteret?

Procent

Ønske

Helbred/årsag

Procent

Førtids-

pension

Psykiske

Fleksjob

Ressource-

forløb

Både fys.

og psyk.

Andre

Gns. andel der oplever at de får nye indsatser

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: Spørgsmål: Har du gennem dit ressourceforløb fået tilbudt indsatser, som jobcenteret ikke tidligere har tilbudt dig? Angiver andelen af

borgere, der svarer i høj grad eller i nogen grad. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet

for forskelle i besvarelserne baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse, seneste ydelse, fase, alder

køn,

men forskellene var insignifi-

kante.

Figur O: Hvem oplever at det var muligt at gennemføre de tilbudte indsatser?

Førtids-

pension

Fysiske

Psykiske

UDH

Procent

Ressource-

forløb

Fysiske

Andet

Ønske

Seneste ydelse

Helbred/årsag

Procent

Andre

Fleksjob

SDP

Gns. andel der oplever det er muligt at gennemføre tilbudte indsatser

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: Spørgsmål: Oplever du, at det er muligt at gennemføre de indsatser og tilbud, der er aftalt i dit ressourceforløb? Angiver andelen af

borgere, der svarer i høj grad eller i nogen grad. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet

for forskelle i besvarelserne baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse, fase, alder

køn,

men forskellene var insignifikante.

Tabel H: Hvordan er borgerne hhv. med og uden

sundhedstilbuds oplevelse af om de har fået det

bedre?

Helt uenig

Uenig

Jeg har fået det bedre/Jeg er blevet bedre

Hverken/eller

til at håndtere mine helbredsproblemer

Enig

Helt enig

Sundhedstilbud

Nej

43%

34%

16%

15%

12%

19%

21%

20%

12%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller

har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Både fys.

og psyk.

Andre

Andet

KTH

LEY

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur P: Hvem synes at de er blevet bedre til at håndtere helbredsproblemer/har fået det bedre?

Procent

Ønske

Seneste ydelse

Procent

Førtids-

pension

UDH

Fleksjob

Ressource-

forløb

SDP

Andre

KTH

LEY

Gns. andel der oplever at de har fået det bedre

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: Spørgsmål: Jeg har fået det bedre/er blevet bedre til at håndtere mine helbredsproblemer. Angiver andelen af borgere, der svarer helt

enig eller enig. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i besvarelserne ba-

seret på

antal år siden seneste selvforsørgelse, fase, årsag, alder

køn,

men forskellene var insignifikante.

Figur Q: Hvem oplever at de er blevet bedre til at håndtere andre udfordringer?

Procent

Andet

Ønske

Helbred/årsag

Procent

Førtids-

pension

Psykiske

Fleksjob

Både fys.

og psyk.

Ressource-

forløb

Andre

Gns. andel der oplever de er blevet bedre til at håndtere andre udfordringer

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: Spørgsmål: Jeg er blevet bedre til at håndtere andre udfordringer i mit liv. Angiver andelen af borgere, der svarer helt enig eller enig.

Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i besvarelserne baseret på

antal år

siden seneste selvforsørgelse, seneste ydelse, fase, alder

køn,

men forskellene var insignifikante.

Fysiske

Andet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur R: Hvem har fået et bedre billede af deres muligheder på arbejdsmarkedet?

Procent

Fase

Ønske

Helbred/årsag

Procent

Fleksjob

Førtids-

pension

I gang

31-40 år

18-30 år

41-50 år

Slut

Gns. andel der synes de har fået et bedre billede af deres muligheder på arb.markedet

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: Spørgsmål: Jeg har fået et bedre billede af mine muligheder på arbejdsmarkedet. Angiver andelen af borgere, der svarer helt enig eller

enig. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i besvarelserne baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse, seneste ydelse, alder

køn,

men forskellene var insignifikante.

Tabel I: Hvilket udsagn passer bedst på, hvad du laver nu: I dag er jeg...

