BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 337
Offentligt

FAKTA

Marts 2017

Initiativpakke med tre tiltag

Klarere rammer for ressourceforløb

–

større tryghed for borgerne

Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob (S, SF, RV, V, K og

LA) står bag en fælles initiativpakke med tre tiltag, der skal skabe klarere rammer

for ressourceforløb og større tryghed for borgerne.

De tre tiltag er:



Styrket sundhedsfaglig rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator



Ny orienteringsskrivelse om ressourceforløb til kommunerne



Målretning af puljen ”Bedre ressourceforløb”

Styrket sundhedsfaglig rådgivning fra den regionale sundhedskoordinator

Der igangsættes et toårigt forsøg, hvor borgere i ressourceforløb får ret til at få

inddraget den regionale sundhedsfaglige koordinator i tilrettelæggelsen af de kon-

krete indsatser i ressourceforløbet.

Tiltaget er målrettet borgere, der er bekymret for, om et konkret beskæftigelsesret-

tet tilbud

–

fx virksomhedspraktik

–

tager tilstrækkeligt hensyn til helbredet. Der er

i dag eksempler på borgere, der er bekymret for, om en konkret indsats kan forvær-

re deres helbred.

Målet med at inddrage sundhedskoordinatoren er, at borgerne skal opleve, at der

bliver lyttet til dem, og at der via dialogen med sundhedskoordinatoren findes en

løsning, der skaber tryghed for, at helbredet ikke bliver forværret af den konkrete

indsats. Samtidig skal det understøtte og kvalificere, at borgerne får et ressource-

forløb, der altid er tilpasset deres helbredssituation og styrke borgerens retsstilling.

Sundhedskoordinatoren har

–

på baggrund af sit faglige bagland i det regionale

sundhedsvæsen

–

den relevante kompetence til at kunne give uafhængig rådgivning

til kommunen om, hvordan den konkrete indsats kan tilrettelægges, så der tages

hensyn til borgerens helbred.

Sundhedskoordinatoren skal først drøfte det konkrete tilbud sammen med borgeren,

sagsbehandleren og eventuelt en virksomhedskonsulent. Efterfølgende skal sund-

hedskoordinatoren rådgive kommunen om mulighederne for at tilrettelægge tilbud-

det, så der bliver taget de nødvendige hensyn til borgerens helbred og behov for

skånehensyn

–

alternativt om der i stedet skal iværksættes et helt andet tilbud.

Kommunen har i dag mulighed for at trække på den regionale sundhedskoordinator

i situationer, hvor kommunen har brug for løbende sparring om et konkret tilbud.

Den enkelte borger har dog ikke krav på, at kommunen benytter den mulighed.

BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 337: Redegørelse om ressourceforløb, fra beskæftigelsesministeren

Ny orienteringsskrivelse om ressourceforløb til kommunerne

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en ny og revideret oriente-

ringsskrivelse om ressourceforløb, der skal skabe klarere rammer for kommunerne

om reglerne på området, og hvordan de skal omsættes i praksis.

I orienteringsskrivelsen er der for det første fokus på målgruppen for ressourcefor-

løb, fleksjob

–

også på de helt få timer

–

og førtidspension. Det er en forudsætning

for ressourceforløb, at der er en realistisk mulighed for at udvikle borgerens ar-

bejdsevne. Samtidig præciseres det, at borgeren skal inddrages systematisk i forbe-

redelsen af sin sag, og at forløbene ikke må trækkes unødigt i langdrag.

For det andet er der fokus på virksomhedspraktik, hvor det blandt andet præciseres,

at praktik handler om almindelige arbejdsopgaver og mulighed for at være en del af

en arbejdsplads

–

ikke kunstige situationer

–

og at praktikforløb på meget få timer

ugentligt altid skal overvejes grundigt. Samtidig gøres det klart, at praktikforløb

aldrig må iværksættes for at opnå dokumentation for, at borgeren ikke kan arbejde.

For det tredje er der fokus på minifleksjob, hvor det præciseres, at fleksjob på helt

få timer er et startpunkt, som skal blive til mere inden for en rimelig periode.

Kommunen skal løbende følge op på, om borgerens arbejdsevne udvikler sig som

forudsat. Hvis borgeren ikke bliver i stand til at øge timetallet, skal kommunen se

på, om borgeren i stedet fx skal have en førtidspension.

Endelig er der for det fjerde fokus på dokumentationen i sager om førtidspension,

hvor det præciseres, at sagerne skal dokumenteres men ikke overoplyses. Doku-

mentation betyder ikke, at alt skal være afprøvet i praksis.

Førtidspension tilkendes på baggrund af en helhedsvurdering af borgerens samlede

situation

–

herunder den lægelige dokumentation i sagen. Helbredsoplysninger kan

fx i sig selv dokumentere, at borgeren har ret til førtidspension.

Målretning af puljen ”Bedre ressourceforløb”

Forligskredsen har lagt vægt på,

at satspuljen ”Bedre ressourceforløb”

med 40,4

mio. kr. målrettes, så der kommer styrket fokus på borgerinddragelse, sagsbehand-

lingstider og et godt match mellem borger og virksomhed.

Puljemidlerne skal for det første sikre, at kommunerne har fokus på, at sager altid

forberedes sammen med borgerne og deres pårørende, for på den måde at sikre at

borgerne bliver motiveret for ressourceforløb.

For det andet prioriteres det, at flere borgere kommer i et meningsfuldt og indivi-

duelt tilrettelagt virksomhedspraktik, og at der bliver fundet det rette match mellem

borgeren og virksomhederne. Der afsættes blandt andet midler til, at borgerne får

tilknyttet en ansvarlig virksomhedskonsulent med en stærk og bred branchemæssig

viden om jobmulighederne på det lokale arbejdsmarked for udsatte borgere.

Endelig skal puljemidlerne bruges til, at kommunerne kan arbejde med at nedbrin-

ge sagsbehandlingstiderne på området. Det er vigtigt, at borgerne kommer i gang

hurtigst muligt med deres ressourceforløb.