FAKTA
Marts 2017
Initiativpakke med tre tiltag
Klarere rammer for ressourceforløb
–
større tryghed for borgerne
Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob (S, SF, RV, V, K og
LA) står bag en fælles initiativpakke med tre tiltag, der skal skabe klarere rammer
for ressourceforløb og større tryghed for borgerne.
De tre tiltag er:
Styrket sundhedsfaglig rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator
Ny orienteringsskrivelse om ressourceforløb til kommunerne
Målretning af puljen ”Bedre ressourceforløb”
Styrket sundhedsfaglig rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator
Der igangsættes et toårigt forsøg, hvor borgere i ressourceforløb får ret til at få
inddraget den regionale sundhedsfaglige koordinator i tilrettelæggelsen af de kon-
krete indsatser i ressourceforløbet.
Tiltaget er målrettet borgere, der er bekymret for, om et konkret beskæftigelsesret-
tet tilbud
–
fx virksomhedspraktik
–
tager tilstrækkeligt hensyn til helbredet. Der er
i dag eksempler på borgere, der er bekymret for, om en konkret indsats kan forvær-
re deres helbred.
Målet med at inddrage sundhedskoordinatoren er, at borgerne skal opleve, at der
bliver lyttet til dem, og at der via dialogen med sundhedskoordinatoren findes en
løsning, der skaber tryghed for, at helbredet ikke bliver forværret af den konkrete
indsats. Samtidig skal det understøtte og kvalificere, at borgerne får et ressource-
forløb, der altid er tilpasset deres helbredssituation og styrke borgerens retsstilling.
Sundhedskoordinatoren har
–
på baggrund af sit faglige bagland i det regionale
sundhedsvæsen
–
den relevante kompetence til at kunne give uafhængig rådgivning
til kommunen om, hvordan den konkrete indsats kan tilrettelægges, så der tages
hensyn til borgerens helbred.
Sundhedskoordinatoren skal først drøfte det konkrete tilbud sammen med borgeren,
sagsbehandleren og eventuelt en virksomhedskonsulent. Efterfølgende skal sund-
hedskoordinatoren rådgive kommunen om mulighederne for at tilrettelægge tilbud-
det, så der bliver taget de nødvendige hensyn til borgerens helbred og behov for
skånehensyn
–
alternativt om der i stedet skal iværksættes et helt andet tilbud.
Kommunen har i dag mulighed for at trække på den regionale sundhedskoordinator
i situationer, hvor kommunen har brug for løbende sparring om et konkret tilbud.
Den enkelte borger har dog ikke krav på, at kommunen benytter den mulighed.