Ressource-

forløb

I ordinært job

I fleksjob

Jeg er ved at blive afklaret til fleksjob

Jeg er i gang med en virksomhedspraktik/job med løntilskud

Jeg er i gang med andre tilbud/aktiviteter

Jeg afventer, at der bliver lagt en plan for, hvad der skal ske

Jeg er under revalidering

Jeg modtager førtidspension

Andet

Ønsker ikke at svare

I alt

20%

15%

27%

12%

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et ressourceforløb og egne beregnin-

ger (n=457).

Anm.: Fordelingen viser borgernes selvrapporterede status på svartidspunktet. Selvrapporteringer kan

være forbundet med usikkerhed og kan afvige fra registreroplysninger.

50 år+

Andet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Figur S: Hvem har fået en større tro på at de kan komme i job (eller uddannelse)?

Procent

Fase

Ønske

Helbred/årsag

Alder

Procent

I gang

Førtids-

pension

18-30 år

Både fys.

og psyk.

41-50 år

Fysiske

31-40 år

Psykiske

Slut

50 år+

Fleksjob

Ressource-

forløb

Gns. andel der har fået en større tro på job eller uddannelse

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere der er i gang med eller har afsluttet et ressourceforløb og egne beregninger (n=1.991).

Anm.: Spørgsmål: Jeg har fået en større tro på, at jeg kan komme i job (eller uddannelse). Angiver andelen af borgere, der svarer helt enig

eller enig. Forskellene er signifikante (5 pct. signifikansniveau, variansanalyse). Derudover er der testet for forskelle i besvarelserne baseret på

antal år siden seneste selvforsørgelse, seneste ydelse

køn,

men forskellene var insignifikante.

Tabel J: Sammenhæng mellem borgernes forventninger til fremtiden og

ønske inden mødet i rehabiliteringsteamet

Ressource-

forløb

(A)

11% (B C)

50% (C D)

9% (B C)

16% ( )

14% (B)

Ønske inden

Førtids-

Fleksjob

pension

(B)

(C)

4% ( )

2% ( )

75% (A C D)

16% ( )

3% ( )

2% ( )

12% ( )

70% (A B D)

6% ( )

10% ( )

Ja, i job

Ja, i fleksjob

Ja, i uddannelse

Nej

Ved ikke

Andet

(D)

16% (B C)

29% (C)

9% (B C)

21% (B)

25% (A B C)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i gang med et ressourceforløb og egne bereg-

ninger (n=1.534).

Anm.:

Forventninger til fremtiden

dækker over spørgsmålet: Forventer du engang i fremtiden at kunne

komme i job herunder fleksjob eller at starte på en uddannelse? Bogstaverne angiver signifikante for-

skelle (5 pct. signifikansniveau). Dvs. der er signifikant flere af borgerne der ønskede at komme i ressour-

ceforløb, der forventer at komme i job end blandt borgerne der ønskede fleksjob eller førtidspension.

Forventninger

til fremtiden

Andre

Andet

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Tabel K: Sammenhæng mellem borgernes forvent-

ninger til fremtiden og oplevelse af om de har fået

et bedre billede af deres muligheder på arbejds-

markedet

Jeg har fået et bedre billede af mine muligheder på

arbejdsmarkedet (Andel helt enige og enige)

Ja, i job (A)

38%

29%

41%

11%

12%

(D E)

Forventninger til

fremtiden

Ja, i fleksjob (B)

Ja, i uddannelse (C)

Nej (D)

Ved ikke (E)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, som er i gang med et

ressourceforløb og egne beregninger (n=1.534).

Anm.:

Forventninger til fremtiden

dækker over spørgsmålet: Forventer

du engang i fremtiden at kunne komme i job herunder fleksjob eller at

starte på en uddannelse? Bogstaverne angiver signifikante forskelle (5

pct. signifikansniveau). Dvs. der er signifikant flere af borgerne der for-

venter at komme i job, der har fået et bedre billede af deres muligheder

på arbejdsmarkedet, end borgere der ikke forventer det.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 3. Spørgerammer

I de e sektio præse teres de tre spørgera

og ”slut-gruppe ”.

