Den 5.september, 2017
Til Beskæftigelsesudvalgets medlemmer
Hermed beder vi som hovedaktører i "Klar til Start" om at få foretræde for udvalget.
"Klar til Start" er et opkvalificeringsforløb specielt rettet mod unge med Autisme Spektrum
Forstyrrelser (ASF) med henblik på at skaffe dem i fast job.
"Klar til Start" er udviklet med støtte fra bl.a. Velux Fonden i et samarbejde mellem Fonden Unges,
som er en almennyttig fond specialiseret i autisme, og supermarkedskæden Fakta. Forløbet skiller
sig ud særligt på to områder:
●
En usædvanlig høj succesrate på 85%
●
Der stilles jobgaranti til alle unge, der påbegynder forløbet
Siden 2012 har "Klar til Start" skaffet 41 personer med autisme i fast arbejde, og yderligere 72
unge befinder sig lige nu i forløb og er dermed på vej i job. Autismecentre, UU-Centre og AOF-
Sjælland fordelt over hele landet indgår som undervisningspartnere, og seks store danske
virksomheder tilbyder jobgaranti til flere hundrede borgere, men mangler visiterede borgere.
Over halvdelen af landets kommuner har - eller har haft - borgere med autisme i et "Klar til Start"-
forløb, men kun i beskedent antal. En analyse fra Deloitte dokumenterer, at de kommunale udgifter
til et “Klar til Start”-forløb
er tjent ind i løbet af seks år, alene målt i besparelser på
forsørgelsesudgifter, men kommunerne forholder sig meget tøvende over for projektet, fordi
investeringshorisonten er for lang.
Vi har at gøre med et projekt, hvis potentiale for nuværende langt fra bliver udnyttet til fulde - til
trods for, at:
●
det vil gavne hundredvis af unge autister at få et arbejde og en struktureret hverdag med
socialt indhold.
●
At det kan udbredes til også at dække andre grupper af borgere, eks. personer med ADHD
●
det vil gavne samfundsøkonomien at få opkvalificeret borgere til beskæftigelse og
selvforsørgelse.
●
det vil gavne virksomheder at få dækket et akut behov for arbejdskraft.
Vi beder om at få foretræde for udvalget med henblik på at uddybe ovenstående og drøfte
mulighederne for at forløse potentialet.
Med venlig hilsen
Jens Romundstad, Salgsdirektør, fakta
Claus Mørkøre Andersen, Salgs- og Marketingsdirektør, Catering Engros
Anders Engdahl, Adm. direktør, Catering Danmark
Søren Steffensen, Kædedirektør, Irma
René Christensen, Salgschef ILVA
Bo Skjøth, Servicechef, Abena
Britta Bak, Direktør, Fonden Unges