Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 335
Offentligt
1786694_0001.png
Notat
05-09-2017
Hvordan man søger om folkepension
J. Nr. 17/12054
Sociale Ydelser / epi
Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg kan udbetales til perso-
ner, der har nået folkepensionsalderen
i dag er folkepensionsalderen 65 år.
Udbetaling Danmark udbetaler folkepension månedsvis
bagud
fra den 1. i måneden
efter, at der er ansøgt om folkepension og lovens betingelser er opfyldt. En person
der fylder 65 år den 1. september, vil således først få pension udbetalt ved udgan-
gen af oktober måned.
Med de nye regler er der mulighed for pension med tilbagevirkende kraft, hvis man
glemmer at ansøge, i op til 5 måneder. Dvs., modtages en ansøgning om folkepen-
sion i Udbetaling Danmark senest den 10. i den 5. måned efter opnåelse af folke-
pensionsalderen, udbetales folkepensionen med tilbagevirkende kraft fra den 1. i
måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen. En person der fylder 65 år den 1.
september og ansøger Udbetaling Danmark om folkepension senest den 10. februar
vil således få pension med tilbagevirkende kraft fra 1. oktober.
Der er indført en dispensationsmulighed for udbetaling af folkepension med tilba-
gevirkede kraft for borgere, der ikke har søgt rettidigt på grund af alvorlig sygdom.
Ansøgning om folkepension kan indgives til Udbetaling Danmark fra et halvt år,
inden den pågældende når folkepensionsalderen. Udbetaling Danmark har en sags-
behandlingstid på op til 6 uger i ansøgningssager.
Ansøgning indgives digitalt på borger.dk. Her bliver man guidet igennem en række
spørgsmål, som er relevante i forhold til at søge om folkepension. Man bliver fx
spurgt om 1) samlivsstatus, 2) forventede indtægter fra Danmark, fra udlandet og
som selvstændig for resten af året, 3) tidligere bopæl og beskæftigelse i udlandet.
Udbetaling Danmark er behjælpelig med at guide borgeren igennem, hvis der er
behov herfor. Kommunens borgerservice kan ligeledes hjælpe med at guide borge-
ren igennem selvbetjeningsløsningen for ansøgning om folkepension via borger.dk.
Både kommunen og Udbetaling Danmark kan give borgeren en konkret undtagelse
fra at skulle benytte sig at digital selvbetjening ved ansøgning om folkepension.
Der udleveres i stedet en fysisk blanket til ansøgning om folkepension.