Spørgeramme til ”start-gruppen”

er for hhv. ”start-gruppe ”, ”i ga g-gruppe ”

1. Hvilke årsager er der til, at du har fået bevilget et ressourceforløb?

฀

Fysiske helbredsproblemer

฀

Psykiske helbredsproblemer

฀

Sociale forhold

฀

Andre udfordringer, venligst angiv hvilke:

฀

Ønsker ikke at svare

2. Tænk tilbage på tiden før du skulle til møde i rehabiliteringsteamet. Hvad ønskede du at blive

indstillet til?

฀

At blive indstillet til et ressourceforløb

฀

At blive indstillet til et fleksjob

฀

At blive indstillet til en førtidspension

฀

At blive indstillet til andet

3. Har du i løbet af 2016 afsluttet et ressourceforløb?

฀

Nej

Nu kommer der en række udsagn om din oplevelse af forberedelsen til mødet i rehabiliterings-

teamet. Du skal her tænke på det møde i rehabiliteringsteamet, der gik forud for, at du fik til-

kendt det ressourceforløb du er i gang med nu. Hvor enig eller uenig er du i udsagnene? [Helt

enig, enig, hverken/eller, uenig, helt uenig, ved ikke, ønsker ikke at svare]

4. Jeg er generelt blevet godt informeret om, hvad mødet i rehabiliteringsteamet gik ud på.

5. Jeg er blevet hørt og inddraget i forberedelsen af min sag til mødet i rehabiliteringsteamet.

6. Jeg synes, at det forberedelsesmateriale, som jeg var med til at lave til mødet i rehabiliterings-

teamet, gav et korrekt billede af min situation i forhold til arbejdsmarkedet.

7. Mine pårørende er blevet tilstrækkeligt inddraget i forbindelse med forberedelsen af min sag

til mødet i rehabiliteringsteamet.

8. Jeg følte mig godt forberedt til mødet i rehabiliteringsteamet.

9. Hvor tilfreds er du samlet set med forberedelsen til mødet i rehabiliteringsteamet?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

฀

Meget utilfreds

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nu kommer der en række udsagn om din oplevelse af mødet i rehabiliteringsteamet. Hvor enig

eller uenig er du i udsagnene? [Helt enig, enig, hverken/eller, uenig, helt uenig, ved ikke, ønsker

ikke at svare]

10. Rehabiliteringsteamet gjorde det klart for mig, hvad formålet var med mødet og hvad vi

skulle diskutere.

11. Jeg oplevede, at jeg forstod, hvad rehabiliteringsteamet sagde, og at jeg kunne tale med

dem.

12. Jeg synes, at der blev lyttet til mine ønsker og behov på mødet.

13. På mødet talte vi om mine muligheder på arbejdsmarkedet.

14. Rehabiliteringsteamet gav mig en klar begrundelse for, hvorfor jeg skal i gang med et res-

sourceforløb.

15. Rehabiliteringsteamet gjorde det klart for mig hvad formålet var med de enkelte aktiviteter

i ressourceforløbet

16. Hvor tilfreds er du samlet set med mødet i rehabiliteringsteamet?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

De næste spørgsmål handler om selve ressourceforløbet. [I høj grad, i nogen grad, delvist, i min-

dre grad, slet ikke, ved ikke, ønsker ikke at svare]

17. Synes du, at der er en klar plan for, hvad der skal ske i dit ressourceforløb?

18. Er du tilfreds med det planlagte indhold i ressourceforløbet?

19. Oplever du, at du har indflydelse på, hvad der skal ske i dit ressourceforløb?

20. Synes du, at der er et klart slutmål med ressourceforløbet?

21. Er du motiveret for/har du lyst til at skulle i gang med et ressourceforløb?

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

22. Hvor tilfreds er du generelt med samarbejdet med din sagsbehandler?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

23. Hvor tilfreds er du generelt med dit ressourceforløb indtil nu?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

Til slut kommer der nogle spørgsmål som handler om dit helbred og dine forventninger til frem-

tiden.

24. Hvordan vil du alt i alt vurdere dit (fysiske og psykiske) helbred ift. at kunne varetage et

arbejde?

฀

Mit helbred forhindrer, at jeg kan arbejde

฀

Mit helbred sætter store begrænsninger for, at jeg kan arbejde

฀

Jeg vil måske kunne varetage et job på få timer

฀

Det svinger. Indimellem gør mit helbred det svært at arbejde. Jeg vil måske kunne va-

retage et job på deltid/halv tid med den rette form for hjælp og støtte

฀

Mit helbred er ikke i vejen for, at jeg kan arbejde, men kan sætte enkelte begrænsnin-

ger

฀

Mit helbred er ikke i vejen for at jeg kan arbejde

฀

Ønsker ikke at svare

25. Har du overskud i hverdagen til at fokusere på at få et arbejde/følge et aktiverings- eller

uddannelsesforløb eller få et fleksjob?

฀

Jeg kan næsten aldrig overskue at fokusere på det

฀

Jeg kan for det meste ikke overskue at fokusere på det

฀

Det svinger. Nogle gange kan jeg overskue det, andre gange ikke

฀

Jeg kan for det meste overskue at fokusere på det

฀

Jeg kan sagtens overskue at fokusere på det

฀

Ønsker ikke at svare

26. Har du støtte fra familie og venner, når du har brug for hjælp?

฀

Min familie/venner støtter mig næsten aldrig, når jeg har behov for det

฀

Min familie/venner støtter mig ikke særlig tit, når jeg har behov for det

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

฀

Det svinger. Nogle gange støtter familie/venner, andre gange ikke

Min familie/venner støtter mig for det meste

Min familie/venner støtter mig meget

Jeg ønsker ikke at få hjælp fra min familie og venner

Jeg har ikke familie og venner, der kan støtte mig

Ønsker ikke at svare

27. Forventer du engang i fremtiden at kunne komme i job herunder fleksjob eller at starte på

en uddannelse?

฀

Ja, i job

฀

Ja, i fleksjob

฀

Ja, i uddannelse

฀

Nej

฀

Ved ikke

Spørgeramme til ”i gang-gruppen”

1. Hvilke årsager er der til, at du har fået bevilget et ressourceforløb?

฀

Fysiske helbredsproblemer

฀

Psykiske helbredsproblemer

฀

Sociale forhold

฀

Andre udfordringer, venligst angiv hvilke:

฀

Ønsker ikke at svare

2. Tænk tilbage på tiden før du skulle til møde i rehabiliteringsteamet. Hvad ønskede du at blive

indstillet til?

฀

At blive indstillet til et ressourceforløb

฀

At blive indstillet til et fleksjob

฀

At blive indstillet til en førtidspension

฀

At blive indstillet til andet

3. Har du i løbet af 2016 afsluttet et ressourceforløb?

฀

Nej

Tænk tilbage på forberedelsen af din sag til mødet i rehabiliteringsteamet, og hvordan du blev

informeret om mødet og inddraget i forberedelsen til mødet. Du skal her tænke på det møde i

rehabiliteringsteamet, der gik forud for, at du fik tilkendt det ressourceforløb du er i gang med

nu.

4. Hvor tilfreds var du samlet set med forberedelsen til mødet i rehabiliteringsteamet?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

฀

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Tænk tilbage på mødet i rehabiliteringsteamet, og hvordan der blev lyttet til dine ønsker og be-

hov samt informeret klart om, hvorfor du skulle i gang med et ressourceforløb og hvad det skulle

indeholde.

5. Hvor tilfreds var du samlet set med mødet i rehabiliteringsteamet?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

De næste spørgsmål handler om selve ressourceforløbet. [I høj grad, i nogen grad, delvist, i min-

dre grad, slet ikke, ved ikke, ønsker ikke at svare]

6. Synes du, at der er en klar plan for, hvad der skal ske i dit ressourceforløb?

7. Oplever du, at du har indflydelse på, hvad der skal ske i dit ressourceforløb?

8. Synes du, at der er et klart slutmål med, hvad du skal opnå med ressourceforløbet?

9. Er du motiveret for/har du lyst til at skulle fortsætte i dit ressourceforløb?

De næste spørgsmål handler om tilbud og indsatser i dit ressourceforløb.

10. Hvor tilfreds er du generelt med samarbejdet med din sagsbehandler om dit ressourcefor-

løb?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

11. Hvor mange virksomhedspraktikker har du været i i løbet af dit ressourceforløb?

฀

2-3

฀

4 eller derover

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

12. Hvor tilfreds har du været med din(e) virksomhedspraktikker?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

13. Hvilke andre indsatser og tilbud har du fået i dit ressourceforløb?

฀

Sociale tilbud (fx støttekontaktperson, personlig hjælp, bostøtte og pleje eller aktivi-

tets- og samværstilbud)

฀

Misbrugsbehandling

฀

Sundhedstilbud (fx genoptræning og kronikertilbud, mestringsforløb, livstilstilbud, kog-

nitiv terapi, psykolog eller psykiater)

฀

Mentor

฀

Andre beskæftigelsestilbud (fx læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser eller coach)

฀

Andre, venligst angiv hvilke:

14. Hvor tilfreds er du med den hjælp og støtte, du får fra din mentor?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

15. Hvad er din oplevelse af antallet af indsatser og tilbud i dit forløb?

฀

For mange

฀

Tilpas

฀

For få

฀

Ved ikke

16. Oplever du, at de indsatser og tilbud, du får, er de rigtige til at hjælpe dig videre?

[I høj

grad, i nogen grad, delvist, i mindre grad, slet ikke, ved ikke, ønsker ikke at svare]

17. Har du gennem dit ressourceforløb fået tilbudt nye eller andre indsatser sammenlignet

med de indsatser, som jobcentret tidligere har tilbudt dig?

[I høj grad, i nogen grad, delvist, i

mindre grad, slet ikke, ved ikke, ønsker ikke at svare]

18. Oplever du, at det er muligt at gennemføre de indsatser og tilbud, der er aftalt i dit res-

sourceforløb?

[I høj grad, i nogen grad, delvist, i mindre grad, slet ikke, ved ikke, ønsker ikke at

svare]

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Nu kommer der en række udsagn om, hvad du har fået ud af dit ressourceforløb indtil nu. Hvor

enig eller uenig er du i udsagnene? [Helt enig, enig, hverken/eller, uenig, helt uenig, ved ikke,

ønsker ikke at svare, ikke relevant]

19. Jeg har fået det bedre/er blevet bedre til at håndtere mine helbredsproblemer.

20. Jeg er blevet bedre til at håndtere andre udfordringer i mit liv.

21. Jeg har fået et bedre billede af mine muligheder på arbejdsmarkedet.

22. Jeg har fået en større tro på, at jeg kan komme i job (eller uddannelse)

23. Hvor tilfreds er du generelt med dit ressourceforløb indtil nu?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

Til slut kommer der nogle spørgsmål som handler om dit helbred og dine forventninger til frem-

tiden.

24. Hvordan vil du alt i alt vurdere dit (fysiske og psykiske) helbred ift. at kunne varetage et

arbejde?

฀

Mit helbred forhindrer, at jeg kan arbejde

฀

Mit helbred sætter store begrænsninger for, at jeg kan arbejde

฀

Jeg vil måske kunne varetage et job på få timer

฀

Det svinger. Indimellem gør mit helbred det svært at arbejde. Jeg vil måske kunne va-

retage et job på deltid/halv tid med den rette form for hjælp og støtte

฀

Mit helbred er ikke i vejen for, at jeg kan arbejde, men kan sætte enkelte begrænsnin-

ger

฀

Mit helbred er ikke i vejen for at jeg kan arbejde

฀

Ønsker ikke at svare

25. Har du overskud i hverdagen til at fokusere på at få et arbejde/følge et aktiverings- eller

uddannelsesforløb eller få et fleksjob?

฀

Jeg kan næsten aldrig overskue at fokusere på det

฀

Jeg kan for det meste ikke overskue at fokusere på det

฀

Det svinger. Nogle gange kan jeg overskue det, andre gange ikke

฀

Jeg kan for det meste overskue at fokusere på det

฀

Jeg kan sagtens overskue at fokusere på det

฀

Ønsker ikke at svare

26. Har du støtte fra familie og venner, når du har brug for hjælp?

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

฀

Min familie/venner støtter mig næsten aldrig, når jeg har behov for det

Min familie/venner støtter mig ikke særlig tit, når jeg har behov for det

Det svinger. Nogle gange støtter familie/venner, andre gange ikke

Min familie/venner støtter mig for det meste

Min familie/venner støtter mig meget

Jeg ønsker ikke at få hjælp fra min familie og venner

Jeg har ikke familie og venner, der kan støtte mig

Ønsker ikke at svare

27. Forventer du engang i fremtiden at kunne komme i job herunder fleksjob eller at starte på

en uddannelse?

฀

Ja, i job

฀

Ja, i fleksjob

฀

Ja, i uddannelse

฀

Nej

฀

Ved ikke

Spørgeramme til ”slut-gruppen”

1. Hvilke årsager er der til, at du har fået bevilget et ressourceforløb?

฀

Fysiske helbredsproblemer

฀

Psykiske helbredsproblemer

฀

Sociale forhold

฀

Andre udfordringer, venligst angiv hvilke:

฀

Ønsker ikke at svare

2. Tænk tilbage på tiden før du skulle til møde i rehabiliteringsteamet. Hvad ønskede du at blive

indstillet til?

฀

At blive indstillet til et ressourceforløb

฀

At blive indstillet til et fleksjob

฀

At blive indstillet til en førtidspension

฀

At blive indstillet til andet

3. Har du i løbet af 2016 startet et nyt ressourceforløb?

฀

Nej

Tænk tilbage på forberedelsen af din sag til mødet i rehabiliteringsteamet, og hvordan du blev

informeret om mødet og inddraget i forberedelsen til mødet. Du skal her tænke på det møde i

rehabiliteringsteamet, der gik forud for, at du fik tilkendt det ressourceforløb du senest har af-

sluttet.

4. Hvor tilfreds var du samlet set med forberedelsen til mødet i rehabiliteringsteamet?

฀

Meget tilfreds

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

฀

Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Tænk tilbage på mødet i rehabiliteringsteamet, og hvordan der blev lyttet til dine ønsker og be-

hov samt informeret klart om, hvorfor du skulle i gang med et ressourceforløb og hvad det skulle

indeholde.

5. Hvor tilfreds var du samlet set med mødet i rehabiliteringsteamet?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

De næste spørgsmål handler om selve ressourceforløbet. [I høj grad, i nogen grad, delvist, i min-

dre grad, slet ikke, ved ikke, ønsker ikke at svare]

6. Synes du, at der var lagt en klar plan for, hvad der skulle ske i ressourceforløbet?

7. Oplever du, at du havde indflydelse på, hvad der skulle ske i dit ressourceforløb?

8. Synes du, at der var et klart mål med, hvad du skulle opnå med ressourceforløbet?

9. Var du motiveret for/havde du lyst til at deltage i dit ressourceforløb?

De næste spørgsmål handler om tilbud og indsatser i dit ressourceforløb.

10. Hvor tilfreds var du generelt med samarbejdet med din sagsbehandler om dit ressourcefor-

løb?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

11. Hvor mange virksomhedspraktikker har du været i i løbet af dit ressourceforløb?

฀

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

฀

2-3

4 eller derover

12. Hvor tilfreds har du været med din(e) virksomhedspraktikker?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

13. Hvilke andre indsatser og tilbud har du fået i dit ressourceforløb?

฀

Sociale tilbud (fx støttekontaktperson, personlig hjælp, bostøtte og pleje eller aktivi-

tets- og samværstilbud)

฀

Misbrugsbehandling

฀

Sundhedstilbud (fx genoptræning og kronikertilbud, mestringsforløb, livstilstilbud, kog-

nitiv terapi, psykolog eller psykiater)

฀

Mentor

฀

Andre beskæftigelsestilbud (fx læse-, skrive-, regne- eller ordblindekurser eller coach)

฀

Andre, venligst angiv hvilke:

14. Hvor tilfreds var du med den hjælp og støtte, du fik fra din mentor?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

15. Hvad var din oplevelse af antallet af indsatser og tilbud i dit forløb?

฀

For mange

฀

Tilpas

฀

For få

฀

Ved ikke

16. Oplevede du, at de indsatser og tilbud, du fik, var de rigtige til at hjælpe dig videre?

17. Fik du gennem dit ressourceforløb tilbudt nye eller andre indsatser sammenlignet med de

indsatser, som jobcentret tidligere har tilbudt dig?

18. Oplevede du, at det var muligt at gennemføre de indsatser og tilbud, der blev aftalt i dit

ressourceforløb?

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Nu kommer der en række udsagn om, hvad du har fået ud af dit ressourceforløb. Hvor enig eller

uenig er du i udsagnene? [Helt enig, enig, hverken/eller, uenig, helt uenig, ved ikke, ønsker ikke

at svare, ikke relevant]

19. Jeg har fået det bedre/Jeg er blevet bedre til at håndtere mine helbredsproblemer.

20. Jeg er blevet i stand til at håndtere andre udfordringer, jeg har i mit liv.

21. Jeg har fået et bedre billede af mine muligheder på arbejdsmarkedet.

22. Jeg har fået en større tro på, at jeg kan komme i job (eller uddannelse).

Til slut kommer der et spørgsmål om din generelle tilfredshed med dit ressourceforløb.

23. Hvor tilfreds har du generelt været med dit ressourceforløb?

฀

Meget tilfreds

฀

Tilfreds

฀

Hverken/eller

฀

Utilfreds

฀

Meget utilfreds

฀

Ved ikke

฀

Ønsker ikke at svare

Til slut kommer der nogle spørgsmål som handler om dit helbred og dine forventninger til frem-

tiden.

24. Hvordan vil du alt i alt vurdere dit (fysiske og psykiske) helbred ift. at kunne varetage et

arbejde?

฀

Mit helbred forhindrer, at jeg kan arbejde

฀

Mit helbred sætter store begrænsninger for, at jeg kan arbejde

฀

Jeg vil måske kunne varetage et job på få timer

฀

Det svinger. Indimellem gør mit helbred det svært at arbejde. Jeg vil måske kunne va-

retage et job på deltid/halv tid med den rette form for hjælp og støtte

฀

Mit helbred er ikke i vejen for, at jeg kan arbejde, men kan sætte enkelte begrænsnin-

ger

฀

Mit helbred er ikke i vejen for at jeg kan arbejde

฀

Ønsker ikke at svare

25. Har du overskud i hverdagen til at fokusere på at få et arbejde/følge et aktiverings- eller

uddannelsesforløb eller få et fleksjob?

฀

Jeg kan næsten aldrig overskue at fokusere på det

฀

Jeg kan for det meste ikke overskue at fokusere på det

฀

Det svinger. Nogle gange kan jeg overskue det, andre gange ikke

฀

Jeg kan for det meste overskue at fokusere på det

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

฀

Jeg kan sagtens overskue at fokusere på det

Ønsker ikke at svare

26. Har du støtte fra familie og venner, når du har brug for hjælp?

฀

Min familie/venner støtter mig næsten aldrig, når jeg har behov for det

฀

Min familie/venner støtter mig ikke særlig tit, når jeg har behov for det

฀

Det svinger. Nogle gange støtter familie/venner, andre gange ikke

฀

Min familie/venner støtter mig for det meste

฀

Min familie/venner støtter mig meget

฀

Jeg ønsker ikke at få hjælp fra min familie og venner

฀

Jeg har ikke familie og venner, der kan støtte mig

฀

Ønsker ikke at svare

27. Hvilket udsagn passer bedst på, hvad du laver i nu: I dag er jeg...

฀

I ordinært job

฀

I fleksjob

฀

Jeg er ved at blive afklaret til fleksjob

฀

Jeg er i gang med en virksomhedspraktik/job med løntilskud

฀

Jeg er i gang med andre tilbud/aktiviteter

฀

Jeg afventer, at der bliver lagt en plan for, hvad der skal ske

฀

Jeg er under revalidering

฀

Jeg modtager førtidspension

฀

Andet

฀

Ønsker ikke at svare

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren